|
|
Kendelse af 04-12-2024 - indlagt i TaxCons database den 28-01-2025
Journalnr. 23-0104863
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Virksomhedens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
2018 | |||
Momstilsvar 1. kvartal 2018 | 14.705 kr. | 0 kr. | Stadfæstelse |
Momstilsvar 2. kvartal 2018 | 8.424 kr. | 0 kr. | Stadfæstelse |
Momstilsvar 3. kvartal 2018 | 11.976 kr. | 0 kr. | Stadfæstelse |
Momstilsvar 4. kvartal 2018 | 20.515 kr. | 0 kr. | Stadfæstelse |
Grundlag for ekstraordinær genoptagelse | Ja | Nej | Ja |
2019 | |||
Momstilsvar 1. kvartal 2019 | 20.760 kr. | 0 kr. | Stadfæstelse |
Momstilsvar 2. kvartal 2019 | 23.887 kr. | 0 kr. | Stadfæstelse |
Momstilsvar 3. kvartal 2019 | 14.731 kr. | 0 kr. | Stadfæstelse |
Momstilsvar 4. kvartal 2019 | 20.778 kr. | 0 kr. | Stadfæstelse |
Grundlag for ekstraordinær genoptagelse | Ja | Nej | Ja |
2020 | |||
Momstilsvar 1. kvartal 2020 | 23.404 kr. | 0 kr. | Stadfæstelse |
Grundlag for ekstraordinær genoptagelse af 1. kvartal 2020 | Ja | Nej | Ja |
Momstilsvar 2. kvartal 2020 | 39.262 kr. | 0 kr. | Stadfæstelse |
Momstilsvar 3. kvartal 2020 | 1.260 kr. | 0 kr. | Stadfæstelse |
Momstilsvar 4. kvartal 2020 | 3.853 kr. | 0 kr. | Stadfæstelse |
2021 | |||
Momstilsvar 1. kvartal 2021 | 5.284 kr. | 0 kr. | Stadfæstelse |
Momstilsvar 2. kvartal 2021 | 4.362 kr. | 0 kr. | Stadfæstelse |
Momstilsvar 3. kvartal 2021 | 0 kr. | 0 kr. | Stadfæstelse |
Momstilsvar 4. kvartal 2021 | 104 kr. | 0 kr. | 0 kr. |
Faktiske oplysninger
Virksomhedsejeren har bopæl her i landet og har i perioden drevet dropshipping indkomståret/indkomstårene xxx virksomhed med henblik på at opnå en fortjeneste.
Virksomheden har ikke været momsregistreret, og virksomhedsejeren har ikke selvangivet indtægten.
Det fremgår af Skattestyrelsens registreringssystemer, at virksomhedsejeren har været i kontakt med Kundecenteret i Skattestyrelsen i 2018, hvor virksomhedsejeren oplyste, at han ville påbegynde en enkeltmandsvirksomhed, og efterfølgende har han i 2019 modtaget vejledning om toldregler for import.
Dropshipping indkomståret/indkomstårene xxx er kendetegnet ved, at varer udbydes på elektroniske platforme, og at udøveren ikke har eget varelager, idet varerne forsendes direkte til kunderne fra underliggende leverandører. Betegnelsen er bred, og dækker over flere forretningsmodeller.
Over for Skattestyrelsen er det om virksomhedens forretningsgang oplyst, at virksomhedsejeren har købt varer på henholdsvis [x1], [x2] og [x3] for derefter at sælge varerne til en højere pris på [x4]. [x4] har haft tilknyttet [finans1] som betalingstjeneste, hvorfor betalingen vedrørende varesalget er blevet overført til virksomhedsejerens [finans1]-konto. Virksomhedsejeren har endvidere oplyst, at inden betalinger fra kunderne indsættes på [finans1]-kontoen, er der fratrukket [x4] skat og moms af indsætningerne, hvilket fremgår af kontoudskrifterne fra [finans1].
I et uddybende eksempel har virksomhedsejeren præciseret forretningsgangen til, at en kunde køber et produkt på [x4] til 300 kr., hvoraf virksomhedsejeren anvender 200 kr. til køb af varen til udsalgspris direkte hos [x1]. Dog reduceres de 300 kr. med ”beskatning og alt muligt” til [x4] og [finans1], inden restbeløbet overføres til virksomhedsejerens [finans1]-konto.
Virksomhedsejeren har for perioden fremlagt kontoudskrifter fra følgende banker i Danmark og neobanker/tjenester i udlandet: [finans2], [finans3], [finans1], [finans4], [finans5] og [finans6].
Det fremgår af fremsendte kontoudskrifter, at der er trukket ”Tax collectet by partner”, og at der har været et ”Fee” på nogle af disse transaktioner. Der er tale om gebyrer, der er trukket hos forskellige af virksomhedsejerens handelspartnere.
Virksomhedsejere har ikke fremlagt øvrige dokumenter, som f.eks. fakturaer, samarbejdsaftaler eller lignende.
Skattestyrelsen har anset virksomheden for at være skatte- og momspligtig af indtægten ved dropshipping virksomheden og har med udgangspunkt i kontoudtog fra virksomhedsejerens konti i [finans3], [finans1], [finans7], [finans8], [finans9] og [finans10] opgjort afgiftsgrundlaget.
I opgørelsen har Skattestyrelsen alene medtaget transaktioner, der anses for at knytte sig til udøvelsen af dropshipping. Transaktioner, der som udgangspunkt anses for at være af privat karakter, som udgifter i forbindelse med restaurantbesøg, dagligvarekøb og lignende er ikke medtaget.
Skattestyrelsen har frasorteret transaktioner vedrørende indsætninger og hævninger til/fra egne konti, transaktioner med status ”denied” eller ”reversed”, transaktioner med status ”External hold” og ”External release”, refunderinger af køb, hvor modposten kan findes og afstemmes med beløbet samt transaktioner vedrørende veksling til andre valutaer.
Skattestyrelsen har den 11. juni 2023 udsendt et forslag til afgørelse, hvor styrelsen har ansat virksomhedens momstilsvar til i alt 794.357 kr.
Virksomhedens repræsentant har i forbindelse med indsigelser til Skattestyrelsens forslag fremlagt specifikationer for virksomhedsejerens [finans1]-konto. Disse specifikationer inkluderer blandt andet oplysninger om leveringsadresser for størstedelen af salgene.
Skattestyrelsen har på grundlag af den fremlagte dokumentation reduceret det foreslåede momstilsvar med den formidling, som stammer fra salg, hvor Skattestyrelsen har fundet det bevist, at køberne har befundet sig uden for EU- og EØS-lande.
Det i afgørelsen opgjorte momsgrundlaget vedrører således alene salg, hvor Skattestyrelsen ikke har fundet det dokumenteret, at leveringsstedet har været uden for EU- og EØS-lande.
Skattestyrelsen har anset virksomheden for at være momspligtig af formidling af varer eller salg af ydelser, og Skattestyrelsen har opgjort afgiftsgrundlaget til forskellen mellem de bankindsætninger, som anses for at have relation til salg af varer, og de udbetalinger fra bank, som anses at have relation til relation til køb af varer.
Skattestyrelsens opgørelser og beregninger for perioden 1. januar 2018 til 30. juni 2021:
2018 | Indtægter | Udgifter | Honorar i alt | Moms, 20 % af beløbet |
1. kvartal 2018 | 219.164 kr. | 145.641 kr. | 73.523 kr. | 55.620 kr. |
2. kvartal 2018 | 201.788 kr. | 159.669 kr. | 42.119 kr. | 8.424 kr. |
3. kvartal 2018 | 204.403 kr. | 144.524 kr. | 59.879 kr. | 11.976 kr. |
4. kvartal 2018 | 319.465 kr. | 180.348 kr. | 102.574 kr. | 20.515 kr. |
I alt | 55.620 kr. |
2019 | Indtægter | Udgifter | Honorar i alt | Moms, 20 % af beløbet |
1. kvartal 2019 | 349.799 kr. | 246.001 kr. | 103.798 kr. | 20.760 kr. |
2. kvartal 2019 | 346.220 kr. | 226.784 kr. | 119.436 kr. | 23.887 kr. |
3. kvartal 2019 | 262.919 kr. | 189.265 kr. | 73.654 kr. | 14.731 kr. |
4. kvartal 2019 | 379.503 kr. | 275.615 kr. | 103.888 kr. | 20.778 kr. |
I alt | 80.156 kr. |
2020 | Indtægter | Udgifter | Honorar i alt | Moms, 20 % af beløbet |
1. kvartal 2020 | 384.285 kr. | 267.263 kr. | 117.021 kr. | 23.404 kr. |
2. kvartal 2020 | 757.415 kr. | 561.106 kr. | 196.309 kr. | 39.262 kr. |
3. kvartal 2020 | 155.224 kr. | 148.925 kr. | 6.299 kr. | 1.260 kr. |
4. kvartal 2020 | 133.643 kr. | 114.376 kr. | 192.267 kr. | 3.853 kr. |
I alt | 67.779 kr. |
2021 | Indtægter | Udgifter | Honorar i alt | Moms, 20 % af beløbet |
1. kvartal 2021 | 132.143 kr. | 105.726 kr. | 26.418 kr. | 5.284 kr. |
2. kvartal 2021 | 88.937 kr. | 67.128 kr. | 21.809 kr. | 4.362 kr. |
I alt | 9.646 kr. |
For perioden 1. juli 2021 til 31. december 2021 vedrører Skattestyrelsens ansættelse af momstilsvaret alene en transaktion på virksomhedsejerens [finans1]-konto, hvor der den 18. oktober 2021 er der indsat et beløb 81,15 USD med posteringsteksten ”Mass Pay Payment [...] (USA) Inc”.
Skattestyrelsens opgørelser og beregninger for perioden 1. juli 2021 til 31. december 2021:
2021 | Indtægter | Udgifter | Honorar i alt | Moms, 20 % af beløbet |
3. kvartal 2021 | 0 kr. | 0 kr. | 0 kr. | 0 kr. |
4. kvartal 2021 | 520 kr. | 0 kr. | 520 kr. | 104 kr. |
I alt | 104 kr. |
Skattestyrelsen har således ansat virksomhedens momstilsvar for hele perioden til i alt 213.305 kr.
Skattestyrelsen har ved ansættelsen af virksomhedsejerens skattepligtig indkomst for indkomstårene 2018 - 2021 givet fradrag for den beregnede moms.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har ansat virksomheden momstilsvar til 55.620 kr. for 2018, 80.156 kr. for 2019, 67.779 kr. for 2020 og 9.750 kr. for 2021.
Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført:
”(...)
| 2.4 | Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse |
Du har drevet selvstændig økonomisk virksomhed i indkomstårene 2018-2021 og er derfor afgiftspligtig efter momslovens § 3, stk. 1. Som afgiftspligtig person, der driver virksomhed med levering af varer, skulle du senest 8 dage inden påbegyndelsen af din registreringspligtige virksomhed have anmeldt din uregistrerede virksomhed til registrering hos told- og skatteforvaltningen efter momslovens § 47, stk. 6.
Som momsregistreret virksomhed har du mulighed for at fradrage købsmoms af virksomhedens indkøb af varer, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens momspligtige leverancer, hvilket fremgår af momslovens § 37, stk. 1. Betingelserne for at opnå fradrag for erlagt købsmoms fremgår af momslovens § 36 a, stk. 2 og momsbekendtgørelsens § 81, hvorefter du skal kunne fremvise dokumentation i form af en faktura, hvoraf det fremgår, hvor meget moms der eventuelt er betalt i forbindelse med køb af varerne. Læs hertil Den juridiske vejledning 2023-2, afsnit D.A.11.1.7 om krav til dokumentationen for indkøbet.
For at kunne opgøre dit afgiftsgrundlag korrekt, har Skattestyrelsen udelukkende medtaget transaktioner fra dine kontoudskrifter, som efter vores opfattelse knytter sig til udøvelsen af dropshipping. Skattestyrelsen har således ikke medtaget de transaktioner, som antages at være til privat brug. Derudover har Skattestyrelsen frasorteret visse andre transaktioner, herunder i særdeleshed på kontoudskrifterne fra [finans1]. Skattestyrelsen har konkret frasorteret nedenstående, som dermed ikke indgår i det samlede afgiftsgrundlag:
| • | Indsætninger fra egne konti |
| • | Hævninger til egne konti |
| • | Transaktioner, hvor status ikke står som ”completed”, men derimod som ”denied” eller ”reversed” |
| • | Transaktioner beskrevet som ”External hold” og ”External release”, da disse kan afstemmes med hinanden |
| • | Refunderinger af køb, hvor modposteringen kan findes og afstemmes med beløbet. Begge disse transaktioner er i disse tilfælde slettet |
| • | Veksling til andre valuta |
Nedenstående typer af transaktioner er medtaget i afgiftsgrundlaget, men fremgår samlet af egen oversigt i bilag 3. Det uddybes nærmere nedenfor.
| • | Yderligere refunderinger hvortil det ikke har været muligt med sikkerhed at finde modposteringen |
| • | Chargeback |
| • | Chargeback fee |
| • | Chargeback reversal |
| • | Fee reversal |
| • | Payment reversal |
| • | Payment review release |
| • | Reversal of general account hold |
”Tax collected by partner” og ”Fee” medgår i driftsomkostningerne under afsnit 1, men er ikke medtaget i beregningen af afgiftsgrundlaget, da Skattestyrelsen ikke anser beløbene for at være moms, som du har betalt i udlandet.
Alle erhvervsmæssige leveringer af varer med leveringssted i Danmark er afgiftspligtige efter momslovens § 1. Dette gælder tilsvarende for erhvervelser af varer i eller uden for EU. Du er derved afgiftspligtig af alle de indgående transaktioner for salg af varer, der er sendt til Danmark.
Da du har oplyst, at du efter dine henvendelser til vores Kundecenter har antaget, at du ikke skulle foretage dig mere, da du ikke antog, at du var en afgiftspligtig person, antager vi, at du har undladt at opkræve moms. Der skal derfor ske en efteropkrævning efter reglerne i momslovens § 27, stk. 1. Efteropkrævningen skal ske med 20 pct. af vederlaget. Skattestyrelsen vil således opkræve 20 pct. af det beløb, der går ind på din konto for salget af en vare. Læs hertil Den juridiske vejledning 2023-2, afsnit D.A.8.1.1.12 om efteropkrævning af moms.
Momspligtens indtræden
Som udgangspunkt indtræder momspligten på leveringstidspunktet efter momslovens § 23, stk. 1. I dette tilfælde modificeres udgangspunktet dog, da Skattestyrelsen ikke er i besiddelse af oplysninger om, hvornår varerne leveres og da det desuden må formodes, at dine kunder har foretaget hel eller delvis betaling forinden levering. Eftersom du muligvis har modtaget hel eller delvis betaling for leverancen, forinden leveringen finder sted, er betalingstidspunktet således også leveringstidspunktet og dermed tidspunktet for momspligtens indtræden efter reglerne i momslovens § 23, stk. 3. Af denne årsag er dine kontoudskrifter med betalingstidspunkter anvendt som tidspunktet for momspligtens indtræden.
Du skulle fra indkomståret 2018 have momsregistreret din uregistrerede virksomhed, da du i 2018 oversteg registreringsgrænsen i momslovens § 48, stk. 1 på 50.000 kr. Registreringen skulle være sket efter reglerne i momslovens § 47, stk. 6, hvorefter du som nyregistreret ville være omfattet af kvartalsafregning efter momslovens § 57, stk. 3. Fristen for at angive afgiften for momspligtige omfattet af kvartalsmæssig afregning er senest den 1. i den tredje måned efter afgiftsperiodens udløb.
Særlige transaktioner
Af bilag 3 fremgår transaktioner, som Skattestyrelsen har medtaget i opgørelsen af dit momstilsvar. Dette er dels transaktioner beskrevet som refunderinger, men hvortil det for Skattestyrelsen ikke har været muligt at finde en modpostering og dels andre transaktioner med beskrivelserne: ”Chargeback fee”, ”Chargeback reversal”, ”Fee reversal”, ”Payment reversal”, ”Payment review release” og ”Reversal of general account hold”. Skattestyrelsen har ikke vedrørende disse transaktioner modtaget din redegørelse for eller dokumentation på, at beløbene skal fragå i afgiftsgrundlaget, hvorfor de er medtaget heri.
Fradrag for returvarer
Tilbagebetalingen for returvarer kan fradrages i momsgrundlaget, når en vare er modtaget retur. I afgiftsgrundlaget kan fradrages 80 pct. af de beløb, der er refunderet til kunder for returnerede varer efter reglerne i momslovens § 27, stk. 5. Da du ikke har sendt fyldestgørende dokumentation for, at de transaktioner beskrevet som refunderinger og som Skattestyrelsen ikke har kunne afstemme, er returneringer og for hvilken transaktion refunderingen skal modregnes i, kan du ikke få fradrag for disse returvarer.
Afgørelse
Efter du modtog vores forslag til afgørelse, har du fremsendt dokumentation omkring salg foretaget gennem [finans1]. Af dokumentationen fremgår leveringsadresser på købere, herunder dels private adresser i USA og dels adresser på lufthavne, hvorfra varerne sendes til købere, der befinder sig i andre lande. Det specifikke land fremgår ved en landekode. I andre tilfælde fremgår leveringsadresserne ikke af de specifikationer, som du har fremsendt. Vi har sammenholdt den fremsendte dokumentation med vores tidligere opgørelse for [finans1]. Denne opgørelse var baseret på kontoudskrifter fra [finans1], som du tidligere har fremsendt.
Ved handler hvor det af fremsendte dokumentation fremgår, at leveringsadressen er en privat adresse i USA, anser Skattestyrelsen det for bevist, at køber har befundet sig uden for EU og EØS-lande. Det samme gør sig gældende for handler, hvor dokumentationen angiver en lufthavn som adresse og en landekode på et land, der er uden for EU og EØS.
Ved opgørelse af din moms skal der sondres mellem to perioder og to forskellige regelsæt.
Transaktioner foretaget før den 1. juli 2021
Ved lov nr. 810 af den 9. juni 2020 blev bestemmelsen i momsloven § 4 c indsat. Bestemmelsen er gældende fra den 1. juli 2021 og regulerer onlinehandel via en markedsplads, m.v. Før dette tidspunkt fandtes der ikke en selvstændig regulering vedrørende handel via online platforme. Det betyder, at vi for at kunne behandle de transaktioner, som du har foretaget før den 1. juli 2021, skal anvende momslovens dagældende bestemmelser.
Indledningsvist skal det fastslås, om din formidling af varer skal behandles som salg af varer eller salg af ydelser. En kommissionær som handler i eget navn i forbindelse med formidling af salg af varer, vil blive anset for selv at have foretaget levering af en vare. Hvis der ikke handles i eget navn, vil formidlingen af varer momsmæssigt blive anset som en ydelse. Det fremgår af momslovens § 4, stk. 1, hvorefter levering af en ydelse omfatter enhver levering, der ikke kan defineres som levering af en vare. Da du ikke handler i eget navn, men igennem diverse platforme, anses du ikke for at være kommissionær.
Derudover fremgår det af den dokumentation, som du sendte efter vores forslag, at dine leverandører varetager fragten direkte til køber. På baggrund af dette anser Skattestyrelsen det for dokumenteret, at du på intet tidspunkt har varerne i din besiddelse, og at du derfor, efter dagældende regler, ikke kan anses for at videresælge varer.
Din formidling af varer før den 1. juli 2021 anses derfor momsmæssigt som salg af en ydelse.
Leveringsstedet for ydelser er reguleret i momslovens § 16. Hovedreglen for levering til en afgiftspligtig person findes i stk. 1. Denne fastslår, at leveringsstedet for ydelser er her i landet, når den afgiftspligtige person har etableret stedet for sin økonomiske virksomhed, eller et fast forretningssted, her i landet, hvortil ydelsen leveres. Hvis dette ikke er tilfældet, kan leveringsstedet alligevel anses for her i landet, hvis den afgiftspligtige person har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted her i landet, hvortil ydelsen leveres. Tilsvarende vil leveringsstedet være her i landet i det tilfælde, hvor ydelsen leveres til en ikke-afgiftspligtig person og leverandøren (svarende til den afgiftspligtige person, som formidler leveringen) har etableret stedet for sin økonomiske virksomhed eller et fast forretningssted her i landet, eller i mangel heraf har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted her i landet og ydelsen leveres herfra. Se hertil bestemmelsens stk. 4.
Du leverer ydelser, i form af formidling af varer, fra din bopæl her i landet, hvorfor leveringsstedet for dine ydelser anses for at være her i Danmark efter momslovens § 16, stk. 1 og 4.
Før bestemmelsen i momsloven § 4 c trådte i kraft, blev en afgiftspligtig person, som formidlede levering, blot anset for at have modtaget en provision/honorar i forbindelse med salget. Honoraret opgøres som differencen mellem din salgspris og den pris, som du køber varen til.
På baggrund af ovenstående er du, frem til den 1. juli 2021, momspligtig af dit formidlingshonorar efter momslovens § 4, stk. 1, 1. punktum.
Se opgørelsen af moms for perioden 1. kvartal 2018 til og med 2. kvartal 2021 i bilag 5.
Transaktioner foretaget fra og med den 1. juli 2021
Momslovens § 4 c, stk. 2 fastslår, at når en afgiftspligtig person, ved hjælp af en elektronisk grænseflade, f.eks. en markedsplads, formidler levering af varer inden for EU fra en afgiftspligtig person, der ikke er etableret i EU, til en ikke-afgiftspligtig person, anses den afgiftspligtige person, som formidler leveringen, for selv at have modtaget og leveret disse varer.
Du har formidlet levering af varer gennem blandt andre [x4] til købere (ikke-afgiftspligtige personer). Fælles for de leverandører, du har anvendt, er, at de er etableret uden for EU. Som følge heraf, har Skattestyrelsen lagt til grund, at du er omfattet af bestemmelsen i momslovens § 4 c, stk. 2 i relation til de transaktioner, der er foretaget fra og med den 1. juli 2021. Ifølge bestemmelsen anses du, som en afgiftspligtig person der formidler levering, for selv at have modtaget og leveret varerne. I momsmæssigt henseende anses det i disse tilfælde som to leverancer. Den første leverance fra dine leverandører til dig og den anden fra dig til køberen.
Leverancer omfattet af momsloven er som udgangspunkt momspligtige. Af momslovens § 34 a fremgår dog, at i tilfælde omfattet af § 4 c, stk. 2, er leveringen mellem en ikke-EU virksomhed og den markedsplads m.v., hvorigennem varerne sælges, afgiftsfri. Det vil sige, at der i leveringen fra dine leverandører til dig ikke skal opkræves moms. Der er derfor heller ingen købsmoms at fradrage.
Efter momslovens § 14 b afhænger leveringsstedet af, hvor forsendelsen til køberen ender. Når du, i medfør af momslovens § 4 c, stk. 2, anses for at have modtaget og leveret varerne, er det således alene den sidste levering (leveringen fra dig til køberen), der er relevant for vurderingen af din momspligt. Det følger af momslovens § 14 c.
Skattestyrelsen har i opgørelsen undladt at medtage de transaktioner, hvor det er bevist, at den endelige køber befinder sig i et andet EU eller EØS land, da du ikke er momspligtig af disse leverancer i Danmark, men derimod i købers hjemland.
Skattestyrelsen har således udelukkende medtaget transaktioner i momsopgørelsen, hvor:
| • | Levering er sket til en køber i Danmark, |
| • | Det ikke af dokumentationen fremgår, hvor leveringsadressen er, og |
| • | Handlen fremgår af dine kontoudskrifter fra [finans1], men hvor vi ikke har kunnet afstemme dem med den fremsendte dokumentation. |
Vi har medtaget ovenstående i opgørelsen, da du ikke over for Skattestyrelsen i tilstrækkelig grad har bevist, at disse skal undtages fra momspligten. Transaktionerne fremgår af bilag 5. Disse transaktioner opkræver vi således dansk moms af, da vi enten har kunnet fastslå, at levering er sket til en køber i Danmark eller det ikke har kunnet udelukkes, at levering er sket til en køber i Danmark.
For perioden efter den 1. juli 2021 er der alene én transaktion, som vi ikke har kunnet afstemme med den fremsendte dokumentation. Transaktionen er markeret med rød i bilag 5.
Efter fremsendte dokumentation kan den samlede momsopgørelse for hele perioden opgøres således:
2018 | 2019 | 2020 | 2021 | |
Salgsmoms | 55.620 kr. | 80.156 kr. | 67.779 kr. | 9.750 kr. |
Du opkræves det skyldige beløb efter opkrævningslovens § 5, stk. 1 og beløbene er afrundede.
Selve opgørelsen af moms fremgår af Skattestyrelsens bilag 5, ligesom du af bilag 6 kan se, hvordan vi har opgjort dit formidlingshonorar for den relevante periode. Ønskes mere detaljerede oplysninger omkring opgørelserne, kan Skattestyrelsen eftersende dette.
(...)”
Udtalelse fra Skattestyrelsen
Skattestyrelsen har i udtalelse af 4. december 2023 oplyst, at der ikke er nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen.
Virksomhedens opfattelse
Virksomhedsejerens repræsentant har fremsat påstand om, at virksomheden ikke er momspligtig af de salg, der indgår ved Skattestyrelsens ansættelse af momstilsvaret.
Repræsentanten har som begrundelse for påstanden anført:
”(...)
Begrundelse:
Det anerkendes, at de er tale om erhvervsmæssig virksomhed.
Skattestyrelsens vejledning: ”Når du eksporterer varer ud af EU (til 3. lande), skal du ikke opkræve dansk moms af salget.”
Klagerens aktivitet kan sidestilles
Den aktivitet, som klageren har udøvet, er udelukkende foregået i USA. De er tale om formidling / omsætning/ køb og salg.
Endvidere tages der forbehold for opgørelserne i afgørelsen”
(...)”
Der har den 5. april 2024 været afholdt møde med virksomhedsejeren og dennes repræsentant. Der blev fremført følgende:
”(...)
Repræsentanten oplyste indledningsvist, at det alene er momssagen, der påklages. Man er enig i, at der er tale om erhvervsmæssig virksomhed og den beløbsmæssige opgørelse af den skattepligtige indkomst.
Repræsentanten oplyste, at virksomheden [virksomhed1], var en virksomhed, som var drevet fra Danmark, men hele omsætningen var realiseret uden for Danmark, og ingen produkter blev ført ind og ud af Danmark.
Der er tale om en elektronisk platform etableret på [x4].com.
Klageren var registreret som privat sælger uden CVR-nummer. Der blev betalt 7 % moms i USA.
Salget skete gennem et ”Global Shipping program”, hvor [x4] foretag køb af varen hos leverandør og forestår levering til den endelige køber. Der er tale om et lukket kredsløb.
Det var ca. 60 % af salget, der var til kunder i USA og resten til andre kunder ligeledes uden for Danmark.
Repræsentanten finder, at salget af varer kan sammenlignes med bunkersalg af olie, hvor danske firmaer formidler salg af olie internationalt til virksomheder i udlandet. Der betales ikke moms af den ydelse.
Repræsentanten er enig i, at virksomheden er beliggende i Danmark, men varerne ligger udenfor Danmark og krydser på intet tidspunkt den danske grænse.
(...)”
Retsmøde
Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling:
”... Skattestyrelsen er enige i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, som stadfæster Skattestyrelsens afgørelse af 9. oktober 2023.
Skatteankestyrelsen indstiller at både for perioden før og efter 1. juli 2021, hvor momslovens ændres for vareformidling via platforme, har Skattestyrelsen været berettiget til at forhøje klagers momstilsvar. Skatteankestyrelsen finder som Skattestyrelsen, at klager har formidlet varehandler og modtaget provision herfor, som er momspligtig her i landet, men at klager ikke har afregnet salgsmoms heraf.
Skatteankestyrelsen indstiller videre, at det er med rette Skattestyrelsen har ændret klagers momstilsvar ud over 3 års fristen i Skatteforvaltningslovens § 31, da klager eller nogle på dennes vegne groft uagtsom har bevirket, at afgiftstilsvaret er fastsat på et urigtigt grundlag for perioden 1. januar 2018 – 31. marts 2020.
Det må anses for ubestridt, at klager har drevet selvstændig økonomisk virksomhed med levering mod vederlag her i landet, jf. momslovens § 1, § 3, stk. 1 og § 4, stk. 1.
Det må videre lægges til grund, at klager har formidlet køb og salg af varer som fysisk ikke har været leveret her til landet, jf. klagers egne oplysninger i klagen. Videre har klager ikke handlet i eget navn.
Klager ses videre ikke at bestridt den talmæssige opgørelse.
Der ses ikke fremlagt nyt materiale under klagesagen, der efter Skattestyrelsens opfattelse giver grundlag for helt eller delvist at foretage en ændret vurdering af de faktiske forhold, samt klagers pligt til at afregne salgsmoms. Skattestyrelsen skal henvise til begrundelsen i den påklagede afgørelse.
Skattestyrelsen har ikke yderligere bemærkninger.
Ekstraordinær genoptagelse
Skattestyrelsen fastholder at være berettiget til at regulere klagers momstilsvar ud over fristen i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, da klager eller nogle på dennes vegne for periode 1. kvartal 2018 til og med 1. kvartal 2020 har bevirket at momstilsvaret er fastsat på et urigtig grundlag.
Skattestyrelsen fastholder at klageren må anses for at have handlet i hvert fald groft uagtsomt ved ikke at lade sig momsregistreret og dermed ikke at angive salgsmomsen og dermed ikke angivet virksomhedens korrekte momstilsvar. Skattestyrelsen henviser til klager ikke ses at have søgt vejledning eller rådgivning hos klagers revisor eller hos myndighederne, som kunne fastslå at klager ikke var momspligtig.
Skattestyrelsen finder endelig, at 3 og 6 måneders fristen i Skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2 er overholdt fra Skattestyrelsens side. Dette har klager heller ikke bestridt...”
Virksomheden er ikke fremkommet med bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling eller til Skattestyrelsens udtalelse.
Indlæg under retsmødet
Repræsentanten nedlagde i overensstemmelse med de tidligere indlæg påstand om, at der ikke er grundlag for at pålægge leverancerne dansk moms. I et modsat resultat kan der alene være tale om simpel uagtsomhed fra virksomhedsejerens side, idet ejeren ved sine henvendelser til Skattestyrelsen ikke har fået vejledning vedrørende momspligt.
Virksomhedsejeren redegjorde for sin virksomhed og oplyste blandt andet, at han alene har handlet via [x4]s amerikanske platform, og at [x4] i forhold til kunder uden for USA har håndteret alt vedrørende afgifter. Han forklarede endvidere, at han flere gange har kontaktet Skattestyrelsen, som alene har vejledt om betaling af indkomstskat - ikke moms. Adspurgt oplyste ejeren, at hans sælgernavn og feedback-score fremgår af de enkelte produktannoncer, han har på [x4]. Når en kunde undersøger en vare med henblik på køb, oplyses kunden om [x4]s regler og handelspolitik. Efter en kunde har bestilt en vare hos virksomheden, køber virksomheden varen på [x1], som herefter står for leveringen direkte til kunden. Er varen fejlbehæftet, går kunden til virksomheden, og virksomheden må herefter selv henvende sig til [x1].
Skattestyrelsen indstillede til, at Landsskatteretten stadfæster afgørelsen i overensstemmelse med Skattestyrelsens tidligere udtalelser.
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten skal tage stilling til, om virksomheden er momspligtig af den del af virksomhedens leverancer, som Skattestyrelsen har anset for at have leveringssted her i landet eller inden for EU’s afgiftsområde, hvoraf styrelsen har ansat virksomhedens momstilsvar til i alt 213.305 kr.
Såfremt Landsskatteretten finder, at der er tale om momspligtige leverancer, skal Landsskatteretten tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen har anset virksomheden for at være formidler i fremmed navn i relation til varesalget.
Retsgrundlaget
Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1.
Af momsloven (lovbekendtgørelse nr. 760 af 21. juni 2016 og lovbekendtgørelse nr. 1021 af 26. september 2019) fremgår bl.a. følgende bestemmelser vedrørende køb og salg af varer og ydelser:
Ӥ 1
Erhvervsmæssig levering af varer og ydelser med leveringssted i Danmark er afgiftspligtig efter denne lov. Afgiftspligtig er ligeledes erhvervelse af varer fra andre EU-lande og indførsel af varer fra steder uden for EU. Afgift efter loven betales til staten.
§ 4, stk. 1 Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering.
(...)
Stk. 4 Når en formidler af en ydelse handler i eget navn, men for en andens regning, anses formidleren for selv at have modtaget og leveret den pågældende ydelse.
(...)
§ 11, stk. 1 Der betales afgift ved erhvervelse mod vederlag af
1) varer fra andre EU-lande, når sælgeren er en virksomhed registreret for merværdiafgift og erhververen er en afgiftspligtig person eller en ikke afgiftspligtig juridisk person, der er registreringspligtig efter §§ 47 eller 50, eller som registreres efter §§ 49, 50 a, 51 eller 51 a. ...
(...)
§ 12 Der betales afgift af varer, der indføres her til landet fra steder uden for EU.
(...)
§ 14, stk. 1 Leveringsstedet for varer er her i landet i følgende tilfælde:
1) Når varen ikke forsendes eller transporteres og varen befinder sig her i landet på leveringstidspunktet.
2) Når varen forsendes eller transporteres og varen befinder sig her i landet på det tidspunkt, hvor forsendelsen eller transporten til aftageren påbegyndes. Leveringsstedet er dog ikke her i landet, når varen installeres eller monteres i udlandet af leverandøren eller for dennes regning, eller når varen sælges ved fjernsalg til andre EU-lande og virksomheden er registreringspligtig for dette salg i det andet EU-land. Ved fjernsalg forstås salg af varer, bortset fra varer afgiftsberigtiget som brugte varer m.v. efter reglerne i kapitel 17 eller efter tilsvarende regler i et andet EU-land, fra et EU-land til et andet EU-land, hvor varerne direkte eller indirekte forsendes eller transporteres af sælgeren eller på dennes vegne til en køber, der ikke er registreret efter §§ 47, 49-50 a eller 51 eller 51 a eller efter tilsvarende regler i et andet EU-land.
(...)
§ 16, stk. 1Leveringsstedet for ydelser er her i landet, når ydelsen leveres til en afgiftspligtig person, der handler i denne egenskab, og som har etableret stedet for sin økonomiske virksomhed her i landet eller har et fast forretningssted her i landet, hvortil ydelsen leveres, eller i mangel heraf har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted her i landet, og ydelsen leveres hertil, jf. dog stk. 2 og 3 og § 18, § 19, stk. 1, § 21, stk. 1, § 21 a og § 21 b.
(...)
Stk. 4 Leveringsstedet for ydelser er her i landet, når ydelsen leveres til en ikkeafgiftspligtig person og leverandøren har etableret stedet for sin økonomiske virksomhed her i landet eller har et fast forretningssted her i landet, hvorfra ydelsen leveres, eller i mangel heraf har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted her i landet og ydelsen leveres herfra, jf. dog stk. 5 og 6 samt §§ 17, 18 og 19-21 d.
(...)
§ 34, stk. 1 Følgende leverancer af varer og ydelser er fritaget for afgift:
| 1) | Levering af varer, der af virksomheden eller af erhververen eller for disses regning forsendes eller transporteres til et andet EU-land, når erhververen er registreret i et andet EU-land efter regler svarende til §§ 47, 49-50 a, 51 eller 51 a. ... |
(...)
| 5) | Levering af varer, der af virksomheden eller af en køber, som ikke er etableret her i landet, eller for disses regning udføres til steder uden for EU...” |
Gældende fra 1. juli 2021 er der i lovbekendtgørelse nr. 1021 af 26. juni 2019 bl.a. indsat følgende nye bestemmelser:
”§ 4 c Når en afgiftspligtig person ved hjælp af en elektronisk grænseflade såsom en markedsplads, platform, portal eller tilsvarende midler formidler fjernsalg af varer indført fra et sted uden for EU i forsendelser med en reel værdi, der ikke overstiger 150 euro, anses den afgiftspligtige person for selv at have modtaget og leveret disse varer.
Stk. 2. Når en afgiftspligtig person ved hjælp af en elektronisk grænseflade såsom en markedsplads, platform, portal eller tilsvarende midler formidler levering af varer inden for EU fra en afgiftspligtig person, der ikke er etableret i EU, til en ikkeafgiftspligtig person, anses den afgiftspligtige person, som formidler leveringen, for selv at have modtaget og leveret disse varer.
(...)
§ 14 c
Når en afgiftspligtig person anses for at have modtaget og leveret varerne i overensstemmelse med § 4 c, stk. 1 og 2, henføres forsendelsen eller transporten af varerne til den levering, der er foretaget af denne afgiftspligtige person.”
Landsskatterettens begrundelse og resultat
Virksomhedsejeren, der er bosiddende her i landet, har i perioden drevet uregistreret dropshipping virksomhed, en virksomhedsform som er kendetegnet ved, at varerne udbydes på elektroniske platforme, og at udøveren ikke har eget varelager, idet varerne forsendes direkte til virksomhedens kunder fra de underliggende leverandører.
Det er i sagen ubestridt, at virksomhedsejeren har drevet denne form for virksomhed blandt andet via den elektroniske platform [x4], ligesom det er ubestridt, at virksomhedsejeren i perioden har haft salg til privatpersoner både i lande uden for og inden for EU’s afgiftsområde, herunder også til privatpersoner her i landet. Virksomheden er dermed en afgiftspligtigperson i henhold til momslovens § 3, stk. 1.
Der er ikke fremlagt fakturaer, samarbejdsaftaler eller lignende, men alene kontoudskrifter fra virksomhedsejerens bankforbindelser, herunder kontoudskrifter af ejerens [finans1]-konto, hvor der tillige er fremlagt banknotaer med angivelse af adresseoplysninger på en del af køberne.
Skattestyrelsen har ansat af virksomhedens momstilsvar ud fra de af dropshippingvirksomhedens transaktioner, hvor virksomhedsejeren ikke har kunnet fremlægge dokumentation for, at transaktionerne vedrører leverancer, der opfylder betingelserne for momsfritagelse, jf. momslovens § 34, stk. 1, nr. 5.
Der er ikke fremlagt dokumentation for, at virksomheden har været momsregistret i andre EU-lande, ligesom der ikke er fremlagt dokumenter i relation til stedet for erhvervelse, indførsel eller fortoldning af de solgte varer.
Derfor finder Landsskatteretten, at det er med rette, at Skattestyrelsen har anset virksomheden for at være momspligtig i relation til de transaktioner på virksomhedsejerens bankkonti, der kan henføres til dropshipping virksomheden, uanset om transaktionerne vedrører formidling eller eget varesalg. Retten tillægger det en afgørende betydning, at virksomheden ikke har godtgjort, at transaktionerne relaterer sig til leverancer til købere uden for EU’s afgiftsområde. Retten har henset til hovedreglerne i momslovens § 1 og § 4, stk. 1, samt de underliggende leveringsbestemmelser.
Virksomhedsejeren har anført, at der ikke er tale om salg af formidlingsydelser, som anset af Skattestyrelsen, men ejeren har ikke fremlagt objektive beviser herfor, og det anførte kan ikke føre til et andet resultat. Retten bemærker i relation hertil, at det ikke er til ugunst for virksomheden, at transaktionerne er anset som formidlingsydelser og ikke eget varesalg.
Retten finder herefter, at det er med rette, at Skattestyrelsen har ansat virksomhedens momstilsvar til 55.620 kr. for 2018, 80.156 kr. for 2019, 67.779 kr. for 2020 og 9.750 kr. for 2021.
Formalitet
Retsgrundlaget
Det følger af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, 1 og 2 pkt., at told- og skatteforvaltningen ikke kan afsende ordinært varsel om foretagelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb. Fastsættelsen af afgiftstilsvaret skal foretages senest 3 måneder efter udløbet af angivelsesfristen.
Det følger af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, at Skattestyrelsen kan foretage en fastsættelse af momstilsvaret efter udløbet af den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, hvis den skattepligtige forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at momsfastsættelsen er foretaget på et urigtigt grundlag.
Ifølge skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, kan en ændring af afgiftstilsvaret kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den afgiftspligtige senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31. En fastsættelse af afgiftstilsvaret, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt.
Kundskabstidspunktet i den tilsvarende bestemmelse om skatteansættelser i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., regnes fra det tidspunkt, hvor skatteforvaltningen er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5, jf. bl.a. SKM2018.481.HR.
Efter sin ordlyd og kontekst af skatteforvaltningslovens §§ 26, stk. 1, og § 20, stk. 1, må § 27, stk. 2, forstås sådan, at kundskabstidspunktet ikke indtræffer, før skattemyndighederne er kommet i besiddelse af de oplysninger, som er nødvendige for, at der – med fristafbrydende virkning – kan afgives et varsel om den ekstraordinære ansættelse, og at et sådant varsel forudsætter, at de oplysninger, som skattemyndighederne er i besiddelse af, gør det muligt – med forbehold for den skattepligtiges eventuelle udtalelse imod den varslede forhøjelse, herunder den beløbsmæssige opgørelse af en forhøjelse – at angive og begrunde en beløbsmæssig opgørelse af forhøjelsen, jf. Østre Landsrets dom af 19. december 2023, offentliggjort i SKM2024.140.ØLR.
Landsskatterettens begrundelse og resultat
Skattestyrelsen har den 11. juli 2023 udsendt forslag om ændring af momstilsvaret for 2018, 2019, 2020 og 2021.
Fristen for ordinær genoptagelse momstilsvaret for første kvartal 2020 udløb den 25. april 2023, hvorfor fristen for ordinær genoptagelse af momsfastsættelserne for perioden fra og med 1. kvartal 2018 til og med 1. kvartal 2020 ikke kunne foretages ordinært.
Virksomhedsejeren har angivet momstilsvaret for lavt for perioden 1. kvartal 2018 til 1. kvartal 2020 med i alt 159.180 kr.
Retten finder på denne baggrund, at ejeren må anses for at have handlet i hvert fald groft uagtsomt ved ikke at angive hele salgsmomsen og dermed ikke angivet virksomhedens korrekte momstilsvar.
Retten lægger til grund, at Skattestyrelsen ad flere gange forgæves har anmodet ejeren om at indsende diverse regnskabsmateriale. Først den 12. januar 2023 har Skattestyrelsen modtaget materialet fra ejeren. Landsskatteretten finder, at Skattestyrelsen først på dette tidspunkt har fået det fornødne grundlag til at kunne foretage en ændring af indkomstansættelsen. Da Skattestyrelsen har udsendt forslag til afgørelsen den 11. juli 2023, finder Landsskatteretten, at fristen på 6 måneder er overholdt.
3 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 2. pkt. er overholdt, da Skattestyrelsens afgørelse er dateret den 9. oktober 2023, det vil sige inden fristen udløb den 11. oktober 2023.
Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.