Afgørelse af 12-05-2025 - indlagt i Skatteforlagets database den 28-06-2025

Journalnr. 24-0047255

Klagepunkt

Skattestyrelsens afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Afgiftsperioden 1. juli 2020 - 31. december 2020

Fradrag for moms på udgifter kategoriseret som "rest diverse"

0 kr.

11.644,78 kr.

7.894,59 kr.

Fradrag for moms for iPhone 11

0 kr.

1.836 kr.

Stadfæstelse

Fradrag for moms for afdrag på lån

0 kr.

3.798 kr.

Stadfæstelse

Afgiftsperioden 1. juli 2021 - 31. december 2021

Fradrag for moms for afdrag på lån

0 kr.

4.370 kr.

Stadfæstelse

Faktiske oplysninger

Klagen vedrører enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] med CVR-nr. [1] (herefter "virksomheden"). Virksomheden blev startet den 1. december 2012 og er registreret med branchekode 691000 Juridisk bistand.

Virksomhedsindehaveren har forklaret, at virksomhedens aktiviteter består i at producere podcasts og videoer til virksomhedens hjemmeside og YouTube, hvor virksomhedsindehaveren lærer fra sig omkring jura, økonomi og teknologi.

Virksomhedsindehaveren har videre forklaret, at virksomheden drives fra fire forskellige arbejdsværelser; to af arbejdsværelserne er i virksomhedsindehaverens private bolig i [by1], mens to af arbejdsværelserne er i Tjekkiet i henholdsvis [by2] og i [by3].

Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at virksomheden afregner moms halvårligt.

Fradrag for moms på varekøb kategoriseret som "Rest Diverse"

Virksomheden har i afgiftsperioden 2. halvår 2020 fratrukket moms på udgifter til forskellige varekøb kategoriseret som "Rest Diverse" på i alt 11.644,78 kr.

Skattestyrelsen har for afgiftsperioden nedsat virksomhedens købsmoms og dermed tilsvarende forhøjet virksomhedens momstilsvar med i alt 11.645 kr. vedrørende momsen på de varekøb, som Skattestyrelsen ikke har anset for dokumenterede.

Som dokumentation for de ikke godkendte udgifter, har klageren fremlagt følgende:

Dato

Bilagsnr.

Fakturanr.

Beløb ekskl. moms

Moms

Specifikation

08-01-2020

2507

-

343,10 USD

-

Ordrebekræftelse: [virksomhed2]

AeroTab universal tablet system size small

AeroTab universal tablet system size large

Ifølge ordrebekræftelsen udgør det samlede beløb 343,10 USD, der fordeler sig på 289,98 USD for de købte varer og 53,12 USD for fragt.

29-01-2020

31-01-2020

2569

-

186,42 EUR

39,45 EUR

Ordrebekræftelser: [].de.

Dynovox HiFi-netzfilter X4100B

Corsair Elgato flex arm kit

Corsair legato weighted base

Ifølge ordrebekræftelserne udgør det samlede beløb 225,87 EUR, der fordeler sig på 186,42 EUR for de købte varer og 39,45 EUR for moms.

06-02-2020

2543

7810564

1.051,00 kr.

262,75 kr.

Faktura: [virksomhed3]

Indsats t/CL80 ba8-3

Indsats t/CL80 ba6-1

Carry lite 150-9 m/8 skillevæg

Carry lite 80-15 m/15 flytbare indsatse

07-02-2020

08-02-2020

10-02-2020

2554

-

1.336,07 kr.

-

Ordrebekræftelser: [].uk

Zecti tripod head for smartphones

The Alliance (bog)

The start-up of you (bog)

Blitzscaling: the lightning-fast path to building massively valuable companies (bog)

Measure what matters: Hov Google, Bono, and the Gatrs Foundation Rock the World with Okrs (bog)

Ifølge ordrebekræftelserne udgør det samlede beløb 149,46 GBP, der til en kurs på 885,07 gav 1.336,07 kr.

Der er ikke angivet moms på ordrebekræftelserne.

Virksomheden har videre fratrukket købsmoms for refusion af udlæg på baggrund af bilag 2736 og 2833 på henholdsvis 5.688,33 kr. og 3.890,55 kr.

Af bilag 2736 fremgår følgende:

Dato

Fakturanr.

Beløb ekskl. moms

Moms

Specifikation

21-04-2020

-

4.232,00 kr.

1.058 kr.

Ordrebekræftelse: [virksomhed4]

Dyson Pure Humidify+Cool tm luftrenser + luftfugter

05-05-2020

46400230

7.036,00 kr.

1.759,00 kr.

Faktura: [virksomhed5]

Dell 38 " skærm

04-05-2020

737140

1.740,17 kr.

435,04 kr.

Faktura: [virksomhed6]

1 stk. Securit diamant u/ hærdemærke - Hærdet klar diamant glas

1 stk. Securit diamant u/ hærdemærke - Hærdet klar diamant glas

15-05-2020

824314

972,00 kr.

243,00 kr.

Faktura: [virksomhed7]

Sony MRW-G1 CFEXPRESS & XQD Reader USB

20-05-2020

IN007371

109,96 USD

-

Faktura: [virksomhed8]

Freewell Filter carry case

Freewell step up ring size 58 mm - 77 mm

Freewell step up ring size 62 mm - 77 mm

Freewell step up ring size 72 mm - 77 mm

20-05-2020

-

919,20 kr.

229,80 kr.

Ordrebekræftelse: [virksomhed9]

Elgato Green Screen MT

20-05-2020

-

598,40 kr.

149,60 kr.

Ordrebekræftelse: [virksomhed10]

Peak design dual plate / arca + manfrotto RC2

Peak design slide (ASH)

20-05-2020

47518149

2.820 kr.

705,00 kr.

Faktura: [virksomhed11]

1 stk. 9.solutions 9.XV1014 vesa to 5/8" receptacle

2 stk. 9. Solutions tilt stud adapter

1 stk. 9.solutions 9.VD5089XS double joint arm short

1 stk. 9.solutions 1005B savior clamp with socket

1 stk. Airturn quad 200

2 stk. 9.solutions 9.VP5081D python double clamp

21-05-2020

-

259,14 GBP

-

Ordrebekræftelse: [].uk

1stk. Freewell 77 mm Threaded hard stop variable ND filter

1 stk. Peak design lens kit (nikon)

21-05-2020

-

3.233,23 kr.

-

Ordrebekræftelse: [].de

1 stk. Oehlback powercord C13 power cable with schuko plug and IEC coupling

1 stk. Dynovox X41100B Hi-Fi 8 Port Multisocket filter

1 stk. Oechlbach powercord C13 power cable with schuko plug

1 stk. Dynovox X4100B Hi-Fi 8 Port Multisocket filter with LED indicator light

1 stk. Dynovox X4100B Hi-Fi 8 Port Multisocket filter with LED indicator light

22-05-2020

888333867

240,84 EUR

45,76 EUR

Faktura: [virksomhed12]

5.11 Tactical Mission ready 3.0 Einsatztasche

Porto und Verpackung

Udover varens pris på 240,84 EUR bestod det samlede beløb af 46,76 EUR til skatter og afgifter.

22-05-2020

47534179

544,00 kr.

136,00 kr.

Faktura: [virksomhed11]

Recote Undercovers

9.solutions 9.VD5089L double joint arm long (660 mm)

Af bilag 2833 fremgår følgende:

Dato

Fakturanr.

Beløb ekskl. moms

Moms

Specifikation

07-06-2020

464123

676,00 kr.

169,00 kr.

Faktura: [virksomhed13]

Abene Classic latex engangshandske

Miljøbidrag

Undersøgelseshandske

Mundbind

29-06-2020

-

293,82 USD

69,61 USD

Ordrebekræftelse: [virksomhed14]

SKB iSeries RODECaster pro podcast mixer case

Udover varens pris på 177,00 USD bestod det samlede beløb af 47,21 USD til fragt og 69,61 USD til skatter og afgifter.

29-06-2020

-

10.707,20 kr.

2.676,80 kr.

Ordrebekræftelse: [virksomhed11]

Sound Devices MixPre-6 II

Shure SM58 S Bundle

Shure SM58 S

The sssnake SM10 BK

Millenium MS 2005

Sennheiser MKE2-P-C BK

Sennheiser MZ2

9.solutions Double joint arm long

9.solution Titlt stud adaptor

9.solutions 5/8" Rod set 1000 mm

29-06-2020

30-06-2020

-

1.699,70 kr.

-

Ordrebekræftelser: []

5.11 Tactical series UCR slingpack causal daypack

Oehlbach phaser

Oehlback powersocket 505

Smallrig 2391 smartphone video rig

Smallrig 2391 smartphone video rig

Smallrig 2391 smartphone video rig

01-07-2020

7942962

282,40 kr.

70,60 kr.

Faktura: [virksomhed5]

SanDisk Extreme Pro SDXC UHS-3 170 MB/s - 128 GB

Billigste fragt

Virksomhedsindehaveren har tidligere opgjort købsmomsen på baggrund af bilag 2833 til 3.890,55 kr.

I forbindelse med klagesagens behandling har virksomhedsindehaveren forklaret, at han ikke kan identificere årsagen til det tidligere angivne momsbeløb og beløbet i sin opgørelse, hvorfor han anerkender, at der kun er fradragsret for det lavere dokumenterede beløb.

Fradrag for køb af iPhone 11

Virksomhedsindehaveren købte den 31. januar 2020 en iPhone 11 Pro Maks. 512GB Grey til 9.180 kr. Som dokumentation for udgiften har virksomhedsindehaveren fremlagt bilag 3361, som er en købskvittering udstedt af 3 ([virksomhed15] ApS).

Det fremgår af bilaget, at virksomhedsindehaveren købte et "Abonnement: []- Fri tale 30GB", "Forbrug udover abonnement" samt "3Afbetaling" (afdrag 30 af 30) opgjort til i alt 500,73 kr., hvoraf moms udgjorde 38,95 kr.

Af købskvitteringen fremgår det videre, at telefonen havde en samlet købesum på 9.180 kr., samt at købskvitteringen var stilet til virksomhedsindehaveren personligt.

Virksomhedsindehaveren har forklaret, at afdragene på telefonen er betalt over dennes private bankkonto, da telefonen alene kunne købes på afdrag i forbindelse med virksomhedsindehaverens private mobilabonnement. Videre har virksomhedsindehaveren forklaret, at der var tale om en efterregulering i forbindelse med årsafslutningen, hvor virksomheden refunderede 5.963,35 kr. ud af den samlede købesum inkl. moms.

Som dokumentation for, at udgiften til iPhonen var tiltænkt at skulle være afholdt af virksomheden, har virksomhedsindehaveren fremlagt virksomhedens bogføring af udgiften. Det fremgår heraf, at udgiften på 4.770,68 kr. og moms på 1.192,67 kr. blev bogført i virksomhedens bogføringssystem den 31. december 2020 som skyldige udgifter til virksomhedsindehaveren personligt.

Virksomhedsindehaveren har efterfølgende forklaret:

" Efter at have gennemgået alle bankkontoudtog fra [virksomhed1] for 2021 må jeg konstatere, at der ikke kan identificeres nogen tilbagebetaling af dette beløb til [person1] i den efterfølgende periode.

Som følge af de usædvanlige forhold i 2020/21, har jeg sandsynligvis ikke haft fokus på at følge op herpå og har efterfølgende simpelthen ikke fået udbetalt beløbet - også fordi perioden fra 2020/21 og indtil nu primært har været kendetegnet ved TILFØRSEL af investeringer/lån til [virksomhed1], i forbindelse med lanceringen af firmaets nye online projekt.

Dette må dog alene medføre, at [virksomhed1] så stadig skylder [person1] 5.963,35 kr. herfor. Konto 6830 er "Skyldige omkostninger". Konto 3617 er "Mindre anskaffelser".

Konto 6903 er "Indgående (køb) moms."

Fradrag for moms vedrørende lån i [finans1] til køb af [virksomhed7] video-udstyr i 2. halvår 2020

Virksomheden har i afgiftsperioden 2. halvår 2020 fratrukket moms på afdrag på gæld på i alt 3.798 kr.

Skattestyrelsen har for afgiftsperioden nedsat virksomhedens købsmoms og dermed tilsvarende forhøjet virksomhedens momstilsvar med i alt 3.798 kr. Samtidig har Skattestyrelsen ikke godkendt fradrag for købsmoms på baggrund af bilag 2492, men godkendt fradrag af købsmoms på i alt 6.898 kr. på baggrund af bilag 2735.

Virksomhedsindehaveren har forklaret, at der er foretaget to køb, finansieret ved lån fra [finans1]. Som dokumentation for [finans1] Bank-lånene og udgifterne til [virksomhed7] udstyr har virksomhedsindehaveren fremlagt bilag 2492 og 2735.

Det fremgår af bilag 2492, som er en låneaftale med [finans1], at virksomhedsindehaveren fik bevilget et lån på 9.440 kr. den 22. maj 2019.

Videre fremgår det af bilaget, at virksomhedsindehaveren den 3. december 2019 modtog fakturanummer 813140 fra [virksomhed7] A/S for køb af en række udstyr til i alt 10.328,40 kr. og moms på 2.582,10 kr. Virksomhedsindehaveren har forklaret, at han ikke valgte at straksafskrive beløbet i 2019 for "at benytte en sikker og enkel bogføringsmåde []"

Det fremgår af bilag 2735, som er en låneaftale med [finans1], at virksomhedsindehaveren fik bevilget et lån på 34.000 kr. den 22. april 2020.

Videre fremgår det af bilaget, at virksomhedsindehaveren den 24. april 2020 modtog fakturanummer 823028 fra [virksomhed7] A/S for køb af en række udstyr opgjort til i alt 27.592,00 kr. og moms opgjort til 6.898,00 kr. Virksomhedsindehaveren har forklaret, at der alene var fratrukket 9.940 kr. for dette lån, samt 2.485 kr. i moms i indkomståret 2020.

Virksomhedsindehaveren har fremlagt et regneark over virksomhedens erhvervskonto for indkomståret 2020, hvoraf fremgår, at virksomheden afholdt udgifter på 1.420 kr. syv gange samt afholdt udgifter på 437,60 kr. tolv gange. Samlet er udgifterne vedrørende "[finans1] lån - [virksomhed7] udstyr" opgjort til i alt 15.191,20 kr. 25 % i moms gav 3.797,80 kr.

Virksomhedsindehaveren har forklaret, at der var fratrukket syv gange 1.420 kr. for lånet ekskl. moms, samt 2.485 kr. i moms i 2020. Videre har virksomhedsindehaveren forklaret, at der alene er taget momsfradrag i forbindelse med betalingen af afdragene på lånene.

For de to køb, der er finansieret ved lånet i [finans1], bilag 2492 og 2735, har Skattestyrelsen ikke godkendt fradrag for købet dokumenteret ved bilag 2492 under henvisning til, at købet er foretaget i indkomståret 2019. For bilag 2735 har Skattestyrelsen godkendt afskrivninger på 6.898 kr. og fradrag på købsmoms på i alt 6.898 kr.

Fradrag for moms vedrørende lån i [finans1] til køb af [virksomhed7] video-udstyr i 2. halvår 2021

Virksomheden har i indkomståret 2021 afholdt udgifter til forskelligt [virksomhed7] video-udstyr på i alt 17.477,60 kr. og har i afgiftsperioden 2. halvår 2021 fratrukket moms på afdrag på gæld på i alt 4.370 kr.

Skattestyrelsen har for afgiftsperioden nedsat virksomhedens købsmoms og dermed tilsvarende forhøjet virksomhedens momstilsvar med i alt 4.370 kr.

Som dokumentation for udgifterne har virksomhedsindehaveren fremlagt en oversigt over virksomhedens erhvervskonto for indkomståret 2021. Det fremgår af regnearket, at virksomheden afholdt udgifter på 1.420,00 kr. i alt 12 gange fordelt på året, samt en enkelt gang afholdt en udgift på 437,60 kr.

Samlet var udgifterne relateret til "[finans1] lån - [virksomhed7] udstyr" efter virksomhedsindehaverens regneark opgjort til 17.477,60 kr., som også var det beløb, virksomheden i indkomståret 2021 tog skattemæssigt fradrag for. 25 % i moms heraf udgør 4.369,40 kr.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har nedsat virksomhedens købsmoms for afgiftsperioden 2. halvår 2020 med henholdsvis 11.645 kr. og 1.836 kr. for fradrag af varekøb og indkøb af iPhone 11 og har dermed forhøjet virksomhedens momstilsvar tilsvarende med 11.645 kr. og 1.836 kr.

Videre har Skattestyrelsen nedsat virksomhedens købsmoms med 3.798 kr. for afgiftsperioden 2. halvår 2020 og med 4.370 kr. for afgiftsperioden 2. halvår 2021 for momsfradrag for afdrag på gæld.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført:

" []

Vedrørende punkt 3 [finans1] lån - [virksomhed7] udstyr godkender Skattestyrelsen ikke fradrag for afdrag på gæld.

Den skattepligtige indkomst forhøjes med 15.191 kr. og købsmomsen nedsættes med 3.798 kr.

Gælden til [finans1] skal medtages under gæld i balancen og afdrag skal fragå gælden ved betaling.

Køb finansieret ved lån i [finans1]:

Bilag 2492 m.fl. køb af udstyr hos [virksomhed7] er der tale om køb af udstyr på faktura 813140 for 10.328 kr. + moms. Købet er foretaget den 3.12.2019 og fradrag for dette skal foretages i indkomståret 2019.

Bilag 2735 m.fl. køb af udstyr hos [virksomhed7] er der tale om køb af udstyr på faktura 823028 for 27.592 kr. + moms. Købet er foretaget den 24.4.2020 og Skattestyrelsen aktiverer 27.592 kr. (grænsen for småanskaffelser i 2020 er 14.100 kr. - gældende til 23.11.2020).

Der godkendes herefter skattemæssige afskrivninger på 6.898 kr.

Endvidere godkendes fradrag af købsmoms på 6.898 kr

[]

Vedrørende punkt 6 Rest-Diverse. Du har valgt ikke at indsende bilag vedrørende denne post, som Skattestyrelsen har bedt om.

Skattestyrelsen godkender bilag under 1.000 kr.

Posteringer, der ikke er dokumenteret med bilag (over 1.000 kr.):

Bilag Tekst Beløb u. moms Moms

2507 Forretning: Credit 2.344,16 kr.

2543 [virksomhed3] 1.051,00 kr. 262,75 kr.

2554 [] 1.068,86 kr. 267,22 kr.

2569 [] 1.373,04 kr. 343,26 kr.

2736 Refusion af udlæg 22.753,32 kr. 5.688,33 kr.

2833 Refusion af udlæg 15.562,20 kr. 3.890,55 kr.

3361 Afbetaling Iphone 4.770,68 kr. 1.192,67 kr.

I alt 48.923,26 kr. 11.644,78 kr.

Skattestyrelsen godkender ikke ovenstående bilag på samlet 48.923 kr. (over 1.000 kr.) fratrukket, da de ikke er dokumenteret og indkomsten forhøjes med beløbet.

Købsmomsen nedsættes med 11.645 kr.

Skattestyrelsens samlede ændring af den skattepligtige indkomst for 2020 vedr. konto 3617Mindre anskaffelser:

Punkt 1: Fradrag for ikke godkendt købsmoms -2.061 kr.

Punkt 2: Appel Pro computer skal aktiveres 33.679 kr.
Afskrivninger godkendt med -8.420 kr.

Punkt 3: Afdrag ikke fradragsberettiget 15.191 kr.

Godkendt afskrivning [virksomhed7]

fotoudstyr, der er aktiveret (27.592 kr. u/moms) -6.898 kr.

Punkt 4: Fradrag for ikke godkendt købsmoms -1.240 kr.

Punkt 5: Køb udstyr, der er beregnet til at fungere

samlet, skal aktiveres 31.144 kr.

Godkendt afskrivning heraf -7.786 kr.

Fradrag for ikke godkendt købsmoms -363 kr.

Punkt 6: Ikke godkendt fradrag for ikke dokumen-

terede udgifter over 1.000 kr. 48.923 kr.

I alt 102.169 kr.

Skattestyrelsens samlede ændring af din købsmoms for 2020 vedr. konto 3617 Mindre anskaffelser:

Punkt 1: Ej fradrag for købsmoms vedrørende

køb i udlandet -2.061 kr.

Punkt 3: Ej fradrag for moms afdrag [finans1] -3.798 kr.

Godkendt fradrag købsmoms ved

køb af fotoudstyr [virksomhed7] 6.898 kr.

Punkt 4: Ej godkendt moms varemærker -1.240 kr.

Punkt 5: Ej fradrag for købsmoms vedrørende

køb i udlandet -2.404 kr.

Punkt 6: Ej fradrag for købsmoms vedrørende

ikke dokumenterede udgifter -11.645 kr.

Samlet nedsættelse af købsmoms -14.250 kr.

[]

Indkomståret 2021

[]

Vedrørende punkt 4 [finans1] lån - [virksomhed7] udstyr godkender Skattestyrelsen ikke fradrag for afdrag på gæld.

Den skattepligtige indkomst forhøjes med 17.478 kr. og købsmomsen nedsættes med 4.370 kr.

Gælden til [finans1] skal medtages under gæld i balancen og afdrag skal fragå gælden ved betaling.

[]"

Udtalelse fra Skattestyrelsen

I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 7. juni 2024 udtalt:

"[]

3. Der fremlægges bilag for tidligere udokumenterede udgifter

2020: 48.923 kr.

Klager har indsendt bilag som dokumentation for nedenstående poster:

Posteringer, der ikke tidligere er dokumenteret med bilag (over 1.000 kr.):

Bilag Tekst Beløb u. moms Moms

2507 Forretning: Credit 2.344,16 kr.

Dokumenteret og der kan godkendes fradrag.

2543 [virksomhed3] 1.051,00 kr. 262,75 kr.

Dokumenteret og der kan godkendes fradrag.

2554 [] 1.068,86 kr. 267,22 kr.

Dokumenteret og der kan godkendes fradrag for det fulde beløb, der er ikke momsfradrag.

2569 [] 1.373,04 kr. 343,26 kr.

Dokumenteret og der kan godkendes fradrag for det fulde beløb, der er ikke momsfradrag.

2736 Refusion af udlæg 22.753,32 kr. 5.688,33 kr.

Dokumenteret: Dell 38 Skærm 7.036 kr. aktiveres og afskrives, fradrag småanskaffelser 16.991 kr. og

fradrag købsmoms 4.715 kr.

2833 Refusion af udlæg 15.562,20 kr. 3.890,55 kr.

De indsendte bilag kan ikke afstemmes med beløbet.

3361 Afbetaling Iphone 4.770,68 kr. 1.192,67 kr.

De indsendte bilag kan ikke afstemmes med beløbet.

2021: Posteringer, der ikke er dokumenteret med bilag (over 1.000 kr.) i alt 10.428,04 kr. + moms

459,84 kr.

Af ovenstående har klager kun indsendt bilag 3709 Nomad Goods på 1.866,58 kr., som der kan gives

fradrag for.

4. Fuldt fradrag for iPhone 11, købt 31/1 2020 (bilag 3361)

Med henvisning til ovenstående bilag 3361 skal det igen bemærkes, at der ikke er indsendt dokumentation for køb af ovenstående iPhone. Fradrag herfor kan således ikke godkendes.

[]"

Klagerens opfattelse

Virksomhedsindehaveren har fremsat påstand om, at virksomhedens momstilsvar nedsættes med henholdsvis 11.644,78 kr. og 1.836 kr. vedrørende fradrag for moms på varekøb samt udgifter til iPhone 11.

Virksomhedsindehaveren har videre fremsat påstand om, at der godkendes fradrag for moms på afdrag af lån fra [finans1] på henholdsvis 3.798 kr. i 2. halvår 2020 og på 4.370 kr. i 2. halvår 2021.

Som begrundelse for påstandene har virksomhedsindehaveren anført:

"[]

4. Fuldt fradrag for iPhone 11, købt 31/1 2020 (bilag 3361)

Skattestyrelsen har afvist fradrag for "afbetaling iPhone" (bilag 3361), med henvisning til

manglende dokumentation.

Jeg har nu fremskaffet dokumentation for købet og bilag 3361 vedhæftes. Telefonen er købt

den 31. januar 2020 og benyttes alene til erhvervsbrug.

Den samlede købspris på 9.180 kr. inkl. moms skal således fratrækkes fuldt i 2020 med (9.180

x 0,8) 7.344 kr. som købspris ekskl. moms og (9.180 x 0,2) 1.836 kr. som momsfradrag.

[]

7. Øvrige forhold

Skattestyrelsen ses ikke at have taget stilling til de af mig anførte bemærkninger vedr.

fratrukne afdrag til [finans1] på [virksomhed7] video-udstyr. Dette er derfor også en del af klagen.

[]"

Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse

Virksomhedsindehaveren har desuden den 24. Juni 2024 fremsendt følgende supplerende bemærkninger:

"[]

3. Der fremlægges bilag for tidligere udokumenterede udgifter

Skattestyrelsen har med begrundelsen "De indsendte bilag kan ikke afstemmes til beløbet" nægtet at

anerkende fradrag for bilag 2833, refusion af udløb, for 15.562,20 kr. (beløb u. moms) og 3.890.55

kr. (moms).

Beløbene specificeres nedenfor:

Leverandør

Side i bilag

Beløb u. moms

Moms

Beløb inkl. Moms

[virksomhed13]

Side 1

676,00

169,00

845,00

[virksomhed14] *)

Side 2-3

2.196,90

0,00

2196,90

[virksomhed11]

Side 4-8 ( & 9-13)

10.707,20

2.676,80

13.384,00

[]**)

Side 14 + 16-17

1.699,70

0,00

1699,70

[virksomhed5]

Side 15

282,40

70,60

353,00

I alt

15.562,20

2.916,40

18.478,60

*) Ved en vekselkurs DKK/USD på (2.196,90/293,82) 7,48. Købesum på USD 293,82 fremgår af s. 3

*) Sum af DKK 33,35, DKK 410,45, DKK 879,77 og DKK 376,13, jf. spec. på side 17 i bilag 2833

[virksomhed11] anfører specifikt på deres faktura, at de beregner 25 % moms. Jeg har lagt til grund at der pga. procenten på 25 % er tale om dansk moms samt at [virksomhed11] afregner denne moms over for de danske myndigheder. Jeg har derfor bogført beløbet som dansk moms.

Såfremt dette er forkert, anerkendes at der ikke er fradragsret for momsen af dette køb, men at det fulde købsbeløb derimod skal fradrages som "Beløb u. moms".

Jeg kan ikke umiddelbart identificere årsagen til forskellen mellem momsbeløbet på 3.890,55 og 2.916,40 kr. Det anerkendes derfor, at der kun er fradragsret for det lavere dokumenterede beløb.

Skattestyrelsen har med begrundelsen "De indsendte bilag kan ikke afstemmes til beløbet" nægtet at anerkende fradrag for bilag 3361, afbetaling iPhone.

De relevante oplysninger fremgår alle af det fremsendte bilag 3361. På side 1 af bilaget fremgår at købet af iPhone 11 Pro er den "31. januar 2020", dvs. at der er fradragsret for købesummen i 2020.

Købesummen fremgår af side 6 i bilaget, med ordene "Samlet købesum: 9.180 kr." Dette svarer til 30 afdrag af 306 kr., dvs. 30 x 306, lig 9.180 kr. inkl. moms (afbetalingen er rentefri).

Der er tale om en efterregulering i forbindelse med årsafslutningen, da iPhone afdragene er betalt over min private bankkonto (fordi telefonen alene kunne købes på afdrag i forbindelse med mit private mobilabonnement. Telefonen blev dog alene benyttet med mit erhvervsnummer.

Der er alene refunderet (4.770,68 + 1.192,67) 5.963,35 kr. ud af den samlede købesum på 9.180 kr. inkl. moms (65 %). Da dette beløb er mindre end den faktiske købspris, må der være fradragsret for hele beløbet, dvs. både beløb u. moms og moms.

4. Fuldt fradrag for iPhone 11, købt 31/1 2020 (bilag 3361)

Dokumentationen for købet af iPhone 11 Pro Maks. 512 GB Grey fremgår af side 1 (benævnt "Købsoplysninger") og side 6 (benævnt "Samlet købesum") i bilag 3361.

Dette er den eneste dokumentation for købet som man får fra mobilselskabet [virksomhed16]. Skattestyrelsen bør kontakte [virksomhed16] direkte, for at få dette bekræftet, såfremt dette forhold fortsat bestrides.

Jeg har ikke mulighed for at fremskaffe yderligere dokumentation fra mobilselskabet [virksomhed16].

Selskabet oplyser at dokumentationen netop fremgår af bilag 3361 - hvilket jeg faktuelt er enig med dem i.

[]

7. Øvrige forhold

Skattestyrelsen anfører bl.a., vedrørende afdrag på lån fra [finans1], til køb af [virksomhed7] udstyr at:

"Klager har på intet tidspunkt fremlagt dokumentation/faktura for køb af udstyret."

Skattestyrelsen anfører dette på trods af, at Skattestyrelsen i sin egen afgørelse af 28/2 2024 på side 12 bl.a. specifikt anfører:

"Køb finansieret ved lån i [finans1]. Bilag 2492 m.fl. køb af udstyr hos [virksomhed7] er der tale om køb afudstyr på faktura 813140 for 10.328 kr. + moms. Købet er foretaget den 3.12.2019 og fradrag for detteskal foretages i indkomståret 2019."

Bilag 2735 m.fl. køb af udstyr hos [virksomhed7] er der tale om køb af udstyr på faktura 823028 for 27.592 kr. + moms. Købet er foretaget den 24.4 2020 og Skattestyrelsen aktiverer 27.592 kr. (grænsen for småanskaffelser i 2020 er 14.100 kr. - gældende til 23.11.20). Der godkendes herefter skattemæssige afskrivninger på 6.898 kr."

Klager har således fremlagt dokumentation/faktura for køb af udstyret (fakturaerne fremgår af sidste side på de ovenstående til Skattestyrelsen fremsendte bilag 2492 og 2735) - på trods af hvad Skattestyrelsen fejlagtigt anfører.

Men hvor der for skatteåret 2020 er medtaget "Godkendt afskrivning Goedcker fotoudstyr, sepunkt 1.4" på "-6.898 kr.", så ses et tilsvarende beløb ikke at være medtaget for 2021.

Det køb på 10.328 kr. + moms som er foretaget 3/12 2019 er, som oplyst til Skattestyrelsen, ikke fradraget i 2019. Det bør derfor være muligt blot at foretage fradraget i det efterfølgende indkomstår 2020.

Alternativt skal jeg ind og ændre også på 2019 selvangivelsen (pga. en ren likviditetsmæssig ændring, for fradraget totalt set er jo det samme - det virker uforholdsmæssigt byrdefuldt, i forhold til det praktisk enkle, ved at foretage ændringerne samlet i skatteåret 2020).

Skattestyrelsen oplyser, at "Til gengæld kan der ved købet opnås fradrag for eller aktivering og afskriv-ning af beløbet." Klager anmoder blot om, at Skattestyrelsen ved sine beregninger netop godskriver skatteyderen alle berettigede fradrag (herunder ovenstående to fradrag i 2020 og 2021).

Særligt når skatteyderen faktisk har fremsendt dokumentation/faktura for køb af udstyret

[]"

Landsskatterettens afgørelse

Sagen angår, om det er med rette, at Skattestyrelsen har nedsat virksomhedens købsmoms og dermed forhøjet virksomhedens momstilsvar med henholdsvis 11.645 kr. og 1.836 kr. vedrørende fradrag for udgifter kategoriseret som "rest diverse" og køb af iPhone 11 for afgiftsperioden 2. halvår 2020.

Videre angår sagen, om det er med rette, at Skattestyrelsen har nedsat virksomhedens købsmoms med 3.798 kr. for afgiftsperioden 2. halvår 2020 og med 4.370 kr. for afgiftsperioden 2. halvår 2021 for momsfradrag for afdrag på gæld.

Retsgrundlaget

Juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, er afgiftspligtige. Dette fremgår af momslovens § 3, stk. 1:

" § 3

Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed."

Af momslovens § 4, stk. 1, fremgår:

" § 4

Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering."

I medfør af momslovens § 37, stk. 1, og stk. 2, nr. 1, kan momsregistrerede virksomheder ved opgørelsen af momstilsvaret få fuld fradragsret for indgående moms, i det omfang indkøbet relaterer sig til virksomhedens momsbelagte aktiviteter.

Ved anmodning om fradrag i henhold til momslovens § 37 påhviler det virksomheden at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt.

Der skal betales moms ved erhvervelse af varer fra andre EU-lande, når sælger er momsregistreret, og køber er en virksomhed. Det fremgår af momslovens § 11:

§ 11

Der betales afgift ved erhvervelse mod vederlag af

1) varer fra andre EU-lande, når sælgeren er en afgiftspligtig person og handler i denne egenskab og erhververen er en afgiftspligtig person eller en ikke afgiftspligtig juridisk person, der er registreringspligtig efter §§ 47 eller 50, eller som registreres efter §§ 49, 50 a, 51 eller 51 a. Der betales dog ikke afgift, når varen af sælger installeres eller monteres her i landet, når sælgeren er omfattet af regler i et andet EU-land svarende til § 71 e, eller når varen i salgslandet er afgiftsberigtiget efter tilsvarende regler som fastsat i kapitel 17 om brugte varer m.v.,

Det påhviler den person, der foretager en afgiftspligtig erhvervelse, at betale afgiften af varer fra andre EU-lande, jf. momslovens § 46, stk. 3.

Virksomheder skal for hver afgiftsperiode opgøre den udgående og indgående afgift. Forskellen mellem den udgående og den indgående afgift er virksomhedens afgiftstilsvar, jf. momslovens § 56, stk. 1.

Den udgående afgift i en afgiftsperiode er afgiften efter momsloven af virksomhedens leverancer, erhvervelser fra andre EU-lande, indførsel af varer fra steder uden for EU, fraførsler fra afgiftsopslag m.v. og betalingspligtige køb efter § 46, stk. 1, for hvilke afgiftspligten er indtrådt i perioden. Dette følger af momslovens § 56, stk. 2.

Registrerede virksomheder skal efter udløbet af hver afgiftsperiode til told- og skatteforvaltningen angive størrelsen af virksomhedens udgående og indgående afgift i perioden. Dette fremgår af momslovens § 57, stk. 1.

I momsbekendtgørelsens § 79 er følgende anført:

§ 79

Virksomheder skal på afgiftsangivelsen efter momslovens kapitel 15 oplyse virksomhedens udenlandshandel med varer eller ydelser samt virksomhedens indenlandske afgiftsfritagne leverancer af varer eller ydelser, specificeret i angivelsens

·1) rubrik A-varer,

[]

Stk. 2.

I rubrik A-varer anføres

·1) værdien uden afgift af erhvervelse af varer fra andre EU-lande, jf. momslovens § 11, og § 76, stk. 7, i denne bekendtgørelse, []"

Af momsbekendtgørelsens § 79, stk. 1 fremgår, at virksomheder blandt andet skal oplyse om deres udenlandshandel med varer i forskellige rubrikker på momsangivelsen. Værdien af en virksomheds varekøb i andre EU-lande skal angives i momsangivelsens rubrik A. Det fremgår af momsbekendtgørelsens § 79, stk. 2, nr. 1.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Fradrag for moms på varekøb kategoriseret som "Rest Diverse"

Virksomheden har for afgiftsperioden 2. halvår 2020 fratrukket moms på varekøb kategoriseret som "Rest Diverse" med 11.645 kr. Skattestyrelsen har ikke anset udgifterne for dokumenterede og har nedsat virksomhedens købsmoms og dermed tilsvarende forhøjet virksomhedens momstilsvar med i alt 11.645 kr.

Virksomhedsindehaveren har i forbindelse med klagesagens behandling fremlagt samtlige fakturaer og ordrebekræftelser som dokumentation for den fratrukne moms.

Landsskatteretten har i afgørelsen vedrørende virksomhedsindehaverens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2020 og 2021, jf. Landsskatterettens sagsnr. 24-0046766, fundet det dokumenteret, at der var tale om fradragsberettigede udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der er ved vurderingen lagt vægt på, at de fremlagte bilag dokumenterer, at virksomheden har afholdt de pågældende udgifter, ligesom det er godtgjort, at udgifterne er medgået til at erhverve, sikre og vedligeholde virksomhedens skattepligtige indkomst.

Under disse omstændigheder finder Landsskatteretten det tilstrækkelig sandsynliggjort, at udgifterne er afholdt som led i virksomhedens momspligtige aktiviteter, hvorfor Landsskatteretten godkender fradrag for købsmoms på 7.894,59 kr. for 2. halvår 2020. Der er lagt vægt, at det fremgår af bilag 2543, 2736 og 2833, at varekøbene var pålagt moms.

For så vidt angår bilag 2554 og 2569, vedrører disse ordrebekræftelser fra [].uk og [].de. Der er ikke angivet moms på bilag 2554, mens der er angivet 39,45 EUR i moms på bilag 2569. Fradragsretten for udenlandske varekøb inden for EU er betinget af fremlæggelse af dokumentation for levering og betalt moms, og dette ses ikke sket i denne sag. Der fremgår ingen oplysninger om, at virksomheden skulle have indberettet dansk moms på de udenlandske varer. Videre anses købet i henhold til bilag 2569 at være sket i klagerens private egenskab, da der var angivet udenlandsk moms på ordrebekræftelsen, og momsrefusion er ikke en del af den påklagede afgørelse. Landsskatteretten godkender på denne baggrund ikke fradrag for købsmoms i henhold til bilag 2554 og 2569.

Landsskatteretten ændrer den påklagede afgørelse og nedsætter virksomhedens momstilsvar med i alt 7.894,59 kr. for afgiftsperioden 2. halvår 2020.

Fradrag for moms for køb af iPhone 11

Virksomhedsindehaveren købte den 31. januar 2020 en iPhone 11 Pro Maks. 512 GB for i alt 9.180 kr. og har som dokumentation for udgiften fremlagt købskvitteringen udstedt af 3 ([virksomhed15] ApS).

Virksomhedsindehaveren har forklaret, at han alene kunne købe telefonen på afdrag, hvis den blev købt i forbindelse med virksomhedsindehaverens private mobilabonnement. Videre har virksomhedsindehaveren forklaret, at virksomheden ikke har refunderet ham for udlægget, men udgiften er bogført i virksomhedens regnskab som skyldigt beløb til indehaveren på i alt 4.770,68 kr. og moms på 1.192,67 kr.

Landsskatteretten finder, at virksomheden ikke har dokumenteret eller på anden måde godtgjort, at betingelserne for fradrag i henhold til momslovens § 37 er opfyldt. Der er ved vurderingen lagt vægt på, at købskvitteringen er stilet til virksomhedsindehaveren personligt, ligesom det ikke findes dokumenteret, at virksomheden har kompenseret virksomhedsindehaveren for udlægget.

Landsskatteretten stadfæster den påklagede afgørelse på dette punkt.

Fradrag for køb finansieret ved lån i [finans1]

Virksomheden har i afgiftsperioderne 2. halvår 2020 og 2. halvår 2021 afholdt udgifter til forskelligt [virksomhed7] video-udstyr og fratrukket moms på afdrag på gæld på henholdsvis 3.798 kr. og 4.370 kr. Som dokumentation herfor har virksomhedsindehaveren fremlagt bilag 2492 og 2735, der dokumenterer de to låneaftaler samt indkøb af [virksomhed7] udstyr.

Landsskatteretten har i afgørelsen vedrørende virksomhedsindehaverens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2020 og 2021, jf. Landsskatterettens sagsnr. 24-0046766, fundet at der ikke kan gives fradrag for afdrag på lån, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e. Landsskatteretten finder, at der tilsvarende ikke kan fratrækkes moms af afdrag på gæld, hvorfor Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes på dette punkt.

For så vidt angår de to køb af [virksomhed7] udstyr, der er finansieret ved lån i [finans1], har virksomheden allerede fået godkendt fradrag for købsmoms på 6.898 kr. for købet, der er dokumenteret ved bilag 2735. For så vidt angår købet dokumenteret ved bilag 2492, er købet foretaget i indkomståret 2019, hvorfor fradrag ligeledes vil skulle foretages i dette indkomstår og kan således ikke henføres til senere indkomstår. Landsskatteretten godkender på denne baggrund ikke fradrag for købsmoms på baggrund af bilag 2492.

Landsskatteretten stadfæster den påklagede afgørelse på dette punkt.