Kendelse af 08-04-2025 - indlagt i TaxCons database den 15-05-2025

Journalnr. 24-0004824

Skattestyrelsen har for indkomståret 2019 forhøjet klagerens aktieindkomst med 102.871 kr. og for indkomståret 2020 forhøjet klagerens aktieindkomst med 238.673 kr. og nedsat hans kapitalindkomst med 8.735 kr.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Skattestyrelsen har modtaget oplysning fra skattemyndighederne i Luxembourg om afståelsessummer og udbytter af klagerens aktiver i form af konti i Luxembourg efter reglerne i internationale aftaler om udveksling af oplysninger om finansielle konti.

Det fremgår om forhøjelsen vedrørende kapitalgevinsterne af aktier af afgørelsen:

Du har i indkomstårene 2019 og 2020 ikke oplyst udenlandsk aktieindkomst, og du har ikke oplyst om dine køb af aktier i udenlandsk depot inden oplysningsfristen.

Du har oplyst, at du ikke er skattepligtig til Danmark af indkomsterne i Luxembourg, da du mener der er tale om en familiefond, hvorfra dine børn og børnebørn har retten til indtægterne.

Du har ikke sendt dokumentation for dine køb og salg, udbytter og renter i Luxembourg samt dokumentation for at kontoen tilhører en familiefond.

Vi har derfor kontaktet skattemyndighederne i Luxembourg for at få materialet.

Fra de luxembourgske skattemyndigheder har vi modtaget åbningsdokumentet. Heraf fremgår det,

at du har åbnet kontoen som eneejer, ligesom du har skrevet under på, at du er den retmæssige ejer af indskuddet og de indtægter dette måtte generere. Dette fremgår af side 2, punkt 3 i åbningsdokumentet. Det er desuden bekræftet af skattemyndighederne i Luxembourg, at du i indkomstårene 2019-2020 fortsat stod registreret som eneejer af kontoen, ligesom du havde eneret over denne. Vi har i den forbindelse fået bekræftet, at oplysningerne vedrører den korrekte person. Ligeledes har [finans1] tilkendegivet, at de ikke har kendskab til, at du har stiftet en familiefond.

(...)

Gevinst/tab på aktier

Din bank har klassificeret dine værdipapirer som aktier.

På baggrund af det modtagne materiale, har vi udarbejdet en samlet opgørelse af dine udenlandske gevinster fra aktier i 2019 og 2020. Disse fremgår af bilag 1.

Det fremgår om udbytter af afgørelsen:

Du har ikke oplyst udenlandske udbytter på din årsopgørelse for 2019 og 2020.

Du har ikke fremsendt dokumentation for dine udbytter i Luxembourg.

Af afsnit 1.1 fremgår hvilke dokumenter vi har modtaget ved vores henvendelse til skattemyndighederne i Luxembourg. Af disse dokumenter fremgår alle de modtagne aktieudbytter i perioden 2019-2020.

Af det modtagne materiale fremgår det, at der er betalt en skat svarende til 30 % af bruttoudbytterne stammende fra Sverige og Frankrig.

Ud fra det modtagne materiale har vi udarbejdet samlede opgørelser af dine udenlandske aktieudbytter for 2019 og 2020. Disse fremgår af bilag 2.

(...)

Vi har, på baggrund af det modtagne materiale, opgjort dine udbytter i 2019 til 36.838 SEK og 1.100 EUR, omregnet til 34.459 DKK. Betalt kildeskat er opgjort til 11.051 SEK og 330 EUR, omregnet til 10.338 DKK. Af disse beløb anvendes 5.526 SEK og 330 EUR, omregnet til 6.401 DKK, til beregning af lempelse for dobbeltbeskatning.

I 2020 har vi opgjort dine udbytter til 4.950 SEK, omregnet til 3.475 DKK. Betalt kildeskat er opgjort til 1.485 SEK, omregnet til 1.043 DKK. Af dette beløb anvendes 743 SEK, omregnet til 521 DKK, til beregning af lempelse for dobbeltbeskatning.

Til brug for omregningen af beløbene til danske kroner, har vi anvendt Nationalbankens valutakurser. Der er anvendt dagskurser på de datoer, som fremgår af det modtagne materiale.

Det fremgår af det modtagne materiale, at alle dine udbytter er udloddet af aktieselskaber, og dermed er skattepligtige efter ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.

Om renteudgifter fremgår af afgørelsen:

Vi har, fra de luxembourgske skattemyndigheder, modtaget dokumentation for dine renteudgifter i 2020, i form af "Interest Statement"-dokumenter. Det fremgår heraf, at du har kvartalvise renteudgifter efter overgangen til banken [finans1].

Du har ikke oplyst renteudgifter på din årsopgørelse for 2020.

Det fremgår at du har haft renteudgifter i 2020 på samlet 12.159 SEK. Denne opgørelse fremgår af bilag 3.

Det er oplyst over for Landsskatteretten, at klageren ikke besidder dokumentation for stiftelsen eller driften af en familiefond.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført:

Skattepligt
Da du har bopæl i Danmark, betragtes du som fuldt skattepligtig her. Dette følger af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Du har tilkendegivet, at du mener at der er tale om en familiefond registreret i Luxembourg, hvoraf dine børn og børnebørn har retten til indtægterne. Ved vores henvendelse til skattemyndighederne i Luxembourg, har vi modtaget åbningsdokumentet vedrørende åbningen af din konto i [finans2]. Det fremgår af dette dokument, at du åbnede kontoen som eneejer, ligesom du har skrevet under på, at du er den retmæssige ejer af indskuddet og de indtægter dette måtte generere.

Dette står under punkt 3 på side 2 i åbningsdokumentet. De luxembourgske skattemyndigheder har desuden bekræftet, at du står som eneejer af kontoen, ligesom du har eneret over denne. Ligeledes har [finans1] tilkendegivet, at de ikke har kendskab til, at du har stiftet en familiefond. Idet du ikke, ifølge [finans1], har oprettet en familiefond og desuden ikke definitivt og effektivt har udskilt kapitalen fra din formuesfære, anser vi din konto i Luxembourg som et værdipapirdepot, over hvilket du har den fulde råderet.
Idet du er fuldt skattepligtig til Danmark, er du omfattet af globalindkomstprincippet i statsskattelovens § 4, som betyder at du er skattepligtig af dine indkomster, hvad enten de stammer her fra landet eller fra udlandet. Du er derfor skattepligtig af dine indtægter fra Luxembourg.

(...)

Din bank har klassificeret alle dine værdipapirer som almindelige aktier. Vi har vurderet, at de alle er optaget til handel på regulerede markeder. Dermed beskattes de efter aktieavancebeskatningslovens § 12.

Vi klassificerer dine værdipapirer, da det har betydning for hvordan gevinst og tab skal opgøres og beskattes.

For indkomståret 2019 har vi opgjort dine gevinster fra aktier til samlet 68.412 DKK.

Vi har for indkomståret 2020 opgjort gevinster og tab på aktier til henholdsvis 235.198 DKK og -7.410 DKK. Opgørelsen er foretaget med udgangspunkt i realisationsprincippet og beregnet ud fra gennemsnitsmetoden, hvilket følger af aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 1, § 24, stk. 1 og § 26, stk. 2, 1. pkt. Til brug for omregningen fra SEK til DKK, er Nationalbankens valutakurser på datoerne for de enkelte handler anvendt. De anvendte valutakurser fremgår af bilag 4.

Aktierne "[virksomhed1] A og B", "[virksomhed2] A", "[finans3] A" og "[finans4]" behandles ikke i denne sag, da du har ikke har solgt nogle af disse aktier i 2019 og 2020, hvorfor gevinst og tab ikke opgøres.

Gevinst på aktier medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, og tab kan som udgangspunkt fradrages i gevinst og udbytter fra aktier. Dette står i aktieavancebeskatningslovens § 12 og § 13 A, stk. 1.

Gevinst og tab på aktier medregnes i aktieindkomsten, hvilket følger af personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 4.

For at få fradrag for tab på aktier, optaget til handel på regulerede markeder, er det en betingelse, at vi har modtaget oplysning om købene af værdipapirerne. Det står i aktieavancebeskatningslovens § 14, stk. 1, at vi senest 1. juli i kalenderåret efter det år hvori du har købt aktierne, skal have modtaget følgende oplysninger:

• Identitet - navn, fondskode (ISIN), m.v.
• Antal
• Købstidspunkt
• Kurs
• Købesum

Hvis din bank ikke har pligt til at indberette oplysningerne, skal du selv gøre det. Dette følger af aktieavancebeskatningslovens § 14, stk. 2, 1. pkt. analogt.
Det er ikke tilstrækkeligt at oplyse et tab på årsopgørelsen. Er køb af aktier ikke oplyst rettidigt og korrekt til os, mister du din ret til at få fradrag for dine tab. Dette står i aktieavancebeskatningslovens § 14, stk. 1.

Ved opgørelsen af avancer på dine aktier, anvendes en bruttometode. Dette betyder, at hvert enkelt værdipapir og salg opgøres hver for sig. Der kan dermed ikke modregnes i andre aktier, hvis tabsfradrag ikke er berettiget. Dette følger af Landsskatterettens kendelse SKM2017.610.LSR. Du beskattes dermed af dine gevinster, selvom du ikke kan fradrage tab.

Vi har ikke rettidigt modtaget oplysninger om købet af nogen af værdipapirerne i dit depot i [finans2] og [finans1] i Luxembourg. Idet vi ikke rettidigt har modtaget disse oplysninger, kan du ikke få fradrag for tabet på dine aktier i 2020.

(...)

2. Udbytter

(...)

Det følger af statsskattelovens § 4, stk. 1, litra e, at al udbytte, uanset værdipapirtype, skal medtages i den skattepligtige indkomst, hvad enten de stammer her fra landet eller udlandet.
Udbytter fra almindelige aktier medregnes i aktieindkomsten. Dette står i personskattelovens § 4a, stk. 2, nr. 1.

Ifølge dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og De Nordiske Lande artikel 10, stk. 1, kan udbytter, som udbetales af et selskab i et andet nordisk land til en person hjemmehørende i Danmark, beskattes i Danmark. Udbyttet kan dog også skattes i det andet nordiske land, men højst med 15 %. Dette står i dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 10, stk. 3, 1. pkt. Det udbytte du har modtaget fra Sverige, har du betalt 30 % skat af i dette land, hvilket svarer til 11.051 SEK i 2019 og 1.485 SEK, omregnet til henholdsvis 7.873 DKK og 1.043 DKK. Du kan få fradrag for op til 15 % af det beløb du modtog i udbytte, hvilket svarer til 5.526 SEK, omregnet til 3.937
DKK. Dette står i artikel 25, stk. 1, litra a i dobbeltbeskatningsoverenskomsten.

Du har i 2019 betalt 330 EUR, omregnet til 2.464 DKK, i udbytteskat i Frankrig. Det følger af ligningslovens § 33, stk. 1. 1. pkt., at udbytteskat betalt i udlandet kan fradrages i Danmark i det tilfælde, at der ikke er indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og det pågældende land. På tidspunktet for vedtagelsen af udbytterne fra Frankrig, fandtes ikke en gældende dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Frankrig. Du bliver derfor skattepligtig efter de almindelige danske skatteregler. Det fulde beløb, du har betalt i fransk udbytteskat, vil derfor indgå i beregningen af lempelsen for dobbeltbeskatning.

På baggrund af ovenstående forhøjes din aktieindkomst med 34.459 DKK i 2019 og 3.475 DKK i 2020.

(...)

Vi har modtaget dokumentation for dine renteudgifter fra de luxembourgske skattemyndigheder. Det fremgår heraf, at du har haft renteudgifter i 2020 på samlet SEK 12.159, omregnet til DKK 8.735.

Til brug for omregningen har vi anvendt Nationalbankens valutakurser på dagen for de enkelte rentebetalinger.

Skattelovgivningen indeholder ikke en definition af hvad renteudgifter er. Der er i praksis skabt en almindelig rentedefinition. Denne definition dækker dog ikke over renteudgifter som følge af negativ indlånsrente. Det er dog blevet fastslået, at renteudgifter som følge af negativ indlånsrente sidestilles med almindelige renteudgifter på lån. Der er dermed adgang til at fradrage sådanne renteudgifter. Dette kan du læse mere om i Den juridiske vejledning, afsnit C.A.11.2.1.

Ud fra de tilgængelige oplysninger, er det vores vurdering, at der er tale om udgifter ved negativ rente på indestående på kontoen. Vi vurderer derfor, at der er tale om fradragsberettigede renteudgifter.

Renteudgifter fradrages i den skattepligtige indkomst som kapitalindkomst. Det står i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e sammenholdt med personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 1.

Renteudgifter fradrages i det år de forfalder til betaling. Dette følger af ligningslovens § 5, stk. 1, 1. pkt.

Du har ikke fratrukket renten på din årsopgørelse for 2020.

På baggrund af ovenstående nedsætter vi din kapitalindkomst med -8.735 DKK.

(...)

Da du i indkomstårene 2019 og 2020 har modtaget en årsopgørelse, har du som udgangspunkt været omfattet af reglerne om kort frist. Idet du har aktiver eller passiver i udlandet, som har betydning for skatteansættelsen i Danmark, er du omfattet af den ordinære frist. Dette betyder, at vi kan foreslå ændringer i din skatteansættelse frem til den 1. maj i det fjerde år, efter indkomstårets udløb. Du henvises til § 1 og § 2, nr. 4 i bekendtgørelse nr. 1305 af 14. november 2018 samt Den juridiske vejledning afsnit A.A.8.2.1.1.4 Kort frist.

Ordinære fristregler
For indkomståret 2020 er du derfor omfattet af den ordinære genoptagelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 2. pkt. Fristen for at foreslå ændringer i grundlaget for beregningen af din skat for indkomståret 2020 udløber herefter den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Vi kan dermed foreslå ændringer indtil den 1. maj 2024. Herefter skal ændringen foretages inden den 1. august 2024. Vi kan derfor behandle de nævnte indkomstår efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 2. pkt.

Se mere om ordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 i Den juridisk vejledning afsnit A.A.8.2.1.1 Ordinære frister for varsling og ansættelse på Skatteforvaltningens initiativ.

Ekstraordinære fristregler
For indkomståret 2019 kan vi ændre din skatteansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Hvis du eller nogen på dine vegne forsætligt eller groft uagtsomt har været årsag til, at din skatteansættelse har været opgjort forkert, er forholdet ikke omfattet af den ordinære frist. Det står i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Vi mener ud fra en samlet bedømmelse af forholdet, at det er minimum groft uagtsomt, at du ikke har oplyst om din gevinst ved salg af aktier og modtagelse af udbytter, da der påhviler dig en pligt til at undersøge skattereglerne og selvangive korrekt, når du investerer i skattepligtige aktier. Dette følger af landsskatterettens kendelse SKM2018.448.LSR.
Idet du ikke har opfyldt denne pligt, har det betydet, at din skatteansættelse har været opgjort på et forkert grundlag. Vi kan derfor ændre din skatteansættelse med gevinst ved salg af aktier og modtagelse af udbytter uden for den ordinære frist.

Vi bemærker, at selv om, at der ikke rejses eller gennemføres en straffesag, kan din skatteansættelse ændres med henvisning til SKM2006.153.HR, SKM2006.190.HR, SKM2011.211.HR, SKM2013.910.BR og SKM2023.32.BR.

Se om skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 i Den juridiske vejledning A.A.8.2.2.1.2.5 Forsæt eller grov uagtsomhed og om reglerne for den ordinære frist i Den juridiske vejledning A.A.8.2.1.1. Ordinære frister for varsling og ansættelse på Skatteforvaltningens initiativ. Fristen for at varsle ændringer i din skatteansættelse løber i 6 måneder efter kundskabstidspunktets indtræden. Dette står i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. Vi fik kendskab til forholdet i forbindelse med gennemgangen af din skat for 2019 og 2020. Vi kom dog først i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at foretage en korrekt ansættelse, da vi den 24. april 2023 modtog svar på vores henvendelse til skattemyndighederne i Luxembourg. Dette er derfor at regne som kundskabstidspunktet. Det følger af Højesterets dom U2018.3603.H.
Fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 er derfor overholdt med vores forslag, der er sendt inden 6 måneder fra kundskabstidspunktet og denne afgørelse, der er sendt inden 3 måneder efter forslaget. Se Den juridiske vejledning A.A.8.2.2.1.4 Reaktionsfristen og A.A.8.2.2.1.5 Ansættelsesfristen.

Udtalelse fra Skattestyrelsen

Skattestyrelsen har ikke udtalt sig yderligere om sagen i forbindelse med klagen.

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at forhøjelsen af skatteansættelsen nedsættes til 0 kr.

Til støtte for påstanden er bl.a. anført, at aktierne er ejet af en fond, der er oprettet af klageren, og placeret i Luxemborg. Klageren har i klagen forklaret, at han tidligere forgæves har forsøgt at ændre navnet på kontoindhaveren på kontiene i [finans1] og [finans2], så det i stedet ville fremgå, at [fond1] var kontoindehaver.

Endvidere har klageren anført, at fonden ikke er beliggende i Danmark, at den kun i begrænset omfang investerer i Danmark, og de begunstigede i fonden ikke bor i Danmark men i Sverige.

Landsskatterettens afgørelse

Sagen handler om, hvorvidt klagerens formue i udlandet er tilstrækkeligt udskilt til en familiefond eller om kapitalgevinster og udbytter fra aktier skal beskattes hos klageren.

Retsgrundlaget

Statsskattelovens § 4 har følgende ordlyd:

"Som skattepligtig Indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte Undtagelser og Begrænsninger den skattepligtiges samlede Aarsindtægter, hvad enten de hidrører her fra Landet eller ikke, bestaaende i Penge eller Formuegoder af Pengeværdi, saaledes f.Eks.:

(...)"

Af lovbekendtgørelse nr. 1148 af 29 august 2016 fremgår, at aktieavancebeskatningslovens § 12, § 23, stk. 1, § 24, stk. 1 og § 26, stk. 1, 2 og 6, har i indkomstårene 2020 og 2021 haft følgende ordlyd:

§ 12. Gevinst ved afståelse af aktier medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

(...)

§ 23. Gevinst og tab på aktier, der skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medregnes i det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres (realisationsprincippet).

(...)

§ 24. Gevinst og tab opgøres efter gennemsnitsmetoden, jf. § 26, jf. dog stk. 2.

(...)

§ 26. Gevinst og tab ved afståelse af aktier opgøres efter reglerne i stk. 2-7, jf. dog § 23, stk. 2, 4, 5, 7 og 8, om lagerprincippet.

Stk. 2. Gevinst og tab opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen for de pågældende aktier. Ved anskaffelsessummen forstås den samlede anskaffelsessum for den beholdning af aktier, som den skattepligtige har i det pågældende selskab, uanset om de har forskellige rettigheder. Anskaffelsessummen for andele i et medarbejderinvesteringsselskab, hvor indbetalingen har været omfattet af ligningslovens § 7 N, sættes til nul. Afstår et selskab aktier til en kurs under handelsværdien, og kan selskabet fradrage forskellen mellem aktiernes handelsværdi og afståelsessummen efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, skal aktierne ved opgørelsen efter 1. pkt. anses for afstået til aktiernes handelsværdi på afståelsestidspunktet.

(...)

Stk. 6. Afstår en skattepligtig en del af sine aktier i et selskab m.v., fordeles anskaffelsessummen for hele aktiebeholdningen i det pågældende selskab m.v. forholdsmæssigt imellem de afståede aktier og de aktier, som den skattepligtige beholder. Dette gælder også i tilfælde, hvor afståelsen ikke udløser beskatning. Hvis aktierne har en pålydende værdi, foretages fordelingen på grundlag af denne værdi. Den pålydende værdi af konvertible obligationer opgøres som den pålydende værdi af den aktie, obligationen kan konverteres til. Den del af den samlede anskaffelsessum, der ved fordelingen henføres til de afståede aktier, lægges til grund ved opgørelsen af gevinst eller tab ved afståelsen. Resten af den samlede anskaffelsessum betragtes som anskaffelsessum for de i behold værende aktier og skal ved senere afståelser af en del af aktierne fordeles efter foranstående regler.

(...)

Ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1, har følgende ordlyd:

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, jf. dog stk. 4.

Stk. 2. Til udbytte henregnes:

1) Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, jf. dog stk. 3, og afståelsessummer omfattet af § 16 B, stk. 1.

(...)

Skattekontrollovens § 2 har følgende ordlyd:

Enhver, der er skattepligtig her til landet, jf. dog §§ 3 og 4, skal årligt oplyse told- og skatteforvaltningen om sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ, og give oplysninger om sin ejendom, jf. dog stk. 2. Dette gælder, selv om den pågældende ikke er registreret med adresse eller har hjemsted her i landet.

Stk. 2. Den skattepligtige skal ikke give oplysninger til told- og skatteforvaltningen efter stk. 1, hvis oplysningerne er eller burde være indberettet efter skatteindberetningsloven af tredjemand, som er uafhængig af den skattepligtige, og oplysningerne skal anvendes i årsopgørelsen, jf. § 8, eller låses i oplysningsskemaet, jf. § 15.

Stk. 3. Den skattepligtige skal ud over oplysningerne i stk. 1 oplyse om arten og værdien af formue, der omfattes af skatteindberetningslovens §§ 9-14 og 17-19, men som er i udlandet, og om ejendomsværdien af fast ejendom beliggende i udlandet.

Stk. 4. Den skattepligtige skal ud over oplysningerne i stk. 1 oplyse om underskud og tab, som den skattepligtige kun kan modregne i skattepligtig indkomst fra kilder af samme art, som underskuddet eller tabet vedrører. Oplyser den skattepligtige ikke om et kildeartsbegrænset tab, fortaber den skattepligtige retten til at fremføre tabet. Det gælder dog ikke, hvis der kan ske genoptagelse af ansættelsen efter skatteforvaltningslovens §§ 26 eller 27.

Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, har følgende ordlyd:

"Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. (...)"

Af bekendtgørelse nr. 1305 af 14. november 2018 om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold §§ 1 og 2 fremgår:

§ 1. Uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., skal Skatteforvaltningen afsende varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat for fysiske personer senest den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb. Dog gælder fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., i følgende tilfælde:

1) Når den skattepligtige ikke har enkle økonomiske forhold, jf. § 2.

(...)

Stk. 2. Når fristen i stk. 1, 1. pkt., gælder, skal den varslede ansættelse foretages senest den 1. oktober i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb. Hvis det har betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen forlænges, skal Skatteforvaltningen dog imødekomme en anmodning om en rimelig fristforlængelse.

(...)

§ 2. En skattepligtig anses ikke for at have enkle økonomiske forhold, hvis den skattepligtige

1) ikke modtager en årsopgørelse i stedet for et oplysningsskema efter § 1, stk. 1, i bekendtgørelse om fysiske personers modtagelse af en årsopgørelse i stedet for et oplysningsskema,

2) er omfattet af § 2, stk. 1 eller 3, eller § 3 i bekendtgørelsen om fysiske personers modtagelse af en årsopgørelse i stedet for et oplysningsskema,

3) har status som hovedaktionær efter aktieavancebeskatningsloven,

4) har aktiver eller passiver af betydning for skatteansættelsen i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, eller

5) har valgt at blive beskattet efter grænsegængerreglerne i kildeskattelovens afsnit I A.

Stk. 2. Hvis den skattepligtige er omfattet af nr. 1-5, er ingen del af ansættelsen omfattet af den korte ligningsfrist.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, har følgende ordlyd:

"Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:

(...)

5) Den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

(...)

Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2, har følgende ordlyd:

"Stk. 2. En ansættelse kan kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. En ansættelse, der er varslet af told- og skatte forvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. (...)"

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Efter statsskattelovens § 4 beskattes personer efter et globalindkomstprincip, hvorefter personer, der er fuldt skattepligtige til Danmark, beskattes af alle indtægter, uanset om indtægterne har kilde i Danmark eller i udlandet.

Det følger af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, at personer, der har bopæl i Danmark, har fuld skattepligtigt til Danmark.

Da klageren har bopæl i Danmark, er han derfor som udgangspunkt skattepligtig af alle indtægter, som han har erhvervet, uanset om de erhverves fra Danmark eller ej.

I tilfælde, hvor aktier, obligationer m.v. er effektivt og uigenkaldeligt udskilt fra klagerens formue til en fond el.lign., vil indtægterne fra aktierne, obligationerne m.v. ikke kunne beskattes hos klageren, men hos fonden efter de regler, der gælder herfor.

Klageren har fremført, at indtægterne, som Skattestyrelsen har forhøjet klagerens ansættelse med i indkomstårene 2019 og 2020, er erhvervet af [fond1].

Der er hverken overfor Skattestyrelsen eller Skatteankestyrelsen fremlagt dokumentation for, at der er oprettet en fond i Luxembourg, eller at aktierne skulle være erhvervet igennem en sådan fond. Af fremlagte kontoudskrifter fremgår klageren selv som ejer af aktierne.

Klageren har fremført, at han har forsøgt at få navnet på kontoindehaveren ændret til [fond1]. I mangel af øvrige oplysninger, der kan dokumentere, at der er stiftet en fond, hvis formue er effektivt og uigenkaldeligt udskilt fra klagerens formue, ville en ændring af navnet på kontoindehaveren i [finans2] og [finans1] ikke have været tilstrækkeligt til at godtgøre, at det ikke er klageren, der har ejet aktierne i de to udenlandske konti i 2019 og 2020.

Landsskatteretten finder herefter, at afkastet fra aktierne skal anses for erhvervet af klageren og skal beskattes i Danmark i overensstemmelse med globalindkomstprincippet, jf. statsskattelovens § 4 og kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Den korte ansættelsesfrist for personer med simple økonomiske forhold finder ikke anvendelse, da klageren har aktiver af betydning for ansættelsen i udlandet, jf. bekendtgørelse nr. 1305 af 14. november 2018 § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 4.

Skattestyrelsens forslag til afgørelse blev sendt den 13. september 2023. Afgørelsen er blevet truffet den 16. oktober 2023. Fristen for at fremsende agterskrivelse udløb henholdsvis den 1. maj 2023 og den 1. maj 2024 for indkomstårene 2019 og 2020, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. Genoptagelsen af indkomståret 2020 er derfor sket inden for den ordinære genoptagelsesfrist. Indkomståret 2019 kan kun genoptages, hvis betingelserne for at anvende en af genoptagelsesmulighederne i skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt.

Af de forskellige adgange til at foretage ekstraordinær genoptagelse er der kun anledning til at vurdere, om betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 finder anvendelse.

Genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, afhænger af, om det kan tilregnes klageren eller nogen, der har handlet på hans vegne, som mindst groft uagtsomt, at der ikke er blevet foretaget en korrekt skatteansættelse i indkomstårene 2019-2020.

Vurderingen af, om Skatteforvaltningens ufuldstændige ansættelse kan tilregnes klageren som mindst groft uagtsom, skal foretages ud fra en samlet vurdering af sagens konkrete omstændigheder, herunder klagerens subjektive forhold.

Da klageren ikke har oplyst Skattestyrelsen om kapitalgevinster på aktier eller udbytter i 2019 og 2020, er oplysningspligten i skattekontrolloven § 2, stk. 1 ikke opfyldt. Efter en samlet vurdering finder Landsskatteretten, at den manglende oplysning kan tilregnes klageren som groft uagtsomt. Der er i denne vurdering lagt særlig vægt på, at der ikke ses at foreligge omstændigheder, der kan have givet klageren en forventning om, at der var etableret en fond i Luxembourg, og at klagerens rådighed over aktierne ikke kan have givet klageren grund til at antage, at aktierne var effektivt og uigenkaldeligt udskilt fra klagerens formue.

Landsskatteretten stadfæster på denne baggrund Skattestyrelsens afgørelse.