|
|
Kendelse af 11-03-2025 - indlagt i TaxCons database den 10-04-2025
Journalnr. 24-0030490
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Hæftelse for selskabets manglende indbetaling af selskabsskat for indkomstårene 2014, 2015 og 2016 | 590.782 kr. | 0 kr. | Stadfæstelse |
Faktiske oplysninger
[virksomhed1] Limited med "CR No" (CVR-nummer) [...] (herefter selskabet) blev stiftet den 28. oktober 2011 under navnet [virksomhed2] Limited, men har skiftet navn til [virksomhed1] Limited den 3. januar 2017. Ifølge selskabsregisteret i Hong Kong har selskabet været opløst siden den 6. november 2020. Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren har været den reelle ejer af selskabet.
Selskabet har ikke selvangivet indkomst til Danmark.
Selskabets skattepligt til Danmark
Skattestyrelsen har i afgørelse af 8. december 2022 anset selskabet som skattepligtig til Danmark fra den 28. oktober 2011, da ledelsens sæde har været i Danmark.
Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse af 8. december 2022, at klageren har været registreret som fuldt skattepligtig til Danmark fra og med den 19. september 2016. Desuden fremgår det, at de svenske myndigheder har oplyst, at klageren den 19. juni 2016 er udtrådt af den svenske skattepligt.
Det fremgår, at selskabet i perioden 11. oktober 2016 til 31. december 2020 har haft følgende konti 56109013620000000122245655 og 19109013620000000122245642 i den polske bank, Santander Bank Polska SA.
I et svar på en bistandsanmodning til de polske myndigheder er det oplyst, at klageren har haft rådighed over selskabets konto 56109013620000000122245655.
Det fremgår af kontoudtogene til konto 56109013620000000122245655, at klageren blandt andet har benyttet det af selskabet udstedte kreditkort til jævnligt at betale for kørsel via Øresundsbroen, hvorefter det fremgår, at kortet har været benyttet i de efterfølgende dage i Danmark. Det fremgår desuden af kontoudtogene, at der ikke har været afholdt rejseudgifter til Hong Kong. Desuden fremgår det af kontoudtogene, at klageren har foretaget 21,96 pct. af alle transaktioner i Danmark, og at kortet til sammenligning kun har været brugt 0,8 pct. i Sverige.
Af en kopi af en fremsendt "[diverse1]" fuldmagt dateret den 15. marts 2016 fremgår det, at [person1] har givet klageren bemyndigelse til blandt andet at repræsentere selskabet overalt i verden, åbne kontorer, være direktør, disponere over selskabets aktiver, købe eller leje aktiver af enhver art, kontrollere selskabets bankforbindelser, herunder foretage investering, optage lån og bruge selskabets penge. Det fremgår, at fuldmagten gælder i 60 måneder.
Klagerens repræsentant har oplyst, at [person1] og klageren i fællesskab har drevet virksomhed under navnet [virksomhed2] i mange år. Repræsentanten har endvidere oplyst, at [virksomhed2] har opereret i mange lande, men at selskabet drev forretning fra [adresse1] i Danmark i flere år.
Repræsentanten har oplyst, at selskabet har været en del af [virksomhed2].
Det fremgår af [virksomhed2]s tidligere hjemmeside, at [virksomhed2] har haft følgende selskaber:
Selskab | Selskabet adresse | Selskabets telefonnummer |
[virksomhed3] (branch) | [adresse1] 15,2, [by1], Denmark. | [...00] |
[virksomhed4] | [...67] | |
[diverse2] | [...63]0 | |
[virksomhed2] Limited Hong Kong | Suite 5501, 55th Floor, [diverse3], 18 harbour Road, [diverse4], Hong Kong | [...85]4 |
[diverse5] | [diverse6] and Hutson street, Belize city, Belize |
Skattestyrelsens kontrol
Skattestyrelsen har i afgørelsen af 8. december 2022 afgjort, at selskabet har været skattepligtig til Danmark fra selskabets stiftelse til selskabets opløsning den 6. november 2020 og har forhøjet selskabets skattepligtige indkomst med henholdsvis 646.741 kr., 748.832 kr. og 275.129 kr. i indkomstårene 2014, 2015 og 2016. Årsagen til skattepligten til Danmark var, at selskabet havde ledelsens sæde i Danmark efter selskabsskattelovens § 1, stk. 6.
Det fremgår desuden af Skattestyrelsens afgørelse af 16. januar 2023, at klageren har modtaget maskeret udbytte fra selskabet i indkomstårene 2016, 2017 og 2020 på henholdsvis 59.137 kr., 85.991 kr. og 445.654 kr., eller i alt 590.782 kr. Indkomståret 2020 er påklaget til Landsskatteretten og behandles i sagsnr. 23-0030509.
Skattestyrelsen har i afgørelsen af 8. december 2022 ansat selskabets skattepligtige indkomst og skyldige skat således:
Indkomstår | Skattepligtig indkomst | Skattestyrelsens opgørelse | Rentetillæg | Skat uden rentetillæg |
2014 | 646.741 kr. | 269.680 kr. | 111.312 kr. | 158.368 kr. |
2015 | 758.832 kr. | 283.016 kr. | 104.698 kr. | 178.318 kr. |
2016 | 275.129 kr. | 89.863 kr. | 29.341 kr. | 60.522 kr. |
642.559 kr. | 245.351 kr. | 397.208 kr. |
Skattestyrelsen har sendt forslag til afgørelse den 4. januar 2024 og truffet den påklagede afgørelse den 4. april 2024.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har pålagt klageren at hæfte for selskabets manglede betaling af selskabsskat i indkomstårene 2014, 2015 og 2016 med i alt 590.782 kr.
Skattestyrelsen har begrundet afgørelsen med følgende:
"...
1.4.Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
I selskabsskattelovens § 33 står der blandt andet, at er et selskab opløst og formuen udloddet til
aktionærerne, uden at der er afsat tilstrækkelige midler til dækning af den selskabet påhvilende
indkomstskat, er aktionærerne tillige med likvidator eller, hvor en sådan ikke er valgt eller beskikket, bestyrelsen solidarisk ansvarlige for skattens betaling. (vores understregning)
Mod likvidator (bestyrelsen) kan det solidariske ansvar ikke gøres gældende for et større beløb
end summen af de til aktionærer eller medlemmer foretagne udlodninger, og aktionærer eller medlemmer er kun ansvarlige i det omfang, hvori de har modtaget udlodning fra sammenslutningen.
Du var hovedaktionær og eneejer af selskabet [virksomhed1] Limited da det blev opløst den 6. november 2020. Da selskabet blev opløst var der ikke afsat tilstrækkelige midler til dækning af sen indkomstskat på 642.559 kr. som påhvilede selskabet.
Vi anser derfor dig for at være ansvarlig for betaling af skatten på 642.559 kr. Der henvises
til selskabsskattelovens § 33, 1. pkt. Der henvises også til Den juridiske vejledning 2024-1, afsnit
A.D.20.
I selskabsskattelovens § 33, 2. pkt. står det, at vi ikke kan gøre dig ansvarlig for et større beløb end summen af de udlodninger (udbytter) som du har modtaget fra selskabet.
Din hæftelse for selskabets skyldige skatter kan derfor maksimalt blive 590.782 kr. Der henvises til selskabsskattelovens § 33, 2. pkt. Der henvises også til Den juridiske vejledning 2024-1, afsnit A.D.20.
1.5. Skattestyrelsens bemærkninger til rådgivers bemærkninger
Forældelse af skattekrav:
Forældelsesfristen for skattekrav, der opstår, som følge af ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er 10 år. Det står i skatteforvaltningslovens § 34 a, stk. 4.
test
Forældelsesfristen på de 10 år begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor gælden forfalder til betaling. Skattekrav for indkomståret 2014 for selskaber forfalder efter reglerne i selskabsskattelovens § 30, stk. 1, 1. pkt. og stk. 4 den. 1. november 2015 og skal betales senest den 20. november
2015.
Forældelsen af skattekravet indtræder dermed først den 20. november 2025, hvorfor skattekravene for 2014 og fremefter ikke er forældet på nuværende tidspunkt. Se også Den juridiske vejledning 2024-1, afsnit A.A.9.6.
Ikke eksisterende skattekrav på tidspunkt hvor selskabet opløses
Det fremgår blandt andet af andet Østre Landsrets dom af 21. marts 2014, offentliggjort som
SKM2014.232.ØLR, at uanset om selskabet skulle være blevet deaktiveret og opløst, kan der træffes afgørelse om en skattemæssig forhøjelse af et opløst selskab. Det følger af princippet i selskabsskattelovens § 33.
Det er således vores opfattelse, at vi har kunnet opgøre skattekrav mod selskabet, på trods af at det er opgjort efter selskabets opløsning.
Subsidiær hæftelse kan kun gøres gældende, hvis den som hæfter principalt ikke kan betale, samt at der ikke kan rejses et krav ved en forvaltningsretlig afgørelse
Som følge af at selskabet er opløst den 6. november 2020, hvor alle selskabets aktiver er udloddet, er selskabet ikke i stand til at betale det opgjorte skattekrav, hvorfor den subsidiære hæftelse gøres gældende.
Vi er endvidere af den opfattelse, at der kan rejses et krav om en persons hæftelse for et selskabs
skatter, jævnfør selskabsskattelovens § 33 ved en forvaltningsretlig afgørelse, uden at Skatteministeriet nødvendigvis skal sagsøge personen. Det fremgår blandt andet af landsskatteretsafgørelse journalnr. 13-0102137 (afgørelsesdatabasen.dk):
"SKAT anses at have truffet afgørelse om hæftelsen i den påklagede afgørelse. At det af overskriften fremgår, at afgørelsen vedrører ændring af skatteansættelsen kan ikke ændre herpå.
Af selskabsskattelovens § 33, 1. pkt. fremgår:
Er et selskab eller en forening m.v. opløst og formuen udloddet til aktionærerne eller medlemmerne, uden at der er afsat tilstrækkelige midler til dækning af den selskabet eller foreningen påhvilende indkomstskat, er aktionærerne og medlemmerne tillige med likvidator eller, hvor en sådan ikke er valgt eller beskikket, bestyrelsen solidarisk ansvarlige for skattens betaling.
Hæftelsen omfatter også skat, der pålignes efter udlodningen. Da selskabet er opløst, og da der er sket udlodning til klageren med et beløb, der overstiger selskabsskatten, er betingelserne for hæftelse til stede."
Sag om erstatning skulle have været anlagt senest 5 år efter at det pågældende skattekrav
forfaldt til betaling
Sagen mod selskabet er afsluttet 3. januar 2023, hvorfor skattekravet mod selskabet forfaldt til betaling i 2023. Der har således ikke været grundlag for, at foretage handlinger som forlænger forældelsesfristen.
..."
Skattestyrelsen er i forbindelse med høringen den 30. april 2024 fremkommet med følgende bemærkninger til klagen:
"...
Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen.
..."
Skattestyrelsen er den 20. august 2024 fremkommet med følgende bemærkninger til sagen:
"...
Skattestyrelsen fastholder sin afgørelse af 4. april 2024, og er enig med Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, der indstiller til stadfæstelse af Skattestyrelsens afgørelse.
Nærværende sag er sammenholdt med Skatteankestyrelsens j.nr. 23-0030509.
Skattestyrelsens begrundelse
Faktiske forhold
I afgørelse af 8. december 2022, med Skattestyrelsens sagsid: [sag1], fandt Skattestyrelsen at selskabet [virksomhed1] Limited, Hong Kong, SE-nummer: [...1], var skattepligtig til Danmark i de påklagede indkomstår.
Skattestyrelsens begrundelse for at selskabet var skattepligtigt til Danmark i de påklagede indkomstår, var at det efter konkret vurdering blev vurderet, at selskabet var omfattet af reglerne om ledelsens hovedsæde i selskabsskattelovens § 1, stk. 6, med virkning fra den 28. oktober 2011.
Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at selskabet [diverse7] en del af [virksomhed2] Gruppen, som drev deres forretning fra [adresse1] i [by1], og [virksomhed1] Limiteds registrerede adresse i Hong Kong ikke er en reel kontoradresse som det kan anses at selskabet har haft drift fra, men derimod en adresse som anvendes af service provider firmaet [virksomhed5].
Selskabets hovedanpartshaver var i perioden 1. marts 2003 til 16. juni 2016 været bosat i Sverige.
Af selskabets kontoudtog fremgår det, at kreditkort udstedt til hovedanpartshaveren, jævnligt blev anvendt til at betale for kørsel via Øresundsbroen, og ud fra kontoudtogene kan det også konstateres, at hovedanpartshaveren anvendte kreditkortet i Danmark, i de dage der lå mellem de enkelte kørsler via Øresundsbroen. Der fremgår ingen betalinger for rejser til og fra Hong Kong.
Der blev i afgørelsen lagt vægt på, at selskabet var en del af [virksomhed2] Gruppen, som til dagligt blev drevet fra hovedsædet i [by1] og at selskabets hovedanpartshaver arbejdede fra kontoret i [by1], hvorfor det blev vurderet at ledelsen af selskabet [virksomhed1] Limited havde sæde i Danmark, hvorfor betingelserne for at selskabet var omfattet selskabsskattelovens § 1, stk. 6 var opfyldt.
Det blev samtidig vurderet af Skattestyrelsen, at selskabet havde været skattepligtigt til Danmark siden stiftelsesdatoen 28. oktober 2011, jf. selskabsskattelovens § 4, stk. 1.
Selskabet har ifølge sagsmaterialet et skattekrav på samlet 642.559 kr. vedrørende indkomstårene 2014, 2015 og 2016.
Klager har for indkomstårene 2016, 2017 og 2020 modtaget udlodning for samlet 590.782 kr.
Den 4. april 2024, traf Skattestyrelsen afgørelse om, at klager hæftede for manglende betaling af selskabsskatter i det opløste selskab [virksomhed1] Limited for beløb svarende til hvad klager har modtaget i udlodning fra selskabet.
Formelt
Forældelsesfristen for skattekrav der opstår som følge af ekstraordinær genoptagelse jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 er 10 år regnet fra seneste rettidige betalingsdato jf. skatteforvaltningslovens § 34 a, stk. 4.
Skattekrav for selskaber i indkomståret 2014, forfaldt efter reglerne i selskabsskattelovens § 30, stk. 1, 1. pkt. til betaling den 1. november 2015, med sidste rettidige betaling den 20. november 2015, jf. § 30, stk. 4.
Forældelsen af skattekravet for indkomståret 2014 regnes derfor fra 20. november 2015, og vil derfor tidligst forælde ved udgangen af de 20. november 2025, hvis ikke forældelsen bliver afbrudt forinden.
Ved at det tidligste skattekrav for indkomståret 2014 først vil være forældet ved udgangen af 20. november 2025, er ingen af de efterfølgende skattekrav forældet.
Skattestyrelsen fastholder på baggrund af ovenstående, at der ikke er indtrådt forældelse af skattekravene for de påklagede indkomstår.
Materielt
Det fremgår af selskabsskattelovens § 33, stk. 1, at hvis et selskab er opløst uden at der afsat tilstrækkelige midler til dækning af den påhvilede indkomstskat og formuen er udloddet til ejerne, så hæfter disse for skattens betaling.
Af selskabsskattelovens § 33, stk. 2, fremgår det, at selskabsejernes hæftelse for selskabets skatter, ikke kan overstige hvad der er modtaget i udlodning.
Det fremgår af retspraksis, fra Østre Landsrets dom af 21. marts 2014, offentliggjort som SKM2014.232.ØLR, at der efter princippet i selskabsskattelovens § 33, kan ske skattemæssige forhøjelse af et selskab, på trods af at selskabet er opløst på tidspunktet for afgørelsen.
Det er ubestridt at klager har været den reelle ejer af selskabet i hele selskabets levetid fra 2011 til 2020 og at selskabet var opløst tidspunktet for Skattestyrelsens afgørelse.
Da klager som hovedanpartshaver har modtaget samlet 590.782 kr. i udlodning fra selskabet i 2016, 2017 og 2020, og der da der ikke har været afsat tilstrækkelig med midler til at dække selskabsskatten, fastholder Skattestyrelsen derfor, at klager hæfter for selskabets manglende betaling af selskabsskat på i alt 590.782 kr., jf. selskabsskattelovens § 33, stk. 1 og 2.
..."
Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren ikke skal hæfte for selskabets manglende betaling af selskabsskat for indkomstårene 2014, 2015 og 2016.
Til støtte herfor har repræsentanten anført:
"...
Skattestyrelsen har afgjort at [person2] hæfter subsidiært for ikke betalte selskabsskatter som Skattestyrelsen påstår at selskabet [virksomhed1] Limited, Hong Kong hæfter for.
[person2] ejede selskabet frem til dette blev opløst den 6. november 2020.
På tidspunktet for selskabets opløsning var der ikke fremsat krav mod selskabet vedrørende hæftelse for selskabsskatter.
Selskabet har efterfølgende grundet opløsningen ikke modtaget Skattestyrelsen afgørelse, der hermed er ugyldig.
Spørgsmålet herom er allerede under behandling i Skatteankestyrelsen. Der henvises til klage af 8. marts 2023 som er registreret under sagsnummer 23-0021150.
..."
Repræsentanten er den 8. oktober 2024 kommet med følgende bemærkninger til sagen:
"...
Såvel Skatteankestyrelsen som Skattestyrelsen anfører i såvel indstilling som udtalelse at der påhviler selskabet [virksomhed1] Limited et skattekrav på 642.559.
Der verserer en sag (23-0021150) ved Skatteankestyrelsen om dette skattekrav, herunder om det er korrekt at selskabets ledelse har haft sæde i Danmark i den omhandlede periode.
Af hensyn til min klients retssikkerhed bør ovennævnte sag afgøres før end der kan tages stilling til det afledte spørgsmål om hæftelse i medfør af selskabsskattelovens § 33.
Jeg skal derfor kraftigt anmode Skatteankestyrelsen om at berostille denne sag, indtil min klient har modtaget afgørelse i sagen 23-0021150.
..."
Repræsentanten er den 10. oktober 2024 kommet med følgende bemærkninger til sagen:
"...
Det anføres i brevet at
"Sager, der afvises, f.eks. på grund af manglende klageberettigelse, tages slet ikke op til klagebehandling. Det har den konsekvens, at klageren ikke kan udøve de partsbeføjelser, der i henhold til skatteforvaltningsloven er tillagt parten i sagen, herunder f.eks. deltagelse i et møde med Skatteankestyrelsen eller i et retsmøde ved Landsskatteretten."
Det anføres i den påklagede afgørelse at
" Hvis I vil klage
Så kan I enten klage over afgørelsen til Skatteankestyrelsen eller indbringe afgørelsen for domstolene.
Hvis I vil klage til Skatteankestyrelsen
Så skal I skrive til Skatteankestyrelsen, som skal have modtaget klagen senest tre måneder efter den dag, hvor I har fået denne afgørelse."
Afgørelsen er sendt til:
[virksomhed1] Limited
c/o [person2]
[adresse2]
[by1]
Selskabet har aldrig været registreret på den pågældende adresse, der er [person2]s private bopæl.
Selskabet har på tidspunktet for afgørelsen været opløst i mere end to år og kan derfor ikke modtage post eller klage over afgørelsen.
Enten må det antages at Skattestyrelsen har anset [person2] for at være part i selskabets sag, da man sender afgørelsen til ham.
Og at den angivne klagevejledning er rettet mod [person2] som part.
Eller at Skattestyrelsen ikke har foretaget korrekt partshøring, idet forslag ligesom afgørelse ikke er sendt til selskabet, men til hovedaktionæren. Som følge heraf er afgørelsen ugyldig.
Det fremgår af Kammeradvokatens argumentation i LSR 18-0029647 at
"Som nævnt følger det af princippet i selskabsskattelovens § 33, at der kan gennemføres en forhøjelse af et opløst selskabs skattepligtige indkomst. Det fremgår af selskabsskattelovens § 33, at såfremt et selskab er opløst og formuen udloddet til aktionærerne, uden at der er afsat tilstrækkelige midler til dækning af den selskabet påhvilende indkomstskat, er aktionærerne tillige med likvidator, eller hvor en sådan ikke er valgt eller beskikket, bestyrelsen solidarisk ansvarlige for skattens betaling.
[person2] er - som følge af selskabets opløsning - den person, der har en interesse i at anfægte Skattestyrelsens afgørelse , jf. herved SKM2014.232.ØLR (MS 77)."
Dette fører til følgende afgørelse fra Landsskatteretten
"Landsskatteretten er enig med Skattestyrelsen i, at hovedaktionæren både reelt og formelt var bemyndiget til at repræsentere selskabet, og faktisk har ageret herefter, herunder løbende besvaret SKATs (nu Skattestyrelsen) materialeindkaldelser. Partshøringsreglerne er således overholdt, og Skattestyrelsen har korrekt sendt forslag samt afgørelse til hovedaktionæren."
Det er min klare opfattelse at Skatteankestyrelsens brev om afvisning er udtryk for en catch 22 i strid med lovgivers ønske om retssikkerhed for skatteyderen.
Jeg opretholder derfor anmodningen om retsmøde i nærværende sag, således at afgørelse i denne sag kan foreligge forud for behandlingen af de afledte sager.
..."
Repræsentanten er den 2. marts 2025 kommet med følgende bemærkninger til sagen:
"...
Er afgørelsen for selskabet ugyldig ?
Skatteforvaltningen anfører at
Selskabets ejer [person2] er - som følge af selskabets opløsning - den person,
der har en interesse i at anfægte Skattestyrelsens afgørelse, ifølge SKM2014.232.ØLR.
og
forslaget, der var stilet til [virksomhed1] Limited, blev sendt (c/o) [person2]s adresse
Forslaget er dateret 21. september 2022.
Dette er Skatteforvaltningens begrundelse for at partshøringsreglerne er overholdt.
Selskabet er opløst den 6. november 2020. Dette er ubestridt.
Når Skatteankestyrelsen indstiller at [person2] ikke har en direkte retlig interesse i sagen så kan en fremsendelse til ham - uanset at han på opløsningstidspunkt var ejer af selskabet - ikke anses at være en partshøring.
Høring skal ske overfor parten - selskabet.
Og kan ikke ske overfor [person2], medmindre han anses for part i sagen.
Har [person2] en direkte retlig interesse i afgørelsen ?
Skatteforvaltningen anfører at
Selskabets ejer [person2] er - som følge af selskabets opløsning - den person, der har en interesse i at anfægte Skattestyrelsens afgørelse, ifølge SKM2014.232.ØLR.
og
forslaget, der var stilet til [virksomhed1] Limited, blev sendt (c/o) [person2]s adresse
Forslaget er dateret 21. september 2022.
Som beskrevet ovenfor mener Skatteforvaltningen at [person2] var part i selskabets sag.
Desuagtet indstiller Skatteankestyrelsen at sagen afvises for manglende klageberettigelse fordi klageren ikke har en væsentlig, direkte og individuel retlig interesse i afgørelsen.
Begge dele kan naturligvis ikke være korrekt. Hvis [person2] - som Skatteforvaltningen har truffet afgørelse om - er part i sagen, kan han indbringe afgørelsen for klageinstansen anført.
Hvis han ikke er part i sagen, er reglerne om partshøring ikke opfyldt og Skatteforvaltningens afgørelse er ugyldig.
Hvis ingen kan indbringe afgørelsen for klageinstanserne eller domstolene, er afgørelsen ligeledes ugyldig. Det er en forudsætning for en gyldig afgørelse at denne kan indbringes for klageinstanser i medfør af reglerne i skatteforvaltningslovens afsnit III.
Og iboende at der en levende part, som kan indbringe sagen.
Byretten har i [diverse8] taget stilling i en sag om direkte interesse. Det anføres i præmisserne for dommen at
"A's interesse i sagen som følge af, at der er anlagt en sag mod ham om
ledelsesansvar, må anses for værende en afledet økonomisk interesse. Retten
lægger herved vægt på, at et eventuelt krav i ledelsesansvarssagen er et
erstatningsretligt krav, og ikke et skattemæssigt funderet krav"
og
Det kan ikke føre til et andet resultat, at Skattestyrelsen i forbindelse med
behandlingen af klagesagen ikke anfægtede A's klageberettigelse, og at
Skattestyrelsen anbefalede, at selskabets klagesag blev sambehandlet med A's
klagesag.
Det kan lægges til grund at hvis der - som i nærværende sag - havde været tale om et skattemæssigt funderet krav, ville interessen være at anse for direkte og ikke afledet.
Partsbegrebet er beskrevet i lovmotiverne til skattestyrelseslovens § 33 B (lovnr. 464/2000), idet det bemærkes, at det fremgår af bemærkningerne til skatteforvaltningslovens § 53, at bestemmelsen er en videreførelse af skattestyrelseslovens § 33 B:
"Bestemmelsen kan tænkes anvendt i det tilfælde, hvor skattemyndighederne
anerkender en aktionær som part i selskabets skattesag, hvor aktionæren i
forbindelse med selskabets likvidation eller konkurs får overdraget retten til at føre
selskabets skattesag, således at aktionæren får ret til det provenu, der måtte
komme ud af skattesagen. I den situation er der tale om, at en anden end den
skattepligtige, som sagen vedrører, fører en skattesag, som den pågældende har
en direkte interesse i.
Et andet eksempel kunne være det tilfælde, hvor en sælger af et tømt
overskudsselskab ønsker at føre selskabets skattesag og anerkendes som part i
denne, fordi størrelsen af skattemyndighedernes erstatningskrav mod sælgeren har
en direkte sammenhæng med selskabets skatteansættelse."
Videre anfører Skattestyrelsen i Juridisk Vejledning, A.A.10.2.1:
"Ligeledes har Skatteministeriet i en sag vedrørende et selskab opløst ved
likvidation taget bekræftende til genmæle og anset de tidligere ejere af selskabet
for at være klageberettigede i forhold til SKATs (nu Skatteforvaltningens) afgørelse
om forhøjelse af selskabets skattepligtige indkomst. SKATs afgørelse blev truffet
efter selskabets opløsning, hvorfor selskabet ikke kunne påklage afgørelsen,
ligesom der ikke var andre klageberettigede. På tidspunktet for afgørelsen stod det
derfor klart, at selskabet ikke kunne betale skattekravet, men at afgørelsen i stedet
skulle anvendes til efterfølgende at rette et krav mod selskabets tidligere ejere og
ledelse. Skatteforvaltningen anlagde på den baggrund en civil sag mod de tidligere
ejere med henblik på hæftelse for skattekravet. SKATs afgørelse overfor det opløste
selskab påvirkede derfor størrelsen af kravet mod de tidligere ejere. Ud fra en
samlet vurdering, medførte alle disse forhold, at de tidligere ejere havde en så
væsentlig interesse i afgørelsen, at de blev anset for klageberettigede."
Således har lovgiver normeret, at der i den situation, hvor et rejst erstatningskrav overfor en tidligere aktionær i et kapitalselskab, hvor størrelsen af skattemyndighedernes erstatningskrav mod sælgeren har en direkte sammenhæng med selskabets skatteansættelse, er tale om, at den tidligere aktionær har partsstatus i forhold til førelse af klagesag vedrørende selskabets skatteansættelse.
Der kan endvidere henvises til Landsskatterettens afgørelse i sag 18-0029647.
Den pågældende sag er anket til domstolene. Jeg har fået oplyst at det er ubestridt at kapitalejeren har den har retlige interesse til at kunne klage over
Skattestyrelsens afgørelse eller anses som part - det er ubestridt.
Klagen i sagen er indgivet af kapitalejeren og selskabet var opløst flere år inden Skatteforvaltningen traf afgørelser.
Klagen er realitetsbehandlet af Landsskatteretten og det kan heraf udledes at Landsskatteretten var enig i at kapitalejeren var part i sagen.
På den baggrund har [person2] - som part i sagen - ret til at indbringe sagen for Landsskatteretten.
Han har en direkte interesse i sagen da det skattemæssige funderede krav på selskabets skat forlanges betalt af [person2].
Landsskatteretten skal derfor realitetsbehandle klagen fra [person2] over de foretagne skatteansættelse for det ophørte selskab.
..."
Indlæg under retsmødet
Klagerens repræsentant fastholdt påstanden om, at klageren ikke hæfter for selskabets manglende betaling af selskabsskat og uddybede sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg.
Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at klageren hæfter for selskabets manglende indbetaling af selskabsskat på 590.782 kr.
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten skal tage stilling til, om klageren hæfter med 590.782 kr. for selskabets manglede betalte selskabsskat, jf. selskabsskattelovens § 33. Sagen angår i den forbindelse, om selskabet skal anses som skattepligtigt til Danmark.
Retsgrundlaget
Det fremgår af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2:
"Skattepligt i henhold til denne lov påhviler følgende selskaber og foreninger m.v., der er hjemmehørende her i landet:
(...)
2) andre selskaber, i hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i henhold til deltagernes i selskabet indskudte kapital".
Desuden fremgår det af samme bestemmelses stk. 6:
"Selskaber og foreninger m.v. omfattet af stk. 1, nr. 2-6, anses for hjemmehørende her i landet, hvis selskabet eller foreningen m.v. er registreret her i landet eller har ledelsens sæde her i landet".
Om ledelsens sæde til brug for statuering af fuld skattepligt fremgår det af lovforarbejderne til selskabsskattelovens § 1, stk. 6, jf. lov nr. 312 af 17. maj 1995 (international beskatning), lovforslag nr. 35 1994-95, § 1, nr. 1:
"...
Afgørelsen af, om et selskabs ledelse har sæde her i landet, beror på en konkret vurdering af de faktiske forhold i forbindelse med beslutningstagningen i selskabet. Ved denne vurdering lægges først og fremmest vægt på beslutninger forbundet med den daglige ledelse af selskabet. Selskabet vil derfor ofte blive anset for hjemmehørende i Danmark, når direktionen har sæde, eller hovedsædet er beliggende her i landet.
...
I det omfang en aktionær faktisk udøver ledelsen af selskabet, kan aktionærens hjemsted indgå i vurderingen af, om selskabets ledelse har sæde her i landet.
..."
Skattekrav for selskaber forfalder efter reglerne i selskabsskattelovens § 30, stk. 1 og 4, den 1. november i kalenderåret efter indkomståret og skal betales senest den 20. november i kalenderåret efter indkomståret.
Restskat og tillæg efter selskabsskattelovens § 29 B for selskaber og foreninger m.v. forfalder til betaling den 1. november i kalenderåret efter indkomståret.
Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 34 a, stk. 4, at forældelsesfristen er 10 år for krav afledt af en ekstraordinær ansættelse af indkomstskat.
Det følger af forældelseslovens § 2, stk. 1, at forældelsesfristen regnes fra det tidligste tidspunkt, til hvilket fordringshaveren kunne kræve at få fordringen opfyldt.
Af selskabsskattelovens § 33, 1. pkt., fremgår:
"Er et selskab eller en forening m.v. opløst og formuen udloddet til aktionærerne eller medlemmerne, uden at der er afsat tilstrækkelige midler til dækning af den selskabet eller foreningen påhvilende indkomstskat, er aktionærerne og medlemmerne tillige med likvidator eller, hvor en sådan ikke er valgt eller beskikket, bestyrelsen solidarisk ansvarlige for skattens betaling.
..."
Det fremgår af Østre Landsrets dom af 21. marts 2014, offentliggjort som SKM2014.232.ØLR, at skattemyndighederne i medfør af princippet i selskabsskattelovens § 33 er berettiget til at træffe afgørelse over for et selskab, selvom selskabet er opløst.
Landsskatterettens begrundelse og resultat
Selskabet blev registreret og etableret i Hong Kong den 28. oktober 2011 under navnet [virksomhed2] Limited. Det fremgår af repræsentantens oplysninger og "[diverse1]" fuldmagten, at klageren har været den reelle ejer af selskabet. Landsskatteretten finder på den baggrund, at klageren må anses som den reelle ejer af selskabet med bestemmende indflydelse siden stiftelsen.
Selskabet har ifølge det oplyste været ledet af klageren. Klageren har ifølge de svenske skattemyndigheder været fuldt skattepligtig til Sverige indtil den 19. juni 2016. Selskabet har været en del af [diverse9], som har haft kontor og hovedsæde på [adresse1] i Danmark. Ifølge det oplyste har klageren benyttet selskabets betalingskort væsentligt mere i Danmark end i Sverige, hvilket bestyrkes ved, at klageren også har foretaget mange betalinger til Øresundsbroen.
Landsskatteretten finder under disse omstændigheder, at selskabet har haft ledelsens sæde i Danmark og dermed været fuldt skattepligtigt til Danmark fra stiftelsen indtil selskabets opløsning i indkomståret 2020.
Klageren har været den reelle ejer af selskabet fra selskabets stiftelse til selskabets opløsning.
Selskabet har ifølge årsopgørelserne en restskat på i alt 642.559 kr. vedrørende indkomstårene 2014, 2015 og 2016. Klageren har modtaget udlodning fra selskabet i indkomstårene 2016, 2017 og 2020 med i alt 590.782 kr., idet Landsskatteretten i afgørelsen af klagesagen med sagsnr. [sag2] vedrørende klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2020 har fundet, at klageren har modtaget maskeret udbytte fra selskabet med 445.654 kr. i indkomståret 2020.
Under disse omstændigheder, og da selskabet ikke har afsat tilstrækkelige midler til dækning af selskabsskatten, finder Landsskatteretten, at klageren hæfter for selskabets manglende betalte selskabsskat op til det udloddede beløb på 590.782 kr. Retten har lagt vægt på, at klageren er selskabets reelle ejer, og at selskabet har været skattepligtigt til Danmark.
Skattestyrelsen har i afgørelsen af 8. december 2022 genoptaget selskabets skatteansættelse for indkomstårene 2014-2020 rettidigt i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 og 2, og der er ikke indtrådt forældelse efter skatteforvaltningslovens § 34 a, stk. 4, hvorfor det er med rette, at Skattestyrelsen har pålagt klageren at hæfte for den manglende betalte selskabsskat for indkomstårene 2014, 2015 og 2016 op til det udloddede beløb på 590.782 kr.
Landsskatteretten finder, at hæftelseskravet mod klageren i henhold til selskabsskattelovens § 33 ikke er forældet, uanset om kravet forældes efter 10 år i henhold til skatteforvaltningslovens § 34 a, stk. 4, eller efter 3 år i henhold til reglerne i forældelsesloven. Ved den 3-årige forældelse løber forældelsesfristen således først fra den 8. december 2022, hvor Skattestyrelsen forhøjede selskabets skatteansættelser for indkomstårene 2014-2016 og dermed pålagde selskabet en indkomstskat, jf. forældelseslovens § 2, stk. 1, sammenholdt med selskabsskattelovens § 33.
Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse.