Kendelse af 13-03-2025 - indlagt i TaxCons database den 10-04-2025

Journalnr. 24-0036520

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Momsfastsættelse 2019
1. halvår 2019
Grundlag for ekstraordinær genoptagelse	Nej	Ja	Nej
2. halvår 2019
Nedsættelse af momstilsvar	6.070 kr.	144.476 kr.	99.200 kr.

Faktiske oplysninger

[person1], herefter virksomhedsejeren, drev i 2019 virksomheden [virksomhed1] v/[person1] under CVR nr. [...1].

Skattestyrelsen har den 8. april 2022 forhøjet resultat af virksomhed for indkomstårene 2019 og 2020 med henholdsvis 1.119.289 kr. og 1.467.721 kr. Derudover er virksomhedens salgsmoms for 2019 og 2020 forhøjet med henholdsvis 219.656 kr. og 324.275 kr. Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for købsmoms for 2019 og 2020 med henholdsvis 255.811 kr. og 61.570 kr.

På baggrund af anmodning fra klageren om genoptagelse af momsfastsættelsen for 2019 og 2020 har Skattestyrelsen den 6. september 2022 truffet afgørelse om genoptagelse af momsfastsættelserne for 2019 og 2020, og nedsat momstilsvaret med 3.128 kr. for 2019 og 185.494 kr. for 2020.

Klageren har for anden gang den 1. marts 2023 anmodet Skattestyrelsen om at få genoptaget momsfastsættelserne for 2019 og 2020. I den forbindelse har klageren sendt et nyt regnskab til Skattestyrelsen.

Skattestyrelsen har den 3. marts 2023 bedt klageren om at fremsende dokumentation for de beløb, han mener ikke skal med i Skattestyrelsens opgørelse af virksomhedens omsætning.

Den 8. marts 2023 har klageren fremsendt forklaringer samt dokumentation for nogle af indsætningerne til Skattestyrelsen. Klageren har også oplyst Skattestyrelsen om, at han vil fremlægge yderligere dokumentation. For en række posteringer, herunder bl.a. postering nr. 5, 9, 16 og 20, har klageren oplyst, at de vedrører fakturaindbetalinger, som allerede indgår i regnskabet.

Den 9. marts 2023 har Skattestyrelsen anmodet om uddybende forklaringer og yderligere dokumentation.

Skattestyrelsen har samme dag spurgt ind til flere af forklaringerne og kommet med eksempler på, hvordan klagerens forklaringer kunne understøttes af dokumentation.

Den 17. april 2023 har Skattestyrelsen udsendt forslag til afgørelse.

Den 3. maj 2023 er klageren fremkommet med bemærkninger til Skattestyrelsens forslag til afgørelse og fremlagt yderligere dokumentation. I bemærkninger til forslaget har klageren bl.a. oplyst, at i forhold til fakturaerne er det klagerens opfattelse, at Skattestyrelsen ikke har fået alle de bilag, som var vedlagt, med i opgørelsen over virksomhedens omsætning. Klageren har oplyst, at han har vedlagt et godkendt og bankafstemt regnskab og en årsrapport, hvor bl.a. postering nr. 5, 9, 16 og 20 er medregnet. Klageren har oplyst, at disse posteringer er fakturaindbetalinger, som allerede er medtaget i regnskabet, og som der er fradragsberettigede bilag for. Klageren er ikke fremkommet med forklaringer til postering nr. 19 og 26.

Skattestyrelsen har i den påklagede afgørelse af 11. maj 2023 truffet afgørelse om ikke at genoptage virksomhedens momsansættelse for 1. halvår 2019 ekstraordinært. Virksomhedens salgsmoms for 2. halvår 2019 er nedsat med yderligere 6.070 kr.

Sammen med klagen over Skattestyrelsens afgørelse er der fremlagt følgende materiale:

·	Tilbud af 18. januar 2019 vedrørende [adresse1]
·	Tilbud af 16. april 2019 vedrørende [adresse2]
·	Tilbud af 16. september 2019 vedrørende [adresse3]
·	Fakturanr. 0239 af 29. november 2019 vedrørende [adresse4]
·	Fakturanr. 0233 af 13. september 2019 vedrørende [adresse5]
·	Fakturanr. 0236 af 12. juli 2019 vedrørende [adresse4]

I forbindelse med klagesagen er klageren fremkommet med bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse. Klageren har bl.a. oplyst, at klagesagen udelukkende er oprettet pga., at han ikke i tide har reageret over for Skattestyrelsen vedrørende de poster, der er medtaget i Skattestyrelsen opgørelse. Derudover er klageren fremkommet med en forklaring til hver enkelt postering. Forklaringerne til de enkelte posteringer er ikke tidligere oplyst til Skattestyrelsen.

Til postering nr. 5 har klageren oplyst, at beløbet på 231.000 kr. svarer til tilbud vedrørende [adresse1] af 18. januar 2019, hvor betalingen for opgaven har været opdelt i tre rater af 77.000 kr. Klageren har desuden oplyst, at når der kun er betalt 74.000 kr. for den sidste rate, kan det skyldes fravalg af opgave. Salgsmomsen af dette beløb udgør 46.200 kr.

Til postering nr. 9 og 20 har klageren oplyst, at det er tilbud, som ikke blev til noget. Salgsmomsen vedrørende disse fakturaer udgør 105.625 kr.

Til postering nr. 16 - fakturanr. 236 har klageren oplyst, at han fejlagtigt har udskrevet faktura i stedet for tilbud på nogle priser, som klageren skulle oplyse sin far om. Salgsmomsen vedrørende denne faktura udgør 8.406 kr.

Til postering nr. 19 - fakturanr. 233 har klageren oplyst, at bankindsætningen på 60.375 kr. er modtaget den 20. september 2019, og at kontantindsætningen, der modtaget den 21. oktober 2019, svarer til postering nr. 19 på 90.375 kr. Salgsmomsen på forskellen udgør 30.000 kr., hvoraf salgsmomsen udgør 6.000 kr.

Til postering nr. 26 har klageren oplyst, at den vedrører fakturanr. 0239, som kun er forberedt, men ikke udstedt i 2019. Fakturaen er effektueret og bogført i 2021, hvor den også fremgår af virksomhedens regnskab. Salgsmomsen vedrørende fakturaen udgør 30.800 kr.

Sammen med bemærkningerne til Skattestyrelsens udtalelse har klageren fremlagt følgende materiale:

·	Luftfoto af Klokkedybet
·	Budget vedrørende [adresse6]

Den 24. september er klagerens repræsentant fremkommet med bemærkninger til fornyet sagsfremstilling.

Der er vedlagt dom at 3. februar 2022, hvoraf fremgår, at klageren har gjort krav på et tilgodehavende på 154.000 kr. vedrørende arbejde udført i 2019, og at [virksomhed2] v/[person2] (klagerens far) har gjort krav på 215.625 kr. vedrørende ekstraarbejder udført i 2019 på en ejendom. Modparten har gjort krav på 130.000 vedrørende fejl og mangler ved det udførte arbejde. Sagen er anlagt den 21. februar 2020.

Derudover er der fremlagt en erklæring fra [virksomhed2] om, at fakturanr. 0236 på 42.027,69 alene er en kladde faktura, der aldrig er fremsendt.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at der ikke kan ske ekstraordinær genoptagelse af momsfastsættelsen for første halvår af 2019 og har nedsat momstilsvaret for andet halvår af 2019 med 6.070 kr.

Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført:

"

1. Genoptagelse

...

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

...

Moms

Vedrørende 2019 nedsætter vi salgsmomsen med 6.070 kr., hvilket svarer til ændringen i andet halvår, se vedlagte bilag. Første halvår er forældet, og derfor foretager vi ingen ændringer vedrørende dette.

...

Frister

Fristen for at anmode om ændring af afgiftstilsvaret var følgende jf. skatteforvaltningslovens § 31:

-	For første halvår 2019, den 2. september 2022.
-	For andet halvår 2019, den 2. marts 2023.

Det forhold, at der først nu den 1. marts 2023 indsendes oplysninger gør ikke at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er opfyldt for første halvår af 2019, efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 1-4. Der blev akkurat anmodet i tide, i forhold til momsen vedrørende andet halvår af 2019.

En borgers sociale, personlige eller økonomiske forhold vil normalt ikke i sig selv kunne bevirke, at der tillades genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Se eventuelt SKM2013.487.BR, hvor der ikke blev tilladt genoptagelse trods skilsmisse, søsters sygdom og faders dødsfald.

Betingelserne for, at du kan få ændret din skatte- og momsansættelse, står i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 og § 31, stk. 2, og undtagelsesbestemmelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8 og stk. 2 og § 32.

..."

Udtalelse fra Skattestyrelsen

I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 15. juni 2023 udtalt følgende:

"

Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

Der klages over at følgende er medtaget i 2019:

1. 18/1-19 [adresse1] 231.000 kr. Tilbud ([person3])

2. 16/4-19 [adresse2] 122.500 kr. Tilbud ([person4])

3. 12/7-19 Faktura 0236 42.028 kr. ([virksomhed2] v/[person2])

4. 13/9-19 Faktura 0233 90.375 kr. ([person5])

5. 16/9-19 Klokkedybet 405.625 kr. Tilbud ([person5])

6. 29/11-19 Faktura 0239 154.000 kr. ([person6] & [person7])

Nr. 1 - 19/3-19 er der en indsætning benævnt 'Regning [adresse1]' på 77.000 kr. Den 30/4-19 er der en indsætning benævnt 'FAKTURA Nr. 0230 2/3', som er vedrørende [person3] og [adresse1], på 77.000 kr. Den 12/6-19 er der en indsætning benævnt 'Faktura 0231 3/3' på 74.000 kr., som er vedrørende [person3] og [adresse1], på 74.000 kr. Samlet set giver det 228.000 kr., så det er sandsynligt, at det vedrører nr. 1, og at dette tilbud ikke skal være med i opgørelsen.

Nr. 2 - Her kan vi ikke finde fakturaer, som vedrører tilbuddet - muligvis et tilbud, der aldrig blev til noget, og som derfor ikke skal med i opgørelsen.

Nr. 3 - Det er en faktura, udstedt til faderens virksomhed, betalingen ses ikke at være gået ind på hans konti.

Nr. 4 - 20/9-19 er der en indsætning benævnt '[person5]' på 60.375 kr. - vi har ikke modtaget en faktura på denne indsætning, men det kan være, at det vedrører nr. 4. Vi har ikke modtaget dokumentation, der kan bekræfte dette. De resterende 30.000 kr. kan vi ikke se er betalt ved bankoverførsel.

Nr. 5 - Her kan vi ikke finde fakturaer, som vedrører tilbuddet - muligvis et tilbud, der aldrig blev til noget, og som derfor ikke skal med i opgørelsen.

Nr. 6 - Der er kommenteret i indsendte klage, på selve bilaget vedrørende denne faktura, at beløbet på fakturaen skulle have været 195.000 kr. i stedet for 154.000 kr. Vi kan ikke se at nogle af disse beløb er gået ind på hans konti.

Det skal yderligere nævnes, at der er adskillige kontanter sat ind i banken i løbet af året, på de forskellige konti, herunder også erhvervskonto. Det kan på foreliggende grundlag ikke udelukkes, at der har været kontant betaling af virksomhedens ydelser. Der kan også være kontanter, der ikke er indsat i banken.

Det skal også nævnes, at når der er tale om fakturaer, så skal det med som omsætning, selvom debitorerne ikke har betalt.

Se evt. DJV afsnit D.A.8.1.1.6.2 omkring tab på debitorer.

..."

Skattestyrelsen er den 10. oktober 2024 fremkommet med en supplerende udtalelse:

"

Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

I forhold til punkt A har vi følgende:

Nr. 1

Beskatningstidspunktet følger retserhvervelsestidspunktet. Der blev erhvervet ret til det i 2019, hvorfor der skal ske beskatning dette år. Hvis debitorer ikke betaler, skal det føres som tab på debitorer når tabet er konstateret. Derudover skal der indtægtsføres yderligere 215.625 kr., jf. den medsendte dom til både [virksomhed2] v/ [person2] og [virksomhed1] v/[person1]. Det vides ikke hvordan fordelingen heraf er aftalt. Der er yderligere fradrag for de 106.250 kr. jf. dommen, men ifølge dommen er det både [virksomhed2] v/ [person2] og [virksomhed1] v/[person1], der skal have fradrag herfor. Det vides ikke om der er aftalt mellem de to virksomheder hvordan det skal fordeles.

Nr. 2

Fakturaen ligner de andre fakturaer. Vi gør her opmærksom på igen at der er tale om en faktura udstedt til hans fars virksomhed.

I forhold til punkt B har vi følgende:

Vi skal her gøre opmærksom på, at der ikke var indsendt regnskab ved første genoptagelse, kun en masse indtægts- og udgiftsbilag. Disse havde vi så oplistet og sendt med ud med forslaget, hvilket der ikke blev kommenteret på. I den anden genoptagelse gav han udtryk for, at de alle sammen skulle medregnes (indtægtsbilagene). I denne sag var der indsendt en årsrapport, men ikke kontokort/kontospecifikationer, så vi havde ikke mulighed for at se, hvordan tallet var opgjort. Vi holder fast i, at vi ikke kunne genoptage ekstraordinært, da der blev anmodet om genoptagelse 2 og 3, da det følger de nye anmodninger om genoptagelse.

..."

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at der er grundlag for at genoptage momsfastsættelsen for 1. halvdel af 2019, og at momstilsvaret for 2. halvår af 2019 skal nedsættes med 139.209 kr.

Til støtte for påstanden er bl.a. anført:

"

Klage over afgørelse om SKAT og Virksomhedsmoms, Sags-id [sag1]. i forhold til medregnede bilag som ikke er gyldige da tilbud ikke er gået igennem.

Der er regnet bilag med som udelukkende har været sendt som et TILBUD, altså arbejder der ikke er udførte og derfor heller ikke er blevet afregnet. det drejer sig om disse (se vedlagte bilag som fremgår af posteringerne 5,9,16,19,20,26 i opgørelsen) som venligst skal fjernes fra opgørelsen da de ikke har noget af gøre der!!

Billag fremgår dobbelt, både som tilbud og faktura i opgørlese.

Samt faktura som kunden aldig har betalt for, fremgår også som indtækt.

Samlet er det 1.045.528,- som er regnet for meget for 2019.

..."

Klagerens repræsentant har den 25. juni 2024 fremsendt følgende bemærkninger:

"...

Supplerende påstand:

Omsætningen for 2019 skal nedsættes med 1.045.528, 15 kr.

Fakta i sagen:

Den 8. april 2022 fremsender Skattestyrelsen kendelse af 8. april 2022 vedrørende indkomstårene 2019 og 2020.

Klager mener der er begået fejl og anmoder om genoptagelse af årerne 2019 og 2020. Ved kendelse af 11. maj 2023 genoptager Skattestyrelsen skatteansættelsen for 2019 og 2020 - og nedsætter med 27.213 kr. for 2019 og 362.915 kr. for 2020.

Kendelse af 11. maj 2023 påklages til Skatteankestyrelsen - hvor der bl.a. anmodes om yderligere nedsættelse for 2019 med 1.045.528,15 kr., jf. nedenfor.

Skattestyrelsen har i kendelse af 11. maj 2023 opgjort følgende omsætningen for 2019.

Dato	Tekst	Beløb	Konto
11.01.2019	Fak: 0224	4.375,00	[...52]
18.01.2019	[adresse1] Tilbud	231.000,00	Bilag
11.03.2019	Pengeautomat eksnr. [...]	16.000,00	[...52]
19.03.2019	Regning [adresse1]	77.000,00	[...52]
22.03.2019	Faktura nr. 0226 1/3	250.000,00	[...52]
16.04.2019	[adresse2] (tilbud)	122.500,00	Bilag
30.04.2019	FAKTURA Nr. 0230 2/3	77.000,00	[...52]
30.04.2019	Pengeautomat eksnr. [...]	69.000,00	[...82]
10.05.2019	Faktura nr. 0228 2/3	250.000,00	[...52]
27.05.2019	Pengeautomat eksnr. [...]	67.000,00	[...82]
12.06.2019	Faktura nr. 0231 3/3	74.000,00	[...52]
10.07.2019	Faktura nr. 0229 3/3	250.000,00	[...52]
12.07.2019	Faktura 0236	42.028,15	Bilag
17.07.2019	Pengeautomat eksnr. [...]	34.500,00	[...182]
14.08.2019	Overførsel	30.000,00	[...61]
13.09.2019	[person5] Faktura 0233	90.375,00	Bilag
16.09.2019	[person5] Tilbud	405.625,00	Bilag
16.09.2019	Faktura nr. 0232	23.200,00	[...52]
20.09.2019	Betaling [person5] Faktura 0233	60.375,00	[...52]
21.10.2019	Pengeautomat eksnr. [...]	11.000,00	[...61]
11.11.2019	Bgs Faktura Nr. 0237	28.000,00	[...52]
20.11.2019	Faktura 0238	8.000,00	[...52]
29.11.2019	Faktura 0239	154.000,00	Bilag
27.12.2019	Pengeautomat eksnr. [...]	20.000,00	[...61]
I alt		2.394.978,15

De 3 beløb markeret med gult (759.125 kr.) er tilbud - og ikke faktura og skal selvfølgelig ikke indtægtsføres.

Faktura 233 til [person5] på 90.375,00 kr. blev nedsat til 60.375 kr. - og indbetalt 20. september 2019. Skattestyrelsen har medtaget både fakturaen og fakturabetalingen.

I Faktura 239 til [person6] & [person7] på 154.000 kr. blev der indsendt indsigelser inden udgangen af året, hvilket udsætter indtægtsførelsen, jf. SKM2001.416.HR.

Faktura 0236 til [virksomhed2] v/ [person2] på 42.027,69 kr. blev aldrig effektueret - og dermed heller ikke betalt.

Anbringender Generelt (Indtægtsførelse/Periodisering):

Der skal være en hæftelse:

Indtægtsførelsen skal ske, når arbejdet er regningsmodent - altså på det tidspunkt, hvor arbejdet er så færdiggjort, at hvervgiver hæfter for betaling - og hvervtager har erhvervet endelig ret til beløbet - og dermed erhvervet en pengefordring.

Af Skatteministeriets juridiske vejledning afsnit C.A.1.2.1. år 2023-07-31 fremgår:

"Retserhvervelsesprincippet indebærer, at beskatning som udgangspunkt sker på det tidspunkt, hvor en skattepligtig person får et formuegode. Det følger af, at ikke kun penge, men også "formuegoder af pengeværdi" er skattepligtige. Se SL § 4.

Allerede på det tidspunkt, hvor en person har et krav på f.eks. en betaling, har vedkommende et formuegode i form af et retskrav på betaling. Efter retserhvervelsesprincippet sker beskatningen på det tidspunkt, hvor der er et sådant retskrav - uanset om personen faktisk får betalingen."

Faktureringstidspunktet er således uden selvstændig betydning, jf. den juridiske vejledning 2023-07-31 afsnit C.C.2.5.3.2.1., hvor der står:

"Faktureringstidspunktet og betalingstidspunktet er uden selvstændig betydning for beskatningstidspunktet. Se TfS 1998, 608 ØLD og SKM2001.416.HR. Faktureringstidspunktet kan dog falde sammen med retserhvervelsestidspunktet og af den grund blive beskatningstidspunkt."

Der skal være sikkerhed for, at fordringen består:

Retserhvervelsesprincippet indebærer, at der skal være sikkerhed for, at der er tilvejebragt en retskraftig fordring.

Hvis hvervgiver f.eks. har gjort indsigelser mod fakturaen, vil dette udskyde beskatningstidspunktet, jf. SKM2001.416.HR. Men andre forhold, der kan skabe tvivl om hæftelsen - eller størrelsen af hæftelsen, kan naturligvis også udskyde beskatningstidspunktet.

Der kan også henvises til kendelse fra Landsskatteretten (18-006141), hvor et selskab i 2014 havde udstedt 20 faktura til kommunen/jobcentret for overvågning af 15 personer i perioden januar 2014 til september 2014.

Kommunen udtalte generelt, at man ikke ville betale firmaet for overvågningen i maj måned - og havde konkret gjort indsigelser mod 8 faktura i 2014 - og spørgsmålet var herefter om indsigelsen kunne udstrækkes til også at dække de andre 12 faktura, hvor der også var arbejde i maj måned.

Landsskatteretten sagde ja, da indsigelsen var relevant for alle 20 fakturaer - og det kun var et spørgsmål om tid før indsigelsen også ville komme for de øvrige 12 fakturaer, hvilket også skete i januar 2015.

En general indsigelse fra hvervgiver, der rammer udstedte fakturaer, udsætter beskatningen, selvom indsigelsen endnu ikke er blevet konkretiseret til den enkelte faktura.

Beløbet skal kunne opgøres endeligt:

Er der erhvervet ret til et beløb, men det er uklart, hvor meget, vil dette udskyde indtægtsførelsen, jf. SKM2017.629 og SKM2003.352.

Det skyldes bl.a., at der skal være tidsmæssig symmetri mellem udgiftsførelsen og indtægtsførelsen, jf. Den juridiske vejledning 2023-07-31 afsnit C.C.2.5.3.2., hvor Skatteministeriet skriver (egen understregning).

"Pligtpådragelsesprincippet

Pligtpådragelsesprincippet er den almindelige hovedregel om, at en udgift skal påvirke indkomstopgørelsen, når der er opstået en endelig retlig forpligtelse til at betale beløbet, og når det kan opgøres endeligt."

Udgifter kan først fratrækkes, når beløbet kan opgøres endeligt - og derfor skal indtægter også først indtægtsføres, når indtægten kan opgøres endeligt.

En faktura skal både på indtægtssiden og udgiftssiden placeres i samme indkomstår.

De konkrete faktura:

Det er åbenbart at tilbud ikke skal indtægtsføres, da tilbud ikke repræsenterer en fordring.

Er en faktura ikke bogført - og heller ikke betalt - må formodningen være, at fakturaen på den ene eller anden måde er opgivet og ikke længere repræsenterer en fordring. Formodningen må i hvert fald være, at erhvervsdrivende ikke blot opgiver at forfølge berettiget krav.

Anbringender generelt genoptagelse:

Åbenbare ulovlige afgørelser:

I SKM2013.95 definerer skatteministeriet en afgørelse som åbenbart ulovlig, hvis den er

• i utvivlsom modstrid med en lov eller en bekendtgørelse, eller

• i utvivlsom modstrid med en fast domstolspraksis, eller

• i utvivlsom modstrid med fast praksis i Landsskatteretten, og denne praksis ikke er underkendt veddomstolene.

Forvaltningsloven:

Har SKAT udarbejdet en kendelse, der er åbenbart ulovlig, jf. SKM2013.95 - eller med alvorlige sagsbehandlingsfejl - skal SKAT - af egen drift - genoptage afgørelsen, når man bliver opmærksom herpå.

Det følger af de almindelige forvaltningsretlige grundsætninger. Der kan henvises til:

• Kammeradvokatens redegørelse af 6. april 2016 j.nr. 7513865

·	Ombudsmandens hjemmeside (overblik #25- opdateret 27. september 2023)

Der kan også henvises til SKM2004.43 Landsskatteretten. I marts 2002 indsendte skatteyderen dokumentation på, at 1998-selvangivelsen var forkert, og ønskede genoptagelse.

Landsskatteretten udtalte, at klager ikke opfyldte skatteforvaltningslovens betingelser for genoptagelse (dengang Skattestyrelsesloven), men pålagde alligevel SKAT at genoptage med følgende begrundelse (egen understregning):

"... at myndighederne ifølge almindelige forvaltningsretlige principper i klare tilfælde må anses at være forpligtede til at foretage ansættelsesændringer inden for myndighedernes ansættelsesfrist"

Når skattemyndighederne bliver vidende om, at en afgørelse/skatteansættelse er klart forkert, i skatteyderens disfavør, er myndigheden forpligtiget til at rette fejlen - af egen drift - så længe skattemyndighedernes egen ansættelsesfrist tillader dette.

Anbringender specifikt:

Det virker som om Skatteankestyrelsen har misforstået sagen. Skatteankestyrelsen skriver således:

"Sagen drejer sig om, hvorvidt du har fremlagt nye oplysninger, som kan føre til, at du kan få genoptaget og ændret din skat for indkomståret 2019."

Nærværende sag er ikke en genoptagelsessag, men en helt almindelig sag.

Skatteankestyrelsen skriver videre:

"Du er under sagens behandling hos Skattestyrelsen ikke kommet med forklaringer eller anden dokumentation for, at postering nr. 5, 9, 16, 19, 20 og 26 ikke skal medtages i Skattestyrelsens opgørelse over virksomhedens omsætning."

Dette er ikke korrekt. Der er indsendt bilag, hvor det tydeligt fremgår, at det er tilbud som Skattestyrelsen har indtægtsført, hvilket er åbenbart ulovligt.

Derudover er det også irrelevant. Klager har rettidigt påklaget kendelse af 11. maj 2023, hvor Skattestyrelsen har genoptaget skatteansættelsen for 2019.

Det er ikke et afslag på genoptagelse som er påklaget, men en helt almindelig kendelse for 2019.

Skatteankestyrelsen skal således ikke vurderer om genoptagelsesbetingelserne er opfyldt. Skattestyrelsen skal derimod realitetsbehandle sagen, hvilket ikke er gjort.

..."

Klagerens yderligere bemærkninger til sagen

Repræsentanten har den 24. september 2024 fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens fornyede forslag til afgørelse af 23. august 2024:

"...

B. Moms

På baggrund af forslag til afgørelse af 3. september 2024 har vi følgende bemærkninger.

Forældelse af første halvår:

SAN gør gældende, at første halvlår er forældet - og muligheden for ekstraordinær genoptagelse ikke er til stede.

Dette er vi ikke enig i. Første momsafgørelser vedrørende 2019 kommer den 8. april 2022. I august 2022 anmodes om genoptagelse af 2019, da kendelsen fra april 2022 var fejlbehæftet.

Den 17. august 2022 meddeler Skattestyrelsen, at man vil genoptage året 2019 - og udarbejder forslag til afgørelse. Den 6. september 2022 udarbejdes afgørelse vedrørende 2019.

Den 1. marts 2023 gør klager gældende, at der stadigvæk er fejl i afgørelsen fra september 2023 - og anmoder igen om genoptagelse af 2019.

Da første anmodning om genoptagelse er fremsendt rettidigt, er fristen overholdt.

For det andet er betingelserne for ekstraordinær genoptagelse opfyldt.

Landsskatteretten har tidligere tilkendegivet, at hvis SKAT nedsætter den momspligtige omsætning i forbindelse med ligningen af indkomstskatten, er det en særlig omstændighed efter skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 4.

Der kan f.eks. henvises til Landsskatterettens kendelse af 5. september 2006, omtalt i JUS 39/2006 den 26. september 2006. Skattemyndighederne havde forhøjet indkomstårene 1999 og 2001 både momsmæssigt og skattemæssigt, men kun kendelserne vedrørende indkomstskatten blev påklaget - og senere vundet af skatteyderen.

Skatteyderen anmodede herefter om korresponderende momsnedsættelse efter Skatteforvaltningslovens § 32, stk., nr. 4, hvilket Landsskatteretten tillod med henvisning til, at omsætningen var væsentligt nedsat.

Derudover er der i nærværende sag lavet myndighedsfejl af Skattestyrelsen ved at medtage tilbud som omsætning.

I SKM2013.846 tilkendegiver Byretten tillige, at en objektiv fejl på mere end 100.000 kr. - for en svag skatteyder - er så byrdefuldt, at det i sig selv statuerer særlig omstændigheder, hvorfor genoptagelse skal foretages.

Det beløb, der skal nedsættes:

Det gøres gældende, at i det omfang der sker nedsættelse af omsætningen, skal salgsmomsen tilsvarende nedsættes.

..."

Retsmøde

Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling

Skattestyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling:

"

Skattestyrelsens vurdering

Skattestyrelsen tiltræder Skattestyrelsens forslag til afgørelse af 31. oktober 2024.

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen i, at salgsmomsen skal nedsættes med yderligere 93.200 kr., dvs. i alt 99.270 kr. for 2. halvår 2019.

Skattestyrelsen er enig i, at Skattestyrelsen har været berettiget til at nægte klager ekstraordinær genoptagelse af momstilsvaret for 1. halvår 2019.

Generelt om sagen

Klager er en enkeltmandsvirksomhed registreret med branchekode 412000 Opførelse af bygninger og bibrancher 439990 Anden bygge - og anlægsvirksomhed, som kræver specialisering. Klager blev momsregistreret den 27. januar 2011 med halvårlig afregning for moms.

Den underliggende materielle sag med afgørelse af den 8. april 2022 er opstået på baggrund af Skattestyrelsens kontrol af personer med lav indkomst, hvorefter klagers forhold blev udtaget til kontrol.

Skattestyrelsens havde ved afgørelsen af 8. april 2022 forhøjet klagers momstilsvar for 2019-2020, hvorefter klager anmodede om genoptagelse første gang.

Skattestyrelsen traf derefter afgørelse den 6. september 2022, hvorved salgsmomsen blev nedsat med 188.622 kr.

Herefter anmodede klager igen om genoptagelse, hvorefter Skattestyrelsen traf afgørelse den 11. maj 2023 om yderligere nedsættelse af salgsmomsen med 96.799 kr. for perioden 2019-2020.

Vedrørende momsen har klager påklaget dele af afgørelsen af den 11. maj 2023, herunder Skattestyrelsens afslag på genoptagelse af salgsmomsen for 1. halvår 2019, samt Skattestyrelsens nedsættelse af salgsmomsen med 6.070 kr. for 2. halvår 2019.

Klagers påstand er, at klager har ret til ekstraordinær genoptagelse af 1. halvår 2019, samt at salgsmomsen for 2. halvår 2019 skal nedsættes yderligere i henhold til de oplysninger, som klager har fremlagt. Klager har gjort gældende, at specifikke fakturabilag ikke skal medregnes i opgørelsen, idet der kun er tale om tilbud eller moms af omsætning, der allerede er medregnet. Endvidere har klager gjort gældende, at klager ikke har erhvervet endelig ret til momsbeløbet gældende for en faktura, idet klager har indbragt forholdet for Byretten.

Materielt

Tvisten i sagen vedrører, hvorvidt specifikke beløb skal anses som momspligtige transaktioner, herunder levering mod vederlag, jf. momslovens § 4, stk. 1.

Momstilsvar for 2. halvår 2019

Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens vurdering vedrørende den materielle behandling af momstilsvaret for 2. halvår 2019. Skattestyrelsen har nedenstående supplerende bemærkninger.

[adresse5] - tilbud

Skattestyrelsen har forhøjet klagers salgsmoms med 81.125 kr. ud fra bilaget vedrørende [adresse5]. Bilaget fremstår som et tilbud dateret den 16. september 2019 udstedt af klager.

Klager havde selv fremlagt bilaget under sagsbehandlingen, da Skattestyrelsen indkaldte materiale, jf. momslovens § 74, stk. 1 og stk. 4, hvorfor Skattestyrelsen anså bilaget som noget, der skulle indtægtsføres. Klager havde under sagsbehandlingen ikke afgivet nogen forklaring til de bilag, der blev afleveret til Skattestyrelsen.

Skattestyrelsen udarbejdede et skøn med hjemmel i opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt., på baggrund af klagers indsendte materiale, idet der ikke forelå et regnskab, der kunne danne grundlag for opgørelse og kontrol af momsen, som klager ellers havde pligt til at føre, jf. momslovens § 55.

Klager har under klagesagsbehandlingen oplyst, at tilbuddet ikke blev til levering mod vederlag.

Skattestyrelsen bemærker, at et tilsvarende beløb ikke er gået ind på klagers bankkonto. Skattestyrelsen er ikke i besiddelse af andre oplysninger, som understøtter, at der er sket levering mod vederlag i forhold til tilbuddet.

Skattestyrelsen finder dermed, at der ikke foreligger en levering mod vederlag vedrørende [adresse5] i henhold til momslovens § 4.

Skattestyrelsen er derfor enig med Skatteankestyrelsen i, at salgsmomsen skal nedsættes med 81.125 kr.

[adresse5] - faktura 0233

Skattestyrelsen havde i afgørelsen af den 11. maj 2023 medregnet en indbetaling på 60.375 kr. af den 20. september 2019, som klager havde modtaget på sin bankkonto. Posteringen havde teksten "[person5]". Skattestyrelsen anså indbetalingen som yderligere omsætning. Skattestyrelsen beregnede salgsmomsen til 12.075 kr. beregnet som 20 % af 60.375 kr., jf. momslovens § 27, stk. 1, jf. § 33.

Herudover medregnede Skattestyrelsen bilaget, salgsfakturaen 0233, med prisen på 72.300 kr. plus moms på 18.075 kr., i alt 90.375 kr. Modtager af fakturaen er [person5]. Se bilag til afgørelsen af 11. maj 2023.

Klager har under klagesagsbehandlingen forklaret, at de to momsbeløb, som Skattestyrelsen har medregnet (12.075 kr. og 18.075 kr.) vedrører samme levering.

Klager har forklaret, at betaling for fremlagt faktura 0233 vedrørende [adresse5] er indbetalt ad to omgange henholdsvis 60.375 kr. den 20. september 2019 og kontantindbetalingen på 11.000 kr. den 21. oktober 2019, dvs. i alt 71.375 kr. inkl. moms.

Skattestyrelsen bemærker, at der på faktura 0233 er angivet forfaldsdatoen 20. september 2019. Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at klager ikke har dokumenteret, at kontantindbetalingen på 11.000 kr. er delbetaling for faktura 0233.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at klager som udgangspunkt hæfter for salgsmomsen af udstedt salgsfaktura 0233 med momsbeløbet på 18.075 kr. jf. momslovens § 4, stk. 1, jf. § 23, stk. 2.

Skattestyrelsen er dog enig med Skatteankestyrelsen i, at salgsmomsen skal nedsættes med indsætningen af den 20. september 2021 på 60.375 kr., idet beløbet allerede er medtaget fra bilaget, salgsfaktura 0233, i Skattestyrelsens opgørelse. Momsbeløbet udgør 12.075 kr. beregnet som 20 % af 60.375 kr., jf. momslovens § 27, stk. 1, jf. § 33. Skattestyrelsen er dermed enig i, at salgsmomsen skal nedsættes med yderligere 12.075 kr.

[adresse7] - faktura 236

Skattestyrelsen er i besiddelse af en kopi af faktura 236 dateret den 12. juli 2019 udstedt af klager til [virksomhed2] v/[person2]. Totalprisen er 42.027,69 kr., hvoraf momsbeløbet udgør 8.405,54 kr. Beløbet forfalder den 22. juli 2019.

Skattestyrelsen finder, i lighed med tidligere udtalelse i sagen, at der er sket levering mod vederlag, jf. momslovens § 4, og klager hæfter dermed for salgsmomsen på 8.405,54 kr., jf. momslovens § 23, stk. 2.

Skattestyrelsen fastholder, og er dermed enig med Skatteankestyrelsen i, at Skattestyrelsen har været berettiget til at opkræve salgsmomsen på 8.405,54 kr.

[adresse7] - faktura 239

Det følger af momslovens § 23, stk. 1, at afgiftspligten indtræder på det tidspunkt, hvor levering af varen eller ydelsen finder sted. Udstedes en faktura over en leverance, anses faktureringstidspunktet som leveringstidspunktet, for så vidt faktureringen sker inden eller snarest efter leverancens afslutning, jf. momslovens § 23, stk. 2.

Skattestyrelsen har på baggrund af klagers fremlagte faktura 239 vedrørende [adresse7] - faktura 239 forhøjet klagers salgsmoms med yderligere 30.800 kr. Faktura 239 er dateret 29. november 2019 udstedt af klager. Beløbet forfalder den 13. december 2019.

Klager har oplyst, at fakturaen ikke er betalt. Det fremgår af fakturaen, at arbejdet er udført, idet der faktureres for arbejdstid.

Skattestyrelsen finder, at klager hæfter for det anførte momsbeløb på faktura 239, uanset om beløbet er betalt af kunden, idet klager har udstedt en faktura på udført arbejde, jf. momslovens § 4, stk. 1, og afgiftspligten indtræder på faktureringstidspunktet, jf. momslovens § 23, stk. 2.

Skattestyrelsen er dermed enig med Skatteankestyrelsen i, at Skattestyrelsen har været berettiget til at forhøje klagers salgsmoms 30.800 kr. vedrørende dette punkt.

Skattestyrelsen er enig i, at SKM2001.416.HR ikke kan anvendes i sagen.

Samlet set er Skattestyrelsen derfor enig med Skatteankestyrelsen i, at salgsmomsen for 2. halvår 2019 skal nedsættes med yderligere 93.200 kr.

Formelt

Ekstraordinær genoptagelse af momstilsvaret for 1. halvår 2019

Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse vedrørende dette punkt, herunder at Skattestyrelsen har været berettiget til at nægte klager ekstraordinær genoptagelse af momstilsvaret for 1. halvår 2019.

Skattestyrelsen har nedenstående supplerende bemærkninger.

Det er Skattestyrelsens vurdering, at allerede fordi klager ikke har opfyldt betingelserne om frister i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, kan der ikke ske ekstraordinær genoptagelse af 1. halvår 2019.

Særlige omstændigheder

Det er ubestridt, at klager er halvårligt momsafregnet og skal foretage angivelse senest den 1. i den tredje måned efter momsperiodens udløb, jf. momslovens § 57, stk. 4, jf. stk. 1.

Fristen for klagers anmodning om ordinær genoptagelse af momstilsvaret for 1. halvår 2019 var den 1. september 2022, jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, jf. momslovens § 57, stk. 4.

Den 1. marts 2023 anmodede klager om genoptagelse for momsen for perioden 2019. Idet klager anmodede om genoptagelse den 1. marts 2023, overholdt klager ikke fristreglerne for ordinær genoptagelse for 1. halvår 2019.

En genoptagelse af 1. halvår 2019 skal derfor behandles efter reglerne om ekstraordinær genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1. og stk. 2.

Det er ubestridt, at forholdet falder udenfor bestemmelserne i § 32, stk. 1, nr. 1-3, hvorfor forholdet skal behandles efter § 32, stk. 1, nr. 4 om særlige omstændigheder. Ifølge reglen i nr. 4 kan der ske ekstraordinær genoptagelse, når der foreligger særlige omstændigheder.

Det fremgår af forarbejder 2002-03 - L 175 Forslag til lov om ændring af skattestyrelsensloven og andre love, at fortolkningen af forhold om særlige omstændigheder, der kan begrunde ekstraordinær genoptagelse af momstilsvar efter § 32, stk. 1, nr. 4, svarer til det forhold, der kan give grundlag for ændring på skatteområdet efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Ifølge bemærkningerne er bestemmelsens anvendelsesområde tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder, der medfører, at det må anses for urimeligt at opretholde momsfastsættelsen. "Bestemmelsen skal sikre, at genoptagelse kan ske i tilfælde, man ikke på forhånd har kunnet forudse, men hvor omstændighederne alligevel taler for at tillade, at skatteansættelsen nedsættes. F.eks. hvor en urigtig ansættelse skyldes svig fra tredjemand, eller hvor der er begået fejl af den skatteansættende myndighed eller i andre særlige tilfælde, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at forholdet hverken vedrører svig fra tredjemand eller fejl begået af Skattestyrelsen.

Skattestyrelsen skønnede salgsmomsen ud fra de bilag med indtægter og udgifter, som klager afleverede til Skattestyrelsen. Klager afleverede et mangelfuldt regnskab uden nærmere forklaring, hvorefter Skattestyrelsen måtte udarbejde en opgørelse, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at klager allerede var vidende om de forhold, som klager nu begrunder sin anmodning om genoptagelse med.

Skattestyrelsen fastholder, og er enig med Skatteankestyrelsen i, at klager ikke har fremlagt nye oplysninger, som udgør særlig omstændighed, der kan føre til ekstraordinær genoptagelse 1. halvår 2019 efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4.

Kundskabstidspunktet

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen i, at 6-månedersfristen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2 er overskredet, hvorfor klager i øvrigt ikke opfylder betingelserne for ekstraordinær genoptagelse.

En ekstraordinær genoptagelse senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb forudsætter, at anmodningen fremsættes af den momspligtige senest 6 måneder efter, at den momspligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelse af de ordinære frister i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 1. pkt.

Kundskabstidspunktet er afgrænset af retspraksis. Kundskabstidspunktet skal regnes fra det tidspunkt, hvor klager bliver bekendt med det forhold, som klager begrunder anmodningen med, jf. SKM2019.261.BR, SKM2012.170.ØLR, SKM2010.108.BR.

Skattestyrelsen har lagt vægt på, at klager modtog afgørelsen dateret den 8. april 2022 med bilag over opgørelsen over salgsmomsen.

Det er derfor Skattestyrelsens vurdering, at klager allerede dengang var vidende om salgsmomsens størrelse og de oplysninger, som klager nu fremlægger som begrundelse for genoptagelse. Fristen skal regnes senest fra denne dato.

Idet kundskabstidspunktet anses for at være senest den 8. april 2022, og klager først fremsatte sin anmodning om genoptagelse den 1. marts 2023, er fristen på 6 måneder derfor ikke overholdt, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 1. pkt.

Derudover er det Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde en dispensation fra 6-månedersfristen, jf. § 32, stk. 2, 4. pkt.

Det påhviler klager at bevise, at klager var forhindret i at anmode om genoptagelse for hele perioden, jf. SKM2017.242.VLR. Klager har ikke fremlagt oplysninger, der dokumenterer, at klager ikke var i stand til at anmode om genoptagelse.

Skattestyrelsen er således enig med Skatteankestyrelsen i, at klager ikke opfylder betingelserne for ekstraordinær genoptagelse, jf. Skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1-4, og stk. 2. Skattestyrelsen har dermed været berettiget til at nægte klager ekstraordinær genoptagelse af momstilsvaret for 1. halvår 2019.

..."

Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse

Repræsentanten er ikke fremkommet med bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse.

Indlæg under retsmødet

Klagerens repræsentant fastholdt de nedlagte påstande og anbringender i overensstemmelse med de tidligere skriftlige indlæg.

Det blev anført af klageren, at årsagen til at han først fik indsendt klagen i 2023 var, at hans søn blev født tre måneder for tidligt i 2022, hvorfor de var indlagt i tre måneder, og han kunne derfor ikke arbejde.

Klagerens repræsentant anførte yderligere i forhold til periodiseringen af faktura 239, at det for klageren var underordnet, om nedsættelsen på de 154.000 kr. blev foretaget i 2019 eller 2022. Han gengav herefter henvisningen fra indlæg af 24. september 2024 til Landsskatterettens kendelse af 5. september 2006 som omtalt i JUS 39/2006 og bemærkede, at der forelå grove myndighedsfejl, da alt over 5.000 kr. var væsentligt, og at der uberettiget var medtaget 400.000 kr. i denne sag.

Adspurgt om sagsnr. eller anden identifikation af Landsskatterettens kendelse af 5. september 2006, oplyste repræsentanten, at han ikke var i besiddelse af kendelsen, men blot havde læst om den i JUS 39/2006.

Skattestyrelsen fastholdt indstillingen i overensstemmelse med udtalelserne af 11. november 2024 og 12. november 2024 om, hvorefter afgørelsen skal følge Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse af 31. oktober 2024.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen ikke har genoptaget momsfastsættelsen for 1. halvår af 2019. Landsskatteretten skal også tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen ikke har nedsat virksomhedens momstilsvar for 2. halvår af 2019 med yderligere 133.139 kr.

Momstilsvar for 2. halvår af 2019

Retsgrundlaget

Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Der følger af momslovens § 4.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Landsskatteretten har i afgørelsen med sagsnr. [sag2] vedrørende virksomhedens omsætning for 2. halvår af 2019 fundet, at virksomhedens omsætning skal nedsættes med yderligere 394.570 kr. Salgsmomsen heraf udgør 93.200 kr.

Repræsentanten har klaget over, at Skattestyrelsen har medregnet 4 fakturabilag som omsætning i virksomheden i andet halvår af 2019. Skattestyrelsen har opgjort salgsmomsen af omsætningen til 138.406 kr. Klagerens repræsentant oplyser, at der kun er tale om tilbud eller moms af omsætning, der allerede er medregnet. Endvidere finder repræsentanten, at det for en faktura gælder, at der ikke er erhvervet endelig ret, da køber har indbragt forholdet for byretten.

[adresse5] - tilbud

Klagerens repræsentant har fremlagt dokumentation for, at der er afgivet tilbud den 16. september 2019 på arbejde på i alt 324.500 kr. med tillæg af salgsmoms på 81.125 kr. eller i alt 405.625 kr. Det er [person5], der har modtaget tilbuddet.

Der foreligger ikke materiale, der underbygger, at klageren har udført arbejde på adressen i forhold til dette tilbud.

Der foreligger heller ikke dokumentation for, at der er udstedt en faktura efterfølgende, ligesom det ikke fremgår af bankkontoen, at der er indbetalt penge for arbejde på [adresse2].

Landsskatteretten finder på dette grundlag, at virksomhedens momstilsvar nedsættes med 81.125 kr.

[adresse5] - faktura 0233

Klagerens repræsentant har fremlagt fakturaen. Fakturabeløbet udgør 72.300 kr. med tillæg af moms 18.075 kr. i alt 90.375 kr.

Det fremgår af fakturaen, at beløbet forfalder til betaling den 20. september 2019.

Skattestyrelsen har medregnet en indbetaling, der er foretaget den 20. september 2019 på 60.375 kr., hvoraf salgsmomsen udgør 12.075 kr. Fakturabeløbet uden moms udgør 48.300 kr. Af kontoteksten fremgår "[person5]".

Der er ikke fremlagt kreditnota på forskellen.

Landsskatteretten finder på dette grundlag, at virksomhedens momstilsvar skal nedsættes med 12.075 kr. Forskellen mellem fakturabeløbet uden moms på 72.300 kr. og indbetalingen uden moms på 48.300 kr., eller 25.000 kr., er der ikke fremlagt dokumentation for ikke skal beskattes, hvorfor Landsskatteretten finder, at momstilsvaret alene skal nedsættes med 12.075 kr.

[adresse7] - faktura 236

Klagerens repræsentant har fremlagt fakturaen. Fakturabeløbet udgør 33.622,15 kr. med tillæg af moms 8.405,54 kr. i alt 42.027,69 kr.

Det fremgår af fakturaen, der er udstedt til klagerens fars virksomhed [virksomhed2], at beløbet forfalder til betaling den 22. juli 2019.

Retten finder, at klageren skal betale salgsmoms af fakturabeløbet med 8.406 kr., da han ikke har medregnet beløbet i virksomhedens omsætning, og da det ikke fremgår, at fakturaen med betalingsfrist er et tilbud.

Det forhold, at der er fremlagt en erklæring udstedt af [virksomhed2] om, at [virksomhed2] ikke har modtaget faktura 0236 på 42.027,69, og at bilaget ikke er bogført i regnskabet for [virksomhed2] i 2019, kan ikke føre til andet resultat.

Retten er derfor enig i Skattestyrelsens afgørelse.

[adresse7] - faktura 239

Klagerens repræsentant har fremlagt faktura. Fakturabeløbet udgør 123.200 kr. med tillæg af moms 30.800 kr. i alt 154.000 kr.

Det fremgår af fakturaen, at beløbet forfalder til betaling den 13.december 2019.

Retten finder, at klageren er momspligtig af fakturabeløbet i 2019, da han ikke har medregnet beløbet i virksomhedens momspligtige omsætning, og da der ikke ses at være tale om et tilbud, men en faktura med betalingsfrist.

Selv om fakturaen ikke er betalt i 2019, skal klageren indtægtsføre beløbet i 2019, da arbejdet ifølge fakturaen er udført i 2019.

Retten finder, at det forhold, at der er anlagt retssag mod klagerens virksomhed den 21. februar 2020, hvorunder det påstås, at beløbet allerede er betalt til virksomheden, ikke udskyder beskatningstidspunktet.

Det forhold, at det i sagsanlægget påstås, at der er fejl og mangler ved det leverede, udskyder ej heller beskatningstidspunktet.

Eventuelt fradrag for udgifter og købsmomsen heraf kan først ske på tidspunktet, hvor klageren er endelig forpligtet til at betale for eventuelle fejl og mangler.

Retten finder, at Højesterets dom af 13. marts 2001, offentliggjort som SKM2001.416.HR, ikke kan anvendes i nærværende sag.

Højesteretsdommen angår spørgsmålet, om et honorarkrav var regningsmodent, idet der først skete fakturering på et senere tidspunkt. Højesteret fandt at en bestridelse, der først kom et år efter det år, hvor sagen var afregningsmoden, medførte ikke, at beskatningen ikke skulle ske i det indkomstår, hvor honoraret var afregningsmodent.

Højesteret anfører i dommen, at " For så vidt angår honorarkravet mod [virksomhed3], Henneberg & Co. har Skatteministeriet anerkendt, at kravet var bestridt allerede i 1989, hvor det var afregningsmodent, og at det derfor var berettiget at undlade at føre det til indtægt".

I nærværende sag er der udskrevet faktura i 2019, og der foreligger ikke en tvist i forhold til, om beløbet er regningsmodent, men alene i forhold til, om beløbet allerede var betalt inden udstedelse af fakturaen.

I forhold til fradragsret for erstatning for mangler ved det leverede, kan dette først ske i det indkomstår, hvor klageren er endelig forpligtet til at yde erstatning.

Landsskatteretten nedsætter momstilsvar for 2. kvartal af 2019 med yderligere 93.200 kr.

Ekstraordinær genoptagelse af momstilsvaret for 1. halvår 2019

Formalitet

I henhold til skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, skal en afgiftspligtig, der ønsker momstilsvaret ændret, senest 3 år efter angivelsesfristens udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Uanset fristerne i § 31 kan et momsstilsvar eller en godtgørelse af afgift fastsættes eller ændres efter anmodning fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis de objektive kriterier i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 1-3, er opfyldt, eller der foreligger særlige omstændigheder, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4.

Af forslag til skatteforvaltningsloven med bemærkninger, jf. L 110, jf. lov nr. 427 af 6. juni 2005, fremgår det, at skatteforvaltningslovens §§ 31 og 32 er en videreførelse af skattestyrelseslovens §§ 35 B og 35 C.

Af bemærkningerne til den dagældende skattestyrelseslovs § 35 C, stk. 1, nr. 4, fremgår, at forslaget indebærer, at ændringer af momstilsvaret kan tillades efter en konkret bedømmelse af forholdene. Bestemmelsen kan finde anvendelse, hvor der foreligger særlige omstændigheder uden for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter betingelserne i bestemmelsens øvrige punkter, jf. nr. 1-3, og hvor det må anses for urimeligt at opretholde opgørelsen af momsstilsvaret.

Bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4, kan endvidere finde anvendelse, hvis der er begået fejl af skatteforvaltningen, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen. Den kan endvidere finde anvendelse i tilfælde, hvor en urigtig opgørelse af et momsstilsvar eller en godtgørelse skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede.

Landsskatteretten har identificeret den kendelse af 5. september 2006, hvortil repræsentanten har henvist, til sagsnr. 2-3-1668-0557.

I kendelsen anførte Landsskatteretten bl.a.

"Det at der er sket en ændring i skatteansættelsen, medfører ikke at der kan ske genoptagelse af momsansættelsen alene af denne grund. Imidlertid anses det forhold, at det af skattecenteret udøvede skøn ved indgået forlig af 16. december 2005 er nedsat væsentlig for at være en sådan særlig omstændighed, som gør at momsansættelsen for 1999 og 2000 bør genoptages i medfør af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, nr. 4."

En ansættelse kan kun foretages efter de i § 32, stk. 1, nr. 1-4, nævnte tilfælde, hvis genoptagelsesanmodningen fremsættes af den afgiftspligtige senest 6 måneder efter, at den afgiftspligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2. Skattestyrelsen kan dog behandle en anmodning om genoptagelse, der er modtaget efter denne frist, hvis særlige omstændigheder taler derfor, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, sidste pkt.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Virksomheden er ifølge det oplyste omfattet af reglerne om halvårlig angivelse af momstilsvar. Angivelsesfristen for 1. halvår af 2019 var den 1. september 2019, hvorfor den ordinære genoptagelsesfrist var den 1. september 2022, jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2.

Fristen for at anmode om ordinær genoptagelse udløb således den 1. september 2022. Ved indgivelse af anmodning om genoptagelse den 1. marts 2023 var fristen for ordinær genoptagelse overskredet. Det er først ved ansøgningen om genoptagelse den 1. marts 2023, at klageren fremlægger oplysninger, der kan begrunde genoptagelse af indkomstansættelsen for 2019. Der kan her henvises til SKM2019.529.523, hvor Landsskatteretten fastslår, at fristen for ordinær genoptagelse regnes fra det tidspunkt, hvor der fremlægges materiale af faktisk eller retlig karakter, som kan begrunde genoptagelse.

Der skal herefter tages stilling til, hvorvidt der er grundlag for ekstraordinær genoptagelse efter bestemmelsen i § 32.

Objektive betingelser

Der kan i en række tilfælde ske genoptagelse af virksomhedens momsansættelse efter reglerne om ekstraordinær genoptagelse, hvis der er nogle faktuelle forhold, der er opfyldt, og klageren opfylder betingelserne for at være omfattet af disse tilfælde. Landsskatteretten finder, at klageren ikke opfylder betingelserne for at få genoptaget momstilsvaret efter disse tilfælde.

Særlige omstændigheder

Der kan ske genoptagelse af momstilsvaret, hvis der foreligger særlige omstændigheder. Særlige omstændigheder kan f.eks. være, hvis Skattestyrelsen har begået en fejl, der har ført til en forkert opgørelse af momstilsvaret, svig fra tredjemand, eller andre særlige tilfælde eller forhold som ikke kan bebrejdes klageren.

Det er oplyst, at Skattestyrelsen ikke skulle have medtaget postering nr. 5, 9, 16, 20 og 26 i opgørelsen over virksomhedens omsætning. I forbindelse med klagesagen har klageren ændret forklaring vedrørende posteringerne 5, 9, 16 og 20 og kommet med forklaringer til posteringerne 19 og 26, som klageren ikke tidligere har oplyst Skattestyrelsen om.

Landsskatteretten finder, at der ikke foreligger særlige omstændigheder, som kan begrunde, at virksomhedens salgsmoms for 1. halvår 2019 skal genoptages ekstraordinært.

Der er herved henset til, der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at der foreligger fejl fra Skattestyrelsens side ved fastsættelsen af virksomhedens salgsmoms. At klageren i forbindelse med klagesagen er kommet med en forklaring til hver enkelt postering, som enten er ændret eller ikke tidligere er oplyst til Skattestyrelsen, kan ikke føre til, at Skattestyrelsens opgørelse over virksomhedens salgsmoms er forkert. Landsskatteretten finder, at Skattestyrelsen har fastsat salgsmomsen ud fra de oplysninger, som var tilgængelige på det tidspunkt, da Skattestyrelsen traf afgørelsen.

Klageren har desuden ikke fremlagt materiale eller oplyst om forhold, som dokumenterer, at han i hele den ordinære periode har været forhindret i at anmode om genoptagelse.

Landsskatterettens kendelse af 5. september 2006 i sagsnr. 2-3-1668-0557 angår en anden situation end den foreliggende og kan ikke føre til et andet resultat.

Kundskabstidspunktet

Efter praksis anses kundskabstidspunktet for at være det tidspunkt, hvor klageren har fået relevante og tilstrækkelige oplysninger til at kunne anmode om genoptagelse.

Klageren har den 8. april 2022 modtaget Skattestyrelsens afgørelse. Skattestyrelsens afgørelse indeholdt bl.a. en opgørelse over de posteringer, som Skattestyrelsen anså for at være omsætning, og som har dannet grundlag for opgørelsen af virksomhedens salgsmoms.

Retten finder, at klageren den 8. april, hvor han modtager Skattestyrelsens afgørelse, har fået relevante og tilstrækkelige oplysninger til at kunne anmode om genoptagelse.

Anmodning om genoptagelse skulle derfor være modtaget af Skattestyrelsen inden for 6 måneder fra denne dato, dvs. senest den 8. oktober 2022.

Da anmodningen først er modtaget den 1. marts 2023, og den udelukkende er støttet på forhold, som klageren hele tiden har haft mulighed for at gøre sig bekendt med og oplyse Skattestyrelsen om, finder retten, at klagerens anmodning er modtaget efter udløbet af 6-månedersfristen.

Landsskatteretten finder, at der ikke foreligger særlige omstændigheder i henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, sidste pkt.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.