Kendelse af 26-02-2025 - indlagt i TaxCons database den 25-03-2025

Journalnr. 23-0108847

Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 364.637 kr. for perioden 1. halvår - 2. halvår 2021.

Forhøjelsen skyldes forhøjelse af salgsmoms af ikke-bogførte indsætninger på bankkonti, forhøjelse af salgsmoms af ikke-bogførte fakturaer, forhøjelse af salgsmoms af skønnede huslejeindtægter, samt nægtelse af fradrag for bogførte udgifter til underleverandører.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse således, at virksomhedens salgsmoms nedsættes med 6.575 kr. for 1. halvår 2021 og forhøjes med 6.575 kr. for 2. halvår.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1], CVR-nr. [...1], herefter virksomheden, blev startet den 1. april 2008 og afmeldt igen den 30. november 2014. Virksomheden startede igen i perioden 24. juni 2015 - 31. februar 2022 og har senest været aktiv i perioden 15. oktober 2022 - 6. marts 2023.

Virksomheden var ejet og drevet af [person1], herefter indehaveren, og var i kontrolperioden registreret under branchekoden 741030 "Indretningsarkitekter og rumdesign", samt bibrancherne 682030 "Anden udlejning af boliger", 683120 "Boliganvisning, ferieboligudlejning m.v." og 692000 "Bogføring og revision: skatterådgivning".

Virksomhedens omsætning stammer fra varesalg, lejeindtægter, arbejdstimer og bogholderiydelser, og virksomheden har i perioden udført bogføringsarbejde for kunderne [virksomhed2] A/S og [virksomhed3] ApS, samt andre mindre virksomheder. [virksomhed3] ApS har også udstedt fakturaer for vikarydelser til virksomheden under navnet [virksomhed4] ApS.

Ifølge virksomhedens balance for 2021 har virksomheden samlet haft en omsætning på 1.109.203,34 kr. ekskl. moms. Virksomheden har derudover bogført udgifter til fremmed arbejde på 1.302.565,04 kr. ekskl. moms.Resultat for året var 98.750,74 kr. ekskl. moms.

Virksomheden har i perioden 1. halvår 2021 - 2. halvår 2021 angivet følgende momstilsvar:

	Salgsmoms	Erhvervelsesmoms	Købsmoms	Momstilsvar
1. halvår	126.157 kr.	0 kr.	157.763 kr.	-31.606 kr.
2. halvår	151.114 kr.	92.795 kr.	277.448 kr.	-33.539 kr.
I alt	227.271 kr.	92.795 kr.	435.211 kr.	-65.145 kr.

Skattestyrelsen har ved afgørelsen samlet forhøjet virksomhedens momstilsvar med 370.205 kr. Ændringen skyldes forhøjelse af salgsmoms fra manglende bogførte indsætninger, salgsmoms af manglende bogførte fakturaer, salgsmoms af manglende bogførte huslejeindtægter og nægtelse af fradrag for købsmoms af udgifter porto udlæg og købsmoms af udgifter til fremmed arbejde.

Følgende punkter af Skattestyrelsens afgørelse er påklaget:

Klagepunkt	Beløb
Forhøjet salgsmoms af manglende bogførte indsætninger	5.275 kr.
Forhøjet salgsmoms af manglende bogførte fakturaer	28.021 kr.
Forhøjet salgsmoms af manglende bogførte huslejeindtægter	5.700 kr.
Nægtet fradrag for købsmoms af underleverandørudgifter	325.638 kr.
I alt påklaget beløb	364.637 kr.

Salgsmoms af manglende bogførte indsætninger på bankkonto

Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens salgsmoms med i alt 5.275 kr. fra indsætninger på virksomhedens bankkonti i [finans1] [...19] og [finans2] [...01], der ikke er blevet bogført og angivet salgsmoms af.

Forhøjelsen vedrører følgende indbetalinger:

Dato	Beløb inkl. moms	Moms (20 %)
23-03-2021	4.000,00 kr.	800,00 kr.
01-07-2021	18.000,00 kr.	3.600,00 kr.
24-07-2021	4.375,00 kr.	875,00 kr.
I alt	26.375,00 kr.	5.275,00 kr.

Indehaveren har forklaret, at indsætningen den 1. juli 2021 på 18.000 kr. fra [virksomhed3] ApS er tilbagebetaling af et kontantlån, som indehaveren har ydet til [person2], der er stifter af [virksomhed3]. Indehaveren har forklaret, at [person2] i forbindelse med renovation af indehaverens sommerhus på adressen [adresse1], [by1], havde købt et stillads på [...dk].

Der er ikke fremlagt yderligere dokumentation for lånet.

For de øvrige manglende bogførte indtægter af 23. marts 2021 og 24. juli 2021 har indehaveren forklaret, at indtægterne er betaling af henholdsvis fakturanr. 605 af 23. marts 2021 og fakturanr. 626 af 19. juli 2021. Indehaveren har forklaret, at fakturaerne ved en fejl ikke var blevet gemt og derfor ikke bogført før 2022.

Forhøjelsen er fordelt på følgende perioder:

1. halvår 2021	1.675 kr.
2. halvår 2021	3.600 kr.
I alt	5.275 kr.

Salgsmoms af manglende bogførte fakturaer

Skattestyrelsen har derudover forhøjet virksomhedens salgsmoms med 28.021 kr. Forhøjelsen skyldes, at virksomheden har udstedt fakturaer, der ikke er blevet bogført og angivet moms af.

Skattestyrelsen har under kontrolsagen konstateret, at virksomheden har udstedt flere fakturaer med samme fakturanumre.

Dato	Fakturanr.	Beløb ekskl. moms	Moms	Beløb inkl. moms	Kunde
03-01-2021	587*	9.080,00 kr.	2.270,00 kr.	11.350,00 kr.	[virksomhed3]
03-01-2021	587	18.160,00 kr.	4.540,00 kr.	22.700,00 kr.	[virksomhed3]

Dato	Fakturanr.	Beløb ekskl. moms	Moms	Beløb inkl. moms	Kunde
01-01-2021	595*	9.080,00 kr.	2.270,00 kr.	11.350,00 kr.	[virksomhed3]
31-01-2021	595	22.800,00 kr.	5.700,00 kr.	28.500,00 kr.	[person3]

Dato	Fakturanr.	Beløb ekskl. moms	Moms	Beløb inkl. moms	Kunde
01-06-2021	622*	80.000,00 kr.	20.000,00 kr.	100.000,00 kr.	[virksomhed3]
01-07-2021	622	500,00 kr.	125,00 kr.	615,00 kr.	[virksomhed5]

Dato	Fakturanr.	Beløb ekskl. moms	Moms	Beløb inkl. moms	Kunde
12-06-2021	623*	12.748,80 kr.	3.187,20 kr.	15.936,00 kr.	[virksomhed3]
01-07-2021	623	45.600,00 kr.	11.400,00 kr.	57.000,00 kr.	[person3]

Dato	Fakturanr.	Beløb ekskl. moms	Moms	Beløb inkl. moms	Kunde
31-10-2021	639	3.000,00 kr.	750,00 kr.	3.750,00 kr.	[virksomhed6] ApS
05-12-2021	639*	1.025,32 kr.	256,33 kr.	1.281,65 kr.	[virksomhed3]

Dato	Fakturanr.	Beløb ekskl. moms	Moms	Beløb inkl. moms	Kunde
11-11-2021	640	3.000,00 kr.	750,00 kr.	3.750,00 kr.	[virksomhed3]
31-12-2021	640*	151,20 kr.	37,80 kr.	189,00 kr.	[virksomhed3]

*Fakturaer markeret med stjerne er de manglende bogførte fakturaer.

Indehaveren har på et møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler forklaret, at de manglende bogførte fakturaer blev oprettet i 2021. Fakturaerne er ved en fejl ikke blevet gemt i bogføringssystemet før 2022. Ifølge indehaveren har fejlen medført, at der er blevet oprettet flere fakturaer med samme fakturanummer.

Indehaveren har oplyst, at der er blevet leveret ydelser i henhold til fakturaerne.

Forhøjelsen er fordelt på følgende perioder:

1. halvår 2021	27.727 kr.
2. halvår 2021	294 kr.
I alt	28.021 kr.

Salgsmoms af manglende bogførte huslejeindtægter

Virksomheden har i kontrolperioden udlejet et sommerhus beliggende på adressen [adresse1], [by1]. Indehaveren har i forbindelse hermed fremlagt en lejekontrakt, hvor [person1] fremgår som udlejer. Af kontrakten fremgår en månedlig husleje på 9.500 kr. inkl. moms med opstart den 15. oktober 2020.

Indehaveren har på et møde med Skatteankestyrelsen forklaret, at der oprindeligt var indgået en lejekontrakt, hvor det fremgik, at betaling skulle ske kvartalsvist. Denne lejekontrakt har ikke været fremlagt.

I 2021 har indehaveren udstedt to fakturaer med moms til opkrævning af husleje:

Dato	Fakturanr.	Beløb ekskl. moms	Moms	Beløb inkl. moms
31-01-2021	595	22.800,00 kr.	5.700,00 kr.	28.500,00 kr.
01-07-2021	625	45.483,75 kr.	11.370,94 kr.	56.854,69 kr.
I alt		68.283,75 kr.	17.070,94 kr.	85.354,69 kr.

Fakturabeløbet på fakturanr. 595 svarer til tre måneder husleje, mens fakturabeløbet på fakturanr. 625 svarer til 6 måneders husleje.

Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar med 5.700 kr. for 1. halvår 2021, svarende til moms af tre måneders husleje. Skattestyrelsen har ved afgørelsen lagt til grund, at sommerhuset har været udlejet i hele kontrolperioden, og at virksomheden har udstedt fakturaer med moms.

Indehaveren har forklaret, at sommerhuset brændte den 23. december 2021, og at lejeren ikke har betalt husleje for perioden oktober - december 2021. Ifølge indehaveren har der ikke været udstedt en faktura for den manglende periode.

Købsmoms af underleverandørudgifter

Skattestyrelsen har nægtet virksomheden fradrag for købsmoms af bogførte udgifter til underleverandøren [virksomhed4] ApS, herefter [virksomhed4]. Ændringen skyldes, at Skattestyrelsen har anset fakturaerne fra [virksomhed4] for at være uden realitet.

[virksomhed4], CVR-nr. [...2], blev stiftet den 3. juli 2014 af [person2] under navnet [virksomhed3] ApS. [virksomhed4] er registreret under branchekoden 682030 "Anden udlejning af boliger", samt bibrancherne 561010 "Restauranter", 479116 "Detailhandel med tøj, sko, lædervarer, ure eller babyudstyr via internet" og 960210 "Frisørsaloner". Formålet med driften af [virksomhed4] er køb og salg af fast ejendom, udlejning, drift af vandrehjem, drift af kulturcenter samt anden virksomhed i tilknytning til disse formål.

I perioden 1. januar 2020 - 31. december 2022 var [virksomhed4] registreret under branchekoden 682030 "Anden udlejning af boliger" og i perioden 27. januar 2020 - 31. december 2022 med bibranchen 782000 "Vikarbureauer".

[virksomhed4] har været registreret med binavnene "[virksomhed7] ApS", "[virksomhed8] ApS", "[virksomhed9] ApS" og "[virksomhed10] ApS".

[person4] har siden 1. januar 2017 været direktør og siden 1. januar 2018 været den reelle ejer af [virksomhed4]. [person4] er ifølge indehaveren [person2]s datter.

[virksomhed4] har i perioden 1. januar - 31. december 2021 været registreret med 6-7 ansatte, fordelt på 1,69-1,88 årsværk.

Virksomheden har i kontrolperioden bogført følgende fakturaer fra [virksomhed4]:

Dato	Fakturanr.	Beløb ekskl. moms	Moms	Beløb inkl. moms
01-06-2021	202020	592.312,80 kr.	148.078,20 kr.	740.391,00 kr.
31-12-2021	202026A	710.252,24 kr.	177.563,06 kr.	887.815,30 kr.
I alt		1.302.565,04 kr.	325.641,26 kr.	1.628.206,30 kr.
Afrundet		1.302.565 kr.	325.641 kr.	1.628.206 kr.

I fakturaerne er anført "vikar timer pga af din sygdom", og der er anført med en samlet enhedspris.

Fakturaerne er blevet betalt i perioden 14. februar 2023 - 12. august 2023.

På et møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler har indehaveren forklaret, at [virksomhed4] har assisteret med diverse bogføringsopgaver i løbet af 2020, 2021 og 2022. Behovet for assistance opstod i forbindelse med covid-19 pandemien, hvor virksomheden fik flere opgaver, som indehaveren ikke kunne udføre alene. Indehaveren har forklaret, at hun i løbet af 2021 blev sygemeldt og derfor var afhængig af hjælpen fra [virksomhed4]. Der er ikke i forbindelse med samarbejdet blevet indgået en skriftlig kontrakt.

Den 14. november 2022 har virksomheden fremsendt timeopgørelser over de fakturerede timer til Skattestyrelsen. Heraf fremgår, at fakturanr. 202020 vedrørte 877,5 timer og fakturanr. 202026A vedrørte 1.036,75 timer.

Virksomheden har den 5. februar 2024 fremlagt en endelig timeopgørelse over det fakturerede arbejde. I timeopgørelserne er anført en kort beskrivelse af de udførte opgaver. Heraf fremgår "debitorer kn + nye", "besvar mail og administrativ", "løn", "Gennemgå timer medploy og REX jf. tamigo", "lav overflytninger" m.fl. Opgaverne har relation til de bogholderiopgaver, som virksomheden leverer til sine egne kunder.

Faktura 202020, der er udstedt den 1. juni 2021, vedrører ifølge timeopgørelsen opgaver, der er udført i perioden 7. januar 2020 - 11. oktober 2021. Der er samlet faktureret for 1.911,15 timer.

Faktura 202026A, der er udstedt 31. december 2021, vedrører ifølge timeopgørelsen opgaver, der er udført i perioden 2. juli 2020 - 30. december 2021. Der er samlet faktureret for 2.291,0 timer.

Repræsentanten har under klagesagsbehandlingen oplyst, at følgende timer, der fremgår af timeopgørelsen for fakturanr. 202020, vedrører arbejde udført i 2020 og derfor fejlagtigt er anført med forkert årstal i opgørelsen.

Kunde	Dato	Timer	Beskrivelse
[virksomhed1]	02-06-2021	8,50	besvar mail og administrativ
[virksomhed1]	09-06-2021	10,00	besvar mail og administrativ
[virksomhed1]	11-06-2021	5,50	besvar mail og administrativ
[virksomhed1]	16-06-2021	8,50	besvar mail og administrativ
[virksomhed1]	23-06-2021	8,50	besvar mail og administrativ
[virksomhed1]	30-06-2021	11,50	besvar mail og administrativ
[virksomhed1]	07-07-2021	8,50	besvar mail og administrativ

De fakturerede timer fra [virksomhed4] svarer til en timepris på cirka 310 kr. Indehaveren har forklaret, at det er samme timepris, hun fakturerer sin kunde [virksomhed2].

Repræsentanten har fremlagt virksomhedens fakturaer til [virksomhed2] for 2020 og 2021. I fakturaerne fra 2020 er anført en timepris på 225 kr. I fakturaerne fra 2021 er ikke anført en timepris, men den er blevet udregnet til 246.7 kr.

I en mail af 23. september 2021 har klageren henvendt sig til [virksomhed2]s administrerende direktør med henblik på at aftale en ny timesats. Heri har klageren oplyst, at hendes konsulenttimepris var mellem 330 kr. og 350 kr. plus moms. [virksomhed2] har den 19. september 2023 bekræftet en ny timesats på 335 kr.

[person2] har den 1. februar 2022 og 22. september 2022 fremsendt betalingsrykkere for manglende betaling af fakturanr. 202020 og 202026A. [person1] har den 22. september 2022 tilbudt [person2] at tage pant i sommerhuset på [adresse1], [by1].

[virksomhed4] har bogført indtægten fra fakturanr. 202026A den 31. december 2021 og fakturanr. 202020 den 1. juni 2022.

Virksomhedens repræsentant har under klagesagens behandling fremlagt mailkorrespondancer mellem henholdsvis virksomheden og [virksomhed4], samt mellem virksomheden og [virksomhed2]. De pågældende mails udspringer efter det oplyste af de opgaver, [virksomhed4] har udført på vegne af indehaveren. På flere af virksomhedens mails til [virksomhed2] er afsender anført som "f. [person1]". Ifølge repræsentanten er det mails, som [person2] har sendt på vegne af indehaveren.

En ansat i [virksomhed2] A/S har den 5. december 2021 tilkendegivet at ville sende en gave til indehaveren som belønning for det arbejde, virksomheden har udført for [virksomhed2]. Hertil har indehaveren oplyst modtageradressen [adresse2], [...], [by2]. Virksomhedens repræsentant har den 5. september 2024 oplyst, at ejendommen var udlejet til en familie, men at ejendommen også var anvendt til [virksomhed4]'s erhvervsmæssige aktiviteter.

Ifølge udskrift fra BBR har ejendommen ikke været benyttet til erhvervsmæssige aktiviteter.

Skattestyrelsen har samlet forhøjet virksomhedens momstilsvar for 1. og 2. halvår 2022 med følgende beløb:

	Beløb
Forhøjet salgsmoms af manglende bogførte indsætninger	5.275 kr.
Forhøjet salgsmoms af manglende bogførte fakturaer	28.021 kr.
Forhøjet salgsmoms af manglende bogførte huslejeindtægter	5.700 kr.
Nægtet fradrag for købsmoms af underleverandørudgifter	325.638 kr.
I alt påklaget beløb	364.637 kr.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har for perioden 1. halvår 2021 - 2. halvår 2021 forhøjet virksomhedens momstilsvar med 364.637 kr. Forhøjelsen skyldes forhøjelse af salgsmoms af manglende angivet omsætning og manglende angivet huslejeindtægt, samt nægtet fradrag for købsmoms af udgifter til fremmed arbejde.

Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført:

"...

1. Fremmed arbejde - faktura uden reelt indhold

...

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Der er i dit regnskab foretaget fradrag for fremmed arbejde på i alt 1.302.555 kr., og i momsregnskabet er der foretaget fradrag for købsmoms på i alt 325.641 kr. Det vedrører fakturaer 202020 og 202026A udstedt af [virksomhed4] ApS.

Udgifter, der er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, kan trækkes fra efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer.

Skattestyrelsen kan ikke godkende fradrag for udgifter afholdt til vikartimer, der fremgår af faktura 202020 og 202026A udstedt af [virksomhed4] ApS, idet vi anser fakturaerne for at være uden reelt indhold. Skattestyrelsen har ud fra det foreliggende lagt vægt på følgende:

• [virksomhed2], som er din største kunde, har ikke kendskab til, at der er andre end dig, der har udført arbejde hos dem.

• Der er usædvanlig stor forskel på timesatsen du modtager fra [virksomhed2] contra den timesats du bliver opkrævet af [virksomhed4] ApS, for udførsel af det samme arbejde.

• Mellem uafhængige parter er det ikke normalt, at der ikke udskrives fakturaer løbende, men udskrives en faktura for 877,5 timer/1.036,75 timer.

• Det er usædvanligt at arbejdstimer først bliver faktureret optil 6 måneder efter arbejdet er udført.

• Fakturaerne er ikke betalte. Ifølge bogføringen er der betalt aconto 100.000 kr. den 7. juni 2021, som efter Skattestyrelsen opfattelse vedrører betaling af fakturanr. 202020(2) - som er udgave 2 af fakturanr. 202020. Fakturaen er ikke bogført. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke er sket betaling af fakturanr. 202020 og 202026A.

• Det er unormalt at der ydes så lang kredit mellem samhandelspartner. Fakturanr. 202020 er dateret den 1/6 2021 og er ikke betalt pr. 30/6 2022.

• Ved kontrol i selskabet [virksomhed4] ApS er det konstateret, at de ikke har medtaget faktura 202020 af 1/6 2021 i selskabets omsætning for indkomståret 2021. Derudover er det konstateret at selskabet ikke har angivet salgsmoms af faktura 202020 af 1/6 2021 og faktura 202026A af 31/12 2021 i momsangivelsesperioden 1/1 2021 - 31/12 2021.

• Derudover er det konstateret at [virksomhed4] ApS har indtægtsført faktura 202020(2) dateret 1/6 2021 med en omsætning på 80.000 kr. vedrørende vikartimer ydet til [virksomhed1] (100.000 kr. inkl. moms). Der foreligger således to forskellige udgaver af det samme fakturanummer.

• Samtidig er det konstateret at [virksomhed4] ApS den 1/6 2021 har udgiftsført en omkostning på vikartimer, som er leveret af [virksomhed1] på 100.000 kr. inkl. moms. Fakturanr. 622 som er udstedt af din virksomhed [virksomhed1]. Ifølge dit regnskab er fakturanr. 622 udstedt med 625 kr. inkl. moms til [virksomhed5]. Der foreligger således to bilag med samme fakturanummer til to forskellige kunder. Faktura 622 udstedt til [virksomhed4] ApS er ikke bogført i dit regnskab.

Der godkendes ikke fradrag for 1.302.565 kr. da udgiften ikke anses for at have reelt indhold. Der henvises til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Der godkendes ikke fradrag for købsmoms på i alt 325.641 kr., da udgiften ikke anses for at have reelt indhold og dermed ikke vedrører virksomhedens leverancer. Der henvises til momslovens § 37.

Ikke godkendt fradrag for købsmoms er fordelt således ud på momsperioderne:

Periode 1/1 - 30/6 2021	148.078 kr.
Periode 1/7 - 31/12 2021	177.563 kr.

Det fremgår af din indsigelse, at du ikke er enig i ændringerne. Efter EU-retten skal tilsidesættelse af momsen ske på et objektivt bestyrket grundlag. Skattestyrelsen har efter din opfattelse ikke ført dette bevis, hvorfor virksomhedens momsfradrag ikke kan underkendes, og som følge heraf skal der gives fradrag for udgifterne afholdt til underleverandør, efter statsskattelovens § 6.

Derudover er det oplyst, at der er sket betalinger til underleverandøren i løbet af 2023.

Skattestyrelsen er enig i, at der skal være en objektiv begrundelse for at tilsidesætte momsen. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at ændringerne er objektivt begrundet i de ovennævnte punkter og ansættelsen derved fastholdes både for købsmoms og indkomst.

Det forhold, at der i 2023 er sket betaling ændrer ikke Skattestyrelsens afgørelse, da der ikke foreligger dokumentation for, hvad betalingerne vedrører.

2. Manglende omsætning - indsætninger i bank

...

2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Skattestyrelsen har gennemgået din erhvervsbankkonto og dine private bankkonti og sammenholdt indsætninger med virksomhedens omsætning. Gennemgangen har vist, at der er indsat 196.067 kr. på dine bankkonti, som ikke kan henføres til virksomhedens bogførte fakturaer, og som ikke kommer fra interne overførsler mellem dine bankkonti.

I din indsigelse bestrides det, at nogen del af det sammentalte beløb på 196.067 kr. er skattepligtig. Der er efter jeres opfattelse tværtimod tale om skattefrie formuebevægelser, ifølge statsskattelovens § 5.

Skattestyrelsen anser herefter, at 4.000 kr. modtaget den 23. marts 2021 og 4.375 kr. modtaget den 24. juli 2021 for at udgøre skatte- og momspligtig omsætning i din virksomhed. Ifølge jeres oplysninger vedrører det faktura 605 og 626 og efter jeres oplysninger er fakturaerne medtaget i bogføringen 2022. Da beløbene er retserhvervet i 2021 indgår de i den skattepligtige indkomst for 2021.

Derudover anses indsætningen på 18.000 kr. den 1. juli 2021 for at være skattepligtig indkomst, da der ikke er dokumenteret, at beløbet er udlånt til [virksomhed4] ApS.

De øvrige indsætninger anses for at være den skattepligtige indkomst uvedkommende, og i stedet er der tale om skattefrie formuebevægelser, efter statsskattelovens § 5.

Efter momslovens § 4 skal der betales moms af vederlag og ydelser, der leveres mod vederlag. Efter momslovens § 27 fastsættes momsgrundlaget som vederlaget uden moms, hvilket svarer til 80 pct. af virksomhedens indtægter.

Omsætning og salgsmoms kan herefter opgøres til følgende:

Omsætning 80 % af 26.375 kr. =	21.100 kr.
Moms 25 % af 21.100 kr. =	5.275 kr.

Din indkomst forhøjes med manglende omsætning med 21.100 kr. Indtægten er skattepligtig efter statsskattelovens § 4.

Du skal betale 5.275 kr. mere i salgsmoms. Det fremgår af momslovens § 4 og momslovens § 27.

Salgsmomsen er fordelt således ud på momsperioderne:

Periode 1/1 - 30/6 2021	1.675 kr.
Periode 1/7 - 31/12 2021	3.600 kr.

3. Manglende omsætning - fakturaer

...

3.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Der er konstateret, at du har udstedt fakturaerne nr. 587(2), 595(2), 622(2), 623(2), 639(2) og 640(2), som ikke er bogført i dit regnskab. Din indkomst forhøjes med 112.085 kr. Omsætning er skattepligtig efter statsskattelovens 4.

Du skal betale 28.021 kr. mere i salgsmoms. Det fremgår af momslovens § 4.

Salgsmomsen er fordelt således ud på momsperioderne:

Periode 1/1 - 30/6 2021	27.727 kr.
Periode 1/7 - 31/12 2021	294 kr.

Det fremgår af din indsigelse, at du ikke er enig i ændringen, da fakturaerne er medtaget i bogføringen for indkomståret 2022. Skattestyrelsen fastholder, at da indkomsten er retserhvervet i 2021 på tidspunktet, hvor fakturaerne er udstedt, skal den indgå i indkomstopgørelsen for 2021. Det forhold at fakturaerne efterfølgende er bogført i 2022, ændrer ikke på dette.

...

5. Udlejning af [adresse1]

...

5.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Da din beboelsesejendom beliggende [adresse1], [by1] har været udlejet hele året 2021, men der alene er medtaget 9 måneds husleje i din omsætning, forhøjes din indkomst med 3 måneds huslejeindtægt.

Efter momslovens § 13 stk. 1, nr. 9 er udlejning til beboelse fritaget for moms, men det fremgår af momslovens § 52 a, stk. 7, at virksomheder, der ved en fejl anfører momsbeløb eller på anden måde angiver, at fakturabeløbet indbefatter moms, skal momsbeløbet indbetales til Skattestyrelsen.

Det fremgår af lejekontrakten, at der opkræves moms af huslejen og derved forhøjes din indkomst med 80 % af 3 x 9.500 kr. svarende til 22.800 kr. og din salgsmoms ændres med 5.700 kr. i 1. halvår af 2021. Der henvises til statsskattelovens § 4 samt momslovens § 52 a, stk. 7.

Det fremgår af din indsigelse, at der gik ild i ejendommen [adresse1] den 23. dec. 2021, og du derved anser, at der ikke er grundlag for at forhøje din indkomst. Skattestyrelsen fastholder forhøjelsen, da der er henset til, at det først er den 23. dec. 2021, at ejendommen bliver beskadiget, og da huslejen ifølge lejekontrakten er forudbetalt, påvirker det ikke indkomstopgørelsen for 2021.

..."

Udtalelse fra Skattestyrelsen

Skattestyrelsen har den 8. januar 2024 fremsendt følgende bemærkninger i et høringssvar til klagen:

"...

Fremmed arbejde - punkt 1

Klager har ved bilag 4 fremlagt specifikation for det underliggende tidsforbrug i forbindelse med de udførte leverandørydelser i henhold til fakturaer 202020 dateret 01.06.2021 og 202026A dateret 31.12.2021 (bilag 3).

Ifølge bilag 4, er der oplistet 3.522,15 timer som vedrører ydelser udført i perioden 07.01.2020 til 19.05.2022. Skattestyrelsen mener ikke, at de opgjorte timer alene kan henføres til fakturaerne 01.06.2021 og 31.12.2021, da flere af timerne først er udført i 2022 og finder derfor opgørelsen misvisende.

Som det fremgår af punkt 1.1 i afgørelsen er den samlede tidsforbrug for de to fakturaer opgjort til i alt 1.914,25 timer og vedrører perioden 01.12.20 til 31.12.21.

Rettelser til indkomståret 2022 - punkt 2 og 3

Klager finder, at der skal ske korrektionsændring for 2022, hvis Skattestyrelsen fastholder ændring for 2021. Hertil kan det bemærkes at Skattestyrelsen har en igangværende sag for indkomståret 2022, som endnu ikke er færdigbehandlet.

..."

Skattestyrelsen har den 19. marts fremsendt følgende bemærkninger til sagen:

"...

Fremmed arbejde - punkt 1

Klager har gjort opmærksom på, at der har været en konverteringsfejl under omdannelse af filen for det underliggende tidsforbrug fra excel til pdf. Det har resulteret i, at nogle rækker ikke er kommet med i opgørelsen over timer. Derfor erstatter klager den tidligere fremsendte bilag 4, med den fulde excelfil, som bilag 17. Efter bilag 17 udgør den samlede opgørelse af timer således i alt 4.202 timer.

Skattestyrelsen er enige i at opgørelsen af timer efter bilag 17 udgør 4.202 timer, mod de tidligere oplyste timer på i alt 3.522,15 timer efter bilag 4.

Skattestyrelsen finder dog ikke, at det er dokumenteret, at det samlede opgørelser af timer for de to fakturaer 202020 og 202026A udgør 4.202 timer.

Faktura 202020 og 202026A er udstedt af [virksomhed4] ApS, som er leverandør af timerne. De har den 16.01.23 indsendt fakturaerne til Skattestyrelsen med underliggende opgørelse og den anvendte tidsforbrug, som efter deres oplysninger udgør 877,5 timer udført i perioden 01.12.20 til 31.05.21 henført til faktura 202020 og 1.036,75 timer for perioden 01.06.21 til 31.12.21 henført til faktura 202026A.

Disse oplysninger stemmer overens med de bilag Skattestyrelsen har modtaget fra klager under sagsbehandlingen. Fakturaerne bliver indsendt den 12.10.22 og opgørelsen over timerne modtager Skattestyrelsen den 14.11.22.

...

Skattestyrelsen har lagt de oplysninger som [virksomhed4] ApS har afgivet og som [person1]/klager på det tidspunkt var enig om, til grund i afgørelsen.

Det at klager ændrer opgørelsen af timeforbrug og tidspunkt for udførelsen af arbejdet, således at antal af vikartimer og den periode opgaverne er udført ændres fra 1.914,25 timer til 4.202 timer og perioden ændres fra 01.12.20 - 31.12.21 til 07.01.20 - 19.05.22 ændrer ikke Skattestyrelsens opfattelse af at de to fakturaer, er uden reelt indhold

Der er henset til, at der ikke foreligger dokumentation for ændringen af udførte timer/periode, at det er [virksomhed4] ApS, der som leverandør, har udstedt de to fakturaer, samt de underliggende timeopgørelser (202020 og 202026A). Der henvises derudover til Skattestyrelsens afgørelse af 6.11.23, punkt 1.4.

Skattestyrelsen fastholder, at der ikke er reelt indhold i fakturaerne 202020 og 202026A, da der ikke er objektive kendsgerninger, der underbygger, at der er modtaget vikartimer i den mængde og omfang, som er oplyst af klager.

..."

Skattestyrelsen har den 13. august 2024 fremsendt følgende bemærkninger til sagen:

"...

Fremmed arbejde - punkt 1

I det følgende fremgår oplysninger om [virksomhed4] ApS ([virksomhed7] ApS) CVR-nr. [...2] skatte- og momsmæssige forhold, som sædvanligvis vil være underlagt Skattestyrelsens tavshedspligtsbestemmelser i skatteforvaltningslovens § 17. Under hensyntagen til forvaltningslovens § 24 kan vi give oplysninger om andre personer og virksomheders skatte- og momsmæssige forhold, hvis det er af gørende betydning for sagen. Det vurderes, at oplysninger om [virksomhed4] ApS ([virksomhed7] ApS) CVR-nr. [...2] er vigtige for, at denne sag er fuldt ud begrundet.

Klager har ved bilag 25 - 30 fremlagt mailkorrespondance og øvrigt materiale for at vise, at der har været samarbejde med [person2] og [person4] over en længere årrække, hvor klager har anvendt dem som underleverandør i hendes virksomhed.

[person4] ejer selskabet [virksomhed4] ApS ([virksomhed7] ApS) med cvr. nummer [...2], hvor hun og [person2] er ansat.

Det fremgår af bilag 47, som er udskrift fra Erhvervsstyrelsen, at selskabet i 2021 har haft 6 -7 ansatte fordelt på 1,69 til 1,94 årsværk.

Der er ved bilagene 35 - 38 fremlagt mails for at vise, at [person2] har udført arbejde på klagers vegne.

Derudover er der ved bilagene 40 - 42 fremlagt eksempler på, at der er udført flere arbejdstimer hos [virksomhed2] A/S på en dag, end 1 person kan udføre. Bilagene 45 og 46 skal vise, at timesatsen klager blev aflønnet med af [virksomhed2] A/S løbende bliver justeret.

Skattestyrelsen er ikke uenig i, at klager har et samarbejde med [person2], men finder ikke det er dokumenteret eller sandsynliggjort, at det er i det omfang af timer, som fremgår af fakturaerne 202020 og 202026A. Der gøres samtidig opmærksom på, at der er 2 udgaver af faktura 202020, hvoraf der af den ene udgave alene fremgår udført arbejde for 80.000 kr. og som er benævnt 202020(2) i Skattestyrelsens afgørelse af 6. november 2023.

Derudover mener Skattestyrelsen, at det kan være usikkerhed om hvorvidt [virksomhed4] ApS ([virksomhed7] ApS) har haft ressourcer til, at de i 2021 har leveret 1.914 timer, som svarer til ca. 1 årsværk ud af deres rådighed af timer til bogholderi arbejde og øvrige arbejde i selskabet, som ifølge bilag 47 udgør under 2 årsværk fordelt på 6 - 7 ansatte.

Bilag 43 vedrører en mailkorrespondance fra den 5. december 2021 mellem klager og [person5]et fra [virksomhed2] A/S norske afdeling. [person5] beder om klagers private adresse for at sende en gave som påskønnelse. Klager ønsker, at gaven sendes til hendes team, som holder til på [adresse2], [...]. Bilag 44 viser, at det er [virksomhed4] ApS ([virksomhed7] ApS) som ejer [adresse2], [...].

Af mailkorrespondancen med [person5] af 5. december 2021 fremgår der ingen personnavne på klagers team. Det er korrekt at [adresse2], [...] ejes af selskabet [virksomhed4] ApS ([virksomhed7] ApS). Ejendommen er en beboelsesejendommen på 113 m2 og ifølge CPR er der tilmeldt en familie på 3 personer på adressen i december 2021.

Da der ikke fremgår personnavne af mailkorrespondancen, og dette sammenholdt med, at hverken [person4] eller [person2] har boet på adressen [adresse2], og selskabet [virksomhed4] ApS ([virksomhed7] ApS) endvidere ikke har drevet forretning fra adressen, finder Skattestyrelsen ikke at bilag 43 og 44 har sandsynliggjort eller dokumenteret, at det er [person4] og [person2], der udgør klagers team.

Ifølge bilagene 30 - 34 er der fremlagt betalingspåmindelser af 1. februar 2022 udstedt af [person2], [virksomhed4] ApS samt rykkermail af 11. sept. 2022, samt klagers svar af 22. sept. 2022 til [person2].

Skattestyrelsen undrer sig over, at selskabet kan udstede betalingspåmindelse på de to fakturaer i februar 2022, da det ikke ses at fakturaerne er medtaget i selskabets bogføring på dette tidspunkt. Salgsmomsen for faktura 202020 (dateret 01-06-2021) og 202026A (dateret 31-12-2021) er ifølge selskabets momsangivelser medtaget i momsperioden 01-01 - 30-06-2022(1. halvår 2022) ved indsendelse af en efterangivelse til Skattestyrelsen den 08-01-2023. Selskabet har i første omgang den 12-09-2022 nulangivet momsen for 1. halvår 2022.

..."

I en udtalelse af 29. august 2024 har Skattestyrelsen anført:

"...

Klager har ved bilag 49 - 60 fremlagt mail korrespondance, der viser at klager har fået hjælp fra [person2] og [person4] i forbindelse med klagers arbejde udført for [virksomhed2] A/S og derudover er der ved bilag 61 og 62 fremlagt de fakturaer klager har udstedt til [virksomhed2] A/S for indkomstårene 2020 og 2021. Disse fakturaer kan efter klagers opfattelse afstemmes over til den fremlagte timespecifikation i bilag 17. Der er dog udført flere timer hos [virksomhed2] A/S end der er viderefaktureret til [virksomhed4] ApS, da klager ligeledes selv har udført arbejde hos [virksomhed2] A/S.

Skattestyrelsen er ikke uenig i, at [person2] og [person4] har udført arbejde for klager.

Som det fremgår af Skattestyrelsens udtalelse af 19. 03.24, finder vi dog ikke, at bilag 17 er dokumentation for at de to fakturer udstedt af [virksomhed4] ApS (202020 og 202026A) omfatter udførte vikartimer på i alt 4.202 for perioden 07.01.20 til 19.05.22.

Fakturaerne 202020 og 202026A indeholder alene teksten "Vikar timer pga. din sygdom" og et samlet beløb, ingen specifikation af timesats, antal udførte timer eller periode for arbejdes udførsel.

Der er i sagsforløbet modtaget timeopgørelse fra [virksomhed4] ApS, hvor antal timer kan beregnes til 1.914,25 og perioden omfatter 1.12.20 - 31.12.21 (der henvises til Skattestyrelsens afgørelse af 6.11.23 punkt 1.4). Efterfølgende er bilag 4 fremlagt, som senere er erstattet af bilag 17, hvor opgørelsen over timer er udvidet og kan beregnes til 4.202,15 omfattende en periode på 2 år og 5 måneder. På ingen af timeopgørelserne er der oplysning om hvilken timepris, der er afregnet med. Der således ikke muligt, at afstemme timeopgørelsen til fakturaerne 202020 og 202026A.

..."

Klagerens opfattelse

Virksomhedens repræsentant har nedlagt påstand om, at de foretagne forhøjelser af virksomhedens momstilsvar vedrørende afgørelsens punkt 1, 2, 3 og 5 skal nedsættes til det angivne.

Repræsentanten har som begrundelse anført:

"...

Punkt 1 - underkendelse af momsfradrag med 148.078 kr. og 177.563 kr. samt underkendelse af fradrag for driftsomkostninger med 1.320.563 kr.

Virksomheden Bogholder [person1] er en bogføring- og revisionsvirksomhed. [virksomhed1] var som følge af [person1]s sygdom nødsaget til at anvende underleverandører i forbindelse med varetagelsen af den daglige drift af virksomheden. Derfor anvendte [virksomhed1] [virksomhed4] ApS som underleverandør i indkomståret 2021. Hvis [person1] ikke havde fået hjælp af [virksomhed4] ApS, havde hun ikke været i stand til at fortsætte driften af [virksomhed1].

Der vedlægges kopi af de modtagne fakturaer fra underleverandøren som bilag 3, og der fremlægges desuden specifikation med det underliggende tidsforbrug i forbindelse de udførte leverandørydelser som bilag 4.

Omkostningen til [virksomhed4] ApS fordeler sig således:

...

[person1] har udarbejdet følgende opgørelse:

...

Der er betalt kr. 4.802 kr. for meget samlet set. Beløbet udgør renter grundet perioden for afvikling.

Der vedlægges som bilag 5 kontoudtog for betaling, jf. ovenstående opgørelse.

Der vedlægges udskrift fra [virksomhed4] ApS bogholderi, der viser, at fakturaerne - naturligvis - er bogført, jf. bilag 6. Videre fremlægges som bilag 7 dokumentation for selskabets momsindberetning.

Momsdel

I henhold til EU-Domstolens faste praksis udgør afgiftspligtige personers ret til, i den moms, der påhviler dem, at fradrage den moms, som skal betales, eller er betalt for goder, som de har købt, eller ydelser, som de har fået leveret, og som anvendes i forbindelse med deres afgiftspligtige transaktioner, et grundlæggende princip i det fælles momssystem, der er indført ved EU-lovgivningen. Som EU-Domstolen gentagne gange har fastslået, udgør den i momsdirektivets artikel 167 ff. fastsatte fradragsret en integrerende del af momsordningen, og den kan som udgangspunkt ikke begrænses, jf. C-189/18 (Glencore Agriculture Hungary), præmis 33 og den deri nævnte retspraksis), jf. videre C-430/19 (SC C.F. SRL).

I den situation, hvor myndighederne bestrider, at en levering af en vare eller en ydelse fra en underleverandør har fundet sted, så påhviler det de nationale skattemyndigheder på objektivt bestyrket grundlag at godtgøre, at virksomhedens retskrav på momsfradrag skal fraviges, og momsfradraget skal nægtes, jf. f.eks. C-78/12 (Evita K), præmis 39ff, C-324/11 (Tóth), præmis 45 og 53 og C-80/11 og C-142/11 (Mahagében og Dávid), præmis 50 - sidstnævnte præmis lyder således:

"50 Henset til ovenstående betragtninger skal de forelagte spørgsmål i sag C-142/11 herefter besvares med, at artikel 167, artikel 168, litra a), artikel 178, litra a), artikel 220, nr. 1), og artikel 226 i direktiv 2006/112 skal fortolkes således, at de er til hinder for en national praksis, hvorefter afgiftsmyndigheden nægter en afgiftspligtig person retten til i det beløb, der påhviler ham i skyldig moms, at fradrage beløbet på den moms, som skal betales eller er betalt for ydelser, der er blevet leveret til ham, med den begrundelse, at udstederen af fakturaen for disse ydelser eller en af fakturaudstederens leverandører har handlet ulovligt, uden at nævnte myndighed på grundlag af objektive forhold godtgør, at den pågældende afgiftspligtige person-vidste eller burde have vidst, at den transaktion, der er blevet påberåbt til støtte for retten til fradrag, var led i svig begået af den nævnte fakturaudsteder eller en anden erhvervsdrivende i et tidligere led af forsyningskæden."

At det påhviler Skattestyrelsen på objektivt bestyrket grundlag at føre bevis herfor, understøttes også f.eks. af C-189/18 (Glencore Agriculture Hungary), præmis 38-49 og C-610/19 (Vikingo) præmis 66:

"66 Henset til samtlige ovenstående betragtninger skal det første til det fjerde spørgsmål besvares med, at direktiv 2006/112, sammenholdt med princippet om afgiftsneutralitet, effektivitetsprincippet og proportionalitetsprincippet, skal fortolkes således, at det er til hinder for en national praksis, hvorved skatte- og afgiftsforvaltningen nægter en afgiftspligtig person retten til at fradrage den moms, der er betalt for erhvervelser af varer, som er blevet leveret til den pågældende, på grund af det usandsynlige indhold af fakturaerne for disse erhvervelser, når fremstillingen af disse varer og leveringen heraf for det første ikke har kunnet udføres af udstederen af disse fakturaer, da denne savner de nødvendige materielle og menneskelige ressourcer hertil, og de nævnte varer således reelt er erhvervet hos en ikke-identificeret person, når de nationale regnskabsføringsregler for det andet ikke er blevet overholdt, når den leveringskæde, der har ført til de nævnte erhvervelser for det tredje ikke var økonomisk begrundet, og når der for det fjerde har været uregelmæssigheder forbundet med tidligere transaktioner, der er del af denne leveringskæde. For at begrunde en sådan nægtelse skal det i tilstrækkelig grad godtgøres, at den afgiftspligtige person har deltaget aktivt i svig, eller at denne afgiftspligtige person vidste eller burde have vidst, at de nævnte transaktioner var led i svig begået af udstederen af fakturaerne eller en anden erhvervsdrivende, der befinder sig i et tidligere led i den nævnte leverings-kæde, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve."

Det er udokumenteret, at der i medfør af EU-retten skulle være grundlag for at underkende selskabets retskrav på momsfradrag, og momsfradraget skal nægtes - og da slet ikke på et objektivt bestyrket grundlag.

Skattestyrelsen har ikke ført et sådant bevis på objektivt bestyrket grundlag, som der kræves efter EU-retten, for at virksomhedens momsfradrag kan underkendes.

Det følger af fast praksis fra EU-Domstolen, jf. f.eks. C-516/14 (Barlis) og C-374/16 og C-375/16 (Giessel), at de nationale skattemyndigheder ikke kan stille krav om oplysninger om, hvilke medarbejdere hos leverandøren/underleverandøren, der har udført ydelsen, timesedler fra leverandøren/underleverandøren eller oplysninger herom. Der er derfor intet grundlag for at kritisere de fremsendte timesedler.

Det følger af fast praksis fra EU-Domstolen, jf. f.eks. i C-80/11 og C-142/11 (Mahagében og Dávid) og C-324/11 (Tóth), at der ikke kan stilles krav til modtageren af en ydelse, der ønsker momsfradrag herfor, at redegøre for leverandørens forhold:

"61 Afgiftsmyndigheden kan imidlertid ikke på generel vis kræve af den afgiftspligtige person, som ønsker at udøve retten til momsfradrag, at denne enten kontrollerer, at udstederen af fakturaen for de goder og tjenesteydelser, i forhold til hvilke der anmodes om udøvelse af fradragsretten, var afgiftspligtig, rådede over de pågældende goder og kunne levere dem, og havde opfyldt sin pligt til at angive og indbetale momsen, for at sikre sig, at der ikke forelå uregelmæssigheder eller svig hos erhvervsdrivende i tidligere omsætningsled, eller er i besiddelse af dokumenter herom. ...

66 Henset til ovenstående betragtninger skal de forelagte spørgsmål i sag C-80/11 herefter besvares med, at artikel 167, artikel 168, litra a), artikel 178, litra a), og artikel 273 i direktiv 2006/112 skal fortolkes således, at de er til hinder for en national praksis, hvorefter afgiftsmyndigheden nægter retten til fradrag med den begrundelse, at den afgiftspligtige person ikke har sikret sig, at udstederen af fakturaen for de goder, i forhold til hvilke der anmodes om udøvelse af fradragsretten, var afgiftspligtig, rådede over de pågældende goder og kunne levere dem samt havde opfyldt sin pligt til at angive og indbetale momsen, eller med den begrundelse, at den nævnte afgiftspligtige person foruden nævnte faktura ikke er i besiddelse af dokumenter, der kan godtgøre, at de nævnte omstændigheder er opfyldt, til trods for at de materielle og formelle betingelser, der for udøvelse af fradragsretten er fastsat i direktiv 2006/112, er opfyldt, og at den afgiftspligtige person ikke var i besiddelse af indicier, som begrundede en mistanke om, at der forelå uregelmæssigheder eller svig i nævnte udsteders sfære."

Da det aftalte arbejde blev udført af [virksomhed4] ApS, hvilket [person1] løbende foretog kontrol med, ligesom kvaliteten af arbejdet var i orden, kan retten til momsfradraget ikke ophæves med henvisning til, at der skulle være foretaget yderligere undersøgelser - dette er der ikke hjemmel til efter momssystemdirektivet og den tilhørende praksis fra EU-Domstolen.

Selv hvis en underleverandør ikke måtte have indberettet eller indbetalt momsen til SKAT, hvilket bestrides, som udokumenteret, er dette uden betydning for selskabets ret til momsfradrag, jf. C-439/04, Axel Kittel, præmis 49. Tilsvarende i en situation, hvor en underleverandør ikke måtte være momsregistreret, kan det føre til fortabelse af retten til fradrag for momsen, jf. f.eks. C-324/11 (Tóth), præmis 32.

Hertil kommer, at der er tale om betalinger via bank.

...

Punkt 2. Hævdet "manglende" omsætning med 21.100 kr. ex moms på 1.675 kr. + 3.600 kr., i alt 26.375 kr. inkl. moms.

Faktura 605 og 626

Skattestyrelsen har anset beløbene indgået hhv. den 23. marts 2021 og den 24. juli 2021 for at være manglende omsætning i virksomheden. Beløbene vedrører betaling af faktura 605 og 626, som er medtaget i bogføringen for indkomståret 2022. Derfor gøres det gældende, at såfremt Landsskatteretten fastholder en forhøjelse af virksomhedens omsætning og salgsmoms for indkomståret 2021 vedrørende de to fakturaer, så skal der ske en korrektionsændring for indkomståret 2022, med en helt tilsvarende nedsættelse. Tilsvarende anmodning er fremsat til Skattestyrelsen uden, at det har ført til korrektion/genoptagelse.

Lån til køb af stillads

Skattestyrelsen har anset indsætningen på 18.000 kr. for at være manglende omsætning i virksomheden. Der gøres gældende, at beløbet ikke er omsætning i virksomheden, idet indsætning er en tilbagebetaling fra [virksomhed4] ApS af et lån, der er anvendt til køb af stillads. Der fremlægges bilag 8, hvoraf det fremgår, at beløbet på 18.000 kr. er en tilbagebetaling af lån. Derfor er beløbet ikke omsætning i virksomheden.

Punkt 3. Hævdede "manglende "bogførte fakturaer til [virksomhed3] - 112.085 kr. ex. moms på 27.727 kr. + 294 kr., i alt 140.106 kr. inkl. moms.

Skattestyrelsen har anset fakturaerne 578, 595, 622, 623, 639 og 640 for at udgøre manglende omsætning i virksomheden. Det fremgår af bilag 9, som er en udskrift fra bogholderiet, at fakturaerne er bogført. Fakturaerne fremlægges som bilag 10. Idet fakturaerne er bogført i virksomheden, er der ikke grundlag for anse fakturaerne som manglende omsætning i virksomheden. Såfremt Landsskatteretten foretager en forhøjelse af virksomhedens omsætning og salgsmoms for indkomståret 2021 vedrørende fakturaerne 578, 595, 622, 623, 639 og 640, så skal der ske en korrektionsændring for indkomståret 2022, med en helt tilsvarende nedsættelse.

Punkt 5. Udlejning af [adresse1]

Der gik ild i ejendommen den 23. december 2021, jf. bilag 11. Der vedlægges videre bilag 12 og 13.

Lejeren har ikke betalt husleje for oktober, november og december 2021, og hun fraflyttede lejemålet efter branden. [person1] har således ikke modtaget husleje for de tre måneder.

..."

Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse

Klagerens repræsentant har den 5. februar 2024 fremsat følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse:

"Skattestyrelsen skriver, at de ikke mener, at de opgjorte timer alene kan henføres til fakturaerne fra 01.06.2021 og 31.12.2021, da flere af timerne først er udført i 2022, og at de derfor finder opgørelsen misvisende.

Det antages, at Skattestyrelsen refererer til posten benævnt "[person3]". De afholdte timer vedrører udgifter i relation til [person1]s ejendom på [adresse1], som der gik ild i 23. december 2021. [person3] var lejer af ejendommen. [virksomhed4] ApS assisterede [person1] med alt det praktiske mht. håndteringen af branden, og de stod også for den efterfølgende renovering.

De 697,5 timer er således betaling for udført arbejde i perioden 23. december 2021 - 19. maj 2022. Betalingen for arbejdet er medregnet på faktura 202026A, idet prisen for det samlede arbejde blev aftalt i indkomståret 2021.

Vi er blevet opmærksomme på, at der i forbindelse med fremsendelsen af specifikationen med det underliggende tidsforbrug som bilag til vores bemærkninger til Skattestyrelsens forslag til afgørelse af 26. juni 2023 er sket en konverteringsfejl under omdannelsen af filen fra excel til pdf. Det har resultereret i, at nogle rækker fra specifikationen ikke er kommet med i pdf-filen. Pdf-filen er efterfølgende blevet fremlagt som bilag 4 i forbindelse med klagen til Skatteankestyrelsen. Den oprindelige excel-fil med specifikationen fremlægges derfor som bilag 17 og skal dermed erstatte bilag 4.

Derudover er det ikke korrekt, når Skattestyrelsen skriver, at det samlede tidsforbrug for de to fakturaer er i alt 1.914,25 timer. [person1] anvendte også [virksomhed4] ApS som underleverandør i indkomståret 2020, men arbejdet blev først afregnet med faktura 202026A og 202020. Betalingen på i alt 1.628.206.30 kr. er derfor betaling for underleverandørydelser i indkomståret 2021, uafregnede underleverandørydelser fra indkomståret 2020 og det udførte arbejde på [adresse1].

Det samlede tidsforbrug for de to fakturaer er således i alt 4.202 timer.

Det gøres fortsat gældende, at såfremt Landsskatteretten fastholder forhøjelsen af virksomhedens omsætning og salgsmoms for indkomståret 2021 vedr. punkt 2 og 3, så skal der ske en tilsvarende korrektionsændring for indkomståret 2022, med en helt tilsvarende nedsættelse. At Skattestyrelsen har en igangværende sag for indkomståret 2022 er ikke til hinder herfor.

Det fastholdes, at det er dokumenteret, at hævningerne foretaget på [person1]s bankkonti med relation til købet af ejendommene vedrører et lån til [person6].

..."

Klagerens yderligere bemærkninger til sagen

Klagerens repræsentant har den 8. april 2024 fremsat følgende bemærkninger i forbindelse med mødet med Skatteankestyrelsen:

" Jeg har en rettelse til nedenstående afsnit på side 2 i mødereferatet:

"Adspurgt om, hvorfor der var leveret arbejde i perioden efter fakturaerne, særligt faktura 202020,

forklarede repræsentanten, at timeopgørelserne ikke nødvendigvis var udarbejdet i forbindelse med faktureringen."

Her henviste jeg til arbejdet med relation til renoveringen efter branden på [adresse1] (som vi talte nærmere om senere på mødet). Jeg henviste derfor til, at arbejdet i forbindelse med renoveringen, der fremgår af timeopgørelsen, ikke nødvendigvis var udført i forbindelse med selve faktureringen.

Skatteankestyrelsen bedes derfor at indarbejde ovenstående rettelse i mødereferatet.

Som dokumentation for [person1]s sygdomsforløb fremlægges breve fra [Hospital1] og [hospital2] som bilag 18-21.Som bilag 22 fremlægges udskrift fra [...dk]

Derudover fremlægges faktura 595 og 623 som bilag 23-24.

[person1] har gennemgået timerne i timeopgørelsen (bilag 17), og hun har opdaget, at nedenstående timer vedrørende faktura 202020 er registreret med et forkert årstal i timopgørelsen:

...

Der er således sket en fejl, idet der skulle have stået 2020 som årstal. Arbejdet er udført i 2020, hvor [person1] pga. Covid-19 oplevede en stor efterspørgsel og dermed fik så meget mere arbejde, at hun var nødt til få hjælp fra [virksomhed4] ApS. Timerne vedrører således arbejde udført på de pågældende datoer i 2020.

..."

Repræsentanten har den 24. juni 2024 fremsendt bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling i den sammenholdte skattesag:

"...

Ad Punkt 1 - underkendelse af momsfradrag med 148.078 kr. og 177.563 kr. samt underkendelse af fradrag for driftsomkostninger med 1.320.563 kr.

Det fremgår af Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse af 23. maj 2024, at Skatteankestyrelsen ikke har lagt vægt på, at skattedelen vedrørende pågældende punkt er en afledt konsekvens af momsdelen. Der henvises derfor til det anførte vedrørende momsdelen i klagen af 5. december 2023, og der anmodes om, at Skatteankestyrelsen i forslaget til afgørelsen forholder sig hertil.

Skattedelen vedrørende fradrag for driftsomkostninger vedrørende underleverandører, er en afledt konsekvens af momsdelen, hvorfor det gøres gældende, at udgifterne afholdt til underleverandøren på 1.302.565 kr., er fradragsberettigede driftsomkostninger. Det gøres således gældende, at i det omfang, der opnås medhold i, at momsfradraget ikke kan underkendes, så skal der gives fradrag for den korresponderende driftsomkostning, jf. statsskattelovens § 6.

Det skal endnu en gang fremhæves, at [person1]s primære kunde, [virksomhed2], i forbindelse med Covid-19-pandemien oplevede en stor stigning i internethandlen, hvorfor det naturligt nok betød en stigning i arbejdsbyrden for [person1], idet hun udførte bogføringsopgaver for [virksomhed2] A/S. Samtidig havde [person1] flere sygedomsperioder i 2020 og især i 2021, som gjorde, at hun havde mange hospitalsbesøg, lægebesøg og sygedage, hvorfor hun havde svært ved at udføre opgaven for [virksomhed2]. Som dokumentation for [person1]s sygdomsforløb er der tidligere fremlagt breve fra [Hospital1] og [hospital2], jf. bilag 18-21. Derudover er der fremlagt udskrift fra [...dk], jf. bilag 22. [person1]s sygdomsforløb understreges ligeledes af, at hun i 2021 modtog sygedagpenge.

På grund af sygdommen og den forhøjede arbejdsmængde fra [virksomhed2] var [person1] nødsaget til at anvende underleverandører i større grad end før i forbindelse med varetagelsen af den daglige drift af virksomheden, som primært var opgaven hos [virksomhed2].

[person1] har i over 15 år anvendt underleverandører til at hjælpe hende med at løse diverse bog-føringsopgaver, som hun udførte for sine kunder. Indtil 2020 fyldte underleverandørerne en mindre rolle i det daglige arbejde i virksomheden, men det ændrede sig som sagt i 2020.

I 2019 indgik hun et samarbejde med [virksomhed4] ApS, som bl.a. udbyder vikarydelser, og er drevet af [person2] og [person4]. [person1] har i over 10 år kendt [person2], som hun havde lærte at kende dengang han arbejdede hos [virksomhed4] cvr-nummer [...3], som blev drevet af [person7]. [person1] havde siden 2012 samarbejdet med [person7] og [virksomhed4], idet de udførte bogføringsopgaver for [person1], når hun havde brug for assistance i virksomheden. Som dokumentation for [person1]s samarbejde med [person7] fremlægges mail af 16. januar 2012 som bilag 25. Det fremgår af mailen, at [person1] bekræfter samarbejdet med [person7] og [virksomhed4].

I 2019 blev [person7] syg, og var derfor ikke længere i stand til at drive sin virksomhed videre, hvorfor hun efter aftale med [person1] og [person2] overdrog opgaven med at assistere [person1]s virksomhed til [person2], som i mellemtiden havde oprettet sin egen virksomhed i form af [virksomhed4] ApS. Dokumentation for overdragelsen af aftalen fremgår af mail af 17. januar, som ligeledes indgår i bilag 25.

På grund af sygdommen og den forhøjede arbejdsmængde fra [virksomhed2] begyndte [person1] i 2020 at anvende [virksomhed4] ApS til en større del af arbejdet med [virksomhed2].

Som dokumentation for [person1] langvarige samarbejde med [person2] fremlægges Ankestyrelsens afgørelse af 7. december 2018 som bilag 26.

Følgende fremgår af afgørelsen:

"Det forhold, at du havde en betydelig omsætning i din virksomhed i år 2016 og 2017, kan ikke føre til, at du ikke længere er delvis uarbejdsdygtig i sygedagpengelovens forstand, når der er tale om passiv omsætning i virksomheden.

Vi lægger vægt på din partsrepræsentants oplysninger om, at aftalen mellem dig og din samarbejdspartner var, at den indtægt som din samarbejdspartner generede, havde vedkommende krav på som honorar. Til gengæld kunne du gratis generere oplæring og viden, som på sigt var en mulig indtægtskilde. Dette betød en kraftig omsætningsstigning i virksomheden, som alene beroede på din samarbejdspartners arbejdsindsats, hvilket ikke gav nogen indtægts- eller udbytteforøgelse hos dig.

Omsætningen var derfor ikke baseret på din arbejdsevne.

På baggrund af en helhedsvurdering af sagens samlede oplysninger om din helbredstilstands indvirkning på din funktions- og arbejdsevne, vurderer vi, at der ud fra de foreliggende oplysninger ikke er grundlag for at antage, at du ikke længere var delvis uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom.

Afgørelsen fra Ankestyrelsen bekræfter således, at [person1] under tidligere sygdomsforløb ligeledes har anvendt underleverandører i den daglige drift af sin virksomhed. Som det fremgår af afgørelsen, var [person1]s/[virksomhed1]s omsætning under [person1]s sygdom genereret af det arbejde, som underleverandørerne udførte. Akkurat det samme var tilfældet i 2021, hvor [person1] ligeledes var syg, og hvor omsætningen i virksomheden var genereret af det arbejde, som [virksomhed4] ApS udførte som underleverandør.

[person1] har derudover følgende bemærkninger til de forhold, som Skatteankestyrelsen anfører på side 16 i deres indstilling til afgørelse af 24. maj 2024, som begrundelse for at nægte [person1] fradrag for udgifter til underleverandører:

Skatteankestyrelsen skriver, at der bliver lagt vægt på, at [person1] ikke har fremlagt samarbejdskontrakter med [virksomhed4] ApS. Som tidligere anført har [person1] samarbejdet med [person2] og [person4] i over 10 år, hvor de gennem årene som underleverandør har hjulpet [person1] med at løse diverse opgaver for hendes kunder. Først via ansættelse hos [person7] og efterfølgende via egen virksomhed. De har således igennem deres lange samarbejde opbygget en gensidig tillid, hvorfor det ikke har været nødvendigt for dem at lave en skriftlig aftale vedrørende deres samarbejde.

Videre anfører Skatteankestyrelsen, at [person1] ikke har fremlagt sin korrespondance med [virksomhed4] ApS. Til dette skal det anføres, at hverken Skattestyrelsen eller Skatteankestyrelsen på noget tidspunkt i deres sagsbehandling har efterspurgt [person1]s korrespondance med [virksomhed4] ApS. Hvis styrelserne havde efterspurgt materialet, så havde [person1] ligeledes fremlagt det. I den forbindelse fremlægges følgende bilag, der dokumenterer [person1]s samarbejde med [virksomhed4] ApS:

Bilag 27 - Mail af 25 januar 2021, hvor [person1] forklarer [person2], hvordan han skal håndtere en faktura, som han skal bogføre for [virksomhed2].

Bilag 28 - Mail af 23. april 2021, hvor [person2] bekræfter, at han kan hjælpe [person1].

Bilag 29 - Mail af 9 maj 2021, hvor [person2] og [person1] skriver sammen om, at han skal fortsætte med at besvare [virksomhed2]s mail, idet han stadig har [virksomhed2]´ bærbar computer.

Bilag 30 - Betalingspåmindelse af 1. februar 2022 vedrørende faktura 202020.

Bilag 31 - Betalingspåmindelse af 1. februar 2022 vedrørende faktura 202026A.4

Bilag 32 - Mail af 1. februar 2022, hvor [person2] rykker [person1] for betaling af faktura 202020 og 202026A.

Bilag 33 - Mail af 22. september 2022, hvor [person2] rykker [person1] for betaling af faktura 202020 og 202026A.

Bilag 34 - Mail af 22. september 2022, hvor [person1] tilbyder [person2] at tage pant i sommerhuset som sikkerhed for betaling af faktura 202020 og 202026A.

[person2] har derudover besvaret henvendelser fra [virksomhed2]´ kunder. Disse henvendelser er blevet besvaret fra [person1]s mailadresse hos [virksomhed2]. For efterfølgende at kunne se, om det er [person1] eller [person2], der har besvaret kundehenvendelserne, er de mails, som [person2] har skrevet på vegne af [person1], signeret som " f. [person1]". Det vil sige "for [person1]". Som eksempel på dette fremlægges fire mails som bilag 35-38.

Skatteankestyrelsen anfører ligeledes, at der bliver lagt vægt på, at der har været fremlagt forskellige timeopgørelser. Som anført under Skatteankestyrelsens sagsbehandling, blev der i forbindelse med fremsendelsen af specifikationen med det underliggende tidsforbrug som bilag til vores bemærkninger til Skattestyrelsens forslag til afgørelse af 26. juni 2023 foretaget en konverteringsfejl under omdannelsen af filen fra excel til pdf. Det resultererede i, at nogle rækker fra specifikationen ikke kom med i pdf-filen. Den mangelfulde pdf-fil blev efterfølgende fremlagt som bilag 4 til klagen til Skatteankestyrelsen. Efterfølgende er den oprindelige excel-fil med specifikationen fremlagt som bilag 17, som dermed erstattede pdf-filen med konverteringsfejlen.

Videre anfører Skatteankestyrelsen, at der bliver lagt vægt på, at [virksomhed2] ikke har været bekendt med, at andre end [person1] selv har udført arbejde for [virksomhed2]. Det antages, at Skatteankestyrelsen refererer til [virksomhed2]´ CFO [person8]s mail af 25. januar 2023. Mailen vedlægges som bilag 39. Det skal i den forbindelse bemærkes, at [person8] skriver følgende i mailen: "Der er [person1], som udfører arbejdet for os". Hun skriver således ikke, som Skatteankestyrelsen skriver, at [virksomhed2] ikke har været bekendt med, at andre end [person1] selv har udført arbejde for [virksomhed2]. [person8] skriver derimod, at det er [person1], som udfører arbejdet for [virksomhed2]. Det er korrekt, at det er [person1], der udfører arbejdet for [virksomhed2], idet det er [person1]s virksomhed, som [virksomhed2] har en aftale med. Det er hendes virksomhed, som de betaler for arbejdet.

Da [person1] grundet sit sygdomsforløb og den øgede arbejdsmængde var nødt til at anvende [virksomhed4] ApS, så hun ingen grund til at oplyse [virksomhed2]´ om det, idet deres aftale var, at det var [person1]s virksomhed [virksomhed1] og ikke [person1] personligt, som skulle udføre arbejdet. Om [person1] som selvstændig erhvervsdrivende selv vælger at udføre virksomhedens opgaver, eller om hun får ansatte eller vikarer til at udføre dem - det er op til hende at bestemme. Det var [virksomhed1] og [person1]s ansvar, at arbejdet blev udført, uanset om det var hende selv eller vikarer, der udførte arbejdet.

Selve arbejdet for [virksomhed2] blev udført ved, at [person1] af [virksomhed2] fik udlevereret en bærbar computer med adgang til [virksomhed2]´ interne systemer. Denne bærbar computer udleverede [person1] videre til [person4] og [person2] fra [virksomhed4] ApS, når de skulle vikariere for [person1] og udføre arbejde for [virksomhed2]. I den forbindelse er det vigtigt at fremhæve, at næsten alt arbejdet for [virksomhed2] blev udført via denne computer, hvorfor det var helt naturligt, at [virksomhed2] ikke fysisk så, hvem der udførte arbejdet. [virksomhed2] var udelukkende optaget af, at det arbejde, som de havde aftalt med [person1]s virksomhed, blev udført på tilfredsstillende vis. De var således aldrig interesseret i at vide specifikt, om det var [person1]s selv, en ansat eller en underleverandør, der udførte arbejdet.

[virksomhed2]´ direktør [person9] har ligeledes været indforstået med, at arbejdet også blev udført af andre end [person1]. Det bekræftes også af [person1]s fakturering af [virksomhed2] A/S, hvor man kan se, at der er flere dage, hvor [person1] har faktureret [virksomhed2] for et meget højt dagligt timeantal. Bl.a. 21 timer 7. december 2021 og 21,5 timer 8. december 2021, hvilket fremgår af faktura nr. 594 udstedt af [person1] til [virksomhed2], som vedlægges som bilag 40.

Idet det ikke er muligt for en enkel person at udføre så mange timers arbejde på en enkel dag, og at det fremgår klart af fakturaen i bilag 40, at der er flere mennesker, som udfører arbejde de pågældende dage, viser det, at [virksomhed2] har været indforstået med, at arbejdet blev udført af andre end [person1]. Det viser også, at [person1] heller ikke har forsøgt at skjule overfor [virksomhed2] A/S, at andre end hende udfører arbejdet for dem.

Videre fremlægges mail fra [person1] til [virksomhed2] A/S´ Produkt- og indkøbsansvarlig [person10] som bilag 41. Det fremgår af mailen, at [person1] oplyser til [person10], at hun holder fri 29. januar 2021. Videre fremlægges som bilag 42 faktura nr. 612 af 6. marts 2021, som er en faktura udstedt af [person1] til [virksomhed2]. Det fremgår af fakturaen, at [person1] har faktureret [virksomhed2] for 7,5 timer arbejde udført 29. januar 2021. Bilag 41 og 42 bekræfter således, at [person1] har modtaget hjælp af [virksomhed4] ApS i forbindelse med udførelsen af arbejdet for [virksomhed2], og at [virksomhed2] var indforstået med dette. Ellers havde [virksomhed2] ikke betalt fakturaen, når den indeholder fakturering for arbejde på en dag, hvor [person1] holder fri.

Derudover fremlægges som bilag 43 mailkorrespondance mellem [person1] og [person5], der er [virksomhed2]´ norske medarbejder. I mailen ønsker [person5] at sende [person1] og hendes team ([person2] og [person4]) en gave for deres hårde arbejde for [virksomhed2]. Det fremgår af mailkorrespondancen, at [person1] skriver, at gaven skal sendes til hendes team, der holder til på adressen [adresse2], [by2]. [adresse2], [by2] er ejet af [virksomhed7] ApS ([virksomhed4] ApS), jf. bilag 44. Dette understreger [virksomhed2]´ kendskab og accept af [person1] samarbejde med [person2] og [person4].

Derudover skal det oplyses, at den timetakst, som [person1]s virksomhed blev aflønnet med af [virksomhed2] løbende blev justeret og tilpasset. Som dokumentation for dette fremlægges mailkorrespondance mellem [virksomhed2]´ direktør [person9] og [person1] som bilag 45 og 46.

Skatteankestyrelsen anfører videre, at der ligeledes er lagt vægt på, at [virksomhed4] ApS er registreret med branchekoder for "restauranter", "detailhandel med sko, lædervarer, ure eller baby-udstyr via internet" og "frisørsaloner", og at der er oplyst, at der er leveret bogføringsydelser.

Det er direkte misvisende, når Skatteankestyrelsen skriver ovenstående. Det er korrekt, at underleverandøren på nuværende tidspunkt i 2024 er registreret med de pågældende branchekoder, men det har ikke altid været tilfældet. Et opslag i CVR-registreret viser, at [virksomhed4] ApS i 2021 også var registeret under en anden branchekode. Der fremlægges i den forbindelse udskrift fra CVR som bilag 47. Det fremgår af udskriften, at [virksomhed4] ApS i den påklagede periode var registreret med navnet [virksomhed4] ApS, og at de ligeledes var registreret under branchekoden 782000 Vikarbureauer. [virksomhed4] ApS har netop fungeret som et vikarbureau og underleverandør i relation til deres samarbejde med [person1], hvor de i forbindelse med en periode med stor arbejdstilgang fra [virksomhed2] og [person1]s sygdom har trådt til og hjulpet [person1] med at løse arbejdsopgaver hos [virksomhed2]. Derfor er det ikke korrekt, når Skatteankestyrelsen skriver, at [virksomhed4] ApS´ branchekode ikke stemmer overens med, at de udfører bogføringsydelser.

Videre anfører Skatteankestyrelsen, at det på baggrund af timeopgørelserne ikke er muligt at identificere de personer, der har udført det pågældende arbejde. Som anført tidligere, er det udelukkende [person2] og [person4], der på vegne af [person1] har udført arbejde for [virksomhed2]. Derfor har det ikke på nogen måde været nødvendigt for hverken [person1] eller [virksomhed4] ApS at angive, om det har været [person2] og [person4], der har udført arbejde de konkrete dage.

På baggrund af ovenstående gøres det således gældende, at der ikke er grundlag for at nægte [person1] fradrag for udgifter til underleverandører med 1.320.563 kr.

Ad Punkt 2. Hævdet "manglende" omsætning med 21.100 kr. ex moms på 1.675 kr. + 3.600 kr., i alt 26.375 kr. inkl. moms.

Faktura 605 og 626

De pågældende indbetalinger vedrører betaling for faktura 605 og 626, som er medtaget i virksomhedens bogføring for indkomståret 2022. Det gøres derfor gældende, at hvis Landsskatteretten tilslutter sig Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse vedrørende dette punkt, så skal der ske en kor-rektionsændring for indkomståret 2022, med en helt tilsvarende nedsættelse.

Lån til køb af stillads

Det gøres fortsat gældende, at beløbet ikke er omsætning i virksomheden, idet indsætningen på 18.000 kr. er en tilbagebetaling fra [virksomhed4] ApS af et lån, der er anvendt til køb af stillads. [person1] har kontant lagt ud for [virksomhed4] ApS´ køb af et stillads. [virksomhed4] ApS havde likviditetsproblemer i slutningen af juni 2021, hvorfor [person1] lagde ud for købet 27. juni 2021 og fik efterfølgende tilbagebetalt beløbet 1. juli 2021. Der er fremlagt bilag 8,7

hvoraf det fremgår, at beløbet på 18.000 kr. indbetalt 1. juli 2021 er tilbagebetaling af lån. Derudover fremlægges den oprindelige købsaftale som bilag 48. Det fremgår af købsaftalen, at [person1] 27. juni 2021 kontant har betalt [person11] 18.000 kr. for et stillads, der har været udbudt til salg på [...dk]. Købsaftalen har [person1] fået af [virksomhed4] ApS bogholderi. Beløbet er således ikke omsætning i virksomheden.

Ad Punkt 3. Hævdede "manglende "bogførte fakturaer til [virksomhed3] - 112.085 kr. ex. moms på 27.727 kr. + 294 kr., i alt 140.106 kr. inkl. moms.

De pågældende fakturaer er alle medtaget i virksomhedens bogføring for indkomståret 2022, jf. bilag 9, hvorfor der ikke er grundlag for at anse fakturaerne for manglende omsætning i virksomheden.

Det gøres derfor gældende, at hvis Landsskatteretten tilslutter sig Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse vedrørende dette punkt, så skal der ske en korrektionsændring for indkomståret 2022, med en helt tilsvarende nedsættelse.

Ad Udlejning af [adresse1]

Skatteankestyrelsen skriver, at [person1] ikke har godtgjort, at [adresse1] ikke har været udlejet i den påklagede periode. Det er svært at forstå, hvorfor Skatteankestyrelsen mener, at [person1] skal godtgøre, at [adresse1] ikke har været udlejet. [person1] har ikke på noget tidspunkt påstået, at [adresse1] ikke har været udlejet i perioden oktober - december 2021, men hendes synspunkt er derimod, at lejeren ikke har betalt husleje for de tre måneder. Der henvises til side 5, sidste afsnit i [person1]s klage af 5. december og side 2, tredjesidste afsnit i mødereferat af 12. marts 2024. Begge steder nævner [person1], at der ikke er blevet betalt husleje for de sidste tre måneder.

Det er korrekt, at huslejen er forudbetalt, og at den forudbetalte husleje også blev betalt af lejeren. Dog havde [person1] stor problemer med lejeren i anden halvdel af 2021, idet lejeren bl.a. nægtede at betale den forudbetale husleje for de sidste måneder af 2021. Der opstod brand 23. december 2021, og det resulterede i, at [adresse1] blev ubeboelig, og lejeren fraflyttede ejendommen uden at have betalt den manglende husleje.

[person1] har således ikke haft en lejeindtægt i perioden oktober - december 2021 i forbindelse med udlejningen af [adresse1], hvorfor det gøres gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte hende for den manglende husleje for perioden oktober - december 2021.

Det skal bemærkes, at Skatteankestyrelsen på side 4 i forslag til afgørelse skriver, at faktura nr. 625 på 56.854,69 kr. inkl. moms vedrører husleje. Det er ikke korrekt. Det er derimod faktura nr. 623 på 57.000 kr. inkl. moms., der vedrører husleje. Faktura nr. 623 er fremlagt som bilag 24.

..."

Repræsentanten har den 19. august 2024 fremsendt følgende bemærkninger:

"...

Som yderligere dokumentation for [person1]s korrespondance med underleverandøren [virksomhed4] ApS vedr. arbejdet for [virksomhed2] fremlægges nedenstående mails:

Bilag 49 - Mail af 29. november 2020, hvor [person1] forklarer [person2] og [person4], hvordan en logistikopgave skal løses for [virksomhed2].

Bilag 50 - Mail af 19. april 2021, hvor [person1] ligeledes forklarer [person2] og [person4], hvordan en logistikopgave skal løses for [virksomhed2].

Bilag 51 - Mail af 10. maj 2021, hvor [person1] skriver til [person2], at hun har det skidt, og at hun har brug for, at de udfører arbejde for hende.

Bilag 52 - Mail af 2. juli 2021, hvor [person1] beder [person2] og [person4] om at fortsætte deres arbejde med [virksomhed2], idet hun fortsat er syg. [person2] oplyser, at han stadig har [virksomhed2]´ bærbar computer, og at de vil fortsætte arbejdet.

Bilag 53 - Mail af 28. juli 2021, hvor [person1] skriver til [person2], at hun stadig har brug for deres hjælp.

Bilag 52 - Mail af 29 oktober 2021, hvor [person2] spørger [person1], om de skal fortsætte med arbejdet. [person1] oplyser, at de skal fortsætte arbejdet.

Videre fremlægges eksempler på mails, hvor [person1] skriver til ansatte hos [virksomhed2], at hun vil løse en opgave i samarbejde med [person2] og [person4].

Bilag 55 - Mail af 12. november 2020, hvor [person1] skriver til [person12] fra [virksomhed2], at hun og [person2] har gennemgået en opgave.

Bilag 56 - Mail af 8. januar 2021, hvor [person1] skriver til [person13] fra [virksomhed2], at hun og [person4] vil hjælpe hende med en opgave.

Bilag 57 - Mail af 4 maj 2021, hvor [person5] fra [virksomhed2] Norge bliver oplyst om, at [person2] er i gang med at løse en opgave for [person1].

Bilag 58 - Mail af 11. november 2020, hvor [person14] fra [virksomhed2] skriver "Hej [person1]´s hjælper" til [person1]s mail hos [virksomhed2] og forklarer, hvordan en opgave skal løses.

Ovenstående, sammenholdt med de tidligere fremlagte mails, viser med al tydelighed, at [virksomhed2] og deres ansatte har været vidne om, at [person1] har fået hjælp af [person2] og [person4] i forbindelse med hendes arbejde for [virksomhed2].

Som anført tidligere har [person2] på vegne af [person1] besvaret henvendelser fra [virksomhed2]´ kunder. Mails, som [person2] har skrevet på vegne af [person1], er signeret som " f. [person1]", hvilket står for "for [person1]". Som yderligere eksempel på dette fremlægges 15 mails som bilag 59.

Derudover har der også været tilfælde, hvor [person2] har skrevet mails på vegne af [person1], men hvor han har signeret sig som både " f. [person1]" og "[person2]". Som eksempel på dette fremlægges 6 mails som bilag 60.

Herudover har Skatteankestyrelsen bedt [person1] om at fremlægge specifikationer for de udstedte fakturaer til [virksomhed2]. Fakturaerne udstedt til [virksomhed2] i indkomstårene 2020 og 2021 fremlægges som bilag 61 og 62. De efterspurgte specifikationer fremgår af fakturaerne.

Hvis man sammenholder de udstedte fakturaer til [virksomhed2] i bilag 61 og 62 med det udførte arbejde af [person2] og [person4] med relation til [virksomhed2], som fremgår af timespecifikationen fremlagt som bilag 17, så vil man se, at [person1] har faktureret timerne fra timespecifikationen i bilag 17 videre til [virksomhed2]. Det skal i den forbindelse bemærkes, at det fremgår af de udstedte fakturaer til [virksomhed2], at der er viderefaktureret flere timer, end [person2] og [person4] har udført for [virksomhed2], jf. timespecifikationen i bilag 17. Det skyldes, at [person1] naturligvis også selv udførte arbejde for [virksomhed2], når hendes helbred tillod det.

..."

Repræsentanten har den 5. september 2024 anført følgende bemærkninger:

"...

Skattestyrelsens skriver, at der kan være usikkerhed om, hvorvidt [virksomhed4] ApS har haft ressourcer til at levere de timer, som de har faktureret [person1]s virksomhed for arbejde udført i 2021. Til dette skal det bemærkes, at Skattestyrelsen ikke har fremlagt noget som helst dokumentation, der kan underbygge deres påstand. Derimod viser deres egen argumentation, at arbejdet udført for [person1]s virksomhed i 2021 uden problemer kan rummes i [virksomhed4] ApS´ antal årsværk i 2021.

Det fremgår af udskrift fra CVR (bilag 47), at [virksomhed4] ApS i perioden 1. januar - 31. december 2021 har været registreret med 6-7 ansatte, fordelt på 1,69-1,88 årsværk. [virksomhed4] ApS har oplyst til [person1], at [virksomhed4] ApS samlet set har udbetalt 2.790,84 løntimer i 2021, jf. eIndkomst. Heraf er [person4] blevet lønnet med 1.924,00 timer, mens [person2] er blevet lønnet med 251,55 timer. Derfor kan de timer, som [virksomhed4] ApS har faktureret [person1]s virksomhed for udført arbejde i 2021, uden problemer rummes i det antal årsværk, som [virksomhed4] ApS har haft til rådighed i 2021.

Selvom det ikke er nødvendigt at knytte flere bemærkninger til Skattestyrelsens udokumenterede påstand om "usikkerhed", så er der flere forhold end ovenstående, som taler imod Skattestyrelsens påstand. For det første skal der i forbindelse med Landsskatterettens stillingtagen til Skattestyrelsens udokumenterede påstand også tages højde for, at [person4] som ejer af [virksomhed4] ApS får løn efter et fast månedligt timeantal, hvilket bl.a. danner grundlag for opgørelsen af antal årsværk. Men som det uden tvivl også er tilfældet for langt de fleste ejere af virksomheder, så lægger [person4] som ejer væsentligt flere timers arbejde i [virksomhed4] ApS, end hun får løn for. Dette bliver man nødt til at tage højde for, når man anvender opgørelsen over antal årsværk.

For det andet skal det nævnes, at en del af [virksomhed4] ApS ansatte er ansat i fleksjob. I den forbindelse skal det oplyses, at reglerne for fleksjob pr. 1. januar 2013 blev ændret, så en ansat i fleksjob skal have løn for det arbejde, der bliver udført - altså den reelle arbejdsindsats, som den ansatte yder. Den reelle arbejdsindsats betyder, at en ansat i fleksjob får løn for effektivitet og ikke for de antal timer, den ansatte er i virksomheden. Det er jobcenteret, der vurderer arbejdsevnen i fleksjobbet, herunder hvor mange timer personen kan arbejde og selve arbejdsintensiteten.

I den forbindelse er det værd at bemærke, hvis en person f.eks. vurderes til at kunne arbejde 30 timer om ugen med en intensitet på 50 %, så bliver den pågældende person kun aflønnet af arbejdsgiveren for 15 timer om ugen, men skal være på arbejdspladsen i 30 timer om ugen. Dette betyder, at der pr. uge f.eks. er 15 "gratis timer". Derfor kan man ikke nødvendigvis anvende den udregning, som Skatteankestyrelsen anvender med hensyn til årsværk, på den måde, som Skattestyrelsen gør, da de kun kigger på antal ansatte og lønnede timer, men ikke på de reelle arbejdstimer medarbejderne har været på arbejdspladsen.

[virksomhed4] ApS har i 2021 haft 5 ansatte, der har været ansat i fleksjob, hvorfor man bliver nødt til at også tage hensyn til ovenstående vedr. ansatte i fleksjob, når man tager stilling til Skattestyrelsens påstand. Dog skal det også bemærkes, at næsten alt arbejdet af [virksomhed4] ApS for [person1] blev udført af [person2] og [person4].

Skattestyrelsen anfører videre, at bilag 43 og 44 ikke dokumenterer, at [person2] og [person4] er en del af [person1]s team. Det skal fremhæves, at Skattestyrelsen på side 2, afsnit 3 selv skriver, at de ikke ikke uenig i, at [person1] har et samarbejde med [person2]. Derfor virker det lidt selvmodsigende, at de nu sætter spørgsmål ved om [person2] og [person4] er en del af [person1]s team. Som det fremgår af bilag 43, ønsker [person5] at sende en gave til [person1] og hendes team for deres hårde arbejde for [virksomhed2]. [person1] skriver, at gaven kan sendes til hendes team på adressen [adresse2], [by2]. Det fremgår videre af bilag 44, at [adresse2], [by2] er ejet af [virksomhed7] ApS ([virksomhed4] ApS).

Vi har svært ved at se, hvordan Skattestyrelsen kan mene, at det faktum, at [person1] beder om, at gaven bliver sendt til en adresse, som [virksomhed4] ApS ejer, og [virksomhed4] ApS netop er en virksomhed som [person2] og [person4] både ejer og ansat i, ikke skulle være et bevis for, at [person2] og [person4] er en del af [person1] team.

Skattestyrelsen skriver, at der findes to udgaver af faktura 202020. Hertil skal det bemærkes, at det var en fejludstedt faktura fra [virksomhed4] ApS, som blev betalt af [person1], og da fejlen blev opdaget, blev beløb returneret. Det bekræftes ligeledes af bilag 6, der er en udskrift fra [virksomhed4] ApS bogholderi. Det fremgår af udskriften, at beløbet er blevet modposteret.

Skattestyrelsen skriver videre, at der er tilmeldt en familie på 3 personer på adressen/ejendommen i december 2021. Det er korrekt, at noget af ejendommen har været udlejet til familie, men den resterende del af ejendommen er blev anvendt af [virksomhed4] ApS til deres erhvervsmæssige aktiviteter. Derfor var det da også helt naturligt, at gaven skulle sendes til adressen.

Skattestyrelsen skriver videre, at de undrer sig over, at [virksomhed4] ApS kan udstede betalingspåmindelse på to fakturaer i februar 2022, da det ikke ses, at fakturaerne er medtaget i selskabets bogføring på dette tidspunkt.

[person1] har svært ved at forstå, hvordan [virksomhed4] ApS´ bogføringspraksis kan han nogen som helst betydning for [person1]s virksomhed fradrag for en udgift. [person1] ved ikke, hvorfor [virksomhed4] ApS har bogført på den måde, som de har gjort. Men som det også fremgår af Skattestyrelsens bemærkninger, har [virksomhed4] ApS ikke forsøgt at skjule modtagelsen af [person1]s virksomheds betaling af de to fakturaer, idet Skattestyrelsen netop selv skriver, at fakturaerne er efterangivet hos [virksomhed4] ApS. Samtidig har [person1] tidligere fremlagt dokumentation fra [virksomhed4] ApS bogholderi, der viser, at fakturaerne - naturligvis - er bogført.

Faktum er, at det fremgår af fakturaerne, at de er udstedt henholdsvis 1. juni 2021 og 31. december 2021, og at [virksomhed4] ApS i den efterfølgende periode har rykket flere gange for betaling, og som [person1] har forklaret tidligere, så var hun ikke i stand til at betale fakturaerne med det samme, men at der pga. deres lange samarbejde var opbygget en gensidig tillid mellem dem, hvorfor [person1] fik lov til at udskyde betalingen.

..."

Retsmøde

Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling

Skattestyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling:

" Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling, hvorefter det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet klagers momstilsvar med 364.637 kr. for perioden 1. januar 2021 til 31. december 2021.

Skattestyrelsen er også enig med Skatteankestyrelsen i den ændrede periodisering af salgsmoms af manglende bogførte indtægter og salgsmoms af manglende indberettede huslejeindtægter.

Skattestyrelsen har ved afgørelse af 6. november 2023 forhøjet klagers momstilsvar med 370.205 kr. for perioden. Ved sin klage til Skatteankestyrelsen har klager påstået forhøjelsen af momstilsvaret nedsat med i alt 364.637 kr. for perioden vedrørende nedenstående forhold.

Salgsmoms af manglende bogførte indtægter - afgørelsens og klagens punkt 2

Skattestyrelsen har forhøjet klagers salgsmoms med 1.675 kr. for 1. halvår 2021 og 3.600 kr. for 2. halvår 2021 på grundlag af:

-	Faktura 605 af 23. marts 2021 på 4.000 kr.
-	Faktura 626 af 19. juli 2021 på 4.375 kr.
-	Indsættelse af 1. juli 2021 på 18.000 kr.

Skattestyrelsen fastholder forhøjelsen af klagers salgsmoms på grundlag af fakturaerne, idet det ikke kan føre til et andet resultat, at fakturaerne er medtaget i bogføringen for 2022.

Skattestyrelsen fastholder også forhøjelsen af klagers salgsmoms på grundlag af indsættelsen på 18.000 kr., idet der ikke er fremlagt dokumentation for, at klager har ydet [person2] fra [virksomhed4] ApS et lån. Jf. hertil SKM2015.109.BR.

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen i, at leveringstidspunktet for ydelserne efter fakturaerne er faktureringstidspunktet, jf. momslovens § 23, stk. 2, jf. stk. 1, hvorfor forhøjelsen vedrørende faktura 626 med fakturadato 19. juli 2021 skal henføres til 2. halvår 2021.

Herefter skulle klager rettelig have været forhøjet med 800 kr. for 1. halvår 2021 og 4.475 kr. for 2. halvår.

På dette grundlag er Skattestyrelsen enig i, at forhøjelsen af klager salgsmos skal nedsættes med 875 kr. for 1. halvår 2021, og forhøjelsen af klagers salgsmoms skal forhøjes med et tilsvarende beløb for 2. halvår 2021.

Salgsmoms af manglende bogførte fakturaer - afgørelsens og klagens punkt 3

Skattestyrelsen har forhøjet klagers salgsmoms med 27.727 kr. for 1. halvår 2021 og 294 kr. for 2. halvår 2021. Salgsmomsen er forhøjet på grundlag af de af klager udstedte fakturaer 587, 595, 622, 623, 639 og 640, som klager ikke har bogført og angivet.

Skattestyrelsen fastholder, at det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet klagers salgsmoms med i alt 28.021 for perioden, fordi klager har udstedt fakturaerne med moms, jf. hertil momslovens § 46, stk. 7. Skattestyrelsen har også lagt vægt på, at der ifølge virksomhedens forklaring er sket levering i henhold til fakturaerne, jf. hertil momslovens § 4, stk.1.

Salgsmoms på grundlag af manglende indberettede huslejeindtægter - afgørelsens og klagens punkt 5

Skattestyrelsen har forhøjet klagers momstilsvar med 5.700 kr. for 1. halvår 2021 på grundlag af manglende bogført og indberettet salgsmoms for tre måneders husleje.

Det fremgår af den fremlagte huslejekontrakt, at huslejen udgør 9.500 kr. inklusive moms på 1.900 kr. om måneden. Der er tale om et sommerhus på adressen [adresse1], [by1].

Klager har bogført faktura 595 den 31. januar 2021 og faktura 623 den 1. juli 2021. Fakturaerne dækker over 9 måneders husleje og er på i alt 85.500 kr. inklusive moms.

Udlejning af fast ejendom herunder boliger m.v. er som udgangspunkt fritaget for moms, jf. momslovens § 13, stk. 1 nr. 8. Den momspligtige person har dog mulighed for at blive frivilligt momsregistreret for udlejning til erhvervsmæssige formål, dog aldrig til boligformål, jf. § 51.

Idet det er ubestridt, at ejendommen har været udlejet i hele året, fastholder Skatte-styrelsen, at klagers salgsmoms skal forhøjes med 5.700 kr. svarende til den i henhold til lejekontrakten pålagte moms for 3 måneders husleje. Jf. hertil momslovens § 46, stk. 6 og § 52 a, stk. 7. At klager ikke har modtaget betaling for husleje i disse måneder ændrer ikke herved. jf. hertil momslovens § 23, idet levering har fundet sted.

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen i, at forhøjelsen retteligt vedrører 2. halvår 2021, og at klagers salgsmoms herefter skal nedsættes med 5.700 kr. for 1. halvår 2021 og forhøjes tilsvarende for 2. halvår 2021.

Fradrag for købsmoms af underleverandørudgifter - afgørelsens og klagens punkt 1

Skattestyrelsen har nægtet klager fradrag for købsmoms på 325.641 kr. for udgifter til underleverandøren [virksomhed4] ApS på 1.628.206 kr. inklusive moms. Nægtelsen skyldes, at Skattestyrelsen ikke har anset følgende fakturaer for at være reelle:

-	Faktura 202020 på 740.391 kr., hvoraf moms udgør 148.078,20 kr. Fakturadato er 1. juni 2021.
-	Faktura 202026A på 887.815,30 kr., hvoraf moms udgør 177.563,06 kr. Fakturadato er 31. december 2021.

Det fremgår af begge fakturaer, at de vedrører "vikar timer pga af din sygdom" (se klagens bilag 3).

Skattestyrelsen finder, at fakturaerne ikke opfylder de forskriftsmæssige krav til fakturaer i dagælden momsbekendtgørelses § 58, stk. 1, nr. 5 og 6 og dagældende momsbekendtgørelses § 57, stk. 1, nr. 5 og 6, idet de ikke indeholder angivelse af omfanget og arten af de leverede ydelser, og de ikke indeholder angivelse af tidspunkter for ydelsernes levering.

Skattestyrelsen finder, at der herefter foreligger unormale forhold, hvorefter klager pålægges en skærpet bevisbyrde for, at der har foreligget underleverandørforhold med heraf følgende fradragsret. Jf. hertil SKM2023.213.ØLR, som stadfæster SKM2021.394.BR.

Skattestyrelsen finder ikke, at klager har løftet sin skærpede bevisbyrde for, at [virksomhed4] ApS som underleverandør har foretaget momspligtige leverancer i henhold til de fremlagte fakturaer. Klager har således ikke godtgjort, at de materielle betingelser for, at klager kan udøve sin fradragsret efter momslovens § 37 er opfyldt.

Skattestyrelsen har ved sin vurdering lagt vægt på følgende forhold, idet der henvises til SKM2020.484 og SKM2023.213.ØLR:

-	Der er ikke indgået samarbejdsaftaler mellem klager og [virksomhed4] ApS om levering af de fakturerede ydelser.
-	Klager har under kontrolsagen og under klagesagen fremlagt forskellige timeopgørelser, som ifølge klager skulle danne grundlag for fakturaerne.

Under kontrolsagen har klager således fremlagt timeopgørelser, hvorefter faktura 202020 vedrører 877,5 timers arbejde udført i perioden 1. december 2020 til 31. maj 2021, og faktura 202026A vedrører 1.036,75 timers arbejde udført i perioden 1. juni 2021 til 31. december 2021. Fakturaerne vedrører i alt 1.914,25 timer arbejde.

De af klager fremlagte timeopgørelser er i overensstemmelse med timeopgørelser, som [virksomhed4] ApS har fremlagt under kontrolsagen.

Det er på grundlag af disse timeopgørelser, at det kan konstateres, at klager har faktureret sin primære kunde, [virksomhed2], en betydeligt lavere timepris, end den timepris klager er blevet faktureret af [virksomhed4] ApS.

Timeopgørelserne er lagt til grund ved Skattestyrelsens forslag til afgørelse og afgørelse i sagen, og det bemærkes, at klager under kontrolsagen ikke har gjort indsigelser til Skattestyrelsens forslag til afgørelse vedrørende timeopgørelserne.

Under klagesagen har klager fremlagt forskellige timeopgørelser (de senest fremlagte fremgår af klagens bilag 17), og ved brev af 8. april 2024 har klager gjort rettelser til de senest fremlagte timeopgørelser.

De senest fremlagte timeopgørelse (inklusive rettelser) vedrører andre perioder, end de timeopgørelser, som blev fremlagt under klagesagen, om end der også er overlappende perioder. Herefter er perioden, som skulle danne grundlag for faktura 202020 fra 7. januar 2020 til 1. juli 2021, og perioden, som skulle danne grundlag for faktura 202026A er fra 2. juli 2020 til 19. maj 2022.

Efter de senest fremlagte timeopgørelser vedrører faktura 202020 1.911,15 timers arbejde, og faktura 202026A vedrører 2.291 timers arbejde. Fakturaerne vedrører i alt 4.202,15 timer arbejde mod 1.914,25 efter de første opgørelser.

Med klagers fremlæggelse af forskellige og uoverensstemmende timeopgørelser finder Skattestyrelsen ikke, at klager har godtgjort, at de afspejler reelle forhold. Skattestyrelsen bemærker også, at [virksomhed4] ApS har fremlagt de samme timeopgørelser under kontrolsagen, som klager har gjort.

-	Faktura 202020 indgår ikke i [virksomhed4] ApS omsætning i det relevante regnskabsår, og selskabet har ikke angivet salgsmoms vedrørende fakturaerne.
-	Det forhold, at fakturaerne er betalt ved bankoverførsler, udgør ikke dokumentation for, at levering af ydelserne har fundet sted, hvorfor dette ikke kan føre til et andet resultat.

Endelig bemærker Skattestyrelsen, at fakturaerne først er betalt i perioden 15. februar til 12. august 2023 efter Skattestyrelsens indledning af kontrolsagen ved materialeindkaldelse ad 14. juli 2022.

På dette grundlag fastholder Skattestyrelsen, at det er med rette, at Skattestyrelsen har nægtet klager fradrag for købsmoms for udgifter til underleverandøren [virksomhed4] ApS på 148.078 kr. for første halvår 2021 og 177.563 kr. for 2. halvår 2021 - i alt 325.641 kr.

Konklusion

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen i, at klagers momstilsvar skal forhøjes med i alt 364.637 kr. for perioden 1. januar 2021 til 31. december 2021.

Skattestyrelsen er også enig med Skatteankestyrelsen i, at der skal ske en ændring af periodiseringen af salgsmoms af manglende bogførte indtægter og salgsmoms af manglende indberettede huslejeindtægter således, at de beløbsmæssige ændringer udgør minus 6.575 kr. for første halvår 2021 og plus 6.575 kr. for andet halvår 2021.

..."

Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse

Virksomhedens repræsentant har fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse:

"Ad Punkt 1 - underkendelse af momsfradrag med 148.078 kr. og 177.563 kr. samt underkendelse af fradrag for driftsomkostninger med 1.320.563 kr.

Skatteankestyrelsen anfører fortsat, at det på baggrund af timeopgørelserne ikke er muligt at identificere de personer, der har udført det pågældende arbejde. Som anført flere gange tidligere, er det udelukkende [person2] og [person4], der på vegne af [virksomhed1] har udført arbejde for [virksomhed2]. Derfor har det ikke på nogen måde været nødvendigt for hverken [person1] eller [virksomhed4] ApS at angive, om det har været [person2] og [person4], der har udført arbejde de konkrete dage.

Skatteankestyrelsen anfører ligeledes, at der bliver lagt vægt på, at der har været fremlagt forskellige timeopgørelser. Som anført under Skatteankestyrelsens sagsbehandling, blev der i forbindelse med fremsendelsen af specifikationen med det underliggende tidsforbrug som bilag til vores bemærkninger til Skattestyrelsens forslag til afgørelse af 26. juni 2023 foretaget en konverteringsfejl under omdannelsen af filen fra excel til pdf. Det resultererede i, at nogle rækker fra specifikationen ikke kom med i pdf-filen. Den mangelfulde pdf-fil blev efterfølgende fremlagt som bilag 4 til klagen til Skatteankestyrelsen. Efterfølgende er den oprindelige excel-fil med specifikationen fremlagt som bilag 17, som dermed erstattede pdf-filen med konverteringsfejlen. Derfor er der ikke fremlagt forskellige timeopgørelser.

Skatteankestyrelsens anfører, at der bliver lagt vægt på, at [virksomhed1] har faktureret sine kunder ([virksomhed2]) med en timepris på 246 kr. i gennemsnit, mens den i sagen omhandlede underleverandør ([virksomhed4] ApS) har faktureret en timepris på 310 kr. i en periode på 2 år.

For det første skal det bemærkes, at det hele tiden har været aftalen mellem [virksomhed1] og [...] ApS, at [virksomhed4] ApS ville blive aflønnet med den samme takst, som [virksomhed1] kunne fakturere videre til [virksomhed2]. Det var vigtigt for [person1], at [virksomhed1] ikke mistede [virksomhed2] som kunde pga. hendes sygdom, hvorfor hun var indforstået med, at hun i perioden med sygdom ikke ville tjene penge på [virksomhed2], idet [virksomhed4] ApS blev aflønnet med samme takst som [virksomhed1].

Som tidligere anført blev den timetakst, som [virksomhed1] blev aflønnet med af [virksomhed2] A/S løbende justeret og tilpasset. Og i den forbindelse blev taksten, som [virksomhed1] aflønnede [virksomhed4] ApS med ligeledes justeret, så den var den samme som taksten fra [virksomhed2]. Som dokumentation for dette er tidligere fremlagt mailkorrespondance mellem [virksomhed2]´ direktør [person9] og [person1] som bilag 45 og 46.

For det andet skal det fremhæves, at Skatteankestyrelsen beregning af timetaksten er forkert og misvisende, når det gælder opgørelsen af, hvilken timesats [virksomhed4] ApS har faktureret [virksomhed1] for det arbejde, som de har udført med relation til opgaven for [virksomhed2]. Som det også fremgår af timeopgørelsen i bilag 17, så har [virksomhed1] ikke kun anvendt [virksomhed4] ApS til udføre arbejde for [virksomhed2], men har også modtaget deres assistance i forbindelse med udførelsen af opgaver for andre kunder. Det arbejde, som [virksomhed4] ApS har udført for de kunder, er blevet afregnet efter en anden takst. Det er alene arbejdet med relation til [virksomhed2], som har været bundet op på den takst, som [virksomhed1] har kunnet viderefakturere til [virksomhed2]. Derfor kan den reelle timetakst med relation til arbejde for [virksomhed2] ikke beregnes ved at tage beløbene i faktura 202026A og 202020 og dividere dem med timerne i timeopgørelsen i bilag 17.

Skatteankestyrelsen anførte følgende i forslag til afgørelse af 23. maj 2024:

"Retten har derudover lagt vægt, at klagerens primære kunde, [virksomhed2] A/S, ikke har været bekendt med, at andre end klageren selv har udført arbejde for kunden."

Dette afsnit fremgår ikke længere af Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, hvilket må skyldes den dokumentation, der er fremlagt i sagen, som har modbevist Skatteankestyrelsen og Skatteankestyrelsens antagelse. Det er derfor ubestridt nu, at [virksomhed2] har været bekendt med, at [virksomhed4] ApS har udført arbejde for [virksomhed1]. Som det fremgår af bl.a. bilag 55-58 har adskillige personer hos [virksomhed2] samarbejdet med [person4] og [person2] fra [virksomhed4] ApS, når de har udført arbejde på vegne af [person1] og [virksomhed1].

Skatteankestyrelsen fastholder fortsat, at der ikke er fremlagt en samarbejdskontrakt mellem [virksomhed1] og [virksomhed4] ApS. I den forbindelse skal der endnu engang henvises til bilag 25, hvoraf det fremgår, at [virksomhed1] og [virksomhed4] (cvr-nummer [...3] - ejet af [person7], og hvor [person2] var ansat) indgik 16. januar 2012 en aftale om, at [virksomhed4] på vikarbasis skulle udføre bogføringsydelser for [virksomhed1]. Det fremgår videre af mailen, at da [person7] i 2019 blev syg, og derfor ikke længere var i stand til at drive sin virksomhed videre, så overdrog hun 17. januar 2019 opgaven med [virksomhed1] videre til [person2], som i mellemtiden havde oprettet [virksomhed4] ApS.

Det fremgår endvidere eksplicit af mailen i bilag 25, at [person2] skulle hjælpe [virksomhed1] ved travlhed og sygdom. Dvs. præcis det samme, som [person1] altid har oplyst om siden opstarten af Skattestyrelsen kontrolsag. Derudover fremgår det af mailen fra [person7], at [person2] skulle overtage opgaven på samme vilkår, som var blevet aftalt mellem [person7] og [virksomhed1].

Der er således fremlagt dokumentation for overdragelsen af aftalen mellem [virksomhed1] og [virksomhed4] ApS, og idet [person2] og [person1] kendte hinanden i forvejen, og da opgaven var præcis den samme, som da [person7]s virksomhed udførte arbejdet, var der ingen anledning for [virksomhed1] og [virksomhed4] ApS til at udarbejde en skriftlig aftale.

Skatteankestyrelsen anfører videre følgende:

"Den fremlagte korrespondance kan ikke føre til et andet resultat, idet de ikke kan henføres på specifikke opgaver for [virksomhed2] A/S."

Det er svært at forstå, hvordan Skatteankestyrelsen kommer frem til, at det ligefrem er nødvendigt, at den fremlagte korrespondance skal kunne henføres til specifikke opgaver for [virksomhed2]. I den forbindelse er det nødvendigt at fremhæve, at arbejdet fordeler sig på ca. 300 arbejdsdage i 2020-2021, og hver enkelt dag er der udført flere forskellige opgaver - hvilket naturligt nok betyder, at det er svært at henføre al korrespondancen til konkrete arbejdsopgaver, der er blevet udført af [virksomhed4] ApS og viderefaktureret til [virksomhed1]. Hertil kommer, at alene et fåtal af opgaverne har krævet decideret mailkorrespondance mellem [virksomhed2], [virksomhed1] og [virksomhed4] ApS.

Derudover er det da også forkert, når Skatteankestyrelsen skriver, at den fremlagte korrespondance ikke kan henføres til konkrete arbejdsopgaver - en række af de mails, der er fremlagt som dokumentation for korrespondancen mellem [virksomhed2], [virksomhed1] og [virksomhed4] ApS, med lethed kan henføre til det, der bliver skrevet om i mails vedrørende konkrete opgaver, som [virksomhed4] ApS på vegne af [virksomhed1] har udført for [virksomhed2].

I den forbindelse kan der f.eks. henvises til bilag 49, som er en mail af 29. november 2020, hvor [person1] forklarer [person2] og [person4], hvordan en logistikopgave skal løses for [virksomhed2]. Følgende fremgår af mailen:

"Hej [person4] og [person2]

Vedhæftet [virksomhed11] gavekoncept 640. Vil i lave en overflytning fra lokation [by3] til [virksomhed11]. (min understregning)

Denne skal sendes til [virksomhed11] for pakning. Send mail til pak@ når overflyt er klar til pluk. Lig overflyt på scanner mc som i plejer. Brug tallene fra kolonne h"

Hvis man sammenholder det med timeopgørelsen, fremlagt som bilag 17 for faktura 202026A, så fremgår følgende vedrørende opgavebeskrivelsen for udført arbejde 29. november 2020:

"Gjort kort til overflytninger af drøm 200 + 300" (min understregning)

Hvis man ser på [person1]s viderefakturering til [virksomhed2] for udført arbejde 29. november 2020, som fremgår af faktura 591, der er fremlagt som bilag 61, side 18, så fremgår der følgende:

"Gjort kort til overflytninger af drøm 200 + 300" (min understregning)

Dvs. en specifik opgave for [virksomhed2], som [person1] beder [person2] og [person4] om at løse 29. november 2020, som fremgår af timeopgørelsen fra [virksomhed4] ApS og som bliver viderefaktureret til [virksomhed2] af [virksomhed1].

Videre kan der ligeledes henvises til bilag 50, som er en mail af 19. april 2021, hvor [person1] forklarer [person2] og [person4], hvordan en logistikopgave skal løses for [virksomhed2]. Følgende fremgår af mailen:

"Hej [person4] og [person2]

Vedhæftet efterlev til maj. Vil i lave en overflytning fra lokation [by3] til lokation [virksomhed11].

Efterlev bliver pakke i [by3]. Giv pak@ besked når overflytningen er lavet og klar til pluk. Brug tallene fra kolonne H" (min understregning)

Hvis man sammenholder det med timeopgørelsen fremlagt som bilag 17 for faktura 202020, så fremgår følgende vedrørende opgavebeskrivelsen for udført arbejde 19. april 2021.

" Efterlev . Sb hjælp med fik indbetalinger. Opsæt bank. Bogf. Købsreturvarer [virksomhed2] N.(min understregning)

Hvis man ser på [person1]s viderefakturering til [virksomhed2] for udført arbejde 19. april 2021, som fremgår af faktura 620, der er fremlagt som bilag 62, side 11, så fremgår der følgende:

" Efterlev . Sb hjælp med fik indbetalinger. Opsæt bank. Bogf. Købsreturvarer [virksomhed2] N." (min understregning)

Dvs. endnu en specifik opgave for [virksomhed2], som [person1] beder [person2] og [person4] om at løse 19. april 2021, som fremgår af timeopgørelsen fra [virksomhed4] ApS, og som bliver viderefaktureret til [virksomhed2] af [virksomhed1].

Slutteligt kan der henvises til f. eks mails af 27. maj 2021 (bilag 60, side 14) hvor [person2] på vegne af [person1] besvarer mails for [virksomhed12] AB ([virksomhed2] svenske afdeling). Hertil skal det bemærkes, at den pågældende mail bliver besvaret på svensk og er signeret af [person2] som "f. [person1]" og "[person2]"

Hvis man igen sammenholder det med timeopgørelsen fremlagt som bilag 17 for faktura 202020, så fremgår følgende vedrørende opgavebeskrivelsen for udført arbejde netop 27. maj 2021:

"rest løn. Rykker presentbolaget . VIP Ordre betalinger tjekkes. Besvar svensk mails . Besvar debitor mail. Tlf. [...] ang. mgl. Indbetalinger i [...], dankort." (min understregning)

Hvis man igen ser på [person1]s viderefakturering til [virksomhed2] for udført arbejde 27. maj 2021, som fremgår af faktura 624, der er fremlagt som bilag 62, side 13, så fremgår der følgende:

"rest løn. Rykker presentbolaget. VIP Ordre betalinger tjekkes. Besvar svensk mails. Besvar debitor mail. Tlf. [...] ang. mgl. Indbetalinger i [...], dankort." (min understregning)

Ovenstående er endnu et eksempel på, at korrespondancen kan henføres til en konkret opgave.

Hvis Skatteankestyrelsen måtte ønske det, kan der findes flere end de tre ovenstående eksempler i de allerede fremlagte bilag. Ovenstående eksempler viser således med al tydelighed, at den fremlagte korrespondance netop kan henføres til konkrete arbejdsopgaver.

Momsdel

Betingelser for underkendelse af momsfradrag

...

Derudover kommer, at [virksomhed1] i sagen har fremlagt omfattende dokumenta-tion, og har derfor bl.a. dokumenteret følgende:

-	At [virksomhed1] har genereret en omsætning fra samarbejdet med [virksomhed2], jf. bilag 61-62.
-	At [virksomhed2] har været vidne om, at [virksomhed4] ApS har assisteret [virksomhed1] med at løse [virksomhed1]s opgave for [virksomhed2], jf. bilag 55-58.
-	At alle de timer, som [virksomhed4] ApS har arbejdet med opgaven for [virksomhed2] A/S, og som fremgår af timeopgørelsen fremlagt som bilag 17, er viderefaktureret til [virksomhed2], jf. bilag 61 og 62.
-	At [person2] på vegne af [person1] har kommunikeret med [virksomhed2] og [virksomhed2]´ kunder, idet han i de fremlagte mails enten har signeret sig som " f. [person1]" eller "[person2]".
-	At den fremlagte mailkorrespondance kan henføres til specifikke opgaver, som er udført af [virksomhed4] ApS, fremgår af [virksomhed4] ApS og [virksomhed1] har viderefaktureret til [virksomhed2].
-	At arbejdet med at assistere [virksomhed1] med bogføringsopgaver mm. i 2019 blev overdraget fra [person7] til [person2], jf. bilag 25.

Med henvisning til det ovenfor nævnte, gøres derfor gældende, at der ikke er grundlag for nægtelse af momsfradrag med 148.078 kr. og 177.563 kr.

..."

Indlæg under retsmødet

Repræsentanterne fastholdt påstanden om, at Skattestyrelsens ændringer af virksomhedens momstilsvar for afgiftsperioderne i 2021 skal nedsættes til det angivne og gennemgik og uddybede sine anbringender. Repræsentanten understregede, at den timepris, underleverandøren kunne fakturere virksomheden, svarede til den timepris, hvortil virksomheden fakturerede [virksomhed2].

Repræsentanterne fremlagde nogle dage inden retsmødet bilag 63-66. Bilagene indeholder bl.a. en mailkorrespondance mellem [person1] og [person4] og [person2]. [person1]s mails er sendt fra adressen "[...@...dk]" og under "Med venlig hilsen" er [person1]s navn anført efter "[virksomhed2] A/S". Adspurgt om, hvorfor [person1] skrev mails i [virksomhed2]' navn, oplyste hun, at hun til brug for sit arbejde for [virksomhed2] havde en mailadresse hos selskabet.

Af bilag 63, som er en mail fra [virksomhed2], undertegnet af [person1], til [person2], fremgår, at [person1] med virkning fra 1. april 2020 aftalte en ny timepris med [virksomhed2] på 242,50 kr. pr. time ekskl. moms, og at [person1] minder [person2] om, at fakturaerne til [virksomhed1] skal indeholde samme timepris. Adspurgt om, hvorfor en række af de tidligere fremlagte fakturaer fra [virksomhed4] ApS vedrørende perioden efter 1. april 2020 indeholder en timepris på alene 225 kr. ekskl. moms, oplyste [person1], at det skyldtes en fejl, og at [virksomhed2] derfor var blevet faktureret med en for lav timesats.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen følger Skatteankestyrelsens indstilling. Det var fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at der nok i et vist omfang havde været et samarbejde mellem virksomheden og underleverandøren, men at virksomheden ikke havde løftet bevisbyrden for, at der var sket levering i henhold til de fremlagte fakturaer. Med henvisning til Skatteankestyrelsens indstilling fremhævede Skattestyrelsen, at der var tale om så usædvanlige omstændigheder, at virksomhedens bevisbyrde er skærpet.

Skattestyrelsen anførte, at det ikke er et krav, at der er indgået en samarbejdskontrakt, men at den manglende kontrakt indgår i den samlede bevisvurdering.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 364.637 kr. for perioden 1. halvår 2021 - 2. halvår 2021. Forhøjelsen skyldes yderligere opgjort salgsmoms og nægtelse af fradrag for købsmoms af udgifter til fremmed arbejde.

Retsgrundlaget

Det følger af momslovens § 4, stk. 1, at der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag.

Udlejning og bortforpagtning af fast ejendom, herunder levering af gas, vand, elektricitet og varme som led i udlejning eller bortforpagtning er fritaget for afgift, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 8.

Det fremgår derudover af momslovens § 23, stk. 1, at afgiftspligten indtræder på leveringstidspunktet. Hvis der er udstedt en faktura over en leverance, anses fakturatidspunktet for leveringstidspunktet, jf. stk. 2.

Afgiftsgrundlaget ved levering af varer og ydelser er i medfør af momslovens § 27, stk. 1, vederlaget for leverancen. Finder betalingen helt eller delvist sted inden leveringen finder sted, eller inden en faktura udstedes, udgør afgiftsgrundlaget 80 % af det modtagne beløb.

Af momslovens § 37 fremgår (uddrag):

"Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er

1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,

..."

Bestemmelsen i momslovens § 37 implementerer 6. direktivs artikel 17, nu momssystemdirektivets artikel 167 til 168 og artikel 178 til 179.

Af dagældende § 81 i momsbekendtgørelse nr. 2246 af 30. november 2021 og dagældende § 82 i momsbekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015 fremgår følgende:

"Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer. "

Momsbekendtgørelsens kapitel 12 indeholder en række fakturakrav. I bekendtgørelsens dagældende § 57, stk. 1, og dagældende § 58, stk. 1, er fastsat de nærmere krav til fakturaens indhold:

"Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68 i denne bekendtgørelse, indeholde:

1) Udstedelsesdato (fakturadato).

2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.

3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.

4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.

5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.

6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.

7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.

8) Gældende afgiftssats.

9) Det afgiftsbeløb, der skal betales."

EF-domstolen har i sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH) udtalt, jf. præmis 34, at fradraget som omhandlet i 6. direktivs artikel 17, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 168), skal ske for den afgiftsperiode, hvori de to betingelser i 6. direktivs artikel 18, stk. 2, 1. afsnit (nu momssystemdirektivets artikel 179), begge er opfyldt. Det vil sige, at der skal være foretaget levering af goder eller tjenesteydelser, og at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura eller et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat kan anses for et tilsvarende dokument.

Ved anmodning om fradrag i henhold til momslovens § 37 påhviler det virksomheden at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt.

Det fremgår af momslovens § 46, stk. 7, at betalingspligten påhviler enhver, der på en faktura har anført et afgiftsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter afgift.

Afgiftspligtige personer, der ikke er registreret og ikke leverer afgiftspligtige varer og ydelser, må ikke på en faktura anføre et afgiftsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter en afgift. Dette fremgår af momslovens § 52 a, stk. 6.

Det fremgår videre af momslovens § 52 a, stk. 7, at afgiftspligtige personer, der i strid med bestemmelsens stk. 6 på en faktura anfører et afgiftsbeløb, skal indbetale afgiftsbeløbet til skatteforvaltningen.

Det fremgår af momslovens § 56, at virksomheder for hver afgiftsperiode skal opgøre virksomhedens afgiftstilsvar. Tilsvaret opgøres som forskellen mellem virksomhedens udgående og indgående afgift.

Såfremt fakturaerne ikke opfylder de forskriftsmæssige krav om angivelse af ydelsernes art og omfang, foreligger der unormale forhold, hvorefter virksomheden pålægges en skærpet bevisbyrde for, at der har foreligget et underleverandørforhold med heraf følgende fradragsret, jf. Østre Landsrets dom af 13. februar 2023, offentliggjort som SKM2023.213.ØLR.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Salgsmoms af manglende bogførte indtægter

Virksomheden har den 23. marts 2021, 1. juli 2021 og 24. juli 2021 modtaget indbetalinger på henholdsvis 4.000 kr., 18.000 kr. og 4.375 kr. Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens salgsmoms med 1.675 kr. for 1. halvår 2021 og 3.600 kr. for 2. halvår 2021, svarende til 20 % af de indbetalte beløb.

Landsskatteretten finder, at det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens salgsmoms på baggrund af indsætningerne. Retten har lagt vægt på, at indbetalingerne af 23. marts 2021 og 24. juli 2021 vedrører betaling af fakturanr. 605 af 23. marts 2021 og 626 af 19. juli 2021. Det faktum, at fakturaerne først er medtaget i bogføringen i 2022, kan ikke føre til et andet resultat.

Retten har derudover lagt vægt på, at virksomheden ikke har fremlagt dokumentation for, at virksomheden har ydet et lån til [person2] på 18.000 kr., og at [virksomhed3] i øvrigt er virksomhedens kunde. Landsskatteretten anser derfor indsætningen for at vedrøre virksomhedens afgiftspligtige aktiviteter.

Leveringstidspunktet for ydelserne anses for at være fakturadatoen. Landsskatteretten finder på den baggrund, at forhøjelsen vedrørende fakturanr. 626 af 19. juli 2021, indbetalt den 24. juli 2021, skal henføres til 2. halvår 2021 i stedet for 1. halvår.

Landsskatteretten ændrer dette punkt af Skattestyrelsens afgørelse. Virksomhedens salgsmoms nedsættes herefter med 875 kr. for 1. halvår 2021 og forhøjes tilsvarende for 2. halvår 2021.

Salgsmoms af manglende bogførte fakturaer

Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens salgsmoms med 27.727 kr. for 1. halvår 2021 og 294 kr. for 2. halvår 2021. Forhøjelserne skyldes, at virksomheden ikke har angivet og bogført salgsmoms af en række fakturaer.

Landsskatteretten finder, at det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens salgsmoms med i alt 28.021 kr. på baggrund af fakturanr. 587, 595, 622, 623, 639 og 640, der er udstedt i perioden 1. halvår 2021 - 2. halvår 2021. Retten har lagt væg på, at virksomheden har udstedt fakturaer, hvorpå der er anført et momsbeløb.

Det følger af momslovens § 46, stk. 7, at enhver der påfører moms på en faktura, er forpligtet til at betale den pågældende moms. Retten har derudover lagt vægt på virksomhedens forklaring om, at der sket levering i henhold til fakturaerne.

Landsskatteretten stadfæster dette punkt af Skattestyrelsens afgørelse.

Salgsmoms af manglende indberettet huslejeindtægter

Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens salgsmoms med 5.700 kr. for 1. halvår 2021 på baggrund af manglende indberettet huslejeindtægter.

Virksomheden har i 2021 udlejet et sommerhus på adressen [adresse1], [by1], og har i den forbindelse udstedt to fakturaer den 31. januar 2021 og den 1. juli 2021. Fakturaerne dækker samlet over 9 måneders husleje.

Landsskatteretten finder, at det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens salgsmoms for dette punkt. Retten har lagt til grund, at sommerhuset har været udlejet i hele den påklagede periode, og at virksomheden ikke har fremlagt dokumentation for, at lejeren har misligholdt lejekontrakten. Retten har derudover lagt vægt på, at huslejen ifølge lejekontrakten er inklusive moms, og at huslejen er forudbetalt. Retten har også henset til, at sommerhuset først brændte den 23. december 2021, hvilket er i slutningen af lejeperioden.

Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens momstilsvar for 1. halvår 2021. Landsskatteretten finder imidlertid, at forhøjelsen vedrører 2. halvår 2021. Retten har lagt vægt på, at de pågældende måneder, hvor indehaveren ikke har indberettet husleje, er perioden oktober - december.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt. Virksomhedens salgsmoms nedsættes herefter med 5.700 kr. for 1. halvår 2021 og forhøjes tilsvarende for 2. halvår 2021.

Fradrag for købsmoms af underleverandørudgifter

Spørgsmålet er, om virksomheden for afgiftsperioderne i 2021 i medfør af momslovens § 37, stk. 1, har ret til fradrag for indgående moms, købsmoms, for i alt 325.641 kr. ifølge de to fakturaer, nr. 202020 og 202026A, udstedt til virksomheden af [virksomhed4] ApS.

Det påhviler den, der anmoder om momsfradrag at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt, jf. EU-domstolens dom af 14. februar 1985 i sag C-268/183 (Rompelman), præmis 24. Det påhviler således virksomheden at godtgøre, at det omhandlede momsbeløb vedrører virksomhedens indkøb af ydelser, der udelukkende er anvendt til brug for virksomhedens leverancer.

Fakturanr. 202020 angiver som fakturadato den 1. juni 2021. Fakturabeløbet udgør 592.312,80 kr. med tillæg af moms på 148.078,20 kr., i alt 740.391 kr. Fakturanr. 202026A angiver som fakturadato 31. december 2021. Fakturabeløbet udgør 710.252,24 kr. med tillæg af moms på 177.563,06 kr., i alt 887.815,30 kr. Begge fakturaer angiver at vedrøre "vikar timer pga af din sydom".

Til trods for de betydelige beløb indeholder fakturaerne ikke nærmere specifikationer af hverken antallet af timer og timesats, arbejdets karakter, hvem der har udført arbejdet eller tidspunkterne for arbejdets udførelse. Landsskatteretten finder derfor, at fakturaerne ikke indeholder de forskriftsmæssige oplysninger i momsbekendtgørelsens § 57 og dagældende § 58, stk. 1, nr. 5 og 6. Der er i fakturaerne heller ikke henvist til sådanne specifikationer, ligesom der ikke foreligger en samarbejdsaftale mellem klageren og [virksomhed4] ApS. Der foreligger således ikke dokumentation for klagerens oplysninger om, at arbejdet ifølge de to fakturaer angår bogføringsopgaver, som er udført af [person2], der stiftede [virksomhed4] ApS og var direktør i selskabet, og dennes datter [person4], som også har været direktør [virksomhed4] ApS, og at bogføringsopgaverne blev udført for klageren og vedrørte klagerens kunde [virksomhed2].

Fakturaerne vedrører et ganske betydeligt antal timer. Det må anses som usædvanligt, at bogføringsopgaver i et så betydeligt omfang ikke faktureres med kortere mellemrum, end det er tilfældet for de to fakturaers vedkommende.

Der påhviler derfor virksomheden en skærpet bevisbyrde for, at der er foretaget momspligtige leverancer i henhold til de fremlagte fakturaer, jf. Østre Landsrets dom af 13. februar 2023, offentliggjort som SKM2023.213.ØLR.

I fakturanr. 202020 af 1. juni 2021 og 202026A af 31. december 2022 er seneste betalingstidspunkt angivet til henholdsvis 1. september 2021 og 1. februar 2022. Ifølge klagerens oplysninger blev de to fakturaer først betalt i perioden 14. februar 2023 - 12. august 2023, det sige efter, at Skattestyrelsen påbegyndte kontrolsagen for indkomståret 2021 ved materialeindkaldelse af 14. juli 2022 og Skattestyrelsens agterskrivelse af 26. juni 2023.

Det er af Skattestyrelsen oplyst, at [virksomhed4] ApS ikke har medtaget fakturanr. 202020 af 1. juni 2021 i selskabets omsætning for indkomståret 2021, og ikke har angivet salgsmoms af de to fakturaer for 2021.

Under sagsbehandlingen ved Skattestyrelsen blev det over for klageren tilkendegivet, at styrelsen fandt, at de to fakturaer er uden reelt indhold, og at udgifterne til købsmoms derfor ikke er fradragsberettigede. Skattestyrelsen traf, efter forudgående agterskrivelse, afgørelse herom den 6. november 2023. Under klagebehandlingen ved Skatteankestyrelsen har klageren været mødt med samme synspunkt, herunder i Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og indstilling til sagen afgørelse. Til trods herfor er klageren ikke fremkommet med noget, der på afgørende måde bestyrker rigtigheden af klagerens oplysninger om fakturaerne, herunder f.eks. ikke oplysninger fra [virksomhed2] om, hvad bogføringsopgaverne angik, og hvem der udførte opgaverne, eller oplysninger fra [virksomhed4] ApS, som klageren angiveligt har anvendt i mere end 15 år, om bogføringsopgaverne og selskabets skatte- og momsmæssige behandling af de to fakturaer.

På dette grundlag har klageren heller ikke for Landsskatteretten tilvejebragt et grundlag, der kan føre til et resultat, hvorefter virksomheden har godtgjort, at betingelserne for fradrag i henhold til momslovens § 37, stk. 1, er opfyldt. Virksomheden har således ikke dokumenteret, at der er foretaget momspligtige leverancer til virksomheden i henhold til de fremlagte fakturaer fra [virksomhed4] ApS.

Det forhold, at fakturaer er betalt ved elektroniske pengeoverførsler, udgør ikke i sig selv dokumentation for, at leveringer af ydelser har fundet sted, hvorfor dette ikke kan føre til et andet resultat, jf. SKM2023.213.ØLR.

Den påklagede afgørelse stadfæstes for dette punkt.

Landsskatteretten ændrer samlet Skattestyrelsens afgørelse.

De beløbsmæssige ændringer for 1. og 2. halvår 2021 udgør følgende:

Ændring	Beløb
Salgsmoms 1. halvår	-6.575 kr.
Salgsmoms 2. halvår	+6.575 kr.