Kendelse af 15-04-2025 - indlagt i TaxCons database den 19-05-2025

Journalnr. 24-0068816

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Fradrag for udgifter til reklame	0 kr.	5.976 kr.	5.976 kr.
Fradrag for udgifter til iPhone	0 kr.	7.199 kr.	7.199 kr.

Faktiske oplysninger

Selskabet [virksomhed1] ApS (herefter selskabet), CVR-nr. [...1], blev stiftet den 14. juni 2017 med branchekode 692000 Bogføring og revision: skatterådgivning.

Det fremgår af Det Centrale Virksomhedsregister, at selskabet er beliggende i [by1]. Videre fremgår det, at selskabets formål er at yde konsulentassistance samt aktiviteter i tilknytning hertil, samt at selskabet alene har haft én ansat i sin levetid.

Selskabets regnskabsår er fra den 1. juli - 30. juni.

Udgifter til reklame

Selskabet har i indkomståret 2022 fratrukket udgifter til reklame på i alt 7.483 kr., inklusive moms. Skattestyrelsen forhøjede selskabets skattepligtige indkomst med 5.976 kr. ekskl. moms, da Skattestyrelsen ikke fandt det dokumenteret, at reklameudgiften var fradragsberettiget efter ligningslovens § 8, stk. 1, eller statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Hovedanpartshaveren har til Skattestyrelsen oplyst, at udgiften vedrørte sportstøj til [klub1], herunder tryk med selskabets navn foran samt bag på tøjet. Selskabets repræsentant har videre oplyst, at der var 7 spillere på holdet, der dermed udgjorde hele holdet. Holdet var et [...] herrehold, der spillede i serie 1, pulje 1.

Som dokumentation for udgifterne har repræsentanten fremlagt bilag 903 og 960.

Bilag 903 er en ordrebekræftelse fra [virksomhed2] af den 17. marts 2022. Ordrebekræftelsen var sendt til selskabet, og vedrørte køb af 6 stk. T-shirt i str. XL, 2 stk. t-shirt i str. L, 4 stk. shorts i str. XL, 4 stk. shorts i str. L, 1 stk. shorts i str. M samt 6 par strømper i str. 40-42 til i alt 6.170,00 kr. (brutto).

Bilag 960 er en faktura udstedt af [virksomhed3] af den 16. maj 2022. Fakturaen var stilet til selskabet og vedrørte køb af 19. stk. brysttryk i sølv og 9. stk. rygtryk i sølv til i alt 1.040 kr. ekskl. moms, og moms på 260 kr.

Repræsentanten har forklaret, at sponsoraftalen blev indgået med et tennishold, hvor alle repræsenterede holdet når de spillede i [by1] og andre steder. Det primære og relevante for selskabet var ikke, når de spillede andre steder, men derimod når de spillede på [ø1]. Repræsentanten har begrundet dette med, at selskabet havde 12 kunder, som enten havde firma eller var bosiddende på [ø1]. Den samlede indtægt fra kunderne med tilknytning til [ø1] løb op på ca. 400.000 kr., ligesom der siden 2022 er kommet 5 nye kunder med tilknytning til [ø1] til. Det var på denne baggrund selskabet opfattelse, at det gav god mening med reklame i lokalområdet.

Videre har repræsentanten forklaret, at selskabet havde flere kunder med tilknytning til lokalsamfundet. Disse kunder ville typisk andrage en omsætning på mellem 30.000 kr. og 60.000 kr., hvorfor det er repræsentantens opfattelse, at en reklameudgift i størrelsen 3000 kr. over en 2-årig periode, var en begrænset udgift set i forhold til indtægterne udgiften medførte.

Repræsentanten har i forbindelse med klagesagens behandling fremlagt billeder af spillertøjet. Billederne viser røde trøjer fra mærket Adidas, hvor selskabets navn er trykt foran samt bag på t-shirtsene.

Udgifter til iPhone

Selskabet har i indkomståret 2022 fratrukket udgifter på i alt 17.681 kr. til småanskaffelser.

Skattestyrelsen har godkendt fradrag for udgifter til småanskaffelser på i alt 10.482 kr., men ikke for den resterende del på 7.119 kr. og har forhøjet selskabets skattepligtige indkomst med beløbet. Udgiften vedrørte køb af en iPhone, og Skattestyrelsen fandt det ikke dokumenteret, at der var tale om en erhvervsmæssig udgift,

Som dokumentation for udgiften har repræsentanten fremlagt bilag 813, der er en faktura udstedt af Apple til selskabet den 27. oktober 2021. Fakturaen vedrørte køb af iPhone 13 Pro, 128 GB til i alt 7.199 kr. ekskl. moms. Det fremgår af fakturaen, at telefonen blev leveret til hovedanpartshaverens ægtefælles arbejdsplads.

Repræsentanten har forklaret, at selskabet havde adresse på hovedanpartshaverens bopæl. Eftersom der ikke var et bemandet kontor på bopælen, og hovedanpartshaveren ofte udførte sit arbejde ude hos klienter og derfor sjældent var hjemme i dagtimerne, valgte han at få telefonen leveret på sin hustrus arbejdsplads, hvor der var en reception. Hustruen tog herefter mobilen med hjem til hovedanpartshaveren.

Selskabets hovedanpartshaver og direktør har over for Skattestyrelsen forklaret, at det var nødvendigt at anskaffe sig en telefon i forbindelse med hans arbejde, så kunder kunne komme i kontakt med ham og omvendt. Videre har han forklaret, at det var nødvendigt for, at han kunne bruge sit MitID i forbindelse med arbejdet. Som dokumentation for, at han har anvendt sit MitID på telefonen, har repræsentanten vedlagt et skærmbillede, hvoraf fremgår, at hovedanpartshaveren var bruger af MitID.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for udgifter til spillertøj og tryk på i alt 5.976 kr., samt udgifter til iPhone på i alt 7.199 kr. i indkomståret 2022.

Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført:

" [...]

1. Konto 2800 - reklame

[...]

5.3. Vores bemærkninger og begrundelse

[...]

Selskabet har ved bilag 903 hos [virksomhed2] indkøbt tennistøj - 6 stk. T-shirt i str. XL og 2 stk. i str. L, der er indkøbt 4 par shorts i str. XL og 4 par i str. L og et enkelt par i str. M samt 6 par strømper i str. 40-42 for i alt 4.936 kr. ex moms. Momsen udgør 1.234 kr.

Bilag 960 er køb af 19 stk. brysttryk og 9 stk. rygtryk hos [virksomhed3] for i alt 1.040 kr. ex moms Momsen udgør 260 kr.

Skattestyrelsen har ikke modtaget oplysninger om i hvilken anledning tennistøjet og tryk er anvendt eller hvem der er modtager. Skattestyrelsen anser ikke, at købet af tennistøjet er afholdt over for en ubestemt kreds af kunder eller potentielle kunder idet, tøjet kun kan anvendes af kunder der bruger str. XL og L. Der er henset til, at det pågældende udvælgelseskriterium indsnævrer modta-gerkredsen til bestemte kunder.

Skattestyrelsen finder det ikke dokumenteret, at reklamen er en fradragsberettiget efter ligningslovens § 8, stk. 1, eller statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a.

Bemærkninger til jeres indsigelse af den 24. april 2024.

Skattestyrelsen finder det fortsat ikke dokumenteret, at det tøj der er givet til [by1] tennis er erhvervsmæssige driftsomkostninger som kan fratrækkes jf. statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a. Der henvises til bemærkningerne under punkt 5.3.

Selskabets skattepligtige indkomst forhøjes derfor med 5.976 kr.

Selskabets fradrag for købsmoms nedsættes derfor med 1.494 kr.

[...]

2. Konto 3617 - småanskaffelser

[...]

6.3. Vores bemærkninger og begrundelse

[...]

Skattestyrelsen har indkaldt regnskabsbilag 813 - faktura fra Apple vedrørende køb af 1 stk. Iphone 13 Pro, 128 GB i alt 7.199 kr. ex. Moms. Momsen udgør 1.800 kr. og angivet på konto 6903.

Ifølge fakturaen er telefonen leveret til kapitalejers ægtefælle [person1] hos [virksomhed4] - Statsautoriseret revisor, [adresse1], [by2].

Skattestyrelsen finde ikke, at selskabet har løftet bevisbyrden for, at der er tale om fradragsberettigede småanskaffelse efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, idet der ikke foreligger en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af omkostningen og selskabets indkomsterhvervelse.

Bemærkninger til jeres indsigelse af den 24. april 2024.

Skattestyrelsen finder det fortsat ikke dokumenteret, at der er tale om erhvervsmæssige driftsomkostninger som kan fratrækkes jf. statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a. Der henvises til bemærkningerne under punkt 6.3.

Selskabets skattepligtige indkomst forhøjes derfor med 7.199 kr.

Selskabets fradrag for købsmoms nedsættes derfor med 1.800 kr."

Udtalelse fra Skattestyrelsen

I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 13. august 2024 udtalt følgende:

" [...]

Pkt. 1 - Reklame

Selskabets rådgiver har indsendt en detaljeret redegørelse som skattestyrelsen ikke tidligere har modtaget. Skattestyrelsen er enig med rådgiver i, at der kan anerkendes fradrag for reklameomkostningerne såfremt der indsendes dokumentation i form af billeder af spillerne hvoraf det tydeligt fremgår, at der er tryk på tøjet.

Pkt. 2 - Småanskaffelser

Selskabets rådgiver har indsendt en detaljeret redegørelse som skattestyrelsen ikke tidligere har modtaget. Skattestyrelsen er enig med rådgiver i, at der kan anerkendes fradrag for køb af mobiltelefon.

Skattestyrelsen mener herefter at der skal ske beskatning af fri telefon efter ligningslovens § 16, stk. 3.

Såfremt selskabet er enig i ovenstående punkt 1 og punkt 2 kan skattestyrelsen efter skatteforvaltningslovens § 35a, stk. 5 genoptage og ændre afgørelsen."

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, der skal godkendes fradrag for udgifter til reklame på i alt 5.976 kr., samt godkendes fradrag for udgifter til iPhone 13 på i alt 7.199 kr. for indkomståret 2022.

Videre har repræsentanten gjort gældende, at Skattestyrelsens afgørelse er ugyldig, da der foreligger en begrundelsesmangel for nægtelse af fradrag for udgifter til iPhone 13.

Til støtte herfor er bl.a. anført:

" [...]

Pkt. 1 - Reklame, kr. 5.976

Det er oplyst til SKAT, at reklame vedrører sportstøj til [klub1], herunder tryk foran samt bag på tøjet. Det skal endvidere bemærkes, at der er tale om 7 spillere på holdet, og de spillere udgør hele holdet. Såfremt det er nødvendigt, kan der fremsendes kopi af spillerne og tøjet. Det kan oplyses, at holdet [...] herrehold - serie 1 og pulje 1.

Begrundelsen fra SKAT som er anvendt til at nægte fradrag er følgende:

Et afgørende element i vurderingen af den eventuelle reklameværdi for sponsorstøtten er karakteren af virksomheden, sammenholdt med karakteren af den reklame, virksomheden opnår gennem sit sponsorbidrag. Når denne konkrete vurdering skal foretages, er det relevant at se på virksomhedens produktmasse, størrelse og kundegrundlag, sammenholdt med reklamens målgruppe.

En forudsætning for at sponsorbidrag er fradragsberettiget som reklameudgift er, at bidraget ydes primært af reklamemæssige grunde og ikke hovedsageligt af personlig interesse for sponsormodta-gerens aktivitet. Se TfS 1998, 484 HRD

Skattestyrelsen har ikke modtaget oplysninger om i hvilken anledning tennistøjet og tryk er anvendt, eller hvem der er modtager. Skattestyrelsen anser ikke, at købet af tennistøjet er afholdt over for en ubestemt kreds af kunder eller potentielle kunder, idet tøjet kun kan anvendes af kunder der bruger str. XL og L. Der er henset til, at det pågældende udvælgelseskriterium indsnævrer modtagerkredsen til bestemte kunder.

Hvad omhandlede afgørelse TfS 1998, 484

Afgørelsen TfS 1998, 484 HRD omhandler en sag, hvor et selskab indgik en sponsoraftale med hovedaktionærens 14-årige datter, der deltog i ridesport. Aftalen indebar, at selskabet skulle betale 20.000 kr. det første år og derefter 15.000 kr. årligt i fem år til datterens ridesport, og til gengæld skulle både rytter og hest bære selskabets navn.

Højesteret fandt, at der ikke var en tilstrækkelig erhvervsmæssig forbindelse mellem sponsorstøtten og selskabets virksomhed. Derfor blev udgifterne ikke anset som fradragsberettigede reklameudgifter, i stedet skulle de betragtes som yderligere løn til hovedaktionæren

Der blev indgået en sponsoraftale med tennishold, som alle repræsenterer holdet når man spiller i [by1] og andre steder. Det primære og relevante for [virksomhed1] ApS er ikke, at man spiller andre steder.

En sponsoraftale, hvor en virksomhed giver spillertøj til hold i en lokal klub, kan give værdi på flere måder:

Øget Brand Awareness

Når spillere bærer tøj med virksomhedens logo under træning, kampe og andre aktiviteter, øges virksomhedens synlighed. Dette gælder både for de direkte tilskuere og for de mange billeder og videoer, der ofte deles på sociale medier og i lokale medier. Dette skaber en vedvarende eksponering af virksomhedens brand i lokalsamfundet.

Positivt Omdømme og Samfundsengagement

Ved at støtte en lokal klub viser virksomheden, at den er engageret i samfundet og støtter lokalsporten. Dette kan forbedre virksomhedens omdømme og skabe en positiv opfattelse blandt de lokale borgere, som ofte sætter pris på virksomheder, der bidrager til samfundet.

Forbedret Relation med Lokalsamfundet

Sponsorering af spillertøj kan styrke relationerne mellem virksomheden og lokalsamfundet. Det viser, at virksomheden tager et aktivt ansvar i lokalmiljøet, hvilket kan føre til øget kundeloyalitet og et stærkere bånd til lokale forbrugere.

Marketing og Reklame

Spillertøj med virksomhedens logo fungerer som en mobil reklameplatform. Når spillerne deltager i turneringer og kampe i forskellige områder, bringer de virksomhedens brand med sig, hvilket kan nå ud til et bredere publikum.

Medarbejderstolthed og Engagement

Medarbejdere i virksomheden kan føle en øget stolthed og et øget engagement ved at se deres virksomhed støtte lokale initiativer. Dette kan også bruges som et internt motivationsværktøj, da det kan forbedre moralen og virksomhedskulturen.

Netværksmuligheder

Sponsoraftaler kan åbne op for netværksmuligheder med andre sponsorer, klubmedlemmer, deres familier og lokale virksomheder. Dette netværk kan være værdifuldt for at skabe nye forretningsmuligheder og styrke eksisterende relationer.

Støtte til Sund Livsstil og Fritidsaktiviteter

Ved at sponsorere sport og fritidsaktiviteter, hjælper virksomheden med at fremme en sund livsstil og støtte aktiviteter, der gavner både børn og voksne i lokalsamfundet. Dette kan også afspejle virksomhedens værdier og mission om at bidrage positivt til samfundet.

Disse elementer bidrager til at skabe en værdifuld og gensidigt fordelagtig sponsoraftale mellem virksomheden og den lokale klub.

Hvis man ser ovenstående, er der reelt et af punkterne - når man ser størrelsen af firmaet - som er mindre relevant, nemlig medarbejderstolthed og engagement. Men de resterende punkter er relevante for selskabet.

Det skal bemærkes, at en [virksomhed1] har 12 antal kunder, som har firma eller er bosiddende på [ø1]. Den samlede indkomst for selskabet med kunder med tilknytning til [ø1] andrager ca. kr. 400.000. Det skal bemærkes, at siden år 2022 er der kommet 5 nye kunder med tilknytning til [ø1]. Dette er efter vores opfattelse en god begrundelse for reklame i lokal området giver mening.

Efter vores opfattelse, kan man ikke underkende værdien for selskabet når man ser på størrelsen af selskabet, herunder størrelsen af betalingen. Det skal desuden bemærkes, at det må forventes, at tøjet kan anvendes 2 - 3 år, hvorfor betalingen pr. år er begrænset. Det vurderes, at værdien for selskabet udgør en større værdi end selve betalingen.

Desuden skal det bemærkes, at selskabet har flere kunder med tilknytning til lokalsamfundet. Det skal ligeledes bemærkes, at en omsætning på en kunde typisk vil andrage kr. 30.000 - 60.000, men hvor en reklameudgift i størrelsen kr. 3.000 over en 2-årig periode, er en begrænset udgift i forhold til indtægterne.

Statsskatteloven § 6a

Statsskatteloven § 6a i Danmark omhandler fradragsretten for erhvervsmæssige udgifter. Reglen fastslår, hvilke udgifter en skatteyder kan fradrage ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Her er en oversigt over de vigtigste punkter i loven:

1. Driftsomkostninger: Fradraget omfatter udgifter, der er nødvendige for at opretholde den løbende drift. Dette inkluderer blandt andet udgifter til materialer, reklame, administration, transport, og vedligeholdelse.
2. Dokumentationskrav: For at opnå fradrag skal udgifterne være dokumenterede. Dette indebærer, at skatteyderen skal kunne fremvise kvitteringer, fakturaer eller anden dokumentation, der beviser, at udgifterne er afholdt og relaterer til erhvervsmæssige formål.

Sekundært - Ligningsloven § 8, stk. 1

Udgifter til reklame kan trækkes fra når de afholdes, uanset om formålet med udgifterne er at opnå salg i det aktuelle eller i senere indkomstår, hvilket fremgår af juridisk vejledning C.C.2.5.3.3.4.

Det fremgår af Ligningsloven

§ 8. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages udgifter, som i forbindelse med den skattepligtiges erhverv er afholdt til rejser, reklame og lignende med det formål at opnå salg af varer og tjenesteydelser i det pågældende og senere indkomstår.

Reklameværdi jf. juridisk vejledning C.C.2.2.2.5.3

Sponsorbidrag er normalt fradragsberettigede som reklameudgifter, når virksomheden opnår en reklameværdi, som står i rimeligt forhold til det ydede bidrag.

Reklameværdien består oftest i en pligt for bidragsmodtageren til enten at tillade opsætning af reklamer i sportshaller eller på stadions eller at bære reklamer for bidragsyderen på trøjer, dragter, rallybiler, sejlbåde osv.

Sponsorbidraget kan også ydes som naturalier, som f.eks. skiudstyr, med en pligt for modtageren til at anvende og fremhæve dette under sportsaktiviteten.

For at få fradrag for udgift til et sponsorbidrag efter LL § 8, stk. 1, er der et krav om direkte sammenhæng mellem sponsoratet og firmaets virksomhed.

Et afgørende element i vurderingen af den eventuelle reklameværdi for sponsorstøtten er karakteren af virksomheden sammenholdt med karakteren af den reklame, virksomheden opnår gennem sit sponsorbidrag.

Når denne konkrete vurdering skal foretages, er det relevant at se på virksomhedens produktmasse, størrelse og kundegrundlag sammenholdt med reklamens målgruppe.

Det er derfor ikke i sig selv nok til at få fradrag, at eksempelvis en hest eller sejlbåd er opkaldt efter virksomheden. Se TfS 1998, 484 HRD og LSRM 1960, 55 LSR.

Eksempelvis kunne et lokalt rengøringsfirma ikke fratrække udgiften til en andel af travhest, fordi hesten deltog i løb så langt fra lokalområdet, at det ikke havde nogen reklameværdi for firmaet. Se TfS 1996, 818 LSR.

Derimod kunne en restaurant fratrække nettoudgiften til en travhest, bl.a. fordi restaurantens kunder kom fra hele landsdelen, og fordi selskabet, der ejede restauranten, derudover i vidt omfang som sponsor ydede bidrag inden for sport

Hvis man ser på den konkrete situation, er der tale om sportstøj med tryk med firmaets navn både på forsiden samt bag på. Desuden er der tale om lokalområdet, hvor man får reklamen. Efter vores opfattelse, bør man se udgiften i sammenhæng med de ovenfor nævnte afgørelser, hvorfor der bør være fradrag for selskabet.

Tøjstørrelse

Det skal særligt bemærkes, at SKATs begrundelse for om tøjet kun kan anvendes af kunder der bruger str. XL og L: Der er henset til, at det pågældende udvælgelseskriterium indsnævrer modtagerkredsen til bestemte kunder. I betragtning af ejerens alder samt kundernes alder samt de forventede kunders alder.

Når det drejer sig om tøjstørrelse for en typisk 50-årig erhvervsdrivende i Danmark, er der flere faktorer, der kan påvirke den gennemsnitlige tøjstørrelse.

1. Gennemsnitlig Tøjstørrlse og BMI: For personer omkring 50 år er tøjstørrelsen ofte lidt større end for yngre aldersgrupper. Ifølge Sundhedsstyrelsens rapporter har mange danskere i denne aldersgruppe en tendens til at have en højere BMI sammenlignet med yngre voksne. Dette betyder, at tøjstørrelser som L og XL er mere almindelige i denne aldersgruppe (Statistics Denmark) ([virksomhed5]).
2. Kønsforskelle: Mænd og kvinder har forskellige tøjstørrelser. For mænd i 50-års alderen vil en typisk tøjstørrelse sandsynligvis være omkring L til XL, mens kvinder i samme aldersgruppe ofte vil have størrelser mellem M og L, men kan også gå op til XL afhængig af kropsbygning og præferencer (Dansk Industri).
3. Livsstil og Sundhed: Erhvervsdrivende, der er fysisk aktive og sundhedsbevidste, kan have tendens til mindre tøjstørrelser, mens de der lever en mere stillesiddende livsstil, kan bruge større størrelser.
4. Modeindustriens Standarder: Generelt bruger modeindustrien størrelsesstandarder, der varierer mellem forskellige mærker, men i Danmark er størrelserne relativt sammenlignelige med internationale standarder. Dette betyder, at størrelser som L og XL er ganske almindelige for 50-,årige ([virksomhed5]).

Hvis man ser på ejeren af [virksomhed1] ApS samt selskabets kunder må det vurderes at være et relevant størrelsesvalg. Det skal endvidere bemærkes, at denne størrelse ligeledes er relevant for Tennisholdet, som ligeledes er i den samme aldersgruppe.

Pkt. 2 - Småanskaffelser, kr. 7.199

Der er her tale om en IPhone, som er købt af selskabet til brug for kontakt med kunder samt ved udførsel af arbejde med anvendelse af Mitid.

Begrundelsen fra SKAT som er anvendt til af nægte fradrag er følgende

Det er ikke tilstrækkeligt, at skatteyderen fremlægger dokumentation for at udgiften er afholdt. Bevisbyrden for, at der foreligger en fradragsberettiget driftsomkostning og ikke f.eks. en privatudgift, påhviler som udgangspunkt skatteyderen. Skatteyderen skal derfor kunne dokumentere eller sandsynliggøre, at evt. udgiftsbilag dækker over realiteter, og at samtlige betingelser for fradrag er opfyldt, herunder at udgiften henhører til det pågældende indkomstår.

Det bemærkes, at skatteyderens betegnelse for udgiften ikke er afgørende, men derimod, hvad udgiften reelt dækker over.

Skattestyrelsen har indkaldt regnskabsbilag 813 - faktura fra Apple vedrørende køb af 1 stk. IPhone 13 Pro, 128 GB i alt 7.199 kr. eks. moms. Momsen udgør 1.800 kr. og angivet på konto 6903. Ifølge fakturaen er telefonen leveret til kapitalejers ægtefælle [person1] hos [virksomhed4] - Statsautoriseret revisor, [adresse1], [by2].

Skattestyrelsen finder ikke, at selskabet har løftet bevisbyrden for, at der er tale om fradragsberettiget småanskaffelse efter Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, idet der ikke foreligger en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af omkostningen og selskabets indkomsterhvervelse.

Leveringsadressen

Det skal bemærkes, at selskabets adresse er på bopælen. Selskabet har således ikke noget bemandet kontor. Da ejeren/medarbejderen i selskabet arbejder ude hos klienter, betyder det, at der ofte ikke er nogen hjemme i dagtiden.

Denne problemstilling er normal hos de mindre selskaber, hvor privatadressen anvendes som kontoradresse.

Dette betyder, at levering af pakker i disse situationer er mere komplicerede, end ved et bemandet kontor.

Derfor vil alternativet i mange tilfælde være, at posten leveres et andet sted. Dette kunne være på en postadresse. I den konkrete situation har man valgt, at få telefonen leveret på hustruens arbejdsplads. Dette skyldes, at der modsat privatadressen er en reception, hvor telefonen kan blive afleveret. Herefter har ægtefællen taget telefonen med hjem, således at [person2] kunne få den købte telefon.

Det skal endvidere bemærkes, at hustruen [person1], som arbejder på et revisionskontor, har fri telefon fra sin arbejdsgiver. Vi kan fremsende dokumentation på at hustruen får betalt sin telefon fra arbejdsgiveren, hvis dette er nødvendigt.

Det er vanskeligt at forstå sammenkoblingen mellem at få leveret telefonen på hustruens arbejdsplads, og dermed miste fradragsretten i selskabet. Grundlæggende mangler der efter vores opfattelse en begrundelse for afgørelsen fra SKAT.

Det fremgår af juridisk vejledning

En begrundelse skal fremstå som en forklaring på, hvorfor afgørelsen har fået det indhold, den har.

Begrundelsens skal derfor være dækkende og korrekt.

Kravet om begrundelse giver en øget garanti for at afgørelsen er rigtig, og at grundlaget for afgørelsen er saglig og fyldestgørende. En begrundelse kan desuden hjælpe parten til bedre at forstå afgørelsen og kan have betydning for partens accept af afgørelsen og tilliden til myndigheden.

Efter vores opfattelse mangler der grundlæggende en begrundelse ud over en henvisning til leveringsadressen er på en kontoradresse. Det skal særligt ses i det lys, at en telefon i dag er et grundlæggende arbejdsværktøj. Vi har direkte fra SKAT anmodet om agtindsigt i anvendelse af Mitid hos SKAT.

Der vedlagt kopi af registreringerne på mobiltelefonen, som er købt. Denne er denne telefon man ikke vil give fradrag for.

Endvidere fremgår det af SKATs afgørelse. at der henvises til SKM2004.162.HR

Sagen omhandler spørgsmålet om, hvorvidt en skatteyder var berettiget til befordringsfradrag efter Ligningslovens § 9 C. Sagen drejede sig om, hvorvidt den påståede kørsel faktisk havde fundet sted.

Skatteyderen havde angivet befordringsfradrag for kørsel mellem sin bopæl og arbejdssteder, hvilket oversteg det sædvanlige. Højesteret fastslog, at den der ønsker at få et befordringsfradrag, skal kunne dokumentere eller sandsynliggøre, at den påståede befordring faktisk har fundet sted i det selvangivne omfang. Beviskravet skærpes i tilfælde, hvor der er omstændigheder, der taler imod, at befordringen har fundet sted, eksempelvis meget betydelige daglige rejsetider.

Denne afviger efter vores opfattelse fra den nuværende situation, idet en telefon i dag er et normalt arbejdsredskab.

Bevisbyrden

Det er vanskeligt at løfte en bevisbyrde for at telefonen er nødvendig.

Mobiltelefonen kan være et uundværligt arbejdsredskab i en lille bogholderivirksomhed med en enkelt medarbejder. Her er nogle vigtige funktioner og fordele ved at bruge en mobiltelefon i denne sammenhæng:

1. Kommunikation: Mobiltelefonen muliggør hurtig og effektiv kommunikation mellem medarbejdere, kunder, leverandører og andre interessenter. Dette kan foregå gennem opkald, SMS, e-mails og forskellige messaging-apps som WhatsApp eller Slack.

2. Tilgængelighed og Fleksibilitet: Mobiltelefoner giver mulighed for at arbejde fra forskellige steder, hvilket øger fleksibiliteten. Medarbejderen kan svare på vigtige forespørgsler og udføre arbejdsopgaver, selv når de er væk fra kontoret.
3. Adgang til Arbejdsapplikationer: Mange bogholderi- og regnskabsprogrammer har mobilapps, som giver adgang til vigtige data og funktioner. Dette kan omfatte QuickBooks, Xero, eller andre specialiserede bogholderiløsninger, der tillader fakturering, udgiftsregistrering og oversigt over regnskaber direkte fra mobilen.
4. Tidsstyring og Planlægning: Mobiltelefoner har kalendere og planlægningsværktøjer, der hjælper med at holde styr på aftaler, deadlines og møder. Dette kan forbedre tidsstyringen og sikre, at alle opgaver bliver udført til tiden.
5. Sikkerhed og Adgangskontrol: Moderne mobiltelefoner har avancerede sikkerhedsfunktioner som biometrisk identifikation (fingeraftryk eller ansigtsgenkendelse), der kan sikre, at følsomme data kun er tilgængelige for autoriserede personer. Dette er vigtigt for at beskytte klientoplysninger og finansielle data.
6. Dataindsamling og Deling: Med en mobiltelefon kan man nemt tage billeder af kvitteringer og andre dokumenter, som kan uploades direkte til bogføringssystemet. Dette letter indsamlingen og delingen af vigtige oplysninger.
7. Integration med Cloud-tjenester: Mange mobiltelefoner integrerer nemt med cloud-tjenester som Google Drive, Dropbox, eller OneDrive. Dette gør det muligt at gemme, dele og få adgang til dokumenter og regnskabsdata fra hvor som helst.
8. Produktivitetsværktøjer: Mobiltelefoner har adgang til en række produktivitetsværktøjer såsom Microsoft Office apps (Word, Excel), PDF-læsere og skannere, som kan være essentielle i dagligt bogføringsarbejde.

Det er vanskeligt at bevise om man reelt anvender telefonen. Dette er dog muligt at få det afgjort ved aktindsigt i anvendelsen af MitID hos sine klienter. Derfor skal vi anmode om, at SKAT leverer os oplysningerne om anvendelsen af selskabets MitID for [person2] hos SKAT.

[...]"

Retsmøde

Selskabets repræsentant har frafaldet selskabets anmodning om retsmøde efter Skatteankestyrelsens indstilling har været i erklæring.

Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling

Skattestyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling:

"[...]

Udgifter til reklame

Selskabets repræsentant har under klagesagen indsendt en detaljeret redegørelse for udgifterne til sportstøj med selskabets navn trykt på til [klub1]. Det fremgår af redegørelsen, at udgiften gav værdi for selskabet med reklame i lokalområdet, idet selskabet har haft god omsætning fra kunder i lokalområdet.

Skattestyrelsen har i en supplerende udtalelse af 13. august 2024 udtalt, at Skattestyrelsen er enig med rådgiver i, at der kan anerkendes fradrag for reklameomkostningerne såfremt der indsendes dokumentation i form af billeder af spillerne, hvoraf det tydeligt fremgår, at der er tryk på tøjet.

Skattestyrelsen bemærker, at klager har fremsendt billeder af tøjet med tryk på. Efter en konkret vurdering, og henset til klagers redegørelse for udgifterne, finder Skattestyrelsen, at reklameværdien står i rimeligt forhold til sponsorbidragets størrelse, ligesom der findes at være en sammenhæng mellem sponsoratet og selskabets virksomhed.

Skattestyrelsen kan derfor tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling til nedsættelse af selskabets skattepligtige indkomst med 5.976 kr.

Udgifter til iPhone

Skattestyrelsen har i den påklagede afgørelse nægtet klager fradrag for udgifter til iPhone på i alt 7.199 kr. Det fremgår af fakturaen, at telefonen blev leveret til hovedaktionærens hustrus arbejdsplads.

Klagers repræsentant har under klagesagen indsendt en detaljeret redegørelse for købet af mobiltelefonen. Skattestyrelsen har i en supplerende udtalelse af 13. august 2024 udtalt, at der kan anerkendes fradrag for køb af mobiltelefonen, og at der herefter skal ske beskatning af fri telefon efter ligningslovens § 16, stk. 3.

Skatttestyrelsen fastholder, at der kan anerkendes fradrag for køb af mobiltelefonen, idet det er dokumenteret, at udgiften afholdt til telefonen, er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde selskabets skattepligtige indkomst. Der er lagt vægt på, at fakturaen er stilet til selskabet og det er sandsynliggjort, at telefonen var erhvervet til brug for selskabet.

Skattestyrelsen kan derfor tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling til nedsættelse af selskabets skattepligtige indkomst med 7.199 kr.

Afskæring af retsmøde

Det er Skattestyrelsen opfattelse, at Landsskatteretten efter skatteforvaltningslovens § 44, stk. 3 skal undlade at efterkomme begæringen om afholdelse af retsmøde, da et retsmøde efter forholdene må anses for åbenbart overflødig.

Skattestyrelsen anser således sagen for tilstrækkeligt oplyst. Der er ej heller grundlag for at antage, at afholdelse af et retsmøde i Landsskatteretten vil medføre et andet udfald af sagen. Skattestyrelsen henviser til kriterierne i Højesterets dom TfS 2000.901 HD.

[...]"

Landsskatterettens afgørelse

Sagen angår, at Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for udgifter til spillertøj med tryk og udgifter til iPhone 13 på henholdsvis 5.976 kr. og 7.199 kr. for indkomståret 2022.

Retsgrundlaget

Formalitetskrav

Af forvaltningslovens § 22 fremgår følgende:

"§ 22. En afgørelse skal, når den meddeles skriftligt, være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold"

Af forvaltningslovens § 24, stk. 1 og 2 fremgår videre:

"§ 24. En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.

Stk. 2. Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen."

Tilsidesættelse af begrundelseskravet medfører som udgangspunkt afgørelsens ugyldighed og annullation, men begrundelsesmangler/-fejl kan undergives en konkret væsentlighedsbedømmelse, således at de ikke kvalificerer de nævnte retsvirkninger, jf. Højesterets domme af 2. juni 2003 og 20. august 2008, offentliggjort i henholdsvis SKM 2003.288 HR og SKM 2008.702 HR.

Materielle regler

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Af statsskattelovens § 6, stk. 2, fremgår det, at indkomsten er skattepligtig uden hensyn til, hvorledes den anvendes, altså hvad enten den benyttes til egen eller families underhold, betjening, nytte eller behagelighed. Der kan således ikke foretages fradrag for privatudgifter. Udgifter, der sædvanligt forekommer for de fleste skatteydere uafhængigt af, om der udfoldes bestræbelser på at erhverve indkomst, har som hovedregel karakter af privatforbrug. Der kan dog gives fradrag for udgifter, som efter deres art henhører under privatforbruget, såfremt erhvervsudøvelsen påfører skatteyderen påviselige merudgifter af den pågældende karakter, eller såfremt der er påvist en konkret erhvervsmæssig begrundelse for at afholde udgiften.

Af ligningslovens § 8, stk. 1 fremgår følgende:

"§ 8. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages udgifter, som i forbindelse med den skattepligtiges erhverv er afholdt til rejser, reklame og lignende med det formål at opnå salg af varer og tjenesteydelser i det pågældende og senere indkomstår."

Fradrag gives, hvad enten salget af varer m.v. søges opnået i det indkomstår, hvori udgiften afholdes, eller senere. Udgifter til reklame kan fradrages fuldt ud i medfør af ligningslovens § 8, stk. 1.

Det fremgår af forarbejderne til ligningslovens § 8, stk. 1, at fradrag forudsætter, at udgifterne er afholdt over for en ubestemt kreds af kunder eller potentielle kunder. Dette ses også i Landsskatterettens afgørelse af 31. januar 2003, offentliggjort i SKM 2003.114.LSR.

Reklameudgifter tager således sigte på at opretholde en virksomheds almindelige omdømme eller fremme dens interesser ved at gøre den kendt og fordelagtigt bemærket, jf. pkt. 14.2. i cirkulære til ligningsloven nr. 72 af 17. april 1996.

Ved bedømmelsen af, om udgifter til et arrangement kan fratrækkes fuldt ud som reklame, må der lægges vægt på, om der er åben adgang for offentligheden eller for en større ubestemt kreds af personer, og om der er tale om et mindre traktement, der ikke har karakter af egentlig bespisning. Der henvises til Højesterets dom af 8. maj 2013, offentliggjort i SKM 2013.378.HR, og til Højesterets dom af 13. marts 1990, offentliggjort i TfS 1990.160.

Sponsorater er bidrag, som en virksomhed yder til eksempelvis sportsklubber og kulturelle formål mod til gengæld at opnå ret til at få reklame for deres navn eller firmalogo. Retten til fradrag skal afgøres ud fra en konkret vurdering af, om reklameværdien for virksomheden står i rimeligt forhold til sponsorbidragets størrelse.

Der skal desuden være en direkte sammenhæng mellem sponsoratet og virksomhedens aktivitet. Der ses her på karakteren af virksomheden, sammenholdt med karakteren af den reklame, som virksomheden opnår.

Bevisbyrden for skattemæssige fradrag påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM 2004.162 HR. Landsskatteretten bemærker i den forbindelse, at det ikke er afgørende, hvordan den skattepligtige har benævnt den pågældende udgift, men derimod hvordan udgiften retligt skal kvalificeres.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Udgifter til reklame

Selskabet har foretaget skattemæssigt fradrag for udgifter til sportstøj med selskabets navn trykt på til [klub1] på i alt 7.483 kr. for indkomståret 2022. Selskabet har forklaret, at det gav værdi for selskabet med reklame i lokalområdet eftersom selskabet havde god omsætning fra 12 kunder i lokalområdet. Ligesom selskabet efterfølgende har fået yderligere fem kunder i lokalområdet.

Landsskatteretten finder, at selskabet i tilstrækkelig grad har dokumenteret, at udgiften til sportstøj og tryk derpå på i alt 5.976 kr. er en reklameudgift fradragsberettiget efter ligningslovens § 8, stk. 1, som også tiltrådt af Skattestyrelsen. Der er ved vurderingen lagt vægt på, at det ud fra det nu foreliggende findes tilstrækkeligt dokumenteret, at udgiften er afholdt for at fremme selskabets interesser ved at gøre den kendt og fordelagtigt bemærket i lokalområdet, hvor selskabet henter en del af sin kundebase. Efter en konkret vurdering findes reklameværdien i øvrigt at stå i rimeligt forhold til sponsorbidragets størrelse, ligesom der findes at være en sammenhæng mellem sponsoratet og selskabets virksomhed.

Landsskatteretten ændrer derfor Skattestyrelsens afgørelse i overensstemmelse med det også af Skattestyrelsen indstillede og nedsætter selskabets skattepligtige indkomst med 5.976 kr. på dette punkt.

Udgifter til iPhone 13

Selskabet har foretaget skattemæssigt fradrag for udgifter til iPhone 13 på i alt 7.199 kr. for indkomståret 2022. Repræsentanten har forklaret, at selskabet har adresse på ejerens bopæl, og eftersom arbejdet i selskabet ofte blev udført ude ved kunderne, blev telefonen leveret til hustruens arbejdsplads, hvor der var en reception til at tage imod pakken.

Landsskatteretten finder, at selskabet i tilstrækkelig grad har dokumenteret, at udgiften til iPhone 13 på i alt 7.199 kr., er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde selskabets skattepligtige indkomst, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, som også tiltrådt af Skattestyrelsen. Der er ved vurderingen lagt vægt på, at fakturaen er stilet til selskabet, ligesom det på det nu foreliggende grundlag findes tilstrækkelig dokumenteret, at iPhonen er erhvervet til brug for selskabet og også efterfølgende er anvendt hertil. Det forhold, at iPhonen blev leveret til hovedanpartshaverens hustrus arbejdsplads kan efter en konkret bedømmelse og i lyset af det herom oplyste ikke tillægges afgørende betydning i den her foreliggende situation.

Landsskatteretten ændrer derfor Skattestyrelsens afgørelse i overensstemmelse med det også af Skattestyrelsen indstillede og nedsætter selskabets skattepligtige indkomst med 7.199 kr. på dette punkt.

Formaliteten

Repræsentanten har gjort gældende, at der foreligger en begrundelsesmangel i Skattestyrelsens afgørelse for så vidt angår nægtelse af fradrag for udgifter til iPhone.

Landsskatteretten finder, at Skattestyrelsens afgørelse opfylder kravene til begrundelse i forvaltningslovens § 22, jf. § 24. Der er ved vurderingen lagt vægt på, at Skattestyrelsen har henvist til de korrekte retsregler, ligesom begrundelsen indeholder fornøden redegørelse for de oplysninger, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen. Skattestyrelsens afgørelse er derfor ikke behæftet med en begrundelsesmangel.

Landsskatteretten ændrer således samlet Skattestyrelsens afgørelse i overensstemmelse med ovenstående og nedsætter selskabets skattepligtige indkomst med i alt 13.175 kr. for indkomståret 2022.