Kendelse af 28-03-2025 - indlagt i TaxCons database den 29-04-2025

Journalnr. 24-0032501

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Fradrag for udgifter til køb af sponsorvarer	0 kr.	53.607 kr.	Stadfæstelse

Faktiske oplysninger

Klageren har sammen med medinteressenten, [person1], drevet virksomheden [virksomhed1] I/S med CVR-nr. [...1], herefter virksomheden, i perioden fra 1. februar 2016 til 30. juni 2022. Virksomheden var ifølge Det Centrale Virksomhedsregister, CVR, registreret under branchekode 821100 "Kombinerede administrationsserviceydelser".

Det er oplyst, at virksomheden drev handel med high-end cykler og cykeldele, som virksomheden importererede fra [virksomhed2] Ltd, herefter [virksomhed2], i Taiwan. [person1] var ansat hos [virksomhed2].

Virksomheden indgik en aftale med ejeren af [virksomhed2], [person2], om at bistå [virksomhed2] med levering af cykelkomponenter til [...] cykelholdet [hold1] med kørelicens i Slovenien, som [virksomhed2] havde indgået en sponsorkontrakt med.Virksomheden blev som led heri involveret i det praktiske vedrørende opfyldelse af [virksomhed2]'s forpligtigelser i henhold til den indgåede sponsorkontrakt. Ved aftalen opnåede virksomheden omvendt ret til at forhandle [virksomhed2]'s to brands, [virksomhed3] og [virksomhed4] Inc, ligesom virksomheden blev en del af [virksomhed2]'s netværk til brug for distribution af egne produkter.

Det er om forretningsgangen mellem virksomheden og [virksomhed2] oplyst, at [virksomhed2] ved bestilling af sponsorvarer til cykelholdet afgav ordrer til en leverandør i EU, men at varekøbet gik igennem virksomheden. Efter afgivelse af ordre overførte [virksomhed2] købsbeløbet til virksomhedens bankkonto, hvorefter virksomheden videreoverførte beløbet til den pågældende leverandør i EU. Om forretningsgangen er det ligeledes oplyst, at [virksomhed2] anvendte virksomhedens momsregistreringsnummer til bestilling af sponsorvarerne hos leverandøren i EU, og at varerne blev leveret til cykelholdet i Slovenien.

Af e-mailkorrespondance fra 4. kvartal 2019 mellem virksomheden, [virksomhed2], den spanske virksomhed [virksomhed5] og cykelholdet i Slovenien fremgår følgende:

"[person2],

Please meet [person3] and [person4] From [virksomhed5].

They are always a huge help to [...], and since we are in a hurry to get the parts from them please be in touch directly about the payment options.

[person5]

(...)

Thank you all

Will proceed with transfer immediately

[person6], [virksomhed1]

(...)

Dear [person2],

Thank you very much for the data and efforts.

I attached the modified proforma to the new client and the Bank Account number:

(...)

The shipments are Ex-works, you can send your logistics agency or [person5] can come for the material if you prefer.

Waiting for your comments.

Thank you very much once again and my best regards.

[person4]"

Skattestyrelsen har i forbindelse med en kontrol forgæves anmodet om regnskabsmateriale til brug for behandling af virksomhedens momstilsvar. Skattestyrelsen har efterfølgende indhentet bankkontoudtog fra virksomhedens bank, oplysninger fra [virksomhed6] ApS samt anmodet skattemyndighederne i Spanien om oplysninger vedrørende virksomhedens køb af varer hos den spanske virksomhed [virksomhed5], herefter [virksomhed5]. Det modtagne materiale er herefter anvendt i denne sag.

Af oplysninger fra de spanske myndigheder fremgår, at [virksomhed5] har udstedt fire fakturaer til virksomheden i januar og februar 2020 på i alt 101.846,81 EUR, svarende til 707.480 kr. Fakturaerne vedrører køb af cykeldele og er uden moms. Det i sagen omhandlende varekøb er faktureret ved fakturanr. [...39] af 29. januar 2020 og beløber sig til 7.161,39 EUR, svarende til 53.607,09 kr. De spanske myndigheder har oplyst, at varerne fra [virksomhed5] blev afhentet af et eksternt fragtfirma.

Af virksomhedens bankkontoudtog fremgår, at [virksomhed2] har overført 94.166,82 EUR til virksomheden den 23. december 2019. Bankoverførslen relaterer sig til betaling for tre af de fire fakturaer, som [virksomhed5] har udstedt til virksomheden. Af virksomhedens bankkontoudtog fremgår endvidere, at virksomheden efterfølgende har overført 94.036 EUR, svarende til 703.733,45 kr., og 7.161,39 EUR, svarende til 53.607,09 kr., til MSL henholdsvis den 2. januar 2020 og 7. februar 2020. [virksomhed2] har ikke foretaget en bankoverførsel til virksomheden, der kan henføres til det i sagen omhandlende varekøb af 29. januar 2020 på 53.607,09 kr.

Skattestyrelsen har efterfølgende modtaget regnskabsmateriale fra virksomheden. Af bogføringen fremgår, at virksomheden har bogført betalingen på 703.733,45 kr. på konto 1307 "Varekøb, import" som både en debet og kredit postering, og at virksomheden har bogført betalingen på 53.607,09 kr. på konto 1306 "Varekøb, import EU-lande".

Klageren har til Skattestyrelsen oplyst, at købene foretaget hos [virksomhed5] ikke er varekøb for virksomheden. Klageren har endvidere i e-mail af 27. marts 2022 skrevet følgende til bogholderen:

"...De beløb jeg er særlig nervøs/opmærksom på bogføringen af er følgende

(...)

18.10.2019 og 13.10.2019 - De relativt store beløb her er ligeledes sponsorater som vores investor betaler "igennem" [virksomhed1]. Der er IKKE tale om varekøb og [virksomhed1] er blot facilitator på sponsoratet som går til et [...] cykelhold..."

Skattestyrelsen har ændret virksomhedens resultat for indkomståret 2020 til - 537.902 kr. Ændringen er sammensat således:

Oplyst resultat af virksomhed før renter	- 565.018 kr.
Pkt. 1 - Nedsættelse af omsætning	- 45.075 kr.
Pkt. 2 - Nedsættelse af omsætning	- 3.200 kr.
Pkt. 3 - Nedsættelse af varekøb	+ 53.607 kr.
Pkt. 4 - Nedsættelse af varekøb	+ 21.784 kr.
Ændring af resultat af virksomhed før renter	- 537.902 kr.

Klageren har alene påklaget punkt 3 vedrørende nedsættelse af virksomhedens varekøb fra [virksomhed5] med 53.607 kr. for indkomståret 2020.

Klageren har i forbindelse med behandlingen af klagesagen fremlagt en kreditnota. Kreditnotaen er dateret den 10. februar 2020 og er udstedt af [virksomhed2]'s holdingselskab til virksomheden. Af kreditnotaen fremgår følgende "Prepaid amount by [virksomhed1] for [virksomhed7] parts to [virksomhed5], S.A." og "Prepaid shipping fee by [virksomhed1]". Beløbet udgør 7.838,46 EUR.

Klagerens repræsentant har oplyst, at [virksomhed2] har et tilgodehavende i virksomheden som følge af virksomhedens køb af varer hos [virksomhed2]. Klagerens repræsentant har i forlængelse heraf oplyst, at [virksomhed2] som led i betalingen for varekøbet på 53.607 kr., som virksomheden har videresolgt til [virksomhed2], har udstedt en kreditnota, således at beløbet er modregnet i [virksomhed2]'s tilgodehavende i virksomheden. Til støtte herfor har klageren desuden fremlagt et uddrag af en posteringsoversigt, som ifølge repræsentanten er [virksomhed2]'s debitorkonto, hvor dels [virksomhed2]'s salg til virksomheden og dels den omtalte kreditnota fremgår.

Kreditnotaen er ikke bogført i virksomheden.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for udgifter til køb af sponsorvarer med 53.607 kr. i indkomståret 2020, idet Skattestyrelsen har anset den afholdte udgift for at være virksomheden uvedkommende.

Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført (uddrag):

"... Sagsfremstilling

(...)

Indkomståret 2020

(...)

3. (Pkt. 11 i afgørelse) Den spanske virksomhed [virksomhed5] har i 1. kvartal 2020 ind- berettet et EU-salg af varer til virksomheden på 707.480 kr. Den spanske virksomhed har i alt udstedt 4 fakturaer til virksomheden i januar og februar 2020 til et samlet beløb af 101.846,81 EUR, jf. bilag 3. Ifølge [person6] vedrører denne indberetning den taiwanske virksomhed [virksomhed8] Ltd's køb af cykeldele til brug for et sponsorat af cykelholdet [hold1] ([...]). [virksomhed8] Ltd afgiver ordre til EU-leverandører, men varekøbet går gennem virksomheden. [virksomhed8] Ltd overfører købsbeløbet til virksomheden, hvorefter virksomheden videreoverfører beløbet til EU-leverandøren. [virksomhed8] Ltd har den 23. december 2019 overført 94.166,82 EUR til virksomheden. Virksomheden har herefter den 2. januar 2020 overført 94.036 EUR svarende til 703.733,45 kr. og den 7. februar 2020 7.161,39 EUR svarende til 53.607,09 kr. til den spanske virksomhed. Virksomhedens betaling på 53.607,09 kr. er bogført på kto. 1306 Varekøb, import EU-lande. Beløbet på 703.733,45 kr. er bogført på kto. 1307 Varekøb, import både som debet og kredit postering.

Det fremgår også af udleveret mailkorrespondance i 4. kvartal 2019 mellem bl.a. [virksomhed8] Ltd, virksomheden og den spanske virksomhed, hvorledes aftalen med køb af sponsorvarer skal foregå. Der henvises til bilag 13.

Virksomhedens danske momsnummer ses at have været anvendt af [virksomhed8] Ltd til køb af sponsorvarer hos den spanske virksomhed. De indkøbte varer ses ikke leveret her til landet men er i stedet leveret til cykelholdet [hold1]. Dette underbygges også af de modtagne oplysninger fra de spanske skattemyndigheder, hvor den spanske virksomhed har oplyst, at varerne blev afhentet af et ekstern fragtfirma.

Det er vores opfattelse, at det er [virksomhed8] Ltd, der har været ejer af de indkøbte sponsorvarer fra den spanske virksomhed, og at der ikke er tale om varekøb for virksomheden. Virksomheden har udelukkende været anvendt af [virksomhed8] Ltd til gennemstrømning med betaling til den spanske virksomhed samt til at kunne erhverve sponsorvarerne momsfrit ved, efter gensidig aftale. at anvende virksomhedens momsnummer.

Vi nedsætter således virksomhedens varekøb med 53.607,09 kr., da vi er af den opfattelse, at beløbet er uvedkommende for virksomheden, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

(...)

Skattestyrelsens endelige afgørelse

Din repræsentant er kommet med bemærkninger til vores forslag til afgørelse af 21. november 2023.

Repræsentanten oplyser, at du er enig i ovennævnte punkt 2 og punkterne 4 - 12.

Vi vil derfor ikke kommentere yderligere på de nævnte punkter.

(...)

Angående punkt 3 omkring nedsættelse af varekøb fra den spanske virksomhed [virksomhed5] med 53.607 kr. i 2020, så har din repræsentant generelt henvist til de bemærkninger, som er indsendt for virksomheden i forhold til vores afgørelse til [virksomhed1] I/S af 27. juni 2023. Endvidere er det repræsentantens vurdering, at vores argumentation for adgang til skattemæssigt fradrag er i modstrid med vores argumentation for at pålægge [virksomhed1] I/S at beregne erhvervelsesmoms med henvisning til vores afgørelse til virksomheden af 27. juni 2023.

Virksomhedens momsnummer ses at være anvendt af [virksomhed8] Ltd til køb af sponsorvarer fra den spanske virksomhed til levering hos cykelholdet [hold1]. [virksomhed8] Ltd har således kunnet erhverve sponsorvarerne momsfrit ved at anvende virksomhedens momsnummer. [virksomhed8] Ltd har ligeledes anvendt virksomheden som gennemstrømning med betaling til den spanske virksomhed.

Det er stadig vores opfattelse, at det er [virksomhed8] Ltd, der har været ejer af de indkøbte sponsorvarer fra den spanske virksomhed. Varekøbet er således uvedkommende for virksomheden, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

For 2020 ændrer vi herefter virksomhedens underskud således:

Resultat før renter	- 565.018
Pkt. 1 - Nedsættelse af omsætning	- 45.075
Pkt. 2 - Nedsættelse af omsætning	- 3.200
Pkt. 3 - Nedsættelse af varekøb	+ 53.607
Pkt. 4 - Nedsættelse af varekøb	+ 21.784
Opgjort resultat før renter	- 537.902

Udtalelse fra Skattestyrelsen

I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 25. april 2024 udtalt følgende:

"Vi gør opmærksom på, at virksomheden [virksomhed1] I/S ligeledes har klaget over vores afgørelse af 27. juni 2023 vedrørende ændring af virksomhedens momsansættelse for 2020 og 2021 angående samme forhold. Der henvises jeres sags-nr. [sag1].

Repræsentanten har vedlagt som bilag 2 en kreditnota fra [virksomhed8] Ltd af 10. februar 2020. Dette bilag har ikke været fremlagt for Skattestyrelsen før, og bilaget ses heller ikke bogført i [virksomhed1] I/S. Der er ikke fremlagt dokumentation for, at kreditnotaen er blevet modregnet en senere betaling fra virksomheden til [virksomhed8] Ltd Betalingen til den spanske virksomhed er bogført på kto. 1306 Varekøb, import EU-lande."

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at der skal godkendes fradrag for udgifter til køb af sponsorvarer med 53.607 kr. i indkomståret 2020.

Til støtte for påstanden har klagerens repræsentant bl.a. anført:

"Der er ikke belæg for Skattestyrelsens nægtelse af adgang til fradrag for indkøb af varer, som virksomheden har videresolgt.

I forbindelse med samarbejdet med [virksomhed2] Ltd har Klager i 2020 indkøbt varer fra den spanske virksomhed [virksomhed5] for et beløb svarende til i alt 757.340,54 kr., hvilket beløb [virksomhed2] Ltd ligeledes har refunderet [virksomhed1] I/S.

Klager har den 2. januar 2020 overført 703.733,45 kr. til den spanske virksomhed [virksomhed5]. Da Klager samtidig har modtaget en tilsvarende betaling fra [virksomhed2] Ltd er beløbet på 703.733,45 kr. bogført på kto. 1307 Varekøb, import både som debet og kredit postering.

Klager har den 7. februar 2020 overført 53.607,09 kr. til den spanske virksomhed. Da [virksomhed2] Ltd har modregnet beløbet i et tilgodehavende i forbindelse med [virksomhed1] I/S' varekøb hos [virksomhed2] Ltd, er [virksomhed2] Ltd betaling ikke blevet krediteret på konto 1307 på tilsvarende måde, som den første transaktion. Beløbet er derimod modregnet i varekøb.

Som betaling for leverancen, som [virksomhed1] I/S har modtaget en faktura på hos den spanske virksomhed [virksomhed5], har [virksomhed8] Ltd den 10. februar 2020 udstedt et afregningsbilag til [virksomhed1] I/S til dækning af de 53.607,09 kr. bilag 2. Beløbet er som anført ovenfor modregnet i[virksomhed2] Ltd's tilgodehavende hos [virksomhed1] I/S

Skattestyrelsen har således ikke belæg for at nægte Klager skattemæssigt fradrag for varekøb hos den Spanske virksomhed [virksomhed5], når Klager har modtaget betaling for de solgte vare i form af vedlagte afregningsbilag.

Ved Skattestyrelsens opgørelse af den skattepligtige indkomst er indtægten anerkendt, men udgifterne til varekøbet er ikke anerkendt, hvilket der ikke er hjemmel til."

Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse

Klageren har den 8. maj 2024 fremsat følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse:

"Skattestyrelsen fastholder, at det er [virksomhed8] Ltd, der har været ejer af de indkøbte sponsorvarer fra den spanske virksomhed, og at der ikke er tale om varekøb for [virksomhed1] A/S, hvorfor Skattestyrelsen nægter adgang til fradrag for de indkøbte varer.

Skattestyrelsen bemærker, at indsendte bilag 2 til klagen er en kreditnota fra [virksomhed8] Ltd af 10. februar 2020, som ikke har været fremlagt for Skattestyrelsen før. Da bilaget ikke ses bogført, er der efter Skattestyrelsens opfattelse ikke grundlag for at forholde sig til det fremlagte bilag og Skattestyrelsen fastholder, at der blot skal nægtes fradrag for indkøbet af de pågældende sponsorvarer.

Skattestyrelsen anfører endvidere, at der ikke er fremlagt dokumentation for, at kreditnotaen er blevet modregnet en senere betaling fra virksomheden til [virksomhed8] Ltd

Bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse

Klager er ikke enig med Skattestyrelsen i, at der ikke er fremlagt dokumentation for, at der er sket modregning i en senere betaling fra [virksomhed8] Ltd

Uagtet at Klager har bogført på grundlag af betalinger til [virksomhed8] Ltd kan der ved gennemgang af kontoudtog fra [virksomhed8] Ltd dokumenteres hvilke køb Klager har foretaget hos [virksomhed8] Ltd, ligesom det kan følges, at den fremsendte kreditnota er blevet modregnet i køb foretaget hos [virksomhed8] Ltd

Da der er sket en modregning i varekøbet foretaget hos [virksomhed8] Ltd, er [virksomhed2] Ltd betaling ikke blevet krediteret på konto 1307 på tilsvarende måde, som den første transaktion. Som oplyst i klagen har virksomhedens tidligere revisor bogført på baggrund af de faktiske indbetalinger på virksomhedens konto, hvorfor denne modregning ikke er blevet bogført hos [virksomhed1] I/S.

På baggrund af revisors bogføring ud fra betalingerne betyder det også, at alle varekøb fra [virksomhed8] Ltd ikke direkte fremgår af bogføringen.

Det fastholdes derfor, at Skattestyrelsen ikke har belæg for at regulere Klagers skattemæssigt fradrag, da det vil få den konsekvens, at Klager vil blive beskattet af den modtagne betaling, men ikke få adgang til fradrag for det indkøb, som knytter sig til den erhvervsmæssige indkomst. Dette er i strid med statsskatterettens § 6."

Klagerens yderligere bemærkninger til sagen

Klagerens repræsentant er den 28. november 2024 fremkommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse:

"... I relation til skatteansættelsen har Skatteankestyrelsen indstillet, at [virksomhed1] I/S ikke er berettiget til fradrag for udgifter til køb af sponsorvarer med 53.607 kr. i indkomståret 2020, da virksomheden efter Skatteankestyrelsens opfattelse ikke har været ejer af de indkøbte sponsorvarer, og at der således ikke er tale om varekøb for virksomheden.

Skatteankestyrelsen har lægt vægt på, at ordren er givet af [virksomhed2] Ltd og at virksomheden ikke har haft indflydelse på valg af leverandør, eller råderet over de indkøbte sponsorvarer.

Skatteankestyrelsen har tillige lagt vægt på, at virksomheden alene har bistået med opfyldelse af [virksomhed2] Ltd forpligtelser i henhold til sponsoraftalen, mod at virksomheden opnåede eksponering og forhandlerret til eksklusive cykelbrands.

Skatteankestyrelsen kommer herefter frem til, at den afholdte udgift må anses for at være virksomheden uvedkommende.

Klager er ikke enig i Skatteankestyrelsens afgørelse, hvilket vil blive redegjort for i det følgende.

Bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling

Det fastholdes, at [virksomhed1] I/S er berettiget til fradrag for indkøb af de varer, som virksomheden har vidersolgt til [virksomhed2] Ltd

[virksomhed1] I/S har i 2020 indkøbt varer fra den spanske virksomhed [virksomhed5] for et beløb svarende til i alt 757.340,54 kr.

[virksomhed1] I/S har den 2. januar 2020 overført 703.733,45 kr. til den spanske virksomhed [virksomhed5] og [virksomhed1] I/S har samtidig modtaget en tilsvarende betaling fra [virksomhed2] Ltd på 703.733,45 kr.

[virksomhed1] I/S har den 7. februar 2020 overført 53.607,09 kr. til den spanske virksomhed. [virksomhed2] Ltds betaling for denne leverance er sket via en modregning i [virksomhed2] Ltds tilgodehavende hos [virksomhed1] I/S.

Såvel Skattestyrelsen som Skatteankestyrelsen anerkender, at [virksomhed1] I/S har afholdt udgifter på i alt 703.733,45 kr. for indkøb af varer fra den spanske virksomhed [virksomhed5], som relaterer sig til den samme sponsoraftale.

Det bør ikke have nogen betydning for adgang til fradraget, om betalingen ved videresalget er sket direkte via en bankoverførsel fra [virksomhed2] Ltd eller om betalingen er sket via en modregning i et andet tilgodehavende, som [virksomhed2] Ltd har haft i forbindelse med [virksomhed1] I/S' varekøb hos [virksomhed2] Ltd

Skatteankestyrelsens begrundelse for nægtelse af fradraget er, at [virksomhed1] I/S efter Skatteankestyrelsens opfattelse ikke anses for at have været ejer af de indkøbte sponsorvarer. Dette må anses for en usaglig begrundelse, når indtægten i forbindelse med modregningen anerkendes.

Der er således ikke sammenhæng mellem at Skatteankestyrelsen anerkender modregningsbeløbet som en skattepligtig indtægt, men ikke vil anerkende den udgift som danner grundlag for modregningen, for en fradragsberettiget udgift, jf. nærmere herom længere nede.

Hertil kommer, at der er en række kontradiktioner i begrundelsen for at nægte fradrag for udgiften, idet Skatteankestyrelsen på den ene side anfører at udgiften ikke vedrører virksomhedens varekøb, men på den anden side anerkender, at udgiftens afholdelse har sikret virksomheden eksponering og forhandlerret til eksklusive cykelbrands.

I skatteretten gælder princippet om symmetri mellem indtægter og udgifter. Dette betyder, at når en virksomhed beskattes af en indtægt, skal de relaterede udgifter, der er nødvendige for at erhverve, sikre eller vedligeholde denne indkomst også anerkendes som fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6 stk. 1, litra a.

Når der er en klar forbindelse mellem indtægter og udgifter, tilsiger princippet om symmetri, at indtægterne beskattes og der opnås fradrag for udgifterne, som har været nødvendige for at erhverve indkomsten,

Som oplyst i klagen har [virksomhed1] I/S modtaget betaling for leverancen på kr. 53.607 ved at [virksomhed2] Ltd har modregnet beløbet i et tilgodehavende, hvilket der er fremlagt dokumentation for ved tidligere fremsendte kreditnota bilag 2 til klagen.

Det fremgår endvidere af [virksomhed2] Ltd debitorkonto for [virksomhed1] I/S, at de har solgt en række vare til [virksomhed1] I/S og at den fremlagt kreditnota som fremgår, af klagens bilag 2 er modregnet i [virksomhed2] Ltd tilgodehavende jf. vedlagte bilag 3.

På denne baggrund har Skatteankestyrelsen ikke grundlag for at nægte fradrag for varekøbet hos [virksomhed5], da indkøbet knytter sig til samme sponsoraftale, som indkøbet på i alt kr. 703.733,45. Den eneste forskel er, at betalingen fra [virksomhed2] Ltd i relation til dækningen af kr. 53.607 ikke er sket via en bankoverførsel med ved modregning i et andet tilgodehavende, som [virksomhed2] Ltd har haft i forbindelse med salg af varer til [virksomhed1] I/S.

Hvis skatteankestyrelsen fastholder, at Klager ikke har fradrag for udgiften til indkøbet af de pågældende varer, skal indtægten ligeledes udgå af beskatningsgrundlaget. Dette vil også føre til en regulering på kr. 0 i den skattepligtige indkomst vedrørende det pågældende forhold."

Retsmøde

Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling

Skattestyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling:

" Skattestyrelsens er enig med Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, der i overensstemmelse med den påklagede afgørelse indstiller, at der ikke er grundlag for at indrømme klager fradrag for betaling af sponsorvarer for 53.607 kr. fra den spanske virksomhed [virksomhed5].

(...)

Skattestyrelsens vurdering

Det følger af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at der kan indrømmes fradrag for udgifter, som er afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Fradraget er betinget af, at der foreligger en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Videre skal udgiftsafholdelsen ligge inden for de naturlige rammer af virksomheden, hvorfor der ikke kan indrømmes fradrag for privatudgifter eller udgifter, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Det er klager, som den der ønsker fradraget, som skal dokumentere at betingelserne herfor er opfyldt jf. SKM.2004.162H.

Skattestyrelsen finder fortsat, at virksomheden udelukkende har været anvendt af [virksomhed2] Ltd til gennemstrømning af betaling til den spanske virksomhed [virksomhed5], herunder for at kunne erhverve sponsorvarerne momsfrit ved at anvende virksomhedens momsnummer.

Det er Skattestyrelsens vurdering, at det ikke er virksomheden, men [virksomhed2] Ltd, der har været den reelle ejer af de indkøbte sponsorvarer fra den spanske virksomhed, og at udgiften derved ikke vedrører varekøb til brug for virksomheden. Der henses blandt andet til, at det er [virksomhed2] Ltd der har afgivet ordren for indkøbet af varerne. Virksomheden har hverken haft indflydelse på valg af leverandør, hvilke varer der blev købt, ligesom virksomheden ikke har haft råderet over de indkøbte sponsorvarer, hvilket klager ses at være enig i jf. klagers bemærkninger af den 21. juni 2023. Hertil kan også bemærkes, at klager selv har oplyst, at udgiften ikke vedrører indkøb af varer for virksomheden.

Virksomheden har således alene bistået med opfyldelse af [virksomhed2] Ltd Forpligtelser i henhold til sponsoraftalen, hvorfor virksomheden alene har optrådt som den formelle køber ved faktureringen, til brug for, at [virksomhed2] Ltd har kunne benytte virksomhedens momsregistreringsnummer. Fakturaens angivelse af køber, er således ikke udtryk for det reelle ejerskab over de indkøbte sponsorvarer.

Skattestyrelsen finder ikke, at klagers henvisning til, at virksomheden opnåede eksponering og forhandlerret til eksklusive cykelbrands kan føre til et andet resultat. Hertil bemærkes i øvrigt, at klagers redegørelse ikke ses understøttet af objektive kendsgerninger.

Den fremlagte kreditnota vurderes heller ikke at kunne føre til et andet resultat. Ud over ovenstående, så henses der til, at kreditnotaen ikke er bogført hos virksomheden. Klager har herudover ikke understøttet ved objektive kendsgerninger, at [virksomhed2] Ltd havde et tilgodehavende hos virksomheden. Skattestyrelsen finder ikke, at klagers henvisning til, at det oplyste tilgodehavende, må kunne udledes at [virksomhed2] Ltds kontoudtog, for at løfte bevisbyrde for klagers påstand.

Hertil bemærkes, at det følger af ordlyden af den fremlagte kreditnota, at kreditnotaen er udstedt som følge af en modregning af tilgodehavende som [virksomhed2] Ltd måtte have hos virksomheden.

Skattestyrelsen fastholder herefter, at der ikke er grundlag for at indrømme virksomheden fradrag for indkøbet af sponsorvarer på 53.607 kr. Som følge af klagers ejerandel over [virksomhed1] I/S med 50 %, udgør reguleringen hos klager 26.803 kr."

Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse hertil

Klageren har fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse hertil:

"... Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling til Landsskatteretten, som indstiller, at [virksomhed1] I/S ikke er berettiget til fradrag for udgifter til køb af sponsorvarer med 53.607 kr. i indkomståret 2020.

Skattestyrelsen fastholder, at [virksomhed1] I/S udelukkende har været anvendt af [virksomhed2] Ltd til gennemstrømning af betaling til den spanske virksomhed [virksomhed5] for at kunne erhverve sponsorvarerne momsfrit ved at anvende virksomhedens momsnummer.

Skattestyrelsen udtaler, at det ikke er [virksomhed1] I/S, men [virksomhed2] Ltd, der har været den reelle ejer af de indkøbte sponsorvarer fra den spanske virksomhed, og at udgiften derved ikke vedrører varekøb til brug for [virksomhed1] I/S. Skattestyrelsen lægger vægt på, at det er [virksomhed2] Ltd der har afgivet ordren for indkøbet af varerne, og at [virksomhed1] I/S hverken haft indflydelse på valg af leverandør eller hvilke vare der blev købt.

Skattestyrelsen udtaler, at den fremlagte kreditnota ikke kan føre til et andet resultat, idet kreditnotaen ikke er bogført hos virksomheden og at [virksomhed1] I/S ikke ved objektive kendsgerninger har understøttet, at [virksomhed2] Ltd havde et tilgodehavende hos [virksomhed1] I/S.

Skattestyrelsen mener ikke, at [virksomhed1] I/S' henvisning til, at det oplyste tilgodehavende, må kunne udledes at [virksomhed2] Ltd's kontoudtog, løfter bevisbyrde for [virksomhed1] I/S påstand.

Bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse

Som anført i vores bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling har [virksomhed1] I/S indkøbt varer hos [virksomhed2] Ltd for et beløb svarende til i alt 757.340,54 kr., som [virksomhed1] I/S har betalt til den spanske virksomhed [virksomhed5] SA. Det forhold, at parterne har foretaget nettoafregning, kan ikke føre til, at Klager ikke har fradrag for det varekøb, som reelt er foretaget hos [virksomhed2] jf. klagens bilag 3. I relation til vurdering af modregningsadgang henledes Landsskatterettens opmærksomhed på SKM2024.647.BR hvor byretten ved en tredommer behandling fastslog, at et leasingselskab skulle anses for at have modtaget betaling via modregning.

Retten fastslog, at modregning er en almindelige obligationsretlig mulighed, der ikke kan have betydning for vurderingen af hvorvidt der er sket betaling. Tilsvarende må der i den foreliggende sag henses til, at [virksomhed1] I/S har modtaget betaling for videresalget for indkøbet af vare på i alt 53.607 kr. da [virksomhed1] I/S har købt vare hos [virksomhed2] Ltd, hvor ovenstående beløb er blevet modregnet i dette varekøb, hvilket fremgår af klagens bilag 3.

Det som adskiller beløbet på 703.733,45 kr. som Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen har godkendt som fradragsberettiget og det resterende beløb på 53.607,09 kr. er at [virksomhed1] direkte har modtaget en betaling på 703.733,45 kr. via en bankoverførsel fra [virksomhed2] Ltd, hvorimod [virksomhed1] har modtaget betaling i form af vare for de 53.607,09 kr. jf. bilag 3 til klagen.

Det må således kunne lægges til grund, at Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen har anerkendt, at [virksomhed1] I/S har været den relle ejer af de varer som er handlet for i alt 703.733,45 kr. og som relaterer sig til den samme sponsoraftale som det resterende køb på i alt 53.607,09 kr.

I nærværende sag kan det ikke have betydning for vurderingen af adgangen til fradrag om betalingen er modtaget i penge via en bankoverførsel eller i form af varer.

Det fastholdes, at såvel Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsens begrundelse for nægtelse af fradrag må anses for en usaglig begrundelse, når fradragsretten anerkendes ved en transaktion hvor [virksomhed1] I/S har modtaget betaling via en bankoverførsel.

Med henvisning til tidligere fremlagte bilag 3. fremgår det direkte af [virksomhed2] Ltd debitorkonto for [virksomhed1] I/S, at den fremlagt kreditnota som er fremlagt som bilag 2. til klagen er modregnet i [virksomhed2] Ltd tilgodehavende.

På denne baggrund har Landsskatteretten ikke grundlag for at nægte fradrag for varekøbet hos [virksomhed5], da indkøbet knytter sig til videresalg af vare til samme sponsoraftale."

Indlæg under retsmødet

Klagerens repræsentant fastholdt den tidligere fremsatte påstand og gennemgik og uddybede sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og det på retsmødet udleverede materiale. Repræsentanten gjorde herefter gældende, at der er tale om varekøb for virksomheden, og at der således skal godkendes fradrag for udgifter til køb af sponsorvarer med 53.607 kr. i indkomståret 2020.

Repræsentanten lagde vægt på, at varekøbet er betalt via modregning, men at virksomheden har bogført ud fra nettoprincippet og betalinger på bankkontoen. Varekøbet er derfor ikke blevet bogført korrekt. Repræsentanten henviste til det fremlagte materiale og anførte, at der ikke er tvivl om, at der er tale om varekøb for virksomheden. Repræsentanten henviste herefter til SKM2024.647.BR og anførte, at det heraf fremgår, at modregning også anerkendes som betalingsmulighed.

Repræsentanten anførte, at der ikke er sammenhæng i den skattemæssige håndtering af sagen, idet klageren er blevet beskattet af indtægten, men er blevet nægtet fradrag for udgiften, der har dannet grundlag for indtægten.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for udgifter til køb af sponsorvarer med 53.607 kr. i indkomståret 2020, idet Skattestyrelsen har anset den afholdte udgift for at være virksomheden uvedkommende.

Retsgrundlaget

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten, herunder skal udgiftsafholdelsen ligge inden for de naturlige rammer af virksomheden.

Bevisbyrden for skattemæssige fradrag påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Landsskatteretten finder, at virksomheden ikke har været ejer af de indkøbte sponsorvarer, og at der ikke er tale om varekøb for virksomheden. Landsskatteretten har lagt vægt på, at ordren er afgivet af [virksomhed2], og at virksomheden ikke har haft indflydelse på valg af leverandør, herunder hvilke varer der blev købt hos [virksomhed5], ligesom virksomheden ikke har haft råderet over de indkøbte sponsorvarer. Landsskatteretten har tillige henset til, at klageren har oplyst, at der ikke er tale om varekøb for virksomheden. Virksomheden har alene bistået med opfyldelse af [virksomhed2]'s forpligtelser i henhold til sponsoraftalen, mod at virksomheden opnåede eksponering og forhandlerret til eksklusive cykelbrands. Virksomheden har således alene optrådt som den formelle køber ved faktureringen, idet [virksomhed2] har benyttet virksomhedens momsregistreringsnummer. Landsskatteretten finder herefter, at fakturaens angivelse af virksomheden som køber ikke er udtryk for det reelle ejerskab for de indkøbte sponsorvarer.

Landsskatteretten finder således, at varekøbet er virksomheden uvedkommende, og at udgiften ikke er fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Det af repræsentanten anførte i relation til modregning af [virksomhed2]'s tilgodehavende i virksomheden kan ikke føre til et andet resultat. Landsskatteretten har lagt vægt på, at der med henvisning til ovennævnte forhold ikke er tale om varekøb for virksomheden.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse.