Kendelse af 06-05-2025 - indlagt i TaxCons database den 12-06-2025

Journalnr. 24-0051531

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens aktieindkomst for indkomståret 2020 med 96.950 kr. i forbindelse med likvidationen af klagerens selskab [virksomhed1] ApS.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Af den påklagede afgørelse fremgår bl.a.:

"Du har været kapitalejer i selskabet [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1]. Selskabet er stiftet af dig den 14. januar 2004. Selskabet er stiftet med en kapital på 125.000 kr., der er indbetalt kontant til kurs 100.

Det fremgår af oplysninger fra Erhvervsstyrelsen, at du ejer 100 % af selskabet.

[virksomhed1] ApS er opløst efter frivillig likvidation den 18. december 2020. Vi har rekvireret det endelige likvidationsregnskab hos Erhvervsstyrelsen. Ifølge det endelige likvidationsregnskab udgjorde selskabets likvidationsprovenu 221.950 kr.

Du har ikke medregnet noget provenu i forbindelse med ophøret på dit oplysningsskema for 2020."

[virksomhed1] ApS' formål var køb og salg af fast ejendom, herunder udlejning samt dertil beslægtet virksomhed. Det fremgår af note 3 til balancen om usædvanlige forhold i selskabets likvidationsregnskab, at selskabet i forbindelse med afvikling af ejendomme har indgået en aftale om saldokvittance for mellemværende med pengeinstitut, og at dette har påvirket andre finansielle indtægter og dermed årets resultat positivt. Selskabet har for regnskabsåret 2019/2020 haft 23.771.613 kr. i andre finansielle indtægter og et positivt resultat for perioden på 23.680.323 kr. Egenkapitalen for selskabet udgør ifølge likvidationsregnskabet 221.950 kr. Likvidationsregnskabet blev fremlagt og godkendt på selskabets generalforsamling den 18. december 2020.

Klageren har fremlagt et mødereferat fra et møde mellem klageren, klagerens revisor og [finans1] den 1. november 2016, hvori der er nævnt en renteswap indgået mellem [virksomhed1] ApS og [finans1].

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har for indkomståret 2020 forhøjet klagerens aktieindkomst med 96.950 kr. i forbindelse med likvidationen af [virksomhed1] ApS.

Skattestyrelsen har begrundet afgørelsen således:

" (...) Udlodning af likvidationsprovenu i samme kalenderår, som selskabet endeligt opløses, beskattes efter aktieavancebeskatningsloven. Det står i aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 1. Det udloddede beløb (likvidationskonto eller egenkapital ved ophør) anses som afståelsessum for aktierne.

Det fremgår af det mødereferat mellem dit selskab [virksomhed1] og [finans1] dateret den 14. november 2016, og som du har fremsendt til os den 12. februar 2024 at "[finans1] oplyste, at renteswappen som udgangspunkt vil blive nedbragt successivt svarende minimum til den realkreditgæld, der løbende indfries på de solgte ejendomme. Renteswappen vil blive lukket senest, når ejendommene er solgt."

Det fremgår at likvidationsregnskabet, at selskabets gæld, herunder renteswap, er indfriet i forbindelse med likvidationen. Det udestår ifølge likvidationsregnskabet ingen resterende gæld tilbage i selskabet.

Vi har anmodet dig om at sende dokumentation for selskabets kontoudtog, men det modtagne materiale har ikke givet os svar på de ting vi efterspørger.

Det er derfor Skattestyrelsens vurdering, at renteswappen i forbindelse med salget af ejendommene, og den efterfølgende likvidation af selskabet, er blevet lukket.

Samtidig kan vi heller ikke se, at [finans1] skulle have indberettet til SKAT, at der har eksisteret

en renteswapaftale. Det fremgår ikke af oplysninger hverken under dig personligt eller under dit selskabs skatteoplysninger.

Vi fastholder derfor i det oprindelige fremsendte forslag, hvor vi opgjorte din skattepligtige gevinst således:

Vi kan opgøre den kontante anskaffelsessum for [virksomhed1] ApS til 125.000 kr. (125.000 kr. til kurs 100) og afståelsessummen (det udloddede provenu) til 221.950 kr.

Idet provenuet overstiger anskaffelsessummen, er der tale om en gevinst, der er skattepligtig efter aktieavancebeskatningslovens § 12.

Din skattepligtige gevinst kan herefter opgøres således:

Likvidationsprovenu (egenkapital ved ophør) 221.950 kr.

- skattemæssig anskaffelsessum 125.000 kr.

Skattepligtig gevinst 96.950 kr.

Gevinsten skal medregnes i aktieindkomsten. Det står i personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 4."

Udtalelse fra Skattestyrelsen

I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 14. juni 2024 udtalt følgende:

"I klagen har skatteyders revisor skrevet følgende om Skattestyrelsens afgørelse:

Likvidationsprovenue som kapitalejeren [person1] modtager udgør derfor kr. 0. Det af Skattestyrelsen trufne afgørelse skal efter vores vurdering derfor ændre.

Det gennemført forhøjelse på kr. 96.950 skal ændre til et fradrag på kr. 125.000, svarende til, at [person1] har modtaget kr. 0 i likvidationsprovenue.

Skattestyrelsen har beskrevet sagens forløb i vedlagte sagsnotat.

Det skal indledningsvis bemærkes, at der i klagesagen er vedlagt flere bilag, som Skattestyrelsen i sagsfremstillingen ikke har modtaget fra skatteyder. Skattestyrelsen har gennemgået disse bilag, for at se om der forelå nye oplysninger heri, der kunne have betydning for sagen.

Det fremgår af revisors udtalelse i klagen, at selskabet overfører 118.971 kr. i likvidationsprovenu til skatteyder. Dette dokumenteres i bilag 6 og 7 i det fremsendte materiale. Bilag 7 viser desuden skatteyders NemKonto, hvorfor dette dokumenterer at skatteyder fik udbetalt provenuet fra selskabet.

Bilag 8 i det fremsendte materiale, viser et akkordudtog på et erhvervslån. Heraf fremgår det, at der er en startgæld på 1.249.474 kr. Det fremgår dog ikke hvilket selskab denne gæld vedrører. Skatteyder ejer flere selskaber på tidspunktet, hvorfor det er sandsynligt at gælden kan vedrøre et andet selskab.

Af udtoget fremgår det desuden, at gælden indfries i 2017. I 2020 optages der en ny gæld på 350.000 kr. på kontoen. Det fremgår ikke hvilket selskab gælden vedrører, og der er heller ikke sendt underliggende dokumentation til den.

Skattestyrelsen har i forbindelse med sagsbehandlingen anmodet skatteyder om at fremsende dokumentation for en renteswap, som skatteyder har fastholdt har betydet, at han ikke har fået noget provenu udbetalt med ophør af dennes selskab, da det er gået til at dække renteswappen.

Skatteyder har ikke fremsendt dokumentationen herfor. Skattestyrelsen har desuden heller ikke i virksomhedens eller skatteyders personlige skatteoplysninger kunne se, at der skulle foreligge en renteswap-aftale mellem banken og skatteyders selskab.

Skattestyrelsen har i afgørelsen lagt vægt på, at en renteswap-aftale er et mellemliggende mellem skatteyders selskab og dennes bankforhold. Desuden foreligger der et endeligt likvidationsregnskab for selskabet der viser, at der er en skattepligtig gevinst ved selskabets ophør, som tilfalder skatteyder. Samtidig har revisor sendt materiale der viser, at skatteyder ved selskabets ophør fik udbetalt 118.791 kr. til egen konto."

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at Skattestyrelsens afgørelse ændres, således at forhøjelsen af klagerens aktieindkomst med 96.950 kr. ændres til et fradrag på 125.000 svarende til, at klageren ikke har modtaget noget likvidationsprovenu.

Til støtte for påstanden har repræsentanten bl.a. anført:

"Skattestyrelsen fremhæver i afgørelse, at der ikke er dokumenteret eksistens af renteswap m.v. i [virksomhed1] ApS, da dette ikke er indberettet. Vi har ikke mulighed for at kontrollere, hvorvidt kreditinstitutter m.v. har indberettet korrekte og rettidige informationer til Skattemyndighederne.

Vi kan konstatere, at [virksomhed1] ApS i henhold til likvidationsregnskab pr. 30. april 2019 (altså året før likvidation) havde gældsforpligtigelser til banker på 24.662.000 og en negativ egenkapital på kr. 23.458.000.

I likvidationsåret fremgår af likvidationsregnskabet en finansiel gevinst på kr. 23.771.613 som kan henføres til nedskrivning af gældsforpligtigelser overfor pengeinstitut. Det er en regnskabsmæssig opgørelse, hvorved likvidator kan afvikle selskabet i henhold til reglerne om solvent likvidation.

Med baggrund i, at [virksomhed1] ApS modtager en akkord på kr. 23.771.613 medfører efter vores vurdering, at det forekommer utænkeligt, at selskabet vil kunne udlodde reelle likvide midler (likvidationsprovenue) til kapitalejerne. Dette ville reelt betyde, at pengeinstitut har nedskrevet tilgodehavende hos [virksomhed1] ApS mere end nødvendigt.

Beskatning af likvidationsprovenue

I afgørelse fra Skattestyrelsen henvises til aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 1, at likvidationsprovenue i samme indkomstår, som selskabet endelig opløses, beskattes efter aktieavancebeskatningsloven. Vi kan tilslutte os den anvendte lovhjemmel.

Skattestyrelsen anfører i samme afsnit, at "Det udloddede beløb (likvidationsprovenue eller egenkapital ved ophøre) anses som afståelsessum for aktierne".

Det er vores vurdering, at likvidationsprovenue skal opgøres som det provenue skatteyderen modtager fra selskabet ved likvidationen. Skattestyrelsen har i forbindelse med den trufne afgørelse ikke foretaget nogen efterprøvelse vedrørende det modtagne provenue.

Vi kan på vegne af skatteyder redegøre for cash-flow i forbindelse med likvidation af [virksomhed1] ApS.

Cash-flow i forbindelse med likvidation

Af vedlagte opgørelse/bogholderi for bankkonti kan likvide midler i henhold til likvidationsregnskab på kr. 168.706.

De likvide beholdninger er fordelt på 2 bankkonti med henholdsvis kr. 49.259,43 og kr. 119.448,42. Disse likvide midler anvendes til følgende formål:

·	Kr. 35.000,00 - Betalt til [virksomhed2] - honorar for assistance til [virksomhed1] ApS
·	Kr. 623,68 - Renteudgifter til pengeinstitut, jf. kontoudtog
·	Kr. 14.112,60 - Overført til inkasso-konto vedrørende [virksomhed1] ApS

De resterende midler på kr. 118.971,57 er overført til konto [...20], som tilhører [person1].

Midlerne er tilgået kontoen den 28.09.2021 og har i tiden mellem lukning af konto i [virksomhed1] ApS været parkeret på konto i [finans2] og afventet endelig afslutning af gældsforhold mellem [virksomhed1] ApS, [person1] og [finans1].

Det samlede låneforhold/engagement mellem [virksomhed1] ApS/[person1] og [finans1] er afsluttet/opgjort ved, at [person1] den 30. september 2021 overfører kr. 350.000 til [finans1], hvorved låneforhold mellem [virksomhed1] ApS og [finans1] endelig er opgjort og afsluttet.

Heraf udgør de tilbageværende likvide beholdninger i [virksomhed1] ApS kr. 118.971,57, hvorefter [person1] som privatperson har betalt kr. 231.028,43 til [finans1] som kautionist for [virksomhed1] ApS.

Konklusion

Det kan med baggrund i cash-flow fra det regnskabsmæssige likvidationsregnskab konstateret, at [person1] ikke har modtaget provenue fra [virksomhed1] ApS. Likvidationsregnskab er udtryk for at selskabet har kunne afvikles solvent, da alle anmeldte kreditorkrav er blevet honoreret.

[person1] har i forbindelse med likvidationen reelt afholdt kr. 231.028.,43 og derved haft en privat nettoudgift."

Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse

Klagerens repræsentant har ikke fremsendt bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, hvorvidt klageren har haft en gevinst eller et tab i forbindelse med likvidationen af [virksomhed1] ApS.

Retsgrundlaget

Af den dagældende aktieavancebeskatningslovs (lovbekendtgørelse nr. 1148 af 29. august 2016) § 2, stk. 1, 1. pkt., fremgår:

"Gevinst og tab ved udlodning af likvidationsprovenu fra aktieselskaber m.v. i det kalenderår, hvori selskabet m.v. endeligt opløses, behandles efter reglerne i denne lov."

Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 12:

"Gevinst ved afståelse af aktier medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst."

Af personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 4, fremgår:

"Aktieindkomst omfatter det samlede beløb af:

(...)

4) fortjeneste og tab efter aktieavancebeskatningslovens §§ 12-14 (...)"

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Klageren har fremlagt et mødereferat fra et møde mellem klageren, klagerens revisor og [finans1] den 1. november 2016, hvori der er nævnt en renteswap indgået mellem [virksomhed1] ApS og [finans1]. Klageren har imidlertid ikke indsendt dokumentation for aftalegrundlaget vedrørende renteswappen, den efterfølgende akkord eller andet mellemværende mellem [virksomhed1] ApS og [finans1].

En eventuel kautionsforpligtelse, som klageren måtte have påtaget sig over for [finans1], er en aftale indgået mellem klageren og banken, hvorfor klagerens betaling til banken som følge af kautionsforpligtelsen ikke påvirker det provenu, som klageren har modtaget fra [virksomhed1] ApS i forbindelse med likvidationen.

Landsskatteretten finder på denne baggrund og på baggrund af sagens oplysninger i øvrigt, at klageren ikke har godtgjort, at [virksomhed1] ApS' egenkapital udgør et andet beløb end 221.950 kr. som angivet i likvidationsregnskabet, der blev godkendt på [virksomhed1] ApS' generalforsamling den 18. december 2020. Likvidationsprovenuet på 221.950 kr. lægges derfor til grund ved avanceopgørelsen som klagerens afståelsessum. Klagerens anskaffelsessum udgør 125.000 kr., som er anpartskapitalen ifølge likvidationsregnskabet.

Da afståelsessummen overstiger anskaffelsessummen, har klageren derfor en gevinst på 96.950 kr., som skal medregnes til klagerens aktieindkomst for indkomståret 2020, jf. den dagældende aktieavancebeskatningslovs § 2, stk. 1, jf. aktieavancebeskatningslovens 12 og personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 4.

Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse.