Kendelse af 18-12-2024 - indlagt i TaxCons database den 20-01-2025

Journalnr. 24-0065240

Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar med i alt 10.000 kr. for perioden fra den 1. juli 2022 til den 30. september 2022, idet Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for købsmoms for selskabets udgift til én underleverandør.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS, herefter selskabet, blev stiftet den 7. januar 2021 af [person1], der også er hovedanpartshaver og direktør i selskabet. Selskabet er registreret under branchekoden 494100 "Vejgodstransport" og bibranchekoden 812100 "Almindelig rengøring i bygninger". Selskabets formål er at drive servicevirksomhed, samt hermed tilknyttet virksomhed.

Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister har selskabet været registreret med op til ni årsværk i 2022.

Selskabet har i 2022 været moms- og arbejdsregistreret.

Skattestyrelsen har efter en gennemgang af selskabets regnskabs- og bogføringsmateriale forhøjet selskabets skattepligtige indkomst med i alt 40.000 kr. og ændret selskabets momstilsvar med i alt 10.000 kr. Samlet udgør Skattestyrelsens ændringer 50.000 kr. Ændringerne baserer sig på nægtelse af skatte- og momsmæssigt fradrag for selskabets udgifter til én underleverandør, idet Skattestyrelsen har fundet, at fakturaen udstedt af underleverandøren ikke er et udtryk for faktisk leverede ydelser, men at der er tale om flytning af penge. Skattestyrelsen har derfor fundet, at udgiften ikke er erhvervsmæssig.

Selskabet har ifølge dennes saldobalance haft en omsætning på i alt 3.466.228 kr. ekskl. moms i indkomståret 2022. Selskabet har fremlagt kontospecifikation og salgsfakturaer, hvoraf det fremgår, at størstedelen af selskabets omsætningen hidrører fra kørsel for [virksomhed2] A/S.

Følgende forhold gør sig gældende vedrørende underleverandøren:

[virksomhed3] ApS , CVR-nr. [...1], herefter [virksomhed3], blev stiftet den 3. oktober 2021 af [person2]. Den reelle ejer af [virksomhed3] er frem til den 1. oktober 2022 [person2]. [virksomhed3] er registreret under branchekoden 494100 "Vejgodstransport" og bibranchekoden 812100 "Almindelig rengøring i bygninger". [virksomhed3] skiftede navn den 16. juli 2022 til [virksomhed4] ApS, og [virksomhed3]'s formål var at drive servicevirksomhed, samt hermed tilknyttet virksomhed. [virksomhed3] blev taget under konkursbehandling den 10. november 2022.

Selskabet har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed3] fremlagt nedenstående faktura:

Fakturadato	Fakturanr.	Beskrivelse	Beløb ekskl. moms	Moms	Beløb inkl. moms
28.07.2022	87	Transport 1/6 - 30/6 2022	40.000 kr.	10.000 kr.	50.000 kr.

Af fakturaen fremgår det, at denne er udstedt af [virksomhed3], og der er anført e-mailadresse til [virksomhed3] som kontaktoplysninger på trods af, at [virksomhed3] den 16. juli 2022 skiftede navn til [virksomhed4] ApS. Endvidere er der på fakturaen anført enhedspris på "40000,000".

Der er fremlagt en følgeseddel til fakturaen med opgørelse af, hvor mange timer der er leveret bestemte dage, samt henvisninger til ruter, eksempelvis "Rute nr. [...]01 den 01.06.22" og "Rute nr. [...]02 den 02.06.22".

Det fremgår ikke af fakturaen eller følgesedlen, hvad timeprisen er, hvor arbejdet er udført, eller hvem der har udført arbejdet.

[virksomhed3] har ifølge Det Centrale Virksomhedsregister ikke været registreret med ansatte.

Der er ikke fremlagt yderligere dokumentation relateret til selskabets samarbejde med [virksomhed3].

Selskabets hovedanpartshaver har på et telefonmøde med Skatteankestyrelsen forklaret, at han ikke husker de nærmere omstændigheder for samarbejdet eller fakturaen fra [virksomhed3].

Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed3] har haft store indgående transaktioner, som hovedsageligt er videreført til udlandet. Skattestyrelsen har videre oplyst, at [virksomhed3] ikke har haft de tekniske og menneskelige ressourcer til at levere de fakturerede ydelser, samt at indehaveren [person2] i en tilståelsessag er dømt for hvidvask.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar med 10.000 kr. for perioden fra den 1. juli 2022 til den 30. september 2022, idet Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for købsmoms for selskabets udgift til én underleverandør.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende (uddrag):

"1. Regulering af moms

...

1.3. Vores begrundelse og bemærkninger

Skattestyrelsen har modtaget selskabets bogføringsmateriale, kontoudtog samt redegørelse og dokumentation vedrørende anvendte underleverandører.

De af selskabet anvendte underleverandører er beskrevet under de faktiske forhold.

Vi har gennemgået de brugte underleverandører. Både udgiften til [virksomhed5] og [virksomhed1], mener vi, dækker over reelt udført arbejde. Vi har derfor ingen bemærkninger til 2021.

I 2022 har I benyttet følgende underleverandør:

?	[virksomhed3] ApS, CVR [...1]

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at [virksomhed3] må anses for at være en fakturafabrik, som har udstedt fiktive fakturaer til brug for kundernes momsfradrag og udbetaling af sorte lønninger og udbytte.

Skattestyrelsen har efter kontrol af ovenstående virksomhed konkluderet, at der ikke er realitet bag fakturaerne fra ovenstående underleverandør. Der er lagt vægt på følgende forhold:

?	Der har i virksomheden har været store indgående transaktioner, som hovedsageligt er ført videre til en lang række virksomheder i udlandet, ligesom virksomheden omsætnings størrelse ikke hænger sammen med antallet af ansatte i virksomheden.
?	Det er Skattestyrelsens samlede vurdering, at virksomheden ikke har haft de tekniske, menneskelige eller økonomiske ressourcer til at levere de fakturerede ydelser, der fremgår af fakturaerne.
?	Virksomheden anses for at have udstedt fiktive fakturaer til brug for uberettiget moms-fradrag og dække over finansiering af sort løn eller hoa's privatforbrug hos modtagerne af fakturaerne.
?	Ejer af selskabet [person2] er ved Byretten i [by1] den 9. maj 2023 idømt 41/2 års fængsel, for omfattende hvidvask af ikke under 200 millioner.
?	[person2] har samtidig tilstået, at han og virksomhederne har ageret fakturafabrik, og at de fiktive fakturaer er udstedt som led i organiseret økonomisk kriminalitet, til brug for uberettiget moms-/skatteunddragelse, der eventuelt kan dække over finansiering af sort løn eller ejer/hovedaktionærs privatforbrug i de fakturamodtagne virksomheder.

Hvorefter virksomheden anses for at have udstedt fiktive fakturaer.

Skattestyrelsen nægter jer derfor fradrag for købsmoms vedrørende denne faktura, jf. momslovens § 37, stk. 1, idet der ikke kan gives momsfradrag for falske og fiktive fakturaer, jf. EU-domstolens sag C-712/17 EN.SA Srl, præmis 20-25, hvorefter det er fastslået, at det ligger i momsens natur at en fiktiv transaktion ikke kan give ret til momsfradrag.

Se endvidere EU-domstolens sag 342/87Genius Holding BV, præmis 13 og 19 samt sag C-642/11Story Trans, præmis 30.

Selskabet har ikke løftet den skærpede bevisbyrde for fakturaernes realitet, som bl.a. er beskrevet i SKM 2009.325.ØLR.

Spørgsmålet, om den afgiftspligtige person, der har anmodet om momsfradraget, var i god eller ond tro, er uden betydning for, om levering har fundet sted. Det påhviler den, der anmoder om momsfradrag, at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt, og det følger heraf, at retten til momsfradrag er betinget af, at de hertil knyttede transaktioner faktisk er blevet gennemført, jf. EU-domstolens sag C-459/17 SGI og C-460/17 Valftiane, præmis 35-40 og 46.

Den følgeseddel, der er til den indsendte faktura, dokumenterer ikke, at der er sket levering i henhold til det fakturerede, idet det ikke fremgår, hvem der har kørt, eller hvilke ruter der er kørt.

Det at den enkelte faktura er betalt ved bankoverførsel, og der er overensstemmelse mellem fakturabeløb og de overførte beløb, beviser ikke, at underleverandøren har udført arbejdet for [virksomhed1] ApS.

Udgifterne til ovenstående underleverandør udgør i alt:

Periode Beløb ekskl. Moms Moms Beløb inkl. Moms

3. kvartal 2022 40.000,00 10.000,00 50.000,00

Vi nedsætter derfor jeres købsmoms for 3. kvartal 2022 med 10.000 kr."

Selskabets opfattelse

Selskabet har fremsat påstand om, at Skattestyrelsens forhøjelse af selskabets momstilsvar på i alt 10.000 kr. for perioden fra den 1. juli 2022 til den 30. september 2022 nedsættes til 0 kr.

Til støtte for denne påstand er der i klage af den 13. marts 2024 anført følgende:

"Jeg har betalt fakturaer til forskellige firmaer for udført arbejde for mig, specificeret med antal timer og ruter.

Jeg kan ikke kræve dokumentation af dem at den skat og moms, de skal indberette og betale, er betalt.

Alle mine transaktioner er gået gennem bank

...

For [virksomhed1] ApS, CVR-nr.[...2] vi har fremsendte følgende materialer til skattestyrelsen

1.Indtægter fakturaer for 2021.2022

2.Undelvarnadør fakturaer 2021,2022

3.Kontospecifikationer for 2021,2022

4.Saldo Balance for 2021, 2022

5. Bank kontoudskrifter for 2021, 2022."

Selskabets hovedanpartshaver har den 13. september 2024 på et møde med Skatteankestyrelsen forklaret, at han ikke husker de nærmere omstændigheder for samarbejdet eller fakturaen fra [virksomhed3].

Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling

Skattestyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling (uddrag):

"...

Materielt

Skattestyrelsen har for perioden 3. kvartal 2022 nægtet fradrag for en faktura modtaget af [virksomhed3]. Der foreligger ikke samarbejdsaftale, eller oplysninger om hvem der har udført arbejdet, ligesom det ikke fremgår af fakturaen, jf. momsbekendtgørelsens § 57, stk. 1, nr. 5 og 6.

Klagers hovedanpartshaver kunne jf. SKM2020.484.BR ikke huske omstændighederne for samarbejdet mellem klager og klagers samarbejdspartner.

[virksomhed3] har videre ikke været registreret med nogen ansatte, ligesom der ikke er indeholdt AM og A-skat jf. ovenstående byretsdom. [virksomhed3]'s reelle ejer tilstod videre hvidvask i Byretten.

Som følge af de utilstrækkelige oplysninger på fakturaen, og at klagers samarbejdspartner har tilstået hvidvask, fastholder Skattestyrelsen at klager ikke har løftet den skærpede bevisbyrde for den enkelte underleverandør, hvorfor klager derfor ikke er berettiget til at tage fradrag for købsmoms efter momslovens § 37, stk. 1.

Skattestyrelsen fastholder derfor afgørelsen af 5. marts 2024 og nægter klager fradrag for købsmoms for 10.000 kr. for 3. kvartal 2022."

Selskabets bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse

Selskabets repræsentant har erklæret sig uenig i Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse.

Landsskatterettens afgørelse

Sagen angår, om det er med rette, at Skattestyrelsen ikke har godkendt selskabet fradrag for købsmoms for udgifter afholdt til en underleverandør på i alt 10.000 kr. for perioden fra den 1. juli 2022 til den 30. september 2022. Nægtelsen skyldes, at Skattestyrelsen har anset selskabets udgift til [virksomhed3] for at være fiktiv.

Retsgrundlaget

Af momslovens § 37 fremgår følgende (uddrag):

"Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er

1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,

..."

Bestemmelsen i momslovens § 37 implementerer 6. direktivs artikel 17, nu momssystemdirektivets artikel 167 til 168 og artikel 178 til 179.

Af dagældende § 81 i momsbekendtgørelse nr. 2246 af 30. november 2021 fremgår følgende:

"Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer."

Momsbekendtgørelsens kapitel 12 indeholder en række fakturakrav. I bekendtgørelsens dagældende 57, stk. 1, er fastsat de nærmere krav til fakturaens indhold:

"Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68 i denne bekendtgørelse, indeholde:

1) Udstedelsesdato (fakturadato).

2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.

3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.

4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.

5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.

6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.

7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.

8) Gældende afgiftssats.

9) Det afgiftsbeløb, der skal betales."

EF-domstolen har i sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH) udtalt, jf. præmis 34, at fradraget som omhandlet i 6. direktivs artikel 17, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 168), skal ske for den afgiftsperiode, hvori de to betingelser i 6. direktivs artikel 18, stk. 2, 1. afsnit (nu momssystemdirektivets artikel 179), begge er opfyldt. Det vil sige, at der skal være foretaget levering af goder eller tjenesteydelser, og at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura eller et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat kan anses for et tilsvarende dokument.

Ved anmodning om fradrag i henhold til momslovens § 37 påhviler det selskabet at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt.

Såfremt fakturaerne ikke opfylder de forskriftsmæssige krav om angivelse af ydelsernes art og omfang, foreligger der unormale forhold, hvorefter selskabet pålægges en skærpet bevisbyrde for, at der har foreligget et underleverandørforhold med heraf følgende fradragsret, jf. Østre Landsrets dom af 13. februar 2023, offentliggjort som SKM2023.213.ØLR.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Den fremlagte faktura indeholder ikke de forskriftsmæssige oplysninger i dagældende momsbekendtgørelsens § 57, stk. 1, nr. 5 og 6, herunder konkrete oplysninger om omfanget og arten af de leverede ydelser, ligesom fakturaen ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger om de udførte opgaver, og hvor og hvornår arbejdet er udført.

Der påhviler derfor selskabet en skærpet bevisbyrde for, at der er foretaget momspligtige leverancer i henhold til den fremlagte faktura.

Selskabet har fremlagt en timeseddel tilhørende fakturaen, hvoraf det fremgår, hvor mange timer der er leveret bestemte dage med henvisning til ruter. Der er ikke fremlagt øvrig dokumentation i form af en samarbejdsaftale eller andet, som understøtter fakturaen.

Selskabets hovedanpartshaver har til Skatteankestyrelsen oplyst, at han ikke husker de nærmere omstændigheder vedrørende samarbejdet med [virksomhed3], hvorfor selskabet ikke kan redegøre for grundlaget for samarbejdet med [virksomhed3], jf. SKM2020.484.BR. Der foreligger endvidere ikke oplysninger om, hvem der har udført arbejdet.

[virksomhed3] har ikke været registreret med ansatte, og har ikke indeholdt A-skat og AM-bidrag, jf. SKM2021.395.BR. Derudover er [virksomhed3]'s reelle ejer, [person2], i en tilståelsessag dømt for hvidvask i byretten.

Især i en situation som den foreliggende, hvor der er en række usædvanlige forhold, er fraværet af skriftligt materiale således med til at skabe betydelig tvivl om, hvorvidt den hævdede underleverandør faktisk har udført de omhandlede arbejdsydelser.

Under disse omstændigheder finder retten, at selskabet ikke har løftet den skærpede bevisbyrde for, at betingelserne for fradrag i henhold til momslovens § 37 er opfyldt. Selskabet har således ikke dokumenteret, at der er foretaget momspligtige leverancer i henhold til den fremlagte faktura. Retten finder, at der samlet set er tale om så usædvanlige omstændigheder, at den indsendte faktura ikke kan anses for at være reel.

Det forhold, at fakturaen er betalt ved elektroniske pengeoverførsel, udgør ikke i sig selv dokumentation for, at leveringen af ydelser har fundet sted, hvorfor dette ikke kan føre til et andet resultat, jf. førnævnte SKM2023.213.ØLR.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse.