Kendelse af 24-03-2025 - indlagt i TaxCons database den 29-04-2025

Journalnr. 24-0033880

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2022
Forhøjelse af overskud i virksomhed	30.000 kr.	0 kr.	Stadfæstelse

Faktiske oplysninger

Klageren har ejet og drevet enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] (herefter virksomheden). Virksomheden har været registreret under branchekoden 682040 "Udlejning af erhvervsejendomme" med bibranchen "Administration af fast ejendom" og "bogføring og revision". Virksomheden ophørte den 1. december 2023.

Udover enkeltmandsvirksomheden har klageren været medejer i interessentskabet ved navn [virksomhed2] (herefter interessentskabet). Interessentskabet har været registreret under branchekoden 682040 "udlejning af erhvervsejendomme". Interessentskabets aktiviteter bestod i udlejningen af ejendommen beliggende [adresse1], [by1] (herefter ejendommen). Oprindeligt var der tre interessenter i interessentskabet, men siden 1. januar 2003 har interessentskabet bestået af klageren og den tidligere medinteressent [person1] (herefter medinteressenten) der ejede interessentskabet med 50 % hver. Interessentskabet ophørte den 31. oktober 2023.

Virksomhederne har indgået i klagerens virksomhedsordning.

Overskud af virksomhed

Skattestyrelsen har forhøjet overskuddet i klagerens virksomhed med i alt 30.000 kr. i indkomståret 2022, som følge af der ikke er godkendt fradrag for udgifter på 30.000 kr.

Klagerens revisor har i brev af 5. januar 2024 oplyst, at der i resultatet for indkomståret 2022 er fratrukket 30.000 kr. som følge af en momsfejl.

Klagerens revisor har til Skattestyrelsen oplyst følgende: "Ved en fejl er momsen også fratrukket som købsmoms i 2021, hvor der således i stedet skulle have været udgiftsført yderligere 30.000 kr. regnskabet for 2021".

Af virksomhedens resultatopgørelse fremgår det, at der i 2022 er fratrukket 30.000 kr. benævnt "Retssag [person1]- momsfejl i 2021".

Det fremgår af udskriften fra Byretten i [by1] af 12. juni 2020 og Vestre Landsrets dom af 23. marts 2021, at klageren har ført retssag mod medinteressenten vedrørende den fællesejede ejendom beliggende [adresse1] [by1], grundet længerevarende uoverensstemmelser opstået i 2009.

Klageren stævnede medinteressenten den 26. marts 2012 med den principale påstand om at medinteressenten lod sig udløse som samejer af samejet, således samejet blev opløst og medinteressentens ejerandel blev overdraget til klageren ved klagerens betaling af 1.006.954 kr.

Subsidiært gjorde klageren gældende at medinteressenten lod sig udløse som samejer af samejet pr. 31. december 2011, således samejet blev opløst og medinteressentens ejerandel blev overdraget til klageren i overensstemmelse med principperne i samejekontraktens § 6, sammenholdt med § 4.

Af samejekontraktens § 4 fremgår følgende:

"Ved skifte er det mellem parterne aftalt, at boet har krav på en minimumspris, der svarer til anskaffelsesprisen pristalsreguleret efter det lønregulerede pristal med udgangspunkt 1.1.1979, men således at nævnte pristalsregulering alene sker med halvdelen af stigningen i pristallet"

Af samejekontraktens § 6 fremgår følgende:

"Såfremt en samejer misligholder sine forpligtelser i forbindelse med samejet herunder særlig undlader at indbetale pligtige ydelser eller således at dennes økonomiske forhold medfører, at der for en samejet uvedkommende gæld foretages udpantning eller anden kreditorforfølgning i hans anpart, er de øvrige samejere berettede til at udløse nævnte samejer til anskaffelsespris + pristalsregulering jf. § 4, sidste afsnit, såfremt den pågældende samejer ikke senest 30 dage efter påkrav har berigtiget sin misligholdelse."

Af byretsdommen fremgår det, at klageren forestod administrationen af samejet, og at der i den forbindelse var givet ham fuldmagt til at disponere over samejets bankkonto. I forbindelse med renoverings- og istandsættelsesarbejde, blev der givet en kredit til samejet, hvilket afstedkom uenighed mellem klageren og medinteressenten. Som følge af denne uenighed anmodede medinteressenten den 5. november 2009 banken om at slette kreditten knyttet til samejets bankkonto. Medinteressenten tilbagekaldte desuden administrationsfuldmagten, således betalinger fra kontoen kun vil kunne ske med begge parters underskrift. Fuldmagten blev efterfølgende meddelt på ny, for endeligt den 9. maj 2011 at blive tilbagekaldt.

Det fremgår af byretsdommen, at der i sagens forberedelse har været udfoldet bestræbelser på at forlige sagen. Medinteressenten har den 22. juli 2016 underskrevet et betinget forlig hvoraf det bl.a. fremgår, at administrationen vil overgå til en ekstern administrator med virkning fra 1. januar 2017, og ind til da vil klageren fortsætte som administrator. Det fremgår desuden, at hver part ville få udbetalt 1 mio. kr. fra fælleskontoen.

Forliget blev den 26. august 2016 underskrevet af klageren. Den 31. august 2016 fik begge parter tilsendt blanketter med henblik på at give hinanden enefuldmagt til at disponere over samejets konto i overensstemmelse med det indgåede forlig. Medinteressenten underskrev ikke blanketten, da der var overført 1 mio. kr. til hans konto fra samejets konto og udbad sig en forklaring herpå, med henvisning til, at kontoen var spærret på daværende tidspunkt.

Det fremgår ligeledes, at klageren efterfølgende oprettede en konto i et andet pengeinstitut, hvorpå driften blev afviklet, herunder huslejeindbetalinger.

Medinteressenten blev frifundet af byretten bl.a. med følgende begrundelse:

"Da den af [person1] til [person2] givne fuldmagt med henblik på sidstnævntes varetagelse af administrationen af samejeejendommen ikke er uigenkaldelig, og da det i øvrigt i samejeoverenskomsten er uomtalt, hvorvidt en fuldmagt, eventuelt uigenkaldelig, udgør en forudsætning for, at en af samejerne kan varetage administrationsopgaven, kan tilbagekaldelsen heraf ikke i sig selv karakteriseres som en misligholdelse af samejeoverenskomsten med den virkning, at [person1] med henvisning til samejeoverenskomstens punkt 6 kan udløses af samejet."

Byretten anfører desuden følgende som begrundelse:

"Som sagen foreligger oplyst, lægges til grund, at samarbejdsvanskelighederne mellem parterne, og ikke tilbagekaldelsen af fuldmagten, udgør baggrunden for påvirkningen af samejets drift og navnlig økonomi"

Landsretten stadfæstede byrettens dom bl.a. med følgende grund:

"Landsretten lægger til grund, at der nogle år frem til 2012 var betydelige samarbejdsvanskeligheder mellem [person2] og [person1] om samejet. Det kan imidlertid ikke anses for misligholdelse, som giver grundlag for at udløse den ene af parterne, [person1], efter den særlige bestemmelse i samejekontraktens § 6 ... Det lægges endvidere til grund, at samejet siden samarbejdsvanskelighedernes opståen og uanset tilbagekaldelsen af fuldmagten i maj 2011 har fortsat driften, indtil ejerlejligheden blev solgt i 2020."

Klageren har som bilag til klagen vedlagt mail fra medinteressenten til [virksomhed3] vedrørende udlejningen af ejendommen. Af mailen fremgår følgende:

"For god ordens skyld tillader jeg mig herved at oplyse:

[person2] har ikke har ikke haft mandat til at træffe aftale med dem eller [virksomhed4] om lejeaftale, om formidling af genudlejning eller om andre forhold i øvrigt vedrørende ejendommen.

[virksomhed4]s skiltning bedes venligst fjernes fra butiksruderne."

Klageren har ligeledes fremlagt mail fra [virksomhed5] hvoraf det fremgår, at de ikke ønsker at påtage sig administrationen af ejendommen, da de ikke ønsker at bruge ressourcer på kundeforhold med ufred, ufordragelighed samt uenigheder.

Klageren har efter møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler fremsendt bilag bl.a. med følgende korrespondance mellem medinteressenten og [person3] der var klagerens og medinteressentens direktør, da de begge var ansat samme sted:

"Kære [person1]

Det var derfor jeg foreslog en dato i juli, hvilket jeg gjorde.

Jeg må nu konstatere, at det ikke er muligt at finde en dato.

Derfor jeg besluttet at trække mig og I må gå rettens vej.

Det er åbenbart eneste løsning."

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens indkomst for 2022 med i alt 30.000 kr. som følge af, at Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for udgifter tilknyttet en momsfejl i forbindelse med bogføringen af udgifterne vedrørende retssager mod klagerens tidligere medinteressent.

Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført:

1. Overskud af virksomhed.

...

1.3 Vores begrundelse og bemærkninger

Fradrag for driftsudgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a foretages i det år udgiften afholdes. Da tilbagebetalingen af moms vedrører udgift afholdt i indkomståret 2021 kan der ikke godkendes fradrag for udgiften i indkomståret 2022. Endvidere fremgår det af vores afgørelse af 9. januar 2024 for indkomstårene 2020 og 2021, at udgiften ikke anses for en driftsomkostning efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Herefter ændres overskud af virksomhed med ikke godkendt fradrag for momsfejl i 2021. 30.000 kr.

..."

Udtalelse fra Skattestyrelsen

I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 2. maj 2024 udtalt følgende:

"...

Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

Vi kan tilslutte os revisoren bemærkninger om, at klagen behandles sammen med sagsnr. [sag1] og [sag2].

Udgiften vedrører ikke indkomståret 2022, hvorfor der alene af den grund ikke kan godkendes fradrag for udgiften i indkomståret 2022. I hvilket omfang udgiften er fradragsberettiget i indkomståret 2021 eller tidligere år afhænger af afgørelserne i sagsnr. [sag1] og [sag2].

..."

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har den 18. april 2024 fremsat påstand om, at der bør godkendes fradrag for den bogførte momsfejl på 30.000 kr. i indkomståret 2022, subsidiært bør fradraget godkendes i 2021.

Klagerens repræsentant har subsidiært gjort gældende, at omkostninger til advokat ved salget af lejligheden [adresse1], [by1] skal medregnes ved avanceopgørelse.

Til støtte for påstanden er bl.a. anført:

"...

Baggrund

Vores klient har siden 1979 bl.a. drevet udlejningsvirksomhed via interessentskabet "[virksomhed2]". Oprindeligt var der tre interessenter i interessentskabet, hvor alene [person2] var fra [by1], mens de to andre var fra [by2]. De seneste mange år har der dog kun været to ejere af interessentskabet - vores klient [person2] og [person1] (herefter [person1]) (efter hans død, hans enke).

Interessentskabet har været momsregistreret under CVR nr. [...1].

Ingen andre indehavere end vores klient har deltaget aktivt i driften. [person2] foretog derfor den daglige administration af ejendommen i interessentskabet, herunder bogføring, betaling af regninger, kontakt med ejerforeningen og lejer m.v. [person2] forestod denne administration. [person2] har på denne baggrund opkrævet I/S'et et vederlag for leverancen af administration m.v., hvilket er sket ved, at [person2] fra sin personlige rådgivnings- og ejendomsvirksomhed (momsregistreret under CVR nr. [...2]) har udstedt momsbelagte fakturaer til I/S'et.

I forbindelse med uenighed omkring interessentskabets drift, og som følge af det forhold at [person1] forhindrede interessentskabet i at drive og udleje den ejede ejendom samtidig med, at bankkontoen på [person1]' initiativ blev spærret, så der kun med begge interessenter i forening kunne hæves på bankkontoen, valgte [person2] i henhold til samejekontrakten at anlægge en retssag mod [person1] efter flere års ufrugtbare drøftelser, i hvilken periode, det ikke lykkedes at få [person1] til at medunderskrive i forening for ejendommens udgifter.

Ønsket med anlæggelsen af retssagen var at forsøge at få genetableret en normal drift af interessentskabet. Desværre var samejekontraktens bestemmelser herom, ikke tilstrækkelig godt formuleret og ikke tilpasset, at der i 2003 blev to ejere af samejet og ikke længere tre. Det skal hertil bemærkes, at tanken fra vores klients side aldrig har været, at [person1] skulle overdrage andelen til en reduceret pris, men at det var eneste måde, i henhold til samejekontrakten at få [person1] i tale på - så driften kunne blive genetableret på normalvis.

Vores klient har derfor i forbindelse med de to retssager (først byretten og senere landsretten) afholdt en række advokatomkostninger samt omkostninger til dækning af modpartens omkostninger m.v. (da de anlagte retssager blev tabt). Disse omkostninger har Skattestyrelsen nægtet skatte- og momsfradrag for. Vi henviser til de vedlagte bilag i den tidligere indsendte klage af 25. marts 2024.

Udover deltagelse i interessentskabet har vores klient herudover drevet anden udlejningsvirksomhed i form af drift af andre udlejningsejendomme og administration af ejendomme og ejerforeninger under CVR nr. [...2].

Anbringender

Det gøres gældende, at den tilbagebetalte moms på 30.000 kr., er fradragsberettiget jf. SL § 6, stk. 1, litra a som en driftsomkostning afholdt i virksomhedens interesse jf. anbringenderne anført i sagsnr. [sag1] og [sag2].

Vi skal hertil henvise til anbringenderne i indsendte klage af 25. marts 2024 vedr. tidligere indkomstår.

..."

Klagerens yderligere bemærkninger til sagen

Klagerens repræsentant har den 24. oktober 2024 fremsendt følgende bemærkninger efter mødet med Skatteankestyrelsen:

"På mødet blev det aftalt at fremsende yderligere dokumentation for stridighederne mellem [person2] og [person1] herunder særligt at [person2] havde forsøgt via forskellige (forsonings)mæglere at få [person1] i tale igennem en længere periode.

Vi vedlægger kopi af bilag for dette som bilag 1-7.

Vi skal særligt henvise til bilag 2, hvor det meget direkte fremgår at [person3] måtte opgive at få [person1] i tale samt bilag 4, hvoraf det fremgår:

" Hej,

Jeg har i flere år forsøgt alle mulige forsøg for at få ham i tale herunder ved et møde face to face, hvor hans reaktion har været "hvad har du så tænkt at forlyste mig med ved et sådant møde". Jeg har forsøgt med [...]. Jeg har forsøgt med [virksomhed6], hvor [person4] og [person5] tilbød sig.

Jeg har prøvet med [person6], som han faktisk selv forslog, men han sprang fra. Han har skrevet et mærkeligt brev til [person7], som er leder af [by1] kontoret. Jeg har tjekket hans udsagn om revision og bogføringslov af med [person8].

Så du kan godt fortælle ham, at det er almindelig kendt i [virksomhed6], at han og jeg fører sag mod hinanden, og jeg har delagtiggjort som anført en del partnere i nogle af hans mærkelige breve, og de jeg taler med herom, ser meget undrende på hans breve. [...] var optimistisk efter mødet med ham, men så undrende på brevene fra ham som opfølgning af mødet. Reelt tror jeg ikke han ønsker en løsning, men vi bør forsøge alle muligheder. Skal vi tage det over telefonen en dag? Eller I kan måske komme forbi [by3] her i december, hvis I tager i sommerhuset?"

I forhold til bilag 8, skal vi efter det til os oplyste bemærke at det betingede forlig blev udarbejdet efter [person2]'s møde med [person1] i [by4] og formuleret af hans egen advokat, men heller ikke dette blev til noget. [person2] gjorde alt for at få dette forlig endeligt, men [person1] opfandt altid et eller andet efterfølgende, som om at han havde glemt alt, hvad [person2] og [person1] havde talt om, når [person2] trådte ud ad døren. [person1]' advokat turde ikke gå imod ham, fordi som han har fortalt, så var han blevet fyret."

Klagerens repræsentant henviser i sine bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling til bemærkningerne vedrørende den sammenholdte skattesag ([sag1]).

Den 9. januar 2025 har klagerens repræsentant fremsendt følgende bemærkninger til den sammenholdte skattesag:

"Vi har d. 17. december 2024 modtaget Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse i sags id [sag1]. Vi er ikke enige i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse og skal nedenfor redegøre herfor.

Afholdelse af udgifterne

Vi er enige med Skatteankestyrelsen i at vores klient har afholdt udgifter til advokat, sagsomkostninger samt sagsomkostninger for modparten i forbindelse med retssager afholdt ved By- og Landsret. Uenigheden opstår dog i forhold til formålet med afholdelsen af disse udgifter og hvorvidt det er afgørende, at udgifterne afholdes for at bibeholde det eksisterende indkomstgrundlag eller overtage en medinteressents ejerandel.

Vi skal hertil henvise til tidligere indsendte klage.

I tilknytning til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse oplyser vores klient os følgende:

·	Det er ikke korrekt som anført øverst på side 3 i forslaget til afgørelse af 17. december 2024, at oprettelsen af byggekreditten gav anledning til uenighed, idet den blev oprettet i enighed. Der var også enighed om, at byggekreditten skulle afvikles med nøglepenge og depositum fra den nye lejer og herefter af driftsoverskud. Vores klient foreslog imidlertid i juli 2009 en hurtigere afvikling, så de 2 interessenter i juli 2009 indbetalte kr. 200.000. [person1] meddelte dog i august 2009, at han havde egne problemer med [finans1], som han ville fortælle om senere, hvilket dog aldrig skete. Det er korrekt, at [person1] på grund af sine problemer med [finans1], foretog en yderligere indbetaling i efteråret med kr. 200.000, men det var ikke det der udløste uenigheden, men derimod tilbagekaldelsen af fuldmagten til bankkontoen. Administrationsfuldmagten blev ikke tilbagekaldt, idet [person1] forventede, at vores klient forsat administrerede samejet.
·	Ligeledes anfører Skatteankestyrelsen i sagsfremstillingen på side 3 i forslaget til afgørelse af 17. december 2024, en begrundelse for byrettens dom, som ikke er i overensstemmelse med de faktiske forhold. Samarbejdsvanskelighederne var alene i begyndelsen tilbagekaldelsen af fuldmagten til bankkontoen, men blev senere udvidet til, at [person1] obstruerede genudlejningen og heller ikke ville godkende ekstern administrator (dokumentation er tidligere fremsendt herfor), samtidig med at [person1] heller ikke selv ville foretage administrationen. Den fortsatte drift blev derfor alene videreført fordi vores klient fortsatte med at administrere uden at have fuldmagt til at hæve på bankkontoen, som ikke var lukket, idet den som [person1] og hans advokat meddelte var åben for indbetalinger, men modsatte sig udbetaling af overskud til interessenterne, hvilket ellers havde været normal praksis.
·	Skatteankestyrelsen refererer ydermere på side 4 i sagsfremstillingen Skattestyrelsens afgørelse, hvor Skattestyrelsen nærmest bebrejder vores klient for af egen lomme at have holdt driften af interessentskabet i gang, ved at ved egen lomme at afholde udgifter og betale moms m.v. Vores klient savner i den forbindelse forståelse for, at han ved at anlægge en retssag, forsøger at fremprovokere en løsning, så han ikke skulle udlægge alle driftsudgifter og moms.
·	Det er derfor forkert, når anlæggelsen af retssagen fortolkes som et forsøg på at overtage medinteressents ejerandel, idet det eneste som muliggjorde at sikre at der kunne hæves på bankkontoen, var anvendelse af samejekontraktens misligholdelsesbestemmelse. Vi vedlægger kopi af vores klients advokats brev af 23. november 2011, og som ikke fortolkes som sket af Skattestyrelsen. Her er det klart at formålet for vores klient var at få løst administrationen (driften) og sikre en fortsat drift.

Som redegjort for tidligere i sagen og som redegjort for ovenfor, blev sagen mod [person1] derfor alene anlagt for at sikre det eksisterende indkomstgrundlag - ikke for at udvide indkomstgrundlaget. Som tidligere redegjort for blev sagen anlagt med en påstand omkring køb af [person1]'s ejerandel som følge af brud på interessentskabskontrakten, men det skyldtes alene det forhold, at det if. vores klients advokat var den eneste mulighed for at få [person1] til bordet.

Hele sagen udspringer derfor af et ønske fra vores klient side om at fortsætte driften - gerne med [person1] som medinteressent.

Skatteankestyrelsen mener i tilknytning til ovenstående ikke, at TfS1989.673.LSR er sammenlignelig med denne sag. Vi er uforstående herfor og skal henvise til tidligere opstillede sammenligning mellem denne sag og TfS1989.673.LSR.

Vi skal dog igen fremhæve følgende ligheder:

·	Der er i begge sager opstået alvorlige uoverensstemmelser mellem de interessenterne.
·	I begge sager påstod den ene interessent at kontrakten var misligholdt og der for den anden interessents vedkommende skulle ske udtrædelse af interessentskabet.
·	I TfS1989.673.LSR kommer voldgiftsretten frem til at sagen ikke var tilstrækkeligt underbygget, hvilket er meget lig den begrundelse som byretten og Landsretten bruger i deres domme.
·	Der ikke er tilsigtet nogen form for udvidelse eller etablering af indkomstgrundlaget i begge sager.

I den forbindelse er det væsentligt at bemærke, at der i forhold den nærværende skattesag ikke kan anses at foreligge en udvidelse af indkomstgrundlaget i den situation, hvor vores klient havde overtaget [person1] interessentskabsandel (dvs. de resterende 50 % af ejendommen). Vi skal hertil henvise til Juridisk Vejledning afsnit C.C.2.2.1.4, hvoraf fremgår:

"Det er en forudsætning for omkostningsfradrag efter SL § 6, stk. 1, litra a, at dispositionen falder inden for virksomhedens hidtidige naturlige rammer.

Udgifter, der har til formål at tilvejebringe et nyt indkomstgrundlag, enten i form af start af en helt ny virksomhed eller ved udvidelse af en igangværende virksomhed ud over dens hidtidige rammer, har karakter af etableringsudgifter, som ikke kan trækkes fra efter SL § 6, stk. 1, litra a. Se SL § 6, stk. 2."

Vi skal derfor fastholde vores primære påstand jf. klagen af 25. marts 2024.

Som ny subsidiær påstand skal vi gøre gældende at advokatudgifterne afholdt i 2019 og 2020 skal tillægges vores klients anskaffelsessum for ejendommen [virksomhed2] og derved indgå i ejendomsavanceopgørelsen ved salget af ejendommen i 2020. Som begrundelse herfor skal vi gøre gældende at Skatteankestyrelsen er af den opfattelse, at der er tale om en udvidelse af indkomstgrundlaget, hvorfor udgifterne vil kunne tillægges anskaffelsessummen jf. EBL § 5, stk. 2.

..."

Retsmøde

Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling

Skattestyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling:

" Fradrag for driftsudgifter fortages i det indkomstår udgiften afholdes. Da tilbagebetalingen af moms vedrører advokatbisand og retssagsudgifter afholdt i indkomståret 2021, kan der ikke godkendes fradrag for udgiften i indkomståret 2022.

Der kan ligeledes ikke godkendes fradrag for udgiften i 2021, da udgiften ikke anses som en driftsomkostning jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Skattestyrelsen henviser her til begrundelsen i den seneste udtalelse til den sammenholdte sag med Skatteankestyrelsens sagsnr. [sag1]."

Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse

Klagerens repræsentant har fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse:

"Skattestyrelsens udtalelser bærer helt overordnet præg af den opfattelse, at vores klient anlagde sagen ved byretten med et ønske om at overtage medinteressentens ejerandel - og ikke som redegjort for igennem hele processen et ønske om at stoppe de samarbejdsvanskeligheder, der var forinden sagsanlægget. Vi skal i den forbindelse henvise til tidligere indsendt redegørelse omkring, hvorfor sagen blev anlagt som den gjorde.

Når Skattestyrelsen derfor anfører følgende:

"Stævningen har derfor ikke haft til formål at få en dialog med medinteressenten omkring at få en videreførelse men alene at overtage medinteressentens ejerandel."

er det ikke i overensstemmelse med de faktiske forhold. Sagen ved byretten og senere Landsretten blev alene anlagt netop med det formål at få medinteressenten i tale og reetablere driften.

Ydermere ønsker vi efter det oplyste fra vores klient at fremhæve følgende:

·	Det er ikke korrekt, at det udelukkende var forholdet omkring kassekreditten som afstedkom uenigheden mellem vores klient og [person1].
·	Administrationsfuldmagten til ejendommen blev ikke tilbagekaldt. Alene enefuldmagten til samejets bankkonto blev tilbagekaldt. Bankkontoen var dog ikke spærret for indbetalinger. [person1] forudsatte derfor, at vores klient fortsatte med at opkræve husleje og betale omkostningerne. [person1] tilbød ganske vist at medvirke, men han betalte ikke, når vores klient fremsendte anmodninger herom. Derimod begyndte [person1] at indbetale store beløb på bankkontoen for at demonstrerer, at [person1] ikke var uden midler, men som vores klient siger - at det kunne samejet jo ikke betale regninger med som følge af tilbagekaldelsen af fuldmagten.
·	[person1] nægtede at påtage sig administrationen og han forhindrede også ekstern administration, så vores klients eneste mulighed var administrere som gjort. Vi henviser hertil til tidligere indsendt dokumentation.
·	Ydermere bliver brevene fra advokat [person9] misfortolket, idet formålet med disse breve var at få en dialog i gang omkring administration for fortsat drift, hvorfor der også var vedlagt oplæg til ekstern administrationsaftale. Sagsanlægget var blot en trussel, da der ikke var andre muligheder i samejekontrakten.

At Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen ligeledes finder, at driften ikke har været påvirket fordi vores klient af egen lomme af finansieret I/S'et er vi uforstående overfor. Dette sammenholdt med, som allerede dokumenteret, at vores klients tidligere samejer modsatte sig bl.a. udlejning af ejendommen - må være bedste bevis på at driften (indtægterne) var påvirket.

Alle ovenstående punkter er netop foretaget for at kunne opretholde indkomsten, hvilket netop er det som SL § 6 a handler om.

Vi skal derfor endnu gang henvise til TfS1989.673.LSR som tydeligt viser, at der er fradrag efter SL § 6 for sådanne udgifter.

Vi skal derfor også igen fremhæve følgende ligheder:

·	Der er i begge sager (TfS 1989.673.LSR og denne sag) opstået alvorlige uoverensstemmelser mellem de interessenterne.
·	I begge sager påstod den ene interessent at kontrakten var misligholdt og der for den anden interessents vedkommende skulle ske udtrædelse af interessentskabet.
·	I TfS1989.673.LSR kommer voldgiftsretten frem til at sagen ikke var tilstrækkeligt underbygget, hvilket er meget lig den begrundelse som byretten og Landsretten bruger i deres domme.
·	Der ikke er tilsigtet nogen form for udvidelse eller etablering af indkomstgrundlaget i begge sager.

"Det er en forudsætning for omkostningsfradrag efter SL § 6, stk. 1, litra a, at dispositionen falder inden for virksomhedens hidtidige naturlige rammer.

Væsentligt er her at bemærke at det afgørende er om udgifterne har været afholdt med det sigte at etablere eller udvide indkomstgrundlaget. Det har på intet tidspunkt været vores klients ønske at udvide indkomstgrundlaget, men derimod alene sikre og vedligeholde driften jf. ovenstående og tidligere indsendte dokumenter i sagen. Hertil kan der ikke være tale om en udvidelse af indkomstgrundlaget, hvis vores klient havde fået rettens ord for, at han kunne overtage medinteressentens ejerandel af den ejendom han allerede ejede 50 % af."

Indlæg under retsmødet

Repræsentanten nedlagde påstand om, at der skal godkendes fradrag for 375.300 kr. i indkomståret 2019 og 195.095 kr. i indkomståret 2020.

Subsidiært nedlagde repræsentanten påstand om, at klagerens omkostninger til advokat ved salget af lejligheden [adresse1], [by1] skal medregnes ved avanceopgørelse.

Repræsentanten gennemgik herefter sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg, og det materiale der blev udleveret på retsmødet. Repræsentanten gennemgik en kort tidslinje over forløbet med klageren og medinteressenten, og henviste særligt til side 54 i byrettens dom, hvor der fremgår følgende:

"Det lægges til grund, at tilbagekaldelsen af fuldmagten har påvirket samejets økonomi som følge af, at parterne ikke kunne opnå enighed om at forestå administrationen i fællesskab."

Repræsentanten fremlagde en tabel, som oversigt over driften i virksomheden, hvoraf det blev gjort gældende, at konflikten har påvirket driften negativt, og henviste efterfølgende til et brev fra en advokat, hvoraf det fremgår, at klagerens hensigt ikke var at opløse selskabet.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at de er enige i Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse. Skattestyrelsen anfører at der er tale om en klassisk prøvelse af indkomstgrundlaget, at det følger af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at udgiften skal være afholdt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Skattestyrelsen mener ikke, at en udvidelse af indkomstgrundlaget er omfattet af fradragsbestemmelsen, hvorfor udgifter afholdt til at opløse eller smide medinteressenten ud af samejet, ikke er omfattet.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal ved afgørelsen tage stilling til, hvorvidt det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens overskud med 30.000 kr. i indkomståret 2022, som følge af der ikke er godkendt fradrag for en momsfejl i 2021.

Retsgrundlaget

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privat udgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Pligtpådragelsesprincippet er den almindelige hovedregel om, at en udgift skal påvirke indkomstopgørelsen, når der er opstået en endelig retlig forpligtelse til at betale beløbet, og når det kan opgøres endeligt.

Udgifter til revisor- og advokatbistand vedrørende almindeligt forekommende forhold i virksomhedens drift kan trækkes fra ved indkomstopgørelsen i det år, hvor advokaten eller revisoren udfører arbejdet, og hvor regningen kan sendes. Sådanne udgifter er eksempelvis inkasso af forretningsdebitorer, revision udarbejdelse af regnskaber m.v.

Det er ikke en betingelse for fradrag af advokatudgifter, at en retssag vindes. Se hertil Højesterets dom af 10. februar 1942, offentliggjort i UfR 1942.335 H.

Bevisbyrden for skattemæssige fradrag påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Klageren revisor har oplyst, ved en fejl er en udgift fratrukket som købsmoms i 2021, hvor der i stedet skulle have været udgiftsført yderligere 30.000 kr. for 2021.

Det fremgår af virksomhedens resultatopgørelse fremgår det, at der i 2022 er fratrukket 30.000 kr. benævnt "Retssag [person1]- momsfejl i 2021.

Da udgiften ikke vedrører indkomståret 2022, kan der ikke godkendes fradrag for udgiften i indkomståret 2022. Der kan ligeledes ikke godkendes fradrag for udgiften i indkomståret 2021.

Der henvises i den forbindelse til Landsskatterettens afgørelse vedrørende indkomstårene 2020 og 2021, hvor Landsskatteretten har fundet, at udgifter afholdt til advokat og retssager i forbindelse med samarbejdsvanskeligheder mellem to interessenter, ikke kan anses for at være udgifter der er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Landsskatteretten kan ikke tage stilling til repræsentantens subsidiære påstand om, at omkostninger til advokat ved salget af lejligheden [adresse1], [by1] skal medregnes ved avanceopgørelse, idet Skattestyrelsen som første instans, ikke har taget stilling til dette i sin afgørelse.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.