|
|
Kendelse af 17-03-2025 - indlagt i TaxCons database den 16-04-2025
Journalnr. 24-0007386
Skattestyrelsen har givet afslag på anmodning om ekstraordinær ændring af skatteansættelsen for indkomstårene 2010-2018.
Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.
Faktiske oplysninger
Klageren boede og arbejdede i Danmark i perioden 2008 til 2010, hvorefter han fraflyttede Danmark den 31. august 2010.
Det fremgår af oplysninger fra CPR, at klageren er udrejst den 31. august 2010. Denne oplysning er registreret i CPR den 10. september 2019. Der er endvidere registreret bopæl i [by1] med ukendt adresse den 1. juni 2013 og uden adresseoplysninger den 2. oktober 2018. Disse registreringer står kun som gældende fra og til samme dato.
Klageren var registreret som fuldt skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2010-2018.
Der er dannet årsopgørelser for indkomstårene 2010-2018. Der er udstedt fire årsopgørelser for 2010 og to for 2013. I alle årsopgørelserne er klageren registreret som fuldt skattepligtig til Danmark med [by1] som skattekommune. Det fremgår af de tre første årsopgørelser for 2010, at klageren havde overskydende skat til udbetaling. Af årsopgørelsen for 2011 følger, at klageren manglede at betale skat. Det fremgår af årsopgørelserne for 2012-2018, at klageren havde overskydende skat, men at SKAT skulle vurdere, om han havde gæld til det offentlige, hvorfor grøn check blev tilbageholdt.
Klageren flyttede tilbage til Danmark 1. juni 2021 i forbindelse med ansættelse hos [virksomhed1] A/S.
Den 15. juli 2021 anmodede klageren via arbejdsgiveren om registrering under forskerskatteordningen for perioden 1. juni 2021 til 31. maj 2028.
Den 5. april 2023 anmodede klageren om genoptagelse af indkomstårene 2010-2018.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har afvist ekstraordinær ændring af skatteansættelsen af indkomstårene 2010-2018.
Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført:
"(...)
Vi kan ikke imødekomme anmodningen, da du ikke opfylder betingelserne for ekstraordinær genptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 og stk. 2, se nærmere begrundelse nedenfor.
Modtagne bemærkninger til forslaget
"På vegne af vores klient bemærkes for god ordens skyld, at vi ikke er enige i forslaget og begrundelsen, jf. det i bemærkningerne af 5. april 2023 anførte."
Da der ikke er fremkommet nye oplysninger, sendes der en afgørelse i overensstemmelse med det sendte forslag.
Tidligere modtagne oplysninger
Din advokat har blandt andet oplyst, at du boede og arbejdede i Danmark i perioden 2008-10. Du fraflyttede Danmark den 31. august 2010.
Din advokat henviser blandt andet til SKM2022.615.ØLR og anfører, at dommen på flere punkter har underkendt Landsskatteretten praksis.
Da dommen er anket til Højesteret er den ikke endelig og fuldbyrdet, hvorfor Skattestyrelsens administrative praksis ikke er ændret på nuværende tidspunkt. Dommen kommenteres derfor ikke yderligere af Skattestyrelsen.
(...)
Begrundelse vedrørende særlige omstændigheder
Fristen for ordinær genoptagelse af din skatteansættelse for 2018 udløb den 1. maj 2022, hvorfor fristen for de tidligere år dermed også er udløbet. Såfremt dine skatteansættelser for 2010-18 skal ændres, skal en af betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk.1 og fristen i § 27, stk. 2 være opfyldt.
Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 giver mulighed for ekstraordinær genoptagelse forudsat, at en eller flere af betingelserne i stk.1, nr. 1-8 er opfyldt.
I denne sag er det relevant, hvorvidt du kan opfylde betingelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 om, at der skal foreligge særlige omstændigheder.
Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 er ifølge forarbejderne tiltænkt et snævert anvendelsesområde. Særlige omstændigheder kan foreligge, hvis Skattestyrelsen har begået en fejl eller har foretaget en åbenbart urimelig skønsmæssig ansættelse.
Det vurderes ikke at være tilfældet i denne sag. Det fremgår af Folkeregistret, at det først den 10. september 2019 er indberettet, at du er udrejst den 31. august 2010. Endvidere fremgår det ingen steder i vores systemer, at du i forbindelsen med fraflytningen i 2010 har indsendt dokumentation og anmodet om at skattepligten til Danmark skulle ophøre, hvorfor Skattestyrelsen ikke har haft mulighed for at vurdere skattepligten på daværende tidspunkt.
For at Skattestyrelsen kan vurdere en borgers skattepligt skal der en særskilt sagsbehandling til og dermed vurdering af borgerens skattepligtsforhold. Denne vurdering kan kun finde sted, hvis borgerne retter henvendelse til Skattestyrelsen og indsender den fornødne dokumentation herfor.
I fraflytningssituationer er det borgeren, der bærer bevisbyrden for, at skattepligten skal ophøre. En adresseændring i folkeregisteret er ikke en fornøden oplysning eller dokumentation for, at skattepligten er ophørt eller ønskes ophørt af borgeren.
Betingelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 anses derfor ikke at være opfyldt.
Begrundelse vedrørende reaktionsfristen
Skattestyrelsen kan kun give tilladelse til ekstraordinær genoptagelse for indkomstårene 2010-18, hvis du har bedt om genoptagelse senest 6 måneder efter, at du har fået kundskab til det forhold, der begrunder en ekstraordinær genoptagelse ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.
Skattestyrelsen har modtaget din anmodning den 5. april 2023. For at kunne overholde fristen i § 27, stk. 2, 1. pkt. forudsætter det, at du først den 5. oktober 2022 eller på et senere tidspunkt er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26.
Denne forudsætning anses ikke for opfyldt, da årsopgørelserne for 2010-18 har været sendt/tilgængelige i TastSelv efter reglerne for udsendelse af årsopgørelser i de pågældende år.
I disse årsopgørelser fremgår din skattepligt, hvorfor det burde stå klart ved hver modtagelse af disse, at din skattepligt ikke er ophørt. Det er således allersenest i marts 2019, at det er kommet dig til kundskab, at du fortsat er registreret som fuld skattepligtig til Danmark.
Det fremgår endvidere af årsopgørelserne for 2011-18 under specifikation af forskudsskat m.v. at der er modregnet 1.300 kr. for årene 2011-14 og for de efterfølgende år med mindre beløb (grøn check) samt for enkelte år også et tillæg hertil som kompensation for forhøjede afgifter i den beregnede skat. I henhold til lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter kan man kun få denne kompensation, hvis man er fyldt 18 og er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1 (fuldt skattepligtig).
Muligheden for at se bort fra fristen finder ikke anvendelse, når en borger ikke har anset det for relevant at forholde sig til sine skatteansættelser på et tidligere tidspunkt, ligesom ukendskab til reglerne heller ikke her kan regnes for at være særlig omstændighed, der skulle begrunde en overskridelse af fristen. Endelig bemærkes, at en basal fejlregistrering i skatteforvaltningens systemer, der har kunnet identificeres og påtales af skatteyder, ikke kan anses for at være ansvarspådragende myndighedsfejl, som ville begrunde en tilsidesættelse af fristen. Borger har altid et ansvar for at kende til sin egen skattepligt og reagere på fejlagtige ansættelser.
Landsskatteretten har i en afgørelse af 18. maj 2018 journalnr. 15-1648535 i præmisserne anført, at ukendskab til skattereglerne ikke er en særlig omstændighed, der berettiger til ekstraordinær genoptagelse, og det er borgerens pligt selv at sætte sig ind i skattereglerne. Endelig er Skattestyrelsen af den opfattelse, at manglende vejledning i forskerskattesagen omkring genoptagelse ikke kan anses for en sådan særlig omstændighed, at det kan medføre dispensation fra reaktionsfristen.
Konklusion
Det er Skattestyrelsens vurdering, at du ikke opfylder betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 og 2 og dermed kan vi ikke ændre den registrerede skattepligtstatus for 2010-18.
(...)"
Klagerens opfattelse
Klageren har fremsat påstand om ekstraordinær ændring af skatteansættelsen af indkomstårene 2010-2018.
Til støtte for påstanden har klagerens tidligere repræsentant bl.a. anført:
"(...)
Skattestyrelsens afgørelse, som herved påklages, har sammenhæng til SKTST j. nr. 21-0670821,
hvor der er truffet afgørelse og sket påklage til Skatteankestyrelsen (SANST j. nr. 22-0031961).
For så vidt angår de faktiske omstændigheder henvises foreløbigt til klagers bemærkninger gengivet i Skattestyrelsens afgørelser samt det i påklagen af afgørelse med Skatteankestyrelsen j. nr. 474513851 anførte m.v.
Denne påklage er summarisk og afgivet for at opfylde klagefristen, idet Østre Landsrets dom i SKM2022.615.ØLR, som Skattestyrelsen henviser til i den påklagede afgørelse, er indbragt for Højesteret.
Højesteret forventes at afsige en dom, som muligvis vil kunne få betydning for nærværende sag, jf. tillige det af Skattestyrelsens anførte på side 1 i den påklagede afgørelse (bilag 1)
(...)
Skattestyrelsen foretog heller ikke nogen ansættelsesændringer i konsekvens af rådgivers oplysninger om fraflytning eller efterspurgte nærmere dokumentation m.v.
Skattestyrelsens afvisning begrundes med, at [person1] i Skattestyrelsens systemer er registreret som fuldt skattepligtig i perioden 2010-2018. [person1] opfylder derfor ikke - ifølge Skattestyrelsen - betingelsen om, at han ikke inden for de seneste 10 år forud for ansættelsen har været skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, jf. kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1.
Skattestyrelsens afgørelse af 20. november 2023 (bilag 1) kan læses som en afvisning af genoptagelse begrundet med, at klager ikke har påklaget tidligere årsopgørelser. Dette er imidlertid ikke et krav efter skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27.
Det har hidtil været uklart, om Skattestyrelsen i den oprindelige afgørelse, som er påklaget særskilt, har givet afslag på genoptagelse, jf. den summariske agterskrivelse og kortfattede begrundelse i afgørelsen, hvor der i øvrigt ikke er vejledt om genoptagelsesreglerne, jf. også nedenfor, eller om skatteyders nye oplysninger er under behandling i Skattestyrelsen.
Skattestyrelsens oprindelige afgørelse er påklaget den 19. april 2022, og har som nævnt SANSTs sagsnr. 22-0031961.
Hvis Skattestyrelsen med den allerede påklagede afgørelse har taget stilling til (og afvisning af) genoptagelse efter skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27, er dette spørgsmål omfattet klagesagen, som allerede verserer for Skatteankestyrelsen.
For alle tilfældes skyld anmodedes Skattestyrelsen dog om at tage stilling til, om der er grundlag for en ansættelsesændring, jf. de nye faktiske oplysninger fremlagt af rådgiver i 2021, såfremt der ikke med den trufne afgørelse (efter styrelsens opfattelse) allerede er truffet afgørelse herom.
Den hermed påklagede afgørelse er truffet i forlængelse af denne anmodning.
Det fastholdes, at genoptagelsesspørgsmålet allerede er afgjort og påklaget.
Under alle omstændigheder har klager ret til genoptagelse henset til, at Østre Landsret den 11. oktober 2022 har afsagt dom i sagerne [sag1] og [sag2] (SKM2022.615.ØLR), der på flere punkter har underkendt Landsskatterettens praksis.
Østre Landsrets flertal (to dommere) fandt i dommen, at kildeskattelovens § 48 E, stk. 1, nr. 3, forudsætter, at der sker genoptagelse efter skatteforvaltningslovens regler herom (hvis den skattepligtige har været registreret som fuldt skattepligtig inden for 10-årsperioden), og at der - henset til sagens omstændigheder, der umiddelbart har ligheder med omstændighederne i [person1]s sag - foreligger særlige omstændigheder, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.
Desuden fandt flertallet, at fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., må regnes fra det tidspunkt, hvor skattemyndighederne traf formel afgørelse om afslag på beskatning efter kildeskattelovens §§ 48 E-F. Østre Landsrets mindretal (dissens - én dommer) fandt, at anvendelse af forskerskatteordningen ikke forudsætter genoptagelse, men at bedømmelsen skal ske på baggrund af de faktiske forhold.
SKM2022.615.ØLR underkender som nævnt på flere punkter Landsskatterettens praksis på området, herunder for så vidt angår bedømmelsen af, om der foreligger "særlige omstændigheder" efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, samt fastlæggelsen af kundskabstidspunktet efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. Der kan f.eks. henvises til SKM2020.408.LSR, Landsskatterettens afgørelse af 14. oktober 2019 (j.nr. 19-0009534), afgørelse af 3. september 2020 (j.nr. 18-0017259), afgørelse af 13. oktober 2020 (j.nr. 19- 0008600), afgørelse af 17. november 2020 (j.nr. 18-0022622) og afgørelse af 14. december 2021 (j.nr. 20-0102295).
Denne praksis, der i øvrigt i Skatteministeriets procedure i SKM2022.615.ØLR betegnes som "Landsskatterettens faste praksis på området" (jf. s. 70 i dommen), blev underkendt ved SKM2022.615.ØLR - i hvert fald for så vidt angår anvendelsen af flere af de centrale bestemmelser i skatteforvaltningslovens § 27.
SKM2022.615.ØLR er indbragt for Højesteret.
Henset til Østre Landsrets dom (SKM2022.615.ØLR) opfylder [person1] under alle omstændigheder betingelserne for genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2010-2018 med henblik på berigtigelse af skattepligtsregistreringen, således at [person1] ikke i denne periode står registeret som fuldt skattepligtig til Danmark.
Om grundlaget for (ekstraordinær) genoptagelse bemærker vi:
| - | SKM2022.615.ØLR udgør en praksisændring, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 7. |
| - | Under alle omstændigheder foreligger der - henset til de faktiske omstændigheder i SKM2022.615.ØLR - også i sagen vedrørende [person1] særlige omstændigheder, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. |
Om fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., bemærkes:
| - | Fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., begynder tidligst pr. tidspunktet for afsigelsen af Østre Landsrets dom (den 11. oktober 2022), og bemærkningerne om genoptagelse er indgivet til Skattestyrelsen den 5. april 2023. |
| - | Selv hvis fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., anses for at begynde tidligere, er der - helt oplagt - tale om sådanne særlige omstændigheder, at der skal dispenseres fra fristen, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, sidste pkt., idet vi særligt bemærker: |
| - | Skattestyrelsen har ikke i afgørelsen om afslag - eller i øvrigt - vejledt om genoptagelse. Skattestyrelsen har pligt til at vejlede herom, hvis Skattestyrelsen altså mener, at anvendelse af foskerskatteordninge |
den konkrete sag forudsætter genoptagelse. I den sag, der behandles i Østre Landsrets dom (SKM2022.615.ØLR), har skattemyndighederne - i modsætning til sagen vedrørende [person1] - iagttaget vejledningspligten, jf. s. 4 i dommen.
| - | I Skattestyrelsens afgørelse vedrørende [person1] udtaler Skattestyrelsen, at det "ikke [er] nok blot at orientere CPR, det er også et krav, at man kontakter de danske skattemyndigheder og beder om at få en ny skatteansættelse, eller såfremt dette ikke sker, at man som skatteyder reagerer på de årsopgørelser man får fra Skatteforvaltningen." |
| - | Udtalelsen er - henset til SKM2022.615.ØLR - i bedste fald vildledende, særligt da Skattestyrelsen slet ikke har vejledt (endsige oplyst) om genoptagelsesmulighederne, og efterlader det klare indtryk, at [person1] ifølge Skattestyrelsen ikke ville kunne beskattes efter forskerskatteordningen, medmindre han - da han var bosat i Tyskland - havde bedt om nye skatteansættelser eller reageret på de danske årsopgørelser. |
Det gentages, at anmodningen om genoptagelse af 5. april 2023 alene er indgivet for alle tilfældes skyld, ligesom det for en god ordens skyld bemærkes, at klagen af 19. april 2022 (SANSTs sagsnr. 22-0031961) og det deri anførte fastholdes.
(...)"
Landsskatterettens afgørelse
Sagen angår, hvorvidt klageren opfylder betingelserne for ekstraordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, med henblik på at få ændret registreringen som fuldt skattepligtig i 2010 til 2018.
Retsgrundlaget
Af § 26, stk. 2 i skatteforvaltningsloven fremgår:
"En skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomstskat, ejendomsværdiskat, grundskyld eller dækningsafgift, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen."
Følgende fremgår af skatteforvaltningslovens 27, stk. 1:
"§ 27. Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:
[...]
8) Told- og skatteforvaltningen efter anmodning fra den skattepligtige giver tilladelse til ændring af ansættelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder"
Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, fremgår:
"Stk. 2. En ansættelse kan kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. En ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Told- og skatteforvaltningen kan behandle en anmodning om genoptagelse, der er modtaget efter udløbet af fristen i 1. pkt., hvis særlige omstændigheder taler derfor."
Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, svarer indholdsmæssigt til den tidligere gældende bestemmelse i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 8 (lovbekendtgørelse nr. 868 af 12. august 2004). Af bemærkningerne til denne bestemmelse (lovforslag nr. 175 af 12. marts 2003 til lov om ændring af skattestyrelsesloven og andre love) fremgår bl.a.:
"Genoptagelse vil endvidere kunne ske efter bestemmelsen i de tilfælde, der er omfattet af den gældende § 35, stk. 1, nr. 9, i skattestyrelsesloven, hvorefter en ansættelse kan foretages eller ændres i det omfang, der er begået ansvarspådragende fejl af skattemyndighederne. Den foreslåede bestemmelse vil dog yderligere finde anvendelse, hvor der er begået fejl af den skatteansættende myndighed, uden af fejlene kan anses for ansvarspådragende, når fejlen har medført en materielt urigtig ansættelse, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen."
Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, svarer indholdsmæssigt til den tidligere gældende bestemmelse i skattestyrelseslovens § 35, stk. 2. Af bemærkningerne (samme lovforslag som ovenfor) fremgår bl.a.:
"Der kan således efter en konkret vurdering af de foreliggende omstændigheder, herunder sagens karakter og den skattepligtiges personlige forhold, gives dispensation, således at en anmodning om genoptagelse behandles, uanset at denne er indgivet mere end 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder den ekstraordinære ansættelse."
Landsskatterettens begrundelse og resultat
Den 5. april 2023 anmodede klageren om ændring af skatteansættelsen for indkomstårene 2010-2018.
Fristen for ordinær ændring af skatteansættelsen for indkomståret 2018 udløb den 1. maj 2022, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, og var således udløbet på tidspunktet for anmodningen om genoptagelse. Derfor var fristen for ordinær genoptagelse af de tidligere indkomstår ligeledes udløbet.
Klagerens skatteansættelser for disse år kan derfor alene ændres, hvis betingelserne om ekstraordinær ændring af skatteansættelsen i skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt. Oplistningen af betingelserne i bestemmelsen er udtømmende.
Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7, indeholder en række objektive forhold, som kan begrunde ændring. Klageren opfylder ikke betingelserne for ændring efter disse. Herefter skal spørgsmålet om ændring afgøres efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.
Klagerens udflytning fra Danmark den 31. august 2010 er først registreret i CPR-registeret den 10. september 2019. Der foreligger ingen dokumentation for, at klageren har meldt udflytning og kontaktet Skattestyrelsen på udflytningsdatoen i 2010 med henblik på at få vurderet sin skattepligtsstatus.
Det beror således ikke på en fejl fra skattemyndighedernes side, at han i de påklagede indkomstår 2010-2018 fortsat blev ansat som fuldt skattepligtig.
Klageren modtog årsopgørelser for 2010-2018, hvori han var registreret som fuldt skattepligtig. Af de fleste årsopgørelser fremgår, at klageren havde overskydende skat til udbetaling. Dog blev udbetaling af bl.a. grøn check tilbageholdt, da SKAT skulle undersøge, hvorvidt klageren havde gæld til det offentlige. Klageren rettede ikke henvendelse til skattemyndigheden i forbindelse med modtagelsen af disse årsopgørelser med henblik på at ændre registreringen som fuldt skattepligtig.
Landsskatteretten har også lagt vægt på, at det ikke kan tillægges betydning, om klageren valgte rent faktisk at gøre sig bekendt med indholdet af sine årsopgørelser, eller om klageren rent faktisk modtog pengene for kompensation for forhøjede afgifter (grøn check). Retten finder heller ikke, at ukendskab til reglerne, herunder pligten til at fremlægge oplysninger til SKAT ved udrejse af Danmark, kan medføre, at der foreligger særlige omstændigheder, uanset klagerens nationalitet eller tilhørsforhold.
Landsskatteretten finder herefter, at der ikke foreligger sådanne særlige omstændigheder, der kan give anledning til en ekstraordinær ændring af skatteansættelsen for indkomstårene 2010-2018, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.
Retten bemærker, at klageren heller ikke anmodede om ændring af skatteansættelsen inden for reaktionsfristen på 6 måneder, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, idet klageren ikke reagerede på årsopgørelserne for 2010-2018, og først kontaktede Skattestyrelsen den 5. april 2023.
Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse.