Kendelse af 24-03-2025 - indlagt i TaxCons database den 29-04-2025

Journalnr. 24-0026769

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Perioden 1. juli 2020 til 31. december 2020
Fradrag for købsmoms i forbindelse med retssag	0 kr.	43.750 kr.	Stadfæstelse
Perioden 1 januar 2021 til 30. juni 2021
Fradrag for købsmoms i forbindelse med retssag	0 kr.	98.500 kr.	Stadfæstelse

Faktiske oplysninger

Klageren har ejet og drevet enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] (herefter virksomheden). Virksomheden har været registreret under branchekoden 682040 "Udlejning af erhvervsejendomme" med bibranchen "Administration af fast ejendom" og "bogføring og revision". Virksomheden ophørte den 1. december 2023.

Udover enkeltmandsvirksomheden har klageren været medejer i interessentskabet ved navn [virksomhed2] (herefter interessentskabet). Interessentskabet har været registreret under branchekoden 682040 "udlejning af erhvervsejendomme". Interessentskabets aktiviteter bestod i udlejningen af ejendommen beliggende [adresse1], [by1] (herefter ejendommen). Oprindeligt var der tre interessenter i interessentskabet, men siden 1. januar 2003 har interessentskabet bestået af klageren og den tidligere medinteressent [person1] (herefter medinteressenten) der ejede interessentskabet med 50 % hver. Interessentskabet ophørte den 31. oktober 2023.

Virksomheden og interessentskabet har været momsregistreret og afregnet moms halvårligt.

Retssagen

Klageren har i momstilsvaret for perioden fra den 1. juli 2020 til 31. december 2020 fradraget 43.750 kr. i købsmoms, og i perioden fra den 1. januar 2021 til den 30. juni 2021 fradraget 98.500 kr. i købsmoms.

Udgifterne vedrører købsmoms i forbindelse med afholdte advokatomkostninger samt sagsomkostninger ved By- og Landsretten. Udgifterne fordeler sig på følgende poster.

Dato	Udgift	Moms
18. december 2020	Salær for bistand ([virksomhed3])	43.750,00 kr.
I alt 2020		43.750,00 kr.
6. april 2021	Salær for bistand ([virksomhed3])	52.500,00 kr.
	Sagsomkostninger Byretten	30.000,00 kr.
	Sagsomkostninger Landsretten	16.000,00 kr.
I alt 2021		98.500,00 kr.

Fakturaerne fra advokatpartnerselskabet [virksomhed3] er udstedt til klageren personligt.

Det fremgår af byretsdommen, at der i sagens forberedelse har været udfoldet bestræbelser på at forlige sagen. Medinteressenten har den 22. juli 2016 underskrevet et betinget forlig hvoraf det bl.a. fremgår, at administrationen vil overgå til en ekstern administrator med virkning fra 1. januar 2017, og ind til da vil klageren fortsætte som administrator. Det fremgår desuden, at hver part ville få udbetalt 1 mio. kr. fra fælleskontoen.

Forliget blev den 26. august 2016 underskrevet af klageren. Den 31. august 2016 fik begge parter tilsendt blanketter med henblik på at give hinanden enefuldmagt til at disponere over samejets konto i overensstemmelse med det indgåede forlig. Medinteressenten underskrev ikke blanketten, da der var overført 1 mio. kr. til hans konto fra samejets konto og udbad sig en forklaring herpå, med henvisning til, at kontoen var spærret på daværende tidspunkt.

Det fremgår ligeledes, at klageren efterfølgende oprettede en konto i et andet pengeinstitut, hvorpå driften blev afviklet, herunder huslejeindbetalinger.

Medinteressenten blev frifundet af byretten bl.a. med følgende begrundelse:

"Da den af [person1] til [person2] givne fuldmagt med henblik på sidstnævntes varetagelse af administrationen af samejeejendommen ikke er uigenkaldelig, og da det i øvrigt i samejeoverenskomsten er uomtalt, hvorvidt en fuldmagt, eventuelt uigenkaldelig, udgør en forudsætning for, at en af samejerne kan varetage administrationsopgaven, kan tilbagekaldelsen heraf ikke i sig selv karakteriseres som en misligholdelse af samejeoverenskomsten med den virkning, at [person1] med henvisning til samejeoverenskomstens punkt 6 kan udløses af samejet."

Byretten anfører desuden følgende som begrundelse:

"Som sagen foreligger oplyst, lægges til grund, at samarbejdsvanskelighederne mellem parterne, og ikke tilbagekaldelsen af fuldmagten, udgør baggrunden for påvirkningen af samejets drift og navnlig økonomi"

Landsretten stadfæstede byrettens dom bl.a. med følgende grund:

"Landsretten lægger til grund, at der nogle år frem til 2012 var betydelige samarbejdsvanskeligheder mellem [person2] og [person1] om samejet. Det kan imidlertid ikke anses for misligholdelse, som giver grundlag for at udløse den ene af parterne, [person1], efter den særlige bestemmelse i samejekontraktens § 6 ... Det lægges endvidere til grund, at samejet siden samarbejdsvanskelighedernes opståen og uanset tilbagekaldelsen af fuldmagten i maj 2011 har fortsat driften, indtil ejerlejligheden blev solgt i 2020."

Klageren har som bilag til klagen vedlagt mail fra medinteressenten til [virksomhed4] vedrørende udlejningen af ejendommen. Af mailen fremgår følgende:

"For god ordens skyld tillader jeg mig herved at oplyse:

[person2] har ikke har ikke haft mandat til at træffe aftale med dem eller [virksomhed5] om lejeaftale, om formidling af genudlejning eller om andre forhold i øvrigt vedrørende ejendommen.

[virksomhed5]s skiltning bedes venligst fjernes fra butiksruderne."

Klageren har ligeledes fremlagt mail fra [virksomhed6] hvoraf det fremgår, at de ikke ønsker at påtage sig administrationen af ejendommen, da de ikke ønsker at bruge ressourcer på kundeforhold med ufred, ufordragelighed samt uenigheder.

Klageren har efter møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler fremsendt bilag bl.a. med følgende korrespondance mellem medinteressenten og [person3] der var klagerens og medinteressentens direktør, da de begge var ansat samme sted:

"Kære [person1]

Det var derfor jeg foreslog en dato i juli, hvilket jeg gjorde.

Jeg må nu konstatere, at det ikke er muligt at finde en dato.

Derfor jeg besluttet at trække mig og I må gå rettens vej.

Det er åbenbart eneste løsning."

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens momstilsvar med 43.750 kr. for perioden fra den 1. juli 2020 til 31. december 2020 og med 98.500 kr. for perioden fra den 1. januar 2021 til 30. juni 2021. Forhøjelsen skyldes nægtelse fradrag for købsmoms af klagerens udgifter til advokat og sagsomkostninger i forbindelse med retssager mod klagerens tidligere medinteressent.

Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført:

"

1. Retssagsudgifter

...

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

...

Moms af retssagsudgifter.

Ifølge momsloven § 37 kan registrerede virksomheder medregne moms af momsbelagte fradragsberettigede varer og ydelser der udelukkende anvendes og er leveret til brug for virksomhedens leverancer.

For indkomstår 2020 har du i afgiftsregnskabet for [virksomhed1] fratrukket udgifter vedrørende retssag på i alt 43.750 kr. Tilsvarende for indkomstår 2021 har du i afgiftsregnskabet for [virksomhed1] fratrukket udgifter vedrørende retssag på i alt 98.500 kr.

Advokatudgifter og retssagsudgifter fratrukket i afgiftsregnskabet kan henføres til sag behandlet i byret og landsret.

Som følge af, at omkostninger vedrørende retssagen mod din tidligere samejer ikke er anvendt til virksomhedens leverancer, anses din virksomhed ikke at være den rette omkostningsbærer. Derfor kan der ikke godkendes fradrag for købsmoms efter momsloven § 37 stk. 1 og 2. Endvidere vil der ikke i virksomheden [virksomhed2] være fradrag for købsmomsen efter momsloven § 37 stk. 2 nr. 1. idet ydelserne ikke er leveret til virksomheden.

Dermed kan momsen til advokat og retssagsudgifter ikke henføres til momspligtig virksomhed.

...

Momsmæssigt anser vi ikke de afholdte udgifter for fradragsberettiget efter momslovens § 37 i din egen personlige virksomhed. Der er herved henset til, at udgifterne ikke anses for at vedrøre driften af virksomheden registreret under CVR [...1]. Momsmæssigt skal udgiften vedrøre den pågældende virksomhed og ikke kun ejeren for at der er fradragsret. Vi anser udgifterne for afholdt vedrørende din private interesse i at overtage ejendommen i interessentskabet.

Herefter foretages følgende ændringer:

...

Moms
Perioden 01.07.2020-31.12.2020
Ikke godkendt købsmoms vedrørende advokatudgifter	43.750 kr.
Perioden 01.01.2021-30.06.2021
Ikke godkendt købsmoms vedrørende advokatudgifter	98.500 kr.

"

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at klageren har ret til fradrag for købsmoms på 43.750 kr. for perioden fra den 1. juli 2020 til 31. december 2020 og med 98.500 kr. for perioden fra den 1. januar 2021 til 30. juni 2021 i forbindelse med retssager mod klagerens tidligere medinteressent.

Til støtte for påstanden er bl.a. anført:

"...

Baggrund

Vores klient har siden 1979 bl.a. drevet udlejningsvirksomhed via interessentskabet "[virksomhed2]". Oprindeligt var der tre interessenter i interessentskabet, hvor alene [person2] var fra [by1], mens de to andre var fra [by2]. De seneste mange år har der dog kun været to ejere af interessentskabet - vores klient [person2] og [person1] (herefter [person1]) (efter hans død, hans enke).

Interessentskabet har været momsregistreret under CVR nr. [...2].

Ingen andre indehavere end vores klient har deltaget aktivt i driften. [person2] foretog derfor den daglige administration af ejendommen i interessentskabet, herunder bogføring, betaling af regninger, kontakt med ejerforeningen og lejer m.v. [person2] forestod denne administration. [person2] har på denne baggrund opkrævet I/S'et et vederlag for leverancen af administration m.v., hvilket er sket ved, at [person2] fra sin personlige rådgivnings- og ejendomsvirksomhed (momsregistreret under CVR nr. [...1]) har udstedt momsbelagte fakturaer til I/S'et.

I forbindelse med uenighed omkring interessentskabets drift, og som følge af det forhold at [person1] forhindrede interessentskabet i at drive og udleje den ejede ejendom samtidig med, at bankkontoen på [person1]' initiativ blev spærret, så der kun med begge interessenter i forening kunne hæves på bankkontoen, valgte [person2] i henhold til samejekontrakten at anlægge en retssag mod [person1] efter flere års ufrugtbare drøftelser, i hvilken periode, det ikke lykkedes at få [person1] til at medunderskrive i forening for ejendommens udgifter.

Ønsket med anlæggelsen af retssagen var at forsøge at få genetableret en normal drift af interessentskabet. Desværre var samejekontraktens bestemmelser herom, ikke tilstrækkelig godt formuleret og ikke tilpasset, at der i 2003 blev to ejere af samejet og ikke længere tre. Det skal hertil bemærkes, at tanken fra vores klients side aldrig har været, at [person1] skulle overdrage andelen til en reduceret pris, men at det var eneste måde, i henhold til samejekontrakten at få [person1] i tale på - så driften kunne blive genetableret på normalvis.

Vores klient har derfor i forbindelse med de to retssager (først byretten og senere landsretten) afholdt en række advokatomkostninger samt omkostninger til dækning af modpartens omkostninger m.v. (da de anlagte retssager blev tabt). Disse omkostninger har Skattestyrelsen nægtet skatte- og momsfradrag for. Vi vedlægger kopi af domsudskrifterne samt kopi af de afholdte udgifter som bilag 1-5. Af byretsdommen (bilag 1) fremgår endvidere fra side 1 til 49 en udførlig beskrivelse af retssagens forhold og baggrund.

Udover deltagelse i interessentskabet har vores klient herudover drevet anden udlejningsvirksomhed i form af drift af andre udlejningsejendomme og administration af ejendomme og ejerforeninger under CVR nr. [...1].

Anbringender

Nedenfor redegøres der for de afholdte omkostninger og baggrunden herfor samt de skatte- og momsmæssige forhold.

De afholdte omkostninger

Vores klient har som beskrevet ovenfor afholdt en række advokatomkostninger og øvrige retssagsomkostninger relateret til de to retssager, der har været ført for henholdsvis by- og landsretten.

Retssagerne blev af vores klient anlagt for at kunne sikre en normal drift af interessentskabet, idet [person1], som anført igennem en længere periode havde forhindret drift og udlejning af interessentskabets ejendom. Herudover havde [person1] spærret interessentskabets bankkonto i [finans1], så der kun i begge interessenters forening kunne hæves på/overføres fra bankkontoen, hvilket det i al overvejende grad ikke var muligt at opnå enighed omkring. Det var således en udfordring blot at få afregnet moms.

Retssagerne blev derfor anlagt ud fra den præmis, at [person1] havde misligholdt interessentskabskontraktens § 6 og for at sikre, at driften af interessentskabet kunne genoptages. Desværre var samejekontraktens bestemmelse om misligholdelse, at den misligholdende part skulle sælge sin andel til reduceret pris ikke tilstrækkeligt for at få [person1] i tale.

Byretten og landsretten kom dog begge frem til, at [person1] ikke havde udvist en sådan adfærd, så interessentskabskontraktens § 6 kunne bringes i spil og retssagerne løste derfor ikke problemerne i I/S'et.

...

Momsmæssige forhold

Det er vores vurdering, at [person2] er berettiget til momsfradrag på de afholdte retssagsomkostninger som almindelige driftsomkostninger, da de er direkte forbundet med momspligtige aktiviteter enten i form af det momspligtige salg af administration eller den momspligtige drift af ejendommen.

Anerkender Skatteankestyrelsen ikke momsfradrag som løbende driftsomkostning, er det vores subsidiære påstand, at [person2] uagtet dette fortsat er berettiget til momsfradrag, jf. uddybende begrundelse nedenfor.

Iflg. Skattestyrelsens afgørelse fremgår det, at begrundelsen for, at der ikke er momsfradrag er, at de pågældende omkostninger ikke er "anvendt til virksomhedens leverancer" og "således ikke har haft til formål at opretholde driften i interessentskabet". Det er derimod Skattestyrelsens opfattelse, at "retssagerne alene har haft til formål at erhverve medejers andel af ejendom til en gunstig pris".

Følges Skattestyrelsens synspunkt har formålet med [person2]s afholdelse af de pågældende omkostninger således været at erhverve [person1]'s ejerandel af ejendommen og dermed opnå det fulde ejerskab af ejendommen. Da der er tale om en ejendom, der fuldt ud anvendtes til momspligtig udlejning (en momspligtig aktivitet), må omkostningerne følgelig anses for at være afholdt direkte og udelukkende til brug for køb af et aktiv, der skulle anvendes til momspligtige aktiviteter.

Træffer Skatteankestyrelsen afgørelse om, at [person2] ikke er berettiget til skattemæssigt fradrag for retssagsomkostningerne med den begrundelse, at omkostningerne ikke er afholdt med det formål at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten knyttet til ejendommen, men er afholdt med det formål at overtage medejers andel af ejendommen, kan der derfor ikke være tvivl om, at [person2] er berettiget til fuld fradragsret for momsen på de afholdte omkostninger, jf. momslovens § 37, stk. 1.

Ifølge momslovens § 37, stk. 1 er der fradragsret for moms på omkostninger til køb af varer og ydelser, der udelukkende skal anvendes til brug for virksomhedens momspligtige leverancer. Udover fradrag for moms på omkostninger afholdt til brug for en igangværende aktivitet (omkostninger, der sikrer og vedligeholder momspligtige aktiviteter) omfatter dette jævnfør praksis på området også moms på omkostninger, der er rettet mod at skabe nye momspligtige aktiviteter (opstart eller udvidelse af momspligtige aktiviteter). Der er således forskel på de skattemæssige og de momsmæssige fradragsregler, hvilket Skattestyrelsen ikke tager højde for i deres afgørelse. Skattestyrelsens nægtelse af fradragsret for moms er således alene baseret på de skattemæssige fradragsregler, hvilket fører til et forkert resultat.

Skattestyrelsen hævder i deres argumentation, at [person2] ikke er berettiget til fradrag for momsen på retssagsomkostningerne, da omkostningerne vedrørende retssagen mod [person2]s tidligere samejer ikke er anvendt til [person2]s virksomheds leverancer, og at [person2]s virksomhed dermed ikke er rette omkostningsbærer. Når det i overensstemmelse med Skattestyrelsens synspunkt lægges til grund, at [person2] har afholdt omkostningerne med det formål at overtage medejers andel af ejendommen, indebærer det, at omkostningerne er afholdt med henblik på at skabe nye momspligtige aktiviteter i [person2]s virksomhed i form af udlejning af ejendommen. Omkostningerne må således være afholdt til brug for [person2]s virksomheds fremtidige momspligtige leverancer, hvilket fører til, at der er fradragsret for momsen.

Skattestyrelsen anfører yderligere følgende i deres argumentation for, at [person2] ikke har fradragsret for momsen på sagsomkostningerne:

"Da sagsanlæggene ikke har resulteret i overtagelse af samejers andel af ejendom har de afholdte udgifter ved sagsanlæggene karakter af ikke fradragsberettigede formueudgifter afholdt til forsøg på udvidelse af din virksomhed ud over dens hidtidige rammer".

Skattestyrelsen henviser i denne forbindelse til dommen SKM2017.512.HR. Skattestyrelsens argumentation viser med tydelighed, at styrelsen ikke er opmærksom på, at de skattemæssige og momsmæssige regler for fradragsret ikke er enslydende. Skattestyrelsens argumentation, herunder den nævnte Højesteretsdom, er udelukkende relevante for vurdering af skattemæssigt fradrag og har ingen relevans for vurderingen af, om [person2] er berettiget til fradrag for momsen på de pågældende omkostninger. Som nævnt er der således fradragsret for momsen på omkostninger, der afholdes med det formål at skabe nye fremtidige momspligtige aktiviteter.

Da der er fradragsret for momsen på omkostninger, som afholdes med henblik på at skabe nye momspligtige aktiviteter, dvs. udvidelse af virksomheden ud over dens hidtidige rammer, er der ikke tvivl om, at [person2] har fradragsret for momsen på de afholdte sagsomkostninger, når det i overensstemmelse med Skattestyrelsens synspunkt lægges til grund, at omkostningerne er afholdt med det formål at erhverve ejendommen fra samejer og anvende ejendommen til momspligtig udlejning.

Vi bemærker i denne forbindelse, at det er uden betydning for den momsmæssige fradragsret, om afholdelsen af omkostninger fører til, at de påtænkte transaktioner faktisk gennemføres. Det forhold, at afholdelsen af sagsomkostningerne ikke førte til at der skete en overtagelse af ejendommen, ændrer derfor ikke på, at omkostningerne er afholdt udelukkende til brug for momspligtige aktiviteter med deraf følgende fradragsret for momsen. At der er fradragsret for moms på omkostninger afholdt til brug for momspligtige aktiviteter også på trods af, at de planlagte transaktioner (køb/salg) ikke gennemføres, fremgår f.eks. af SKM2016.150.SR.

Hvis Skatteankestyrelsen ikke giver os medhold i vores primære påstand, men nægter fradragsret med den begrundelse, at omkostningerne ikke er afholdt med henblik på at erhverve, sikre og vedligeholde virksomhedens indkomst, og derfor skal anses som formueudgifter afholdt med det formål at overtage ejendommen, er det således vores helt klare opfattelse, at dette må føre til, at [person2] har fuld fradragsret for momsen på de pågældende omkostninger, da omkostningerne dermed er afholdt til brug for momspligtige aktiviteter.

..."

Klagerens yderligere bemærkninger til sagen

Klagerens repræsentant har fremsat følgende bemærkninger i forbindelse med mødet med Skatteankestyrelsen:

"På mødet blev det aftalt at fremsende yderligere dokumentation for stridighederne mellem [person2] og [person1] herunder særligt at [person2] havde forsøgt via forskellige (forsonings)mæglere at få [person1] i tale igennem en længere periode.

Vi vedlægger kopi af bilag for dette som bilag 1-7.

Vi skal særligt henvise til bilag 2, hvor det meget direkte fremgår at [person3] måtte opgive at få [person1] i tale samt bilag 4, hvoraf det fremgår:

" Hej,

Jeg har i flere år forsøgt alle mulige forsøg for at få ham i tale herunder ved et møde face to face, hvor hans reaktion har været "hvad har du så tænkt at forlyste mig med ved et sådant møde". Jeg har forsøgt med [...]. Jeg har forsøgt med [virksomhed7], hvor [person4] og [person5] tilbød sig.

Jeg har prøvet med [person6], som han faktisk selv forslog, men han sprang fra. Han har skrevet et mærkeligt brev til [person7], som er leder af [by1] kontoret. Jeg har tjekket hans udsagn om revision og bogføringslov af med [person8].

Så du kan godt fortælle ham, at det er almindelig kendt i [virksomhed7], at han og jeg fører sag mod hinanden, og jeg har delagtiggjort som anført en del partnere i nogle af hans mærkelige breve, og de jeg taler med herom, ser meget undrende på hans breve. [...] var optimistisk efter mødet med ham, men så undrende på brevene fra ham som opfølgning af mødet. Reelt tror jeg ikke han ønsker en løsning, men vi bør forsøge alle muligheder. Skal vi tage det over telefonen en dag? Eller I kan måske komme forbi [by3] her i december, hvis I tager i sommerhuset?"

I forhold til bilag 8, skal vi efter det til os oplyste bemærke at det betingede forlig blev udarbejdet efter [person2]'s møde med [person1] i [by4] og formuleret af hans egen advokat, men heller ikke dette blev til noget. [person2] gjorde alt for at få dette forlig endeligt, men [person1] opfandt altid et eller andet efterfølgende, som om at han havde glemt alt, hvad [person2] og [person1] havde talt om, når [person2] trådte ud ad døren. [person1]' advokat turde ikke gå imod ham, fordi som han har fortalt, så var han blevet fyret."

Retsmøde

Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling

Skattestyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling:

"Skattestyrelsen fastholder, at udgifterne til retssag mod samejer, fratrukket i klagerens enkeltmandsvirksomhed, ikke kan henføres til omkostninger anvendt til virksomhedens leverancer, hvorfor enkeltmandsvirksomheden ikke er rette omkostningsbærer. Udgifterne er afholdt grundet samarbejdsvanskeligheder i interessentskabet, og vedrører således ikke driften i enkeltmandsvirksomheden.

Klagerens henvisning til SKM2016.150.SR, hvor Skatterådet bekræftede, at Spørger vil have adgang til fuldt momsfradrag for udgifter til forberedende undersøgelser til etablering af en ny bygning, jf. momslovens § 37, hvis projektet ikke realiseres på grund af manglende finansiering, findes ikke sammenlignelig med indeværende sag, hvor klagerens enkeltmandsvirksomhed har afhold udgifter til advokat og sagsomkostninger med henblik på forsøg på overtagelse af medinteressentens ejerandel af ejendommen.

Købsmomsen kan desuden ikke fratrækkes i interessentskabet, idet ydelserne ikke er leveret til interessentskabet.

Skattestyrelsen tiltræder herefter Skatteankestyrelsens indstilling til stadfæstelse af sagen. Klageren har ikke løftet bevisbyrden for, at betingelserne for fradrag efter momslovens § 37 er opfyldt."

Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse

Klagerens repræsentant har fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse:

"Skattestyrelsens udtalelser bærer helt overordnet præg af den opfattelse, at vores klient anlagde sagen ved byretten med et ønske om at overtage medinteressentens ejerandel - og ikke som redegjort for igennem hele processen et ønske om at stoppe de samarbejdsvanskeligheder, der var forinden sagsanlægget. Vi skal i den forbindelse henvise til tidligere indsendt redegørelse omkring, hvorfor sagen blev anlagt som den gjorde.

Når Skattestyrelsen derfor anfører følgende:

"Stævningen har derfor ikke haft til formål at få en dialog med medinteressenten omkring at få en videreførelse men alene at overtage medinteressentens ejerandel."

er det ikke i overensstemmelse med de faktiske forhold. Sagen ved byretten og senere Landsretten blev alene anlagt netop med det formål at få medinteressenten i tale og reetablere driften.

Ydermere ønsker vi efter det oplyste fra vores klient at fremhæve følgende:

·	Det er ikke korrekt, at det udelukkende var forholdet omkring kassekreditten som afstedkom uenigheden mellem vores klient og [person1].
·	Administrationsfuldmagten til ejendommen blev ikke tilbagekaldt. Alene enefuldmagten til samejets bankkonto blev tilbagekaldt. Bankkontoen var dog ikke spærret for indbetalinger. [person1] forudsatte derfor, at vores klient fortsatte med at opkræve husleje og betale omkostningerne. [person1] tilbød ganske vist at medvirke, men han betalte ikke, når vores klient fremsendte anmodninger herom. Derimod begyndte [person1] at indbetale store beløb på bankkontoen for at demonstrerer, at [person1] ikke var uden midler, men som vores klient siger - at det kunne samejet jo ikke betale regninger med som følge af tilbagekaldelsen af fuldmagten.
·	[person1] nægtede at påtage sig administrationen og han forhindrede også ekstern administration, så vores klients eneste mulighed var administrere som gjort. Vi henviser hertil til tidligere indsendt dokumentation.
·	Ydermere bliver brevene fra advokat [person9] misfortolket, idet formålet med disse breve var at få en dialog i gang omkring administration for fortsat drift, hvorfor der også var vedlagt oplæg til ekstern administrationsaftale. Sagsanlægget var blot en trussel, da der ikke var andre muligheder i samejekontrakten.

At Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen ligeledes finder, at driften ikke har været påvirket fordi vores klient af egen lomme af finansieret I/S'et er vi uforstående overfor. Dette sammenholdt med, som allerede dokumenteret, at vores klients tidligere samejer modsatte sig bl.a. udlejning af ejendommen - må være bedste bevis på at driften (indtægterne) var påvirket.

Alle ovenstående punkter er netop foretaget for at kunne opretholde indkomsten, hvilket netop er det som SL § 6 a handler om.

Vi skal derfor endnu gang henvise til TfS1989.673.LSR som tydeligt viser, at der er fradrag efter SL § 6 for sådanne udgifter.

Vi skal derfor også igen fremhæve følgende ligheder:

·	Der er i begge sager (TfS 1989.673.LSR og denne sag) opstået alvorlige uoverensstemmelser mellem de interessenterne.
·	I begge sager påstod den ene interessent at kontrakten var misligholdt og der for den anden interessents vedkommende skulle ske udtrædelse af interessentskabet.
·	I TfS1989.673.LSR kommer voldgiftsretten frem til at sagen ikke var tilstrækkeligt underbygget, hvilket er meget lig den begrundelse som byretten og Landsretten bruger i deres domme.
·	Der ikke er tilsigtet nogen form for udvidelse eller etablering af indkomstgrundlaget i begge sager.

I den forbindelse er det væsentligt at bemærke, at der i forhold den nærværende skattesag ikke kan anses at foreligge en udvidelse af indkomstgrundlaget i den situation, hvor vores klient havde overtaget [person1] interessentskabsandel (dvs. de resterende 50 % af ejendommen). Vi skal hertil henvise til Juridisk Vejledning afsnit C.C.2.2.1.4, hvoraf fremgår:

"Det er en forudsætning for omkostningsfradrag efter SL § 6, stk. 1, litra a, at dispositionen falder inden for virksomhedens hidtidige naturlige rammer.

Udgifter, der har til formål at tilvejebringe et nyt indkomstgrundlag, enten i form af start af en helt ny virksomhed eller ved udvidelse af en igangværende virksomhed ud over dens hidtidige rammer, har karakter af etableringsudgifter, som ikke kan trækkes fra efter SL § 6, stk. 1, litra a. Se SL § 6, stk. 2."

Væsentligt er her at bemærke at det afgørende er om udgifterne har været afholdt med det sigte at etablere eller udvide indkomstgrundlaget. Det har på intet tidspunkt været vores klients ønske at udvide indkomstgrundlaget, men derimod alene sikre og vedligeholde driften jf. ovenstående og tidligere indsendte dokumenter i sagen. Hertil kan der ikke være tale om en udvidelse af indkomstgrundlaget, hvis vores klient havde fået rettens ord for, at han kunne overtage medinteressentens ejerandel af den ejendom han allerede ejede 50 % af."

Indlæg under retsmødet

Repræsentanten nedlagde påstand om, at der skal godkendes fradrag for købsmoms med 43.750 kr. i perioden 1. juli 2020 til 31. december 2020 og med 98.500 kr. for perioden 1. januar 2021 til 30. juni 2021.

Repræsentanten gennemgik herefter sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg, og gjorde gældende, at et fradrag for advokatomkostninger er direkte forbundet med de momsaktiviteter, der knytter sig til selskabet og driften af selskabet, som er fradragsberettiget.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at de er enige med Skattestyrelsens indstilling til afgørelse, og Landsskatterettens afgørelse bør stadfæste Skattestyrelsens afgørelse.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal ved afgørelsen tage stilling til, hvorvidt det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet klagerens momstilsvar med 43.750 kr. for perioden fra den 1. juli 2020 til 31. december 2020 og med 98.500 kr. for perioden fra den 1. januar 2021 til 30. juni 2021. Forhøjelsen skyldes nægtelse fradrag for købsmoms af klagerens udgifter til advokat og sagsomkostninger i forbindelse med retssager mod klagerens tidligere medinteressent.

Retsgrundlaget

Det fremgår af momslovens §§ 3 og 4, at der skal betales afgift, når der leveres varer eller ydelser mod vederlag af en afgiftspligtig person her i landet.

Af momslovens § 37, stk. 1, fremgår, at momsregistrerede virksomheder ved opgørelsen af momstilsvaret som indgående moms kan fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer eller ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for moms efter momslovens § 13.

Bestemmelsen i momslovens § 37 implementerer 6. direktivs artikel 17, nu momssystemdirektivets artikel 167 til 168.

Af den dagældende momsbekendtgørelses nr. 808 af 30. juni 2015 § 82 fremgik følgende:

"Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer."

Ved anmodning om fradrag i henhold til momslovens § 37 påhviler det klageren at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Klageren har i virksomhedens afgiftsregnskab fratrukket udgifter til købsmoms i forbindelse med retssag mod klagerens tidligere medinteressent.

Landsskatteretten finder, at udgifterne til købsmoms i forbindelse med de omhandlede advokat- og sagsomkostninger ikke kan henføres til momspligtige leverancer i virksomheden.

Der er i den forbindelse lagt vægt på, at ydelserne ikke anses at vedrøre driften i enkeltmandsvirksomheden, idet det fremgår af domsudskrifterne, at både byret og landsret lægger til grund, at der har været betydelige samarbejdsvanskeligheder mellem klageren og medinteressenten omkring samejet i interessentskabet, og at disse samarbejdsvanskeligheder er årsagen til retstvisten.

Ydelserne kan ligeledes ikke fradrages i interessentskabets afgiftsregnskab, da de købte ydelser ikke er leveret til interessentskabet.

Købsmomsen vedrørende de omhandlede advokat- og sagsomkostninger kan derfor ikke henføres til en momspligtig virksomhed.

Landsskatteretten finder herefter, at klageren ikke har løftet bevisbyrden for, at betingelserne for fradrag efter momslovens § 37 er opfyldte.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.