Kendelse af 06-01-2025 - indlagt i TaxCons database den 04-02-2025

Journalnr. 24-0032885

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2021
Fradrag for varekøb i Tyskland	0 kr.	43.095 kr.	Stadfæstelse
Fradrag for tysk moms	0 kr.	1.388 kr.	Stadfæstelse

Faktiske oplysninger

Klageren har siden den 1. maj 2017 drevet virksomheden [virksomhed1] med CVR-nr. [...1]. Virksomheden beskæftiger sig med køb og salg af tøj.

Skattestyrelsen har gennemført en kontrol af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2021 og virksomhedens momstilsvar for 1.- 4. kvartal 2021 og har i den forbindelse indhentet virksomhedens regnskabsmateriale. Skattestyrelsen har modtaget virksomhedens årsregnskab, posteringsliste og kassekladde, bankkontoudtog for virksomhedens og indehaverens bankkonti. Derudover har virksomheden fremlagt en række bilag.

Virksomhedens omsætning har ifølge fremsendt årsregnskab udgjort 1.011.694 kr. ekskl. moms. Varekøbet har udgjort 476.969 kr. ekskl. moms.

Skattestyrelsens gennemgang har bl.a. resulteret i en forhøjelse af virksomhedens resultat for indkomståret 2021 på hhv. 43.095 kr. og 1.388 kr. vedrørende virksomhedens varekøb i Tyskland.

Skattestyrelsen har i den påklagede afgørelse foretaget yderligere ændringer af virksomhedens resultat og klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2021, men disse er ikke bestridt af klageren.

Fradrag for varekøb i Tyskland

Skattestyrelsens forhøjelse på 43.095 kr. vedrører nedenstående varekøb foretaget i [Tyskland]. Beløbene er bogført, jf. fremlagt kassekladde:

Mangelfulde købsbilag

Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for de nedenstående udgifter på 21.387 kr. (16.817 kr. + 4.570 kr.), da købsbilagene er anset for mangelfulde.

Samlebilag nr. 277 – varekøb i [Tyskland] i juni:

Køb nr.	Beløb*	Moms	Oplysning om fremlagt bilag/regning
1	9.410 kr.	2.352 kr.	Post-it med sammentælling af nogle beløb og hvor ”Tøj” er angivet nederst. Ingen oplysning om sælger og køber samt ingen dato.
2	4.654 kr.	1.164 kr.	Side fra regningsblok ”99”. Sammentælling af beløb. Ingen oplysning om hvad der er købt og ingen oplysning om sælger og køber samt ingen dato. Ikke læsbar signatur.
5	1.320 kr.	330 kr.	Et alm. stykke papir med sammentælling af beløb og angivelse af ”Tasker”. Ingen oplysning om sælger og køber samt ingen dato.
6	1.433 kr.	358 kr.	Side fra regningsblok ”no [...]”. Dateret den 19. juni 2021. Sammentælling af beløb med blå skrift. Ingen oplysning om hvad der er købt og ingen oplysning om sælger og køber. Øverst anført ”Tasker” med sort skrift.
I alt	16.817 kr.	4.204 kr.

* Betalt beløb i EUR er omregnet til DDK.

Samlebilag 325 – varekøb i [Tyskland] i juli:

Køb nr.	Beløb*	Moms	Oplysning om faktura/Specifikation jf. faktura
3	1.914 kr.	478 kr.	Et hvidt stykke papir med sammentælling af ulæselige beløb. Ingen oplysning om sælger og køber samt ingen dato. ”Tørklæder” angivet øverst.
4	204 kr.	51 kr.	Et hvidt stykke papir med sammentælling af beløb med sort skrift. Ingen oplysning om sælger og køber samt ingen dato. ”Poser” angivet med blå skrift.
5	2.452 kr.	613 kr.	Side fra regningsblok ”no 1851723”. Dateret den 10. juli 2021. Indeholder en sammentælling af nogle beløb, men ingen oplysning om hvad der er købt og ingen oplysning om køber. Sælgers navn og adresse fremgår, men sælgers momsregistreringsnummer fremgår ikke.
I alt	4.570 kr.	1.142 kr.

* Betalt beløb i EUR er omregnet til DDK.

Købsbilag hvor varekøb er sket kontant

Virksomheden har vedrørende køb nr. 8 i samlebilag 325 og køb nr. 4 i samlebilag 430 fremlagt fakturaer af 10. juli 2021 og 28. august 2021, hvor det fremgår, at virksomheden har købt diverse tøj for henholdsvis 13.565 kr. og 8.142 kr. Virksomheden har betalt fakturabeløbene kontant. Skattestyrelsen har på baggrund af bestemmelsen i ligningslovens § 8 Y ikke godkendt fradrag for udgifterne på samlet 21.708 kr., da betaling ikke er sket via et penge- eller betalingsinstitut.

I relation til køb nr. 1, jf. samlebilag 277, har Skattestyrelsen endvidere henvist til, at såfremt købsbilaget ikke var mangelfuldt, kunne der alligevel ikke godkendes fradrag for udgiften på 9.410 kr., da betaling ikke er sket via et penge- eller betalingsinstitut.

Klageren har ikke indberettet de ovennævnte betalinger på told- og skatteforvaltningens hjemmeside.

Skattestyrelsen har herefter ikke godkendt fradrag for varekøb i [Tyskland] på 43.095 kr. (21.387 kr. + 21.708 kr.) og har forhøjet klagerens skatteansættelse med beløbet.

Fradrag for udgifter til tysk moms

Skattestyrelsens forhøjelse på 1.388 kr. vedrører tysk moms, som virksomheden har betalt og bogført.

Klagerens repræsentant har fremlagt to fakturaer hvoraf det fremgår, at sælger har opkrævet tysk moms på samlet set 1.388 kr. Det drejer sig om køb nr. 7 af 19. juni 2021, jf. samlebilag 277, hvor udgiften udgør 1.198 kr. inkl. tysk moms på 188 kr. samt køb nr. 3 af 28. august 2021, jf. samlebilag 430, hvor udgiften udgør 7.513 kr. inkl. tysk moms på 1.200 kr. Skattestyrelsen har ikke godkendt skattemæssigt fradrag for den tyske moms på 1.388 kr. (188 kr. + 1.200 kr.) og har forhøjet klagerens skatteansættelse med beløbet.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for udgifter til varekøb i Tyskland med 43.095 kr. og betalt tysk moms med 1.388 kr. i indkomståret 2021.

Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført:

”4. Varekøb [Tyskland]

(...)

4.4. Skattestyrelsens afgørelse og begrundelse

Skattestyrelsen har den 9. januar 2024 modtaget bemærkninger til forslaget af 2. november 2023. I disse bemærkninger henvises der til de fremsendte bemærkninger af 14. august 2023. Derudover er der indsendt yderligere bemærkninger til dette punkt.

Din revisor anmoder om skattemæssigt fradrag for den købsmoms, der er ikke godkendes momsmæssigt fradrag for. Derudover fremgår det af bemærkningerne, at det er jeres opfattelse, at ligningsloven § 8 Y ikke er anvendelig i nærværende sag til at nægte fradrag for en fradragsberettiget udgift. Der er henvist til formålet med lovgivningen LFF 2012-04-25 nr. 170.

I har anmodet om skattemæssigt fradrag for den købsmoms, der ikke er godkendt momsmæssigt fradrag for.

For at der kan godkendes skattemæssigt fradrag for købsmoms, der ikke godkendes momsmæssigt fradrag for, skal der være tale om en dokumenteret moms, der af forskellige grunde ikke kan fratrækkes fuldt ud i momsregnskabet, hvorved der opstår en udgift i form af ikke-fradragsberettiget moms i momsregnskabet. Se mere herom i den juridiske vejledning afsnit C.C.2.2.2.14.

Den moms I anmoder skattemæssigt fradrag for, ville kunne fratrækkes fuldt ud i momsregnskabet, hvis den var dokumenteret tilstrækkeligt efter momslovens bestemmelser. Skattestyrelsen imødekommer derfor ikke anmodningen om skattemæssigt fradrag for momsen.

Det er derfor fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at ligningsloven § 8 Y finder anvendelse, hvorfor der ikke kan godkendes fradrag for udgifterne efter bestemmelsen. Der kan i den forbindelse henvises til SKM2018.278.LSR. Afgørelsen fastslår, at det fremgår direkte af ordlyden i ligningsloven § 8 Y, at fradrag for udgifter vedrørende køb af varer og ydelser er betinget af, at betaling sker via et pengeinstitut eller betalingsinstitut, som sikrer identifikation af betalingsmodtager og betaler.

Med betaling via pengeinstitut eller betalingsinstitut menes der betaling fra konto til konto, eller betaling på anden måde til modtagerens konto, f.eks. anvendelse af betalingskort, hvorved der sikres en entydig elektronisk identifikation af betaler og betalingsmodtager.

Hvis en virksomhed ikke har mulighed for at betale via et pengeinstitut eller betalingsinstitut, kan virksomheden opnå sit fradrag ved at indberette oplysninger om købet på Skatteforvaltningens hjemmeside, jf. ligningsloven § 8 Y, stk. 3.

Idet der ikke er sikret en elektronisk identifikation af betalingsmodtager, og idet købene ikke er indberettet på Skatteforvaltningen hjemmeside, er det fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke kan godkendes fradrag for de udgifter, der nedenfor er nægtet fradrag for efter ligningsloven § 8 Y. Hævning af kontanter kan ikke sidestilles med overførsel fra bank eller betaling med betalingskort.

Nedenstående er derfor enslydende med begrundelsen i forslaget af 2. november 2023.

Der er indkøbt varer i Tyskland. Der er flere af købene, hvor der ikke er indsendt en fuld faktura som dokumentation for udgiften. De indsendte bilag udgør ikke en original faktura/regning med den nødvendige information om de købte varer. Flere af de indsendte bilag udgøres af et stykke papir, hvor der er skrevet en række beløb og det samlede beløb. Der fremgår ikke oplysninger om varens art, dato for købene eller oplysninger om køber og sælger. I forhold til bilag 277, 325 og 430 er der udarbejdet en opgørelse over det samlede køb samt omregningen til danske kroner.

(...)

Bilag 277, 325 og 430

Efter bestemmelsen i statsskatteloven 6, stk. 1, litra a, er der fradrag for udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

I henhold til bogføringslovens regler skal alle udgifter kunne dokumenteres med et grundbilag i form af en original faktura/regning, hvoraf der fremgår oplysninger om varens/ydelsens art, mængde, beløb og transaktionsdato. Se bogføringsloven § 5 og § 9. 1

Der kan ikke gives fradrag efter statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, for udgifter der ikke kan dokumenteres efter bogføringsloven § 5 og § 9.

Det fremgår af den juridiske vejledning afsnit C.C.2.2.1.1, at det ikke er tilstrækkeligt, at den skattepligtige fremlægger dokumentation for, at udgiften er afholdt. Det er som udgangspunkt den skattepligtige, der skal bevise, at der er tale om en fradragsberettiget udgift. Kontoudskrifter eller dankortkvitteringer er ikke tilstrækkelig dokumentation, idet de alene dokumenterer, at udgiften har været afholdt. Det er ikke dokumenteret, at der er tale om en fradragsberettiget driftsomkostning. Det skal dokumenteres, hvad udgiften dækker over.

Yderligere følger det af ligningsloven § 8 Y, stk. 1, at fradraget for køb af varer og ydelser er betinget af, at betalingen sker via et pengeinstitut eller betalingsinstitut, som sikrer identifikation af betalingsmodtager og betaler, hvis betalingen samlet udgør mere end 8.000 kr. inklusive moms.

Skattestyrelsen har gennemgået købene vedrørende bilag 277, 325 og 430 og sammenholdt med de indsendte bemærkninger. Bilagene behandles hver for sig nedenfor:

Bilag 277:

Køb nr. 1, 2, 5 og 6:

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke er indsendt fakturaer/afregningsbilag, der udgør tilstrækkelig dokumentation til at vurdere om, der er tale om fradragsberettigede udgifter for køb nr. 1, 2, 5, og 6 på bilag 277. Bilagene vedrørende disse køb består af post-it sedler og almindelige stykker papir, samt håndskrevne bilag, hvor det ikke fremgår hvilke varer der købes, men alene nogle udregninger. Yderligere fremgår der ikke transaktionsdato på flere af bilagene.

Beløbet, der ikke er dokumenteret, udgør 16.816 kr. Bilagene opfylder ikke kravene i henhold til bogføringsloven § 5 og § 9. Det er ikke muligt at vurdere ud fra det indsendte, om der er tale om fradragsberettigede udgifter. Derfor kan der ikke godkendes fradrag for udgifterne på 16.816 kr. efter statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, idet udgifterne ikke er dokumenteret efter bogføringsloven § 5 og § 9.

Køb nr. 1 er bogført med 9.410 kr. Betalingen fremgår ikke af dine kontoudtog fra banken. Dog er dette køb ikke anset for dokumenteret, Og/beløbet indgår derfor i de 16.816 kr. Der vil heller ikke kunne godkendes fradrag for udgiften jf. reglerne i ligningsloven § 8 Y, idet betalingen ikke er sket via pengeinstitut eller betalingsinstitut og beløbet samtidig overstiger beløbsgrænsen på 8.000 kr. inklusive moms, jf. ligningsloven § 8 Y.

Skattestyrelsen forhøjer din indkomst med 16.816 kr.

(...)

Køb nr. 7:

Det fremgår af bilaget vedrørende køb nr. 7, at sælgeren har behandlet salget som et indenlandsk salg og dermed indeholdt tysk moms på 19 %. I sammentællingen er det beløbet inklusive den tyske moms, der fratrækkes og beregnes erhvervelsesmoms af. Udgiften fratrækkes med (159 EUR x 7,54 kr.) 1.198 kr. Udgiften uden den tyske moms udgør (134 EUR x 7,54 kr.) 1.010 kr. Der er en difference på 188 kr. Den tyske moms kan ikke fratrækkes i Danmark, hverken momsmæssigt eller skattemæssigt. Moms pålagt i udlandet er uden for den danske momslovs område. Når din virksomhed har haft udgifter i et andet EU-land, og der er pålagt moms i det andet land, skal du søge om momsrefusion. Reglerne om refusion af moms følger af momsbekendtgørelsen § 24 - § 27.

Skattestyrelsen forhøjer din indkomst med 188 kr.

(...)

Bilag 325:

Køb nr. 3, 4 og 5:

Det er Skattestyrelsens opfattelse. at der ikke er indsendt fakturaer/afregningsbilag, der udgør tilstrækkelig dokumentation til at vurdere, om der er tale om fradragsberettigede udgifter for køb nr. 3, 4, og 5 på bilag 325. Bilagene vedrørende disse køb består af fakturaer, almindelige stykker papir, samt håndskrevne og utydelige bilag. hvor det ikke fremgår hvilke varer der købes, men alene nogle udregninger. Yderligere fremgår der ikke transaktionsdato på flere af bilagene.

Beløbet, der ikke er dokumenteret, udgør 4.571 kr. Bilagene opfylder ikke kravene i henhold til bogføringsloven § 5 og § 9. Det er ikke muligt for Skattestyrelsen at vurdere, om der er tale om fradragsberettigede udgifter. Derfor kan der ikke godkendes fradrag for udgifterne på 4.571 kr. efter statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, idet udgifterne ikke er dokumenteret efter bogføringsloven § 5 og § 9.

Skattestyrelsen forhøjer din indkomst med 4.571 kr.

(...)

Køb nr. 8:

Køb nr. 8 er bogført med 13.565 kr., hvoraf dansk moms kan beregnes til 3.391 kr. Betalingen for købet er på mere end 8.000 kr. Betalingen fremgår ikke af dine kontoudtog fra banken. Der kan ikke godkendes fradrag for køb nr. 8 på i alt 13.565 kr., idet betalingen ikke er sket via pengeinstitut eller betalingsinstitut, og beløbet samtidig overstiger beløbsgrænsen på 8.000 kr. inklusive moms, jf. ligningsloven § 8 Y.

Skattestyrelsen forhøjer er din indkomst med 13.565 kr.

(...)

Bilag 430:

Køb nr. 3:

Det fremgår af bilaget vedrørende køb nr. 3, at sælgeren har behandlet salget som et indenlandsk salg, og dermed indeholdt tysk moms på 19 %. Isammentællingen er det beløbet inklusive den tyske moms, som er fratrækkes og beregnes erhvervelsesmoms af. Udgiften er fradraget med (996,39 EUR x 7,54 kr.) 7.513kr. Udgiften uden den tyske moms udgør (837,3 EUR x 7,54 kr.) 6.313 kr. Der er en difference på 1.200 kr. Den tyske moms kan ikke fratrækkes i Danmark, hverken momsmæssigt eller skattemæssigt. Moms pålagt i udlandet er uden for den danske momslovs område. Når din virksomhed har haft udgifter i et andet EU-land, og der er pålagt moms i det andet land, kan du søge om momsrefusion. Reglerne om momsrefusion følger af momsbekendtgørelsen § 24 - § 27.

Skattestyrelsen forhøjer din indkomst med 1.200 kr.

(...)

Køb nr. 4:

Det fremgår af indsendt materiale vedrørende bilag 430, at køb nr. 4 fratrækkes med 8.143 kr., hvoraf momsen kan beregnes til 2.036 kr. Betalingen fremgår ikke af dine kontoudtog fra banken. Der kan ikke godkendes fradrag for køb nr. 4 på i alt 8.143 kr., idet betalingen ikke er sket via pengeinstitut eller betalingsinstitut, og beløbet samtidig overstiger beløbsgrænsen på 8.000 kr. inklusive moms, jf. ligningsloven § 8 Y.

Skattestyrelsen forhøjer din indkomst med 8.143 kr.”

Udtalelse fra Skattestyrelsen

I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 25. april 2024 udtalt følgende:

”(...)Det er vores opfattelse, at klagen alene vedrører punkt 4 i afgørelsen. De bilag, der vedrører punkt 4 i afgørelsen, er medsendt særskilt i mappen "Del 2, Bilag vedr. punkt 4 i afgørelsen".

Derudover er det angivet i klagen, at Skattestyrelsen ikke har forholdt sig til en del af begrundelsen i revisors kommentarer til Skattestyrelsens forslag til afgørelse. Vi mener, at bemærkningerne er kommenteret i afgørelsen under punkt 4.4.

Der indstilles til fastholdelse med henvisning til begrundelsen i punkt 4.4. i afgørelsen.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at der godkendes fradrag for udgifter til varekøb foretaget i [Tyskland] på 43.095 kr. i indkomståret 2021.

Klagerens repræsentant har endvidere fremsat påstand om, at der indrømmes skattemæssigt fradrag for købsmoms på 1.388 kr. i indkomståret 2021, som ikke er godkendt momsmæssigt.

Til støtte for påstanden er bl.a. anført:

“Der er et klagepunkt som omhandler både moms og skat. Skattestyrelsen har nægtet fradrag for vareindkøb i Tyskland med 2 begrundelser. Nogle opfylder ikke bilagskrav og nogle er nægtet med begrundelsen af at der er anvendt kontanter til købet.

[virksomhed1] er en dame- og børnetøjsforretning i [by1] mellem [by2] og [by3].

Forretningen har specialiseret sig i at finde særlige brands og mærker i Tyskland - særlig på en messe i [Tyskland]. Det er helt essentielt, at forretningen har disse varer, da den derved fremstår unik.

Det er nærmest ikke muligt at finde de samme varer andre steder i Danmark.

Samtidig med, at varerne i Tyskland er noget billigere end i Danmark er der en noget højere avance på de indkøbte varer fra Tyskland end indkøbte varer fra Danmark.

Det gør at forretningen bliver bæredygtig og kan levere et anstændigt overskud til ejeren. Når det så er sagt skal vi nok ikke regne timelønnen ud for [person1] - for det er der nok ikke mange som ville arbejde for.

[person1] er glad for forretningen og den energi det giver hende, samt at kunderne får en god oplevelse og et unikt stykke beklædning med. Og selv om det er mange timer og en under-middel indtjening samlet set udgør det en frihed og arbejdsglæde for [person1].

Varerne som er indkøbt i Tyskland og som skat har nægtet fradrag for skattemæssigt - og samtidig har anvendt som beregningsgrundlag for at beregne EU-moms og nægte købsmoms er vigtige for forretningens eksistens.

Skattestyrelsen nægter fradrag for den ene del grundet at der er anvendt kontanter som overstiger beløbet for kontanthandel i Ligningslovens § 8Y og i Momslovens pendant § 46 stk. 12.

Efter vores opfattelse har den lovgivende magt i sine betænkninger til disse love da den blev formuleret - at det er en bestemmelse hvis formål er at sikre mod unddragelse af sælgerne af varerne/ydelserne i Danmark.

Der henvises til formålet med lovgivningen i LFF 2012-04-25 nr. 170.

Sammenhængen til Momslovens § 46 stk. 12 - hvoraf det fremgår: En registeret aftager, der

modtager varer eller ydelser fra en virksomhed her i landet...

Når den lovgivende magt har formuleret sig så klart i betænkningen til skatteloven og samtidig givet klart udtryk for det direkte i momsloven, så må det efter vores opfattelse være en klar overfortolkning at den udøvende magt (skattestyrelsen) at nægte fradrag med denne begrundelse når sælgeren tydeligvis er i Tyskland.

Det virker samtidig bekymrende for handel for danske virksomheder, som handler med udlandet at skattestyrelsen anlægger så vidt rækkende fortolkninger/konsekvenser, også for lande som ikke er så kontant forskrækkede som Danmark, herunder Tyskland.

Efter vores opfattelse kan LL §8Y og Momslovens § 46 stk. 12 ikke anvendes til at nægte fradrag for indkøb i Tyskland.

Skattestyrelsen har slet ikke forholdt sig til denne del af begrundelsen i vores kommentarer til skattestyrelsens forslag til afgørelse.

Nogle indkøb er nægtet grundet bilaget beskaffenhed.

Vi må anføre at der er tale om indkøb på en messe, hvor der bliver lavet simple fakturaer. Der er et klart revisionsspor fra hævningerne af kontante Euro i banken til messen i Tyskland og de bilag som er grundlag for de varer som er købt i Tyskland og solgt i Danmark, hvor der er betalt skat og moms af fortjenesten og over til bogføringen og regnskabet.

Nu vil Skattestyrelsen så ikke anerkende fradrag skattemæssigt — og momsmæssigt anvender man beregningsgrundlaget til at opkræve EU moms og nægte fradrag for købsmoms.

En straf til en virksomhed som forsøger at drive en legal og fornuftig forretning. Men det er klart, at kan man ikke fratrække køb af tøj og tasker — og skal man samtidig betale moms af købet også betale moms af salget og skat at hele salget — så er det klart at det er forbundet med en temmelig stor risiko at drive sådan en forretning i en by som [by1].

Det er efter vores opfattelse en meget stor byrde at lægge på denne forretning.

Efter vores opfattelse er det ubestridt at der er indkøbt varer i Tyskland og at de er solgt i Danmark, og at de er med i den skattepligtige opgørelse. At bilagene er mangelfulde skal ses i forhold til at varerne er indkøbt på en messe i [Tyskland] og man der ikke har et kasseapparat eller en digital faktura scanner til salget.

Det kan Skattestyrelsen vel heller ikke bestemme, at de skal have i Tyskland.

[person1] er klar over og blev klar over at bilagenes beskaffenhed var til den mangelfulde ende, så det har hun taget op med sine leverandører som nu leverer et bedre afregningsbilag.

Det er stadig ubestridt at varerne er indkøbt i Tyskland, derfor er det vores opfattelse, at indkøbene skal anerkendes som erhvervsmæssige køb i henhold til Statsskattelovens § 6 stk.1 litra a og dermed fradragsberettiget skattemæssigt — og momsmæssigt.

Vi finder, at Skattestyrelsens afgørelse skal tilbageføres til det selvangivne vedrørende indkøb i Tyskland.”

Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse

Klageren er ikke kommet med bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse.

Klagerens yderligere bemærkninger til sagen

Klagerens repræsentant er den 22. november 2024 kommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:

”Indledningsvis vil vi henvise til de skriftlige anbringender af breve af 10. august 2023 og 9. januar 2024, hvilke ikke fuldt ud er gengivet i Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag fil afgørelse.

Det er et retssikkerhedsmæssigt problem, at Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen ikke fuldt ud gengiver skatteborgerens anbringender. Det afspejler selve sagsbehandlingen, herunder skift af begrundelser midt i den i forvejen lange sagsbehandling vedrørende en forholdsvis simpel forretning, nemlig som anerkendt af Skattestyrelsen en dametøjsforretning.

Der kan ikke være tvivl om, at virksomhedens varekøb skattemæssigt er en fradragsberettiget udgift, der skal modregnes i den indtægtsførte omsætning af varekøbet. Dette er der argumenteret yderligere for i de skriftlige anbringender, som det forventes at Landsskatteretten modsat Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen vil læse og forstå.

Det kan efter vores opfattelse ikke være mere forkert, end at påstå at omkostningerne ikke har direkte sammenhæng med virksomhedens indtægter. De varer som er indkøbt på markedet i [Tyskland] er udstillet og solgt i butikken i [by1]. Der er direkte revisionsspor fra hævningerne af Euro i banken til købene i [Tyskland], og direkte til butikken i [by1]. Dette er tillige underbygget ved virksomhedens bruttoavanceberegninger i tidligere fremsendt materiale.

Vi må anføre, at vi her har med en selvstændig enkeltmandsvirksomhed at gøre, som driver sin forretning ved tøjsalg, måske ikke er helt opmærksom på alle de administrative processer, der findes i alle lovgivninger. Vi snakker om en tøjforretning i [by1], som hovedsageligt overlever ved, at have varer fra bl.a. markedet i [Tyskland]. Og I [Tyskland] foregår rigtig meget handel kontant.

At påstå at varerne ikke er solgt i butikken er efter vores opfattelse direkte uartigt. Butikken gør sig selv unik ved disse køb — ingen andre i området gør som [person1] og finder de specielle varer, som gør at butikken kan overleve. Samtidig må det anføres, at når Skattestyrelsen ikke ser det har direkte sammenhæng med virksomhedens indtægter, må modstykket være, at det er udtryk for [person1]s's privatforbrug.

Dette er vildt absurd. Tænk hvis man selv skulle bruge det antal varer af samme slags. Dette har karakter af useriøs sagsbehandling og manglende indsigt i, hvorledes man driver en forretning.

At man så senere i sagsforløbet prøver at anvende en begrundelse om, at der ikke er indberettet på told- og skatteforvaltningens hjemmeside jf. LL § 8Y stk. 1 og 3 fortæller vel at der er tale om en dårlig argumentation fra Skattestyrelsens side. Også her må vi indstille til Landsskatteretten, at der iagttages lovgivers hensigt med den indsatte bestemmelse, også som henvist fil i tidligere skrivelser.

" Denne bestemmelse blev indsat i 2012 for at modvirke sort arbejde i Danmark. Det er bl.a. en bestemmelse, hvis formål er at sikre mod unddragelse af beskatning af sælgerne af varerne/ydelserne i Danmark. Bestemmelsen har sammenhæng til momslovens § 46, stk. 12, hvor det netop er formuleret "En registreret aftager, der modtager varer eller ydelser fra en virksomhed her i landet..." "

Det er vores opfattelse, at denne bestemmelse ikke er anvendelig i nærværende sag til brug for at nægte fradrag for en fradragsberettiget driftsudgift. Der henvises til formålet med lovgivningen i 1FF 2012-04-25 nr. 170.”

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for virksomhedens varekøb i Tyskland på 43.096 kr. i indkomståret 2021, dels da en række af virksomhedens købsbilag er mangelfulde og dels da virksomheden har betalt tre varekøb på mere end 8.000 kr. kontant.

Endvidere skal retten tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for en af virksomheden betalt tysk moms på 1.388 kr. i indkomståret 2021.

Retsgrundlaget

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten.

Bevisbyrden for skattemæssige fradrag påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort som SKM2004.162.HR.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan der fradrages udgifter vedrørende køb af varer og ydelser betinget af, at betaling sker via et pengeinstitut eller betalingsinstitut, som sikrer identifikation af betalingsmodtager og betaler, medmindre betalingen samlet udgør mindre end 8.000 kr. inklusive moms. Dette følger af ligningslovens § 8 Y, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 806 af 8. august 2019).

Ved betaling via et pengeinstitut eller betalingsinstitut menes enten betaling fra konto til konto eller betaling på anden måde til modtagerens konto, f.eks. ved anvendelse af betalingskort, hvorved der sikres en entydig elektronisk identifikation af betaler og betalingsmodtager. Dette følger af § 1, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 1044 af 8. november 2012 om visse ligningslovsregler m.v.

Såfremt en virksomhed ikke har mulighed for at betale via et pengeinstitut eller betalingsinstitut, kan virksomheden opnå sit fradrag ved at indberette oplysninger om købet på told- og skatteforvaltningens hjemmeside, herunder fakturaoplysninger, der entydigt identificerer leverandøren, og betalingen heraf. Dette følger af ligningslovens § 8 Y, stk. 3.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Virksomheden har vedrørende syv varekøb i [Tyskland], hvor udgifterne udgør 21.387 kr. ikke dokumenteret købene med en faktura, men kun et håndskrevet udgiftsbilag, en side fra en regningsblok eller en post-it, hvor de købte varer ikke er angivet eller angivet ulæseligt og hvor virksomhedens navn og adresse ikke fremgår. Endvidere fremgår sælgers navn og adresse kun af et enkelt bilag og desuden er fem bilag ikke dateret. Retten finder, at de fremlagte bilag ikke dokumenterer eller i tilstrækkelig grad sandsynliggør, at udgifterne på i alt 21.387 kr. udgør erhvervsmæssige udgifter, som kan henføres til virksomhedens indtægter, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Retten finder således, at det er med rette, at Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for udgifterne.

Virksomheden har betalt hovedparten af varekøbene i [Tyskland] kontant. I relation til to varekøb på henholdsvis 13.565 kr. + 8.143 kr., som er dokumenteret ved et bilag, men hvor købene overstiger beløbsgrænsen i ligningslovens § 8 Y, stk. 1, der i indkomståret 2021 udgjorde 8.000 kr. inkl. moms, finder Landsskatteretten, at det er med rette, at Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for udgifterne på i alt 21.708 kr. Retten har herved tillige henset til, at betalingerne ikke er indberettet på told- og skatteforvaltningens hjemmeside, jf. ligningslovens § 8 Y, stk. 1 og stk. 3.

Retten finder herefter, at det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 43.095 kr. (21.708 kr. + 21.387 kr.)

Det af klagerens repræsentant anførte, herunder at ligningslovens § 8 Y kun gælder for køb foretaget i Danmark, at der er et revisionsspor fra klagerens hævning af Euro i hæveautomater til det kontante køb i Tyskland samt at varekøbene er sket på en messe, hvor ikke alle sælgere har mulighed for at udskrive en faktura, kan ikke føre til et andet resultat.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt.

Klagerens repræsentant har fremlagt to fakturaer, hvoraf det fremgår, at virksomheden har betalt tysk moms på i alt 1.388 kr. i indkomståret 2021.

Moms er som udgangspunkt en afgift, som ikke vedrører den skattepligtige indkomst. Dette skyldes, at moms er en neutral meromsætningsafgift. I særlige tilfælde, hvor momsloven hindrer, at der kan gives fradrag for købsmoms af en afholdt udgift, kan den fulde udgift inkl. moms fradrages i den skattepligtige indkomst på samme måde som andre udgifter, der har været afholdt til at erhverve, sikre eller vedligeholde virksomhedens indkomst efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Retten finder, at der ikke er tale om et sådan særligt tilfælde, som kan give et skattemæssigt fradrag for den betalte tyske moms. Retten har herved henset til, at der ikke er hjemmel til at fradrage den betalte tyske købsmoms, men virksomheden har i henhold til bestemmelserne i momsbekendtgørelsen mulighed for at få refunderet den betalte tyske moms.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt.