Kendelse af 24-03-2025 - indlagt i TaxCons database den 02-05-2025

Journalnr. 24-0026760

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2020
Fradrag for udgifter i forbindelse med retssag	0 kr.	375.300 kr.	Stadfæstelse
Indkomståret 2021
Fradrag for udgifter i forbindelse med retssag	0 kr.	195.095 kr.	Stadfæstelse

Faktiske oplysninger

Klageren har ejet og drevet enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] (herefter virksomheden). Virksomheden har været registreret under branchekoden 682040 "Udlejning af erhvervsejendomme" med bibranchen "Administration af fast ejendom" og "bogføring og revision". Virksomheden ophørte den 1. december 2023.

Udover enkeltmandsvirksomheden har klageren været medejer i interessentskabet ved navn [virksomhed2] (herefter interessentskabet). Interessentskabet har været registreret under branchekoden 682040 "udlejning af erhvervsejendomme". Interessentskabets aktiviteter bestod i udlejningen af ejendommen beliggende [adresse1], [by1] (herefter ejendommen). Oprindeligt var der tre interessenter i interessentskabet, men siden 1. januar 2003 har interessentskabet bestået af klageren og den tidligere medinteressent [person1] (herefter medinteressenten) der ejede interessentskabet med 50 % hver. Interessentskabet ophørte den 31. oktober 2023.

Virksomhederne har indgået i klagerens virksomhedsordning.

Retssagen

Klageren har i regnskabet for virksomheden fradraget udgifter i forbindelse med en retssag mod medinteressenten. Klageren har i virksomhedens regnskab i 2020 fradraget 375.300 kr., og i 2021 fradraget 195.095 kr.

Udgifterne vedrører advokatomkostninger, sagsomkostninger samt omkostninger til dækning af modpartens omkostninger. Fradraget har klageren beregnet på følgende måde:

Dato	Udgift	Beløb ekskl. Moms
25. maj 2020	Retsafgift ved ankestævning	12.240,00 kr.
14. juli 2020	Yderligere retsafgift	2.910,00 kr.
10. december 2020	Berammelsesafgift	15.150,00 kr.
18. december 2020	Salær for bistand ([virksomhed3])	175.000,00 kr.
	Afsat advokat ultimo 2020	50.000,00 kr.
	Afsat medinteressent byretsdom	120.000,00 kr.
I alt 2020		375.300,00 kr.

6. april 2021	Salær for bistand ([virksomhed3])	211.095,00 kr.
	- Afsat advokat ultimo 2020	- 50.000,00 kr.
	Sagsomkostninger medinteressent	184.000,00 kr.
	- Afsat medinteressent byretsdom	- 150.000,00 kr.
I alt 2021		195.095,00 kr.

Det fremgår af udskriften fra Byretten i [by1] af 12. juni 2020 og Vestre Landsrets dom af 23. marts 2021, at klageren har ført retssag mod medinteressenten vedrørende den fællesejede ejendom beliggende [adresse1] [by1], grundet længerevarende uoverensstemmelser opstået i 2009.

Klageren stævnede medinteressenten den 26. marts 2012 med den principale påstand om at medinteressenten lod sig udløse som samejer af samejet, således samejet blev opløst og medinteressentens ejerandel blev overdraget til klageren ved klagerens betaling af 1.006.954 kr.

Subsidiært gjorde klageren gældende at medinteressenten lod sig udløse som samejer af samejet pr. 31. december 2011, således samejet blev opløst og medinteressentens ejerandel blev overdraget til klageren i overensstemmelse med principperne i samejekontraktens § 6, sammenholdt med § 4.

Af samejekontraktens § 4 fremgår følgende:

"Ved skifte er det mellem parterne aftalt, at boet har krav på en minimumspris, der svarer til anskaffelsesprisen pristalsreguleret efter det lønregulerede pristal med udgangspunkt 1.1.1979, men således at nævnte pristalsregulering alene sker med halvdelen af stigningen i pristallet"

Af samejekontraktens § 6 fremgår følgende:

"Såfremt en samejer misligholder sine forpligtelser i forbindelse med samejet herunder særlig undlader at indbetale pligtige ydelser eller således at dennes økonomiske forhold medfører, at der for en samejet uvedkommende gæld foretages udpantning eller anden kreditorforfølgning i hans anpart, er de øvrige samejere berettede til at udløse nævnte samejer til anskaffelsespris + pristalsregulering jf. § 4, sidste afsnit, såfremt den pågældende samejer ikke senest 30 dage efter påkrav har berigtiget sin misligholdelse."

Af byretsdommen fremgår det, at klageren forestod administrationen af samejet, og at der i den forbindelse var givet ham fuldmagt til at disponere over samejets bankkonto. I forbindelse med renoverings- og istandsættelsesarbejde, blev der givet en kredit til samejet, hvilket afstedkom uenighed mellem klageren og medinteressenten. Som følge af denne uenighed anmodede medinteressenten den 5. november 2009 banken om at slette kreditten knyttet til samejets bankkonto. Medinteressenten tilbagekaldte desuden administrationsfuldmagten, således betalinger fra kontoen kun vil kunne ske med begge parters underskrift. Fuldmagten blev efterfølgende meddelt på ny, for endeligt den 9. maj 2011 at blive tilbagekaldt.

Det fremgår af byretsdommen, at der i sagens forberedelse har været udfoldet bestræbelser på at forlige sagen. Medinteressenten har den 22. juli 2016 underskrevet et betinget forlig hvoraf det bl.a. fremgår, at administrationen vil overgå til en ekstern administrator med virkning fra 1. januar 2017, og ind til da vil klageren fortsætte som administrator. Det fremgår desuden, at hver part ville få udbetalt 1 mio. kr. fra fælleskontoen.

Forliget blev den 26. august 2016 underskrevet af klageren. Den 31. august 2016 fik begge parter tilsendt blanketter med henblik på at give hinanden enefuldmagt til at disponere over samejets konto i overensstemmelse med det indgåede forlig. Medinteressenten underskrev ikke blanketten, da der var overført 1 mio. kr. til hans konto fra samejets konto og udbad sig en forklaring herpå, med henvisning til, at kontoen var spærret på daværende tidspunkt.

Det fremgår ligeledes, at klageren efterfølgende oprettede en konto i et andet pengeinstitut, hvorpå driften blev afviklet, herunder huslejeindbetalinger.

Medinteressenten blev frifundet af byretten bl.a. med følgende begrundelse:

"Da den af [person1] til [person2] givne fuldmagt med henblik på sidstnævntes varetagelse af administrationen af samejeejendommen ikke er uigenkaldelig, og da det i øvrigt i samejeoverenskomsten er uomtalt, hvorvidt en fuldmagt, eventuelt uigenkaldelig, udgør en forudsætning for, at en af samejerne kan varetage administrationsopgaven, kan tilbagekaldelsen heraf ikke i sig selv karakteriseres som en misligholdelse af samejeoverenskomsten med den virkning, at [person1] med henvisning til samejeoverenskomstens punkt 6 kan udløses af samejet."

Byretten anfører desuden følgende som begrundelse:

"Som sagen foreligger oplyst, lægges til grund, at samarbejdsvanskelighederne mellem parterne, og ikke tilbagekaldelsen af fuldmagten, udgør baggrunden for påvirkningen af samejets drift og navnlig økonomi"

Landsretten stadfæstede byrettens dom bl.a. med følgende grund:

"Landsretten lægger til grund, at der nogle år frem til 2012 var betydelige samarbejdsvanskeligheder mellem [person2] og [person1] om samejet. Det kan imidlertid ikke anses for misligholdelse, som giver grundlag for at udløse den ene af parterne, [person1], efter den særlige bestemmelse i samejekontraktens § 6 ... Det lægges endvidere til grund, at samejet siden samarbejdsvanskelighedernes opståen og uanset tilbagekaldelsen af fuldmagten i maj 2011 har fortsat driften, indtil ejerlejligheden blev solgt i 2020."

Klageren har som bilag til klagen vedlagt mail fra medinteressenten til [virksomhed4] vedrørende udlejningen af ejendommen. Af mailen fremgår følgende:

"For god ordens skyld tillader jeg mig herved at oplyse:

[person2] har ikke har ikke haft mandat til at træffe aftale med dem eller [virksomhed5] om lejeaftale, om formidling af genudlejning eller om andre forhold i øvrigt vedrørende ejendommen.

[virksomhed5]s skiltning bedes venligst fjernes fra butiksruderne."

Klageren har ligeledes fremlagt mail fra [virksomhed6] hvoraf det fremgår, at de ikke ønsker at påtage sig administrationen af ejendommen, da de ikke ønsker at bruge ressourcer på kundeforhold med ufred, ufordragelighed samt uenigheder.

Klageren har efter møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler fremsendt bilag bl.a. med følgende korrespondance mellem medinteressenten og [person3] der var klagerens og medinteressentens direktør, da de begge var ansat samme sted:

"Kære [person1]

Det var derfor jeg foreslog en dato i juli, hvilket jeg gjorde.

Jeg må nu konstatere, at det ikke er muligt at finde en dato.

Derfor jeg besluttet at trække mig og I må gå rettens vej.

Det er åbenbart eneste løsning."

I forbindelse med fremsendelse af bemærkninger til Skatteankestyrelsen indstilling til afgørelse, har klageres repræsentant vedlagt breve sendt fra klagerens advokat til medinteressentens advokat. Af brevet dateret 24. januar 2012 fremgår det:

" Herved kommer jeg tilbage til ovennævnte sameje og henviser til vores dialog og brevvekslinger, herunder særligt mit brev af 22. december 2011, om samme.

Min klient har med beklagelse måttet konstatere, at Deres klient ikke har tilbagekaldt sin tilbagekaldelse af min klients administrationsfuldmagt indenfor den, fastsatte 30 dages frist.

Som der er varslet i mit brev af 22. december 2011, medfører dette, at der foreligger en sådan misligholdelse fra Deres klients side, at min klient har ret til at udløse Deres klient af samejet, jf. samejekontraktens pkt. 6. Dette betyder, at min klient er berettiget til at overtage deres klients andel i samejet til anskaffelsespris + pristalsregulering, jf. samejekontraktens § 4, sidste afsnit.

Henset til at De ikke har besvaret mit brev af 22. december 2011 samt indholdet af de breve, jeg har modtaget fra Deres klient, antager jeg, at Deres klient ikke frivilligt vil medvirke til ovennævnte overtagelse af Deres klients andel i samejet.

På denne baggrund må Deres klient forvente at modtage en stævning i den nærmeste fremtid.

Om Deres klients breve direkte til undertegnede - hvor jeg såvel over for Deres klient som Dem har anmodet om, at jeg alene skulle korrespondere med Dem og ikke modtage breve fra Deres klient - har jeg senest nemlig i dag modtaget et brev af 23. januar 2012 vedlagt et regnskab. De er anført som kopimodtager, men jeg vedlægger for god ordens skyld en ekstra kopi samt det regnskab, Deres klient sendte til mig. Som tidligere oplyst vil jeg fortsat ikke korrespondere direkte med Deres klient, og jeg har derfor ikke returneret materialet til Deres klient."

Af brevet dateret 23. november 2011 fremgår der:

"Herved kommer jeg tilbage til ovennævnte sameje og henviser til vor kortfattede dialog om samme for en del uger siden.

Sammen med min klient har jeg nu haft lejlighed til at overveje situationen omkring samejet. I den anledning skal jeg fremkomme med følgende informationer og tilkendegivelser:

Opløsning af samejet

Min klient vil ikke for sit vedkommende deltage i en budrunde, forstået således at min klient skulle afgive købstilbud over for Deres klient vedrørende dennes andel, hhv. salgstilbud til Deres klient vedrørende min klients andel. Hvis Deres klient - på et eller andet tidspunkt gerne så hurtigt som muligt - ønsker at afhænde sin andel, vil udgangspunktet være den gældende samejeoverenskomst, idet min klient dog vil være indstillet på helt overordnet at forholde sig til en hvilken som helst "fornuftig" afviklingsmodel af samejet i en sådan situation, hvor det reelt er min klient, der eventuelt kan komme på tale som erhverver af deres klients nuværende andel.

Administration

Min klient finder det uacceptabelt, at Deres klient vedvarende beskylder min klient for kritisable forhold i forbindelse med administrationen, herunder i relation til min klients repræsentation i ejerforeningens bestyrelse og administration heraf. Min klient har oplyst, at han også efter gentagne gange at have udbedt sig dokumentation for disse beskyldninger havde fået det indtryk i sin dialog med Deres advokatfuldmægtig [person4], at der var tale om misforståelser hos [person1] omkring de diskuterede forhold, herunder de momsmæssige forhold i forbindelse med de omfattende ombygninger i ejendommen. Hvis Deres klient fastholder, at der er kritisable forhold, opfordres De til at fremsende dokumentation herfor.

Deres klients beskyldninger sammenholdt med Deres klients obstruktion af et ellers økonomisk velfungerende samarbejde og administration er - fortsat - efter min klients vurdering udtryk for misligholdelse af Deres klients forpligtelser såvel ud fra generelle vurderinger som ud fra den eksisterende samarbejdsaftale.

Min klients umiddelbare reaktion på ovenstående er herefter at frasige sig hvervet som administrator for samejet med virkning fra udgangen af indeværende år. Min klient vil selvfølgelig færdiggøre arbejdet med at udarbejde oplæg til regnskab til forelæggelse for samejet.

Det anførte vil således indebære, at min klient ikke forestår udsendelse af fakturaer for januar kvartal 2012 eller varsling af ny husleje for 2012, hvilket i samejets interesse indebærer, at der søges fundet en ny administrator senest i første halvdel af december 2011.

Min klient har desuden orienteret bestyrelsen i ejerforeningen [adresse1] om, at hans administratorrolle herfor ophører ultimo 2011. Det bemærkes i den forbindelse, at min klient udtrådte af ejerforeningens bestyrelse i april 2011, men også i relation til ejerforeningen vil min klient selvfølgelig sørge for at sikre en så fleksibel overgang som muligt med hensyn til regnskabsaflæggelse m.v.

Som min klients rådgiver og advokat har jeg - uanset hans klare tilkendegivelse over for mig om, at han ikke længere vil fungere som administrator - foreholdt ham, at det for begge samejets parter forekommer at være en mindre hensigtsmæssig løsning, når [virksomhed1] med sit kendskab til ejendommen og bopælsforhold m.v. hidtil har kunnet forestå administrationen. Jeg har derfor - ud fra en opfattelse med hensyn til om det kunne medvirke til at "mægle" mellem de to samejere - opfordret ham til endnu engang at overveje sin beslutning om at ophør som administrator.

For at klargøre et fremtidigt - forligsbaseret - grundlag for en videreførelse af samejet har jeg endvidere udarbejdet vedlagte udkast til administrationsaftale.

Det anførte forudsætter, at der opnås en klar og afbalanceret aftale, der reducerer risikoen for gensidig mistillid omkring parternes indbyrdes relationer i forbindelse med samejet og administrationen af dette.

Det er således min klients ønske, at samejet fremadrettet bør fortsætte så gnidningsfrit og udramatisk som muligt, og med en administrationsaftale med et relevant, lavt omkostningsniveau, som må være i begge samejeres interesse.

Jeg har således afsluttende en forhåbning om, at min klient vil acceptere en sådan videreførelse, hvis De på Deres klients vegne kan tilkendegive en tilsvarende fremadrettet positiv tilgang hertil.

Hvis en sådan mulighed ikke er til stede, beder jeg Dem venligst kommentere mit udkast til administrationsaftale med tredjemand. Det er i en sådan alternativ situation mit forslag, at De og jeg i fællesskab søger at blive enige om indholdet af en administrationsaftale, og at vi herefter af vore klienter bemyndiges til at søge at finde frem til en ekstern administrator. Det er nok i en sådan situation mest hensigtsmæssigt, på grund af geografien, at der findes en administrator i [by1]. I denne by har vi kun få advokater, der forestår ejendomsadministration, så det vil formentlig være nødvendigt at finde en anden med erfaring med ejendomsadministration. Da der kun er tale om en enkelt lejlighed med en nuværende årsleje på kr. 338.092,29 ekskl. moms, må det dog forventes, at omkostningerne i forhold til lejeniveauet m.v. vil være uforholdsmæssigt betydelige, sammenholdt med den hidtidige administrationsomkostning."

Der er ligeledes fremsendt et oplæg til en administrationsaftale mellem klageren og medinteressenten.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har nægtet klageren fradrag for 375.300 kr. i indkomståret 2020 og 195.095 kr. i indkomståret 2021 for udgifter til advokat og sagsomkostninger afholdt i forbindelse med en retssag mod klagerens tidligere medinteressent.

Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført:

1. Retssagsudgifter

...

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Den skattemæssig behandling af retssagsudgifter.

Du kan få fradrag for driftsomkostninger, dvs. de udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer.

For indkomståret 2020 har du skattemæssigt fratrukket udgifter vedrørende retssag på i alt 375.300 kr. og fratrukket moms i afgiftsregnskabet med 43.750 kr. Tilsvarende for indkomståret 2021 har du skattemæssigt fratrukket udgifter vedrørende retssag på i alt 195.095 kr. og fratrukket moms i afgiftsregnskabet med 98.500 kr.

Advokatudgifter og retssagsudgifter fratrukket i virksomhedens overskud kan henføres til sag behandlet i byret og landsret.

Det fremgår af byrettens dom at der har været betydelige samarbejdsvanskeligheder mellem dig og din tidligere samejer vedrørende udlejningsejendom, hvilket har forårsaget retssagsudgiften.

Selvom der har været samarbejdsvanskeligheder mellem dig og din tidligere samejer, har det ikke påvirket økonomien eller driften af virksomheden. Ligeledes fremgår det af Vestre Landsret dom, at driften har været forsat kørende.

Som følge af, at afholdte udgifter vedrørende retssagen mod din tidligere samejer ikke er direkte tilknyttet virksomhedens indkomst og ikke ligger inden for virksomheden naturlige rammer kan der ikke godkendes fradrag for udgifterne. Da udgifterne ikke anses for at være nødvendige for at erhverve, sikre og vedligeholde virksomhedens indkomst, kan der ikke godkendes fradrag som driftsomkostninger efter statsskatteloven § 6, stk. 1. litra a. Udgifterne anses i stedet for at være ikke fradragsberettigede formueudgifter.

Der henvises til SKM 2008.651VLR, hvor udgifter til sagsomkostninger vedrørende uoverensstemmelser omkring køb af ejendom i kommanditselskab ikke blev anset for fradragsberettigede driftsomkostninger.

(...)

Til dine bemærkninger modtaget den 3. september 2023 og 7. november 2023 har vi følgende at tilføje:

Det fremgår af Byretsdommen afsagt den 12. juni 2020, at du har anlagt sagen ved stævning af 26. marts 2012. Ifølge domsudskriften har der været samarbejdsvanskeligheder fra 2009 og fremefter, som der ikke er fundet en løsning på. Før stævningen har din advokat den 24. januar 2012 i brev til din samejers advokat tilkendegivet, at der vil blive foretaget stævning med henvisning til din samejer ikke frivilligt vil medvirke til at du overtager samejers andel af ejendom.

Det fremgår af de af dig anlagte retssager mod medinteressent, at formålet har været at du fik retten til at overtage medinteressents ejerandel af ejendom på grund af samarbejdsvanskeligheder. De afholdte udgifter har således ikke haft til formål at opretholde driften i interessentskabet.

Vi mener ikke det er belæg for at antage, at de af dig anlagte retssager har haft til formål at få en dialog i gang omkring en fornuftig videreførelse af driften af den fælles virksomhed. Det anser vi for opgivet på tidspunktet for stævningen. Samtidig er vi af den opfattelse de i 2020 og 2021 afholdte sagsomkostninger ikke vedrører bestræbelser på at få den løbende drift til at fungere, som er foregået før stævningen af 26. marts 2012.

Det fremgår ikke af udskrift af domsbogen for de af dig anlagte retssager, at det ved sagsanlæggene har været fremført, at såfremt der kunne genskabes et fornuftigt samarbejde ville du frafalde kravet om at lade samejet opløse ved din overtagelse af medejers andel af ejendom. Derfor mener vi retssagerne alene har haft til formål at erhverve medejers andel af ejendom til en gunstig pris for dig. At dette ønske var forårsaget i, at der har været et dårligt samarbejde om driften, som du mente skyldes medejers misligholdelse af samarbejdsaftale gør ikke udgifterne til fradragsberettigede driftsomkostninger efter statsskattelovens § 6 stk. 1, litra a.

At du har været administrator i interessentskabet via din egen personlige virksomhed og valgt at lade betalinger vedrørende interessentskabet foregå derigennem, mener vi ikke har nogen betydning for fradragsretten for de afholdt retssagsudgifter. Det er herved henset til, at udlæggene for interessentskabet er sket ud fra, at du personligt hæfter for udgifterne i interessentskabet. Havde du ikke været medejer af interessentskabet ville din egen personlige virksomhed ikke havde interesse i at foretage udlæg for en kunde, hvor der var problemer med betalingen. En administrationsvirksomhed vil normalt ikke afholde udgifter til at føre retssager vedrørende interne problemer hos en kunde.

Da sagsanlæggene ikke har resulteret i overtagelse af samejers andel af ejendom har de afholdte udgifter ved sagsanlæggene karakter af ikke fradragsberettigede formueudgifter afholdt til forsøg på udvidelse af din virksomhed ud over dens hidtidige rammer. I den forbindelse kan der henvises til SKM 2017.512 HR. der omhandler to bankers interne lønudgifter, der var afholdt i forbindelse med opkøb eller forsøg på opkøb af dele af andre banker. I afgørelsen er udgifterne ikke anset for fradragsberettigede driftsomkostninger efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Forholdene i nærværende sag anser vi ikke for sammenlignelige med TfS 1989,673, hvor formålet ikke havde været etablering eller udvidelse af virksomheden, men alene fastholdelse af det hidtidige indkomstgrundlag.

Vi kan i stedet for henvise til UFR 1959.69 H hvor afholdte advokat- og revisorudgifter afholdt på grund af uoverensstemmelser i forbindelse med opløsning af interessentskab ikke anses for fradragsberettiget.

(...)

Valget om at lade sig beskatte efter virksomhedsordningen indebærer at indtægter ved deltagelse i flere personligt drevne virksomheder skal opgøres samlet ved overskudsdisponeringen. Dette ændrer normalt ikke skattemæssigt på afgrænsningen af driftsomkostninger. Endvidere har det ingen betydning momsmæssigt.

En personligt drevet virksomhed er ikke en selvstændig juridisk enhed og kan derfor ikke eje andel i et interessentskab. Her er det ejeren af den personlige virksomhed som ejer andelen i interessentskabet. Derfor kan der ikke sammenlignes med virksomhed drevet i selskabsform.

Ifølge punkt 4 anser vi afholdte udgifter ved sagsanlæggene for at vedrøre virksomheden selv om de ikke er fradragsberettigede. Som følge heraf godkendes renteudgifter ved sagsanlæggene for virksomhedsrenter.

Herefter foretages følgende ændringer:

Skat
Indkomst år 2020
Ikke godkendt fradrag for advokat og retssagsudgifter i overskud af virksomhed	375.300 kr.

Indkomst 2021
Ikke godkendt fradrag for advokat og retssagsudgifter i overskud af virksomhed	195.095 kr.

..."

Udtalelse fra Skattestyrelsen

I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 18. november 2024 udtalt følgende:

"...

At der fra flere sider er gjort forsøg på at få samarbejdet til at fungere, hvorved sagen ville bortfalde - gør ikke at retssagerne reelt vedrører om klageren har ret til at købe samejers andel til en pris der fastsættes ud fra bestemmelsen i samejekontrakten om udtræden ved samejers misligholdelse.

Uenighed om samejet er opstået forud for den 5. november 2009. Uenighederne er ikke bilagt den 26. marts 2012 hvor stævningen sker. Når der henses til tidsforløbet, ses det ikke at være grundlag for at antage, at sagen ikke skal anses for ført med henblik på ophør af samejet ved overtagelse af hele ejendommen.

Samejeaftalen ses ikke at indeholde bestemmelser om ophør, medmindre der er tale om misligholdelse. Klageren har således ikke med henvisning til forudbestemte betingelser i samarbejdsaftale haft mulighed for at få afviklet samejet ved uoverensstemmelser der ikke kan løses, medmindre der kan statueres misligholdelse.

Det fremgår af side 30 i udskrift af dombogen fra retten i [by1], at ifølge advokatkorrespondance af 23. november 2011 er forsøg på at indgå aftale om opløsning af samejet ikke er lykkedes. Klageren har således forsøgt at få samejet opløst før retssagen påbegyndes.

Der er ført retssag om retten til at overtage samejers andele af ejendom med henvisning samejekontrakten punkt 6. Sagen er afsluttet med, at der er afsagt dom om at samejer ikke som følge af misligholdelse er forpligtet til at lade sig udløse som samejer af samejet ved overdragelse af ejerandel af ejendom.

De modtagne mails og breve omkring samarbejdsproblemer ændrer ikke Skattestyrelsens opfattelse af, at afholdte og pålagte udgifter vedrørende retssagerne anses for at være ikke fradragsberettigede formueudgifter."

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at der godkendes fradrag for 375.300 kr. i indkomståret 2019 og 195.095 kr. i indkomståret 2020 for udgifter afholdt til advokat og sagsomkostninger i forbindelse med en retssag mod klagerens tidligere medinteressent.

Klagerens repræsentant har subsidiært gjort gældende, at omkostninger til advokat ved salget af lejligheden [adresse1], [by1] skal medregnes ved avanceopgørelse.

Til støtte for påstanden er bl.a. anført:

"...

Påstand

Det er vores påstand, at Skattestyrelsens forhøjelse af den skattepligtige indkomst for 2019 med 375.300 kr. og for 2020 med 195.095 kr., skal nedsættes til 0 kr. eller til et mindre beløb end af Skattestyrelsen opgjort samt at vores klient er berettiget til et momsfradrag for 2020 på 43.750 kr. og for 2021 på 98.500 kr. eller til et større beløb end det af Skattestyrelsen godkendte beløb på 0 kr.

Baggrund

Vores klient har siden 1979 bl.a. drevet udlejningsvirksomhed via interessentskabet "[virksomhed2]". Oprindeligt var der tre interessenter i interessentskabet, hvor alene [person2] var fra [by1], mens de to andre var fra [by2]. De seneste mange år har der dog kun været to ejere af interessentskabet - vores klient [person2] og [person1] (herefter [person1]) (efter hans død, hans enke).

Interessentskabet har været momsregistreret under CVR nr. [...1].

Ingen andre indehavere end vores klient har deltaget aktivt i driften. [person2] foretog derfor den daglige administration af ejendommen i interessentskabet, herunder bogføring, betaling af regninger, kontakt med ejerforeningen og lejer m.v. [person2] forestod denne administration. [person2] har på denne baggrund opkrævet I/S'et et vederlag for leverancen af administration m.v., hvilket er sket ved, at [person2] fra sin personlige rådgivnings- og ejendomsvirksomhed (momsregistreret under CVR nr. [...2]) har udstedt momsbelagte fakturaer til I/S'et.

I forbindelse med uenighed omkring interessentskabets drift, og som følge af det forhold at [person1] forhindrede interessentskabet i at drive og udleje den ejede ejendom samtidig med, at bankkontoen på [person1]' initiativ blev spærret, så der kun med begge interessenter i forening kunne hæves på bankkontoen, valgte [person2] i henhold til samejekontrakten at anlægge en retssag mod [person1] efter flere års ufrugtbare drøftelser, i hvilken periode, det ikke lykkedes at få [person1] til at medunderskrive i forening for ejendommens udgifter.

Ønsket med anlæggelsen af retssagen var at forsøge at få genetableret en normal drift af interessentskabet. Desværre var samejekontraktens bestemmelser herom, ikke tilstrækkelig godt formuleret og ikke tilpasset, at der i 2003 blev to ejere af samejet og ikke længere tre. Det skal hertil bemærkes, at tanken fra vores klients side aldrig har været, at [person1] skulle overdrage andelen til en reduceret pris, men at det var eneste måde, i henhold til samejekontrakten at få [person1] i tale på - så driften kunne blive genetableret på normalvis.

Vores klient har derfor i forbindelse med de to retssager (først byretten og senere landsretten) afholdt en række advokatomkostninger samt omkostninger til dækning af modpartens omkostninger m.v. (da de anlagte retssager blev tabt). Disse omkostninger har Skattestyrelsen nægtet skatte- og momsfradrag for. Vi vedlægger kopi af domsudskrifterne samt kopi af de afholdte udgifter som bilag 1-5. Af byretsdommen (bilag 1) fremgår endvidere fra side 1 til 49 en udførlig beskrivelse af retssagens forhold og baggrund.

Udover deltagelse i interessentskabet har vores klient herudover drevet anden udlejningsvirksomhed i form af drift af andre udlejningsejendomme og administration af ejendomme og ejerforeninger under CVR nr. [...2].

Anbringender

Nedenfor redegøres der for de afholdte omkostninger og baggrunden herfor samt de skatte- og momsmæssige forhold.

De afholdte omkostninger

Vores klient har som beskrevet ovenfor afholdt en række advokatomkostninger og øvrige retssagsomkostninger relateret til de to retssager, der har været ført for henholdsvis by- og landsretten.

Retssagerne blev af vores klient anlagt for at kunne sikre en normal drift af interessentskabet, idet [person1], som anført igennem en længere periode havde forhindret drift og udlejning af interessentskabets ejendom. Herudover havde [person1] spærret interessentskabets bankkonto i [finans1], så der kun i begge interessenters forening kunne hæves på/overføres fra bankkontoen, hvilket det i al overvejende grad ikke var muligt at opnå enighed omkring. Det var således en udfordring blot at få afregnet moms.

Retssagerne blev derfor anlagt ud fra den præmis, at [person1] havde misligholdt interessentskabskontraktens § 6 og for at sikre, at driften af interessentskabet kunne genoptages. Desværre var samejekontraktens bestemmelse om misligholdelse, at den misligholdende part skulle sælge sin andel til reduceret pris ikke tilstrækkeligt for at få [person1] i tale.

Byretten og landsretten kom dog begge frem til, at [person1] ikke havde udvist en sådan adfærd, så interessentskabskontraktens § 6 kunne bringes i spil og retssagerne løste derfor ikke problemerne i I/S'et.

Idet det ikke kan anses for afgørende, hvorvidt [person2] har tabt eller vundet retssagerne, med henvisning til bl.a. SKM2019.466.LSR, koncentrerer fradragsspørgsmålet sig således om, hvorvidt udgifterne kan anses for omfattet af SL § 6, stk. 1, litra a, eller om udgifterne skal anses for ikke-fradragsberettigede erhvervsmæssige formueudgifter.

Skattemæssige forhold

Det følger af SL § 6, stk. 1, litra a, at erhvervsmæssige udgifter, der er med til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, er fradragsberettigede. Skattestyrelsen har i afgørelsen af 9. januar 2023 nægtet fradrag under henvisning til at:

"Det fremgår af byrettens dom at der har været betydelige samarbejdsvanskeligheder mellem dig og din tidligere samejer vedrørende udlejningsejendom, hvilket har forårsaget retssagsudgiften. Selvom der har været samarbejdsvanskeligheder mellem dig og din tidligere samejer, har det ikke påvirket økonomien eller driften af virksomheden. Ligeledes fremgår det af Vestre Landsret dom, at driften har været forsat kørende.

Skattestyrelsen vurderer derfor på baggrund af gennemgang af sagens forhold, at retssagerne ikke er direkte knyttet til virksomhedens indkomst og drift samtidig med, at Skattestyrelsen vurderer, at afholdelsen af udgifterne ikke ligger inden for de naturlige rammer af en virksomhed.

Vi er uenige heri, da driften af interessentskabet netop har været væsentligt påvirket af uenighederne mellem [person2] og [person1]. Derfor har det også været nødvendigt for at kunne opretholde en normal drift, at [person2] og [person1] kom til enighed, så ejendommen igen kunne lejes ud og indeståendet på den stadig voksende bankkonto kunne udloddes til ejerne.

Vi skal i tilknytning hertil henvise til dommen fra Byretten i [by1] (bilag 1) side 43, hvor det fremgår, at det var vanskeligt at finde en lejer til butikken, da [person1] ikke ønskede at underskrive en lejekontrakt. Ligeledes skal henvises til side 55 i dommen fra Byretten i [by1], hvor det fremgår, at Byretten finder, at det er samarbejdsvanskelighederne, der er baggrunden for påvirkningen af samejets drift og økonomi.

Hertil skal bemærkes, at årsagen til at der blev anlagt en sag mod [person1] jf. samejekontraktens pkt. 6 alene var, at det af vores klients advokat blev vurderet som den eneste mulighed for, at driften kunne "reetableres" og sikres, idet alle forsøg på dialog endte resultatløst. Hertil kan bemærkes, at det ikke med udgangspunkt i sagens forhold var muligt at indbringe den for Voldgiftsretten. I den forbindelse skal bemærkes, at udgifter til advokater m.v. i forbindelse med sager ved Voldgiftsretten normalt er fuldt fradragsberettigede jf. bl.a. TfS1989.673.LSR.

Vi vedlægger endvidere kopi af mailkorrespondance (bilag 6, 7 og 8), hvor det fremgår, at [person1] af flere omgange modsatte sig ekstern administration og genudlejning af ejendommen (efter lejer var fraflyttet) - et forhold som direkte påvirker driften (indtægterne) af virksomheden.

Herudover er det centralt at bemærke, at den egentlige drift (betaling af regninger og moms) af interessentskabet kun kunne opretholdes fordi, at vores klient af egen lomme via sin ejendoms- og administrationsvirksomhed afholdt udgifterne til driften af interessentskabet. Netop afholdelse af udgifter til ejerforeningsbidrag, ejendomsskat m.v. er centrale for at kunne sikre driften, og det kan ikke være i overensstemmelse med samejekontraktens pkt. 2.

Netop det forhold, at det er driften, som af flere omgange var påvirket af uenigheden mellem interessenterne, er centralt i forhold til den skattemæssige vurdering af fradragsretten. For det var netop baggrunden for, at vores klient stævnede modparten, nemlig at driften var vanskelig og uholdbar.

Skattestyrelsen henviser i deres forslag til afgørelse til SKM2008.651.VLR og efterfølgende i en ny mail af 12. oktober 2023 til UfR1959.69H. Vi er ikke enige med Skattestyrelsen i, at de to afgørelser/domme er sammenlignelige med denne sag.

SKM2008.651.VLR vedrører en sag, hvor en kommanditist modsatte sig at erhverve en udlejningsejendom. Vestre Landsret kom derfor også frem til at udgifterne ikke var fradragsberettiget, da tvisten havde omhandlet indkomstgrundlaget og ikke indkomsterhvervelsen. Herunder blev det i byretten anført følgende:

"Omkostningerne til voldgiftssagen kan på den baggrund ikke anses for at have sådan direkte og sædvanlig forbindelse til sagsøgerens løbende indkomsterhvervelse, herunder sikring af den fremtidige indtægt fra kommanditselskabet, at udgifterne kan anses for fradragsberettigede som driftsomkostning i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a." [vores understregning]

Skattestyrelsen har i mail af 12. oktober 2023 til vores klient og kort i afgørelsen af 9. januar 2024 henvist til UfR1959.69H.UfR1959.69H omhandler opløsning af et interessentskab, og hvor den ene interessent ikke var enig i, hvordan formuen skulle fordeles i forbindelse hermed. Interessent A var således af den opfattelse at han vil miste indflydelse i det nye aktieselskab, hvorfor der blev rejst sag. Højesteret kom i sagen frem til, at udgifterne i forbindelse med tvisten, ikke var fradragsberettiget skattemæssigt, da udgifterne vedrørte formuefællesskabet.

Vi er enige med Skattestyrelsen i den generelle fortolkning af praksis, herunder i forhold til SKM2008.651.VLR og UfR1959.69H, i relation til udgifter, der relaterer sig til indkomstgrundlaget. Vi er dog ikke enige med Skattestyrelsen i, at de to domme (SKM2008.651.VLR og UfR1959.69H) kan bruges i vurderingen af, hvorvidt vores klient skal nægtes fradrag for de afholdte virksomhedsudgifter i forbindelse med retssagerne mod [person1]. Her er det centralt at fremhæve, at vores klients sag vedrører sikring af driften (indkomsterhvervelsen, herunder den fremtidige indkomst) og ikke indkomstgrundlaget, hvorfor de to domme ikke kan anvendes som retskilde til at nægte fradrag i denne konkrete situation.

Hertil kan fremhæves at der i SKM2008.651.VLR (og tidligere SKM2008.2.BR) blev lagt vægt på, at voldgiftssagen ikke vedrørte selve den løbende indkomsterhvervelse, idet sagen (SKM2008.651.VLR) vedrørte spørgsmålet omkring erhvervelse af en ejendom. Dette er i direkte modsætning til denne konkrete sag, hvor genudlejning m.v. af ejendommen ikke var muligt grundet uenighed - og derved var det ikke muligt at sikre den fremtidige indtægt.

Vi skal hertil bemærke, at det fremgår af Juridisk Vejledning afsnit C.C.2.2.2.15 at:

"Efter SL § 6, stk. 1, litra a, er der fradrag for udgifter til advokat- og revisorbistand i det år, hvor advokaten eller revisoren udfører arbejdet, og hvor regningen kan sendes."

...

"I overensstemmelse med ovenstående kan udgifter til advokat- og revisorbistand vedrørende almindeligt forekommende forhold under en virksomheds drift, f.eks. inkasso af forretningsdebitorer samt udgifter til revision af regnskab og opstilling af årsopgørelse, trækkes fra ved indkomstopgørelsen."

I Juridisk Vejledning og i Skattestyrelsens afgørelse af 9. januar 2024 henvises endvidere til TfS1989.673.LSR. Afgørelsen vedrører en sag, hvor der var sket ophævelse af en interessentskabskontrakt og, hvor Voldgiftsretten ikke fandt ophævelsen af interessentskabskontrakten berettiget, hvorfor A ikke skulle udtræde af kontrakten. Senere udtrådte C af interessentskabet. A havde i den forbindelse afholdt en række sagsomkostninger. Landsskatteretten kom i afgørelsen frem til, at udgifterne var fuldt ud fradragsberettigede for A. Hertil udtalte Landsskatteretten følgende:

"Landsskatteretten bemærkede, at de udgifter, som var påført klageren gennem medinteressentens uberettigede ophævelse af interessentskabskontrakten, efter deres karakter havde virkning ud over det år, hvori de var afholdt . Retten fandt imidlertid efter den senest foreliggende retspraksis, at der måtte bestå fuld fradragsret for udgifter, der som de her omhandlede, ikke havde tilsigtet nogen etablering eller udvidelse af klagerens virksomhed, men alene en fastholdelse af omfanget af hans hidtidige indkomstgrundlag . Retten kunne således tiltræde advokatens principale påstand, og den påklagede ansættelse blev herefter nedsat med 123.000 kr." [vores understregning]

Netop det at Landsskatteretten i TfS1989.673.LSR kommer frem til udgifter, der kan henføres til uenigheder omkring driften af et interessentskab, der medfører til forsøg på ophævelse af en interessentskabskontrakt, er fuldt fradragsberettiget skattemæssigt.

Skattestyrelsen anfører dog følgende i afgørelsen af 9. januar 2024:

"Forholdene i nærværende sag anser vi ikke for sammenlignelige med TfS 1989,673, hvor formålet ikke havde været etablering eller udvidelse af virksomheden, men alene fastholdelse af det hidtidige indkomstgrundlag."

Dette uden at begrunde det yderligere, hvorfor TfS1989.673 ikke er sammenlignelig med denne konkrete sag. Vi ser dog store ligheder mellem denne konkrete sag og TfS1989.673, herunder bl.a. følgende:

·	Begge sager vedr. uenigheder mellem interessenter
·	I begge sager blev ophævelse af interessentskabskontrakten ikke fundet berettiget
·	Udgifterne hverken i TfS1989.673 eller denne konkrete sag kan anses for afholdt for at etablere eller udvide klagerens virksomhed, men alene fastholde omfanget af det hidtidige indkomstgrundlag.

Vi skal desuden henvise til U.1980.712/2H, hvor Højesteret kom frem til at udgifterne til børsnotering af et selskab udgjorde fradragsberettigede omkostninger jf. SL § 6, som følge af udgifterne fandtes at kunne henføres til selskabets status, omdømme og indtjeningsmuligheder. Netop forholdet omkring indtjeningsmuligheder er direkte sammenligneligt med vores klients sag jf. redegørelsen ovenfor.

I relation til U.1980.712/2H skal vi henvise til SR.2003.125, hvori det anføres at:

"Først med UfR 1980.712 H skete der i så henseende noget afgørende. Sagen drejede sig for Højesteret om, hvorvidt Det Danske Trælastkompagni A/S var berettiget til som driftsomkostning at fratrække noteringsafgift til Københavns Fondsbørs og udgifter i forbindelse med vedtægtsændringer, nødvendiggjort af den ny aktieselskabslov fra 1973. Ministeriet gjorde gældende, at udgifterne vedrørte indkomstgrundlaget, ikke indkomsterhvervelsen, hvorfor der ikke var fradragsret, men heri fik ministeriet ikke medhold.

Højesteret slog dermed (på ny) fast, at en udgift vedrørende indkomstgrundlaget kan fratrækkes, når den ikke er afholdt for at etablere, forbedre eller på anden måde forandre dette.

De følgende års praksis indrettede sig i overensstemmelse hermed . Der blev eksempelvis indrømmet fradrag for en banks udgifter til annoncering vedrørende udbytte og til gaver ydet for at "sikre og vedligeholde bestående kundeforhold" (UfR 1981.1038 V), advokatudgifter "afholdt for at afværge naboforanstaltninger, som kunne vanskeliggøre eller umuliggøre den hidtidige erhvervsdrift" (TfS 1989.25 LSR), udgifter i forbindelse med en voldgiftssag vedrørende ophævelse af et interessentskab, som ansås for afholdt for at fastholde interessentens hidtidige indkomstgrundlag (TfS 1989.673 LSR), advokatudgifter vedr. benzinleverancer "afholdt til afværgeforanstaltninger for og beskyttelse af en retstilstand, der var gældende, da selskabet blev stiftet" (TfS 1991.241 LSR) og udgifter til kvalitetscertifikat ISO 9000, der ansås for at ligge "inden for virksomhedens rammer og i vidt omfang blev afholdt for at sikre virksomhedens konkurrencedygtighed" (TfS 1993.552 TS)." [vores fremhævning]

Det er her centralt at være opmærksom på, at efterfølgende praksis har reflekteret den linje, der blev lagt af Højesteret i U.1980.712/2H, idet det efter Højesterets dommen er tilstrækkeligt, jf. ovenfor nævnte afgørelser og domme, at udgiften blot i en ikke uvæsentlig grad kan anses at vedrøre driften.

Udgifternes afholdelse i relation til denne sag findes som minimum samt i ikke uvæsentlig grad at kunne henføres til driften af ejendommen jf. ovenstående redegørelse samt vedlagte dokumenter - og kan samtidig på ingen måde anses at vedr. et ønske om at udvide eller etablere et nyt indkomstgrundlag.

Vi skal ligeledes henvise til U.1942.335H, hvor Højesteret kom frem til at procesudgifterne var fradragsberettiget selvom det fandtes at procesudgifterne var afholdt for både at sikre indkomstgrundlaget og indkomsten. Højesteret udtaler således i dommen følgende:

"Idet de omhandlede Procesudgifter har været anvendt til at sikre dels Indstævntes Fortjeneste ved allerede stedfundne Salg af Marconirør af Type N 40, dels Selskabets Adgang til Fortjeneste ved fortsat Salg af disse Rør , findes Selskabet berettiget til i Medfør af § 6, Stk. 1, litra a i Lov Nr. 149 af 10. April 1922 at fradrage Udgifterne som Driftsomkostninger i dets Indkomst for Skatteaaret 1937/38." [vores understregning]

Dette princip er endvidere indarbejdet i Juridisk Vejledning afsnit C.C.2.2.2.15:

"Hvis bistanden vedrører rene formuedispositioner eller formuesfæren/indkomstkilden, kan udgifterne ikke fratrækkes." [vores understregning]

Det anføres således meget præcist af Skattestyrelsen selv, at det kun er i situationer, hvor omkostningerne vedrører rene formuedispositioner eller indkomstkilden, at der skal nægtes fradrag.

Endeligt anfører Skattestyrelsen i afgørelsen af 9. januar 2024 følgende:

"På baggrund af din revisors henvisning til cirkulære nr. 156 af 25. november 1997 om virksomhedsskatteloven har vi revurderet vores opfattelse omkring hævninger.

Da du i forvejen ejer 50 % af ejendommen [adresse1], [by1] godkendes det, at de afholdte udgifter vedrørende sagsanlæg kan afholdes af virksomheden , selv om de ikke er anset som fradragsberettigede." [vores understregning]

Skattestyrelsen accepterer derfor i afgørelsen at udgifterne relaterer sig til virksomheden i relation til VSL § 5 (hvorvidt udgiften udgør en hævning eller ej). Dette finder vi at betyde, at de afholdte retssagsomkostninger må anses også i relation til vurdering af erhvervsmæssige udgifter relateret til SL § 6, stk. 1, litra a at være fradragsberettiget.

Sammenfatning på den skattemæssige fradragsret

Det er på baggrund af:

·	At retssagsomkostningerne er afholdt for at sikre og videreføre driften af udlejningsejendommen i interessentskabet, som følge af at bl.a. bankkontoen var spærret og genudlejning ikke var muligt.
·	Henvisningerne til praksis viser, at der bare skal være et minimum af driftsmæssige relevans for afholdelsen af udgiften for at den bliver fradragsberettiget jf. SL § 6, stk. 1, litra a og at vi finder at udgifterne som minimum i en eller anden grad er afholdt for at sikre driften (bl.a. ved sikring af fortsat udleje af ejendommen) i interessentskabet.
·	At de afholdte retssagsomkostninger ikke udelukkende kan anses for at være afholdt for at etablere, forbedre, udvikle eller på anden måde forandre indkomstgrundlaget, men alene sikre at driften kunne fortsætte og dermed alene at fastholde omfanget af indtægterne m.v.

Det er derfor vores helt klare opfattelse, at udgifterne er fradragsberettiget jf. SL § 6, stk. 1., litra a.

..."

Klagerens yderligere bemærkninger til sagen

Klagerens repræsentant har den 24. oktober 2024 fremsendt følgende bemærkninger efter mødet med Skatteankestyrelsen:

"På mødet blev det aftalt at fremsende yderligere dokumentation for stridighederne mellem [person2] og [person1] herunder særligt at [person2] havde forsøgt via forskellige (forsonings)mæglere at få [person1] i tale igennem en længere periode.

Vi vedlægger kopi af bilag for dette som bilag 1-7.

Vi skal særligt henvise til bilag 2, hvor det meget direkte fremgår at [person3] måtte opgive at få [person1] i tale samt bilag 4, hvoraf det fremgår:

" Hej,

Jeg har i flere år forsøgt alle mulige forsøg for at få ham i tale herunder ved et møde face to face, hvor hans reaktion har været "hvad har du så tænkt at forlyste mig med ved et sådant møde". Jeg har forsøgt med [...]. Jeg har forsøgt med [virksomhed7], hvor [person5] og [person6] tilbød sig.

Jeg har prøvet med [person7], som han faktisk selv forslog, men han sprang fra. Han har skrevet et mærkeligt brev til [person8], som er leder af [by1] kontoret. Jeg har tjekket hans udsagn om revision og bogføringslov af med [person9].

Så du kan godt fortælle ham, at det er almindelig kendt i [virksomhed7], at han og jeg fører sag mod hinanden, og jeg har delagtiggjort som anført en del partnere i nogle af hans mærkelige breve, og de jeg taler med herom, ser meget undrende på hans breve. [...] var optimistisk efter mødet med ham, men så undrende på brevene fra ham som opfølgning af mødet. Reelt tror jeg ikke han ønsker en løsning, men vi bør forsøge alle muligheder. Skal vi tage det over telefonen en dag? Eller I kan måske komme forbi [by3] her i december, hvis I tager i sommerhuset?"

I forhold til bilag 8, skal vi efter det til os oplyste bemærke at det betingede forlig blev udarbejdet efter [person2]'s møde med [person1] i [by4] og formuleret af hans egen advokat, men heller ikke dette blev til noget. [person2] gjorde alt for at få dette forlig endeligt, men [person1] opfandt altid et eller andet efterfølgende, som om at han havde glemt alt, hvad [person2] og [person1] havde talt om, når [person2] trådte ud ad døren. [person1]' advokat turde ikke gå imod ham, fordi som han har fortalt, så var han blevet fyret."

Klagerens repræsentant har den 9. januar 2025 fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse.:

"Vi har d. 17. december 2024 modtaget Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse i sags id 24-0026760. Vi er ikke enige i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse og skal nedenfor redegøre herfor.

Afholdelse af udgifterne

Vi er enige med Skatteankestyrelsen i at vores klient har afholdt udgifter til advokat, sagsomkostninger samt sagsomkostninger for modparten i forbindelse med retssager afholdt ved By- og Landsret. Uenigheden opstår dog i forhold til formålet med afholdelsen af disse udgifter og hvorvidt det er afgørende, at udgifterne afholdes for at bibeholde det eksisterende indkomstgrundlag eller overtage en medinteressents ejerandel.

Vi skal hertil henvise til tidligere indsendte klage.

I tilknytning til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse oplyser vores klient os følgende:

·	Det er ikke korrekt som anført øverst på side 3 i forslaget til afgørelse af 17. december 2024, at oprettelsen af byggekreditten gav anledning til uenighed, idet den blev oprettet i enighed. Der var også enighed om, at byggekreditten skulle afvikles med nøglepenge og depositum fra den nye lejer og herefter af driftsoverskud. Vores klient foreslog imidlertid i juli 2009 en hurtigere afvikling, så de 2 interessenter i juli 2009 indbetalte kr. 200.000. [person1] meddelte dog i august 2009, at han havde egne problemer med [finans1], som han ville fortælle om senere, hvilket dog aldrig skete. Det er korrekt, at [person1] på grund af sine problemer med [finans1], foretog en yderligere indbetaling i efteråret med kr. 200.000, men det var ikke det der udløste uenigheden, men derimod tilbagekaldelsen af fuldmagten til bankkontoen. Administrationsfuldmagten blev ikke tilbagekaldt, idet [person1] forventede, at vores klient forsat administrerede samejet.
·	Ligeledes anfører Skatteankestyrelsen i sagsfremstillingen på side 3 i forslaget til afgørelse af 17. december 2024, en begrundelse for byrettens dom, som ikke er i overensstemmelse med de faktiske forhold. Samarbejdsvanskelighederne var alene i begyndelsen tilbagekaldelsen af fuldmagten til bankkontoen, men blev senere udvidet til, at [person1] obstruerede genudlejningen og heller ikke ville godkende ekstern administrator (dokumentation er tidligere fremsendt herfor), samtidig med at [person1] heller ikke selv ville foretage administrationen. Den fortsatte drift blev derfor alene videreført fordi vores klient fortsatte med at administrere uden at have fuldmagt til at hæve på bankkontoen, som ikke var lukket, idet den som [person1] og hans advokat meddelte var åben for indbetalinger, men modsatte sig udbetaling af overskud til interessenterne, hvilket ellers havde været normal praksis.
·	Skatteankestyrelsen refererer ydermere på side 4 i sagsfremstillingen Skattestyrelsens afgørelse, hvor Skattestyrelsen nærmest bebrejder vores klient for af egen lomme at have holdt driften af interessentskabet i gang, ved at ved egen lomme at afholde udgifter og betale moms m.v. Vores klient savner i den forbindelse forståelse for, at han ved at anlægge en retssag, forsøger at fremprovokere en løsning, så han ikke skulle udlægge alle driftsudgifter og moms.
·	Det er derfor forkert, når anlæggelsen af retssagen fortolkes som et forsøg på at overtage medinteressents ejerandel, idet det eneste som muliggjorde at sikre at der kunne hæves på bankkontoen, var anvendelse af samejekontraktens misligholdelsesbestemmelse. Vi vedlægger kopi af vores klients advokats brev af 23. november 2011, og som ikke fortolkes som sket af Skattestyrelsen. Her er det klart at formålet for vores klient var at få løst administrationen (driften) og sikre en fortsat drift.

Som redegjort for tidligere i sagen og som redegjort for ovenfor, blev sagen mod [person1] derfor alene anlagt for at sikre det eksisterende indkomstgrundlag - ikke for at udvide indkomstgrundlaget. Som tidligere redegjort for blev sagen anlagt med en påstand omkring køb af [person1]'s ejerandel som følge af brud på interessentskabskontrakten, men det skyldtes alene det forhold, at det if. vores klients advokat var den eneste mulighed for at få [person1] til bordet.

Hele sagen udspringer derfor af et ønske fra vores klient side om at fortsætte driften - gerne med [person1] som medinteressent.

Skatteankestyrelsen mener i tilknytning til ovenstående ikke, at TfS1989.673.LSR er sammenlignelig med denne sag. Vi er uforstående herfor og skal henvise til tidligere opstillede sammenligning mellem denne sag og TfS1989.673.LSR.

Vi skal dog igen fremhæve følgende ligheder:

·	Der er i begge sager opstået alvorlige uoverensstemmelser mellem de interessenterne.
·	I begge sager påstod den ene interessent at kontrakten var misligholdt og der for den anden interessents vedkommende skulle ske udtrædelse af interessentskabet.
·	I TfS1989.673.LSR kommer voldgiftsretten frem til at sagen ikke var tilstrækkeligt underbygget, hvilket er meget lig den begrundelse som byretten og Landsretten bruger i deres domme.
·	Der ikke er tilsigtet nogen form for udvidelse eller etablering af indkomstgrundlaget i begge sager.

I den forbindelse er det væsentligt at bemærke, at der i forhold den nærværende skattesag ikke kan anses at foreligge en udvidelse af indkomstgrundlaget i den situation, hvor vores klient havde overtaget [person1] interessentskabsandel (dvs. de resterende 50 % af ejendommen). Vi skal hertil henvise til Juridisk Vejledning afsnit C.C.2.2.1.4, hvoraf fremgår:

"Det er en forudsætning for omkostningsfradrag efter SL § 6, stk. 1, litra a, at dispositionen falder inden for virksomhedens hidtidige naturlige rammer.

Udgifter, der har til formål at tilvejebringe et nyt indkomstgrundlag, enten i form af start af en helt ny virksomhed eller ved udvidelse af en igangværende virksomhed ud over dens hidtidige rammer, har karakter af etableringsudgifter, som ikke kan trækkes fra efter SL § 6, stk. 1, litra a. Se SL § 6, stk. 2."

Vi skal derfor fastholde vores primære påstand jf. klagen af 25. marts 2024.

Som ny subsidiær påstand skal vi gøre gældende at advokatudgifterne afholdt i 2019 og 2020 skal tillægges vores klients anskaffelsessum for ejendommen [virksomhed2] og derved indgå i ejendomsavanceopgørelsen ved salget af ejendommen i 2020. Som begrundelse herfor skal vi gøre gældende at Skatteankestyrelsen er af den opfattelse, at der er tale om en udvidelse af indkomstgrundlaget, hvorfor udgifterne vil kunne tillægges anskaffelsessummen jf. EBL § 5, stk. 2.

..."

I forbindelse med de fremsendte bemærkninger har klagerens repræsentant vedlagt breve sendt til medinteressentens advokat [person10] samt et oplæg til en administrationsaftale. Bilagene er beskrevet under de faktiske forhold.

Retsmøde

Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling

Skattestyrelsen har bl.a. udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling:

"...

Skattestyrelsen finder fortsat ikke, at klager har afholdt udgifterne for at sikre driften. Udgiften falder uden for virksomhedens normale ramme og må derfor anses som en udvidelse af virksomheden, hvorfor der nægtes fradrag. Et administrationsselskab afholder normalt ikke udgifter for en kunde, hvilket taler for, at udgiften har karakter af forsøg på udvidelse af indkomstgrundlaget i enkeltmandsvirksomheden.

Skattestyrelsen lægger i sin vurdering videre vægt på klagers påstand ved sagen, nedlagt ved stævning af 24. marts 2012, som er, at samejet skal ophøre ved at klagers medinteressent skal lade sig udløse af samejet og overdrage sin ejerandel til klager. Stævningen har derfor ikke haft til formål at få en dialog med medinteressenten omkring at få en videreførelse men alene at overtage medinteressentens ejerandel.

Skattestyrelsen lægger desuden vægt på, at der forsat har været drift i interessentskabet, og driften derfor ikke kan anses som forhindret, grundet samarbejdsvanskeligheder. Dette fremgår af Vestre Landsrets dom afsagt den 23. marts 2021.

Skattestyrelsen finder ikke, at repræsentantens henvisning til sagerne U.1980.712/2 H og SR.2003.125 er sammenlignelige, da der i begge sager er tale om udgifter afholdt af selskabet selv, og ikke som i klagers tilfælde udgifter afholdt af en enkeltmandsvirksomhed, på baggrund af samarbejdsvanskeligheder i et I/S.

At klager mener retssagerne udelukkende, er afholdt for at genetablere normal drift af I/S', ses ikke at føre til et andet resultat, idet det af stævningen fremgår, at det udelukkende er hensigten at overtage medinteressenten andel, ikke at genetablere et samarbejde.

At klager mener at hensigten udelukkende har været at sikre det eksisterende indkomstgrundlag, fører ikke til at andet resultat, da det er sket på en sådan måde, at det må anses som forsøg på udvidelse af indkomstgrundlaget udover de hidtidige rammer for indkomstgrundlaget.

Klageren har i supplerende klageskrivelse af 9. januar 2025, nedlagt en subsidiær påstand om, at de afholdte udgifter skal tilgå ejendomsavanceopgørelsen ved salget af ejendommen. Skattestyrelsen bemærker hertil, at de pågældende udgifter til advokat og sagsomkostninger i forbindelse med sagsanlæg mod tidligere medinteressent af ejendomme, hverken direkte eller indirekte kan henføres til salget af ejendommen, hvorfor udgifterne ikke kan indgå i avanceopgørelsen ved salget af ejendommen i 2020.

Skattestyrelsen finder ikke, at udgiften er en driftsudgift, jf. statsskattelovens § 6, afholdt for at erhverve, sikre eller vedligeholde indtægten, da udgiften til advokat og retssag er grundet samarbejdsvanskeligheder med klagers medinteressent og derfor ikke er en udgift der er inden for den almene drift i enkeltmandsvirksomheden. Udgifterne er derfor en udgift afholdt i forbindelse med forsøg på at udvide indkomstgrundlaget i enkeltmandsvirksomheden som en formueudgift og kan derfor ikke fradrages i klagers indkomst jf. statsskattelovens § 6 stk. 1, litra a.

På baggrund af ovenstående tiltrædes Skatteankestyrelsens indstilling til stadfæstelse. Udgifterne til advokat og sagsomkostninger er ikke fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6."

Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse

Klagerens repræsentant har fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse:

"Skattestyrelsens udtalelser bærer helt overordnet præg af den opfattelse, at vores klient anlagde sagen ved byretten med et ønske om at overtage medinteressentens ejerandel - og ikke som redegjort for igennem hele processen et ønske om at stoppe de samarbejdsvanskeligheder, der var forinden sagsanlægget. Vi skal i den forbindelse henvise til tidligere indsendt redegørelse omkring, hvorfor sagen blev anlagt som den gjorde.

Når Skattestyrelsen derfor anfører følgende:

"Stævningen har derfor ikke haft til formål at få en dialog med medinteressenten omkring at få en videreførelse men alene at overtage medinteressentens ejerandel."

er det ikke i overensstemmelse med de faktiske forhold. Sagen ved byretten og senere Landsretten blev alene anlagt netop med det formål at få medinteressenten i tale og reetablere driften.

Ydermere ønsker vi efter det oplyste fra vores klient at fremhæve følgende:

·	Det er ikke korrekt, at det udelukkende var forholdet omkring kassekreditten som afstedkom uenigheden mellem vores klient og [person1].
·	Administrationsfuldmagten til ejendommen blev ikke tilbagekaldt. Alene enefuldmagten til samejets bankkonto blev tilbagekaldt. Bankkontoen var dog ikke spærret for indbetalinger. [person1] forudsatte derfor, at vores klient fortsatte med at opkræve husleje og betale omkostningerne. [person1] tilbød ganske vist at medvirke, men han betalte ikke, når vores klient fremsendte anmodninger herom. Derimod begyndte [person1] at indbetale store beløb på bankkontoen for at demonstrerer, at [person1] ikke var uden midler, men som vores klient siger - at det kunne samejet jo ikke betale regninger med som følge af tilbagekaldelsen af fuldmagten.
·	[person1] nægtede at påtage sig administrationen og han forhindrede også ekstern administration, så vores klients eneste mulighed var administrere som gjort. Vi henviser hertil til tidligere indsendt dokumentation.
·	Ydermere bliver brevene fra advokat [person11] misfortolket, idet formålet med disse breve var at få en dialog i gang omkring administration for fortsat drift, hvorfor der også var vedlagt oplæg til ekstern administrationsaftale. Sagsanlægget var blot en trussel, da der ikke var andre muligheder i samejekontrakten.

At Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen ligeledes finder, at driften ikke har været påvirket fordi vores klient af egen lomme af finansieret I/S'et er vi uforstående overfor. Dette sammenholdt med, som allerede dokumenteret, at vores klients tidligere samejer modsatte sig bl.a. udlejning af ejendommen - må være bedste bevis på at driften (indtægterne) var påvirket.

Alle ovenstående punkter er netop foretaget for at kunne opretholde indkomsten, hvilket netop er det som SL § 6 a handler om.

Vi skal derfor endnu gang henvise til TfS1989.673.LSR som tydeligt viser, at der er fradrag efter SL § 6 for sådanne udgifter.

Vi skal derfor også igen fremhæve følgende ligheder:

·	Der er i begge sager (TfS 1989.673.LSR og denne sag) opstået alvorlige uoverensstemmelser mellem de interessenterne.
·	I begge sager påstod den ene interessent at kontrakten var misligholdt og der for den anden interessents vedkommende skulle ske udtrædelse af interessentskabet.
·	I TfS1989.673.LSR kommer voldgiftsretten frem til at sagen ikke var tilstrækkeligt underbygget, hvilket er meget lig den begrundelse som byretten og Landsretten bruger i deres domme.
·	Der ikke er tilsigtet nogen form for udvidelse eller etablering af indkomstgrundlaget i begge sager.

"Det er en forudsætning for omkostningsfradrag efter SL § 6, stk. 1, litra a, at dispositionen falder inden for virksomhedens hidtidige naturlige rammer.

Væsentligt er her at bemærke at det afgørende er om udgifterne har været afholdt med det sigte at etablere eller udvide indkomstgrundlaget. Det har på intet tidspunkt været vores klients ønske at udvide indkomstgrundlaget, men derimod alene sikre og vedligeholde driften jf. ovenstående og tidligere indsendte dokumenter i sagen. Hertil kan der ikke være tale om en udvidelse af indkomstgrundlaget, hvis vores klient havde fået rettens ord for, at han kunne overtage medinteressentens ejerandel af den ejendom han allerede ejede 50 % af."

Indlæg under retsmødet

Repræsentanten nedlagde påstand om, at der skal godkendes fradrag for 375.300 kr. i indkomståret 2019 og 195.095 kr. i indkomståret 2020.

Subsidiært nedlagde repræsentanten påstand om, at klagerens omkostninger til advokat ved salget af lejligheden [adresse1], [by1] skal medregnes ved avanceopgørelse.

Repræsentanten gennemgik herefter sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg, og det materiale der blev udleveret på retsmødet. Repræsentanten gennemgik en kort tidslinje over forløbet med klageren og medinteressenten, og henviste særligt til side 54 i byrettens dom, hvor der fremgår følgende:

"Det lægges til grund, at tilbagekaldelsen af fuldmagten har påvirket samejets økonomi som følge af, at parterne ikke kunne opnå enighed om at forestå administrationen i fællesskab."

Repræsentanten fremlagde en tabel, som oversigt over driften i virksomheden, hvoraf det blev gjort gældende, at konflikten har påvirket driften negativt, og henviste efterfølgende til et brev fra en advokat, hvoraf det fremgår, at klagerens hensigt ikke var at opløse selskabet.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at de er enige i Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse. Skattestyrelsen anfører at der er tale om en klassisk prøvelse af indkomstgrundlaget, at det følger af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at udgiften skal være afholdt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Skattestyrelsen mener ikke, at en udvidelse af indkomstgrundlaget er omfattet af fradragsbestemmelsen, hvorfor udgifter afholdt til at opløse eller smide medinteressenten ud af samejet, ikke er omfattet.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal ved afgørelsen tage stilling til, hvorvidt der kan godkendes fradrag for udgifter på henholdsvis 375.300 kr. i indkomståret 2020 og 195.095 kr. i indkomståret 2021, for de af klageren afholdte udgifter til sagsomkostninger og advokat i forbindelse med retssager mod klagerens tidligere medinteressent.

Retsgrundlaget

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privat udgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Udgifter til revisor- og advokatbistand vedrørende almindeligt forekommende forhold i virksomhedens drift kan trækkes fra ved indkomstopgørelsen i det år, hvor advokaten eller revisoren udfører arbejdet, og hvor regningen kan sendes. Sådanne udgifter er eksempelvis inkasso af forretningsdebitorer, revision udarbejdelse af regnskaber m.v.

Det er ikke en betingelse for fradrag af advokatudgifter, at en retssag vindes. Se hertil Højesterets dom af 10. februar 1942, offentliggjort i UfR 1942.335 H.

Bevisbyrden for skattemæssige fradrag påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Det fremgår af Højesterets dom af 30. juni 2017, offentliggjort i SKM2017.513.HR, at udgifter til udvidelse af en virksomhed ud over dens hidtidige rammer kan ikke fradrages som driftsomkostninger, men må anses for etablerings- eller anlægsudgifter, jf. også statsskattelovens § 6, stk. 2, om bl.a. "udvidelse af næring eller drift".

I Højesterets dom af 24. oktober 2007, offentliggjort i SKM2007.775.HR blev et selskab nægtet fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, for revisor- og advokatudgifter, i forbindelse med køb af selskaber. Højesteret fandt, at der ved selskabets erhvervelse af bestemmende aktieposter i andre selskaber, var tale udvidelse af den bestående virksomhed ud over dens hidtidige rammer.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

I nærværende sag har klageren afholdt og fradraget udgifter til advokat, sagsomkostninger samt sagsomkostninger for modparten i forbindelse med retssager afholdt ved By- og Landsret. Retssagerne udspringer af længerevarende uoverensstemmelser mellem klageren og medinteressenten opstået i 2009.

Det bemærkes i den forbindelse, at udgifterne til advokat og sagsomkostninger ikke findes at vedrøre et almindeligt forekommende forhold i relation til virksomhedens drift med udlejning af fast ejendom.

Det fremgår af domsudskrifterne, at både byret og landsret lægger til grund, at der har været betydelige samarbejdsvanskeligheder mellem klageren og medinteressenten omkring samejet i interessentskabet, og at disse samarbejdsvanskeligheder er årsagen til retstvisten. Landsretten lægger yderligere til grund, at samejet, siden samarbejdsvanskelighedernes opståen i 2009 og uanset tilbagekaldelsen af fuldmagten i maj 2011, har fortsat driften, indtil ejendommen blev solgt i 2020.

Landsskatteretten finder, at udgifter afholdt til advokat og retssager i forbindelse med samarbejdsvanskeligheder mellem to interessenter, ikke kan anses for at være udgifter der er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Der er i den forbindelse lagt vægt på, at der er tale om længerevarende uoverensstemmelser opstået i 2009, og at driften af udlejningen har fortsat, indtil ejendommen blev solgt i 2020, og at klageren i 2016 oprettede en ny konto, hvor driften kunne fortsætte, herunder huslejeindbetalinger og afholdelse af udgifter.

Det fremgår af domsudskrifterne, at klageren har stævnet medinteressenten med en principal og subsidiær påstand om, at medinteressentens ejerandel overdrages til klageren. Landsskatteretten finder på denne baggrund, at en overtagelse af medinteressentens ejerandel på 50 %, vil medføre en udvidelse af klagerens bestående virksomhed ud over dens hidtidige rammer, hvorfor der er tale om ikke fradragsberettigede formueudgifter.

Den af klageren henviste afgørelse offentliggjort i TfS 1989, 673 LSR, adskiller sig fra nærværende sag, da der i den nævnte sag var tale om en interessent, der havde haft udgifter i forbindelse med, at interessentens onkel uberettiget havde opsagt interessentskabet. Interessentens udgifter til advokat var således for at fastholde det hidtidige indkomstgrundlag, modsat nærværende sag, hvor klageren stævner medinteressenten med henblik på at overtage medinteressentens ejerandel i interessentskabet.

Landsskatteretten kan ikke tage stilling til repræsentantens subsidiære påstand om, at omkostninger til advokat ved salget af lejligheden [adresse1], [by1] skal medregnes ved avanceopgørelse, idet Skattestyrelsen som første instans, ikke har taget stilling til dette i sin afgørelse.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.