Afgørelse af 15-05-2025 - indlagt i Skatteforlagets database den 24-06-2025

Journalnr. 23-0109459

Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 69.678 kr. for perioden 1. juli 2022 til 31. december 2022, idet Skattestyrelsen ikke har indrømmet fradrag for købsmoms vedrørende virksomhedens erhvervelse af et køretøj fra Tyskland.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

I/S I/S [virksomhed1] (herefter virksomheden) blev ifølge oplysninger i CVR stiftet den 1. august 2001 af [person1] (herefter indehaver1) og [person2] (herefter indehaver2), der hver især besidder en ejerandel på 50 %. Virksomheden har siden stiftelsen været registreret under branchekoden for udlejning af erhvervsejendomme. Virksomheden har været momsregistreret siden den 1. august 2001 og afregner moms halvårligt. Den 1. august 2021 har virksomheden fået en frivillig registrering for udlejning af lokaler.

Virksomheden har den 22. august 2022 købt en Audi A6 Avant 50 TDI Q (herefter køretøjet), af den tyske virksomhed [virksomhed2] GmbH & Co. (herefter sælger). Følgende fremgår af købsaftalen (uddrag):

"Barpreis: 44.480 €

MwSt-Ausweis möglich!

()

zum Preise von EUR 37.378,15

()

19 % USt. EUR 7.101,85

Gesamtbetrag EUR 44.480,00"

Sælger har indberettet til VIES-systemet, at virksomheden i august 2022 har foretaget varekøb og ydelseskøb for henholdsvis 278.230 kr. og 1.488 kr. Skattestyrelsens afgørelse vedrører alene varekøbet, som angår ovennævnte køretøj.

Køretøjets pris beløber sig til 331.399 kr. inkl. 19 % tysk moms (44.480 EUR x kurs 7,45), hvilket kan afstemmes med en postering på konto [22] den 25. august 2022 på 331.399,31 kr.

Virksomheden har fremlagt dokumentation for, at sælger har foretaget refusion af den opkrævede tyske moms på 19 %. Der er den 9. november 2022 bogført en postering med teksten "Moms retur Tyskland" på 52.689,05 kr.

Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens erhvervelsesmoms med 25 % af køretøjets købspris på 37.378 EUR (44.480 EUR - 7.101,85 EUR) omregnet til 278.710 kr. Skattestyrelsen har herefter opgjort erhvervelsesmomsen til 69.678 kr.

Virksomheden har i forbindelse med erhvervelsen af køretøjet ikke angivet købsmoms.

Virksomheden har under klagesagens behandling fremlagt salgsfakturanr. 2022-27. Det fremgår heraf, at virksomheden har solgt køretøjet til [finans1] A/S (herefter leasingselskabet) den 1. september 2022 for 350.418,75 kr. inkl. moms. Salgsmoms udgør 70.084 kr. (afrundet), som ifølge Skattestyrelsen er angivet og afregnet. Salgsfakturaen er ifølge virksomhedens kontospecifikation bogført den 9. september 2022.

Virksomheden har endvidere fremlagt e-mailkorrespondance mellem indehaver1 og leasingselskabet. Det fremgår heraf, at indehaver1 den 30. marts 2022 har sendt en tysk salgsannonce på en Audi A6 til leasingselskabet, og at indehaver1 den 1. april 2022 modtog et leasingtilbud. Af en intern mail i leasingselskabet den 22. august 2022 fremgår dog, at indehaver1, omtalt som kunden, har købt et tredje køretøj.

Der er ifølge oplysninger i motorregistreret den 6. september 2022 foretaget et registreringssyn af køretøjet, hvorefter køretøjet har været indregistreret på hvide plader til privat personkørsel. Det fremgår af synsrapporten, at køretøjets art er "M1-Personbil < = 3500 kg". Det fremgår ligeledes af motorregisteret, at køretøjets ejer er leasingselskabet, og bruger er indehaver1. Herudover er køretøjet indregistreret med anvendelsen "Privat personkørsel".

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 69.678 kr. for perioden 1. juli 2022 til 31. december 2022, idet virksomheden ikke har afregnet erhvervelsesmoms ved køb af en Audi A6 i Tyskland. Skattestyrelsen har endvidere truffet afgørelse om, at virksomheden ikke har adgang til fradrag for købsmoms vedrørende varekøbet, og at virksomhedens salgsmoms fastholdes.

Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført:

"1. Manglende angivelse af erhvervelsesmoms ved køb af varer i andre EU-lande

()

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed. Det fremgår af momslovens § 3, stk. 1.

Når danske virksomheder erhverver varer fra en momsregistreret virksomhed i et andet EU-land, skal der betales moms af denne erhvervelse. Det fremgår af momslovens § 11 stk. 1, nr. 1.

Stedet for erhvervelse af en vare fra et andet EU-land er her i landet, når varen befinder sig her efter afslutningen af forsendelsen eller transporten til erhververen. Det fremgår af momslovens § 22, stk. 1.

Det følger af momslovens §§ 31 og 33, at afgiftsgrundlaget ved en EU-erhvervelse er vederlaget for varen og momsen udgør 25 pct. heraf.

Betaling af moms af varer fra andre EU-lande påhviler den person, der foretager en momspligtig erhvervelse. Det fremgår af momslovens § 46, stk. 4. Det betyder, at en afgiftspligtig juridisk person, der modtager varer fra en leverandør i et andet EU-land, skal beregne og betale dansk moms af varerne.

Værdien uden moms af køb af varer i andre EU-lande skal angives til Skatteforvaltningen i momsangivelsens rubrik A-varer efter momsbekendtgørelsens § 77, stk. 1, nr. 1 og stk. 2.

I/S I/S [virksomhed1] har købt en bil (Audi A6) uden moms, hos en tysk momsregistreret virksomhed.

Udgangspunktet for handel mellem to momsregistrerede virksomheder, som er beliggende i hver sit EU land, er, at de kan handle med hinanden uden moms.

Det betyder, at sælger ikke skal opkræve moms, men at køber skal beregne moms af købet (erhvervelsesmoms), og momsen skal angives på købers momsangivelse.

Det fremgår af:

Det er på baggrund af overstående Skattestyrelsens opfattelse, at I/S I/S [virksomhed1] har foretaget en EU-erhvervelse og skal betale erhvervelsesmoms ved køb af en Audi A6 fra Tyskland.

Ved køb af varer fra andre EU-lande er afgiftsgrundlaget vederlaget for varen. Da momsen udgør 25 pct. af afgiftsgrundlaget, skal vederlaget for erhvervelsen pålægges 25 pct. i erhvervelsesmoms.

Der skal derfor beregnes erhvervelsesmoms af købsprisen.

Det fremgår af købsaftalen, at bilens købspris omregnet til danske kroner er 278.710 kr. (37.378 * 7,45). Momsen beregnes til 25 pct. af 278.710 kr., hvilket svarer til 69.678 kr.

Det betyder, at I/S I/S [virksomhed1] skal afregne 69.678 kr. i erhvervelsesmoms ved køb af en Audi A6 fra [virksomhed2] GmbH & Co. KG i Tyskland efter momslovens §§ 11, stk. 1, nr. 1 og 46, stk. 4.

Værdien uden moms af køb af varer i andre EU-lande angives til Skattestyrelsen i momsangivelsens rubrik A-varer efter momsbekendtgørelsens § 77, stk. 1, nr. 1 og stk. 2.

Det betyder, at I/S I/S [virksomhed1] også skal angive 278.710 kr. i rubrik A - varer for køb af en Audi A6.

2. Fradrag for erhvervelsesmoms ved køb af varer i andre EU-lande

()

2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Registreret virksomheder kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13. Det fremgår af momslovens § 37, stk. 1.

Af momslovens § 37, stk. 2, nr. 2, følger, at den fradragsberettigede afgift er den afgift, som efter momslovens § 11 påhviler varer, der er erhvervet fra et andet EU-land.

Ved anmodning om fradrag i henhold til momslovens § 37 påhviler det virksomheden at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt.

Virksomheder kan ikke fradrage afgift af indkøb m.v., som vedrører anskaffelse og drift af personmotorkøretøjer, der er indrettet til befordring af ikke mere end 9 personer (hvideplader). Det fremgår af momslovens § 42, stk. 1, nr. 6.

Virksomheder, der forhandler eller udlejer motorkøretøjer, eller som driver køreskole, kan uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 6, fradrage afgiften af indkøb m.v. til disse formål. Det fremgår af momslovens § 42, stk. 6.

Udgangspunktet for den beregnede erhvervelsesmoms efter punkt 1 er, at hvis betingelserne for fradrag for et tilsvarende køb i Danmark er opfyldt, kan erhvervelsesmomsen fratrækkes som almindelig dansk købsmoms, og beløbet bliver tillagt købsmomsen.

I forbindelse med indførsel af en Audi A6 til Danmark foretages der et registreringssyn af bilen.

Ved registreringssynet registreres bilen som en personbil, hvoraf anvendelse er privat personkørsel. Se bilag 1.

Da der i sagens natur er tale om køb af en personbil, er det Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke kan opnås fradrag for den beregnede erhvervelsesmoms på 69.678 kr. (se punkt 1), da der ikke er fradrag for moms af anskaffelse af personmotorkøretøjer efter momslovens § 42 stk. 1, nr. 6,

Som en undtagelse til hovedreglen er der i momslovens § 42 stk. 6 fastsat, at virksomheder, der forhandler eller udlejer motorkøretøjer eller som driver køreskole, alligevel kan fradrage moms af indkøb m.v. til disse formål, selvom virksomhederne anvender almindelige personbiler. Begrundelsen er, at der er tale om erhverv, hvor køretøjerne udgør selve genstanden for virksomhedens momspligtige aktiviteter.

Det forhold, at I/S I/S [virksomhed1] har købt og solgt en bil gør ikke, at virksomheden kan anses for at forhandle biler. Virksomhedens momspligtige aktiviteter består ikke i at forhandle motorkøretøjer, men i udlejning af erhvervsejendomme.

Dette er i overensstemmelse med virksomhedens egen beskrivelse af aktiviteter i mail den 7. juni 2023.

Skattestyrelsen anser således ikke I/S I/S [virksomhed1], som forhandler af biler.

Vi har i den forbindelse endvidere henset til hensigten med køb af den pågældende Audi A6.

Hensigten var og er, at interessenten [person1] køber en personbil til privatkørsel.

Bilen bliver efter import solgt til [finans1] A/S, og interessenten CPR-nr. [][person1] bliver registreret som privat bruger. I/S I/S [virksomhed1] er ikke registreret som bruger.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at I/S I/S [virksomhed1] på baggrund af ovenstående ikke kan opnå fradrag for erhvervelsesmomsen vedrørende køb af Audi A6 på 69.678 kr., da der ikke er fradrag for moms af personbiler efter momslovens § 42 stk. 1 nr. 6. og virksomheden ikke anses som forhandler efter momslovens § 42 stk. 6.

Overstående er i overensstemmelse med Landsskatterettens afgørelse af 3. marts 2023 i en tilsvarende sag. Se sagsnummer 17-0990680.

I den pågældende sag købte et selskab en bil fra et andet EU-land. Købsprisen var eksklusive moms. Bilen blev ved registreringssyn vurderet som en personbil, og efterfølgende solgt til et leasingselskab i overensstemmelse med anskaffelsessummen.

Endeligt blev bilen leaset fra leasingselskabet af selskabets indehaver som privat bruger.

Landsskatteretten fandt i den konkrete sag, at selskabet ikke kunne anses for at være bilforhandler og dermed omfattet af momslovens § 42, stk. 6, og stadfæstede i øvrigt Skattestyrelsens afgørelse om, at der ikke var fradrag for erhvervelsesmomsen af en personbil efter momslovens § 42, stk. 1, nr. 6.

Da I/S I/S [virksomhed1] ikke har fratrukket erhvervelsesmoms for køb af bilen, foretages der ingen ændringer som følge at dette punkt.

3. Uretmæssig opkrævning af salgsmoms ved salg af Audi A6

()

3.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed efter momslovens § 3, stk. 1, og der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet efter momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt.

Det lægges ubestridt til grund, at I/S I/S [virksomhed1] driver momspligtig virksomhed efter momslovens § 3, stk. 1, i det virksomhedens aktiviteter består i udlejning af erhvervsejendomme ved en frivillig registrering.

Af momslovens § 13, stk. 2, fremgår, at levering af varer, der alene har været anvendt i forbindelse med virksomheden, der er fritaget for afgift efter momslovens § 13, stk. 1, eller af varer, hvis anskaffelse eller anvendelse har været undtaget fra retten til fradrag efter kapitel 9, er fritaget for afgift.

Betaling af afgift påhviler den afgiftspligtige person, som foretager en afgiftspligtig levering af varer og ydelser her i landet efter momslovens § 46, stk. 1, 1. pkt.

Dertil fremgår det af momslovens § 46, stk. 7, at betaling af afgift påhviler enhver, der på en faktura anfører afgiftsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter afgift.

Det følger af momslovens § 52 a, stk. 6 og 7, at afgiftspligtige personer, som ikke er registreret, eller som ikke leverer afgiftspligtige varer eller ydelser, ikke må udstede fakturaer påført moms. Såfremt der alligevel er udstedet en faktura påført moms, skal momsen afregnes til told- og skatteforvaltningen.

Det betyder, at en momspligtig persons videresalg af driftsmidler er momsfritaget, når anskaffelsen eller anvendelsen har været undtaget fra retten til fradrag for købsmomsen. Det gælder f.eks. ved anskaffelse og salg af en personbil, hvis man ikke anses for forhandler.

Det er Skattestyrelsens vurdering, at den salgsmoms på i alt 70.084 kr., som I/S I/S [virksomhed1] har opkrævet på faktura 202 af 9. september 2022, er opkrævet uretmæssigt, da I ikke har kunnet opnå fradrag (se punkt 2) ved erhvervelse af en Audi A6.

Dog fremgår det også, at virksomheder, der på en faktura over leverancer, hvoraf der ikke skal betales moms, anfører momsbeløb, eller på anden måde angiver, at fakturabeløbet indeholder moms, skal indbetale det momsbeløb, virksomheden har opkrævet hos sine kunder til told- og skattevæsenet.

Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at I/S I/S [virksomhed1] korrekt har angivet og afregnet den salgsmoms, I har anført på jeres faktura 202 af den 9. september 2022 på 70.084 kr. efter momslovens § 46, stk. 7.

Vi ændrer således ikke virksomhedens salgsmoms.

Virksomheder har dog mulighed for at berigtige den uretmæssigt opkrævede moms over for køberen.

Dette kan ske ved at tilbagekalde den oprindelige faktura ved udstedelse af en kreditnota og erstatte den med en korrekt faktura til berigtigelse af fejlen.

Skattestyrelsen kan ikke pålægge en leverandør at udstede kreditnota efter momslovens bestemmelser, når moms er opkrævet uberettiget.

Bestemmelsen åbner kun en mulighed for, at parterne kan afgøre mellemværendet indbyrdes. Det er en forudsætning for parternes indbyrdes afgørelse af mellemværendet, at:

Såfremt I/S I/S [virksomhed1] berigtiger fejlen over for køber i overensstemmelse med ovenstående betingelser, kan virksomheden inden for den almindelige forældelsesfrist få genoptaget momsperioden efter momslovens § 52a, stk. 7.

En genoptagelse af momsperioden følger reglerne i Skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, hvor det fremgår, at en afgiftspligtig person, der ønsker afgiftstilsvaret ændret, senest 3 år efter angivelses-fristens udløb skal fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen efter skatteforvaltningslovens frister.

Det betyder, at hvis I/S I/S [virksomhed1] får berigtiget den uretmæssigt opkrævet moms, da kan I bede om genoptagelse (indberette en efterangivelse) for den pågældende momsperiode inden for 3 år efter angivelsesfristens udløb."

Udtalelse fra Skattestyrelsen

I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 4. januar 2024 udtalt følgende:

"Klager er ikke kommet med argumenter eller bemærkninger, der trækker i retning af, at I/S I/S [virksomhed1] skal anses som bilforhandler, og at virksomheden har indkøbt biler med henblik på videresalg og opnåelse af indtægter af en vis varig karakter i den relevante periode.

Klager begrundet købet med, at "det gennem en længere periode har været hensigten, at der i Tyskland skulle indkøbes en særlig type køretøj - Audi A6 - for derefter at lade dette køretøj være genstand for en leasingaftale mellem [finans1] og [person1]."

Der er alene ret til fradrag for moms af personbiler for bilforhandlere efter momslovens § 42, stk. 6.

Klagers bemærkninger ændrer derfor ikke på Skattestyrelsens vurdering af sagen.

Klager skriver endvidere, at " Skattestyrelsens afgørelse i denne sag går i øvrigt direkte imod momssystemets neutralitetsprincip".

Det er Skattestyrelsens vurdering, at der ikke findes støtte for rådgivers argumenter i afgørelse fra Landsskatteretten, 17-0990680, hvor der er tale om næsten identiske og sammenlignelige forhold, og fastholder derfor afgørelse af 7. september 2023."

Virksomhedens opfattelse

Virksomhedens repræsentanter har fremsat påstand om, at virksomheden har adgang til fradrag for købsmoms vedrørende købet af en Audi A6 fra Tyskland.

Til støtte for påstanden er bl.a. anført:

"2 BEMÆRKNINGER

Det er ikke korrekt, når Skattestyrelsen afgør, at hensigten var og er, at interessenten [person1] køber en personbil til privat kørsel. I/S I/S [virksomhed1] er en selvstændig juridisk enhed - en afgiftspligtig person. Det er utvivlsomt I/S I/S [virksomhed1], der erhverver bilen og med den hensigt at videresælge denne til [finans1]. Som det fremføres nedenfor, bevises det klart, at hensigten med erhvervelsen var, at bilen skulle videresælges til [finans1] til brug for leasing.

Skattestyrelsens afgørelse i denne sag går i øvrigt direkte imod momssystemets neutralitetsprincip. Når køretøjet de facto ikke har været tiltænkt eller faktisk er blevet anvendt i Selskabet, men i stedet efter hensigten videresælges til [finans1], vil Skattestyrelsens afgørelse betyde, at der gøres forskel på om [finans1] havde købt bilen direkte fra den tyske forhandler eller om [finans1] køber den af I/S I/S [virksomhed1]. Dette er et brud på momssystemet.

Det er endvidere ubestridt, at bilen ikke er eller har været indregistreret i Selskabet med henblik på anvendelse. Dette sker først - og korrekt - da [finans1] opnår ejerskabet til bilen.

Det fremgår af mailkorrespondance mellem [person1] og en medarbejder ved [finans1], at der som minimum siden 30. marts 2022 har pågået dialog mellem parterne vedrørende indgåelse af leasingaftale i forlængelse af indkøb af et egnet køretøj. [person1] fremsender denne dato et link til salgsannonce for en Audi A6, og modtager 1. april 2022 svar fra [finans1] med estimat af køretøjets registreringsafgift samt leasingtilbud.

Det fremgår desuden af mailkorrespondance af 22. august 2022 mellem medarbejdere ved [finans1], at der har været dialog og sparring omkring indkøb, fastsættelse af registreringsafgift og afgivelse af leasingtilbud gennem en periode.

Teamleder ved [finans1] skriver til sine medarbejdere:

"Kunden har lige ringet. Han har købt en helt tredje Audi. Så de to, som jeg har sendt til jer, skal vi ikke bruge alligevel. Beklager.

Jeg sender bil 3 til jer, når jeg får stelnummer m.v. på den. Det bliver ikke i dag."

Det kan således konstateres, at det gennem en længere periode har været hensigten, at der i Tyskland skulle indkøbes en særlig type køretøj - Audi A6 - for derefter at lade dette køretøj være genstand for en leasingaftale mellem [finans1] og [person1]."

Virksomhedens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse

Virksomhedens repræsentanter har fremsat følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse:

"Hvis Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes, indføres der reelt en praksis, som underminerer neutralitetsprincippet og fører til utilsigtede incitamenter i at vaske momsen væk.

På SKATs hjemmeside skat.dk > Erhverv > Moms > Fradrag for moms > Hvordan får jeg fradrag for moms? Under afsnittet "Fuldt momsfradrag" står følgende:

Du har ret til fuldt momsfradrag for køb af varer, som du videresælger eller bruger i din produktion. Varen må ikke anvendes til private formål.

"Du har fuldt fradrag for:

Du har ikke fradrag for:

I/S I/S [virksomhed1] har de facto ikke anvendt køretøjet - har end ikke haft muligheden for at anvende køretøjet. Formålet med momslovens 42, stk. 1, nr. 6, der ikke giver momsfradrag for indkøb af personmotorkøjer, er netop begrundet i en privat anvendelsesmulighed. I nærværende sag kan denne undtagelse ikke aktiveres, da køretøjet for det første ikke er defineret som et personkøretøj endnu, da det ikke er synet eller indregistreret og for det andet er anvendelse total afskåret. Først ved syn og efterfølgende indregistrering defineres køretøjet som et personmotorkøretøj og en anvendelsesmulighed indtræffer. Indtil da er køretøjet en ganske almindelig vare.

Momslovens § 42, stk. 1, nr. 6, stammer fra dagældende § 16, stk. 3, litra f, i lov nr. 102 af 31. marts 1967, om almindelig omsætningsafgift. Efter bemærkningerne til lovforslaget er bestemmelsen begrundet i vanskeligheder med hensyn til afgrænsningen mellem privat og erhvervsmæssig kørsel og risikoen for misbrug.

Skattestyrelsen henviser til sag J.nr. 17-0990680 med følgende bemærkning:

"Det er Skattestyrelsens vurdering, at der ikke findes støtte for rådgivers argumenter i afgørelse fra Landsskatteretten, 17-0990680, hvor der er tale om næsten identiske og sammenlignelige forhold, og fastholder derfor afgørelse af 7. september 2023"

Til forskel for den nævnte sag, er køretøjet i nærværende sag for det første ikke handlet frem og tilbage, køretøjet er ej heller synet med tilkendegivelse af anvendelse før videresalget til [finans1] A/S og slutteligt er der i den refererede sag åbenlyst tale om en tvivlsom sale and lease back konstruktion, som stiller rettelig spørgsmålstegn ved det reelle ejerskab og således også leasingforholdets realitet. Dette er tydelige og væsentlige forskelle.

Til illustration er øverst over den blå tidslinje nævnte sag med J.nr. 17-0990680 og nederst under den blå linje fakta i nærværende sag.

(illustration udeladt)

Som det udtales i J.nr. 17-0990680:

"Begrundelsen for, at SKAT anser den indkøbte Porsche Panamera Turbo for en personbil og ikke en vare, er truffet med udgangspunkt i at bilen isagens natur er en personbil, deri sommerhalvåret i perioden fra den 16. december 2010 og indtil den 12. august 2016 har været anvendt til privatkørsel."

Igen i klar kontrast til nærværende sag, var der i J.nr. 17-0990680 tale om anvendelse af en synet og indregistreret personbil over en lang periode, hvor der utvivlsomt kan sættes spørgsmålstegn ved det reelle ejerskab, som efter vores vurdering rettelig er hos virksomheden og dermed anvendes som personbil undtaget fra momsfradrag jf. momslovens § 42, stk. 1, nr. 6.

Landsskatteretten udtaler også konkluderende i J.nr. 17-0990680 følgende:

"Landsskatteretten finder, at selskabet ikke kan anses for omfattet af momslovens § 42, stk. 6, hvorfor der ikke kan opnås fradrag for købsmoms for selskabets indkøb af biler i perioden. Selskabet er efter rettens opfattelse ikke forhandler. Der er herved henset til godets art, omfanget af aktiviteterne, samt at bilerne er solgt til leasingselskaber og herefter leaset af selskabets hovedanpartshaver personligt. Der er endvidere henset til, at begge biler har været indregistreret og anvendt til privat kørsel i sommerhalvåret 2016 og har været afmeldt registrering i vinterhalvåret 2016. Den faktiske benyttelse af bilerne ses således ikke at være som led i momspligtig virksomhed med køb og salg af biler."

Vi er enige i Landsskatterettens konklusion i at afgørende faktorer i bedømmelsen er, at bilerne i sagen har været indregistreret og anvendt til privat kørsel. Køretøjet i nærværende sag har ikke været indregistreret, ej heller synet eller anvendt til privat kørsel forinden salget til [finans1] A/S. Således er der tale om køb og videresalg af en ganske almindelig vare - ligesom hvis det var en bærbar pc, et skrivebord eller en LEGO-bil. Alle er goder, som kan anvendes privat og som vil være underlagt begrænsninger i fradragsretten, hvis der var sket en sådan anvendelse. Men alle goder berettiger til fradragsret efter momslovens almindelige bestemmelse i § 37, når det er med videresalg for øje.

Momslovens § 42, stk. 6 finder anvendelse, når en bilforhandler anvender et køretøj til brug for dennes virksomhed. Når en bilforhandler køber og sælger en bil, der ikke er synet eller indregistreret, er det ikke momslovens §42, stk. 6, der hjemler et momsfradrag og betyder at der skal afregnes salgsmoms - det er momslovens helt almindelige bestemmelse i § 37.

Dette understøttes tydeligt af EU-domstolens dom af 22. marts 2012, Klub OOD, hvor det fastslås, at en afgiftspligtig person, som har erhvervet et investeringsgode (lig nærværende sag), og som har henført dette til virksomhedsformuen, har ret til at fradrage momsen vedrørende erhvervelsen af godet i den afgiftsperiode, hvor momsen forfalder, selv om godet ikke straks er anvendt til erhvervsmæssige formål.

Hele præmissen for at aktivere momslovens § 42 omkring fradragsbegrænsninger er, at der er tale om en anvendelse i virksomheden - altså en brug. Der har de facto ikke været en anvendelse af brug af køretøjet i nærværende sag - men til gengæld tale om et omsætningsaktiv som en ganske almindelig vare. Havde bilen været synet og evt. indregistreret, kunne man føre argumenter eller stiller spørgsmål om en anvendelse - om ikke andet en mulig anvendelse hos I/S I/S [virksomhed1] - hvilket rettelig burde kunne føre til resultatet om at nægte fradragsret. Faktum er blot et andet i nærværende sag og skal dermed bedømmes anderledes.

En anden principiel dom fra EF-Domstolen er sagen C-230/94 (Renate Enkler), hvor der af Domstolen bliver fastslået, at det påhviler den, der anmoder om et momsfradrag, at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt, herunder at den pågældende opfylder betingelserne for at anses for en afgiftspligtig person, og at den erklærede hensigt er bestyrket af objektive momenter, jf. præmis 24.

Blandt de omstændigheder afgiftsmyndighederne skal vurdere ved afgørelsen af, om en afgiftspligtig har erhvervet goder til brug for sin økonomiske virksomhed, er det pågældende godes art, jf. præmis 26.

Som det så rigtigt diskuteres i Renate Enkler-sagen, er det afgørende ved anerkendelse af definitionen begrebet "afgiftspligtig person", at man tilsigter at opnå indtægter af en vis varig karakter ved opstart af en aktivitet eller andet. Grundet campingbilens anvendelsesmuligheder var bedømmelsen i den sag, hvorvidt campingbilen var købt primært til eget brug for så derefter for at udleje den eller omvendt. I nærværende sag kan der ikke være tvivl om, at bilen er indkøbt med det formål at videresælge den - oveni i købet og meget afgørende - inden syn og indregistrering. Hvis Renate Enkler allerede var defineret som en afgiftspligtig person, ville campingbilen i udgangspunktet være indkøbt i virksomhedssfæren. Spørgsmålet til afklaring ville stadig være hensigten med købet også jf. nedenfor. I/S I/S [virksomhed1] erhverver køretøjet med utvivlsom hensigt, af praktiske hensyn, øjeblikkeligt at videresælge det til [finans1] A/S.

I/S I/S [virksomhed1] er utvivlsomt en afgiftspligtig person og overstiger registreringsgrænsen. Det vil sige, at alle aktiviteter som I/S I/S [virksomhed1] udfører er omfattet af momspligt - uanset resultatet. Så et argument om, at køretøjet ikke er solgt med gevinst for øje, og salget derfor ikke kan anses for en transaktion indenfor momsloven - har intet hjemmelsgrundlag. Til simpel og endelig henvisning kan blot anvises til Momssystemdirektivets artikel 9 med følgende ordlyd:

"Stk. 1. Ved "afgiftspligtig person" forstås enhver, der selvstændigt og uanset stedet udøver økonomisk virksomhed uanset formålet med eller resultatet af den pågældende virksomhed.

Ved "økonomisk virksomhed" forstås alle former for virksomhed som producent, handlende eller tjenesteyder, herunder minedrift og landbrug, samt virksomhed inden for liberale og dermed sidestillede erhverv. Ved økonomisk virksomhed forstås navnlig udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter.

Stk. 2. Ud over de i stk. 1 omhandlede personer betragtes som afgiftspligtig person enhver person, der lejlighedsvis leverer et nyt transportmiddel, der af sælgeren, af kunden eller for disses regning, forsendes eller transporteres til kunden til steder uden for en medlemsstats område, men inden for Fællesskabets område."

Hvis en transaktion udføres af en person, der allerede er momspligtig, udelukker det forhold, at transaktionen ikke svarer til denne persons primære virksomhed og blot var af enkeltstående karakter, ikke, at denne person med hensyn til den pågældende transaktion har handlet i forbindelse med sin økonomiske virksomhed, jf. sag C-692/17, Paulo Nascimento Consulting, præmis 28.

Igen er det afgørende, at godet, som transaktionen vedrører, ikke kan anses for anvendt i virksomheden - præcis som tilfældet er i nærværende sag. Enhver transaktion bliver fanget af den afgiftspligtige status. Så uagtet om I/S I/S [virksomhed1] køber en kaffekande m.v. til videresalg eller et køretøj til videresalg foruden en anvendelse og brug, så skal der opkræves moms af vederlaget ved videresalget. Dette bevirker samtidig, at der er ret til fradrag for momsen ved købet, jf. momslovens § 37 og man de facto ikke kommer ind i reglerne om fradragsbegrænsning.

Med fakta i denne sag som beskrevet og hele berigtigelsen af forholdet omkring køretøjets påtænkte status - skal dette momsmæssigt stilles anderledes end hvis [finans1] A/S havde købt køretøjet direkte?

Slutteligt - hvis nærværende sag afgøres i overensstemmelse med Skattestyrelsens afgørelse, vil det medføre omgåelsesmulighed for momspligten, hvilket ikke kan være tiltænkt."

Virksomhedens yderligere bemærkninger til sagen

Repræsentanterne har i forbindelse med mødet med Skatteankestyrelsen gjort gældende, at fradragsbegrænsningen i momslovens § 42, stk. 1, nr. 6, ikke finder anvendelse i relation til virksomhedens indkøb af køretøjet. Det blev anført, at det er af afgørende betydning, at køretøjet først bliver indregistreret og synet efter videresalget til leasingselskabet, og at der herved ikke har foreligget nogen privat anvendelsesmulighed af køretøjet i virksomheden. Virksomheden skal derfor have adgang til fradrag for købsmoms efter de almindelige regler i momslovens § 37.

Retsmøde

Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling

Skattestyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling:

"Skattestyrelsen er enige i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, som indstiller at stadfæste Skattestyrelsens afgørelse af 7. september 2023. I afgørelsen har Skattestyrelsen forhøjet klagers erhvervelsesmoms, jf. momslovens § 11, stk. 1, nr. 1, samt nægtet klager fradrag for købsmoms i forbindelse med købet af en Audi A6 i Tyskland, jf. § 42, stk. 1, nr. 6. Videre har Skattestyrelsen fastholdt den af klager opkrævet og angivne salgsmoms på 70.084 kr. vedrørende videresalget af køretøjet til et leasingselskab.

Skattestyrelsen foretog en kontrol af klagers køb i udlandet som følge af indberetninger til VIES. Her blev det konstaterede, at klager havde erhvervet en personbil, en Audi A6 50 Avant 3,0 TDI fra en forhandler i Tyskland under anvendelse af virksomhedens cvr nr., dog uden at beregne, angive og betale erhvervelsesmoms eller angive værdien i rubrik A - varer på momsangivelsen.

Klager er registreret under branchekoden "udlejning af erhvervsejendommen. Klager, som er et interessentskab er bl.a. ejet af [person1] med 50 procent. Klager har i den påklagede periode foretaget køb og salg af en personbil til et leasingselskab, som efterfølgende er leaset til brug for [person1]s private anvendelse.

Klager er registreret for moms pr. 1. august 2001 og frivillig momsregistreret pr. 1. august 2001, og afregner denne halvårligt.

Efter Skattestyrelsens opfattelse må det lægges til grund at køretøjet alene er anskaffet som led i et sale and lease back arrangement, og alene til indehaverens private anvendelse.

Skattestyrelsen har i sin afgørelse af 7. september 2023 opkrævet erhvervelsesmoms for anskaffelse af bilen, samt nægtet klager momsfradrag for køb af bilen. Videre har Skattestyrelse fastholdt den af klager fakturerede salgsmoms, uagtet at der ikke er tale om moms efter momsloven.

Dette er påklaget med påstand om, at klagers aktivitet med køb og salg af bilen udgør selvstændig økonomisk virksomhed, hvorfor klager er pligtig til at betale salgsmoms ved salg af biler, og skal indrømmes fradrag for erhvervelses-/købsmoms ved køb af bilen. Videre er det klagers opfattelse at der ikke er tale om et køretøj omfattet af fradragsbegrænsningen i § 42, stk. 1 nr. 6 s forstand, da køretøjet ikke har været anvendt til virksomhedens formål, lige som der er tale om et køretøj som ikke er synet og indregistreret.

Efter Skattestyrelsens opfattelse har klager alene anvendt bilen til privat formål. Klager har dermed ikke fradragsret for anskaffelsen, leasing m.v. og skulle ikke havde tillagt moms ved salget.

Erhvervelsesmoms

Det er ubestridt at klager som momspligtig person har erhvervet et personmotorkøretøj fra Tyskland fra en anden momspligtige person uden moms efter reglerne for momsfri varehandel mellem to momspligtige virksomhed inden for EU.

Der skal betales dansk moms af erhvervelser mod vederlag fra andre EU-lande, når leverandøren, jf. momslovens § 11, stk. 1, nr. 1, er en afgiftspligtig person der er registreret for moms i det andet EU-land. Stedet for den momspligtige erhvervelse er i dette tilfælde Danmark, jf. § 22. Der skal beregnes 25 % erhvervelsesmoms af købet, jf. § 31.

Det følger af momslovens § 46, stk. 4 at betaling af moms af varer fra andre EU-lande påhviler den person, der foretager en momspligtig erhvervelse.

Af klagers momsangivelser fremgår det, at der ikke er angivet erhvervelsesmoms af købet.

Det er Skattestyrelsens opfattelse klager skal beregne og betale erhvervelsesmoms af købet efter momslovens § 11, stk. 1, nr. l, jf. § 46, stk. 6. Erhvervelsesmoms af købet kan opgøres til: 25 % af 278.710 kr. = 69.678 kr.

Det ses ikke bestridt at klager skal afregne erhvervelsesmoms af købet, herunder den talmæssige opgørelse.

Fradrag for udgifter til personmotorkøretøjer

Skattestyrelsen fastholder, at klager ikke kan indrømmes fradrag for erhvervelsesmoms ved køb af bil i Tyskland. Købet anses for at være omfattet af momslovens § 42, stk. 1, nr. 6, da der er tale om et personmotorkøretøj der er indrettet til befordring af ikke mere end 9 personer.

Efter momslovens § 37 kan registreret virksomheder ved opgørelsen af momstilsvaret som indgående afgift, fradrage momsen efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13. Der er således ikke fradrag for private udgifter.

Det er ubestridt at det ikke har været tiltænkt at personbilen skulle anvendes til brug for klagers momspligtige aktiviteter, jf. klagen s. 2, 2. afsnit. Allerede derfor har klager ikke ret til momsfradrag efter momslovens kap. 9.

Selv om køretøjet skulle havde været anvendt til momspligtige aktiviteter, har klager dog alligevel ikke ret til momsfradrag, jf. § 42, stk. 1 nr. 6.

Uanset om et personmotorkøretøj anvendes helt eller delvist til den momspligtige virksomhed, vil fradragsretten skulle opgøres efter reglerne i § 42 på anskaffelsestidspunktet. Her fremgår det, at udgangspunktet er, at der IKKE er fradrag for drift og anskaffelse af disse biler, uanset deres anvendelse i virksomheden til momspligtige aktiviteter.

Momsloven afgrænser ikke begrebet "personmotorkøretøjer", hvilket tyder på, en meget bred fortolkning af begrebet.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at dette kan finde støtte i Østre Landsretsdom omtalt i TfS 1999, 265, der vedrørte motorkøretøjer, der blev anvendt til erhvervsmæssig kørsel på en [lufthavn]s område. Uagtet, at disse motorkøretøjer qua typegodkendelse m.v. ikke måtte køre på offentlig vej, men udelukkende måtte køre på lufthavnens afspærrede område, vurderede landsretten, at der var tale om personmotorkøretøjer uden ret til fradrag for moms, jf. dagældende momslovens § 42, stk. 7.

Efter lovens ordlyd kræves der videre ikke at køretøjet er synet eller allerede er indregistreret, men alene at det er indrettet til befordring af ikke mere end 9 personer, og at køretøjet ikke vil være fritaget for registreringsafgift, som f.eks. mandskabsvogne eller rustvogne.

Det bemærkes at fradragsbegrænsningen i § 42, stk. 1 nr. 6 er er standstill-bestemmelse, og derfor skal fortolkes i overensstemmelse med dette.

I denne sag er der er tale om en Audi A6, indrettet som personbil, som er afgiftspligtig efter registreringsafgiftsloven, og som i henhold til dennes typegodkendelse, utvivlsom må benyttes på offentlig vej efter indregistrering efter registreringsafgifts- og færdselslovens bestemmelser. Køretøjet er således også efterfølgende den 6. september 2022 indregistreret med registrerings-nr. [reg.nr.1].

Der er i vurderingen lagt vægt på, at den pågældende Audi A6 ved indførsel i Danmark er et personmotorkøretøj, der er indrettet til befordring af ikke mere end 9 personer og efterfølgende også indregistreret som en personbil med anvendelsen privat kørsel.

Klager anfører, at klager driver selvstændig økonomisk virksomhed med køb og salg af biler, da bilen er købt med henblik på videresalg. Klager har derfor ret til fradrag, som forhandler efter § 42, stk. 6.

Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at klagers hensigt ved køb af personbil har været, at den ene interessent har haft en bil til rådighed til privat personkørsel. Der henses til, at klager har solgt bilen til et leasingselskab, hvorefter interessenten har leaset bilen tilbage. Det er ligeledes interessenten, der har været registreret som bruger af bilen og fortsat er registreret som bruger.

Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at klager ikke driver selvstændig økonomisk virksomhed med køb og salg af biler, hvorfor klager ikke kan anses for en forhandler omfattet af momslovens § 46, stk. 6.

Der er i vurderingen lagt vægt på, at klager ikke har godtgjort, at hensigten med købet af Audi A 6 har været med henblik på videresalg, og at opnå indtægter af en vis varig karakter.

Som det fremgår af oplysningerne, drejer det sig alene om EN bil, som indehaveren har leaset igen. Salget af bilen er således alene sket som led i et "sale and lease back" arrangement, og har haft til formål at finansiere anskaffelsen af bilen.

Med henvisning til EF-Domstolen i sag C-230/94 (Renate Enkler), især præmisserne 26-28 finder Skattestyrelsen fortsat at klager ikke kan anses for omfattet af momslovens § 42, stk. 6, hvorfor der ikke kan opnås fradrag for købsmoms for klagers indkøb af biler i perioden.

Klager er efter Skattestyrelsens opfattelse ikke forhandler. Der er herved henset til

Klager har desuden ikke fremlagt forretnings- eller strategiplaner, budgetter, korrespondance med kunder, samarbejdspartnere eller lignende, som på objektivt grundlag godtgør, at klager på noget tidspunkt siden den indgåede sale and lease back arrangement har haft en reel hensigt at opnå indtægter af en vis varig karakter vedrørende en aktivitet med salg af ikke indregistrerede luksusbiler.

Klager ses ikke at have løftet bevisbyrden for, at klager har indkøbt biler med henblik på videresalg og opnåelse af indtægter af en vis varig karakter i den relevante periode. Derfor er klager ikke en afgiftspligtig person, jf. momslovens § 3, stk. 1, vedrørende klagers aktivitet med salg af en enkelt bil i luksusudgaven.

Salgsmoms

Skattestyrelsen fastholder, at klager skal angive og indbetale den på faktura 2022-27 anførte salgsmoms, jf. dagældende § 46, stk. 7 og § 52a, stk. 7.

Skattestyrelsen finder fortsat, at klager uberettiget har opkrævet moms på faktura 2022-27 vedrørende salg af Audi A6 til leasingselskabet, da videresalget af bilen er momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 2, idet klager ikke har kunnet opnå fradrag efter momslovens § 42, stk. 1, nr. 6 og § 42 stk. 6, jf. begrundelsen ovenfor.

Betaling af afgift påhviler enhver, der på en faktura anfører afgiftsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter afgift, jf. § 46, stk. 7. Klager hæfter derfor for momsbeløbet.

Den omstændighed, at klager uberettiget har opkrævet moms på fakturaen, kan dog ikke føre til at klagers salgsmoms nedsættes, da klager efter det oplyste ikke har berettiget fejlen overfor køber ved at udstede en kreditnota eller en ny faktura, jf. § 52a, stk. 7.

Klager salgsmoms fastholdes derfor med 70.084 kr. for perioden."

Virksomhedens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse

Virksomhedens repræsentanter har fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse:

"1. Selskabets erhvervelse af køretøjet omfattet af momslovens § 37

Det fastholdes, at I/S I/S [virksomhed1] har erhvervet den omhandlede bil med henblik på videresalg, hvilket medfører fradragsret efter momslovens § 37, stk. 1. Momslovens § 42, stk. 1, nr. 6, finder ikke anvendelse, idet bilen aldrig har været anvendt til privat eller erhvervsmæssig kørsel i selskabet, men udelukkende har været et omsætningsaktiv.

Det fremgår af praksis, herunder EU-domstolens dom i Klub OOD (C-153/11), at en afgiftspligtig person har ret til fradrag for købsmomsen, når et aktiv anskaffes til brug for den momspligtige virksomhed - uanset om aktivet anvendes umiddelbart efter erhvervelsen. Dette understøtter, at I/S I/S [virksomhed1] har haft ret til fradrag for købsmomsen, da formålet med købet utvivlsomt var videresalg.

2. Ingen reel forskel mellem direkte køb af leasingfirmaet og videresalg gennem selskabet

Skattestyrelsens vurdering bygger på en fejlagtig sondring mellem situationen, hvor leasingfirmaet køber bilen direkte, og hvor selskabet køber den med henblik på videresalg til leasingfirmaet. I begge tilfælde er der tale om en transaktion med videresalg for øje.

Det fremgår af praksis, at der skal ses på transaktionens realitet, ikke blot formelle mellemled. Det afgørende er, at købet skete med videresalg for øje - ikke hvor længe selskabet ejede bilen, eller hvem den blev solgt til.

3. Bilen blev ikke synet som personbil ved videresalg

Det må lægges til grund, at den omhandlede bil ved videresalget ikke var synet eller indregistreret som personbil. Dette er en afgørende forskel fra praksis i sag J.nr. 17-0990680, hvor bilerne blev synet, indregistreret og anvendt til privat kørsel, hvilket ikke er tilfældet her.

I den foreliggende sag er der tale om videresalg af et aktiv, der i momsmæssig henseende må behandles som enhver anden vare. Momslovens § 42, stk. 1, nr. 6, har til formål at undgå privat anvendelse af biler med fradragsret. Når en bil ikke er synet, registreret eller anvendt, er det ikke muligt at tale om en "anvendelse" i momslovens forstand.

Konklusion

Det fastholdes, at I/S I/S [virksomhed1] har haft ret til fradrag for købsmomsen, jf. momslovens § 37, stk. 1. Der er ikke hjemmel til at nægte fradrag efter momslovens § 42, stk. 1, nr. 6, da bilen hverken blev anvendt eller synet som personbil på tidspunktet for transaktionerne. Endvidere er der ingen forskel i den momsmæssige behandling, uanset om leasingfirmaet havde købt bilen direkte, eller om den blev erhvervet af selskabet for derefter at blive solgt videre.

Vi anmoder derfor om, at sagen vurderes i overensstemmelse med gældende momspraksis, og at fradragsretten anerkendes."

Indlæg under retsmødet

Virksomhedens repræsentanter fastholdt den tidligere fremsatte påstand og gennemgik virksomhedens anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg. Repræsentanterne gjorde gældende, at en bil først kan defineres som et personmotorkøretøj, når den er synet og indregistreret, og at der indtil da er tale om en almindelig vare. Det blev endvidere gjort gældende, at en afgiftspligtig persons enkeltstående køb og salg, der ligger uden for den sædvanlige aktivitetssfære også er omfattet af momspligten.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til om virksomheden har adgang til fradrag for købsmoms i forbindelse med købet af en Audi A6 i Tyskland, eller om indkøbet er omfattet af fradragsbegrænsningen i momslovens § 42, stk. 1, nr. 6. Retten skal endvidere tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen har fastholdt den af virksomheden angivne salgsmoms på 70.084 kr. vedrørende videresalget af køretøjet.

Retsgrundlaget

Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1, og der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet, jf. momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt.

Følgende fremgår af momslovens § 11, stk. 1, nr. 1:

"Der betales afgift ved erhvervelse mod vederlag af

()"

Følgende fremgår af momslovens § 13, stk. 2:

"Levering af varer, der alene har været anvendt i forbindelse med virksomhed, der er fritaget for afgift efter stk. 1, eller af varer, hvis anskaffelse eller anvendelse har været undtaget fra retten til fradrag efter kapitel 9, er fritaget for afgift."

Det fremgår af momslovens § 22, stk. 1, at stedet for erhvervelse af en vare fra et andet EU-land er her i landet, når varen befinder sig her efter afslutningen af forsendelsen eller transporten til erhververen.

Det følger endvidere af momslovens §§ 31 og 33, at afgiftsgrundlaget ved en EU-erhvervelse er vederlaget for varen og at afgiften udgør 25 % heraf.

Følgende fremgår af momslovens § 37, stk. 1 og stk. 2, nr. 1 og 2:

"§ 37. Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er

()"

Følgende fremgår af momslovens § 42, stk. 1, nr. 6, og stk. 6, som har paragrafoverskriften "Ingen fradragsret":

"§ 42. Virksomheder kan ikke fradrage afgift af indkøb m.v., som vedrører

()

6) anskaffelse og drift af personmotorkøretøjer, der er indrettet til befordring af ikke mere end 9 personer, jf. dog stk. 4, 6 og 7.

()

Stk. 6. Virksomheder, der forhandler eller udlejer motorkøretøjer, eller som driver køreskole, kan uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 6, fradrage afgiften af indkøb m.v. til disse formål."

Det fremgår af § 46, stk. 4, at betaling af afgift af varer fra andre EU-lande påhviler den person, der foretager en afgiftspligtig erhvervelse.

Betaling af afgift påhviler enhver, der på en faktura anfører afgiftsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter afgift, jf. momslovens § 46, stk. 7.

Det følger af momslovens § 52 a, stk. 6 og 7, at afgiftspligtige personer, som ikke er registreret, eller som ikke leverer afgiftspligtige varer eller ydelser, ikke må udstede fakturaer påført moms. Såfremt der alligevel er udstedt en faktura påført moms, skal momsen afregnes til told- og skatteforvaltningen.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Virksomheden har den 22. august 2022 købt en Audi A6 Avant 50 TDI Q fra en tysk bilforhandler. Bilens pris er opgjort til 278.710 kr. Virksomheden har ikke angivet erhvervelsesmoms eller taget fradrag for købsmoms i forbindelse med købet. Virksomheden har den 1. september 2022 videresolgt bilen til et leasingselskab og i den forbindelse opkrævet og angivet salgsmoms. Det fremgår af bilens registreringssyn den 6. september 2022, at leasingselskabet er køretøjets ejer, og indehaver1 er bruger af køretøjet.

Det lægges til grund, at formålet med virksomhedens indkøb af det i sagen omhandlede køretøj, har været at stille et køretøj til rådighed for indehaver1 til privat kørsel.

Landsskatteretten finder, at virksomheden skal betale erhvervelsesmoms af købet med i alt 69.678 kr. (25 % af 278.710 kr.), jf. momslovens § 11, stk. 1, nr. 1, jf. § 46, stk. 4.

For så vidt angår virksomhedens fradragsret, finder Landsskatteretten, at virksomheden ikke har ret til fradrag for den indgående afgift ved købet af bilen, jf. momslovens § 42, stk. 1, nr. 6.

Der er herved henset til, at den omhandlede Audi A6 er et personmotorkøretøj, der er indrettet til befordring af ikke mere end 9 personer, jf. momslovens § 42, stk. 1, nr. 6.

Det forhold, at det omhandlede køretøj ikke er synet eller indregistreret på tidspunktet for indkøbet eller videresalget, kan ikke føre til, at køretøjet ikke skal anses for at være omfattet af fradragsbegrænsningen i momslovens § 42, stk. 1, nr. 6.

Repræsentanternes påstand om, at virksomhedens manglende anvendelsesmulighed af køretøjet fører til, at bestemmelsen i § 42, stk. 1, nr. 6, ikke finder anvendelse, kan således ikke tages til følge.

Landsskatteretten finder endvidere, at virksomheden ikke kan anses for omfattet af momslovens § 42, stk. 6. Der er herved henset til formålet med erhvervelsen, og at der alene er tale om et enkeltstående køb efterfulgt af videresalg til leasingselskabet, som indgår en leasingkontrakt med indehaver1.

For så vidt angår virksomhedens opkrævning af salgsmoms i forbindelse med videresalget til leasingselskabet, finder Landsskatteretten, at denne er opkrævet uretmæssigt, jf. momslovens § 13, stk. 2. Virksomheden har ikke tilbagekaldt fakturaen eller udstedt kreditnota til berigtigelse af fejlen, hvorfor det er med rette, at Skattestyrelsen ikke har ændret virksomhedens angivelse og afregning af den opkrævede salgsmoms på 70.084 kr.

Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse.