|
|
Kendelse af 15-04-2025 - indlagt i TaxCons database den 19-05-2025
Journalnr. 24-0043026
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Indkomståret 2019 | |||
Efterbetaling af indeholdelsespligtig A-skat | 301.769 kr. | 0 kr. | Forhøjes til 373.088 kr. |
Efterbetaling af indeholdelsespligtig AM-bidrag | 41.189 kr. | 0 kr. | Forhøjes til 58.986 kr. |
Faktiske oplysninger
[virksomhed1], CVR-nr. [...1], herefter benævnt virksomheden, blev den 19. september 2016 stiftet af [person1], herefter benævnt klageren. Virksomheden har været registreret under branchekoden 433200 "Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed". Klageren var fuldt ansvarlig deltager i virksomheden i perioden 19. september 2016 til 19. juni 2020, hvor virksomheden ophørte.
Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister har virksomheden i den påklagede periode været registreret med mellem 2-5 medarbejdere, fordelt på mellem 2-5 årsværk.
Virksomheden har for indkomståret 2019 angivet følgende lønudgifter:
Indkomstår | Angivet beløb |
2019 | 1.153.641 kr. |
Sagsforløb
Skattestyrelsen har i forbindelse med kontrol af virksomhedens underleverandører den 8. juli 2022 anmodet klageren om at fremsende saldobalance, kontospecifikationer, grundbilag, herunder timesedler vedrørende salg- og underleverandører, aftaler med samarbejdspartnere og kontaktoplysninger herpå samt kontoudtog for en række konti for perioden 1. januar 2019 -19. juni 2020.
Klageren har ikke fremsendt materialet, hvorfor Skattestyrelsen den 15. august 2022 har anmodet [finans1] om at fremsende virksomhedens kontoudtog.
Den 17. august 2022 har Skattestyrelsen modtaget virksomhedens kontoudtog fra [finans1].
Skattestyrelsen har henholdsvis den 22. august 2022, den 7. september 2022 og den 19. september 2022 anmodet [finans1] om at fremsende virksomhedens bankkontoudtog med kontonummer [...22] for perioden 1. januar 2019 -19. juni 2020.
Den 13. september 2022 og den 27. september 2022 har Skattestyrelsen modtaget virksomhedens bankkontoudtog.
Skattestyrelsen har den 10. oktober 2022 udsendt forslag vedrørende ændring af virksomhedens momstilsvar for afgiftsperioderne 1.-2. halvår 2019 og 1. halvår 2020.
Det fremgår af Skattestyrelsens sagsnotat, at Skattestyrelsen den 19. december 2022 har modtaget bilagsmateriale, herunder fakturaer og saldobalance samt kontokort for 2019 og 2020.
Skattestyrelsen har den 6. januar 2023 udsendt et nyt forslag til afgørelse vedrørende ændring af virksomhedens indeholdelsespligtige A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for indkomstårene 2019 og 2020. Ændringerne skyldes, at Skattestyrelsen havde modtaget bilagsmateriale i sagen.
Klagerens repræsentant har den 27. februar 2023 fremsendt bemærkninger til Skattestyrelsen forslag til afgørelse af 6. januar 2023.
Skattestyrelsen har den 6. marts 2023 udsendt afgørelse vedrørende ændring af virksomhedens A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for indkomstårene 2019 og 2020. Skattestyrelsen har vurderet, at alle fakturaerne vedrører indkomståret 2019, idet der ikke har været omsætning i virksomheden i 2020.
Som følge af heraf har Skattestyrelsen forhøjet virksomhedens indeholdelsespligtige A-skat og arbejdsmarkedsbidrag med i alt 342.958 kr. for indkomståret 2019. Forhøjelsen er en konsekvens af, at Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for købsmoms til virksomhedens udgifter til underleverandørerne [virksomhed2] og [virksomhed3].
Skattestyrelsen har opgjort forhøjelsen af virksomhedens A-skat og arbejdsmarkedsbidragsåledes:
2019 | ||
AM-bidrag | 580.860 kr. * 8 % | 41.189 kr. |
A-skat | (589.860 kr. - 41.189 kr.) * 55 % | 301.769 kr. |
Efterbetaling af AM-bidrag og A-skat | 342.958 kr. |
For så vidt angår de angivne underleverandører, gør følgende forhold sig gældende:
[virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...2], herefter [virksomhed2], blev stiftet den 1. oktober 2019 af ApS [virksomhed4], CVR-nr. [...3]. I perioden fra stiftelsen til den 7. november 2019 var [person2] direktør, hvorefter [person3] tiltrådte som direktør. [virksomhed2] var registreret under branchekoden 702200 "Virksomhedsrådgivning og anden rådgivning om driftsledelse" og bibranchen 811000 "Kombinerede serviceydelser". [virksomhed2] havde til formål at drive konsulentvirksomhed, personalerekruttering, servicevirksomhed samt hermed beslægtet virksomhed. Konkursdekret blev afsagt den 12. november 2020, og [virksomhed2] blev den 16. juli 2021 opløst efter konkurs.
Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister har [virksomhed2] ikke haft registreret ansatte.
Virksomheden har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed2] fremlagt følgende 10 fakturaer:
Fakturadato | Fakturanr. | Beløb ekskl. moms | Moms | Beløb inkl. moms |
04-11-2019 | [...]163 | 76.510 kr. | 19.128 kr. | 95.638 kr. |
04-11-2019 | [...]209 | 40.250 kr. | 10.063 kr. | 50.313 kr. |
01-01-2020 | [...]238 | 37.580 kr. | 9.395 kr. | 46.975 kr. |
01-01-2020 | [...]239 | 12.950 kr. | 3.238 kr. | 16.188 kr. |
01-01-2020 | [...]221 | 39.490 kr. | 9.873 kr. | 49.362 kr. |
01-01-2020 | [...]222 | 10.150 kr. | 2.538 kr. | 12.688 kr. |
02-01-2020 | [...]286 | 24.150 kr. | 6.038 kr. | 30.188 kr. |
02-01-2020 | [...]287 | 26.040 kr. | 6.510 kr. | 32.550 kr. |
07-02-2020 | [...]457 | 45.550 kr. | 11.388 kr. | 56.937 kr. |
10-02-2020 | [...]456 | 50.450 kr. | 12.613 kr. | 63.063 kr. |
I alt | 363.120 kr. | 90.784 kr. | 453.902 kr. |
Fakturateksterne er "Tømreropgave... ". Endvidere fremgår det af fakturaerne, at der ved betaling skal anføres det ordrenummer, som er anført på fakturaerne, og at betaling skal ske til [finans2] med kontonummer [...30].
Virksomheden har desuden fremlagt timesedler. Ingen af navnene på timesedlerne går igen på de 10 fakturaer.
Af virksomhedens kontoudtog fra [finans1] med kontonummer [...22] fremgår følgende betaling fra virksomheden til [virksomhed2]:
Betalingsdato | Underleverandør | Beløb ekskl. moms | Moms | Beløb inkl. moms |
10-01-2020 | [virksomhed2] ApS | 32.900 kr. | 8.225 kr. | 41.125 kr. |
I alt | 32.900 kr. | 8.225 kr. | 41.125 kr. |
Virksomheden har ikke fremlagt andet materiale som dokumentation for samhandlen med [virksomhed2].
Ifølge Skattestyrelsens oplysninger er der faldet dom, hvorefter [virksomhed2] har overtrådt straffelovens bestemmelser om hvidvask har udstedt fiktive fakturaer udelukkende til brug for svig. Derudover har en af de dømte forklaret, at han for [virksomhed2] har medvirket til hvidvask ved at udfærdige fakturaer og sende dem til de selskaber, han fik oplyst via en krypteret telefon.
[virksomhed3] ApS, CVR-nr. [...4], herefter [virksomhed3], blev stiftet den 8. september 2015 af [virksomhed5] ApS, CVR-nr. [...5]. I perioden 24. august 2018 til 31. januar 2019 var [person4] direktør, hvorefter [person5] tiltrådte som meddirektør. [person4] fratrådte direktionen den 31. maj 2019. [person5] fratrådte den 12. november 2019 som direktør, hvorefter [person6] tiltrådte som direktør. [virksomhed3] var registreret under branchekoden 821100 "Kombinerede administrationsserviceydelser" samt bibrancherne 811000 "Kombinerede serviceydelser" og 466300 "Engroshandel med maskiner til minedrift og bygge- og anlægsvirksomhed". [virksomhed3] havde til formål at drive restaurant samt dermed beslægtet virksomhed. Konkursdekretet blev afsagt den 19. januar 2021, og [virksomhed3] blev den 18. juli 2022 opløst efter konkurs.
Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister har [virksomhed3] ikke haft registreret ansatte.
Virksomheden har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed3] fremlagt følgende fire fakturaer:
Fakturadato | Fakturanr. | Beløb ekskl. moms | Moms | Beløb inkl. moms |
16-10-2019 | 11193 | 48.640 kr. | 12.160 kr. | 60.800 kr. |
21-10-2019 | 11876 | 45.540 kr. | 11.385 kr. | 56.925 kr. |
21-10-2019 | 11898 | 40.260 kr. | 10.065 kr. | 50.325 kr. |
09-12-2019 | 11855 | 59.400 kr. | 14.850 kr. | 74.250 kr. |
I alt | 193.840 kr. | 48.460 kr. | 242.300 kr. |
Fakturateksterne er "Leje af mandskab" og "Pris ifølge aftale". Endvidere fremgår det, at der ved betaling skal anføres den referencekode, som er anført på fakturaerne, og at betaling skal ske til [finans2] med kontonummer [...30].
Virksomheden har desuden fremlagt timesedler. Ingen af navnene på timesedlerne går igen på de fire fakturaer.
Virksomheden har fremlagt en underleverandøraftale mellem [virksomhed3] og virksomheden dateret og underskrevet den 15. juni 2019. Underleverandøraftalen er underskrevet af [person5] og klageren. Formålet med aftalen "Underleverandørens levering af konsulentydelser i forbindelse med Leverandørens udførelse af konsulentarbejde for kunde/kundes kunde. Art, omfang, honorar, tidsperiode m.m. vedrørende Underleverandørens levering af konsulentydelser beskrives i separat opgavetillæg (i det følgende "opgaven")". Det fremgår af aftalen, at honorar er fastsat i "opgaven". Endelig er der punkter om kunde- og fortrolighedsklausul, opsigelse og misligholdelse.
Virksomheden har ikke fremlagt andet materiale for samhandlen med [virksomhed3].
Ifølge Skattestyrelsens oplysninger er der faldet dom, hvorefter [virksomhed3] har overtrådt straffelovens bestemmelser om hvidvask og har udstedt fiktive fakturaer udelukkende til brug for svig. Derudover har en af de dømte forklaret, at han for [virksomhed3] har medvirket til hvidvask ved at udfærdige fakturaer og sende dem til de selskaber, han fik oplyst via en krypteret telefon. En anden af de dømte har forklaret, at [virksomhed3] var et stråmandsselskab.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har foretaget skønsmæssig ansættelse af virksomhedens manglende indeholdelse af AM-bidrag til 41.189 kr. og A-skat til 301.769 kr., i alt 342.958 kr. for indkomståret 2019.
Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført:
"...
2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Virksomheden har en omsætning eksklusiv moms på 3.859.279 kr. i 2019 og 0 kr. i 2020 i henhold til saldobalancen og lønudgifter på henholdsvis 1.153.641 kr. for 2019 og 82.371 kr. for 2020. Virksomhedens omsætning vedrører mandskabsudlejning.
Det er konstateret, at fakturaerne fra [virksomhed3] ApS og [virksomhed2] ApS er fiktive fakturaer i henhold til punkt 1.4.
På baggrund af Skattestyrelsens kontrolsager på de øvrige underleverandører, kan Skattestyrelsen konstateret, at der efteropkrævet A-skat og am-bidrag i disse selskaber, hvorfor der ikke beregnes et krav i din virksomhed for disse selskaber.
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at overførsler til ovenstående underleverandører reelt er sket med henblik på tilbageførsel af beløb til din virksomhed, for at kunne aflønne personale uden angivelse og tilbageholdelse af A-skat og am-bidrag.
Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at der til oppebæring af selskabets opgjorte omsætning, er afholdt lønninger ud over det angivne, uden der er sket indberetning til eIndkomst, og uden indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.
Skattestyrelsen har på denne baggrund beregnet A-skat og am-bidrag af summen af de fiktive fakturaer, som er angivet nedenfor. Skattestyrelsen har vurderet, at alle fakturaerne vedrører 2019, idet der ingen omsætning er i 2020.
Der er således ikke afregnet A-skat og am-bidrag i henhold til gældende regler.
Selskabet er pligtig til at indeholde A-skat og am-bidrag i de ansattes løn efter kildeskattelovens § 46, stk. 1 samt arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.
Selskabet er pligtig til at opgøre bidragsgrundlaget og beregne arbejdsmarkedsbidrag ved enhver udbetaling af arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst ifølge kildeskattelovens § 49 B, stk. 1 og efter kildeskattelovens § 69 og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7 hæfter virksomheden for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af de ansattes løn.
Dato | Fiktive fakturaer (leverandører) | Beløb i kr. inkl. moms | Moms i kr. | Beløb i kr. ekskl. moms |
16.10.2019 | [virksomhed3] ApS | 60.800 | 12.160 | 48.640 |
09.12.2019 | [virksomhed3] ApS | 74.250 | 14.850 | 59.400 |
10.12.2019 | [virksomhed3] ApS | 56.925 | 11.385 | 45.540 |
11.12.2019 | [virksomhed3] ApS | 50.325 | 10.065 | 40.260 |
06.01.2020 | [virksomhed2] ApS | 95.638 | 19.128 | 76.510 |
09.01.2020 | [virksomhed2] ApS | 50.313 | 10.063 | 40.250 |
10.01.2020 | [virksomhed2] ApS | 41.125 | 8.225 | 32.900 |
14.01.2020 | [virksomhed2] ApS | 49.363 | 9.873 | 39.490 |
14.01.2020 | [virksomhed2] ApS | 12.688 | 2.538 | 10.150 |
16.01.2020 | [virksomhed2] ApS | 46.975 | 9.395 | 37.580 |
16.01.2020 | [virksomhed2] ApS | 16.188 | 3.238 | 12.950 |
24.01.2020 | [virksomhed2] ApS | 30.188 | 6.038 | 24.150 |
24.01.2020 | [virksomhed2] ApS | 32.550 | 6.510 | 26.040 |
10.02.2020 | [virksomhed2] ApS | 56.938 | 11.388 | 45.550 |
11.02.2020 | [virksomhed2] ApS | 63.063 | 12.613 | 50.450 |
737.329 | 147.469 | 589.860 |
Skattestyrelsen har opgjort følgende beregningsgrundlag for 2019:
Beregning af am-bidrag og A-skat | Kr. |
Am-bidrag 8 % af 589.860 kr. | 41.189 |
A-skat 55 % af (589.860 kr. - 41.189 kr.) = 548.671 kr. | 301.769 |
Efterbetaling af am-bidrag og A-skat | 342.958 |
Da Skattestyrelsen ikke er vidende om præcis, hvornår lønningerne er udbetalt, fordeles den opgjorte løn ligeligt pr. måned på månederne oktober, november og december. Beløbet i december er lidt højere pga. øreafrunding.
Opgørelse af betalinger
Am-bidrag | 41.189/3 = 13.729 kr. (afrundet i december 13.731 kr.) |
A-skat | 301.769/3 = 100.589 kr. (afrundet i december 100.591 kr.) |
..."
Udtalelse fra Skattestyrelsen
I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 1. november 2023 udtalt:
"...
I forhold til forældelsesfrist er det fortsat Skattestyrelsens vurdering, at kendskabstidspunktet fortsat er den dag, hvor vi har modtaget virksomhedens bankkontoudtog. Årsagen til dette er, at det først er på dette tidspunkt, at vi kan konstatere, at virksomheden har betalt fakturaerne.
Det er Skattestyrelsens vurdering, at der er bevist, at der er skærpet bevisbyrde for virksomheden i forhold til de fratrukket fakturaer. Det er Skattestyrelsens vurdering, at virksomheden ikke har løftet denne bevisbyrde, da de ikke kan dokumentere, hvem som har udført arbejdet fra de pågældende selskaber.
Det er også uvedkommende for sagen, at virksomheden var i god tro i henhold til SKM 2019.231.HR.
..."
Klagerens opfattelse
Virksomhedens repræsentant har nedlagt påstand om, at det ikke er med rette, at Skattestyrelsen har pålagt virksomheden efterbetaling af indeholdelsespligtig A-skat og AM-bidrag for i alt 342.958 kr. for indkomståret 2019.
Til støtte for påstanden er bl.a. anført:
"...
Kundskabstidspunktet
2.2 I forbindelse med aktindsigt anmodning den 26. januar 2023 adspurgte undertegnede Skattestyrelsen, hvornår Skattestyrelsen var kommet til kendskab om, at en del af virksomhedens underleverandører var fiktive.
2.3 Skattestyrelsen svarede følgende:
"Oplysningerne om [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS er tilgået sagen, den dag, hvor sagen er påbegyndt, hvilket er den 18. maj 2022. Det første forslag blev sendt den 10. oktober 2022.
Oplysningerne om [virksomhed6], [virksomhed7] ApS, [virksomhed8] ApS og [virksomhed9] ApS har vi først fået kendskab til efter vi har modtaget fakturaerne fra [virksomhed1] den 19. december 2022, hvorefter der den 6. januar 2023 blev sendt et fornyet forslag."
2.4 Der er dog ikke sammenhæng mellem det anførte af Skattestyrelsen, og sagsakterne i forbindelse med min anmodning af den 26. januar 2023.
2.5 Følgende fremgår af akt 01 sagsnotat:
Baggrund for opstart af sag:
"Vi har kontroloplysninger om brug af fiktive underleverandører."
" De øvrige underleverandører, som er anvendt, er kontrolleret i forhold til kontroller Skat har udført på selskaberne. Der er en del selskaber, som har anvendt sort arbejdskraft. Selskaberne har reelt drift. Kravet på A-skat m.v. er rettet i underleverandørselskaberne, hvorfor vi ikke beregner A-skat m.v. af de fakturaer."
Følgende fremgår af forslag til afgørelsen:
"Det fremgår af virksomhedens bankkonti, at der er overført 242.300 kr. til [virksomhed3] ApS og 495.029 kr. til [virksomhed2] ApS. Skattestyrelsen har på baggrund af kontrolsager på ovenstående selskaber konstateret, at der er tale om fakturafabrikker eller fiktive selskaber. Derudover er der afsagt dom i sagen, hvor en af de tiltalte har indrømmet, at selskabernes eneste formål var at flytte penge til udlandet."
2.6 På baggrund af det anførte har Skattestyrelsen været bekendt med, at [virksomhed1] havde anvendt disse underleverandører før 18. maj 2022, ellers havde Skattestyrelsen ikke udtaget [virksomhed1] til kontrol.
2.7 Jeg afventer således Skattestyrelsens bemærkninger herom, idet kundskabstidspunktet således vil være gældende fra det tidspunkt Skattestyrelsen har foretaget sine kontroller.
2.8 Jeg skal således anmode Skattestyrelsen om at fremsende datoer på de dage følgende kontroller er sket.
2.9 Det fremgår nemlig af Skatteforvaltningsloven § 31 stk. 1., at forældelsesfristen er den sædvanlige 3 års frist. Dog er der en undtagelse i § 32 stk. 1 nr. 3, som tillader Skattestyrelsen at behandle moms selvom 3 års fristen er udløbet.
2.10 For 1. halvår 2019 var 3 årsfristen udløbet i forbindelse med kontrolsagen. Det er derfor relevant at få fremlagt, hvornår Skattestyrelsen fik kendskab til forhold omkring underleverandørerne. Det skal bemærkes, at Skattestyrelsen havde fået kendskab til underleverandører før 18. maj 2022 jf. Skattestyrelsens egne notater.
Materiale indhold
2.11 Selskabet tager indledningsvist skarpt afstand fra Skattestyrelsens antagelse om, at Selskabet skulle have været vidende om svindel, herunder bl.a. momssvindel, fra visse af dets leverandører. Dette er ikke tilfældet.
2.12 Ved gennemgang af sagen bemærkes det, at Skattestyrelsen nægter fradrag for købsmoms for selskabet, som efter Skattestyrelsens opfattelse skulle have ageret som faktura fabrikker (Herefter "Leverandørselskaberne")
...
2.14 Det bemærkes endvidere, at der i Skattestyrelsens Forslag ikke forelægger én eneste form for dokumentation for Skattestyrelsens nedlagte synspunkt om, at Selskabet vidste, at der angiveligt blev bedrevet svindel fra pågældende Leverandørselskaber.
2.15 Skattestyrelsen ses ikke at have hverken dokumenteret eller sandsynliggjort, at Selskabet har været vidende om potentiel svindel, så sagen beror af samme årsag på en vurdering af hvad Selskabet med rette burde have vidst, eller undersøgt nærmere grundet mistænkelige objektive forhold eller indicier.
2.16 Det gøres gældende, at Selskabet har modtaget reelle ydelser for samtlige fakturaer udstedt til Selskabet af pågældende Leverandørselskaber.
...
2.19 Det skal desuden bemærkes, at det er normalt inden for byggebranchen, at man benytter mange forskellige underleverandører på sine byggeprojekter. I nogle tilfælde forelægger der skriftudveksling forud for aftalerne med underleverandørerne, men i de fleste tilfælde ringer hovedentreprenøren blot til underleverandøren, som derefter sender mandskab ud til pladsen. Derefter afleverer mandskabet timesedler for det udførte arbejde, og på den baggrund sker der fakturering.
...
3.10 Det gøres derfor gældende, at Leverandørselskabernes manglende indgivelse af moms, samt deres måde at drive forretning på i øvrigt, ikke kan komme Selskabet til skade.
Sammenfatning
3.11 Virksomheden har ud fra ovenstående løftet bevisbyrden for hvorfor der ikke med rette kan ske den i Forslaget angivne ændring af moms samt forhøjelse af Virksomhedens skattepligtigt indkomst
3.12 Det faktum, at Leverandørselskaberne er under mistanke for, i nogle tilfælde at have udstedt proforma fakturaer og begået momssvindel, berettiger ikke til Skattestyrelsen generelle nægtelse af momsfradrag for Selskabet. Skattestyrelsen har ikke løftet sin bevisbyrde ift. hvilke indicier, objektive forhold, eller omstændigheder i øvrigt, som ifølge Skattestyrelsen burde have hjemlet en udvidet undersøgelsespligt hos Virksomheden.
3.13 Skattestyrelsen har ej heller løftet bevisbyrden for, hvorfor Virksomheden efter Skattestyrelsens opfattelse skulle have været vidende om svindel hos visse af dets leverandører, ligesom det for Virksomheden fortsat er uvist, om der overhovedet er faldet dom eller afgørelse vedr. pågældende momssvindel hos Leverandørselskaberne.
3.14 Sidstnævnte er ikke så relevant, eftersom transaktionerne mellem Virksomheden og Leverandørselskaberne har været både reelle og korrekte. Hvorvidt Leverandørselskaberne efterfølgende har afregnet moms korrekt, er ikke Virksomhedens ansvar.
..."
Retsmøde
Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling
Skattestyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling:
"...
Skattestyrelsen er på alle punkter enig i Skatteankestyrelsens indstilling i sagen.
Skattestyrelsen tiltræder dermed Skatteankestyrelsens indstilling om at forhøje klagerens virksomheds indeholdelsespligtige A-skat og arbejdsmarkedsbidrag til samlet 432.075 kr. for indkomståret 2019.
Dette indebærer en skærpelse i forhold til Skattestyrelsens afgørelse, hvor klagerens virksomheds indeholdelsespligtige A-skat og arbejdsmarkedsbidrag er ansat til samlet 342.958 kr. for indkomståret 2019. Klageren er af Skatteankestyrelsen blevet oplyst om, at det er muligt at tilbagekalde klagen.
Det fremgår af Skatteankestyrelsens indstilling, at Landsskatteretten skal tage stilling til, hvorvidt det er med rette, at Skattestyrelsen har pålagt klagerens virksomhed efterbetaling af indeholdelsespligtig A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af udgifter til underleverandører i indkomståret 2019 på i alt 342.958 kr.
Derudover fremgår det af Skatteankestyrelsens indstilling i sagen, at den i klagesagen med Skatteankestyrelsens sagsnummer [sag1] vedrørende virksomhedens momstilsvar for perioden fra den 1. januar 2019 til den 30. juni 2020 har indstillet stadfæstelse af Skattestyrelsens afgørelse for så vidt angår fradrag for udgifter afholdt til underleverandørerne [virksomhed2] og [virksomhed3], og indstillet ændring af den samlede efterbetaling af købsmoms, fordi virksomhedens fakturaer til de angivne underleverandører anses for at være fiktive, og der som følge heraf ikke kan godkendes fradrag for købsmoms af virksomhedens udgifter hertil.
Skattestyrelsen har i sin udtalelse i sagen med Skatteankestyrelsens sagsnr. [sag1] tilsluttet sig Skatteankestyrelsens indstilling herom, og dermed også tilsluttet sig den indstillede skærpelse af Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.
Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen i, at virksomhedens udgifter ikke dækker over reelle leverancer.
Dette blandt andet henset til, at fakturaerne lider af indholdsmæssige mangler, at [virksomhed2] og [virksomhed3] ifølge Det Centrale Virksomhedsregister ikke har været registreret med ansatte på fakturatidspunkterne, der gør det muligt at levere de fakturerede ydelser, samt begge af underleverandørerne er opløst efter konkurs, og at deres direktører er dømt for hvidvask.
Skattestyrelsen henviser til begrundelsen i afgørelsen samt til det til afgørelsen vedlagte Bilag 2 med beskrivelse af virksomhedens underleverandører
Derudover er Skattestyrelsen enig med Skatteankestyrelsen i, at virksomhedens overførsler til henholdsvis [virksomhed2] og [virksomhed3] dækker over overførsler til en ukendt personkreds for arbejde udført på vegne af virksomheden. Derfor er det også med rette at Skattestyrelsen har pålagt klagerens virksomhed efterbetaling af indeholdelsespligtig af arbejdsmarkedsbidrag og A-skat.
For så vidt angår hæftelsen jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7, er Skattestyrelsen enig med Skatteankestyrelsen i, at der ud fra sagens oplysninger ikke har foreligget en sådan uklarhed om virksomhedens indeholdelsespligt, at virksomheden kan fritages for hæftelsesansvar for den manglende indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag og A-skat. Virksomheden er således bekendt med, at der har været udført arbejde for den.
Klagerens virksomhed hæfter derfor for arbejdsmarkedsbidrag og A-skat i henhold til fakturaerne fra underleverandørerne samt de 4 betalinger til [virksomhed2], hvor der ikke er fremlagt fakturaer. Da der ikke er oplysninger om, at virksomheden har modtaget skattekort, bikort eller frikort, skulle der være indeholdt 55 % af den udbetalte A-skat og 8 % i arbejdsmarkedsbidrag.
For så vidt angår beregningen af virksomhedens yderligere lønudgifter har Skattestyrelsen i sin afgørelse lagt fakturarens nettobeløb til grund for beregningsgrundlaget.
Af de grunde, der er anført af Skatteankestyrelsen i indstillingen er Skattestyrelsen enig, at det er fakturabeløbet i sin helhed skal udgøre beregningsgrundlaget, svarende til fakturaernes bruttobeløb. Dette er en konsekvens af, at fakturaerne anses for at være fiktive, hvorfor der heller ikke er tale om levering mod vederlag. Det på fakturaerne anførte momsbeløb falder derfor uden for momslovens anvendelsesområde.
Skattestyrelsen tiltræder derfor Skatteankestyrelsens skønsmæssige opgørelse af skyldig indeholdelsespligtigt arbejdsmarkedsbidrag og A-skat, og tiltræder dermed at klagerens virksomheds indeholdelsespligtige arbejdsmarkedsbidrag og A-skat herefter udgør samlet 432.075 kr. for indkomståret 2019.
Som allerede anført ovenfor indebærer dette en skærpelse i forhold til Skattestyrelsens afgørelse, hvor klagerens virksomheds indeholdelsespligtige arbejdsmarkedsbidrag og A-skat er ansat til samlet 342.958 kr. for indkomståret 2019.
..."
Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse
Klagerens repræsentant har ikke fremsat bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse.
Indlæg under retsmødet
Klagerens repræsentant fastholdt påstanden om, at Skattestyrelsens forhøjelse af virksomhedens indeholdelse af AM-bidrag til 41.189 kr. og A-skat til 301.769 kr., samlet 342.958 kr. for indkomståret 2019 nedsættes til 0 kr. i overensstemmelse med de skriftlige indlæg. Det blev yderligere anført, at der er blevet fremlagt nyt materiale den 27. marts 2025, som indeholder fakturaer, underleverandøraftaler, timesedler mm. Materialet dokumenterer, at der er sket betaling for det udførte arbejde. Videre anførte repræsentanten, at Skattestyrelsen ikke kan lægge til grund, at underleverandørerne ikke har haft mandskab nok til at udføre det arbejde, der er leveret til virksomheden. Repræsentanten anførte, at Skattestyrelsen ikke har løftet bevisbyrden for, at de omhandlende ydelser ikke er leveret.
Skatteforvaltningen fastholdt indstillingen i overensstemmelse med tidligere udtalelser. Det blev yderligere anført, at det af repræsentanten fremsendte materiale af 27. marts 2025, ikke kan ændre herpå. Skattestyrelsen anførte, at underleverandøraftalerne er enslydende. Aftalerne indeholder ingen beskrivelse af arbejdets art eller omfang, der kan henføres til fakturaerne. Videre blev det anført, at der er uoverensstemmelser mellem timeantallene på timesedlerne og de fakturerede timer. Skattestyrelsen anførte, at virksomheden ikke har godtgjort, at arbejdet er blevet udført.
Landsskatterettens afgørelse
Sagen angår, om det er med rette, at Skattestyrelsen har pålagt virksomheden efterbetaling af indeholdelsespligtig A-skat og AM-bidrag af udgifter til underleverandører i indkomståret 2019 på i alt 342.958 kr.
Retsgrundlaget
Til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold. Dette følger af kildeskattelovens § 43, stk. 1.
I forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. Indeholdelsespligten ved udbetaling af A-indkomsten påhviler den, for hvem arbejdet udføres, jf. kildeskattelovens § 46, stk. 1.
Har den indeholdelsespligtige hverken modtaget skattekort, bikort eller frikort, skal der indeholdes 55 pct. af den udbetalte eller godskrevne A-indkomst, jf. kildeskattelovens § 48, stk. 7.
Endvidere følger det af arbejdsmarkedsbidragslovens § 1, at personer, der er skattepligtige her til landet, har pligt til at svare skat i form af arbejdsmarkedsbidrag til staten, samt at bidraget udgør 8 % af grundlaget.
Grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag for lønmodtagere m.v. er ethvert vederlag i penge eller naturalier, der kan henføres til personligt arbejde i ansættelsesforhold, herunder løn i opsigelsesperiode, løn under sygdom og barsel m.v., efterbetalinger, fratrædelsesgodtgørelser, efterløns- og pensionslignende ydelser m.v., når sådanne ydelser har sammenhæng med et tidligere ansættelsesforhold eller hverv. Det fremgår af arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 1.
Den, som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde skat, eller som indeholder denne med for lavt beløb, er over for det offentlige umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, medmindre virksomheden godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra virksomhedens side ved iagttagelse af bestemmelserne i kildeskatteloven. Det fremgår af kildeskattelovens § 69, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.
Kan størrelsen af det tilsvar, som påhviler virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen ansætte virksomhedens tilsvar skønsmæssigt. Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2.
Landsskatterettens begrundelse og resultat
Landsskatteretten har i klagesagen med sagsnummer [sag1] vedrørende virksomhedens momstilsvar for perioden 1. januar 2019 til 30. juni 2020 stadfæstet Skattestyrelsens afgørelse, for så vidt angår fradrag for udgifter afholdt til underleverandørerne [virksomhed2] og [virksomhed3], og ændret den samlede efterbetaling af købsmoms. Landsskatteretten har anset virksomhedens fakturaer til de angivne underleverandører for at være fiktive og har som følge heraf ikke godkendt fradrag for købsmoms af virksomhedens udgifter hertil.
Henset til, at fakturaerne lider af indholdsmæssige mangler, at [virksomhed2] og [virksomhed3] ifølge Det Centrale Virksomhedsregister ikke har været registreret med ansatte på fakturatidspunkterne, der gør det muligt at levere de fakturerede ydelser, at begge underleverandørerne er opløst efter konkurs, og at deres direktører er dømt for hvidvask, finder Landsskatteretten, at udgifterne til underleverandørerne ikke dækker over reelle leverancer.
Landsskatteretten finder, at virksomhedens overførsler til [virksomhed2] og [virksomhed3] dækker over overførsler til en ukendt personkreds for arbejde udført på vegne af virksomheden. Det er derfor med rette, at Skattestyrelsen har pålagt virksomheden efterbetaling af indeholdelsespligtig A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.
Ud fra sagens oplysninger har der ikke foreligget en sådan uklarhed om virksomhedens indeholdelsespligt, at virksomheden kan fritages for hæftelsesansvar for den manglende indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag og A-skat, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7. Virksomheden hæfter derfor for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i henhold til fakturaerne fra underleverandørerne samt betalingen til [virksomhed2], hvor der ikke er fremlagt faktura. Der henvises til Østre Landsrets dom af 7. november 2016, der er offentliggjort i SKM2017.117.ØLR.
Da der ikke er oplysninger om, at virksomheden har modtaget skattekort, bikort eller frikort, skulle der være indeholdt 55 % af den udbetalte A-skat og 8 % i arbejdsmarkedsbidrag.
Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens opgørelse af virksomhedens yderligere lønudgifter. Skattestyrelsen har i sin beregning af virksomhedens yderligere lønudgifter lagt fakturaens nettobeløb til grund for beregningsgrundlaget. Landsskatteretten har i den sammenholdte momssag anset fakturaerne for at være fiktive. Det har den konsekvens, at der ikke er tale om levering mod vederlag, hvorfor det på fakturaerne anførte momsbeløb falder uden for momslovens anvendelsesområde. Landsskatteretten finder derfor, at fakturabeløbet i sin helhed skal udgøre beregningsgrundlaget, det vil sige fakturabeløbene inkl. moms.
:
Beregningsgrundlag | 737.329 kr. |
AM-bidrag (8 % af 737.329 kr.) | 58.986 kr. |
A-skat (55* af (737.329 kr. - 58.986 kr.)) | 373.088 kr. |
I alt | 432.075 kr. |
Landsskatteretten forhøjer på den baggrund virksomhedens indeholdelsespligtige A-skat og arbejdsmarkedsbidrag til samlet 432.075 kr. for indkomståret 2019.
Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse.