Kendelse af 28-11-2024 - indlagt i TaxCons database den 07-01-2025

Journalnr. 24-0002517

Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 87.800 kr. for perioden fra den 1. april 2022 til den 31. marts 2023. Forhøjelsen skyldes, at Skattestyrelsen har nægtet virksomheden fradrag for købsmoms af udgifter til underleverandører.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] (Ophørt), CVR-nr. [...1], herefter benævnt virksomheden, blev startet den 5. april 2022 af [person1], herefter benævnt indehaveren. Virksomheden var registreret under branchekoden 811000 "Kombinerede serviceydelser", og aktiviteten var transport. Virksomheden ophørte den 28. februar 2023.

Virksomheden har ikke været registreret med ansatte i kontrolperioden. Ifølge Skattestyrelsens oplysninger blev virksomheden momsregistreret den 5. april 2022 og afmeldt den 28. marts 2023. Virksomheden har ikke været registreret for A-skat.

Virksomheden har angivet købs- og salgsmoms for den påklagede periode:

	Salgsmoms	Købsmoms	Momstilsvar
2. kvartal 2022	29.175 kr.	15.503 kr.	13.672 kr.
3. kvartal 2022	35.475 kr.	33.290 kr.	2.185 kr.
4. kvartal 2022	36.704 kr.	50.485 kr.	-13.781 kr.
I alt 2022	101.354 kr.	99.278 kr.	2.076 kr.
1. kvartal 2023	21.234 kr.	19.540 kr.	1.694 kr.
I alt 2023	21.234 kr.	19.540 kr.	1.694 kr.
I alt for perioden	122.588 kr.	118.818 kr.	3.770 kr.

Skattestyrelsen indledte kontrol af virksomheden den 10. februar 2023 som følge af virksomhedens negative momsangivelse for 4. kvartal 2022. I forbindelse med kontrollen indkaldte Skattestyrelsen specifikt materiale i forhold til virksomhedens anvendte underleverandører for kontrolperioden. Til brug for kontrollen har Skattestyrelsen indhentet bankkontoudskrift fra virksomhedens konto i [finans1] med kontonr. [...09].

Virksomheden har fremsendt bogføringsmateriale, resultatopgørelse og saldobalance for perioden fra den 1. januar til den 31. december 2022.

Af virksomhedens resultatopgørelse for perioden den 1. januar til den 31. december 2022 fremgår, at virksomheden har omsat for 405.414,14 kr. ekskl. moms og har haft udgifter til fremmed arbejde på 316.659,89 kr. ekskl. moms.

På baggrund af Skattestyrelsens kontrol af virksomhedens underleverandører er virksomheden blevet nægtet fradrag for købsmoms på samlet 87.800 kr. for udgifter til følgende underleverandører:

[virksomhed2]

[virksomhed3]

[virksomhed4]

Følgende forhold har gjort sig gældende for underleverandørerne:

[virksomhed2] (ophørt), CVR-nr. [...2], herefter benævnt [virksomhed2], blev startet den 29. marts 2022 af [person2]. [virksomhed2] var registreret under branchekoden 532000 "Andre post- og kurertjenester" og bibranchen 811000 "Kombinerede serviceydelser". [virksomhed2] ophørte den 23. november 2022.

[virksomhed2] har ikke været registreret med ansatte i den påklagede periode.

Skattestyrelsen har samlet nægtet virksomheden fradrag for købsmoms af følgende udgifter:

Fakturadato	Fakturanr.	Beløb ekskl. moms	Moms	Beløb inkl. moms
16-12-2022	59	48.000,00 kr.	12.000,00 kr.	60.000,00 kr.
21-02-2023	102	52.000,00 kr.	13.000,00 kr.	65.000,00 kr.
I alt		100.000,00 kr.	25.000,00 kr.	125.000,00 kr.

På fakturaerne er angivet beskrivelserne "Udførte opgaver i november måned" og "Kørsel januar", som er opgjort med "1" under antal. På fakturaerne fremgår, at betaling skal ske til en udenlandsk konto. Der er ikke fremlagt underliggende bilag til fakturaerne.

Som dokumentation for samhandlen har virksomheden fremlagt kopi af en samarbejdsaftale med [virksomhed2]. Aftalen er indgået den 1. november 2022. Ifølge aftalens pkt. C er aftalen baseret på Nordisk Speditørforbunds Almindelige Bestemmelser (NSAB 2015).

Aftalen vedrører transport og lagerføring og har ifølge pkt. A til formål at skabe et langsigtet samarbejde inden for transport-, spedition- og logistikområdet. Aftalen indeholder ikke priser på de opgaver, der skal udføres, eller en beskrivelse af hvilke ydelser [virksomhed2] skal levere.

Af aftalens indledning fremgår, at hvis underleverandøren er skyld i fejl, mangler, skader m.v., dækkes tab af underleverandøren. Under aftalens pkt. 7.1. "Beskadigelser" fremgår, at eventuelle skader behandles forsikringsmæssigt hos underleverandøren eller hos underleverandørens ansvarsforsikringsselskab.

Momsbeløbet på fakturanr. 59 er bogført på bogføringskonto 1851 "Indgående afgift". Af virksomhedens bankudskrift fremgår, at der er sket betalinger i euro den 16. december 2022 vedrørende fakturanr. 59 og den 21. februar 2023 vedrørende fakturanr. 102.

Ifølge Skattestyrelsens oplysninger var [virksomhed2] momsregistreret frem til den 24. november 2022, men har ikke indberettet salgsmoms. Derudover følger det af Skattestyrelsens oplysninger, at [virksomhed2] ikke har indberettet A-skat, og at indehaveren af [virksomhed2] ifølge CPR-registeret er rejst ud af landet den 27. april 2023.

[virksomhed3] , CVR-nr. [...3], herefter benævnt [virksomhed3], blev startet den 17. januar 2022 af [person3] NAVN . [virksomhed3] er registreret under branchekoden 431200 "Forberedende byggepladsarbejder" og var i den påklagede periode registreret under branchekoden 433200 "Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed".

[virksomhed3] har ikke været registreret med ansatte i den påklagede periode.

Skattestyrelsen har samlet nægtet virksomheden fradrag for købsmoms af følgende udgifter:

Fakturadato	Fakturanr.	Beløb ekskl. moms	Moms	Beløb inkl. moms
16-05-2022	56	40.000,00 kr.	10.000,00 kr.	50.000,00 kr.
18-08-2022	163	36.000,00 kr.	9.000,00 kr.	45.000,00 kr.
14-09-2022	178	48.000,00 kr.	12.000,00 kr.	60.000,00 kr.
20-10-2022	208	40.000,00 kr.	10.000,00 kr.	50.000,00 kr.
21-11-2022	230	56.000,00 kr.	14.000,00 kr.	70.000,00 kr.
I alt		220.000,00 kr.	55.000,00 kr.	275.000,00 kr.

På fakturaerne er angivet beskrivelserne "Mandskabs lejning april maj", "Kørsel", "Periode: August. Kørsel og diverse opgaver", "Kørsel for september måned" og "Kørsel for oktober måned". På fakturaerne er angivet "1" under antal. På fakturaerne fremgår, at betaling skal ske til en udenlandsk konto.

Som dokumentation for samhandlen har virksomheden fremlagt kopi af en samarbejdsaftale med [virksomhed3]. Aftalen er indgået den 1. maj 2022. Ifølge aftalens pkt. C er aftalen baseret på Nordisk Speditørforbunds Almindelige Bestemmelser (NSAB 2015). Aftalen er identisk med den aftale, der er indgået mellem virksomheden og [virksomhed2].

Virksomheden har oplyst, at der var aftalt en fast pris på 1.500 kr. pr. rute.

Fakturaernes momsbeløb er bogført på bogføringskonto 1851 "Indgående afgift". Betaling af fakturanr. 56, 163 og 208 kan afstemmes med virksomhedens bankkontoudtog. Betaling af fakturanr. 178 og 230 fremgår ikke af bankkontoudtoget.

Ifølge Skattestyrelsens oplysninger var [virksomhed3] momsregistreret frem til den 17. november 2022, men [virksomhed3] har ikke indberettet salgsmoms. Derudover følger det af Skattestyrelsens oplysninger, at [virksomhed3] ikke er registreret for A-skat, og at indehaveren af [virksomhed3] ifølge CPR-registeret er rejst ud af landet den 1. september 2022.

[virksomhed4] (ophørt), CVR-nr. [...4], herefter benævnt [virksomhed4], blev startet den 16. juni 2021 af [person4]. [virksomhed4] var registreret under branchekoden 812290 "Anden rengøring af bygninger og rengøring af erhvervslokaler" og bibrancherne 683120 "Boliganvisning, ferieboligudlejning m.v." og 782000 "Vikarbureauer". [virksomhed4] ophørte den 2. november 2022.

Ifølge udskrift fra CVR har [virksomhed4] i den påklagede periode været registreret med 1-8 ansatte fordelt på 0.28-5 årsværk.

Skattestyrelsen har samlet nægtet virksomheden fradrag for købsmoms af følgende udgifter:

Fakturadato	Fakturanr.	Beløb ekskl. moms	Moms	Beløb inkl. moms
30-05-2022	37	8.000,00 kr.	2.000,00 kr.	10.000,00 kr.
30-07-2022	49	8.000,00 kr.	2.000,00 kr.	10.000,00 kr.
30-08-2022	54	15.200,00 kr.	3.800,00 kr.	19.000,00 kr.
I alt		31.200,00 kr.	7.800,00 kr.	39.000,00 kr.

Det fremgår af fakturaerne, at der er faktureret for kørsel vedrørende henholdsvis 8 dage x 2.000 i relation til maj måned, 4 dage x 2.000 i relation til juli måned og 8 dage x 1.900 i relation til august måned.

Virksomheden har oplyst, at fakturaerne er betalt kontant, og at der ikke foreligger dokumentation for betalingen af fakturaerne. På fakturaerne fremgår, at betalingen skal ske kontant på grund af problemer med banken.

Fakturaernes momsbeløb er bogført på bogføringskonto 1851 "Indgående afgift".

Af Skattestyrelsens oplysninger fremgår, at [virksomhed4] er blevet afmeldt fra momsregistrering den 3. november 2022, og at [virksomhed4] har ikke indberettet salgsmoms.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har nægtet virksomheden fradrag for købsmoms af udgifter til underleverandører på 87.800 kr. for perioden fra den 1. april 2022 til den 31. marts 2023.

Skattestyrelsen har som begrundelse anført følgende (uddrag):

"...

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Købsmoms

...

Underleverandører

Vi har gennemgået virksomhedens anvendelse af 3 underleverandører i kontrolperioden.

[virksomhed4] cvr nr. [...4] [virksomhed3] cvr nr. [...3] [virksomhed2] cvr nr.[...2]

Efter Skattestyrelsens opfattelse, kan der rejses berettiget tvivl om realiteten i fakturaerne fra disse underleverandører i forhold til, om der er sket levering af de fakturerede ydelser fra de pågældende.

Skattestyrelsen finder på baggrund af de fremlagte fakturaer, at der ikke kan anses at være sket en levering mod vederlag fra en afgiftspligtig person.

Fakturaerne fra de pågældende har mangler i forhold til fakturakravene i momsbekendtgørelsens § 57, idet de ikke er specificerede.

Fakturaerne indeholder ikke en tilstrækkelig angivelse af omfanget og arten af de leverede ydelser som de skal efter momsbekendtgørelsens § 57. Det mangler beskrivelse af arbejdsopgaver, hvor og hvornår arbejdet er udført, hvilket adresser hvortil der er udført transport.

Det fremgår ingen datoer og tidspunkter, hvornår leverancerne er udført.

Teksten på fakturaerne fremgår i afsnittet (faktiske oplysninger)

Ingen af underleverandørerne har indberettet købsmoms som kunne indikere, at der er afholdt fradragsberettige driftsomkostninger som vedrører aktiviteter vedrørende momspligtig virksomhed med levering af transportydelser og udlejning af mandskab.

Ingen af underleverandørerne ses at have haft adgang til køretøjer til varetransport

[virksomhed3] er ikke registeret for A-skat og [virksomhed2] har ikke indberettet A-skat

Alle underleverandørerne har ikke indberettet moms i den relevante periode.

Det fremgår af fakturaerne vedrørende [virksomhed2] og [virksomhed3], at der skal ske betaling til udlandet.

Det at der er sket betaling udgør ikke i sig selv dokumentation for at leveringer af ydelser har fundet sted.

Vedrørende [virksomhed4] har [virksomhed1] oplyst, at ydelserne er betalt kontant, og at de ikke kan få fat i virksomheden.

Hertil skal Skattestyrelsen bemærke at momslovens § 46, stk. 12 siger at modtager af en ydelse hæfter solidarisk for salgsmomsen, såfremt betaling ikke sker via pengeinstitut, og betalingsmodtager har unddraget afgiften. Skattestyrelsen har ikke i denne sag opkrævet salgsmomsen hos [virksomhed1], fordi det ikke er dokumenteret at der er leveret ydelser fra [virksomhed4] til [virksomhed1].

De kopier af aftaler som Skattestyrelsen har modtaget som vedrører aftaler mellem [virksomhed1] og [virksomhed2] og [virksomhed1] og [virksomhed3] er for upræcise, og indeholder ikke aftaler om pris og omfang, samt hvilke konkrete ydelser der skal leveres.

Skattestyrelsen har ikke kunne få kontakt til underleverandørerne, og [virksomhed1] har selv under kontrollen oplyst at det ikke er muligt at få fat i underleverandøren ([virksomhed4])

Skattestyrelsen har derfor ikke kunne få underleverandørerne til at bekræfte at de har udstedt fakturaerne, og Skattestyrelsen har ikke modtaget dokumentation i form af arbejdssedler, og specifikation af fakturaerne.

Virksomheden har således ikke løftet den skærpede bevisbyrde for fakturaernes realitet i henhold til SKM2009.325.ØLR., hvor det blev fastslået at hvis der kan rejses tvivl om fakturaernes realitet, påhviler der køber af ydelserne en skærpet bevisbyrde for, at der er købt betalt og leveret, som anført på fakturaerne.

I SKM2019.332.ØLR og SKM2017.461.ØLR fandt Øster landsret i begge domme, at sagsøgerne ikke havde løftet bevisbyrden for, at det havde fundet levering sted. Fakturaerne i de pågældende sager opfyldte ikke momsbekendtgørelsens fakturakrav, idet der i fakturaerne bl.a ikke var foretaget en tilstrækkelig præcis angivelse af ydelsernes art og omfang samt tidspunkt og sted for levering, lige som der ikke var fremlagt arbejdssedler, opgørelser eller andet bevis for, at de hævdede ydelser er leveret. Samme forhold forelå i den nyere byretsdom SKM2021.395:BR, hvor de i sagen fremlagte samarbejdsaftaler blev fundet for upræcise til at løfte bevisbyrden. Byretten udtalte, at det forhold, at der var sket pengeoverførsler fra sagsøgerens konto, ikke i sig selv dokumenterede, at der var sket levering af momsbelagte ydelser fra de angivne underleverandører

I de forenede sager C-459/17 SGI og C-460/17 Valeriane SNC har EU-domstolen udtalt, at fradragsretten således er knyttet til den faktiske gennemførelse af leveringen, jf. dommens præmis 35 og 36.

EU-domstolen udtalte videre, at det påhviler den, der anmoder om momsfradrag, at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt, og at det følger heraf, at retten til momsfradrag er betinget af, at de hertil knyttede transaktioner faktisk er blevet gennemført, jf. dommens præmis 39 og 40.. EU-domstolens udtalte endvidere, at sjette direktivs artikel 17(nu momsdirektivets artikel 167) skal fortolkes således, at det med henblik på at nægte en afgiftspligtig person, der modtager en faktura, retten til at fradrage den på fakturaen angivne moms er tilstrækkeligt, at myndighederne godtgør, at de transaktioner, som denne faktura vedrører, ikke faktisk er blevet gennemført

Skattestyrelsen kan derfor ikke godkende de fremlagte fakturaer fra 3 underleverandører som dokumentation for at der er leveret ydelser til [virksomhed1], idet det ikke er dokumenteret at de købte ydelser faktisk er gennemført, og direkte vedrører virksomhedens momspligtige leverancer.

Skattestyrelsen kan derfor ikke godkende fradrag for købsmoms af de fremlagte købsfakturaer fra 3 underleverandører jf. momslovens § 37.

Opsummering af begrundelse for ikke at godkende fradragsret for fakturaer fra underleverandører

• Fakturaerne er ikke specificerede efter momsbekendtgørelsens § 57. • [virksomhed1] har ikke dokumenteret at de købte ydelser er gennemført • Faktura nr.59 fra [virksomhed2] er dateret den 23. december 2022, [virksomhed2] er afmeldt fra momsregistrering den 24. november 2022 • Skattestyrelsen har ikke kunne få kontakt til underleverandørerne • De modtagne aftaler mellem [virksomhed1] og [virksomhed2] og [virksomhed3] er mangelfulde. • Aftalerne indeholder ikke pris og konkret beskrivelse af leverancerne • Der er ikke modtaget timesedler/arbejdssedler • Underleverandørerne ses ikke at have adgang til varemotorkøretøjer • Underleverandørerne har ikke indberettet salgsmoms • Underleverandørerne ses ikke at have haft driftsomkostninger, idet der ikke er indberettet købsmoms • Faktura 37,49 og 54 fra [virksomhed4] har [virksomhed1] oplyst er betalt kontant.

..."

Klagerens opfattelse

Virksomhedens repræsentant har fremsat påstand om, at virksomhedens momstilsvar skal nedsættes med 87.800 kr. for perioden fra den 1. april 2022 til den 31. marts 2023. Subsidiært har repræsentanten fremsat påstand om, at momstilsvaret for perioden fra den 1. april 2022 til den 31. marts 2023 skal hjemvises til fornyet behandling.

Til støtte for påstandene har repræsentanten anført følgende (uddrag):

"...

3 Anbringender

Det gøres gældende, at [virksomhed1] skal have godkendt de foretagne købsmomsfradrag.

Skattestyrelsen har afskåret [virksomhed1]s købsmomsfradrag, selvom der er fremlagt fakturaer for de foretagne køb, jf. Bilag 2.

Det gøres gældende, at [virksomhed1] ikke kan gøres ansvarlig for sine underleverandørers skatte- og momsforhold. Det gøres gældende, at [virksomhed1] ikke ville kunne have erhvervet sin omsætning uden de afholdte udgifter til underleverandørerne.

Såfremt det måtte findes, at [virksomhed1] ikke har krav på købsmomsfradrag, gøres det under alle omstændigheder gældende, at [virksomhed1] skal have et skattemæssigt fradrag for udgifterne til moms, da det er ubestridt, at udgifterne vedrører erhvervsmæssig virksomhed.

..."

Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling

Skattestyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling:

"...

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, der indstiller stadfæstelse af Skattestyrelsen afgørelse af 26. oktober 2023.

Skattestyrelsen er med de grunde, der fremgår af Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse enig i, at klager fortsat ikke har løftet bevisbyrden for, at underleverandørerne har leveret momspligtige ydelser til klager, der berettiget til fradrag efter momslovens § 37, stk. 1.

Det er oplyst at klager har leveret transportydelser med levering af senge, hvortil der også er anvendt underleverandørerne

Klager har været momsregistreret med kvartalslige afregning for momsperioder omfattet af klagesagen.

Der er efter Skattestyrelsens opfattelse ikke kommet nye oplysninger i forbindelse med klagesagen, der giver anledning til en ændret vurdering af klagers momsfradragsret for underleverandører.

Skattestyrelsen finder fortsat klager ikke har løftet bevisbyrden for, at de pågældende underleverandører har leveret momspligtige og fradragsberettigede ydelser til klager, hvorfor der ikke er grundlag for at indrømme momsfradrag for de fremlagte fakturaer efter § 37.

Klager har fortsat ikke godtgjort, at de fremlagte fakturaer dækker over reelle leverancer af arbejdsydelser fra de pågældende underleverandører til brug for klagers momspligtige leverancer.

Det følger af § 37, stk. 1, jf. momssystemdirektivets artikel 168, at en momsregistreret virksomhed ved opgørelsen af sit momstilsvar kan fradrage den indgående afgift af virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens afgiftspligtige leverancer. Det er alene afgiften af varer og ydelser, der reelt er leveret til virksomheden, der er fradragsberettiget, jf. § 37, stk. 2, nr. 1.

Det er således en betingelse for fradragsretten, at der faktisk er gennemført levering af den pågældende ydelse, og det påhviler den, der anmoder om fradrag, at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt, herunder at en sådan levering faktisk har fundet sted, jf. f.eks. SKM2017.461.ØLR.

Det beror på en konkret vurdering, hvorvidt klager har fradrag for udgifterne til underleverandører. Det er imidlertid alene klager, som den der ønsker fradraget, der skal dokumentere retten hertil, herunder at der er sket levering af de fakturerede ydelser til klager. Som det følger af EU-domstolens praksis samt Højesterets dom SKM2019.231.HR, er det en betingelse for fradrag for køb efter § 37 af moms af leverancer, at leverancerne faktisk er blevet leveret.

Yderligere er den fradragsberettigede købsmoms betinget af, at virksomheden kan fremlægge dokumentation for fradraget i form af fakturaer, forenklede fakturaer og afregningsbilag for indenlandske køb, jf. momsbekendtgørelsens kapitel 12, samt § 81, tidl. § 82.

For at kunne udøve fradragsretten skal virksomheden altså kunne fremlægge forskriftsmæssige fakturaer til dokumentation for den indgående afgift, jf. momsbekendtgørelses § 57, stk. 1, tidl. § 58 og § § 81 (§ 82). En faktura skal bl.a. indeholde oplysninger om omfanget og arten af de leverede ydelser og om den dato, hvor levering af ydelser foretages eller afsluttes, jf. momsbekendtgørelsens § 57, stk. 1, nr. 5 og 6.

Hvis omstændighederne tyder på unormale forhold, herunder hvis fakturaerne er mangelfulde i forhold til fakturakravene i momsbekendtgørelsen, kan det skærpe virksomhedens bevisbyrde for, at der reelt er sket levering af de ydelser, som fakturaerne hævdes at dække over, jf. f.eks. SKM2009.325.ØLR og SKM2017.461.ØLR.

I nærværende sag foreligger der ud over mangelfulde fakturaer så usædvanlige omstændigheder, at klager er underlagt en skærpet bevisbyrde, jf. Skattestyrelsens beskrivelse af underleverandørerne i afgørelsen.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at klager ikke alene ved fremlæggelsen af fakturaer og evt. betalingsoplysninger, har løftet bevisbyrden for, at de omtalte underleverandører har leveret momspligtige ydelser til klager, der berettiger til et fradrag efter § 37. Der henvises til gennemgangen i den påklagede afgørelse.

Som redegjort for i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, indeholder fakturaerne ikke fyldestgørende oplysninger vedrørende arten og omfanget af de ydelser, som skulle være leveret. Yderligere har klager ikke fremlagt arbejdssedler eller timeopgørelser, der kan henføres til de pågældende fakturaer, som kan godtgøre, at der reelt er sket levering af momspligtige og fradragsberettigede ydelser til virksomheden af underleverandørerne.

Der foreligger heller ikke fyldestgørende samarbejdsaftaler, mails eller anden korrespondance med underleverandørerne, som omhandler prisfastsættelse, omfang og specifikation på de fakturerede opgaver, tilbud, indsigelser om eventuelle mangler ved arbejdet m.v., som underleverandøren ifølge fakturakopierne skulle have udført.

Der foreligger en omfangsrig retspraksis, hvor både Landsskatteretten og domstolene har tiltrådt Skattestyrelsens vurdering af, at der har foreligget unormale forhold, som medfører skærpede krav til klagers bevisbyrde for, at der har foreligget et underleverandørforhold, jf. f.eks. SKM2016.27.ØLR, SKM2017.117.ØLR, SKM2017.461.ØLR, SKM2017.210.BR og SKM2016.9.BR.

Den anførte retspraksis vedrører faktiske forhold, som svarer til de faktiske forhold, der gør sig gældende i den foreliggende sag. Skattestyrelsen har i alle dommene fået medhold i, at myndighedernes skønsmæssige afgørelser af momstilsvar har været berettigede, da skatteyderen ikke har kunnet løfte den skærpede bevisbyrde ved nødvendig dokumentation for, at der var realitet bag den angivne underleverandørs ydelser. Det blev således ikke fundet bevist, at de påståede underleverandørydelser var blevet leveret.

..."

Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse hertil

Klagerens repræsentant har fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse hertil:

"...

Vi har modtaget kopi af Skatteankestyrelsens indstilling i sagen samt Skattestyrelsens bemærkninger hertil.

[person1] er uenig i begge dele.

Det gøres således gældende, at det skal lægges til grund, at det er godtgjort, at de betalte ydelser er blevet leveret, hvorfor [person1] er berettiget til et momsfradrag, jf. momslovens § 37.

Der henses i den forbindelse til, at det ikke ville være fysisk muligt for [person1] alene at udføre alt transportarbejde, som virksomheden har fået betaling for, uden, at have hyret underleverandører til at hjælpe med transportopgaverne.

Virksomhedens omsætning, jf. vedhæftede kontoudtog, ville således ikke kunne være erhvervet, hvis ikke de betalte tjenesteydelser faktisk var blevet leveret.

Det bestrides derfor, at der er grundlag for at afskære virksomhedens købsmomsfradrag, jf. momslovens § 37.

Der henvises desuden til C-516/14 (Barlis), hvor det af præmis 42 fremgår, at der skal tages afgørende hensyn til momsens neutralitet, og at købsmomsfradrag ikke kan afskæres alene som følge af formelle krav. Det afgørende er, at de materielle krav for købsmomsfradrag er opfyldt.

I denne sag kan det på baggrund af det ovenfor anførte netop lægges til grund, at de materielle krav for købsmomsfradrag er opfyldt, idet [person1]s virksomheds omsætning ikke kunne være blevet indtjent af [person1] selv uden tilkøb af underleverandører.

Som anført i klagen bestod virksomhedens aktiviteter i levering for [virksomhed5]. Det kan lægges til grund, at [virksomhed5] kun betaler for faktisk udførte transportydelser.

..."

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen har nægtet virksomheden fradrag for købsmoms for virksomhedens udgifter afholdt til underleverandører på i alt 87.800 kr. for perioden fra den 1. april 2022 til den 31. marts 2023. Nægtelsen skyldes, at Skattestyrelsen har anset virksomhedens fakturaer fra underleverandørerne for ikke at være reelle.

Retsgrundlaget

Af momslovens § 37 fremgår følgende (uddrag):

"Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er

1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,

..."

Bestemmelsen i momslovens § 37 implementerer 6. direktivs artikel 17, nu momssystemdirektivets artikel 167 til 168 og artikel 178 til 179.

Af dagældende § 81 i momsbekendtgørelse nr. 2246 af 30. november 2021 fremgår følgende:

"Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer."

Momsbekendtgørelsens kapitel 12 indeholder en række fakturakrav. I bekendtgørelsens dagældende § 57, stk. 1, er fastsat de nærmere krav til fakturaens indhold:

"Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68 i denne bekendtgørelse, indeholde:

1) Udstedelsesdato (fakturadato).

2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.

3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.

4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.

5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.

6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.

7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.

8) Gældende afgiftssats.

9) Det afgiftsbeløb, der skal betales."

EF-domstolen har i sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH) udtalt, jf. præmis 34, at fradraget som omhandlet i 6. direktivs artikel 17, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 168), skal ske for den afgiftsperiode, hvori de to betingelser i 6. direktivs artikel 18, stk. 2, 1. afsnit (nu momssystemdirektivets artikel 179), begge er opfyldt. Det vil sige, at der skal være foretaget levering af goder eller tjenesteydelser, og at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura eller et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat kan anses for et tilsvarende dokument.

Ved anmodning om fradrag i henhold til momslovens § 37 påhviler det virksomheden at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt.

Såfremt fakturaerne ikke opfylder de forskriftsmæssige krav om angivelse af ydelsernes art og omfang, foreligger der unormale forhold, hvorefter virksomheden pålægges en skærpet bevisbyrde for, at der har foreligget et underleverandørforhold med heraf følgende fradragsret, jf. Østre Landsrets dom af 13. februar 2023, offentliggjort som SKM2023.213.ØLR.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Fakturaerne indeholder ikke de forskriftsmæssige oplysninger i momsbekendtgørelsens § 57, stk. 1, nr. 5 og 6, herunder konkrete oplysninger om omfanget og arten af de leverede ydelser, ligesom fakturaerne ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger om de udførte opgaver, og hvor og hvornår arbejdet er udført.

Der påhviler derfor virksomheden en skærpet bevisbyrde for, at der er foretaget momspligtige leverancer i henhold til de fremlagte fakturaer.

De fremlagte samarbejdsaftaler med [virksomhed2] og [virksomhed3] er identiske og regulerer ikke, hvilke konkrete ydelser, der skal leveres, prisen herpå eller omfanget heraf, hvorfor disse ikke kan anses for at være tilstrækkelige, jf. SKM2021.395.BR.

Virksomheden har ikke fremlagt øvrig dokumentation, som understøtter fakturaerne. Virksomheden har ikke bevaret kopi af timesedler eller lignende og har dermed ikke kunnet redegøre for grundlaget for samarbejdet med underleverandørerne. Der foreligger desuden ikke oplysninger om, hvem der har udført arbejdet, jf. SKM2020.484.BR.

Hverken [virksomhed2] eller [virksomhed3] har været registreret med ansatte. [virksomhed3] er ikke registreret for A-skat, og [virksomhed2] har ikke indberettet A-skat, jf. førnævnte SKM2021.395.BR. [virksomhed2] var momsregistreret frem til den 24. november 2022, men fakturaerne til virksomheden er udstedt efter denne dato, og ligeledes var [virksomhed3] momsregistreret frem til den 17. november 2022, men en enkelt faktura til virksomheden er udstedt efter denne dato. Derudover har ingen af underleverandørerne afregnet moms i den relevante periode, jf. SKM2024.101.BR, og både [virksomhed2] og [virksomhed4] er ophørt.

Ifølge Skattestyrelsens oplysninger er indehaverne af [virksomhed3] og [virksomhed2] udrejst af landet henholdsvis den 1. september 2022 og den 27. april 2023. Virksomhedens overførsler til [virksomhed2] og [virksomhed3] er sket til udenlandske bankkonti, og virksomhedens betalinger til [virksomhed4] er sket kontant uden dokumentation herfor.

Under disse omstændigheder finder retten, at virksomheden ikke har løftet den skærpede bevisbyrde for, at betingelserne for fradrag i henhold til momslovens § 37 er opfyldt. Virksomheden har således ikke dokumenteret, at der er foretaget momspligtige leverancer i henhold til de fremlagte fakturaer. Retten finder, at der samlet set er tale om så usædvanlige omstændigheder, at de indsendte fakturaer ikke kan anses for at være reelle.

Det forhold, at nogle af fakturaerne er betalt ved elektroniske pengeoverførsler, udgør ikke i sig selv dokumentation for, at leveringer af ydelser har fundet sted, hvorfor dette ikke kan føre til et andet resultat, jf. SKM2023.213.ØLR.

Landsskatteretten finder endelig, at der ikke er grundlag for at tage virksomhedens subsidiære påstand om hjemvisning til følge.

Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse.