Kendelse af 10-03-2025 - indlagt i TaxCons database den 16-04-2025

Journalnr. 24-0099817

Klagepunkt

Skattestyrelsens afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2020

Udgifter til underleverandører anset som maskeret udlodning

768.813 kr.

0 kr.

Stadfæstelse

Indkomståret 2021

Udgifter til underleverandører anset som maskeret udlodning

895.346 kr.

0 kr.

Stadfæstelse

Indkomståret 2022

Udgifter til underleverandører anset som maskeret udlodning

1.121.276 kr.

0 kr.

Stadfæstelse

Faktiske oplysninger

Klageren er direktør og reel ejer af selskabet [virksomhed1] ApS, herefter benævnt selskabet, CVR-nr. [...1]. Selskabet er stiftet af klageren den 14. marts 2016 under branchekoden 433410 "Malerforretninger". Selskabet har til formål at drive malervirksomhed samt anden i forbindelse hermed stående virksomhed.

Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister, CVR, har selskabet i den påklagede periode været registreret med mellem 1 og 2 ansatte, fordelt på 1 til 2 årsværk.

Den 24. april 2023 anmodede Skattestyrelsen selskabet om at indsende selskabets saldobalance, kontospecifikationer og kopi af selskabets bankkontoudtog for perioden 1. januar 2020 - 31. december 2022.

Som følge af Skattestyrelsens kontrol har Skattestyrelsen forhøjet selskabets skattepligtige indkomst med i alt 2.228.348 kr. i indkomstårene 2020 til 2023 samt forhøjet selskabets momstilsvar med i alt 574.675 kr. i perioden 1. januar 2020 til 31. december 2022. Samlet udgør Skattestyrelsens forhøjelser for selskabet 2.803.023 kr.

Forhøjelserne skyldes nægtet skatte- og momsmæssigt fradrag for udgifter til underleverandører, da Skattestyrelsen har anset fakturaerne udstedt af underleverandørerne for at være fiktive, samt forhøjelse af selskabets salgsmoms. Skattestyrelsen vurderede derudover, at udgifterne til underleverandørerne ikke var afholdt i selskabets interesse, men som følge af klagerens bestemmende indflydelse i selskabet, og har derfor forhøjet klagerens aktieindkomst med i alt 2.785.435 kr. i indkomstårene 2020 til 2022.

Der er klaget over forhøjelsen af selskabets momstilsvar og skattepligtige indkomst. Disse sager behandles ved Skatteankestyrelsen under sagsnumrene [sag1] og [sag2].

Klagerens repræsentant har på et møde med Skatteankestyrelsen forklaret, at i forbindelse med selskabets udførsel af opgaverne ved [adresse1], var det nødvendigt at anvende underleverandører, da der ikke var nok ansatte i selskabet til at udføre opgaven.

Selskabet har fra selskabets bankkonto i [finans1] og [finans2] bank overført i alt 2.785.435 kr. til nedenstående 17 underleverandører:

Underleverandører

Beløb ekskl. moms

Moms

Beløb inkl. moms

[virksomhed2] ApS

57.320,00 kr.

14.330,00 kr.

71.650,00 kr.

[virksomhed3] ApS

273.600,00 kr.

68.400,00 kr.

342.000,00 kr.

[virksomhed4] ApS

38.400,00 kr.

9.600,00 kr.

48.000,00 kr.

[virksomhed5] ApS

[virksomhed6] ApS

[virksomhed7] ApS

156.275,00 kr.

108.000,00 kr.

40.970,00 kr.

39.068,75 kr.

27.000,00 kr.

10.242,50 kr.

195.343,75 kr.

135.000,00 kr.

51.212,50 kr.

[virksomhed8] ApS

40.920,00 kr.

10.230,00 kr.

51.150,00 kr.

[virksomhed9] ApS

108.520,00 kr.

27.130,00 kr.

135.650,00 kr.

[virksomhed10] ApS

55.320,00 kr.

13.830,00 kr.

69.150,00 kr.

[virksomhed11] ApS

168.971,00 kr.

42.242,75 kr.

211.213,75 kr.

[virksomhed12] ApS

119.500,00 kr.

29.875,00 kr.

149.375,00 kr.

[virksomhed13] ApS

80.150,00 kr.

20.037,50 kr.

100.187,50 kr.

[virksomhed14] ApS

411.682,00 kr.

102.920,50 kr.

514.602,50 kr.

[virksomhed15] ApS

83.400,00 kr.

20.850,00 kr.

104.250,00 kr.

[virksomhed16]

75.150,00 kr.

18.787,50 kr.

93.937,50 kr.

[virksomhed17] ApS

128.935,00 kr.

32.233,75 kr.

161.168,75 kr.

[virksomhed18] ApS

281.235,00 kr.

70.308,75 kr.

351.543,75 kr.

I alt

2.228.348,00 kr.

541.917,00 kr.

2.785.435,00 kr.

Følgende forhold gør sig gældende for de 17 underleverandører:

[virksomhed2] ApS , CVR-nr. [...2]. CVR-nummeret tilhører [virksomhed19] A/S. Selskabet blev stiftet den 30. april 2012 af [virksomhed20] A/S, hvor [person1] var direktør. [person1] var yderligere direktør i [virksomhed19] A/S. [virksomhed19] A/S er under konkurs. [virksomhed19] A/S er registreret under branchekode 259900 "Fremstilling af andre færdige metalprodukter i.a.n." og bibrancherne 439910 "Murere", 431100 "Nedrivning" og 782000 "Vikarbureauer". [virksomhed19] A/S' formål er produktion.

Ifølge CVR har [virksomhed19] A/S, i perioden hvor der er udstedt fakturaer, været registreret med følgende antal ansatte:

Periode

Antal ansatte

Årsværk

Marts 2020

10

8

April 2020

10

8

Maj 2020

9

7

Juni 2020

9

7

Juli 2020

10

5

Klager har indsendt én faktura fra [virksomhed19] A/S:

Fakturadato

Bogføringsdato

Fakturanr.

Beløb ekskl. moms

Moms

Beløb inkl. moms

02/06/2020

03/06/2020

2020398

57.320,00 kr.

14.330,00 kr.

71.650,00 kr.

Total

57.320,00 kr.

14.330,00 kr.

71.650,00 kr.

Der er i perioden 1. juni 2020 til 31. december 2020 faktureret for 71.650,00 kr. inkl. moms.

Der er på fakturaen angivet en sparsom tekst i form af "Mandskabsleje ifølge opgørelse". Det er angivet med 1 stk. til en stk. pris på 57.320,00 kr. ekskl. moms. Det fremgår ikke hvilken bank, som fakturaen skal betales til, men alene reg.nr. [...] og kontonummer [...95].

Klager har fremsendt bogføring for hele kontrolperioden, og fakturaen er bogført på konto 1600 "Fremmed arbejde".

Fakturaen er betalt via selskabets bankkonto i [finans1] den 3. juni 2020. Teksten vedrørende betalingen er angivet som "Faktura 2020398".

Skattestyrelsen har oplyst, at ejeren af [virksomhed2] ApS/[virksomhed19] A/S er dømt for hvidvask ved dom i byretten afsagt den 28. juni 2021.

Der er ikke fremlagt samarbejdsaftale, timesedler, korrespondance eller anden specifikation i tillæg til fakturaen.

[virksomhed3] ApS, CVR-nr. [...3], blev stiftet den 3. februar 2016 af [person2] og er opløst efter konkurs. Konkursdekretet blev afsagt den 21. november 2019, hvorefter konkursbehandlingen er afsluttet den 28. april 2020. [virksomhed3] ApS var registreret under branchekode 811000 "Kombinerede serviceydelser". [virksomhed3] ApS havde til formål at udøve virksomhed med kombinerede serviceydelser omfattende transport, rengøring m.v., samt hermed beslægtet virksomhed.

Ifølge CVR var [virksomhed3] ApS ikke registreret med ansatte i perioden, hvor der er udstedt fakturaer.

Klager har indsendt fire fakturaer udstedt af [virksomhed3] ApS i 2020:

Fakturadato

Bogføringsdato

Fakturanr.

Beløb ekskl. moms

Moms

Beløb inkl. moms

01/05/2020

05/05/2020

102

96.120,00 kr.

24.030,00 kr.

120.150,00 kr.

30/03/2020

07/04/2020

85

99.880,00 kr.

24.970,00 kr.

124.850,00 kr.

27/02/2020

01/03/2020

81

50.800,00 kr.

12.700,00 kr.

63.500,00 kr.

01/02/2020

04/02/2020

62

26.800,00 kr.

6.700,00 kr.

33.500,00 kr.

Total

273.600,00 kr.

68.400,00 kr.

342.000,00 kr.

Der er i perioden 1. januar 2020 til 30. juni 2020 faktureret for 342.000,00 kr. inkl. moms.

Der er på fakturaerne angivet en sparsom tekst i form af et område og det udførte arbejde. Det fremgår, at fakturanr. 102 og 85 skal betales til [finans3] med reg.nr. [...] og kontonummer [...71], og at fakturanr. 81 og 62 skal betales til [finans4] med reg.nr. [...] og kontonummer [...94].

Fakturaerne er betalt via selskabets bankkonto i Teksten vedrørende betalingerne er angivet som "Faktura 62", "Faktura 81", "Faktura 85" og "Faktura 102".

Fakturaerne er bogført på selskabets konto 1600 "Fremmed arbejde".

Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed3] ApS ikke har indberettet moms i 2020. [virksomhed3] ApS blev erklæret konkurs ved dekret af 21. november 2019, hvor [virksomhed3] ApS ligeledes blev afmeldt for moms og A-skat. Konkursbehandlingen blev afsluttet den 28. april 2020, hvor [virksomhed3] ApS blev opløst. Tre af fakturaerne er således udfærdiget efter konkursdekretet er afsagt, og faktura 102 er udstedt efter, at [virksomhed3] ApS var opløst efter konkurs.

Skattestyrelsen har yderligere oplyst, at de to forskellige bankkonti, der er angivet på fakturaerne, ikke tilhører [virksomhed3] ApS, men to private personer, der ikke har tilknytning til [virksomhed3] ApS.

Der er ikke fremlagt samarbejdsaftale, timesedler, korrespondance eller anden specifikation i tillæg til de fremlagte fakturaer.

[virksomhed4] ApS, CVR-nr. [...4], blev stiftet den 1. december 2014 af [person3] og er opløst efter konkurs. [virksomhed4] ApS var sidst ejet af [person4]. Konkursdekretet blev afsagt den 26. oktober 2020, og konkursbehandlingen blev afsluttet den 17. august 2021. [virksomhed4] ApS var registreret under branchekode 782000 "Vikarbureauer" og bibranchen 494100 "Vejgodstransport". [virksomhed4] ApS havde til formål at drive handel og service og enhver beslægtet virksomhed efter ledelsens nærmere skøn.

Ifølge CVR har [virksomhed4] ApS været registreret med følgende antal ansatte i perioden, hvor der er udstedt fakturaer:

Periode

Antal ansatte

Årsværk

November 2019

4

4

December 2019

4

4

Januar 2020

3

2

Februar 2020

3

2

Klageren har indsendt én faktura udstedt af [virksomhed4] ApS i 2020:

Fakturadato

Bogføringsdato

Fakturanr.

Beløb ekskl. moms

Moms

Beløb inkl. moms

07/01/2020

07/01/2020

1312

38.400,00 kr.

9.600,00 kr.

48.000,00 kr.

Total

38.400,00 kr.

9.600,00 kr.

48.000,00 kr.

Der er i perioden 1. januar 2020 til 30. juni 2020 faktureret for 48.000,00 kr. inkl. moms.

Der er på fakturaen angivet en sparsom tekst angående det udførte arbejde. Det fremgår ikke af fakturaen, hvilken bank der skal betales til, men betaling skal ske til reg.nr. [...] og kontonummer [...41].

Fakturaen er betalt via selskabets bankkonto i Teksten vedrørende betalingen er angivet som "Faktura 1312".

Fakturaen er bogført på selskabets konto 1600 "Fremmed arbejde".

Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed4] ApS ikke har indberettet moms og foretaget lønindberetning til indkomstregisteret i 2020, hvorfor styrelsen har vurderet, at [virksomhed4] ApS ikke har haft ansatte i 2020.

Skattestyrelsen har yderligere oplyst, at den på fakturaen anførte bankkonto ikke tilhører [virksomhed4] ApS.

Endvidere har Skattestyrelsen oplyst, at Skattestyrelsen tidligere har afgjort, at [virksomhed4] ApS for perioden juli 2019 til oktober 2020 har fungeret som fakturafabrik i forbindelse med fiktiv mandskabsudlejning, og at [virksomhed4] ApS har udstedt fakturaer uden at have leveret momspligtige ydelser.

Der er ikke fremlagt samarbejdsaftale, timesedler, korrespondance eller anden specifikation i tillæg til fakturaen.

[virksomhed5] ApS, CVR-nr. [...5], blev stiftet den 15. december 2016 af [person5] og er opløst efter konkurs. [person6] var direktør for [virksomhed5] ApS i samhandelsperioden. Konkursdekretet blev afsagt den 10. november 2021, og konkursbehandlingen blev afsluttet den 24. november 2023. [virksomhed5] ApS var registreret under branchekode 433200 "Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed" og med samme bibranchekode samt med binavnet "[virksomhed21] ApS". [virksomhed5] ApS havde til formål at udføre rengøring af erhvervsbygninger, samt hermed beslægtet virksomhed.

Ifølge CVR har [virksomhed5] ApS været registreret med følgende antal ansatte i perioden, hvor der er udstedt fakturaer:

Periode

Antal ansatte

Årsværk

April 2020

4

3

Maj 2020

4

3

Juni 2020

4

3

Juli 2020

6

2

Klageren har indsendt to fakturaer udstedt af [virksomhed5] ApS i 2021:

Fakturadato

Bogføringsdato

Fakturanr.

Beløb ekskl. moms

Moms

Beløb inkl. moms

17/06/2021

17/06/2021

653

75.150,00 kr.

18.787,50 kr.

93.937,50 kr.

17/06/2021

17/06/2021

652

81.125,00 kr.

20.281,25 kr.

101.406,25 kr.

Total

156.275,00 kr.

39.068,75 kr.

195.343,75 kr.

Der er i perioden 1. januar 2020 til 30. juni 2020 faktureret for 195.343,75 kr. inkl. moms.

Der er på fakturaerne angivet en sparsom tekst enten i form af en del af en adresse eller det arbejde, som er udført. Det fremgår, at fakturaerne skal betales til [finans5] med reg.nr. [...] og kontonummer [...98].

Fakturaerne er betalt via selskabets bankkonto i [finans2]. Teksten vedrørende betalingerne er angivet som "faktura 652" og "faktura 653".

Fakturaerne er bogført på konto 1600 "Fremmed arbejde".

Skattestyrelsen har oplyst, at den på fakturaerne anførte bankkonto ikke tilhører [virksomhed5] ApS. Bankkontoen tilhører en privatperson, som ikke har tilknytning til [virksomhed5] ApS.

Skattestyrelsen har yderligere oplyst, at Skattestyrelsen tidligere har afgjort, at [virksomhed5] ApS for perioden 1. januar 2020 til 30. september 2021 ikke har foretaget levering af momspligtige ydelser, da [virksomhed5] ApS' drift er anset for at være fiktiv. Formålet med udstedelse af fakturaerne har været, at modtagerne af disse har anvendt dem til brug for uretmæssigt momsfradrag.

Der er ikke fremlagt samarbejdsaftale, timesedler, korrespondance eller anden specifikation i tillæg til fakturaerne.

[virksomhed6] ApS, CVR-nr. [...6], blev stiftet den 16. august 2019 af [person7] og er under konkurs. Konkursdekretet blev afsagt den 29. juni 2021. [virksomhed6] ApS er registreret under branchekode 702200 "Virksomhedsrådgivning og anden rådgivning om driftsledelse" og bibrancherne 782000 "Vikarbureauer" og 494100 "Vejgodstransport". [virksomhed6] ApS har til formål at drive rådgivning indenfor byggeri samt anden økonomisk rådgivning indenfor bolig- og ejendomskøb.

Ifølge CVR har [virksomhed6] ApS ikke været registreret med ansatte i 2021.

Klageren har fremlagt én faktura fra [virksomhed6] ApS ApS:

Fakturadato

Bogføringsdato

Fakturanr.

Beløb ekskl. moms

Moms

Beløb inkl. moms

08/04/2021

08/04/2021

531

108.000,00 kr.

27.000,00 kr.

135.000,00 kr.

Total

108.000,00 kr.

27.000,00 kr.

135.000,00 kr.

Der er for perioden 1. januar 2021 til 30. juni 2021 faktureret for 135.000,00 kr. inkl. moms.

Af fakturaen fremgår "Maler arbejd udført [adresse2], [adresse3]". Der er angivet antal 1 stk. med en pris på 180.000,00 kr. Af fakturaen fremgår yderligere, at fakturaen skal betales til [finans6] med reg.nr. [...] og kontonummer [...30].

På fakturaen er det anført, at reference er [person6]. Ifølge CVR var [person6] registreret i direktionen i perioden fra den 31. januar 2021 og frem til den 18. maj 2021.

Fakturaen er bogført på konto 1600 "Fremmed arbejde".

Fakturaen er betalt via selskabets bankkonto i Teksten vedrørende betalingen er "Faktura 531".

Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed6] ApS ikke har indberettet moms for 2. kvartal 2021.

Skattestyrelsen har endvidere oplyst, at den anførte bankkonto ikke tilhører [virksomhed6] ApS, men en privatperson, som ikke har tilknytning til [virksomhed6] ApS.

Yderligere har Skattestyrelsen oplyst, at Skattestyrelsen tidligere har afgjort, at [virksomhed6] ApS ikke har nogen reel aktivitet, men i stedet fungerer som en service, hvor kunden modtager en faktura, der kan anvendes til momsfradrag.

Der er ikke fremlagt samarbejdsaftale, timesedler, korrespondance eller anden specifikation i tillæg til fakturaerne.

[virksomhed7] ApS, CVR-nr. [...7], blev stiftet den 10. december 2019 af [person8] og er opløst efter konkurs. Der blev sagt konkursdekret den 12. maj 2022, og konkursbehandlingen er afsluttet den 18. april 2023. [virksomhed7] ApS var registreret under branchekode 773900 "Udlejning og leasing af andet materiel, udstyr og andre materielle aktiver i.a.n.". [virksomhed7] ApS havde til formål at drive virksomhed med udlejning af materiale og mandskab, samt enhver i forbindelse hermed stående virksomhed.

Ifølge CVR har [virksomhed7] ApS været registreret med følgende antal ansatte i perioden, hvor der er udstedt fakturaer:

Periode

Antal ansatte

Årsværk

December 2020

1

1

Klageren har fremlagt to fakturaer fra [virksomhed7] ApS i 2020:

Fakturadato

Bogføringsdato

Fakturanr.

Beløb ekskl. moms

Moms

Beløb inkl. moms

29/12/2020

29/12/2020

142

28.420,00 kr.

7.105,00 kr.

35.525,00 kr.

29/12/2020

29/12/2020

141

12.550,00 kr.

3.137,50 kr.

15.687,50 kr.

Total

40.970,00 kr.

10.242,50 kr.

51.212,50 kr.

Der er for perioden 1. juli 2020 til 31. december 2020 faktureret for 51.212,50 kr. inkl. moms.

Der er på fakturaerne angivet en sparsom tekst enten i form af en del af en adresse eller det arbejde, som er udført. Det er anført, at fakturaerne skal betales til [finans7] med reg.nr. [...] og kontonummer [...40].

Fakturaerne er bogført på konto 1600 "Fremmed arbejde".

Fakturaerne er betalt via selskabets bankkonto i Teksten vedrørende betalingerne er "faktura 141" og "faktura 142".

Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed7] ApS har indberettet moms og foretaget lønindberetninger til indkomstregisteret i 2020.

Der er ikke fremlagt samarbejdsaftale, timesedler, korrespondance eller anden specifikation i tillæg til fakturaen.

[virksomhed8] ApS , CVR-nr. [...8], blev stiftet den 5. juni 2013 og er under konkurs. Konkursdekretet blev afsagt den 21. september 2021. [person9] har været direktør i [virksomhed8] ApS fra den 2. marts 2020 til 1. juli 2021. [virksomhed8] ApS er registreret under branchekode 431200 "Forbedrende byggepladsarbejder" og bibrancherne 782000 "Vikarbureauer" og 494100 "Vejgodstransport". [virksomhed8] ApS har til formål at drive virksomhed ved at yde forretningsservice og administration af søster- og datterselskaber.

Ifølge CVR har [virksomhed8] ApS ikke været registreret med ansatte i perioden, hvor der er udstedt fakturaer.

Klageren har indsendt én faktura fra [virksomhed8] ApS:

Fakturadato

Bogføringsdato

Fakturanr.

Beløb ekskl. moms

Moms

Beløb inkl. moms

10/11/2020

10/11/2020

1189

40.920,00 kr.

10.230,00 kr.

51.150,00 kr.

Total

40.920,00 kr.

10.230,00 kr.

51.150,00 kr.

Der er i perioden 1. juli 2020 til 31. december 2020 faktureret for 51.150,00 kr. inkl. moms.

Der er på fakturaen angivet en sparsom tekst i form af "Malerarbejde udført". Det fremgår, at fakturaen skal betales til [finans5] med kontonummer [...57].

Fakturaen er bogført på konto 1600 "Fremmed arbejde".

Fakturaen er betalt via selskabets bankkonto i Teksten vedrørende betalingen er anført som "Faktura 1189".

Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed8] ApS er registreret for moms, men ikke har indberettet moms i samhandelsperioden.

Skattestyrelsen har yderligere oplyst, at Skattestyrelsen i en tidligere afgørelse har vurderet, at [virksomhed8] ApS er uden reelt indhold og dermed fiktiv. [virksomhed8] ApS har således ifølge Skattestyrelsen ikke leveret de ydelser, der er faktureret for.

Der er ikke fremlagt samarbejdsaftale, timesedler, korrespondance eller anden specifikation i tillæg til fakturaen.

[virksomhed9] ApS , CVR-nr. [...9], blev stiftet den 16. oktober 2019 af [person10]. [virksomhed9] ApS er registreret under branchekode 782000 "Vikarbureauer". [virksomhed9] ApS har til formål at drive vikarbureau.

Ifølge CVR har [virksomhed9] ApS været registreret med følgende antal ansatte i perioden, hvor der er udstedt fakturaer:

Periode

Antal ansatte

Årsværk

August 2020

48

16

September 2020

46

12

Oktober 2020

32

6

November 2020

34

7

Klageren har fremlagt to fakturaer udstedt af [virksomhed9] ApS:

Fakturadato

Bogføringsdato

Fakturanr.

Beløb ekskl. moms

Moms

Beløb inkl. moms

01/10/2020

01/10/2020

252

29.700,00 kr.

7.425,00 kr.

37.125,00 kr.

01/09/2020

01/09/2020

248

78.820,00 kr.

19.705,00 kr.

98.525,00 kr.

Total

108.520,00 kr.

27.130,00 kr.

135.650,00 kr.

Der er i perioden 1. juli 2020 til 31. december 2020 faktureret for 135.650,00 kr. inkl. moms.

Der er på fakturaerne angivet en sparsom tekst i form af hvilken periode, der har været tilsendt en vikar. Det fremgår, at fakturaerne skal betales til [finans3]. Fakturanr. 252 skal betales til reg.nr. [...] og kontonummer [...53], og fakturanr. 248 skal betales til reg.nr. [...] og kontonummer [...39].

Fakturaerne er bogført på konto 1600 "Fremmed arbejde".

Fakturaerne er betalt via selskabets bankkonto i Teksten vedrørende betalingerne fremgår som "Faktura 252" og "Faktura 248".

Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed9] ApS har indberettet moms i 2020, samt at der er foretaget lønindberetninger til indkomstregisteret.

Skattestyrelsen har yderligere oplyst, at de på fakturaerne anførte bankkonti ikke tilhører [virksomhed9] ApS. De to bankkonti tilhører private personer, som ikke har tilknytning til [virksomhed9] ApS.

Der er ikke fremlagt samarbejdsaftale, timesedler, korrespondance eller anden specifikation i tillæg til fakturaerne.

[virksomhed10] ApS , CVR-nr. [...10], blev stiftet den 21. februar 2018 af [person11] og er opløst efter konkurs. Konkursdekretet blev afsagt den 12. marts 2021, og konkursbehandlingen blev afsluttet den 21. november 2022. [virksomhed10] ApS var registreret under branchekode 433900 "Anden bygningsfærdiggørelse" og bibrancherne 811000 "Kombinerede serviceydelser" og 461900 "Agenturhandel med blandet sortiment". [virksomhed10] ApS havde til formål at udøve virksomhed med anden bygningsfærdiggørelse, samt aktiviteter tilknyttet hertil.

Ifølge CVR var [virksomhed10] ApS registreret med følgende antal ansatte i perioden, hvor der er udstedt fakturaer:

Periode

Antal ansatte

Årsværk

Juni 2020

1

0,46

Juli 2020

1

0,41

August 2020

1

0,42

Klageren har fremlagt én faktura fra [virksomhed10] ApS i 2020:

Fakturadato

Bogføringsdato

Fakturanr.

Beløb ekskl. moms

Moms

Beløb inkl. moms

06/07/2020

06/07/2020

2092

55.320,00 kr.

18.830,00 kr.

69.150,00 kr.

Total

55.320,00 kr.

18.830,00 kr.

69.150,00 kr.

Der er i perioden 1. juli 2020 til 31. december 2020 faktureret for 69.150,00 kr. inkl. moms.

Der er på fakturaen angivet en sparsom tekst i form af "Sag". Det fremgår, at fakturaen skal betales til [finans8] med reg.nr. [...] og kontonummer [...11].

Fakturaen er bogført på konto 1600 "Fremmed arbejde".

Fakturaen er betalt via selskabets bankkonto i Teksten vedrørende betalingen fremgår som "Faktura 2092".

Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed10] ApS ikke har indberettet moms for 3. kvartal 2020. [virksomhed10] ApS har yderligere ikke indberettet løn for perioden, hvorfor Skattestyrelsen formoder, at [virksomhed10] ApS ikke har haft ansatte i den periode, der er faktureret for.

Skattestyrelsen har endvidere oplyst, at kontonummeret på fakturaen ikke tilhører [virksomhed10] ApS. Det har ikke været muligt for Skattestyrelsen at konstatere, hvem bankkontoen tilhører.

Endelig har Skattestyrelsen oplyst, at styrelsen i en tidligere afgørelse har vurderet, at [virksomhed10] ApS har fungeret som "fakturafabrik", hvor [virksomhed10] ApS har udstedt fakturaer uden at have leveret momspligtige ydelser.

Der er ikke fremlagt samarbejdsaftale, timesedler, korrespondance eller anden specifikation i tillæg til fakturaen.

[virksomhed11] ApS

[virksomhed11] ApS' CVR-nr. fremgår ikke af de fremlagte fakturaer. Det er ikke muligt via virk.dk eller via opslag hos Erhvervsstyrelsen at identificere [virksomhed11] ApS.

Klageren har fremlagt to fakturaer fra [virksomhed11] ApS:

Fakturadato

Bogføringsdato

Fakturanr.

Beløb ekskl. moms

Moms

Beløb inkl. moms

07/06/2022

07/06/2022

5511

104.550,00 kr.

26.137,50 kr.

130.687,50 kr.

25/05/2022

25/05/2022

5501

64.421,00 kr.

12.825,00 kr.

80.526,25 kr.

Total

168.971,00 kr.

38.962,50 kr.

211.213,75 kr.

Der er i perioden 1. januar 2022 til 30. juni 2022 faktureret for 211.213,75 kr. inkl. moms.

På fakturanr. 5501 er der angivet et fejlagtigt momsbeløb på 12.825,00 kr. Beløbet ekskl. moms på 64.421,00 kr. og det fejlagtige momsbeløb på 12.825,00 kr. er faktureret til et samlet beløb på 80.526,25 kr. hvilket stemmer overens med bogføringen. Der er dog en momsmæssig difference på 3.280,25 kr., idet momsbeløbet ikke er faktureret med 25 %. 25 % af 64.421,00 kr. er 16.105,25 kr.

Der er på fakturaerne angivet en sparsom tekst enten i form af en del af en adresse eller det arbejde, som er udført. Det fremgår ikke af fakturaerne, hvilken bank der skal betales til, men at der skal ske betaling til reg.nr. [...] og kontonummer [...76].

Fakturaerne er bogført på konto 1600 "Fremmed arbejde", hvor selskabet har angivet momsbeløbet på fakturanr. 5501 til 16.105,25 kr. Selskabet har yderligere angivet momsbeløbet på fakturanr. 5501 til 16.105,25 kr. på konto 6902 Indgående moms.

Fakturaerne er betalt via selskabets bankkonto i [finans2]. Teksten for betalingerne af fakturaerne er anført som "faktura 5511" og "FAKTURA 5501".

Skattestyrelsen har oplyst, at det ikke har været muligt at konstatere, om der er sket indberetning af moms og lønoplysninger fra [virksomhed11] ApS.

Skattestyrelsen har endvidere oplyst, at den på fakturaerne anførte bankkonto er udenlandsk. Det har ikke været muligt for styrelsen at konstatere, om kontoen tilhører [virksomhed11] ApS.

Der er ikke fremlagt samarbejdsaftale, timesedler, korrespondance eller anden specifikation i tillæg til fakturaerne.

[virksomhed12] ApS , CVR-nr. [...11], blev stiftet den 11. december 2012 og er under konkurs. Konkursdekretet blev afsagt den 24. juli 2023. [person12] har været direktør i [virksomhed12] ApS fra den 7. februar 2022 til den 16. maj 2023. Denne dato har Erhvervsstyrelsen anmeldt [person12] som fratrådt fra den 7. februar 2023, idet Erhvervsstyrelsen ikke har kunnet verificere den pågældendes identitet, ligesom styrelsen ikke har kunnet konstatere, at den pågældende udøvede den faktiske ledelse af selskabet. [virksomhed12] ApS er registreret under branchekode 433200 "Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed" og bibrancherne 811000 "Kombinerede serviceydelser" og 812100 "Almindelig rengøring i bygninger" og har binavnet [virksomhed22] ApS. [virksomhed12] ApS har til formål at drive tømrer- og bygningssnedkervirksomhed og dermed forbundet virksomhed.

Ifølge CVR har [virksomhed12] ApS ikke været registreret med ansatte.

Klageren har fremlagt én faktura fra [virksomhed12] ApS:

Fakturadato

Bogføringsdato

Fakturanr.

Beløb ekskl. moms

Moms

Beløb inkl. moms

31/03/2022

31/03/2022

562

119.500,00 kr.

29.875,00 kr.

149.375,00 kr.

Total

119.500,00 kr.

29.875,00 kr.

149.375,00 kr.

Der er i perioden 1. januar 2022 til 30. juni 2022 faktureret for 149.375,00 kr. inkl. moms.

Der er på fakturaen angivet en sparsom tekst i form af "Malerarbejde Udført ved [adresse1]". Det er ikke angivet på fakturaen, hvilken bank der skal indbetales til, men at betalingen skal ske til reg.nr. [...] og kontonummer [...15].

Fakturaen er bogført på konto 1600 "Fremmed arbejde".

Fakturaen er betalt via selskabets bankkonto i [finans2]. Teksten vedrørende betaling af fakturaen er anført som "Faktura 562".

Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed12] ApS ikke har foretaget lønindberetninger, hvorfor styrelsen formoder, at [virksomhed12] ApS ikke har haft ansatte i den periode, der er faktureret for.

Skattestyrelsen har yderligere oplyst, at den på fakturaen anførte bankkonto er udenlandsk, hvorfor det ikke har været muligt at konstatere, om bankkontoen tilhører [virksomhed12] ApS.

Der er ikke fremlagt samarbejdsaftale, timesedler, korrespondance eller anden specifikation i tillæg til fakturaen.

[virksomhed13] ApS , CVR-nr. [...12], er et binavn til [virksomhed23] ApS. [virksomhed13] ApS blev stiftet den 2. december 2019 og er under konkurs. Konkursdekretet blev afsagt den 28. oktober 2022. [person13] har været direktør i [virksomhed13] ApS fra den 1. oktober 2021. [virksomhed13] ApS er registreret med branchekoden 811000 "Kombinerede serviceydelser" og bibranchen 479116 "Detailhandel med tøj, sko, lædervarer, ure eller babyudstyr via internet". [virksomhed13] ApS har til formål at drive virksomhed med alt-mulig-service, herunder murer, tømrer, nedbrydning, maling med mere.

Ifølge CVR har [virksomhed13] ApS været registreret med følgende ansatte i perioden, hvor der er udstedt fakturaer:

Periode

Antal ansatte

Årsværk

Januar 2022

8

7

Februar 2022

8

7

Marts 2022

5

1,96

Klageren har fremlagt én faktura fra [virksomhed13] ApS:

Fakturadato

Bogføringsdato

Fakturanr.

Beløb ekskl. moms

Moms

Beløb inkl. moms

08/03/2022

08/03/2022

199

80.150,00 kr.

20.037,50 kr.

100.187,50 kr.

Total

80.150,00 kr.

20.037,50 kr.

100.187,50 kr.

Der er i perioden 1. januar 2022 til 30. juni 2022 faktureret for 100.187,50 kr. inkl. moms.

Der er på fakturaen angivet en sparsom tekst i form af "maler arbejd udført [adresse1]". Det er ikke angivet på fakturaen, hvilken bank der skal indbetales til, men at betalingen skal ske til reg.nr. [...] og kontonummer [...89].

Fakturaen er bogført på konto 1600 "Fremmed arbejde".

Fakturaen er betalt via selskabets bankkonto i [finans2]. Teksten vedrørende betalingen er anført som "faktura 199".

Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed13] har indberettet 0 kr. i moms i 1. halvår 2022.

Der er ikke fremlagt samarbejdsaftale, timesedler, korrespondance eller anden specifikation i tillæg til fakturaen.

[virksomhed24] , CVR-nr. [...13], blev stiftet den 1. juli 2014 af [person14] og er ophørt. [virksomhed24] var registreret under branchekode 433200 "Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed" og bibrancherne 811000 "Kombinerede serviceydelser", 782000 "Vikarbureauer" og 561020 "Pizzeriaer, grillbarer, isbarer m.v."

Ifølge CVR har [virksomhed24] været registreret med følgende ansatte i perioden, hvor der er udstedt fakturaer:

Periode

Antal ansatte

Årsværk

September 2021

2

1,14

Oktober 2021

2

1,18

November 2021

2

1,16

December 2021

2

1,14

Januar 2022

2

1,16

Februar 2022

2

0,95

Klageren har fremlagt fire fakturaer udstedt af [virksomhed24] i 2021:

Fakturadato

Bogføringsdato

Fakturanr.

Beløb ekskl. moms

Moms

Beløb inkl. moms

06/12/2021

06/12/2021

345

82.500,00 kr.

20.625,00 kr.

103.125,00 kr.

06/10/2021

06/10/2021

265

84.202,00 kr.

21.050,50 kr.

105.252,50 kr.

10/09/2021

10/09/2021

272

80.500,00 kr.

20.125,00 kr.

100.625,00 kr.

01/09/2021

01/09/2021

254

46.250,00 kr.

11.562,50 kr.

57.812,50 kr.

Total

293.452,00 kr.

73.363,00 kr.

366.815,00 kr.

Der er i perioden 1. juli 2021 til 31. december 2021 faktureret for 366.815,00 kr. inkl. moms.

Der er på fakturaerne angivet en sparsom tekst i form af et område og det udførte arbejde. Det fremgår, at fakturanr. 345 skal betales til reg.nr. [...] og kontonummer [...91]. Det er ikke oplyst på fakturaen hvilken bank, der skal indbetales til. Det fremgår, at fakturanr. 265 skal betales til reg.nr. [...] og kontonummer [...70]. Det er ikke oplyst på fakturaen hvilken bank, der skal indbetales til. Endelig fremgår det, at fakturanr. 272 og 254 skal betales til [finans9] med reg.nr. [...] og kontonummer [...91].

Klageren har fremlagt to fakturaer udstedt af [virksomhed24] i 2022:

Fakturadato

Bogføringsdato

Fakturanr.

Beløb ekskl. moms

Moms

Beløb inkl. moms

10/02/2022

10/02/2022

500

68.510,00 kr.

17.127,50 kr.

85.637,50 kr.

06/01/2022

06/01/2022

409

49.720,00 kr.

12.430,00 kr.

62.150,00 kr.

Total

117.870,00 kr.

29.557,50 kr.

147.787,50 kr.

Der er i perioden 1. januar 2022 til 30. juni 2022 faktureret for 147.787,50 kr. inkl. moms.

Der er på fakturaerne angivet en sparsom tekst i form af et område og det udførte arbejde. Det fremgår, at fakturaerne skal betales til reg.nr. [...] og kontonummer [...91]. Det er på fakturaerne ikke oplyst hvilken bank, der skal betales til.

Fakturaerne er betalt via selskabets bankkonto i [finans2] med angivelse af teksten "Faktura" og derefter fakturanummeret.

Fakturaerne for 2021 og 2022 er bogført på konto 1600 "Fremmed arbejde".

Skattestyrelsen har oplyst, at indehaveren af [virksomhed24] er dømt for hvidvask i byretten den 9. maj 2023, hvorfor Skattestyrelsen har vurderet, at [virksomhed24] ikke har leveret de ydelser, der er sket fakturering for.

Der er ikke fremlagt samarbejdsaftale, timesedler, korrespondance eller anden specifikation i tillæg til fakturaerne.

[virksomhed15] ApS , CVR-nr. [...14], blev stiftet den 30. september 2019 af [person15]. [person16] var direktør i [virksomhed15] ApS fra den 25. marts 2021 til den 22. september 2022. Den 13. december 2021 er der anmodet om opløsning af [virksomhed15] ApS, hvorefter der er afsagt konkursdekret den 20. januar 2022. Konkursbehandlingen blev afsluttet den 14. november 2024, hvorefter selskabet er opløst. [virksomhed15] ApS er registreret under branchekode 439990 "Anden bygge- og anlægsvirksomhed, som kræver specialisering" og bibranchen 412000 "opførelse af bygninger". [virksomhed15] ApS' formål er handel, import og eksport og formidling samt administration og service i forbindelse med samme. Ligeledes er [virksomhed15] ApS' formål at drive vikarservice med formidling af arbejdskraft og beslægtet virksomhed.

Ifølge CVR har [virksomhed15] ApS været registreret med følgende ansatte i perioden, hvor der er udstedt fakturaer:

Periode

Antal ansatte

Årsværk

Oktober 2021

18

16

November 2021

15

11

December 2021

15

15

Klageren har fremlagt én faktura udstedt af [virksomhed15] ApS i 2021:

Fakturadato

Bogføringsdato

Fakturanr.

Beløb ekskl. moms

Moms

Beløb inkl. moms

05/11/2021

05/11/2021

631

83.400,00 kr.

20.850,00 kr.

104.250,00 kr.

Total

83.400,00 kr.

20.850,00 kr.

104.250,00 kr.

Der er i perioden 1. juli 2021 til 31. december 2021 faktureret for 104.250,00 kr. inkl. moms.

På fakturaen er der angivet teksten "Udført arbejde iht. Kontrakt. Projekt: [adresse1], Malerarbejde". Der er angivet 1 stk. med en enhedspris på 104.250,00 kr. Det er yderligere angivet, at beløbet ekskl. moms er 83.400,00 kr. På fakturaen er der yderligere skrevet kontrakt nr.: [...]. Det fremgår, at fakturaen skal betales til reg.nr. [...] og kontonummer [...48]. Det er ikke oplyst på fakturaen hvilken bank, der skal indbetales til.

Fakturaen er betalt via selskabets bankkonto i [finans2]. I teksten vedrørende betalingen angivet "Faktura 631".

Fakturaen for 2021 er bogført på konto 1600 "Fremmed arbejde".

Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed15] ApS ikke har indberettet moms i 2021. Skattestyrelsen har yderligere oplyst, at der er indberettet løn for perioden, men at der ikke er betalt til skattekontoen.

Skattestyrelsen har endvidere oplyst, at den på fakturaen anførte bankkonto ikke tilhører [virksomhed15] ApS. Bankkontoen tilhører [virksomhed25] ApS, som ikke har tilknytning til [virksomhed15] ApS.

Der er ikke fremlagt samarbejdsaftale, timesedler, korrespondance eller anden specifikation i tillæg til fakturaen.

[virksomhed16] , CVR-nr. [...15], blev stiftet den 1. september 2017 og var ejet af [person17]. [virksomhed16] er ophørt den 22. februar 2022. [virksomhed16] var registreret under branchekode 532000 "Andre post- og kurertjenester".

Ifølge CVR har [virksomhed16] ikke været registreret med ansatte.

Klageren har fremlagt én faktura udstedt af [virksomhed16] i 2021:

Fakturadato

Bogføringsdato

Fakturanr.

Beløb ekskl. moms

Moms

Beløb inkl. moms

06/07/2021

06/07/2021

16

75.150,00 kr.

18.787,50 kr.

93.937,50 kr.

Total

75.150,00 kr.

18.787,50 kr.

93.937,50 kr.

Der er i perioden 1. juli 2021 til 31. december 2021 faktureret for 93.937,50 kr. inkl. moms.

På fakturaen er der angivet teksten "Maler arbejde udførdt [adresse1]" og "Maler arbejde udført". Der er angivet 1 stk. med en enhedspris på 75.150,00 kr. Det fremgår, at fakturaen skal betales til [person17] med reg.nr. [...] og kontonummer [...68]. Det er ikke oplyst på fakturaen hvilken bank, der skal indbetales til.

Fakturaen er betalt via selskabets bankkonto i [finans2]. I teksten vedrørende betalingen er "Faktura 16" angivet.

Fakturaen er bogført på konto 1600 "Fremmed arbejde".

Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed16] ikke har indberettet moms i 2021. Skattestyrelsen har yderligere oplyst, at der ikke er indberettet løn for perioden, hvorfor styrelsen formoder, at [virksomhed16] ikke har haft ansatte i den periode, der er faktureret for.

Der er ikke fremlagt samarbejdsaftale, timesedler, korrespondance eller anden specifikation i tillæg til fakturaen.

[virksomhed17] ApS , CVR-nr. [...16], blev stiftet den 30. august 2022 af [person18]. Fra den 4. august 2023 er [virksomhed26] ApS den legale ejer, og [person19] er den reelle ejer af [virksomhed17] ApS. Den 13. maj 2024 er der afsagt konkursdekret, og [virksomhed17] er taget under konkursbehandling. [virksomhed17] ApS er registreret under branchekode 412000 "Opførelse af bygninger", og [virksomhed17] ApS' formål er at drive virksomhed indenfor byggeri- og renoveringsbranchen, samt enhver virksomhed i hermed stående forbindelse.

Ifølge CVR har [virksomhed17] ApS ikke været registreret med ansatte i perioden, hvor der er udstedt fakturaer.

Klageren har fremlagt to fakturaer udstedt af [virksomhed17] ApS:

Fakturadato

Bogføringsdato

Fakturanr.

Beløb ekskl. moms

Moms

Beløb inkl. moms

11/12/2022

11/12/2022

28

92.810,00 kr.

23.202,50 kr.

116.012,50 kr.

11/12/2022

11/12/2022

27

36.125,00 kr.

9.031,25 kr.

45.156,25 kr.

Total

128.935,00 kr.

32.233,75 kr.

161.168,75 kr.

Der er i perioden 1. juli 2022 til 31. december 2022 faktureret for 161.168,75 kr. inkl. moms.

På fakturaerne er der angivet teksten "Plads: [adresse1] Fast pris" og "Maler". Der er angivet 1 stk. med en enhedspris. Det fremgår, at fakturaerne skal betales til reg.nr. [...] og kontonummer [...01]. Det er ikke oplyst på fakturaerne hvilken bank, der skal indbetales til.

Fakturaerne er betalt via selskabets bankkonto i [finans2]. I teksten vedrørende betalingerne er "Faktura 27" og "Faktura 28" angivet.

Fakturaerne er bogført på konto 1600 "Fremmed arbejde".

Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed17] ApS har indberettet 24.400 kr. i salgsmoms for 4. kvartal 2022, hvilket er lavere end det, som selskabet har modtaget fakturer for i perioden. Skattestyrelsen har yderligere oplyst, at der ikke er foretaget lønindberetninger, hvorfor styrelsen formoder, at [virksomhed17] ApS ikke har haft ansatte i den periode, der er faktureret for.

Skattestyrelsen har endvidere oplyst, at den på fakturaerne anførte bankkonto er udenlandsk, hvorfor det ikke har været muligt for Skattestyrelsen at konstatere, hvem bankkontoen tilhører.

Der er ikke fremlagt samarbejdsaftale, timesedler, korrespondance eller anden specifikation i tillæg til fakturaerne.

[virksomhed18] ApS , CVR-nr. [...17], blev stiftet den 6. oktober 2021 af [person20]. Den 8. december 2022 indtrådte [person19] som direktør. Der blev afsagt konkursdekret den 8. november 2023, og konkursbehandlingen sluttede den 13. juni 2024. I perioden for samhandlen mellem selskabet og [virksomhed18] ApS var [virksomhed18] ApS' formål at drive virksomhed med velfærdsopgaver som hjemmepleje og mandskabsudlejning hertil, samt enhver virksomhed i hermed stående virksomhed. [virksomhed18] ApS var registreret under branchekode 881010 "Hjemmehjælp" og bibrancherne 812900 "Andre rengøringsydelser" og 811000 "Kombinerede serviceydelser".

Ifølge CVR har [virksomhed18] ApS været registreret med følgende antal ansatte i perioden, hvor der er udstedt fakturaer:

Periode

Antal ansatte

Årsværk

Juli 2022

2

0,84

August 2022

4

1,46

September 2022

4

3

Oktober 2022

3

1,41

November 2022

1

0,24

Klageren har fremlagt fire fakturaer udstedt af [virksomhed18] ApS i 2022:

Fakturadato

Bogføringsdato

Fakturanr.

Beløb ekskl. moms

Moms

Beløb inkl. moms

12/10/2022

03/10/2022

76

58.150,00 kr.

14.537,50 kr.

72.687,50 kr.

01/08/2022

01/08/2022

33

64.500,00 kr.

16.125,00 kr.

80.625,00 kr.

01/08/2022

01/08/2022

27

50.425,00 kr.

12.606,25 kr.

63.031,25 kr.

14/07/2022

14/07/2022

17

108.160,00 kr.

27.040,00 kr.

135.200,00 kr.

Total

281.235,00 kr.

70.308,75 kr.

351.543,75 kr.

Der er i perioden 1. juli 2022 til 31. december 2022 faktureret for 351.543,75 kr. inkl. moms.

Der er på fakturaerne angivet en sparsom tekst i form af et område og det udførte arbejde. Det fremgår, at fakturaerne skal betales til reg.nr. [...] og kontonummer [...07]. Det er ikke oplyst på fakturaerne hvilken bank, der skal indbetales til.

Fakturanr. 76 har fakturadato den 12. oktober 2022, men bogføringsdatoen er den 3. oktober 2022.

Fakturaerne er betalt via selskabets bankkonto i [finans2]. Betalingerne er angivet med teksten "Faktura" efterfulgt af fakturanummeret.

Fakturaerne er bogført på konto 1600 "Fremmed arbejde".

Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed18] ApS ikke har indberettet moms for 4. kvartal 2022.

Skattestyrelsen har yderligere oplyst, at den på fakturaerne angivne bankkonto er udenlandsk, hvorfor det ikke har været muligt for styrelsen at konstatere, hvem bankkontoen tilhører.

Der er ikke fremlagt samarbejdsaftale, timesedler, korrespondance eller anden specifikation i tillæg til fakturaerne.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens aktieindkomst med henholdsvis 768.813 kr. i indkomståret 2020, 895.346 kr. i indkomståret 2021 og 1.121.276 kr. i indkomståret 2022. Skattestyrelsen har vurderet, at selskabets overførsler til underleverandørerne ikke dækker over erhvervsmæssige udgifter. Skattestyrelsen har ikke anset hævningerne for at være afholdt i selskabets interesse, men derimod i klagerens.

Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført:

"...

1.3. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Du er direktør og eneejer i selskabet [virksomhed1] ApS. Som eneejer af selskabet er du hovedanpartshaver efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 4 og har dermed den bestemmende indflydelse i selskabet.

Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1, at alt hvad selskabet udlodder til aktuelle anpartshavere er skattepligtigt udbytte.

Maskeret udbytte beskattes som aktieindkomst efter personskattelovens § 4 a, stk. 1.

Vi har ved gennemgang af selskabets bankkonto [...16] i [finans1] A/S og [...29] i [finans2] A/S samt selskabets kontospecifikationer i kontrolperioden konstateret, at selskabet har afholdt udgifter til fremmed arbejde i form af underleverandører.

Vi har konstateret, at der fra selskabets bankkonti i [finans1] A/S og [finans2] A/S er overført i alt 2.785.435,00 kr. til underleverandører, for specifikation se punkt 1.1.

Ved vores begrundelse for nægtelse af fradrag i den skattepligtige indkomst i dit selskab, [virksomhed1] ApS, for årene 2020, 2021 og 2022, har vi lagt vægt på følgende forhold:

- Der er ikke fremkommet underliggende dokumentation i form af timesedler, kontrakter, mailkorrespondance eller lignende for, hvilke opgaver det oplyste lejede mandskab ifølge fakturaerne dækker over.
- På flere af fakturaerne fremgår der betalingsoplysninger, som ikke har tilknytning til virksomhedens bankkonti.
- Hovedparten af virksomhederne har været registreret som indeholdelsespligtige, men har ikke indberettet lønoplysninger.
- Flere af virksomhederne er registreret for moms, men har ikke indberettet.
- Det er i forbindelse med Skattestyrelsens kontrol af ovennævnte leverandører konstateret, at de har været anvendt som en fiktiv virksomhed, der har udstedt fiktive fakturaer til brug for andre virksomheders uretmæssige moms- og skattefradrag.

Vi har konstateret gennem kontrol af selskaberne, hvortil betalingerne udføres, at der er tale om fakturaer uden reel bagvedliggende ydelse. Vi kan derfor ikke anerkende udgifterne som erhvervsmæssige udgifter i selskabet.

[virksomhed1] ApS har ikke dokumenteret, at hævningerne på i alt 2.785.435 kr. for indkomstårene 2020, 2021 og 2022 er erhvervsmæssigt begrundet.

Da hævningerne ikke er dokumenteret at være erhvervsmæssige, anses hævningerne for at være flytning af penge foretaget i din private interesse og i kraft af din bestemmende indflydelse i selskabet som hovedanpartshaver. Vi finder derfor grundlag for at statuere maskeret udbytte ifølge reglerne i ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1., at hovedanpartshaver, som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4, der modtager maskeret udlodning, beskattes heraf, såfremt det ikke kan dokumenteres, at udlodningen vedrører forhold, som er anpartshaver uvedkommende.

Maskeret udbytte beskattes som aktieindkomst efter personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1.

Vi har ikke kontrolleret andre forhold vedrørende din skat.

Vores bemærkninger og begrundelse til indsigelse

Vi har gennemgået selskabets indsigelser samt vedlagte bilag, som selskabets advokat [person21] har fremsendt.

I de fremsendte bemærkninger og bilag 1 - 39 er der ikke fremkommet nye oplysninger af faktisk og retslig karakter. Vi henviser til vore begrundelser i punkt 1.3.

Der er ingen af de modtagne bilag, der bekræfter de aftaler som [virksomhed1] ApS har lavet med de omtalte underleverandører, om timer, hvem der har udført arbejdet og hvornår.

Alle de modtagne bilag i forbindelse med indsigelsen, beskriver alle grundlaget for det salg som [virksomhed1] ApS har faktureret til [virksomhed27].

Langt de fleste modtagne bilag er vedrørende [område1], men største delen af underleverandørfakturaerne omhandler køb af underleverandør timer på [adresse1].

Der er ikke i indsigelsen modtaget materiale eller oplysninger fra andre af [virksomhed1] ApS' kunder end [person22].

Skattestyrelsens bemærkninger til indsigelser

Ud fra bemærkninger til forslaget bliver det gjort klart, at selskabets advokat ikke mener at Skattestyrelsen har dokumenteret, at pengene er flyttet til [person23].

Indledningsvis skal henvises til vores afgørelse af 29. februar 2024 (moms) hvoraf fremgår, at vi vurderer at de nævnte underleverandører ikke har haft de tekniske, menneskelige eller økonomiske muligheder for at leverer ydelser til [virksomhed1] ApS.

Østre Landsret har i dom fra 2009, SKM 2009.325.ØLR stadfæstet byrettens dom fra 2008, SKM 2008.721.BR, hvor i det fastslås, at hvis der kan rejses tvivl om fakturaernes realitet, påhviler der køberen af ydelserne en skærpet bevisbyrde for, at ydelserne er købt, betalt og leveret, som anført på fakturaerne, ligeledes har Østre Landsret i dommen SMK2022.18ØLR fastslået, at selskabet burde have vidst, at dets transaktioner med underleverandørerne var led i momssvig.

Vi fastholder at I stadig ikke har løftet bevisbyrden for, at ydelserne er købt, betalt og leveret, som anført på fakturaerne. I har derfor stadig ikke godtgjort, at betingelserne for fradrag er opfyldt. I har ikke dokumenteret, at fakturaerne dækker over reelle leverancer fra de virksomheder, der er anført som fakturaudstedere. I har ikke dokumenteret hvilke leverancer der er tale om, og om de fakturerede ydelser er leveret til selskabet. I har således ikke løftet den skærpede bevisbyrde for fakturaernes realitet, som bl.a. er beskrevet i SKM2009.325 ØLR.

Videre vil vi anføre, at det i præmisserne til Højesterets dom i SKM2011.209.HR, er angivet, at det i sagen var berettiget, at skattemyndighederne alene havde anerkendt fradrag for udgifter til sort løn, i det omfang den pågældende medarbejder havde kunnet identificeres.

På baggrund af de nævnte forhold i afgørelsen af 29. februar 2024 vurderer Skattestyrelsen, at underleverandørerne ikke har haft de tekniske, menneskelige eller økonomiske ressourcer til at levere de ydelser, der fremgår af fakturaerne.

Der er ikke fremsendt dokumentation i form af samarbejdsaftaler, bagvedliggende time-/lønsedler og identifikationsoplysninger på, hvem der har udført arbejdet. I indsigelserne som vi har modtaget i forbindelse med vores afgørelse af 29. februar 2024 oplyses, at der udelukkende er indgået mundtlige aftaler om udførsel af arbejdet med egne kunder og underleverandører, og at prisfastsættelser sker efter konkrete fastprisaftaler.

Vi er stadig af den opfattelse, at I ikke har dokumenteret, at fakturaerne dækker over reelle leverancer fra de virksomheder, der er anført som fakturaudstedere. I har ikke dokumenteret hvilke leverancer der er tale om, og om de fakturerede ydelser er leveret til selskabet. I har således ikke løftet den skærpede bevisbyrde for fakturaernes realitet, som bl.a. er beskrevet i SKM2009.325 ØLR.

Det lægges til grund, at de fremlagte fakturaer ikke opfylder kravene i momsbekendtgørelsen § 58, idet der generelt ikke er foretaget en tilstrækkelig præcis angivelse af ydelsernes omfang og/eller art samt tidspunkt og sted for levering. Der henvises til SKM2020.484.BR

Skattestyrelsen anser derfor ikke, at I har dokumenteret, at [virksomhed2] A/S, [virksomhed3] ApS, [virksomhed4] ApS, [virksomhed5] ApS, [virksomhed6] ApS, [virksomhed7] ApS, [virksomhed8] ApS, [virksomhed9] ApS, [virksomhed10] ApS, [virksomhed11] ApS, [virksomhed12] ApS, [virksomhed13] ApS, [virksomhed24], [virksomhed28] ApS, [virksomhed16], [virksomhed17] ApS og [virksomhed18] ApS, har leveret ydelserne til [virksomhed1] ApS.

Da overførslerne ikke er dokumenteret at være erhvervsmæssige, anses overførslerne for at være flytning af penge foretaget i anpartshavers private interesse og i kraft af anpartshavers bestemmende indflydelse i selskabet. Vi fastholder derfor grundlag for at statuere maskeret udbytte til anpartshaver med bestemmende indflydelse i selskabet.

Det er ikke en forudsætning for beskatning af maskeret udbytte, at udbyttet er kommet anpartshaveren selv til gode.

Det er Skattestyrelsens opfattelse at de modtagne indsigelser ikke indeholder nye oplysninger af faktisk og retslig karakter.

På baggrund af ovenstående samt vores begrundelse i forslaget af 17. april 2024 fastholder vi, at overførslerne i alt 2.785.435 kr. har passeret din økonomi, og du er derfor skattepligtig heraf som maskeret udbytte efter ligningslovens § 16 A, stk. 1.

..."

Udtalelse fra Skattestyrelsen

I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 26. november 2024 udtalt følgende:

"...

Skattestyrelsen skal bemærke, at klagen ikke giver anledning til ændring af Skattestyrelsens afgørelse af 4. september 2024.

Der er ikke modtaget nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen, men klagen indeholder tre punkter. Vi har bemærkninger til punkt 1, som er kommenteret nedenfor.

Det skal bemærkes, at Skattestyrelsen i den modtagne klage kan se, at selskabets repræsentant Advokat [person21], [virksomhed29], nedlægger følgende påstand:

  1. Nedsættelse af klagers aktieindkomst med kr. 768.813 for 2020, kr. 895.346 for 2021 og kr. 1.121.276 for 2022.
  2. Nedsættelse af klagers moms og indkomst med et mindre beløb efter Skatteankestyrelsens skøn.
  3. Hjemvisning til fornyet behandling.

Ad 1 - Nedsættelse af klagers moms med kr. 768.813 for 202, kr. 895.346 for 2021 og kr. 1.121.276 for 2022.

Skattestyrelsen henviser i det samlede til Skattestyrelsens afgørelse, hvor der under de enkelte leverandører er opstillet en række objektive momenter, der understøtter Skattestyrelsens samlede vurdering af, at selskabet vidste eller burde have vidst, at transaktionerne var et led i moms- og skattesvig.

De oplistede momenter er efter Skattestyrelsens opfattelse tilstrækkelige klare indikatorer, som begrunder en konkret mistanke om, at der forelå uregelmæssigheder eller svig, og selskabet burde have foretaget en grundig undersøgelse af sine samhandelsforhold for at kunne påberåbe sig at have udvist almindelig agtpågivenhed i handelsforholdene.

Samtidig henviser Skattestyrelsen til EU-praksis1, hvor af det fremgår, at Skattestyrelsen kan nægte selskabet fradragsret, såfremt det godtgøres, at der foreligger objektive forhold, som gør det muligt at konkludere, at selskabet vidste eller burde have vidst, at den transaktion, der er blevet påberåbt til støtte for fradragsretten, var led i svig begået af leverandøren eller en anden erhvervs- drivende i et tidligere eller efterfølgende led i handelskæden.

Skattestyrelsen har på baggrund af de objektive momenter vurderet, at selskabet vidste eller burde have vidst, at transaktionerne var et led i moms- og skattesvig, og at selskabet ikke har truffet de fornødne foranstaltninger, som med rimelighed kan kræves af dem, og således ikke har udvist al- mindelig agtpågivenhed i handelsforholdene. Manglende overholdelse af agtpågivenhed kan ikke friholde selskabet fra "ond" tro, da selskabet har holdt sig i bevidst uvidenhed ved ikke at foretage de fornødne undersøgelser.

Da overførslerne ikke er dokumenteret at være erhvervsmæssige, anses overførslerne for at være flytning af penge foretaget i anpartshavers private interesse og i kraft af anpartshavers bestemmende indflydelse i selskabet. Vi fastholder derfor grundlag for at statuere maskeret udbytte til anpartshaver med bestemmende indflydelse i selskabet.

Det er ikke en forudsætning for beskatning af maskeret udbytte, at udbyttet er kommet anpartshaveren selv til gode.

Skattestyrelsens bemærkninger til de fremsendte dokumenter sammen med klagen:

- På side 7 i klagen står ansattes navn [person24], på de medsendte lønsedler fremgår navnet [person25].
- Håndskrevet ark. Selskaberne er med i vores afgørelse, der fremgår firmanavne og årstal, telefonnumre, navne og e-mail adresser. Der fremgår ikke specifikke perioder og hvem der har udført arbejdet eller hvor arbejdet er udført.
- Projekt beskrivelse fra [virksomhed30], det er noget der er hentet fra [virksomhed30]'s hjemmeside og det bekræfter ikke at [virksomhed1] ApS har udført opgaver for dem.
- Medsendte bilag 4+5 er ikke relevante i denne sag, da det er vedrørende [...] arbejde og en sag om [virksomhed31]

Det er Skattestyrelsens opfattelse at de modtagne klage ikke indeholder nye oplysninger af faktisk og retslig karakter.

Skattestyrelsens afsluttende bemærkninger

Overordnet set er det ikke skattestyrelsens ansvar at fremskaffe de objektive beviser, herunder f.eks. indhentning af underleverandørernes bankkonti. Vi har af flere omgange anmodet selskabet om fremskaffelse af objektive dokumentation for den leverede arbejdskraft.

Skattestyrelsen henviser i det samlede til Skattestyrelsens afgørelse, hvor der under de enkelte leverandører er opstillet en række objektive momenter, der understøtter Skattestyrelsens samlede vurdering af, at selskabet vidste eller burde have vidst, at transaktionerne var et led i moms- og skattesvig.

Vi har konstateret, at flere af underleverandørerne ikke har indsendt regnskab eller angivet moms, har haft ingen eller begrænsede lønudgifter, og de har haft en kort levetid.

Det er derfor vores opfattelse:

- at de ikke har haft de tekniske, økonomiske eller menneskelige ressourcer til at levere de fakturerede ydelser.
- at fakturaer fra underleverandørerne, er fiktive og dermed uden reelt indhold, og at der ikke er sket levering i overensstemmelse med de fremlagte fakturaer.

..."

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at der skal ske nedsættelse af klagerens aktieindkomst med 768.813 kr. i indkomståret 2020, 895.346 kr. i indkomståret 2021 og 1.121.276 kr. i indkomståret 2022.

Til støtte for påstanden er bl.a. anført:

"...

SAGSFREMSTILLING

Skattestyrelsen har truffet afgørelse den 4. september 2024 (Bilag 1) hvoraf fremgår, at klager forhøjes med beløbene, som er påstået nedsat i forbindelse med nærværende klage.

Klager er ikke enig i afgørelsen, hvorved nærværende klage er nødvendiggjort. I øvrigt finder klager, at sagsfremstillingen ifølge Bilag 1 er fyldestgørende og i øvrigt særdeles omfattende, hvorved der henvises til Bilag 1, s. 2 ff. for en nærmere sagsfremstilling i øvrigt.

Tilsvarende skal det bemærkes, at i indklagedes sag vedrørende [virksomhed1] ApS, cvr-nr. [...1], som aktieindkomsten angiveligt skulle hidrøre fra i nærværende sag med indklagedes sagsnr. [sag1] blev afholdt et telefonisk møde den 29. oktober 2024, jf. Bilag 2, hvoraf fremgår:

"[person23] har modtaget en afgørelse fra Skattestyrelsen om udbyttesagen på ham personligt. Repræsentanten vil lave en klage på denne, som vil komme inden for et par uger.

Repræsentanten vil herefter få et kvitteringsbrev, som ved de to andre sager. Herefter vil Skattestyrelsen få mulighed for at udtale sig nærmere om klagen vedrørende udbyttesagen."

Trods de separate sagsnumre er det herefter klagers opfattelse, at der sker en vis sambehandling af sagerne, hvorved klager ikke finder det nødvendiggjort at fremlægge samtlige 56 bilag, der er fremlagt i de øvrige sager, medmindre indklagede i den sammenhæng gør gældende, at disse bilag også skal forelægges i nærværende sag.

ANBRINGENDER

Overordnet kan sagens afgørende tvistepunkter inddeles som følger:

1) Retsgrundlaget

2) Underleverandørernes tekniske, menneskelige eller økonomiske muligheder for at levere ydelser til [virksomhed1] ApS

Disse behandles enkeltvist i det følgende:

Ad Retsgrundlaget

Retsgrundlaget for at transaktioner til fakturafabrikker udgør eller ikke udgør maskeret udbytte

Til støtte for at retsgrundlaget er således, at transaktioner til fakturafabrikker ikke udgør maskeret udbytte, har klager fremhævet følgende:

Domme

SKM 2024.75 ØLR, SKM 2018.457 ØLR, SKM 2011.524 ØLR, SKM 2024.101 BR

Afgørelser fra landsskatteretten

LSR2022.21-0017361, LSR2023.22-0111678, LSR2023.22-0088889, LSR2024.23-0081401, LSR2023.21-0099593, LSR2022.21-0039585, LSR2023.21-0073876, LSR2023.22-0096401, LSR2022.21-0103554, LSR2022.20-0107877, LSR2023.21-0042493, LSR2023.22-0104545, LSR2022.20-0094258, LSR2023.23-0012986, LSR2022.21-0017123 og LSR2023.22-0056651.

Justitsministeriets svar i REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1050: Udkast til tale.pdf (ft.dk) og ligeledes skal fremhæves Anklagemyndighedens bemærkninger i Ankesagen om organiseretsvindel med fakturaer begynder på tirsdag | Anklagemyndigheden.

I den indklagede afgørelse har indklagede ikke bestridt, at disse retskildehenvisninger er korrekt, ligesom indklagede ikke har inddraget retskilderne i sin afgørelse, når det er ubestridt, at retskildehenvisningerne er korrekt, hvilket er en klar fejl.

På den anden side har indklagede ikke fremhævet noget som helst retsgrundlag for, at transaktioner til fakturafabrikker udgør maskeret udbytte.

I indklagedes bemærkninger og begrundelse ifølge Bilag 1, s. 4 ff. henvises der til:

"Østre Landsret har i dom fra 2009, SKM 2009.325.ØLR stadfæstet byrettens dom fra 2008, SKM 2008.721.BR, hvor i det fastslås, at hvis der kan rejses tvivl om fakturaernes realitet, påhviler der køberen af ydelserne en skærpet bevisbyrde for, at ydelserne er købt, betalt og leveret..."

Men der står altså ikke, at transaktioner til fakturafabrikker udgør maskeret udbytte.

Ligeledes henvises der til:

"... Østre Landsret i dommen SMK2022.18ØLR fastslået, at selskabet burde have vidst, at dets transaktioner med underleverandørerne var led i momssvig."

Igen står der altså ikke, at transaktioner til fakturafabrikker udgør maskeret udbytte.

Og endelig henvises der til:

"... Højesterets dom i SKM2011.209.HR, er angivet, at det i sagen var berettiget, at skattemyndighederne alene havde anerkendt fradrag for udgifter til sort løn, i det omfang den pågældende medarbejder havde kunnet identificeres."

Heller ikke af denne dom fremgår, at transaktioner til fakturafabrikker udgør maskeret udbytte.

Og så konkluderer indklagede:

"Da overførslerne ikke er dokumenteret at være erhvervsmæssige, anses overførslerne for at være flytning af penge foretaget i anpartshavers private interesse og i kraft af anpartshavers bestemmende indflydelse i selskabet."

Det er klart en forkert konklusion, også hvis man benytter indklagedes egne domshenvisninger i det ovenfor citerede:

SKM 2009.325 ØLR

" Landsrettens begrundelse og resultat

[...]

Det tiltrædes under disse omstændigheder, at A ikke ved de afgivne forklaringer har løftet bevisbyrden for, at de pågældende fakturaer kan danne grundlag for fradrag i indkomsten eller fradrag i virksomhedens momsgrundlag."

SKM 2022.18 ØLR

" Landsrettens begrundelse og resultat

[...]

Landsretten finder det på den baggrund godtgjort, at H1 ApS burde have vidst, at transaktionerne med G4 ApS eller G1 var led i momssvig. Skattemyndighederne har derfor været berettiget til at nægte H1 ApS momsfradrag herfor."

SKM 2011.209 HR

"Højesterets begrundelse og resultat

[...]

Det er for Højesteret ubestridt, at virksomhedernes regnskabsmateriale var mangelfuldt i et sådant omfang, at skatte- og afgiftsmyndighederne var berettigede til at tilsidesætte regnskaberne og foretage en skønsmæssig ansættelse af virksomhedernes indkomst og momstilsvar." (Egen fremhævning ved fedt skrift og understregning)

---oo0oo---

Afgørelserne som indklagede selv har henvist til ifølge SKM 2009.325 ØLR, SKM 2022.18 ØLR og SKM 2011.209 HR taler altså også for klagers synspunkt, hvorefter der ikke er grundlag for at konstatere maskeret udbytte.

Videre anfører indklagede i Bilag 1, s. 7:

"Det er ikke en forudsætning for beskatning af maskeret udbytte, at udbyttet er kommet anpartshaveren selv til gode."

Det strider dog mod Den juridiske vejledning 2024-2, C.B.3.6 "Hvordan beskattes maskeret udbytte/udlodning?":

" Udbytte til en person

Udbytte, der udloddes fra et selskab, bliver dobbeltbeskattet. Selskabet har betalt selskabsskat af det overskud, som kan anvendes til udlodning og henlæggelse. Hvis modtageren af udbyttet er en fysisk person, så skal han også betale skat - aktieindkomstskat - af det modtagne beløb ." (egen fremhævning ved understregning og fed skrift)

At en person skal være "modtager" og have "det modtagne beløb" anfører klart, at udbyttet skal være kommet vedkommende der beskattes til gode. Ellers må indklagede, jf. ovenstående beskatte en anden som værende modtager af beløbene.

---oo0oo---

Retstilstanden er ifølge indklagede således:

1) Transaktioner til fakturafabrikker udgør maskeret udbytte,

2) Det er ikke en forudsætning for beskatning af maskeret udbytte, at udbyttet er kommet anpartshaveren selv til gode.

Begge forhold er ikke ledsaget af nogle retskilder fra indklagedes side.

Tværtimod er der talrige retskilder, jf. det ovenstående, som taler i modsat retning.

Det er et klart retssikkerhedsmæssigt problem af 2 årsager:

1) En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet, jf. forvaltningslovens § 24, stk. 1. Det er ikke sket i nærværende sag.

2) Legalitetsprincippet fordrer, at forvaltningen ikke kan træffe afgørelse uden den fornødne bemyndigelse fra lovgivningsmagten, jf. Forvaltningsret - Almindelige emner, Jens Garde m.fl., 5. udgave, 2009, s. 150 f. med henvisning til Germer: Statsforfatningsret, s. 99. Særligt i nærværende specielle tilfælde er hjemmelskravet direkte fastslået i grl. § 43.

Samlet vurdering af det retlige grundlag

Det følger herved af det samlede retlige grundlag, at der ikke er hjemmel til, at transaktioner til fakturafabrikker udgør maskeret udbytte.

Indklagede definerer også en fakturafabrik som følgende i Bilag 1, s. 5:

"... en fiktiv virksomhed, der har udstedt fiktive fakturaer til brug for andre virksomheders uretmæssige moms- og skattefradrag."

Hvis det er formålet med en fakturafabrik, og det er fakturafabrikker klager har benyttet, så erkender indklagede selv, at fakturaerne ikke er benyttet til brug for maskeret udlodning.

Under disse omstændigheder er der grundlag for, at klagers principale påstand tages til følge.

Ad Underleverandørernes tekniske, menneskelige eller økonomiske muligheder for at levere ydelser til [virksomhed1] ApS

Klagers forklaring ifølge Bilag 2 fastholdes:

[person23] fortalte, at han var malermester i selskabet, og at han også selv tager ud og maler. Der er tale om et lille malerfirma. I 2022 har [person23] haft en ansat i 3-4 måneder, ved navn [person24]. Han har også været ansat som maler.

[person23] fortalte, at han havde anvendt cirka 10 forskellige underleverandører i forbindelse med projektet hen over hele perioden.

[person23] fortalte, at nogle af arbejderne opsøgte ham direkte på pladsen for at spørge efter arbejde, andre ringede ham op og spurgte efter arbejde, og han havde også selv lavet et opslag på Facebook, hvor han søgte nogen, som ønskede at arbejde på projektet.

Arbejderne sendte herefter en faktura til [person23] for det udførte arbejde på mail, hvor [person23] undersøgte, at underleverandørerne var momsregistreret, og det var de.

Grunden til, at der var brugt så mange forskellige underleverandører var, at nogle af dem ikke snakkede dansk og andre passede ikke deres arbejde, hvorfor [virksomhed30] ikke ville have dem der.

[person23] fortalte yderligere, at han stadig den dag i dag, får opkald fra folk, som spørger, om han har noget arbejde til dem.

[person23] viste en håndskrevet liste med nogle navne, telefonnumre og e-mails på de kontaktpersoner, som der var fra underleverandørerne.

[person23] mener selv, at han er blevet snydt af underleverandørerne, og han ikke havde kendskab til, at de ikke var reelle.

---oo0oo---

Listen med håndskrevne navne, telefonnumre og e-mails på kontaktpersonerne fra underleverandørerne forelægges som Bilag 3, hvori også indgår lønsedler for selskabets eneste ansatte [person25] samt en beskrivelse af det samlede projekt på kr. 145 mio.

Supplerende skal det bemærkes, at klager under mødet forklarede og viste på en skærm, at denne har mere end 6.000 orienteringer om ekstraarbejder m.v. i forbindelse med det konkrete udførte arbejde.

Dette beviser klart, at underleverandørerne har haft de tekniske, menneskelige eller økonomiske muligheder for at leverer ydelser til [virksomhed1] ApS.

På mødet blev det gjort gældende, at klager ikke behøvede fremlægge disse mere end 6.000 dokumenter. Indklagede opfordres(1) til at redegøre om indklagede fastholder dette og i bekræftende fald, om indklagede herved også ændrer sin vurdering af om underleverandørerne har haft fiktive tekniske, menneskelige eller økonomiske muligheder for at leverer ydelser til [virksomhed1] ApS.

Indklagede definerer også en fakturafabrik som følgende i Bilag 1, s. 5:

"... en fiktiv virksomhed, der har udstedt fiktive fakturaer til brug for andre virksomheders uretmæssige moms- og skattefradrag." (Egen fremhævning ved understregning og fed skrift)

Fakturafabrikker benævnes også på engelsk "invoice mills", og der har internationalt været ekstensive undersøgelser heraf, og hvorledes en invoice mill/fabturafabrik fungerer i praksis:

Waseem, Mazhar (2020): Overclaimed Refunds, Undeclared Sales, and Invoice Mills: Nature and Extent of Noncompliance in a Value-Added Tax, CESifo Working Paper, No. 8231, Center for Economic Studies and ifo Institute (CESifo), Munich anfører herom:

"To rule out that the numbers I report above represent real and not potential revenue loss, Figure A.III tracks the evolution of VAT outcomes of blacklisted firms around the event of blacklisting. It illustrates that by the time a firm is blacklisted, it is already past its peak activity and both its turnover and purchases are declining. In addition, almost all the activity of such firms occurs while their invoices are still legitimate . To see why invoice mills are detected so late in their life cycle, Table A.V compares their baseline characteristics with other firms. Invoice mills are essentially hit- and-run enterprises, and consistent with this notion their first-year turnover and purchases are much higher than a typical firm. They also display other markers that can help the tax authority distinguish them from other firms such as high turnover, low value-addition, and tax payment. It therefore appears that weak enforcement capacity is perhaps the primary reason invoice mills are detected too late, when their invoices have already been used to obtain refunds." (egen fremhævning ved understregning og fed skrift)

Det stemmer sådanset også med Skatteministeriets generelle beskrivelse af fakturafabrikker i SKM 2023.627 BR:

"Om "fakturafabrikker" kan generelt bemærkes, at brugen af "fakturafabrikker", der udsteder fiktive fakturaer, er en velkendt svindelmodel for virksomheder, der gerne vil hvidvaske penge og/eller opnå et uretmæssigt skatte- og momsmæssigt fradrag, selvom det fakturerede arbejde aldrig er blevet udført, eller virksomheden anvender sort arbejdskraft til at udføre arbejdet.

Brugen af fakturafabrikker fungerer almindeligvis således, at en virksomhed retter henvendelse til fakturafabrikken med beskrivelse af det, som de gerne vil have udstedt en faktura på. På baggrund af virksomhedens henvendelse udsteder fakturafabrikken en fiktiv faktura til virksomheden fra en anden virksomhed med et CVR-nr. i overensstemmelse med virksomhedens beskrivelse, der fordrer en betaling inklusive moms.

Virksomheden betaler herefter den fiktive faktura på sædvanlig vis, f.eks. ved bankoverførsel. Herefter bogfører virksomheden den betalte faktura i regnskaberne, tager et evt. skattemæssigt fradrag for den fakturerede udgift og trækker momsen fra - selvom ydelsen faktisk ikke er leveret. Bagmanden bag fakturafabrikken afregner ikke moms eller skat for den virksomhed, som den udstedte faktura angiver at være udstedt af, og virksomheden lukkes efterfølgende ned, evt. ved konkurs, med en stor gæld til statskassen. I nogle tilfælde er direktøren i fakturafabrikken en stråmand, der ikke selv har viden om, hvad der foregår i firmaet.

Når den udstedte faktura er blevet betalt, f.eks. ved en bankoverførsel, får den betalende virksomhed det betalte beløb tilbage - evt. i kontanter - fratrukket et honorar til bagmanden. Disse midler kan virksomheden så f.eks. bruge til at betale den reelle arbejdskraft "sort".

Skatteministeriet er som nævnt ikke bekendt med, hvad der nærmere er foregået i de foreliggende tilfælde, men der er meget, der tyder på, at de omhandlede underleverandører er blevet brugt som sådanne fakturafabrikker til at udstede fiktive fakturaer."

Udfordringen i den sammenhæng er, at Skatteministeriet er af den opfattelse at:

1) Fakturaen er fiktiv

2) Det er købervirksomheden, som bestiller fakturaen fra fakturafabrikken

Dette til trods for, at Skatteministeriet anerkender, at Skatteministeriet ikke er bekendt med, hvad der nærmere foregår i de konkrete tilfælde ved brug af fakturafabrikker.

Samtidig er der intet til hinder for, at det er sælgervirksomheden, som bestiller fakturaen hos fakturafabrikken eller de "freelance" ansatte, som foretager bestillingen, da disse ikke er registrerede i nogen henseende.

Dette understreges også i The VAT at 100: A Retrospective Survey and Agenda for Future Research - Joel Slemrod, Tejaswi Velayudhan, 2022:

"Invoice Mills. Waseem (2019b) provides the first evidence on the empirical importance of "invoice mills" in VAT evasion that facilitate over-claiming refunds in the export sector. Invoice mills are intermediaries that trade VAT invoices between unregistered firms that cannot claim input tax credits and registered firms that can . These are difficult to address with usual enforcement methods because they are legitimate transactions, just not between the stated seller and buyer. In principle, a VAT encourages chains of compliance because it creates an incentive for registered firms to buy from other registered firms. However, invoice mills undermine this incentive by allowing unregistered firms to recoup input tax credits on their purchases by selling the invoices to firms that could claim the input tax credits, like zero-rated exporters. It also creates an opportunity for registered firms to underreport their sales and transfer unused input tax credits through these invoice mills. Although similar to fake invoices, invoice mills may be harder to detect because the tax authority receives tax due on the purchase invoice."

---oo0oo---

Den førende forskning i fakturafabrikker/invoice mills på et internationalt plan er således ikke enig i indklagedes vurdering af, hvorledes en fakturafabrik fungerer.

Waseem (2019b) anfører, jf. ovenstående citat:

"... all the activity of such firms occurs while their invoices are still legitimate."

Og Tejaswi Velayudhan (2022) anfører:

" Although similar to fake invoices, invoice mills may be..."

Hvorved udledes, at fakturafabrikker ikke på tidspunktet hvor fakturaen bestilles udsteder fiktive fakturaer. Disse bliver først senere fiktive, når der ikke sker korrekt indeholdelse af moms, A-skat m.v., hvilket man ikke kan være bekendt med, når man bestiller en ydelse fra en underleverandør, som fakturerer via en fakturafabrik.

Det næste fuldstændigt afgørende punkt er, at det, jf. Tejaswi Velayudhan, 2022 forholder sig således i praksis:

"Invoice mills are intermediaries that trade VAT invoices between unregistered firms that cannot claim input tax credits and registered firms that can."

Der foreligger altså uregistrerede virksomheder med ansatte i, som benytter fakturafabrikken i stedet for at lade sig registrere, og det er disse uregistrerede virksomheder med ansatte i, som har bestilt fakturaerne fra fakturafabrikkerne, da fakturafabrikkerne er nødvendige for at disse uregistrerede virksomheder kan eksistere.

At disse uregistrerede virksomheder eksisterer er dokumenteret i DR-dokumentaren "Underdanmark", hvor ejeren af den uregistrerede virksomhed er "Mia", jf. Underdanmark | Seonline her | DRTV.

Konkret i forbindelse med nærværende sag fremgår også af Bilag 3:

- [virksomhed24] har kontaktpersonen [person24], som ikke har nogen relation til selskabet ifølge CVR
- [virksomhed28] ApS har kontaktpersonen Sinan, som ikke har nogen relation til selskabet ifølge CVR

[Ovenstående er markeret med rød i den originale klage]

Hvilket antyder, at tilsvarende er sket i nærværende sag.

Der ses også tilsyneladende legitime lignende løsninger for "freelance arbejdere", jf. Bilag 4, hvor det ses, at der er en løsning, hvor man som arbejder uden at være tilknyttet ikke behøver et CVR- nummer, men blot kan fakturere via løsningen, som så indeholder skatter og afgifter.

Som udgangspunkt er der altså intet odiøst ved at acceptere, at freelance arbejdere benytter sådanne løsninger, og man kan som medkontrahent ikke vide, at der er noget odiøst førend myndighederne har konstateret, at der er foregået noget odiøst og fristerne for betaling af skatter og afgifter er overskredet.

Samlet må det således konstateres i lyset af de 6.000 orienteringer om ekstraarbejder, at fakturaerne ikke har været fiktive, men har været bestilt af freelance arbejdere, som jf. klagers egen forklaring i Bilag 2 har opsøgt ham direkte på byggepladsen og via facebook, og som klager har forklaret:

"Arbejderne sendte herefter en faktura til [person23] for det udførte arbejde på mail, hvor [person23] undersøgte, at underleverandørerne var momsregistreret, og det var de."

Klager har også, jf. Bilag 2 forklaret:

"Grunden til, at der var brugt så mange forskellige underleverandører var, at nogle af dem ikke snakkede dansk og andre passede ikke deres arbejde, hvorfor [virksomhed30] ikke ville have dem der."

Dette antyder, at arbejderne muligvis har været illegale indvandrere.

Klager fastholder til trods herfor, at klager ikke vidende har benyttet sort arbejdskraft, ligesom klager ikke vidende har benyttet illegale indvandrere som arbejdskraft, da disse tilbød deres arbejdskraft og sendte fakturaer via de momsregistrerede selskaber, som har været underleverandører.

Klager erkender dog ikke at have undersøgt forholdene tilbundsgående, med det caveat, som udledes af SKM 2023.627 BR:

" Skatteministeriet er som nævnt ikke bekendt med, hvad der nærmere er foregået i de foreliggende tilfælde..."

Waseem, Mazhar (2020):

"It therefore appears that weak enforcement capacity is perhaps the primary reason invoice mills are detected too late..."

Og eksempler fra praksis vedrørende [virksomhed31] og illegal arbejdskraft, hvor hverken [virksomhed31] eller Arbejdstilsynet til trods for flere tilsyn har formået at kontrollere og stoppe anvendelsen af illegal arbejdskraft, jf. Bilag 5.

Samlet finder klager derfor, at selv hvis klager havde ressourcer til at undersøge forholdene hos fakturafabrikkerne og illegal arbejdskraft nærmere, ligesom de offentlige myndigheder har, og herunder skattemyndighederne samt Arbejdstilsynet, eller hvis klager havde ressourcer som en C25-index virksomhed, så ville klager ikke have haft en rimelig mulighed for at opdage udfordringerne med underleverandørerne.

Det understøttes også af, at følgende fremgår af afgørelsen ifølge Bilag 1, s. 2:

" Tavshedspligt og begrundelsespligt

I det følgende fremgår oplysninger om andre selskabers og personers økonomiske forhold, som sædvanligvis vil være underlagt Skattestyrelsens tavshedspligt i skatteforvaltningslovens § 17. Under hensyntagen til Skattestyrelsens begrundelsespligt i forvaltningslovens § 24 kan Skattestyrelsen give oplysninger om andres forhold, når det er af afgørende betydning for sagen. Skattestyrelsen vurderer i denne sag, at oplysningerne om andre selskabers og personers økonomiske for- hold er vigtige for, at denne sag er fuldt ud begrundet."

Hvorved indklagede anerkender, at for at være bekendt med forholdene, som fører til at man kan konkludere, at underleverandørerne er odiøse, så skal man som klager være bekendt med forhold, som kun indklagede som offentlig myndighed er bekendt med.

Under disse omstændigheder er det dokumenteret, at hævningerne er erhvervsmæssige og derfor bortfalder, den underliggende præmis for, at indklagede kan gøre gældende, at hævningerne er af privat karakter, jf. Bilag 1, s. 5.

Også på dette selvstændige grundlag kan der ikke ske beskatning som maskeret udbytte.

..."

Klagerens yderligere bemærkninger til sagen

Klageren har i forbindelse med mødet med Skatteankestyrelsen anført, at han blev kontaktet af underleverandørerne på selve pladsen, telefonisk og ved et opslag, som han havde lavet på Facebook. Klageren anførte yderligere, at der ikke foreligger skriftlig dokumentation på samarbejdet med underleverandørerne, og at der ikke er flere nye oplysninger til sagen.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, hvorvidt det er med rette, at Skattestyrelsen har anset overførsler foretaget i klagerens selskab til 17 af selskabets underleverandører som maskeret udbytte til klageren, og at Skattestyrelsen som følge heraf har forhøjet klagerens aktieindkomst med i alt 2.785.435 kr. i indkomstårene 2020 til 2022.

Retsgrundlaget

Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer, medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslovens §§ 16 A, stk. 1, og stk. 2, nr. 1. Beløbet skal medregnes som aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4 a, stk. 1.

Et økonomisk gode kan anses for at have passeret hovedaktionærens økonomi, selvom godet ikke tilfalder aktionæren personligt, men derimod f.eks. en aktionærs nærtstående. Det fremgår af forarbejderne til ligningslovens § 16 A (Folketingstidende 1999/2000, Tillæg A, spalte 6470-6471) og Højesterets dom af 14. februar 2008, offentliggjort som SKM2008.211.HR.

Østre Landsret har i dommen af 22. marts 2017, offentliggjort i SKM2017.294.ØLR, blandt andet udtalt:

"...

Udgangspunktet er herefter, at de ikke fradragsberettigede udbetalinger eller overførsler, som A ApS har foretaget, skal anses for maskeret udlodning til S, medmindre det godtgøres, at de af A ApS afholdte udgifter angår selskabet.

..."

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Landsskatteretten har i afgørelsen af klagesagerne med sagsnr. [sag1] og [sag2] vedrørende selskabets skattepligtige indkomst for indkomstårene 2020-2023 og selskabets momstilsvar for afgiftsperioderne i 2020-2022 stadfæstet Skattestyrelsens afgørelse vedrørende forhøjelser af selskabets momstilsvar og skattepligtige indkomst på baggrund af, at der ikke er godkendt fradrag for udgifter til 17 underleverandører, idet fakturaerne ikke er anset at dække over reelle leverancer af ydelser.

Retten har lagt vægt på, at der ikke er fremlagt materiale eller dokumentation i form af samarbejdsaftaler med underleverandørerne, timesedler fra underleverandørernes ansatte, korrespondance med underleverandørerne eller andet, der redegør for grundlaget for samarbejdet med underleverandørerne, jf. SKM2020.484.BR. Der er dermed ikke fremlagt oplysninger, som understøtter, at der er sket levering i henhold til fakturaerne.

Hertil kommer, at en lang række af underleverandørerne ([virksomhed3] ApS, [virksomhed4] ApS, [virksomhed6] ApS, [virksomhed7] ApS, [virksomhed8] ApS, [virksomhed10] ApS, [virksomhed12] ApS, [virksomhed28] ApS, [virksomhed16] og [virksomhed17] ApS) enten slet ikke har været registreret med ansatte, alene har været registreret med meget få ansatte, eller ikke har indberettet løn svarende til antal registrerede ansatte i den periode, hvor der påstås at være leveret ydelser til selskabet, jf. SKM2021.395.BR. De samme underleverandører samt [virksomhed13] ApS og [virksomhed18] ApS har ikke afregnet moms eller korrekt moms, jf. SKM2024.101.BR.

Underleverandørerne [virksomhed2] A/S og [virksomhed24] er desuden dømt for hvidvask i byretten, hvor det er konstateret, at de har fungeret som fakturafabrikker med det formål at udstede fakturaer til brug for købsmomsfradrag.

For underleverandørerne [virksomhed3] ApS, [virksomhed4] ApS, [virksomhed5] ApS, [virksomhed6] ApS, [virksomhed9] ApS, [virksomhed10] ApS, [virksomhed12] ApS, [virksomhed28] ApS, [virksomhed17] ApS, [virksomhed18] ApS og [virksomhed11] ApS gør det sig gældende, at de ikke ejer de bankkonti, der er anført på de udstedte fakturaer. Bankkontiene er enten udenlandske eller er ejet af personer, der ikke har tilknytning til underleverandørerne. Underleverandøren [virksomhed11] ApS fremgår i øvrigt ikke med CVR-nr., og det er ikke muligt at identificere, hvilket selskab der er tale om, herunder om der er indberettet moms og løn.

Stort set samtlige underleverandører er gået konkurs eller er under konkurs.

Retten har i disse sager derfor fundet, at selskabet ikke kan opnå fradrag for udgifterne til underleverandørerne, idet der vurderes at være tale om fiktive fakturaer.

Herefter er udgangspunktet, at udgifterne skal anses for maskeret udbytte til klageren, medmindre klageren kan godtgøre, at udgifterne angår selskabet, jf. SKM2017.294.ØLR.

Selskabet har fratrukket beløbene på fakturaerne som driftsudgifter og udgifter til købsmoms. Beløbene er overført til de på fakturaerne anviste konti til selskabets underleverandører. Klageren, som er eneanpartshaver i selskabet, vidste eller burde have vidst på baggrund af ovenstående, at fakturaerne ikke var reelle, da underleverandørerne ikke har kunnet levere de fakturerede ydelser. Under disse omstændigheder finder retten, at det påhviler klageren at godtgøre, at de afholdte udgifter angår selskabet.

Klageren har som reel ejer og direktør i selskabet ikke dokumenteret, hvad de fakturerede ydelser dækker over, eller om udgifterne angår selskabet.

Retten finder herefter, at klageren er skattepligtig af fakturabeløbene som maskeret udbytte, idet han ikke har godtgjort, at udgifterne er afholdt i selskabets interesse.

Beløbene anses for at have passeret klagerens økonomi og skal som følge heraf beskattes som maskeret udbytte hos klageren i henhold til ligningslovens § 16 A.

Landsskatteretten stadfæster herved Skattestyrelsens afgørelse.