Kendelse af 15-04-2025 - indlagt i TaxCons database den 24-05-2025

Journalnr. 23-0095475

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Afgiftsperioden 1. januar 2019 - 30. juni 2019
Ændring af salgsmoms	6.648 kr.	0 kr.	Stadfæstelse
Fradrag for købsmoms	12.705 kr.	145.369 kr.	Nedsættes til 2.490 kr.
Afgiftsperioden 1. juli 2019 - 31. december 2019
Ændring af salgsmoms	206.867 kr.	0 kr.	Stadfæstelse
Fradrag for købsmoms	137.419 kr.	363.925 kr.	Nedsættes til 3.100 kr.
Afgiftsperioden 1. januar 2020 - 30. juni 2020
Ændring af salgsmoms	-5.413 kr.	0 kr.	Stadfæstelse
Fradrag for købsmoms	10.909 kr.	20.836 kr.	Nedsættes til 0 kr.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1], CVR-nr. [...1], herefter benævnt virksomheden, blev den 19. september 2016 stiftet af [person1], herefter benævnt klageren. Virksomheden har været registreret under branchekoden 433200 "Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed". Klageren var fuldt ansvarlig deltager i virksomheden i perioden 19. september 2016 til 19. juni 2020, hvor virksomheden ophørte.

Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister har virksomheden i den påklagede periode været registreret med mellem 2-5 medarbejdere, fordelt på mellem 2-5 årsværk.

Virksomheden blev momsregistreret den 19. september 2016 og har i perioden 1. januar 2019 -30. juni 2020 angivet følgende moms halvårligt i 2019 og 2020:

	Salgsmoms	Købsmoms	Momstilsvar
1. halvår 2019	268.451 kr.	145.369 kr.	123.082 kr.
2. halvår 2019	482.854 kr.	363.925 kr.	118.929 kr.
I alt 2019	751.305 kr.	509.294 kr.	242.011 kr.

1. halvår 2020	5.413 kr.	20.836 kr.	-15.423 kr.
I alt 2020	5.413 kr.	20.836 kr.	-15.423 kr.

Sagsforløb

Skattestyrelsen har i forbindelse med kontrol af virksomhedens underleverandører den 8. juli 2022 anmodet klageren om at fremsende saldobalance, kontospecifikationer, grundbilag, herunder timesedler vedrørende salg- og underleverandører, aftaler med samarbejdspartnere og kontaktoplysninger herpå, samt kontoudtog for en række konti for perioden 1. januar 2019 -19. juni 2020.

Klageren har ikke fremsendt materialet, hvorfor Skattestyrelsen den 15. august 2022 har anmodet [finans1] om at fremsende virksomhedens kontoudtog.

Den 17. august 2022 har Skattestyrelsen modtaget virksomhedens kontoudtog fra [finans1].

Skattestyrelsen har henholdsvis den 22. august 2022, den 7. september 2022 og den 19. september 2022 anmodet [finans1] om at fremsende virksomhedens bankkontoudtog med kontonummer [...22] for perioden 1. januar 2019 -19. juni 2020.

Den 13. september 2022 og den 27. september 2022 har Skattestyrelsen modtaget virksomhedens bankkontoudtog.

Skattestyrelsen har den 10. oktober 2022 udsendt forslag vedrørende ændring af virksomhedens momstilsvar for afgiftsperioderne 1.-2. halvår 2019 og 1. halvår 2020.

Det fremgår af Skattestyrelsens sagsnotat, at Skattestyrelsen den 19. december 2022 har modtaget bilagsmateriale, herunder fakturaer og saldobalance samt kontokort for 2019 og 2020.

Skattestyrelsen har den 6. januar 2023 udsendt et nyt forslag til afgørelse vedrørende ændring af virksomhedens momstilsvar for 1.-2. halvår 2019 og 1. halvår 2020. Ændringerne skyldes, at Skattestyrelsen havde modtaget bilagsmateriale i sagen.

Klagerens repræsentant har den 27. februar 2023 fremsendt bemærkninger til Skattestyrelsen forslag til afgørelse af 6. januar 2023.

Skattestyrelsen har den 6. marts 2023 udsendt afgørelse vedrørende ændring af virksomhedens momstilsvar for afgiftsperioderne 1.-2. halvår 2019 og 1. halvår 2020, hvorved virksomhedens salgsmoms er forhøjet med i alt 208.102 kr. og købsmoms er nedsat med i alt 369.097 kr. Ændringerne fremkommer således:

	1. halvår 2019	2. halvår 2019	1. halvår 2020	I alt
Salgsmoms	6.648 kr.	206.867 kr.	-5.413 kr.	208.102 kr.
Købsmoms	-132.664 kr.	-226.506 kr.	-9.927 kr.	-369.097 kr.

Salgsmoms

Ifølge virksomhedens kontokort har virksomheden for 1. og 2. halvår bogført følgende salgsmoms:

Konto	1. halvår 2019	2. halvår 2019	Samlet
6902 Udgående (salg) moms	275.099 kr.	689.721 kr.	964.820 kr.

Virksomheden har ikke bogført salgsmoms i 1. halvår 2020.

Købsmoms

Øvrige fakturaer

Af udskrift fra virksomhedens kundekonto ved [virksomhed2] fremgår nedenstående oversigt over købsfakturaer for perioden 12. oktober 2019 -15. november 2019. De enkelte fakturaer er ikke fremlagt.

Dato	Fakturanr.	Beløb
12-10-2019	3839061	65 kr.
07-11-2019	3883226	6.500 kr.
13-11-2019	3892757	4.115 kr.
15-11-2019	3896940	233 kr.
	I alt	10.913 kr.

Klageren har fremlagt nedenstående købsfakturaer:

Fakturadato	Fakturanr.	Udsteder	Beløb ekskl. moms	Moms	Beløb inkl. moms
20-01-2016	101471	[virksomhed3] AB	44.200 kr.	11.050 kr.	55.250 kr.
21-05-2019	7776	[virksomhed4]	2.361 kr.	590 kr.	2.951 kr.
31-05-2019	3383745	[virksomhed5]	7.600 kr.	1.900 kr.	9.500 kr.
26-08-2019	5768	[virksomhed6]	6.400 kr.	1.600 kr.	8.000 kr.
30-09-2019	4123	[virksomhed7] ApS	6.000 kr.	1.500 kr.	7.500 kr.
		I alt	66.561 kr.	16.640 kr.	83.201 kr.

Herudover har klageren fremlagt følgende salgsfakturaer til henholdsvis [virksomhed8] A/S og [virksomhed9]:

Fakturadato	Fakturanr.	Udsteder	Beløb ekskl. moms	Moms	Beløb inkl. moms
16-12-2018	53	[virksomhed8] A/S	157.150 kr.	39.288 kr.	196.438 kr.
06-10-2019	136	[virksomhed9]	191.200 kr.	47.800 kr.	239.000 kr.
13-12-2019	162	[virksomhed9]	7.200 kr.	1.800 kr.	9.000 kr.
19-12-2019	163	[virksomhed9]	74.600 kr.	18.650 kr.	93.250 kr.
19-12-2019	164	[virksomhed9]	20.000 kr.	5.000 kr.	25.000 kr.
		I alt	450.150 kr.	112.538 kr.	562.688 kr.

Fakturaer vedrørende underleverandører

Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for købsmoms for udgifter til nedenstående underleverandører i den påklagede periode:

Underleverandør	Beløb ekskl. moms	Moms	Beløb inkl. moms
[virksomhed10] ApS	396.020 kr.	99.009 kr.	495.029 kr.
[virksomhed11] ApS	193.840 kr.	48.460 kr.	242.300 kr.
[virksomhed12]	176.435 kr.	44.109 kr.	220.544 kr.
[virksomhed13] A/S	243.495 kr.	56.965 kr.	284.825 kr.
[virksomhed14] ApS	548.980 kr.	138.745 kr.	693.725 kr.
[virksomhed15] ApS	246.755 kr.	60.668 kr.	301.338 kr.
[virksomhed16] ApS	24.031 kr.	6.008 kr.	30.039 kr.
I alt	1.829.556 kr.	453.964 kr.	2.267.800 kr.

For så vidt angår de angivne underleverandører, gør følgende forhold sig gældende:

[virksomhed10] ApS, CVR-nr. [...2], herefter [virksomhed10], blev stiftet den 1. oktober 2019 af ApS [virksomhed17], CVR-nr. [...3]. I perioden fra stiftelsen til den 7. november 2019 var [person2] direktør, hvorefter [person3] tiltrådte som direktør. [virksomhed10] var registreret under branchekoden 702200 "Virksomhedsrådgivning og anden rådgivning om driftsledelse" og bibranchen 811000 "Kombinerede serviceydelser". [virksomhed10] havde til formål at drive konsulentvirksomhed, personalerekruttering, servicevirksomhed samt hermed beslægtet virksomhed. Konkursdekret blev afsagt den 12. november 2020, og [virksomhed10] blev den 16. juli 2021 opløst efter konkurs.

Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister har [virksomhed10] ikke haft registreret ansatte.

Virksomheden har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed10] fremlagt følgende 10 fakturaer:

Fakturadato	Fakturanr.	Beløb ekskl. moms	Moms	Beløb inkl. moms
04-11-2019	[...]163	76.510 kr.	19.128 kr.	95.638 kr.
04-11-2019	[...]209	40.250 kr.	10.063 kr.	50.313 kr.
01-01-2020	[...]238	37.580 kr.	9.395 kr.	46.975 kr.
01-01-2020	[...]239	12.950 kr.	3.238 kr.	16.188 kr.
01-01-2020	[...]221	39.490 kr.	9.873 kr.	49.362 kr.
01-01-2020	[...]222	10.150 kr.	2.538 kr.	12.688 kr.
02-01-2020	[...]286	24.150 kr.	6.038 kr.	30.188 kr.
02-01-2020	[...]287	26.040 kr.	6.510 kr.	32.550 kr.
07-02-2020	[...]457	45.550 kr.	11.388 kr.	56.937 kr.
10-02-2020	[...]456	50.450 kr.	12.613 kr.	63.063 kr.
	I alt	363.120 kr.	90.784 kr.	453.902 kr.

Fakturateksterne er "Tømreropgave... ". Endvidere fremgår det af fakturaerne, at der ved betaling skal anføres det ordrenummer, som er anført på fakturaerne, og at betaling skal ske til [finans2] med kontonummer [...30].

Virksomheden har desuden fremlagt timesedler. Ingen af navnene på timesedlerne går igen på de 10 fakturaer.

Af virksomhedens kontoudtog fra [finans1] med kontonummer [...22] fremgår følgende betaling fra virksomheden til [virksomhed10]:

Betalingsdato	Underleverandør	Beløb ekskl. moms	Moms	Beløb inkl. moms
10-01-2020	[virksomhed10] ApS	32.900 kr.	8.225 kr.	41.125 kr.
	I alt	32.900 kr.	8.225 kr.	41.125 kr.

Virksomheden har ikke fremlagt andet materiale som dokumentation for samhandlen med [virksomhed10].

Ifølge Skattestyrelsens oplysninger er der faldet dom, hvorefter [virksomhed10] har overtrådt straffelovens bestemmelser om hvidvask har udstedt fiktive fakturaer udelukkende til brug for svig. Derudover har en af de dømte forklaret, at han for [virksomhed10] har medvirket til hvidvask ved at udfærdige fakturaer og sende dem til de selskaber, han fik oplyst via en krypteret telefon.

[virksomhed11] ApS, CVR-nr. [...4], herefter [virksomhed11], blev stiftet den 8. september 2015 af [virksomhed18] ApS, CVR-nr. [...5]. I perioden 24. august 2018 til 31. januar 2019 var [person4] direktør, hvorefter [person5] tiltrådte som meddirektør. [person4] fratrådte direktionen den 31. maj 2019. [person5] fratrådte den 12. november 2019 som direktør, hvorefter [person6] tiltrådte som direktør. [virksomhed11] var registreret under branchekoden 821100 "Kombinerede administrationsserviceydelser" samt bibrancherne 811000 "Kombinerede serviceydelser" og 466300 "Engroshandel med maskiner til minedrift og bygge- og anlægsvirksomhed". [virksomhed11] havde til formål at drive restaurant samt dermed beslægtet virksomhed. Konkursdekretet blev afsagt den 19. januar 2021, og [virksomhed11] blev den 18. juli 2022 opløst efter konkurs.

Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister har [virksomhed11] ikke haft registreret ansatte.

Virksomheden har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed11] fremlagt følgende fire fakturaer:

Fakturadato	Fakturanr.	Beløb ekskl. moms	Moms	Beløb inkl. moms
16-10-2019	11193	48.640 kr.	12.160 kr.	60.800 kr.
21-10-2019	11876	45.540 kr.	11.385 kr.	56.925 kr.
21-10-2019	11898	40.260 kr.	10.065 kr.	50.325 kr.
09-12-2019	11855	59.400 kr.	14.850 kr.	74.250 kr.
	I alt	193.840 kr.	48.460 kr.	242.300 kr.

Fakturateksterne er "Leje af mandskab" og "Pris ifølge aftale". Endvidere fremgår det, at der ved betaling skal anføres den referencekode, som er anført på fakturaerne, og at betaling skal ske til [finans2] med kontonummer [...30].

Virksomheden har desuden fremlagt timesedler. Ingen af navnene på timesedlerne går igen på de fire fakturaer.

Virksomheden har fremlagt en underleverandøraftale mellem [virksomhed11] og virksomheden dateret og underskrevet den 15. juni 2019. Underleverandøraftalen er underskrevet af [person5] og klageren. Formålet med aftalen "Underleverandørens levering af konsulentydelser i forbindelse med Leverandørens udførelse af konsulentarbejde for kunde/kundes kunde. Art, omfang, honorar, tidsperiode m.m. vedrørende Underleverandørens levering af konsulentydelser beskrives i separat opgavetillæg (i det følgende "opgaven")". Det fremgår af aftalen, at honorar er fastsat i "opgaven". Endelig er der punkter om kunde- og fortrolighedsklausul, opsigelse og misligholdelse.

Virksomheden har ikke fremlagt andet materiale for samhandlen med [virksomhed11].

Ifølge Skattestyrelsens oplysninger er der faldet dom, hvorefter [virksomhed11] har overtrådt straffelovens bestemmelser om hvidvask og har udstedt fiktive fakturaer udelukkende til brug for svig. Derudover har en af de dømte forklaret, at han for [virksomhed11] har medvirket til hvidvask ved at udfærdige fakturaer og sende dem til de selskaber, han fik oplyst via en krypteret telefon. En anden af de dømte har forklaret, at [virksomhed11] var et stråmandsselskab.

[virksomhed12], CVR-nr. [...6], herefter [virksomhed12], blev stiftet den 3. oktober 2017 af [person7]. [virksomhed12] var ejet og drevet af [person7]. [virksomhed12] var registreret under branchekoden 433200 "Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed". [virksomhed12] er ophørt den 31. december 2022.

Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister har [virksomhed12] ikke haft registreret ansatte.

Virksomheden har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed12] fremlagt følgende 11 fakturaer:

Fakturadato	Fakturanr.	Beløb ekskl. moms	Moms	Beløb inkl. moms
05-09-2019	6	17.400 kr.	4.350 kr.	21.750 kr.
15-09-2019	7	14.100 kr.	3.525 kr.	17.625 kr.
30-09-2019	8	19.800 kr.	4.950 kr.	24.750 kr.
14-10-2019	9	18.000 kr.	4.500 kr.	22.500 kr.
28-10-2019	10	16.200 kr.	4.050 kr.	20.250 kr.
08-11-2019	11	15.000 kr.	3.750 kr.	18.750 kr.
25-11-2019	12	17.400 kr.	4.350 kr.	21.750 kr.
09-12-2019	13	19.500 kr.	4.875 kr.	24.375 kr.
20-12-2019	14	16.050 kr.	4.013 kr.	20.063 kr.
27-01-2020	15	12.600 kr.	3.150 kr.	15.750 kr.
24-02-2020	17	10.385 kr.	2.596 kr.	12.981 kr.
	I alt	176.435 kr.	44.109 kr.	220.544 kr.

Af fakturaerne fremgår oplysninger om, i hvilken uge arbejdet er udført, hvilket arbejde der er udført, samt samlet timeantal og pris pr. time. På nogle af fakturaer er der anført, hvilken adresse arbejdet er udført på.

Virksomheden har desuden fremlagt timesedler. Navnet på timesedlerne fremgår ikke af de 11 fakturaer.

Virksomheden har fremlagt en underleverandøraftale mellem [virksomhed12] og virksomheden dateret og underskrevet den 12. august 2019. Underleverandøraftalen er underskrevet af [person7] og klageren. Formålet med aftalen "Underleverandørens levering af konsulentydelser i forbindelse med Leverandørens udførelse af konsulentarbejde for kunde/kundes kunde. Art, omfang, honorar, tidsperiode m.m. vedrørende Underleverandørens levering af konsulentydelser beskrives i separat opgavetillæg (i det følgende "opgaven")". Det fremgår af aftalen, at honorar er fastsat i "opgaven". Endelig er der punkter om kunde- og fortrolighedsklausul, opsigelse og misligholdelse.

Virksomheden har ikke fremlagt andet materiale for samhandlen med [virksomhed12].

[virksomhed13] A/S, CVR-nr. [...7], herefter [virksomhed13], blev stiftet den 5. juni 2018 af [virksomhed19] ApS, CVR-nr. [...8], og [virksomhed20] IVS, c/o [person8], CVR-nr. [...9]. I perioden fra stiftelsen til den 1. december 2018 var [person9] direktør, hvorefter [person10] tiltrådte som direktør. [virksomhed13] var registreret under branchekoden 469000 "Ikke-specialiseret engroshandel" og bibranchen 773900 "Udlejning og leasing af andet materiel, udstyr og andre materielle aktiver i.a.n.". [virksomhed13] havde til formål at udøve handels- og servicevirksomhed. Konkursdekretet blev afsagt den 15. januar 2021, og [virksomhed13] er den 17. december 2021 opløst efter konkurs.

Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister har [virksomhed13] ikke haft registreret ansatte.

Virksomheden har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed13] fremlagt følgende fire fakturaer:

Fakturadato	Fakturanr.	Beløb ekskl. moms	Moms	Beløb inkl. moms
07-08-2019	12141	78.175 kr.	15.635 kr.	78.175 kr.
14-08-2019	12144	51.970 kr.	12.993 kr.	64.963 kr.
19-08-2019	12158	57.350 kr.	14.338 kr.	71.688 kr.
19-08-2019	12159	56.000 kr.	14.000 kr.	70.000 kr.
	I alt	243.495 kr.	56.966 kr.	284.826 kr.

Virksomheden har desuden fremlagt timesedler tilhørende faktura 12141. Ingen af navnene på timesedlerne går igen på fakturaen.

Virksomheden har ikke fremlagt andet materiale for samhandlen med [virksomhed13].

[virksomhed14] ApS, CVR-nr. [...10], herefter [virksomhed14], er stiftet den 21. marts 2014 af [person11]. I perioden 30. november 2018 til 1. juli 2019 var [person12] direktør, hvorefter [person8] tiltrådte som direktør. [virksomhed14] er registreret med branchekoden 477890 "Detailhandel med andre varer i.a.n" og har binavnet [virksomhed21] ApS. [virksomhed14]s reelle og legale ejer var i dele af afgiftsperioden [person12], men har siden den 30. marts 2019 været [person12]. Konkursdekretet blev afsagt den 26. august 2019, og [virksomhed14] er under konkurs.

Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister har [virksomhed14] kun haft registreret ansatte i dele af perioden.

Virksomheden har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed14] fremlagt følgende 10 fakturaer:

Fakturadato	Fakturanr.	Beløb ekskl. moms	Moms	Beløb inkl. moms
27-12-2018	8290	55.360 kr.	13.840 kr.	69.200 kr.
27-12-2018	8291	51.840 kr.	12.960 kr.	64.800 kr.
03-01-2019	8298	73.360 kr.	19.840 kr.	99.200 kr.
18-01-2019	8312	97.960 kr.	24.490 kr.	122.450 kr.
21-02-2019	8366	39.680 kr.	9.920 kr.	49.600 kr.
21-02-2019	8367	34.240 kr.	8.560 kr.	42.800 kr.
06-05-2019	8555	46.400 kr.	11.600 kr.	58.000 kr.
04-06-2019	8644*	58.080 kr.	14.520 kr.	72.600 kr.
24-06-2019	8682	30.720 kr.	7.680 kr.	38.400 kr.
27-07-2019	8758	61.340 kr.	15.335 kr.	76.675 kr.
	I alt	548.980 kr.	138.745 kr.	693.725 kr.

*Af virksomhedens bogføring fremgår, at der den 6. juni 2019 er bogført et køb ved bilag 107 med posteringsteksten " F 8645" på et tilsvarende momsbeløb.

Af de indsendte fakturaer fra [virksomhed14] fremgår, at fakturanr. 8290 og 8291 er dateret den 27. december 2018.

Af fakturaerne fremgår oplysninger om, hvilken uge arbejdet er udført, hvilket arbejde der er udført, samt samlet timeantal og pris pr. time. På nogle af fakturaer er der anført, hvilken adresse arbejdet er udført på.

Virksomheden har desuden fremlagt timesedler vedrørende fire fakturaer. Navnene på timesedlerne fremgår ikke af de fire fakturaer.

Virksomheden har fremlagt en underleverandøraftale mellem [virksomhed14] og virksomheden dateret og underskrevet den 4. februar 2019. Underleverandøraftalen er underskrevet af [person8] og klageren. Formålet med aftalen "Underleverandørens levering af konsulentydelser i forbindelse med Leverandørens udførelse af konsulentarbejde for kunde/kundes kunde. Art, omfang, honorar, tidsperiode m.m. vedrørende Underleverandørens levering af konsulentydelser beskrives i separat opgavetillæg (i det følgende "opgaven")". Det fremgår af aftalen, at honorar er fastsat i "opgaven". Endelig er der punkter om kunde- og fortrolighedsklausul, opsigelse og misligholdelse.

Virksomheden har ikke fremlagt andet materiale for samhandlen med [virksomhed14].

[virksomhed15] ApS, CVR-nr. [...11], herefter [virksomhed15], er stiftet den 20. maj 2016 af [person13]. I perioden fra stiftelsen til den 2. oktober 2019 var [person13] direktør, hvorefter [person8] tiltrådte som direktør. [virksomhed15] var registreret med branchekoden 467310 "Engroshandel med træ, trælast og byggematerialer" og bibranchen 433900 "Anden bygningsfærdiggørelse". [virksomhed15] har til formål at drive virksomhed med byggeri, byggeprojekter og handelsvirksomhed med byggematerialer samt enhver dermed beslægtet virksomhed. Konkursdekretet blev afsagt den 4. maj 2021, og [virksomhed15] er under konkurs.

Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister har [virksomhed15] haft registreret 2-4 årsværk i perioden.

Klagerens virksomhed har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed15] fremlagt følgende fem fakturaer:

Fakturadato	Fakturanr.	Beløb ekskl. moms	Moms	Beløb inkl. moms
29-09-2019	1020	73.620 kr.	18.405 kr.	90.025 kr.
29-09-2019	1025	65.360 kr.	16.340 kr.	81.700 kr.
29-09-2019	1026	20.425 kr.	4.085 kr.	20.425 kr.
17-10-2019	1036	41.140 kr.	10.285 kr.	51.425 kr.
17-10-2019	1037	46.210 kr.	11.553 kr.	57.763 kr.
	I alt	246.755 kr.	60.668 kr.	301.338 kr.

Virksomheden har desuden fremlagt timesedler vedrørende tre fakturaer. Navnene på timesedlerne fremgår ikke af de tre fakturaer.

Virksomheden har fremlagt en underleverandøraftale mellem [virksomhed15] og virksomheden dateret og underskrevet den 3. juni 2019. Underleverandøraftalen er underskrevet af [person13] og klageren. Formålet med aftalen "Underleverandørens levering af konsulentydelser i forbindelse med Leverandørens udførelse af konsulentarbejde for kunde/kundes kunde. Art, omfang, honorar, tidsperiode m.m. vedrørende Underleverandørens levering af konsulentydelser beskrives i separat opgavetillæg (i det følgende "opgaven")". Det fremgår af aftalen, at honorar er fastsat i "opgaven". Endelig er der punkter om kunde- og fortrolighedsklausul, opsigelse og misligholdelse.

Virksomheden har ikke fremlagt andet materiale for samhandlen med [virksomhed15].

[virksomhed16] ApS, CVR-nr. [...12], herefter [virksomhed16], blev stiftet den 18. juli 2017 af [person14]. [virksomhed16] var ejet og drevet af [person14], der var direktør. [virksomhed16] var registreret under branchekoden 431200 "Forberedende byggepladsarbejder". Selskabet havde til formål at drive virksomhed med byggeri samt udlejning af mandskab og dertil relaterede aktiviteter. Konkursdekretet blev afsagt den 31. januar 2023, og [virksomhed16] er den 15. april 2024 opløst efter konkurs.

Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister har [virksomhed16] haft registreret 6 årsværk i perioden.

Virksomheden har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed16] fremlagt følgende faktura:

Fakturadato	Fakturanr.	Beløb ekskl. moms	Moms	Beløb inkl. moms
03-02-2020	819	24.031 kr.	6.008 kr.	30.039 kr.
	I alt	24.031 kr.	6.008 kr.	30.039 kr.

Af fakturaen fremgår oplysninger om, hvilken uge arbejdet er udført, hvilket arbejde der er udført, samt samlet timeantal og pris pr. time. På fakturaen er der anført, hvilken adresse arbejdet er udført på.

Virksomheden har desuden fremlagt timeseddel vedrørende fakturaen. Navnene på timesedlen fremgår ikke af fakturaen.

Virksomheden har ikke fremlagt andet materiale for samhandlen med [virksomhed16].

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens momstilsvar med i alt 577.199 kr., idet Skattestyrelsen har reguleret virksomhedens salgsmoms og nægtet virksomheden fradrag for købsmoms i perioden 1. januar 2019 til 30. juni 2020.

Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført:

"...

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Skattestyrelsen har indkaldt virksomhedens regnskabsmateriale den 8. juli 2022 for at kunne gennemgå virksomhedens momstilsvar. Materialet er således indkaldt inden for forældelsesfristen for 1. halvår 2019, som var den 2. september 2019.

I forhold til 1. halvår 2019 er den ordinære tidsfrist overskredet, jf. skatteforvaltningsloven § 31. I henhold til skatteforvaltningslovens § 32 kan fristerne i § 31 fraviges, hvis Skattestyrelsen først har fået kendskab til oplysningerne i kontrolsagen senest 6 måneder før forslaget blev sendt. Derudover skal der ligeledes være handlet groft uagtsomt eller forsætligt.

Skattestyrelsen finder, at du som minimum har handlet groft uagtsomt, idet du ikke har indberettet den korrekte salgsmoms for 1. halvår 2019.

Skattestyrelsen anser 6 måneders fristen fra den 13. september 2022, hvor Skattestyrelsen får adgang til virksomhedens bankkontoudtog fra [finans1] og har haft mulighed for at kontrollere, at virksomheden har modtaget betaling for salgsfakturaer og har betalt de udstedte købsfakturaer, som Skattestyrelsen anser som fiktive.

Skattestyrelsen er således ikke enig i, at 3 årsfristen er udløbet.

Vi har efter høringen af vores forslag til afgørelse af 10. oktober 2022 modtaget virksomhedens regnskabsmaterialet.

Salgsmoms

Skattestyrelsen har på baggrund af virksomhedens bogføring for 2019 kunne konstateret, at salgsmomsen er opgjort til 964.820 kr. og der i 2020 ikke er bogført noget salg. Du har angivet en salgsmoms på 756.718 kr. for både 2019 og 2020. Der er således en forskel på 208.102 kr., som medtages i vores korrektion af dit momstilsvar i henhold til momslovens § 4.

Købsmoms

Det fremgår af virksomhedens bankkonti, at der er overført 242.300 kr. til [virksomhed11] ApS og 495.029 kr. til [virksomhed10] ApS. Skattestyrelsen har på baggrund af kontrolsager på ovenstående selskaber konstateret, at der er tale om fakturafabrikker eller fiktive selskaber. Derudover er der afsagt dom i sagen, hvor en af de tiltalte har indrømmet, at selskabernes eneste formål var at flytte penge til udlandet, se bilag 2 for yderligere beskrivelse. I den afsagte dom, er det fastslået, at [virksomhed11] ApS og [virksomhed10] ApS er anvendt til hvidvask via udstedelse af fiktive fakturaer. Det er desuden Skattestyrelsens opfattelse af fakturaerne fra [virksomhed11] ApS og [virksomhed10] ApS ikke opfylder betingelserne i momsbekendtgørelsens § 57.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at [virksomhed11] ApS og [virksomhed10] ApS eneste formål har været at udstede fiktive fakturaer. Der har således ikke været nogen reel drift i selskaberne.

Skattestyrelsen betvivler ikke, at der er udført et arbejde, men kan konstatere, at det ikke har været muligt for selskaberne [virksomhed11] ApS og [virksomhed10] ApS at levere de faktureret ydelser. Det har derfor været personer, som er ukendt for Skattestyrelsen, som har udført arbejdet.

I forhold til domspraksis (SKM 2019.231.HR) gør det ingen forskel, at [virksomhed1] har været i god tro i forhold til leverancens eksistens.

Skattestyrelsen har haft kontrolsager på underleverandørerne [virksomhed12], [virksomhed13] A/S, [virksomhed14] ApS, [virksomhed15] ApS og [virksomhed16] ApS, hvor selskaberne er blev opkrævet A-skat og am-bidrag, da de ikke har kunne redegøre for, hvem der har udført arbejdet.

Skattestyrelsen kan således ikke give momsfradrag for virksomhedens underleverandører [virksomhed12], [virksomhed13] A/S, [virksomhed14] ApS, [virksomhed15] ApS, [virksomhed11] ApS, [virksomhed10] ApS og [virksomhed16] ApS, da der ikke er fremlagt tilstrækkelig dokumentation i henhold til momsbekendtgørelsens §57, § 78 og § 81. Det er herefter Skattestyrelsens opfattelse, at det er en helt grundlæggende betingelse for at kunne foretage fradrag for købsmoms, at der kan fremlægges dokumentation for de afholdte udgifter.

Dokumentationen skal gøre det muligt at fastslå om betingelserne for momsfradrag er opfyldt, herunder at der er sket en momspligtig leverance, at virksomheden er rette omkostningsbærer, at indkøbet vedrører den momspligtig virksomhed (arten og mængden af det indkøbte), at købet er korrekt belagt med dansk moms, og hvilken momsperiode købet vedrører samt hvilke personer, som har udført arbejdet. Videre skal dokumentationen også gøre det muligt at fastlægge leverandørens identitet, da det er en betingelse for fradrag, at leverandøren er en afgiftspligtig person, i henhold til momssystemdirektivets artikel 168, litra a og sag C-664/16, Vadan, præmis 44.

Skattestyrelsen har ikke modtaget dokumentation for, hvilke personer, som skulle have udført arbejdet.

Det har ingen betydning for vores vurdering, at fakturabeløbene ses betalt. Der henvises til SKM.2009.325.ØLR

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der er rejst tvivl om fakturaernes realitet i forhold til, hvem der har udført arbejdet. Når der er rejst tvivl om fakturaens realitet, er der en skærpet bevisbyrde for virksomheden i henhold til SKM 2009.325.ØRL. Skattestyrelsen finder ikke, at virksomheden har løftet den skærpet bevisbyrde i forhold til fakturaerne fra [virksomhed12], [virksomhed13] A/S, [virksomhed14] ApS, [virksomhed15] ApS, [virksomhed11] ApS, [virksomhed10] ApS og [virksomhed16] ApS, hvorfor der ikke kan gives momsfradrag for disse fakturaer.

Der gives momsfradrag for fakturaer fra [virksomhed9] og [virksomhed8] A/S, da Skattestyrelsen ikke har haft kontrolsager, som viser, at disse selskaber skulle have anvendt ukendte lønmodtagere.

Der gives ligeledes momsfradrag for virksomhedens omkostninger til benzin, byggematerialer, revision, som er bogført i 2019 og 2020.

Der er således godkendt følgende købsmoms:

1. halvår 2019	Kr.
Omkostninger til benzin, byggematerialer og revision i henhold til bogføring	12.705

2. halvår 2019
Omkostninger til benzin, byggematerialer og revision i henhold til bogføring	24.881
[virksomhed9] fakturaer	73.250
[virksomhed8] A/S	39.288
SUM	137.419

1. halvår 2020
Omkostninger til benzin, byggematerialer og revision i henhold til bogføring	10.909

Momstilsvar

Skattestyrelsen har på baggrund af ovenstående ændret virksomhedens momstilsvar med i alt

577.199 kr.

År	Halvår	Ændret salgsmoms	Angivet købsmoms	Ansat købsmoms	Ændret købsmoms	Momstilsvar
2019	1. halvår	6.648	145.369	12.705	-132.664	139.312
2019	2. halvår	206.867	363.925	137.419	-226.506	433.373
I alt		213.515	509.294	150.124	-359.170	572.685

2020	1. halvår	-5.413	20.836	10.909	-9.927	4.514
I alt		-5.413	20.836	10.909	-9.927	4.514

Total		208.102	530.130	161.033	-369.097	577.199

..."

Udtalelse fra Skattestyrelsen

I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 1. november 2023 udtalt:

"...

I forhold til forældelsesfrist er det fortsat Skattestyrelsens vurdering, at kendskabstidspunktet fortsat er den dag, hvor vi har modtaget virksomhedens bankkontoudtog. Årsagen til dette er, at det først er på dette tidspunkt, at vi kan konstatere, at virksomheden har betalt fakturaerne.

Det er Skattestyrelsens vurdering, at der er bevist, at der er skærpet bevisbyrde for virksomheden i forhold til de fratrukket fakturaer. Det er Skattestyrelsens vurdering, at virksomheden ikke har løftet denne bevisbyrde, da de ikke kan dokumentere, hvem som har udført arbejdet fra de pågældende selskaber.

Det er også uvedkommende for sagen, at virksomheden var i god tro i henhold til SKM 2019.231.HR.

Hvis der kommer yderligere oplysninger fra klager, ønsker Skattestyrelsen at blive hørt i sagen igen, inden der træffes afgørelse i sagen.

..."

Klagerens opfattelse

Virksomhedens repræsentant har fremsat påstand om, at virksomhedens momstilsvar for afgiftsperioderne 1. - 2. halvår 2019 og 1. halvår 2020 skal forblive uændret.

Til støtte for påstanden er bl.a. anført:

"...

1 Påstand

1.1 Virksomheden nedlægger påstand om, at Virksomhedens momsafregning for 2019 og 2020 forbliver uændret, og at der ikke sker forhøjelse af Virksomhedens skattepligtige indkomst.

2 Bemærkninger

2.1 Til støtte for den nedlagte påstand skal følgende forhold fremhæves.

Kundskabstidspunktet

2.2 I forbindelse med aktindsigt anmodning den 26. januar 2023 adspurgte undertegnede Skattestyrelsen, hvornår Skattestyrelsen var kommet til kendskab om, at en del af virksomhedens underleverandører var fiktive.

2.3 Skattestyrelsen svarede følgende:

"Oplysningerne om [virksomhed10] ApS og [virksomhed11] ApS er tilgået sagen, den dag, hvor sagen er påbegyndt, hvilket er den 18. maj 2022. Det første forslag blev sendt den 10. oktober 2022.

Oplysningerne om [virksomhed12], [virksomhed14] ApS, [virksomhed15] ApS og [virksomhed16] ApS har vi først fået kendskab til efter vi har modtaget fakturaerne fra [virksomhed1] den 19. december 2022, hvorefter der den 6. januar 2023 blev sendt et fornyet forslag."

2.4 Der er dog ikke sammenhæng mellem det anførte af Skattestyrelsen, og sagsakterne i forbindelse med min anmodning af den 26. januar 2023.

2.5 Følgende fremgår af akt 01 sagsnotat:

Baggrund for opstart af sag:

"Vi har kontroloplysninger om brug af fiktive underleverandører."

" De øvrige underleverandører, som er anvendt, er kontrolleret i forhold til kontroller Skat har udført på selskaberne. Der er en del selskaber, som har anvendt sort arbejdskraft. Selskaberne har reelt drift. Kravet på A-skat m.v. er rettet i underleverandørselskaberne, hvorfor vi ikke beregner A-skat m.v. af de fakturaer."

Følgende fremgår af forslag til afgørelsen:

"Det fremgår af virksomhedens bankkonti, at der er overført 242.300 kr. til [virksomhed11] ApS og 495.029 kr. til [virksomhed10] ApS. Skattestyrelsen har på baggrund af kontrolsager på ovenstående selskaber konstateret, at der er tale om fakturafabrikker eller fiktive selskaber. Derudover er der afsagt dom i sagen, hvor en af de tiltalte har indrømmet, at selskabernes eneste formål var at flytte penge til udlandet."

2.6 På baggrund af det anførte har Skattestyrelsen været bekendt med, at [virksomhed1] havde anvendt disse underleverandører før 18. maj 2022, ellers havde Skattestyrelsen ikke udtaget [virksomhed1] til kontrol.

2.7 Jeg afventer således Skattestyrelsens bemærkninger herom, idet kundskabstidspunktet således vil være gældende fra det tidspunkt Skattestyrelsen har foretaget sine kontroller.

2.8 Jeg skal således anmode Skattestyrelsen om at fremsende datoer på de dage følgende kontroller er sket.

2.9 Det fremgår nemlig af Skatteforvaltningsloven § 31 stk. 1., at forældelsesfristen er den sædvanlige 3 års frist. Dog er der en undtagelse i § 32 stk. 1 nr. 3, som tillader Skattestyrelsen at behandle moms selvom 3 års fristen er udløbet.

2.10 For 1. halvår 2019 var 3 årsfristen udløbet i forbindelse med kontrolsagen. Det er derfor relevant at få fremlagt, hvornår Skattestyrelsen fik kendskab til forhold omkring underleverandørerne. Det skal bemærkes, at Skattestyrelsen havde fået kendskab til underleverandører før 18. maj 2022 jf. Skattestyrelsens egne notater.

Materiale indhold

2.11 Selskabet tager indledningsvist skarpt afstand fra Skattestyrelsens antagelse om, at Selskabet skulle have været vidende om svindel, herunder bl.a. momssvindel, fra visse af dets leverandører. Dette er ikke tilfældet.

2.12 Ved gennemgang af sagen bemærkes det, at Skattestyrelsen nægter fradrag for købsmoms for selskabet, som efter Skattestyrelsens opfattelse skulle have ageret som faktura fabrikker (Herefter "Leverandørselskaberne")

2.13 Skattestyrelsen har lagt vægt på, hvad underleverandørerne har oplyst eller ressourcemæssigt har kunne opfylde. Skattestyrelsen har ikke lagt vægt på, at [virksomhed1] har fået leveret en ydelse, som er blevet faktureret fra selskaber, som ved siden af har brugt selskaberne til ulovlige formål.

2.14 Det bemærkes endvidere, at der i Skattestyrelsens Forslag ikke forelægger én eneste form for dokumentation for Skattestyrelsens nedlagte synspunkt om, at Selskabet vidste, at der angiveligt blev bedrevet svindel fra pågældende Leverandørselskaber.

2.15 Skattestyrelsen ses ikke at have hverken dokumenteret eller sandsynliggjort, at Selskabet har været vidende om potentiel svindel, så sagen beror af samme årsag på en vurdering af hvad Selskabet med rette burde have vidst, eller undersøgt nærmere grundet mistænkelige objektive forhold eller indicier.

2.16 Det gøres gældende, at Selskabet har modtaget reelle ydelser for samtlige fakturaer udstedt til Selskabet af pågældende Leverandørselskaber.

2.17 Hvad angår Skattestyrelsens bemærkninger vedrørende Selskabets undersøgelsespligt, så påhviler der naturligvis ikke Selskabet, eller selskaber i øvrigt, at foretage jævnlige tjek af leverandørers til- eller afmelding for moms

2.18 Det er alene pågældende virksomheds pligt at sørge for korrekt registrering jf. momslovens § 47, stk. 1. Kontrol af korrekt momsregistrering er Skattestyrelsens opgave, hvilket vi vender tilbage til senere i denne skrivelse.

2.19 Det skal desuden bemærkes, at det er normalt inden for byggebranchen, at man benytter mange forskellige underleverandører på sine byggeprojekter. I nogle tilfælde forelægger der skriftudveksling forud for aftalerne med underleverandørerne, men i de fleste tilfælde ringer hovedentreprenøren blot til underleverandøren, som derefter sender mandskab ud til pladsen. Derefter afleverer mandskabet timesedler for det udførte arbejde, og på den baggrund sker der fakturering.

3 Praksis

3.1 Ser man nærmere på sagen C-439/04 og C-440/04 Axel Kittel og Recolta, så ses det tydeligt, at der er langt mere relevant at se på dommens præmisser 45 til 47, eftersom disse beskriver EU domstolens afvejning i forholdet mellem Selskabet og Leverandørselskaber. Præmis 45 lyder:

"45

Domstolen har præciseret, at retten for en afgiftspligtig person, som foretager sådanne transaktioner, til at fradrage den erlagte indgående moms, heller ikke kan berøres af, at der i den leveringskæde, som disse transaktioner indgår i, uden at den afgiftspligtige ved eller kan vide det, findes en anden transaktion, som ligger før eller efter den afgiftspligtiges egen transaktion, og som er behæftet med momssvig (dommen i sagen Optigen m.fl., præmis 52)."

3.2 EU-domstolen fastlægger i præmis 45 klart og tydeligt, at blot fordi en leverandør snyder med andre transaktioner, så kan dette ikke objektivt lægges Selskabet til last, hvilket er præcis hvad Skattestyrelsen lægger op til i Forslaget. Videre i præmis 46 skriver EU-domstolen:

"46

Det ville ikke forholde sig anderledes, såfremt sådanne transaktioner var omfattet af den svig, som sælgeren har begået, uden at den afgiftspligtige vidste eller kunne vide det."

3.3 EU-domstolen uddyber i præmis 46, at det ikke forholder sig anderledes, hvis Selskabets transaktioner var omfattet af den svindel som blev begået. Så selvom Skattestyrelsen formår at sandsynliggøre eller bevise at Leverandørselskaberne har anvendt transaktionerne mellem Selskabet og Leverandørselskaberne til svindel, så skal Skattestyrelsen fortsat bevise eller sandsynliggøre, at Selskabet vidste eller burde have vidst dette. Dette er ikke tilfældet i Forslaget, og af samme årsag må forholdet falde tilbage på udgangspunktet. Dette udgangspunkt uddyber EU-domstolen i præmis 47:

"47

Fradragsretten i henhold til artikel 17 ff. i sjette direktiv udgør nemlig en integrerende del af momsordningen og kan som udgangspunkt ikke begrænses.

Denne ret omfatter umiddelbart hele det afgiftsbeløb, der er blevet betalt i forbindelse med transaktioner i tidligere omsætningsled (jf. bl.a. dom af 6.7.1995, sag C-62/93, BP Soupergaz, Sml. I, s. 1883, præmis 18, og af 21.3.2000, forenede sager C-110/98 - C-147/98, Gabalfrisa m.fl., Sml. I, s. 1577, præmis 43)."

3.4 I præmis 47 fremgår udgangspunktet hvilket er, at momsordningen ikke kan begrænses, medmindre det er bevist eller som minimum sandsynliggjort, at transaktionerne var svigagtige. Skattestyrelsen ses ikke at have løftet denne bevisbyrde.

3.5 Skattestyrelsen har imidlertid ikke opdaget noget, så hvorfor skulle [virksomhed1] forventes at opdage uregelmæssigheder. Det findes af samme årsag ikke rimeligt, når Skattestyrelsen nu efterfølgende forsøger at flytte eget ansvar over på [virksomhed1], helt uden belæg.

3.6 Dette betyder for denne konkrete sag, at Selskabet umiddelbart har ret til at modtage momsfradrag for alle sagens fakturaer, som objektivt set ikke ses at være fejlbehæftet.

3.7 Det fremgår endvidere af præmis 41, at:

"Det følger heraf, at udøvelsen af retten til at fradrage momsen ikke frit af medlemsstaterne kan gøres afhængig af betingelser vedrørende fakturaers indhold, som ikke udtrykkeligt følger af bestemmelserne i direktiv 2006/112. Denne fortolkning finder også støtte i dette direktivs artikel 273, som bestemmer, at medlemsstaterne kan pålægge andre forpligtelser, som de skønner nødvendige for at sikre en korrekt opkrævning af momsen og for at undgå svig, men at denne mulighed ikke kan anvendes til at pålægge faktureringsforpligtelser ud over dem, der er fastsat i bl.a. dette direktivs art. 226."

3.8 Præmis 41 begrænser medlemsstaterne i at pålægge yderligere faktureringsforpligtelser end hvad der er rimeligt til at sikre korrekt momsopkrævning og forhindre snyd.

3.9 Det fremgår eksplicit af både EU-dom C-368/09 og C438/09, at der ikke er hjemmel til at nægte momsfradrag pga. formelle krav når de materielle krav er opfyldt, og at det er væsentligt at man lægger vægt på navnlig de oplysninger, som er nødvendige for at identificere den person, der har udstedt disse fakturaer, og arten af de leverede tjenesteydelser.

3.10 Det gøres derfor gældende, at Leverandørselskabernes manglende indgivelse af moms, samt deres måde at drive forretning på i øvrigt, ikke kan komme Selskabet til skade.

Sammenfatning

3.11 Virksomheden har ud fra ovenstående løftet bevisbyrden for hvorfor der ikke med rette kan ske den i Forslaget angivne ændring af moms samt forhøjelse af Virksomhedens skattepligtigt indkomst

3.12 Det faktum, at Leverandørselskaberne er under mistanke for, i nogle tilfælde at have udstedt proforma fakturaer og begået momssvindel, berettiger ikke til Skattestyrelsen generelle nægtelse af momsfradrag for Selskabet. Skattestyrelsen har ikke løftet sin bevisbyrde ift. hvilke indicier, objektive forhold, eller omstændigheder i øvrigt, som ifølge Skattestyrelsen burde have hjemlet en udvidet undersøgelsespligt hos Virksomheden.

3.13 Skattestyrelsen har ej heller løftet bevisbyrden for, hvorfor Virksomheden efter Skattestyrelsens opfattelse skulle have været vidende om svindel hos visse af dets leverandører, ligesom det for Virksomheden fortsat er uvist, om der overhovedet er faldet dom eller afgørelse vedr. pågældende momssvindel hos Leverandørselskaberne.

3.14 Sidstnævnte er ikke så relevant, eftersom transaktionerne mellem Virksomheden og Leverandørselskaberne har været både reelle og korrekte. Hvorvidt Leverandørselskaberne efterfølgende har afregnet moms korrekt, er ikke Virksomhedens ansvar.

..."

Retsmøde

Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling

Skattestyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling:

"...

Skattestyrelsen er på alle punkter enig i Skatteankestyrelsens indstilling i sagen.

Skattestyrelsen tiltræder dermed også de skærpelser, som Skatteankestyrelsen indstilling i sagen medfører i forhold til Skattestyrelsens afgørelse. Klageren er af Skatteankestyrelsen blevet oplyst om, at det er muligt at tilbagekalde klagen.

Derudover er Skattestyrelsen enig i at, afgørelsen er gyldig foretaget set i forhold til ansættelsesfristerne, jf. skatteforvaltningslovens 32.

Det fremgår af Skatteankestyrelsens indstilling i sagen, at Landsskatteretten skal tage stilling til, hvorvidt det er med rette, at Skattestyrelsen har reguleret virksomhedens salgsmoms på baggrund af forskellen mellem virksomhedens bogføring og de foretagne indberetninger.

Desuden fremgår det af indstillingen, at Landsskatteretten skal tage stilling til, hvorvidt det er med rette, at Skattestyrelsen har nægtet fradrag for virksomhedens udgifter til købsmoms for underleverandører og øvrige virksomheder med i alt 369.097 kr. for afgiftsperioderne 1.-2. halvår 2019 og 1. halvår 2020.

Derudover skal Landsskatteretten tage stilling til, hvorvidt det er med rette, at Skattestyresen har fastsat virksomhedens momstilsvar for 1. halvår 2019 ekstraordinært efter skatteforvaltningslovens § 32.

Materielt

Salgsmoms

Skattestyrelsen har ansat virksomhedens salgsmoms i overensstemmelse med det bogførte. Skattestyrelsen har ved gennemgang af virksomhedens momsregnskab og bogføringsmateriale konstateret, at der er en difference mellem den bogførte salgsmoms og den angivne salgsmoms.

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen i, at det er med rette, at Skattestyrelsen har ansat virksomhedens salgsmoms i overensstemmelse med det bogførte.

Virksomheden har ikke indsendt yderligere materiale som dokumentation for, at den af virksomheden bogførte salgsmoms er fejlagtigt opgjort.

Skattestyrelsen fastholder derfor sin afgørelse på dette punkt.

Købsmoms - Øvrige udgifter

Skattestyrelsen har i sin afgørelse skønsmæssigt godkendt fradrag for købsmoms på henholdsvis 12.705 kr. for afgiftsperioden 1. halvår 2019, på 137.419 kr. for afgiftsperioden 2. halvår 2019 og på 10.909 kr. for afgiftsperioden 1. halvår 2020 på baggrund af det fremlagte bogføringsmateriale.

Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens bemærkning i indstillingen om, at betingelserne for at give klagerens virksomhed et skønsmæssigt opgjort fradrag for købsmoms ikke er opfyldte, jf. momslovens § 37.

Dette henset til, der i denne sag i langt de fleste tilfælde ikke er fremlagt objektive beviser for, at der er sket levering af varer eller ydelser til klagerens virksomhed, og at udgifterne, herunder momsbeløb, er betalt af virksomheden, jf. SKM2021.456.LSR.

For så vidt angår de fremlagte fakturaer fra [virksomhed4], [virksomhed5], [virksomhed6] og [virksomhed7] er Skattestyrelsen enig med Skatteankestyrelsen i, at der kan godkendes fradrag for købsmoms herfor for i alt 2.490 kr. for 1. halvår 2019 og for i alt 3.100 kr. for 2. halvår 2019.

For så vidt angår fakturanr. 101471 fra [virksomhed3] AB er Skattestyrelsen enig med Skatteankestyrelsen i, at eftersom den er udstedt i 1. halvår 2016, er der allerede af den grund ikke fradrag for købsmoms herfor i afgiftsperioden for 2. halvår 2019. Afgiftspligten og dermed fradragsretten indtrådte på faktureringstidspunktet i 1. halvår 2016, jf. momslovens §§ 23, stk. 2, og 57, stk. 4.

For så vidt angår de fremlagte fakturaer fra [virksomhed8] A/S og [virksomhed9] er disse salgsfakturaer udstedt af virksomheden, hvorfor der ikke kan godkendes fradrag for købsmoms herfor.

Skattestyrelsen tiltræder herefter Skatteankestyrelsens indstilling om at ændre Skattestyrelsens afgørelse således, at virksomhedens købsmoms nedsættes til henholdsvis 2.490 kr. for 1. halvår 2019, til 3.100 kr. for 2. halvår 2019 og til 0 kr. for 1. halvår 2020.

Dette indebærer en skærpelse i forhold til Skattestyrelsens afgørelse.

Købsmoms - Underleverandørudgifter

Virksomheden har i afgiftsperioderne 1.-2. halvår 2019 og 1. halvår 2020 angivet fradrag for købsmoms for fremmedarbejde på i alt 421.941 kr. vedrørende underleverandørerne [virksomhed10], [virksomhed11], [virksomhed12], [virksomhed13], [virksomhed14], [virksomhed15] og [virksomhed16]. Virksomheden har som dokumentation herfor fremlagt 42 fakturaer fra underleverandørerne.

Skattestyrelsen har ikke indrømmet virksomheden fradrag for købsmoms for udgifter til de angivne underleverandører.

Skattestyrelsen er enig med i Skatteankestyrelsen i at virksomheden ikke har løftet den skærpede bevisbyrde for, at betingelserne for fradrag i henhold til momslovens § 37 er opfyldt.

Virksomheden har således ikke dokumenteret, at der er foretaget momspligtige leverancer i henhold til de fremlagte fakturaer. Samlet set er der om så usædvanlige omstændigheder, at de indsendte fakturaer ikke kan anses for at være reelle.

Blandt andet har virksomheden ikke fremlagt dokumentation i form af samarbejdsaftaler eller andet, som understøtter fakturaerne, og har heller ikke fremlagt yderligere dokumentation i tillæg til fakturaerne. Virksomheden har dermed ikke kunnet redegøre for grundlaget for samarbejdet med underleverandørerne. Der foreligger ingen oplysninger om, hvem der har udført arbejdet.

Underleverandørerne har hverken afholdt udgifter til løn eller til andre underleverandører, ligesom underleverandørerne ikke har afholdt almindelige driftsudgifter, og ikke har haft de tekniske eller økonomiske ressourcer til at levere de fakturerede ydelser.

Herudover er underleverandørerne [virksomhed10] og [virksomhed11] blevet dømt for at agere som stråmandsvirksomheder med det formål at udstede fiktive fakturaer til brug for andre selskabers og virksomheders skatte- og momsmæssige fradrag.

Skattestyrelsen henviser til begrundelsen i afgørelsen samt til det til afgørelsen vedlagte Bilag 2 med beskrivelse af virksomhedens underleverandører.

Skattestyrelsen fastholder derfor sin afgørelse på dette punkt.

Formelt

Det fremgår af Skatteankestyrelsens indstilling, at Landsskatteretten skal tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen har fastsat virksomhedens momstilsvar for 1. halvår 2019 ekstraordinært.

Skattestyrelsen har ændret virksomhedens afgiftstilsvar for 1. kvartal 2019 efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.

Klagerens virksomhed har ikke indberettet den korrekte salgsmoms af den samlede omsætning for 1. halvår 2019, og har således ikke angivet momstilsvar af den fulde omsætning.

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen i, at klageren ved ikke at indberette den korrekte salgsmoms mindst groft uagtsomt har bevirket, at virksomhedens momsangivelser for 1. halvår 2019 er blevet foretaget på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Skattestyrelsen har dermed været berettiget til at foretage ekstraordinære ændringer af momstilsvaret, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.

For så vidt angår reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 1. pkt. (6-måneders-fristen) er det Skattestyrelsens opfattelse, at kundskabstidspunktet er den 13. september 2022, hvor Skattestyrelsen modtog de sidste kontoudtog fra [finans1].

Skattestyrelsen har udsendt forslag til ændring af momstilsvaret den 10. oktober 2022, fornyet forslag til ændring af momstilsvaret den 6. januar 2023, og afgørelsen er dateret den 6. marts 2023.

Ansættelsen er herefter varslet inden seks måneder efter kundskabstidspunktet.

For så vidt angår ansættelsesfristen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 2. pkt. (3-måneders-fristen) er ansættelsen foretaget inden 3 måneder efter udsendelse af varsling.

Skattestyrelsen fastholder derfor, at afgørelsen gyldigt foretaget.

..."

Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse

Klagerens repræsentant har ikke fremsat bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse.

Indlæg under retsmødet

Klagerens repræsentant fastholdt påstanden om, at Skattestyrelsens forhøjelse af momstilsvar på i alt 369.097 kr. for afgiftsperioderne 1. halvår 2019 - 1. halvår 2020 nedsættes til 0 kr. i overensstemmelse med de skriftlige indlæg. Det blev yderligere anført, at der er blevet fremlagt nyt materiale den 27. marts 2025, som indeholder fakturaer, underleverandøraftaler, timesedler mm. Materialet dokumenterer, at der er sket betaling for det udførte arbejde. Videre anførte repræsentanten, at Skattestyrelsen ikke kan lægge til grund, at underleverandørerne ikke har haft mandskab nok til at udføre det arbejde, der er leveret til virksomheden. Repræsentanten anførte, at Skattestyrelsen ikke har løftet bevisbyrden for, at de omhandlende ydelser ikke er leveret.

Skatteforvaltningen fastholdt indstillingen i overensstemmelse med tidligere udtalelser. Det blev yderligere anført, at det af repræsentanten fremsendte materiale af 27. marts 2025, ikke kan ændre herpå. Skattestyrelsen anførte, at underleverandøraftalerne er enslydende. Aftalerne indeholder ingen beskrivelse af arbejdets art eller omfang, der kan henføres til fakturaerne. Videre blev det anført, at der er uoverensstemmelser mellem timeantallene på timesedlerne og de fakturerede timer. Skattestyrelsen anførte, at virksomheden ikke har godtgjort, at arbejdet er blevet udført.

Landsskatterettens afgørelse

Sagen angår, om det er med rette, at Skattestyrelsen har reguleret virksomhedens salgsmoms på baggrund af forskellen mellem virksomhedens bogføring og de foretagne indberetninger.

Endvidere angår sagen, det er med rette, at Skattestyrelsen har nægtet fradrag for virksomhedens udgifter til købsmoms for underleverandører og øvrige virksomheder med i alt 369.097 kr. for afgiftsperioderne 1.-2. halvår 2019 og 1. halvår 2020.

Endelig angår sagen, om det er med rette, at Skattestyresen har fastsat virksomhedens momstilsvar for 1. halvår 2019 ekstraordinært efter skatteforvaltningslovens § 32.

Retsgrundlaget

I henhold til momslovens § 4 betales der afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering.

Ifølge momslovens § 23, stk. 1 og 2, indtræder afgiftspligten på det tidspunkt, hvor leveringen af varen eller ydelsen finder sted (leveringstidspunktet). Udstedes faktura for en leverance, anses faktureringstidspunktet som leveringstidspunkt, for så vidt faktureringen sker inden eller snarest efter leverancens afslutning.

Det fremgår af momslovens § 27, at afgiftsgrundlaget ved levering af varer og ydelser er vederlaget.

Der henvises i den forbindelse til bemærkningerne til lov nr. 525 af 17. juni 2008, som blev gennemført som følge af EU-regler, som medførte lovændringer af dagældende momslovs § 28, stk. 2. Afgiftsgrundlaget skulle herefter opgøres med henvisning til momslovens § 27.

Af momslovens § 37 fremgår:

"Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er

1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,

..."

Bestemmelsen i momslovens § 37 implementerer 6. direktivs artikel 17, nu momssystemdirektivets artikel 167 til 168 og artikel 178 til 179.

Af § 82 i dagældende momsbekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015 fremgår:

"Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer. "

Momsbekendtgørelsens kapitel 12 indeholder en række fakturakrav. I den dagældende bekendtgørelses § 58, stk. 1, er fastsat de nærmere krav til fakturaens indhold:

"Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68 i denne bekendtgørelse, indeholde:

1) Udstedelsesdato (fakturadato).

2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.

3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.

4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.

5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.

6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.

7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.

8) Gældende afgiftssats.

9) Det afgiftsbeløb, der skal betales."

EF-domstolen har i sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH) udtalt, jf. præmis 34, at fradraget som omhandlet i 6. direktivs artikel 17, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 168), skal ske for den afgiftsperiode, hvori de to betingelser i 6. direktivs artikel 18, stk. 2, 1. afsnit (nu momssystemdirektivets artikel 179), begge er opfyldt. Det vil sige, at der skal være foretaget levering af goder eller tjenesteydelser, og at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura eller et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat kan anses for et tilsvarende dokument.

Ved anmodning om fradrag i henhold til momslovens § 37 påhviler det selskabet at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt.

Såfremt fakturaerne ikke opfylder de forskriftsmæssige krav om angivelse af ydelsernes art og omfang, foreligger der unormale forhold, hvorefter selskabet pålægges en skærpet bevisbyrde for, at der har foreligget et underleverandørforhold med heraf følgende fradragsret, jf. Østre Landsrets dom af 13. februar 2023, offentliggjort som SKM2023.213.ØLR.

Ifølge momslovens § 47, stk. 1, 1. pkt., skal afgiftspligtige personer, der driver virksomhed med levering af varer og ydelser, anmelde deres virksomhed til registrering hos told- og skatteforvaltningen.

Forskellen mellem den indgående og udgående afgift er virksomhedens afgiftstilsvar. Det fremgår af momslovens §§ 56, stk. 1, og 57, stk. 1.

I momsbekendtgørelsens § 72 er følgende anført:

"§ 72. Virksomheder, der er registreret efter momslovens §§ 47, 49, 51 eller 51a, skal føre et regnskab over leverancer af varer og ydelser til og fra virksomheden. Beløbene, som virksomheden ved udgangen af hver afgiftsperiode skal angive til SKAT på afgiftsangivelsen og på listen over EU-leverancer, skal fremgå af regnskabet.

Stk. 2. Regnskabet skal føres i det almindelige forretningsregnskab.

Stk. 3. Virksomheder skal, selv om de ikke er bogføringspligtige efter bogføringsloven, opfylde de krav, der er fastsat i bogføringsloven.

Stk. 4. Virksomheder, der efter deres art og handelsform (f.eks. detailsalg fra vogn eller torvestade) ikke har mulighed for at benytte kasseapparat eller føre lister m.v. over den enkelte indbetaling, må foretage en daglig kasseopgørelse, der skal udvise kassebeholdningen ved dagens begyndelse og slutning samt korrektioner for samtlige udbetalinger og sådanne indbetalinger, der ikke vedrører den afgiftspligtige omsætning. Disse virksomheder skal endvidere daglig redegøre for modtagne indbetalinger på 100 kr. og derover fra kunder for tidligere kreditsalg."

I henhold til momsbekendtgørelsens § 72 skal de registrerede virksomheder således føre afgiftsregnskabet i det almindelige forretningsregnskab, og regnskabsføringen skal opfylde de krav, der er fastsat i bogføringsloven.

De registrerede virksomheder er således forpligtet til at føre et regnskab, der dokumenterer opgørelsen og afregningen af virksomhedernes momstilsvar.

Af opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1, pkt., fremgår:

"Kan størrelsen af det tilsvar, som påhviler virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen ansætte virksomhedens tilsvar skønsmæssigt".

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Materielt

Salgsmoms

Skattestyrelsen har ved gennemgang af virksomhedens momsregnskab og bogføringsmateriale konstateret, at der er en difference mellem den bogførte salgsmoms og den angivne salgsmoms.

Landsskatteretten finder, at det er med rette, at Skattestyrelsen har ansat virksomhedens salgsmoms i overensstemmelse med det bogførte.

Virksomheden har ikke indsendt materiale, der dokumenterer, at den bogførte salgsmoms er fejlagtigt opgjort.

Landsskatteretten stadfæster således Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.

Købsmoms - Øvrige udgifter

Skattestyrelsen har godkendt fradrag for købsmoms med henholdsvis 12.705 kr. for afgiftsperioden 1. halvår 2019, 137.419 kr. for afgiftsperioden 2. halvår 2019 og 10.909 kr. for afgiftsperioden 1. halvår 2020 på baggrund af det fremlagte bogføringsmateriale.

Landsskatteretten har den 26. august 2021 i en anden sag, offentliggjort som SKM2021.456.LSR, truffet afgørelse vedrørende fortolkning af opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt. På baggrund af EU-Domstolens praksis i blandt andet C-516/14 (Barlis) og C-664/16 (Vadan) fandt Landsskatteretten, at SKAT uretmæssigt havde fastsat et skønsmæssigt fradrag for købsmoms, da der ikke var objektive beviser, der understøttede dette skøn.

Landsskatteretten udtalte i den forbindelse:

"...

Det er nødvendigt for godkendelse af et skønsmæssigt momsfradrag, at der fremlægges dokumentation for levering og betaling. Dette er et krav i henhold til EU-retten, og opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt., anses ikke for et tilstrækkeligt hjemmelsgrundlag for et udokumenteret momsfradrag. Fradragsretten er betinget af fremlæggelse af dokumentation for levering og betalt moms, og dette ses ikke sket i denne sag. Betingelserne for momsfradrag i henhold til momslovens § 37 og momssystemdirektivet er således ikke opfyldt.

..."

Samme forhold gør sig gældende i denne sag, hvor der i langt de fleste tilfælde ikke er fremlagt objektive beviser for, at der er sket levering af varer eller ydelser til klagerens virksomhed, og at udgifterne, herunder momsbeløb, er betalt af virksomheden.

På den baggrund findes betingelserne for at give virksomheden et skønsmæssigt opgjort fradrag for købsmoms ikke at være opfyldt, jf. momslovens § 37.

Landsskatteretten finder, for så vidt angår de fremlagte fakturaer fra [virksomhed4], [virksomhed5], [virksomhed6] og [virksomhed7], at der kan godkendes fradrag for købsmoms herfor på i alt 2.490 kr. for 1. halvår 2019 og i alt 3.100 kr. for 2. halvår 2019.

Fakturanr. 101471 fra [virksomhed3] AB er udstedt i 1. halvår 2016, hvorfor der allerede af den grund ikke kan godkendes fradrag for købsmoms herfor i afgiftsperioden for 2. halvår 2019, idet afgiftspligten og dermed fradragsretten indtrådte på faktureringstidspunktet i 1. halvår 2016, jf. momslovens §§ 23, stk. 2, og 57, stk. 4.

De fremlagte fakturaer fra [virksomhed8] A/S og [virksomhed9] er salgsfakturaer udstedt af virksomheden, hvorfor Landsskatteretten finder, at der ikke kan godkendes fradrag for købsmoms herfor.

Da Skattestyrelsen skønsmæssigt har fastsat virksomhedens købsmoms til henholdsvis 12.705 kr., 137.419 kr. og 10.909 kr. for 1.-2. halvår 2019 og 1. halvår 2020, ændres Skattestyrelsens afgørelse således, at virksomhedens købsmoms nedsættes til henholdsvis 2.490 kr. for 1. halvår 2019, 3.100 kr. for 2. halvår 2019 og 0 kr. for 1. halvår 2020.

Landsskatteretten ændrer derfor Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.

Købsmoms - Underleverandørudgifter

Virksomheden har i afgiftsperioderne 1.-2. halvår 2019 og 1. halvår 2020 angivet fradrag for købsmoms for fremmed arbejde med i alt 421.941 kr. vedrørende underleverandørerne [virksomhed10], [virksomhed11], [virksomhed12], [virksomhed13][virksomhed14], [virksomhed15] og [virksomhed16]. Virksomheden har som dokumentation herfor fremlagt 45 fakturaer, 4 underleverandøraftaler og 91 timesedler fra underleverandørerne.

Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for købsmoms for udgifter til de angivne underleverandører.

Fakturaerne indeholder ikke de forskriftsmæssige oplysninger i momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1, nr. 5 og 6, herunder konkrete oplysninger om omfanget og arten af de leverede ydelser, ligesom fakturaerne ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger om de udførte opgaver, og hvor og hvornår arbejdet er udført.

Der påhviler derfor virksomheden en skærpet bevisbyrde for, at der er foretaget momspligtige leverancer i henhold til de fremlagte fakturaer.

Fakturaerne fra underleverandørerne indeholder sparsomme informationer i form af "Udført tømrer arbejde ...", "Tømrer arbejde udført uge ..." og "Leje af mandskab" uden yderligere specifikationer af, hvilke dage arbejdet er udført, og af hvem. For så vidt angår enkelte fakturaer, er der angivet projekter som blandt andet "[projekt1]", "[projekt2]"og "[projekt3]" eller/og perioder som blandt andet "Uge 40, 41", men virksomheden har ikke fremlagt yderligere specifikationer som understøttelse hertil. Som følge heraf opfylder fakturaerne ikke kravene i momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1, nr. 5 og 6.

Virksomheden har fremlagt underleverandøraftaler for 4 af underleverandørerne vedrørende levering af konsulentydelser. Underleverandøraftalerne fremgår identiske, korte og standardiserede, hvorfor de ikke indeholder konkrete aftaleforhold mellem virksomheden og den enkelte underleverandør. De kan således ikke klarlægge, hvad der faktisk er aftalt og foregået mellem parterne i aftalerne, og kan derfor ikke tillægges særlig vægt.

Virksomheden har desuden til nogle af fakturaerne fremlagt timeopgørelser, hvoraf der alene fremgår dato og fornavne på de personer, som har udført arbejdet. I flere tilfælde stemmer antal timer anført på timesedlerne ikke overens med antal timer faktureret på fakturaen. Virksomheden har dermed ikke kunnet redegøre for grundlaget for samarbejdet med underleverandørerne, jf. SKM2020.484.BR. Der foreligger i langt størstedelen af tilfældene ikke oplysninger om, hvor arbejdet er udført.

Underleverandørerne var i perioden 1. januar 2019 til 30. juni 2020 registreret med få eller ingen ansatte, og det forekommer derfor ikke muligt, at underleverandørerne har været i stand til at levere det antal timer, der er anført på fakturaerne.

Underleverandørerne har heller ikke afregnet moms, jf. SKM2024.101.BR, og underleverandørerne er i mange tilfælde gået konkurs.

Skattestyrelsen har oplyst, at underleverandørerne hverken har afholdt udgifter til løn eller til andre underleverandører, ligesom underleverandørerne ikke har afholdt almindelige driftsudgifter, og ikke har haft de tekniske eller økonomiske ressourcer til at levere de fakturerede ydelser.

Flere underleverandører har været registreret med branchekoder og formål, som ikke stemmer overnes med de fakturerede ydelser.

Især i en situation som den foreliggende, hvor der er en række usædvanlige forhold, er fraværet af skriftligt materiale således med til at skabe betydelig tvivl om, hvorvidt de hævdede underleverandører faktisk har udført de omhandlede arbejdsydelser.

Det forhold, at fakturaerne er betalt ved elektroniske pengeoverførsler, udgør ikke i sig selv dokumentation for, at leveringer af ydelser har fundet sted, hvorfor dette ikke kan føre til et andet resultat, jf. førnævnte SKM2023.213.ØLR.

Under disse omstændigheder finder Landsskatteretten, at virksomheden ikke har løftet den skærpede bevisbyrde for, at betingelserne for fradrag i henhold til momslovens § 37 er opfyldt. Virksomheden har således ikke dokumenteret, at der er foretaget momspligtige leverancer i henhold til de fremlagte fakturaer. Landsskatteretten finder, at der samlet set er tale om så usædvanlige omstændigheder, at de indsendte fakturaer ikke kan anses for at være reelle.

Det af repræsentanten anførte, om at virksomheden var i god tro med hensyn til leveringens eksistens, ikke kan føre til et andet resultat, jf. SKM 2019.231.HR.

Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.

Formelt
Skattestyrelsen har fastsat virksomhedens momstilsvar for 1. halvår 2019 ekstraordinært.

Følgende fremgår af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, 1.-3. pkt.:

"Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb. Tilsvarende kan varsel om ændring af godtgørelse af afgift ikke afsendes senere end 3 år efter, at kravet om godtgørelse tidligst kunne gøres gældende. Fastsættelsen af afgiftstilsvaret henholdsvis godtgørelsen skal foretages senest 3 måneder efter udløbet af fristen efter 1. eller 2. pkt."

Uanset fristerne i § 31 kan et afgiftstilsvar eller en godtgørelse af afgift fastsættes eller ændres efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret eller godtgørelsen er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.

Skattestyrelsens kundskabstidspunkt er det tidspunkt, hvor Skattestyrelsen er kommet i besiddelse af fornødent grundlag for at fortage ansættelsen, jf. SKM2018.481.HR. Skattestyrelsen har modtaget de sidste kontoudtog fra [finans1] den 13. september 2022.

Skattestyrelsen har udsendt forslag til ændring af momstilsvaret den 10. oktober 2022, fornyet forslag til ændring af momstilsvaret den 6. januar 2023, og afgørelsen er dateret den 6. marts 2023.

For 1. halvår 2019 udløb den ordinære ansættelsesfrist den 1. september 2022, hvorfor den ordinære ansættelsesfrist er overskredet for denne periode.

For 2. halvår 2019 udløb den ordinære ansættelsesfrist den 1. marts 2023, hvorfor ansættelsen for 2. halvår 2019 og senere ligger inden for de ordinære ansættelsesfrister, jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1.

Skattestyrelsens ansættelse for 1. halvår 2019 kan dermed kun foretages, såfremt virksomheden mindst groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.

Virksomheden har ikke indberettet den korrekte salgsmoms af den samlede omsætning for 1. halvår 2019, jf. ovenfor.

Ved ikke at indberette den korrekte salgsmoms finder Landsskatteretten, at virksomheden mindst groft uagtsomt har bevirket, at virksomhedens momsangivelser for 1. halvår 2019 er blevet foretaget på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Landsskatteretten er på den baggrund enig med Skattestyrelsen i, at virksomheden har handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at have angivet momstilsvar af den fulde omsætning.

Skattestyrelsen har dermed været berettiget til at foretage ekstraordinære ændringer af momstilsvaret, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3. Da ansættelsen er varslet inden 6 måneder efter kundskabstidspunktet og foretaget inden 3 måneder efter udsendelse af varsling, er afgørelsen gyldigt foretaget.

Landsskatteretten finder, at Skattestyrelsens afgørelse er rettidig.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse.