Kendelse af 08-04-2025 - indlagt i TaxCons database den 15-05-2025

Journalnr. 24-0047022

Skattestyrelsen har for indkomståret 2021 forhøjet klagerens udenlandske lønindkomst med dansk beskatning med 220.701 kr. og har ikke godkendt klagerens udenlandske løn med exemptionlempelse, jf. artikel 22, stk. 2, litra f, jf. artikel 15, stk. 4, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 11. november 1980 mellem Danmark og Storbritannien.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse, således at klageren ved skatteberegningen for indkomståret 2021 er berettiget til exemptionslempelse i henhold til artikel 22, stk. 2, litra f, jf. artikel 15, stk. 4, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 11. november 1980 mellem Danmark og Storbritannien for udenlandsk lønindkomst fra [virksomhed1].

Skattestyrelsen anmodes om at foretage den talmæssige opgørelse.

Faktiske oplysninger

Ved kontrakt af 15. maj 2018 blev klageren ansat hos luftfartsselskabet [virksomhed1]. I henhold til ansættelseskontrakten ville klagerens hjemmebase være [lufthavn1].

Luftfartsselskabet [virksomhed1] er hjemmehørende i Storbritannien, hvor ledelsen har hovedsæde.

Klageren har siden den 10. juli 2001 været tilmeldt en adresse i Danmark og har siden den 1. december 2004 været tilmeldt adressen på [adresse1], [by1].

Klageren har endvidere oplyst at være tilmeldt adressen [adresse2], [by2], [...] i England.

Skattestyrelsen har i indkomståret 2021 anset klageren for fuldt skattepligtig til Danmark i henhold til kildeskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1. Det fremgår af den påklagede afgørelse, at klageren havde skattemæssig status som non-resident i Storbritannien.

Følgende fremgår af " Letter from HMRC" af 20. januar 2025 fra de engelske myndigheder:

"Mr. [person1] has been a UK resident and taxpayer since his return to the UK in 2018"

Følgende fremgår videre af " Letter from HMRC" af 13. juni 2024 fra de engelske myndigheder:

"This is to confirm that you (Mr. [person1]) paid Tax in the UK, in the period of January 2021 to December 2021"

De engelske myndigheder " HMRC" har endvidere i brev " Annual Tax summary" bekræftet, at klageren i det engelske indkomstår april 2020 til april 2021 har haft skattepligtig indkomst på i alt 23.159 GBP, tax free amount på 12.500 GBP og income tax and National insurance på 3.772 GBP.

Klageren har fremsendt en P60 "End of Year Certificate" for indkomståret 2022.

Skattestyrelsen har på baggrund af lønsedler fra [virksomhed1] opgjort lønindkomst for indkomståret 2021 til 25.507,46 britiske pund, svarende til 220.701 kr.

Der foreligger i sagen et fremsendt billede af brev fra de britiske skattemyndigheder (HMRC) dateret den 5. februar 2024, hvoraf det fremgår, at klageren fra 1984 og frem til 2023 var omfattet af engelsk social sikring.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har for indkomståret 2021 ansat klagerens udenlandske lønindkomst med dansk beskatning til 220.701 kr. og har ikke anset klagerens udenlandske løn for at være omfattet af exemptionlempelse, jf. artikel 22, stk. 2, litra f, jf. artikel 15, stk. 4, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 11. november 1980 mellem Danmark og Storbritannien.

Skattestyrelsen har herefter forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med i alt 220.701 kr.

Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført:

"...

Sagsfremstilling og begrundelse
1 Skattepligt og ligningsfrist
...
1.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Det fremgår af kildeskattelovens § 1, at personer, der har bopæl her i landet, er fuldt skattepligtige til Danmark. Da du i indkomståret 2021 har været bosiddende i Danmark anser vi dig for at være fuld skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1.

Med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, har skatteministeren fastsat en kortere ligningsfrist for fysiske personer med enkle økonomiske forhold. Personer, der ikke har enkle økonomiske forhold er defineret i § 2 i bekendtgørelse nr. 1305 af 14. november 2018.

Personer med indkomst fra udlandet, og indkomst der optjenes som vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold udført uden for landet, og for hvilke der gives nedslag i skatteberegningen efter en overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning eller efter danske regler, er ikke omfattet af den korte ligningsfrist. Se § 1 i bekendtgørelse nr. 1302 af 14. november 2018.

Da du har indkomst fra udlandet, er du dermed omfattet af den 3-årige ligningsfrist. Vi kan derfor behandle din skatteansættelse for indkomståret 2021.

2. Beskatningsretten

...

2.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Den danske indkomstbeskatning bygger på globalindkomstprincippet efter statsskatteloven § 4. Fuldt skattepligtige personer er derfor skattepligtige til Danmark af al indkomst, hvad enten den kommer fra kilder her fra landet eller fra udlandet.

Som gennemgået under punkt 1.4 (skattepligt og ligningsfrist) anser vi dig for at være fuldt skattepligtig til Danmark i indkomståret 2021 efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, da du har haft bopæl her i landet siden den 10. juli 2001.

Du har i forbindelse med indsendelse af materiale for indkomståret 2021 oplyst, at du er fuldt skattepligtig (resident) i Storbritannien, du har i den forbindelse indsendt et udklip af "annual tax summary" for skatteåret 2020/2021. Heraf fremgår din samlede indkomst, fradrag, betalt skat samt bidrag til social sikring. Du har oplyst, at de britiske skattemyndigheder ikke udsteder årsopgørelser.

Det er ikke vores opfattelse, at udklippet "annual tax summary" i sig selv dokumenterer, at du reelt er fuldt skattepligtig (resident) i Storbritannien. Det er endvidere vores erfaring, at de britiske skattemyndigheder udsteder årsopgørelser fra Storbritannien.

I forbindelse med indsendelse af bemærkninger har du indsendt brev fra de britiske skattemyndigheder dateret den 5. februar 2024 vedrørende indbetalinger til social sikring (NIC) i Storbritannien. Dokumentet vedrører således ikke hvorvidt du anses for at være resident/non-resident i Storbritannien. Dokumentet vedrører din status som socialt sikret samt oplysning om dine indbetalinger siden 1984.

Vi har således fortsat ikke modtaget dokumentation for, at du opfylder kriterierne for at være fuld skattepligtigt (resident) Storbritannien i skatteårene 2020/2021 og 2021/2022.

På det foreliggende grundlag er det vores vurdering, at du ikke har dokumenteret, at du er resident (fuldt skattepligtig) i Storbritannien. Vi anser dig derfor for værende begrænset skattepligtig (non-resident) i Storbritannien i skatteårene 2020/2021 og 2021/2022.

Det er vores vurdering, at din arbejdsgiver [virksomhed1] er hjemmehørende i Storbritannien, da det er her ledelsens sæde befinder sig. Dobbeltbeskatningsoverenskomsten af den 11. november 1980 mellem Danmark og Storbritannien finder derfor anvendelse.

Efter artikel 15, stk. 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af den 11. november 1980 mellem Danmark og Storbritannien kan løn optjent i forbindelse med arbejde ombord på luftfartøj, der anvendes i international trafik, kun beskattes i den stat, hvor flyselskabet der driver luftfartøjet, er hjemmehørende, under forudsætning af, at indkomsten er skattepligtig i denne stat.

Landsskatteretten har i afgørelsen SKM2017.702.LSR henvist til et svar fra de engelske skattemyndigheder af 5. august 2015, og udtaler følgende:

"Det må på baggrund af de engelske skattemyndigheders svar af 5. august 2015 til SKAT lægges til grund, at det er de engelske skattemyndigheders opfattelse, at en non-resident pilot, der udfører arbejde om bord på et luftfartøj, der anvendes i international trafik, for et i Storbritannien hjemmehørende luftfartsselskab, i henhold til interne britiske skatteregler kun er skattepligtig til England af den del af lønindkomsten, der er optjent ved arbejde udført på britiske territorium, og at den del af lønindkomsten, der er optjent ved arbejde udført uden for britisk territorium, ikke er skattepligtig til England.

Der er herefter Landsskatterettens opfattelse, at den del af lønindkomsten, der er optjent ved arbejde uden for britisk territorium, ikke er skattepligtigt til England, i henhold til interne britiske skatteregler og dermed ikke er omfattet af artikel 15, stk. 4, men artikel 15, stk. 1 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien. "

I indkomståret 2021 modtager du en del af året betalinger kaldet "Furlough". Det er vores erfaring, at denne udbetaling vedrører perioder hvor der ikke er udført arbejde grundet covid-19 pandemien. Det fremgår af SKM2020.298.SKTST, at lønnen i denne situation minder om løn i en opsigelsesperiode. Beskatningsretten til løn i en opsigelsesperiode fordeles efter omstændighederne mellem flere lande baseret på det hidtidige arbejdsmønter. Det er vores vurdering, at denne fordelingsmetode tilsvarende kan anvendes på den indkomst, som du har modtaget på baggrund af Covid-19.

På baggrund af ovenstående er det vores vurdering, at Storbritannien har beskatningsretten til den del af din indkomst, som er optjent for arbejde udført inden for britisk territorium og Danmark har beskatningsretten til den del af din indkomst, som er optjent for arbejde udført uden for britisk territorium.

...

4.Lempelse efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst

...

4.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Som gennemgået under afsnit 2.4 (beskatningsretten) har Storbritannien efter artikel 15, stk. 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af den 11. november 1980 mellem Danmark og Storbritannien beskatningsretten til den del af din indkomst, som er optjent for arbejde udført inden for britisk territorium.

Danmark skal derfor efter artikel 22, stk. 2, litra f) i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af den 11. november 1980 mellem Danmark og Storbritannien indrømme et fradrag i den danske indkomstskat svarende til den del af indkomstskatten der vedrører den andel af din indkomst, som Storbritannien har beskatningsretten til.

Vi skal som dansk skattemyndighed opgøre skattepligtig indkomst på baggrund af danske regler.

Der skal således foretages en opdeling af din indkomst mellem den del af din indkomst, som er optjent for arbejde udført inden for britisk territorium og den del af din indkomst, som er optjent for arbejde udført uden for britisk territorium. Da der ikke foreligger en nøjagtig opgørelse, må der foretages en skønnet opgørelse over den tid det gennemsnitligt tager at komme fra lufthavnen, og ud af britisk luftrum.

I mangel af andre holdepunkter må opgørelsen bero på et umiddelbart skøn. Det er vores vurdering at dette tidsforbrug passende kan sættes til 15 minutter. Da der er tale om en gennemsnitsbetragtning, vil der naturligvis være ture med både længere og kortere flyvetid i britisk luftrum.

Vi har ikke modtaget materiale til brug for opgørelsen og fordelingen af din arbejdstid for indkomståret 2021.

På baggrund af ovenstående overføres din indkomst for indkomståret 2021 til indkomst fra udlandet til dansk beskatning.

..."

Udtalelse fra Skattestyrelsen

I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 10. juni 2024 udtalt følgende:

"Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen. Vi henviser til vores begrundelse som fremgår af vores afgørelse af den 23. maj 2024.

Hvis der kommer yderligere oplysninger fra klager, ønsker Skattestyrelsen at blive hørt i sagen igen, inden der træffes afgørelse i sagen."

I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 17. september 2024 udtalt følgende:

"Vi har den 25. juni 2024 modtaget yderligere materiale fra klager vedrørende skatteansættelsen for indkomståret 2021.

Det nu fremsendte dokument oplyser blot, at klager i perioden fra januar til december 2021 har betalt skat i Storbritannien. Det fremgår ikke af dokumentet, hvor meget klager har betalt i skat. Det fremgår heller ikke af dokumentet hvor stor en andel af indkomsten, der er beskattet i Storbritannien. Dokumentet ændrer efter vores opfattelse ikke på, hvorvidt der kan indrømmes lempelse for indkomsten optjent for arbejde for [virksomhed1] efter dobbeltbeskatnings-overenskomsten mellem Danmark og Storbritannien, i det omfang indkomsten er skattepligtig i Storbritannien. Der er fortsat ikke fremsendt en årsopgørelse fra Storbritannien, og der er ej heller fremsendt materiale til brug for fordelingen af beskatningsretten. Vi fastholder derfor fortsat vores begrundelse, som fremgår af vores afgørelse af den 23. maj 2024.

Vi har oplyst klager, at vi har videresendt materialet til Skatteankestyrelsen.

..."

Under klagesagens behandling har Skatteankestyrelsen anmodet Skattestyrelsen om en supplerende udtalelse på baggrund af brevet fra de engelske skattemyndigheder dateret den 20. januar 2025. I den forbindelse har Skattestyrelsen den 14. februar 2025 blandt andet udtalt følgende:

"Skatteankestyrelsen har ved henvendelse af 6. februar 2025 anmodet om supplerende bemærkninger til klagen over Skattestyrelsens afgørelse af 23. maj 2024, der omhandler indkomståret 2021.

Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

Klager har som ny dokumentation for sine skatteforhold i Storbritannien fremlagt et billede af en bopæls- og skatteattest fra de britiske skattemyndigheder. Det ses kun at være side ét af blanketten, der er fremlagt et billede af.

Vi er ikke bekendt med hvilke oplysninger, de britiske myndigheder har haft til rådighed ved udstedelsen af det fremlagte "Certificate of Residence" eller kriterier, de britiske myndigheder har lagt vægt på ved vurderingen, og vi kan derfor ikke efterprøve disse oplysninger.

Den fremlagte erklæring/blanket er dateret den 20. januar 2025, og den er således udstedt med tilbagevirkende kraft. Tilsyneladende alene til brug for den danske skattesag. Vi kan som udgangspunkt ikke godkende materiale udarbejdet med tilbagevirkende kraft.

Klager har således stadig ikke fremlagt dokumentation for, at han har reelt boet og opholdt sig i UK på den angivne adresse, eller at han har selvangivet sin globalindkomst i UK. De fremlagte dokumenter er således ikke selvangivelser eller endelige årsopgørelser.

Det er ikke vores opfattelse, at et "Certificate of Residence" i sig selv dokumenterer, at klager reelt er fuldt skattepligtig (resident) i Storbritannien, idet certifikatet erfaringsmæssigt kan være udstedt uden efterprøvelse af, om kriterierne for at opnå "residence" i Storbritannien er opfyldt.

I den forbindelse må også fremhæves, at klager siden 10. juli 2001 har haft folkeregisteradresse i Danmark. Det er også klagers danske adresse, der fremgår af et af de breve klager har fremlagt fra de britiske myndigheder. Der henvises til brevet fra de britiske skattemyndigheder af 5. februar 2024 (Statement of UK National Insurance contributions (NICs)).

På baggrund af ovenstående er det Skattestyrelsens vurdering, at der er behov for en reel materiel efterprøvelse af klagers skatteforhold, hvilket i denne situation kun kan foretages ved gennemførelse af en Mutual Agreement Procedure (MAP). Det kræver dog, at klager anmoder herom, hvilket ikke er sket. "

Skattestyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling den 3. marts 2025:

"I klagesagen har Skatteankestyrelsen i brev af 26. februar 2025 bedt Skattestyrelsen om en udtalelse til sagen, der skal afgøres af Landsskatteretten.

Sagen vedrører spørgsmålet om hvorvidt klager i indkomståret 2021 er berettiget til exemptionslempelse efter artikel 22, stk. 2, litra f, jf. artikel 15, stk. 4, i den dansk/britiske dobbeltbeskatningsoverenskomst af lønindkomst fra [virksomhed1].

Skattestyrelsen har i en afgørelse af 23. maj 2024 ikke anset klager for berettiget til exemtionslempelse af lønindkomsten fra [virksomhed1], da klager ikke havde dokumenteret at han var resident (fuld skattepligtig) i Storbritannien.

Klager har ved behandlingen af sagen i Skattestyrelsen som dokumentation for at være resident i Storbritannien fremsendt et udklip af "annual tax summary" for skatteåret 2020/2021, hvor hans samlede indkomst, fradrag, betalt skat samt bidrag til social sikring fremgår. Dette dokumenterer ikke i sig selv at klager er resident i Storbritannien.

Efterfølgende har klager til Skattestyrelsen fremsendt et brev fra de britiske skattemyndigheder dateret den 5. februar 2024 vedrørende indbetalinger til social sikring (NIC) i Storbritannien. Dokumentet vedrører således ikke om klager anses for at være resident/non-resident i Storbritannien. Dokumentet vedrører alene klagers sociale sikring i Storbritannien.

Klager har efterfølgende i forbindelse med klagebehandlingen i Skatteankestyrelsen fremsendt et billede af et brev dateret den 20. januar 2025 fra de britiske skattemyndigheder, hvoraf det fremgår, at de britiske skattemyndigheder anser klager for at være resident i Storbritannien og taxpayer siden 2018.

Skattestyrelsen har vurderet sagen, herunder gennemgået klagers bemærkninger, og er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse.

Skattestyrelsen kan således på baggrund af det indsendte brev fra de britiske skattemyndigheder af 20. januar 2025, tiltræde at klager ved skatteberegningen indrømmes exemptionslempelse i henhold til artikel 22, stk. 2, litra f, jf. artikel 15, stk. 4, i den dansk/britiske dobbeltbeskatningsoverenskomst af lønindkomsten fra [virksomhed1]."

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at hans lønindtægt for indkomståret 2021 skal lempes efter artikel 15, stk. 4, jf. artikel 22, stk. 2, litra f, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien.

Til støtte for påstanden er bl.a. anført:

"Mit navn er [person1] (CPR [...]) og jeg har lige modtaget en årsopgørelse for 2021 som jeg ikke er enig i. Derfor skriver jeg dette brev.

Kort fortalt er jeg engelsk statsborger, men har boet, arbejdet og betalt skat i Danmark siden april måned 2001 til april måned 2018. I maj måned 2018 begyndte jeg et nyt arbejde for [virksomhed1] hjemmehørende i [by3], England. Jeg flyver som Cabin Crew (steward) i internationel trafik ud fra min base i [by3], og modtager engelsk løn og betaler engelsk skat - alt ifølge dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og Storbritannien.

Inden jeg skrev under min kontrakt for [virksomhed1], kontaktede jeg jeg SKAT for at høre om muligheden at arbejde i England og bo i Danmark. På det tidspunkt var England stadigvæk tilknyttet EU og derfor var der ingen problemer hverken fra Danmarks eller Englands side.

Jeg forklarede min situation med at blive boende i Danmark men samtidigt arbejde og få løn udbetalt i England. Desværre var det ingen der kunne give mig klare beskeder selv om jeg blev stillet videre mange gange. Men til sidst var jeg heldig og talte med en yderst venlig herre ved navn [person2] i udlandsafdelingen. Dette skete den 19 april 2018, og [person2] kunne fortælle mig at ifølge den dobbeltbeskatningsaftale der findes mellem Danmark og England, skulle jeg KUN betale skat i England, hvilket jeg også gør. [person2] kunne envidere oplyse, at hvis "man flyver i internationel trafik over verdensplan, SKAL MAN KUN betale skat i England", og det er efter denne aftale jeg har handlet.

Jeg vil henvise til artikel 15, stykke 4:

Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel kan vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold udøvet på skib eller luftfartøj, der drives i internationel trafik, KUN beskattes i den kontraherede stat hvor foretagendet, der driver skibet eller luftfartøjet, er hjemmehørende, under forudsætning at sådant vederlag er skattepligtigt i den kontraherede stat.

Såvidt jeg kan læse denne artikel, skal jeg altså KUN betale skat i England, altså i det land hvor [virksomhed1] er hjemmehørende."

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, om klageren er berettiget til lempelse efter artikel 22, stk. 2, litra f, jf. artikel 15, stk. 4, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 11. november 1980 mellem Danmark og Storbritannien.

Retsgrundlaget

Det fremgår af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, at personer, der har bopæl her i landet, er fuldt skattepligtige til Danmark.

Følgende fremgår af statsskattelovens § 4, litra c og e:

"Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, således f eks:

...

c) af et embede eller en bestilling, såsom fast lønning, sportler, embedsbolig, naturalydelser, emolumenter, kontor-holdsgodtgørelse (med hensyn til kontorudgifter jf. § 6 b), samt pension, ventepenge, gaver (jf. dog herved bestem-melsen i § 5 b), understøttelser, klosterhævning, livrente, overlevelsesrente, aftægt og deslige;

...

e) af rente eller udbytte af alle slags obligationer, aktier og andre inden- eller udenlandske pengeeffekter, så og af udestående fordringer og af kapitaler, udlånte her i landet eller i udlandet, med eller uden pant, mod eller uden forskrivning. Som udbyttet af aktier og andelsbeviser skal anses alt, hvad der af vedkommende selskab er udbetalt aktionærer eller andelshavere som en del af det af selskabet i sidste eller i tidligere regnskabsår indtjente overskud, hvad enten udbetalingen finder sted som dividende, som udlodning ved selskabets likvidation eller lignende eller ved udstedelse af friaktier. Friaktier, der tildeles et selskabs aktionærer, bliver at henregne til modtagerens indkomst med et beløb, svarende til deres pålydende, og i tilfælde, hvor aktier udstedes mod vederlag, som dog er mindre end deres pålydende, skal et beløb, svarende til forskellen mellem tegningskursen og aktiernes pålydende, ligeledes medregnes til modtagerens skattepligtige indkomst.

..."

Af artikel 4, stk. 1, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 11. november 1980 mellem Danmark og Storbritannien fremgår:

"Art. 4

Skattemæssigt hjemsted

Stk. 1. I denne overenskomst betyder udtrykket "en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat", enhver person, som i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig der på grund af hjemsted, bopæl, ledelsens sæde eller ethvert andet lignende kriterium. Udtrykket omfatter dog ikke en person, som er skattepligtig i denne stat udelukkende af indkomst fra kilder i eller formue, der beror i denne stat."

Følgende fremgår af artikel 22, stk. 2, litra f, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien:

"f) I tilfælde hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst, som i overensstemmelse med bestemmelserne i denne overenskomst kun kan beskattes i Det Forenede Kongerige, kan Danmark medregne denne indkomst i beskatningsgrundlaget, men skal indrømme et fradrag i indkomstskatten for den del af indkomstskatten, som svarer til den indkomst, der hidrører fra det Forenede Kongerige."

Af artikel 15, stk. 1 og 4, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien fremgår:

"Personligt arbejde i tjenesteforhold

Stk. 1. Såfremt bestemmelserne i artiklerne 16, 18, 19 og 20 i denne overenskomst ikke medfører andet, kan gage, løn og andet lignende vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold oppebåret af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kun beskattes i denne stat, medmindre arbejdet er udført i den anden kontraherende stat. Er arbejdet udført der, kan det vederlag, som oppebæres herfor, beskattes i denne anden stat.

...

Stk. 4. Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel kan vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold udøvet om bord på et skib eller luftfartøj, der anvendes i international trafik, kun beskattes i den kontraherende stat, hvor foretagendet, der driver skibet eller luftfartøjet, er hjemmehørende, under forudsætning af at sådant vederlag er skattepligtigt i denne kontraherende stat.

I tilfælde hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold udøvet om bord på et luftfartøj, der drives i international trafik af konsortiet [virksomhed2], kan sådant vederlag kun beskattes i Danmark."

Det fremgår af Landsskatterettens afgørelse af 24. november 2017, offentliggjort som SKM2017.701.LSR, at en pilot, der arbejdede med luftfart i international trafik for et luftfartsselskab, der havde hovedsæde i England, og som måtte anses for resident i England, kunne få exemptionslempelse for den i England optjente løn i henhold til dobbeltbeskatningsaftalens artikel 15. Klageren var anset for fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, stk. 1. I afgørelsen er gengivet de engelske skattemyndigheders brev af 16. januar 2017 til SKAT, og heraf fremgår bl.a. følgende:

"On 7 December 2016 I received a request for mutual procedure assistance in relation to an ongoing dispute regarding the tax years 2012 and 2013 which is likely to result in taxation not in accordance with the convention. (Copy of correspondence is attached for information).

(...) is employed as a pilot by G1, a UK based company.

Under United Kingdom the taxpayer has declared himself as resident in the UK for the tax years 2011/12,2012/13 and 2013/14 and reported his worldwide income on his tax returns and was assessed accordingly. The employment income from G1 is the subject of this matter.

I understand under Danish tax legislation (...) is also regarded as resident and treaty resident due to his ties with Denmark. I understand he has a permanent home in Denmark and his wife and family reside in Denmark. From my understanding there appears to be no dispute that (...) is resident in the UK but treaty resident in Denmark.

As I have already mentioned (...) is employed as a pilot with G1 during the period in dispute, however it appears the Danish tax authority may have been provided with some misinformation regarding the extent of his liability to tax in the UK.

The advice previously provided appears to reflect the position under Article 15(1) of the UK/Denmark convention, but fails to consider the facts of the case and in particular Article 15(4).

As (...) is employed as a pilot his employment income should be viewed in accordance with Article 15(4) which states

"Notwithstanding the proceeding provisions of this Article, remuneration derived in respect of an employment exercised abroad a ship or aircraft operated in international traffic shall be taxable only in the Contracting state of which the enterprise operating the ship or aircraft is a resident provided that such remuneration is subject to tax in that contracting state."

I am of the opinion that since (...) employment as a pilot is undertaken abroad an aircraft all his employment income should only be taxable in the UK, which is the state which the enterprise is resident in accordance with Article 15(4).

(...) has completed self-assessment returns for the years involved and has declared his employment income from G1 within the said return. Accordingly I can confirm that his employment income has been subjected to tax in the UK.

..."

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Lempelse

Landsskatteretten lægger ved sagens afgørelse til grund, at klageren i indkomståret 2021 var fuldt skattepligtig til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, og skattemæssigt hjemmehørende i Danmark i henhold til artikel 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 11. november 1980 mellem Danmark og Storbritannien, og at han i England havde skattemæssig status som resident.

Det fremgår af artikel 15, stk. 1, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 11. november 1980 mellem Danmark og Storbritannien, at gage, løn og lignende vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold oppebåret af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kun kan beskattes i denne stat, medmindre arbejdet er udført i den anden kontraherende stat. Er arbejdet udført der, kan det vederlag, som oppebæres herfor, beskattes i denne anden stat.

Det fremgår endvidere af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 15, stk. 4, 1. pkt., at uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel kan vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold udøvet om bord på et luftfartøj, der anvendes i international trafik, kun beskattes i den kontraherende stat, hvor foretagendet, der driver luftfartøjet, er hjemmehørende, under forudsætning af at sådant vederlag er skattepligtigt i denne kontraherende stat.

Landsskatteretten har i SKM2017.701.LSR lagt til grund, at de engelske skattemyndigheder anser en resident person, der udfører arbejde om bord på et luftfartøj i international trafik, for et i Storbritannien hjemmehørende luftfartsselskab, for skattepligtig til England af den pågældende lønindkomst i henhold til interne britiske skatteregler.

Landsskatteretten finder herefter, at klageren ved skatteberegningen for indkomståret 2021 er berettiget til exemptionslempelse i henhold til artikel 22, stk. 2, litra f, jf. artikel 15, stk. 4, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 11. november 1980 mellem Danmark og Storbritannien for den udenlandske lønindkomst fra Luftfartsselskabet [virksomhed1]. Landsskatteretten har lagt vægt på, at klageren har fremlagt dokumentation fra de engelske myndigheder, som bekræfter, at klageren siden 2018 har haft skattemæssigt hjemsted i Storbritannien og har været skattepligtig af sin lønindkomst i landet.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse i overensstemmelse hermed.

Skattestyrelsen anmodes om at foretage den talmæssige opgørelse.