Kendelse af 04-04-2025 - indlagt i TaxCons database den 08-05-2025

Journalnr. 23-0095456

Motorstyrelsen har pålagt klageren solidarisk hæftelse for betaling af fuld registreringsafgift på 353.841 kr. for køretøjet Volvo XC60, stelnr. [...], jf. registreringsafgiftslovens § 20, stk. 5, idet køretøjet anses for omfattet af registreringspligten i registreringslovens § 2, stk. 1, og køretøjet inden anvendelsen på færdselslovens område skulle have været indregistreret og afgiftsberigtiget i Danmark, jf. registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1.

Landsskatteretten stadfæster Motorstyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren er ansat som salgs- og indkøbschef i det tyske selskab [virksomhed1] GmbH.

Selskabet har leaset køretøjet Volvo XC60, stelnr. [...], registreringsnummer [reg.nr.1]. Køretøjet har været registreret i Tyskland med klageren som bruger.

Klageren er flyttet til Danmark på adressen [adresse1], [by1] den 16. januar 2023.

Køretøjet har været observeret af politiets automatiske nummerpladegenkendelsessystem i Danmark 21 gange i observationsperioden 23. april 2023 til 22. juni 2023, idet køretøjet blev observeret på følgende datoer:

31.

maj

2023

3.

juni

2023

5.

juni

2023

7.

juni

2023

9.

juni

2023

10.

juni

2023

15.

juni

2023

16.

juni

2023

19.

juni

2023

20.

juni

2023

21.

juni

2023

22.

juni

2023

Klageren havde ikke inden kørslen fået udstedt tilladelse til afgiftsfri kørsel i udenlandsk firmabil her i landet.

Det fremgår af § 5 "Dienstwagen" i tillæg af 14. oktober 2022 til klagerens ansættelseskontrakt, at klageren skulle have stillet et en tjenestevogn til rådighed, som også kunne anvendes privat.

Klageren har indgivet ansøgning om tilladelse til afgiftsfri kørsel i udenlandsk firmabil (blanket 21-022). Ansøgningen er dateret den 7. juni 2023.

Motorstyrelsens afgørelse

Motorstyrelsen har truffet afgørelse om, at klageren skal betale 353.841 kr. i registreringsafgift for køretøjet Volvo XC60, stelnr. [...], som har været stillet til rådighed for klageren af dennes udenlandske arbejdsgiver, da køretøjet har været anvendt på færdselslovens område uden forudgående tilladelse til afgiftsfri kørsel her i landet.

Motorstyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

"[...]

Vi har lagt vægt på, at køretøjet ikke er blevet registreret, inden det blev taget i brug i Danmark.

Vi har også lagt vægt på, at køretøjet er taget i brug på færdselslovens område, og at du ikke forinden havde ansøgt om tilladelse til afgiftsfri kørsel i den udenlandske firmabil i Danmark.

Vi har lagt vægt på, at hvis en herboende vil anvende en udenlandsk firmabil på færdselslovens område i Danmark, skal Motorstyrelsen inden ibrugtagning give tilladelse til dette.

Vi har herudover lagt vægt på, at du er indrejst til Danmark og har boet på adressen [adresse1], [by1] siden den 16. januar 2023. Vi anser dig derfor for at have bopæl i Danmark.

Vi har i den forbindelse lagt vægt på at du kun har bopæl i Danmark.

Herudover kan vi ifølge Skatteforvaltningens indkomstsystem se, at du ejer 50 % af ejendommen [adresse1], [by1] og har gjort det siden den 15. april 2022.

Du har 17. marts 2022 oprettet en konto i [finans1]. Herudover har du den 07. april 2022 optaget gæld i [finans2] A/S.

Vi har også lagt vægt på at dit køretøj er blevet observeret kørende i Danmark 21 gange i Danmark.

Ud fra ovenstående oplysninger, er det vores opfattelse, at du er hjemmehørende i Danmark.

Vi lægger til grund, at registreringsafgiftspligten indtrådte den 20. juni 2023, hvor vi har modtaget oplysninger om dig. Da det er mindre end 3 år siden, kan vi afsende varsel om fastsættelse af registreringsafgiften.

Dine bemærkninger til sagen

Vi har ikke modtaget indsigelser fra dig på det udsendte forslag til afkrævning af registreringsafgift af den 4. september 2023

Vores afsluttende bemærkninger

Vi træffer afgørelse i henhold tidligere udsendte forslag til afkrævning af registreringsafgift af den 4. september 2023.

[...]"

Udtalelse fra Motorstyrelsen

I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Motorstyrelsen den 15. november 2023 udtalt følgende:

"[...]

Klagerens repræsentant, Advokat [person1] fra [virksomhed2] har i klagen oplyst, at klageren [person2] CPR-nr.: [...]XXXX, ikke er enig i vores afgørelse af den 22. september 2023. Der er i klagen oplyst, at klageren havde indsendt de relevante oplysninger til os, i forbindelse med ansøgning om tilladelse til udenlandsk firmabil, der hovedsageligt havde været anvendt til erhvervsmæssig kørsel udlandet. Herudover er der også i klagen oplyst, at omhandlende bil opfylder betingelserne for at være undtaget fra registreringsafgiften i Danmark og at det er i strid med EU-retten at opkræve afgift af en tysk indregistreret leaset firmabil, samt henvist til arbejdskraftens frie bevægelighed. Yderligere er der oplyst, at han er bosat i [by1], ca. 6 kilometer fra den tyske grænse og han at derfor kun har haft et begrænset behov for at køre i Danmark.

Vi gør opmærksom på at klageren siden den 16. januar 2023 har været registreret i folkeregisteret på adressen [adresse1], [by1]. Herudover er køretøjet er blevet observeret kørende i Danmark 21 gange og klageren havde desuden ikke fået tilladelse til afgiftsfri kørsel i den udenlandske firmabil.

Vi finder det ubestridt, at klager ikke at fået tilladelse til afgiftsfri kørsel i Danmark.

Vi henviser til SKM.2021.28.LSR hvor landsskatteretten lagde vægt på, at "Det er således et krav i både lovgivningen og retspraksis, at der er søgt om og givet en forudgående tilladelse fra Skatteforvaltningen, inden køretøjet tages i brug på færdselslovens område, hvis køretøjet skal bruges til afgiftsfri kørsel i Danmark"

Herudover fandt Landsskatteretten at, "Det er ubestridt at en sådan tilladelse ikke forelå, da køretøjet blev taget i brug i Danmark. Landsskatteretten finder, at Klageren således ikke opfylder betingelserne i registreringsafgiftslovens § 1, stk. 4 og stk. 5, jf. § 3a, stk. 1, for at kunne anvende køretøjet i Danmark uden, at der betales registreringsafgift."

At køretøjet er leaset i Tyskland, ændrer på afgiftspligten, da klager er bruger af køretøjet og er bosat i Danmark. Klager skal betale registreringsafgift, fordi han har anvendt køretøjet på færdselslovens område i Danmark, uden at have en tilladelse til afgiftsfri kørsel her i landet. Køretøjet skulle have været indregistreret på danske nummerplader, og der skulle have været betalt registreringsafgift af køretøjet, før det blev taget i anvendelse.

Vi gør også opmærksom på at en tilladelse til afgiftsfri kørsel er en undtagelse til hovedreglen om, at en herboende ikke må føre et udenlandsk registreret køretøj på færdselslovens område. Vi henviser i den forbindelse igen til, at det er en forudsætning at klager har ansøgt om tilladelse, således at Skatteforvaltningen kan tage stilling til om køretøjet opfylder betingelserne, og på den baggrund udstedet tilladelse til afgiftsfri kørsel. Vi henviser endvidere til SKM.2021.28.LSR, hvor Landsskatteretten bemærker, "at en ansøgning ikke kan sidestilles med en tilladelse, da en ansøgning lige såvel kan ende med et afslag" i Sagen henviser Landsskatteretten yderligere til SKM.2014.603.BR, hvoraf Landsskatteretten fremhævede at "Herom bemærkede retten, at uanset, om en henvendelse fra sagsøgeren til SKAT måtte anses som en ansøgning om tilladelse til afgiftsfri kørsel i Danmark - hvilket var bestridt af Skatteministeriet - var henvendelsen indgivet efter køretøjets ibrugtagning i Danmark og dermed efter afgiftspligtens indtræden."

Vi bemærker i øvrigt, at køretøjet skal dog kun indregistreres i Danmark, hvis [person2] fortsat ønsker at anvende køretøjet i Danmark.

Motorstyrelsen finder ikke, at der er kommet nye oplysninger i klagen og henviser tillige til Motorstyrelsens afgørelse og sagsfremstilling af den 22. september 2023, hvoraf Motorstyrelsens begrundelse, argumentation, besvarelse på indsigelse mm. nærmere fremgår.

Motorstyrelsen fastholder afgørelsen om betaling af registreringsafgift på 353.841 kr.

Motorstyrelsen indstiller derfor, at vores afgørelse af den 22. september 2023 stadfæstes.

[...]"

Motorstyrelsen har den 29. maj 2024 supplerende udtalt følgende:

"Klagerens repræsentant, Advokat [person1] fra [virksomhed3] har i det supplerende indlæg oplyst, at klageren [person2] CPR-nr.: [...]XXXX, udelukkende kun havde anvendt køretøjet med registreringsnummer [reg.nr.2] til erhvervsmæssig kørsel i Tyskland. Repræsentanten har i den forbindelse anført, at klageren ikke burde afskæres fra tilladelse om afgiftsfritagelse til sin udenlandsk firmabil, som klageren er berettiget til. Repræsentanten oplyste herudover, at det er i strid med EU-retten, at Motorstyrelsen har været længe om at behandle klagerens ansøgning om tilladelse om afgiftsfritagelse til udenlandsk firmabil.

Yderligere er der oplyst, at klageren ca. har 6 kilometer fra sin bopæl til den tyske grænse og at han derfor kun skulle bruge bilen i Danmark til at komme til og fra arbejde, samt kørsel mellem arbejdsgiverens forretninger i Tyskland.

Repræsentanten har i sammenhæng med ovenstående henvist til sag C-451/99 og har i den forbindelse gjort gældende, at der ved klagerens ansøgning om afgiftsfritagelse den 18. april 2023 til der truffet afgørelse af den 28. august 2023 har udgjort en hindring, der er i strid med EU-retten, i forhold til at ansætte en fra et andet EU-land kontra en national arbejdstager.

Yderligere har repræsentanten gjort opmærksom på, at det fremgår af dommen, at det er i strid med EU-retten at opkræve registreringsafgift allerede inden en leaset firmabil fra et andet EU-land er taget i brug i en anden medlemsstat (Danmark).

Repræsentanten har i forhold til køretøjet med registreringsnummer [reg.nr.1] oplyst, at klageren den 17. maj 2023 havde oplyst til Motorstyrelsen, at han ville modtage en ny leasingbil ved udløbet af leasingperioden for køretøjet med registreringsnummer [reg.nr.2]. Repræsentanten tilføjer i den forbindelse, at klageren havde indsendt oplysninger om den nye leasingaftale til Motorstyrelsen, som blev modtaget den 20. juni 2023. Han oplyste hertil, at klageren på baggrund af sagsbehandlingstiden har været nødsaget til at anvende det nye køretøj med registreringsnummer: [reg.nr.1] i mellemtiden, da det til sidst blev ødelæggende for klagerens økonomi at køre med taxa.

Repræsentanten henviser herudover til, at Motorstyrelsen i forbindelse med klagerens ansøgninger om tilladelse til afgiftsfri kørsel i udenlandsk firmabil, burde have oplyst klageren om muligheden for betaling af en forholdsmæssig registreringsafgift for tidsmæssig begrænset indførsel af leasingkøretøjer, der tilhører en virksomhed, jf. registreringsafgiftslovens § 3B.

Vi gør opmærksom på, at klageren ikke har fået tilladelse til afgiftsfri kørsel i Danmark og henviser i den forbindelse til, at det er et krav i både lovgivningen og retspraksis, at der er søgt om og givet en forudgående tilladelse fra Skatteforvaltningen, inden køretøjet tages i brug på færdselslovens område i Danmark.

Det har desuden ingen betydning for sagen, at klagerens repræsentant i sin supplerende indlæg har oplyst, at køretøjerne primært har været anvendt erhvervsmæssig i Tyskland. Det har heller ingen betydning, at der er begrundet for, hvorfor klageren, efter indsendt oplysninger om den nye leasingaftale havde anvendt køretøjet med registreringsnummer: [reg.nr.1] i mellemtiden.

Vi henviser til, at en ansøgning ikke kan sidestilles med en tilladelse, da en ansøgning lige såvel kan ende med et afslag. Vi finder på den baggrund, at det er ubestridt at klageren har anvendt køretøjerne uden tilladelse om afgift fritagelse.

I forhold til repræsentantens bemærkning om, at det er i strid med EU-retten at opkræve registreringsafgift allerede inden en leaset firmabil fra et andet EU-land er taget i brug i en anden medlemsstat (Danmark), henviser vi til, at det ikke er tilfældet her.

Angående sagsbehandlingstiden, henviser vi til, at der i vores sagsbehandlingsproces, blandt andet skal tages hensyn til tidsfrister for indkommende bemærkninger til materialeindkaldelse, fristforlængelse efter klagerens repræsentants anmodning, værdifastsættelse og vores internt kvalitetssikring.

Vi gør i forbindelse med ovenstående opmærksom på, at vores behandling af klagerens oplysninger er delt op i to områder. Klagerens ansøgninger om afgiftsfritagelse til udenlandsk firmabil blev behandlet via sagsnummer: [sag1].

Da køretøjerne ses anvendt på færdselslovens område i Danmark uden særlig tilladelse, blev køretøjerne udtaget til kontrol og har fået sagsnumre: [sag2] og [sag1].

Klagerens sagsgang via sagsnummer: [sag1]:

Vi modtog den 18. april 2023, klagerens ansøgning om afgiftsfritagelse af en tysk registreret firmabil.

Da klageren ikke har indsendt en fyldestgørende ansøgning, har vi den 24. april 2023 bedt klageren om at sende yderligere oplysninger til os inden den 5. maj 2023. Vi desuden gjort klageren opmærksom på, at det ikke er tilladt at køre i en udenlandsk registreret bil i Danmark, før man har fået har en særlig tilladelse fra os.

Da klageren ikke har svaret tilbage på vores materialeindkaldelse, har vi den 11. maj 2023 sendt klageren en påmindelse om manglende oplysninger.

Vi modtog den 17. maj 2023 en skrivelse om at køretøjet med registreringsnummer [reg.nr.2] ville blive registreret den 31. maj 2023. Klageren oplyste desuden, at han ville få et nyt køretøj og ville indsende de nødvendige dokumenter, når han I den forbindelse modtaget køretøjet.

Vi modtog den 20. juni 2023 en ny ansøgning om afgiftsfritagelse til udenlandsk firmabil på køretøjet med registreringsnummer: [reg.nr.1] og stelnummer: [...].

[...]

Kontrolsag [sag3]:

Den 5. juli 2023, sendte vi en materialeindkaldelse til klageren. Vi har bedt klageren om at indsende oplysning køretøjets ([reg.nr.1]) kilometerstand til os inden den 1. august 2023.

Den 11. juli 2023, modtog vi fra klageren 2 fotos af køretøjets kilometerstand.

Vi sendte den 4. september 2023 forslag til afgørelse om betaling af registreringsafgift til klageren. Vi har i brevet bedt klageren om at indsende bemærkninger til os inden den 19. september 2023.

Den 12. september 2023, modtog vi en henvendelse om, at [person3] fra [virksomhed4] er indtrådt som klagerens repræsentant og samtidig har anmodet om aktindsigt i sagen.

Samme dag den 12. september 2023, modtog vi endnu en mail fra [person3] fra [virksomhed4], om udtrædelse af sagen som advokat.

Da vi ikke har modtaget bemærkninger til det udsendte forslag til afgørelse om betaling af registreringsafgift af 04. september 2023 sendte vi en afgørelse om betaling af registreringsafgift den 22. september 2023.

I forhold til repræsentantens bemærkning om forholdsmæssig afgift og henvisning til registreringsafgiftslovens § 3B, henviser vi til, at det først efter ansøgning til dette kan gives tilladelse til, at afgiften af registreringspligtige leasingkøretøjer, der registreres med henblik på tidsbegrænset anvendelse her i landet, betales med en lavere sats. Det vil sige, at dette også forudsætter, at der er ansøgt og betalt inden i ibrugtagning på færdselslovens område i Danmark, før der kan tages stilling til yderligere.

Motorstyrelsen fastholder afgørelserne om betaling af registreringsafgift på 243.946 kr. og 353.841 kr.

Motorstyrelsen indstiller derfor, at vores afgørelser af den 28. august 2023 og den 22. september 2023 stadfæstes. "

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren ikke skal betale registreringsafgift, og at sagen skal hjemvises til Motorstyrelsen med henblik på udstedelse af kørselstilladelse, jf. registreringsbekendtgørelsen § 21.

Repræsentanten har til støtte herfor overordnet gjort gældende, at betingelserne for afgiftsfritagelse efter reglerne om udenlandske firmabiler, jf. registreringsafgiftsloven § 1, stk. 4, er opfyldt.

Til støtte for påstanden er bl.a. nærmere anført:

"[...]

2. Hovedproblemstillingen

Motorstyrelsen har ved Afgørelsen pålagt Klageren at betale i alt kr. 353.841 i registreringsafgift for kørsel i Danmark i hans tyske arbejdsgivers leasede firmabil, da Klageren ifølge styrelsen har kørt i Bilen i Danmark uden tilladelse til afgiftsfri kørsel i Danmark.

Klageren er ikke enig i Afgørelsen, da han dels har indsendt de relevante oplysninger til Motor-styrelsen, således at der kunne blive givet den nødvendige tilladelse, dels at den omhandlede bil hovedsageligt har været anvendt til erhvervsmæssig kørsel i udlandet, og dels at bilen opfylder betingelserne for at være undtaget fra registreringsafgiften i Danmark.

3. Sagsfremstilling og retlige bemærkninger

For så vidt angår sagsfremstillingen og anbringender i sagen henvises til sagsfremstillingen og anbringenderne i klagen over Motorstyrelsens afgørelse af 28. august 2023 om bilen med regi-streringsnummer [reg.nr.2].

Som dokumentation for, at Klageren er ansat i en tysk virksomhed, og at Bilen er stillet til rådighed for ham af hans arbejdsgiver, vedlægges Klagerens ansættelseskontrakt og tillæg hertil (bilag 2 og 3) samt arbejdsgiverens leasingaftale om leasing af Bilen (bilag 4).

Herudover fremlægges som bilag 5 kopi af Klagerens kørebog, der viser, at Bilen stort set ikke har kørt i Danmark, samt erklæring fra Klagerens arbejdsgiver om krav om overvejende erhvervsmæssig kørsel i Tyskland (bilag 6). Det bemærkes også, at Klageren er bosat i [by1], ca. 6 km. fra den tyske grænse, og at han derfor kun har haft et begrænset behov for at køre i Danmark.

Det gøres overordnet gældende, at Bilen ikke opfylder betingelserne for at blive registreret i Danmark, jf. registreringsbekendtgørelsens § 13, at det er i strid med EU-retten at opkræve afgift af en tysk indregistreret leaset firmabil i Danmark, og at Klageren og bilen opfylder betingelserne for afgiftsfri kørsel i udenlandsk firmabil i Danmark, jf. registreringsafgiftsloven § 1, stk. 4 samt registreringsbekendtgørelsens § 21."

Klagerens bemærkninger til Motorstyrelsens udtalelse

Klagerens repræsentant har den 24. november 2023 anført følgende bemærkninger til Motorstyrelsens udtalelse:

"[...]

Motorstyrelsen anfører, at klageren siden den 16. januar 2023 har været registreret i folkeregisteret på adressen [adresse1], [by1]. Dette er for så vidt korrekt. Imidlertid var Klagerens hus under renovering forud for indflytningen, og Klageren flyttede derfor først ind i huset den 17. februar 2023.

Klageren er heller ikke uenig i, at de omhandlede biler har kørt i Danmark uden tilladelse til afgiftsfri kørsel i Danmark, da den lange sagsbehandlingstid hos Motorstyrelsen har bevirket, at det til sidst blev for dyrt for Klageren at køre i taxa til og fra arbejde i Tyskland. Eksempelvis var sagsbehandleren hos Motorstyrelsen på ferie i 3 uger, hvor der intet skete.

Alene fra juni til oktober 2023 har Klageren eksempelvis kørt 62 taxature til og fra arbejde til en samlet værdi af EUR 2.108 (DKK 15.717) (bilag 7). Klageren har betalt EUR 700 (DKK 5.219) om måneden ud af en løn på EUR 3.000 (DKK 22.368) i taxaregninger.

Henset til, at Klageren bor 6 km fra den dansk-tyske grænse, er det imidlertid også meget begrænset, hvor meget bilerne rent faktisk har kørt i Danmark.

Det bemærkes endvidere, at Klageren har forholdt sig til de tilgængelige oplysninger på EU-siden Europa.eu om kørsel med firmabil i et andet EU-land (Kørsel med firmabil i et andet EU-land - Your Europe (europa.eu). På siden fremgår følgende:

"Som grænsearbejder i EU

Hvis du er grænsearbejder, dvs. at du arbejder i ét land, men bor i et andet, og vender hjem mindst én gang om ugen, kan du køre i din firmabil i det land, du bor i, uden at du skal indregistrere den der, hvis du kører i den:

mellem hjem og arbejdsplads ELLER overvejende til arbejdsformål

Eksempel

For et år siden flyttede [person4] til Holland, men han har stadig sin tandlægeklinik i Belgien. Ved en rutinekontrol på vejen fandt det hollandske politi ud af, at han boede i Holland. De gav ham en bøde og fortalte, at han skulle lade sin bil indregistrere i Holland.

[person4] klagede over politiets afgørelse og forklarede, at bilen netop var købt til hans arbejde (det kunne han bevise ved at fremlægge fakturaer) og var indregistreret i Belgien i hans firmas navn. Desuden bruger han mest sin bil til arbejdsformål i Holland.

Da de hollandske myndigheder havde tjekket dokumenterne, blev bøden trukket tilbage. "

Det kan herefter næppe bebrejdes Klageren, at han har haft den opfattelse, at han har fulgt reglerne ved brug af sin tyske arbejdsgivers firmabil til at køre til og fra arbejde ved grænsen mellem Danmark og Tyskland, når EU oplyser, at det er sådan, EU-reglerne er med henvisning til Direktiv om afgiftsfrihed for midlertidig indførsel af biler. Spørgsmålet er da også snarere, om den danske praksis er i overensstemmelse med EU's regler, jf. mere herom nedenfor.

2. Landsskatteretten praksis

Motorstyrelsen henviser til Landsskatterettens afgørelse SKM.2021.28.LSR i forhold til, at Klageren ikke havde fået tilladelse til kørsel i Danmark, men alene havde ansøgt herom, og at der derfor efter Motorstyrelsens opfattelse er grundlag for at opkræve registreringsafgift i Danmark.

Dette kunne komme på tale, hvis Motorstyrelsen inden for rimelig tid havde behandlet Klagerens ansøgning om tilladelse til afgiftsfri kørsel i Danmark.

Det kan imidlertid næppe anses for at være i overensstemmelse med EU-retten, når styrelsen er flere måneder om at give en klar tilbagemelding til Klageren, for så vidt angår kørselstilladelsen.

Det er åbenbart urimeligt, at der opkræves registreringsafgift to gange i et indkomstår år fra den samme person, for kørsel i biler, han ikke ejer, men som er ejet af dennes arbejdsgiver i Tyskland, og som er indregistreret der, og som i al væsentlighed kun bruges til at fragte vedkommende til og fra sit arbejde i Tyskland. Der henvises i øvrigt til det ovenfor anførte eksempel fra Europa.eu.

Det kan næppe være rigtigt, at Klageren skal betale i alt kr. 597.787 i registreringsafgift i Danmark for dels en bil, som han ikke længere kan anvende, fordi hans arbejdsgiver har leveret den tilbage til leasingselskabet, og dels en bil, som leases af hans tyske arbejdsgiver i Tyskland, og som Klageren stort set kun benytter i Danmark for kørsel 6 km til og fra den dansk-tyske grænse, og som der er betalt registreringsafgift for i Tyskland.

Hertil kommer, at Klageren har ansøgt om tilladelse til afgiftsfri kørsel og af egen drift har gjort alt, hvad han kunne for at sætte sig ind i de danske regler. Han har desuden kørt i taxa, så længe økonomien tillod dette imens Motorstyrelsens sagsbehandling stod på. Klageren kan ikke passe sit arbejde uden adgang til bil med plads til befordring af varer til arbejdsgiverens butikker. Derfor er den lange sagsbehandlingstid i strid med den frie bevægelighed, fordi den hindrer herboende, der arbejder i udlandet, i at passe deres arbejde dér. Dermed er herboende dårligere stillet end nationale arbejdstagere uden for Danmark.

3. Fortsat anvendelse af bilerne

Motorstyrelsen anfører følgende på side 3 i Udtalelserne:

"Vi bemærker i øvrigt, at køretøjet skal dog kun indregistreres i Danmark, hvis [person2] fortsat ønsker at anvende køretøjet i Danmark."

For så vidt angår bilen med registreringsnummer [reg.nr.2], er denne for længst leveret tilbage til leasingselskabet i Tyskland, jf. bilag 5 i sag [sag4]. Denne ønskes således ikke anvendt i Danmark, hvorfor registreringsafgiften også af denne årsag bør frafaldes.

For så vidt angår bilen med registreringsnummer [reg.nr.1], ønskes denne heller ikke anvendt af Klageren i Danmark længere, da Klageren har købt en bil i Danmark med dansk indregistrering til kørsel i Danmark for at undgå flere problemer med den danske Motorstyrelsen, jf. bilag 8. Derfor anmodes om, at den opkrævede registreringsafgift frafaldes.

[...]"

Klagerens yderligere bemærkninger til sagen

Klagerens repræsentant har den 24. april 2024 indgivet følgende supplerende klage:

"[...]

Det anførte i de indgivne klager af 24. oktober 2023 samt supplerende indlæg af 24. november 2023 fastholdes.

1. Afgiftsfritagelse

De to omhandlede biler er, som bekendt, leaset af Klagerens tyske arbejdsgiver. Den ene med registreringsnummer [reg.nr.2] (Bil1) blev første gang anvendt i Danmark den 4. april 2023. Klagerens arbejdsgiver havde på daværende tidspunkt søgt om afgiftsfritagelse hos Motorstyrelsen.

Ansøgningen blev indsendt pr. post. Motorstyrelsen har først den 18. april 2023 registreret at have modtaget ansøgningen.

I forbindelse med ansøgningen, har Motorstyrelsen foretaget undersøgelse af, om Bil1 tidligere forud for ansøgningen er registreret kørende på dansk færdselsområde. Som det fremgår, er Bil1 første gang set kørende i Danmark den 4. april 2023, hvilket efter Motorstyrelsens opfattelse, er før ansøgning om tilladelse til afgiftsfri kørsel i firmabil blev indsendt.

Derfor har Motorstyrelsen den 28. august 2023, jf. bilag 1 - sag [sag4], nægtet Klageren afgiftsfritagelse af Bil1, på trods af, at han unægteligt opfylder betingelserne i registreringsafgiftslovens § 1, stk. 4 og 5 til at få tilladelse, jf. blandt andet bilag 3, 7 og 9 - sag [sag4], idet Bil1 stilles til rådighed for en herboende arbejdstager (Klageren) af en virksomhed med hjemsted eller fast forretningssted i et andet EU/EØS-land (Tyskland).

Bil1 er stort set udelukkende anvendt til erhvervsmæssigkørsel i Tyskland, jf. bilag 9 - sag [sag4], hvilket Klageren også kontraktligt har forpligtet sig til overfor sin arbejdsgiver, jf. bilag 3 og 7 - sag [sag4]. Klageren bor desuden, som tidligere oplyst, ca. 6 km. fra den dansk/tyske grænse og han har kun skullet bruge bilen i Danmark til at komme til og fra arbejde, og derudover udelukkende til at køre mellem arbejdsgiverens forretninger i Tyskland.

Motorstyrelsen har, som beskrevet, lagt afgørende vægt på, at Bil1 er taget i brug inden der blev ansøgt om tilladelse til afgiftsfri kørsel i udenlandsk firmabil. Dette bestrides, idet ansøgningen var indsendt. At afvisningen først endeligt blev givet den 28. august 2023, kan ikke bevirke, at Klageren skal afskæres fra tilladelse til den afgiftsfrie kørsel, som han er berettiget til. Det er i sig selv i strid med EU-retten, at Motorstyrelsen har været så længe om at behandle ansøgningen.

Jeg henviser i denne sammenhæng til sag C-451/99, hvor EU-Domstolen kom frem til, at det var i strid med EU-retten at opkræve registreringsafgift af en bil, der er indregistreret og leaset i en anden medlemsstat allerede 3 dage efter indførsel i en anden medlemsstat.

Af dommen fremgår:

"EF-traktatens bestemmelser vedrørende den frie udveksling af tjenesteydelser (artikel 49 EF-55 EF) er til hinder for en medlemsstats lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, der pålægger en virksomhed, der har hjemsted i denne medlemsstat, og som leaser et køretøj, der er indregistreret i en anden medlemsstat, at indregistrere det i den førstnævnte medlemsstat for dér at kunne anvende køretøjet længere end en periode, der er så kort - i denne sag en periode på tre dage - at det er umuligt eller urimeligt vanskeligt at overholde de pålagte forpligtelser. De samme bestemmelser i traktaten er til hinder for en medlemsstats lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, der pålægger en virksomhed, der har hjemsted i denne medlemsstat, og som leaser et køretøj, der er indregistreret i en anden medlemsstat, at indregistrere det i den førstnævnte medlemsstat og herved pålægger virksomheden en eller flere af følgende betingelser:

...

- betaling i den medlemsstat, hvor køretøjet anvendes, af en forbrugsafgift, hvis beløb ikke er proportionalt med varigheden af køretøjets indregistrering i den nævnte stat."

I forhold til det understregede om afgiftens størrelse henviser jeg til afsnit 2 nedenfor.

Som det i øvrigt fremgår af dommen, er det således i strid med EU-retten at opkræve registreringsafgift allerede inden en leaset firmabil fra et andet EU-land er taget i brug i en anden medlemsstat (Danmark).

Jeg henviser i denne sammenhæng også til firmabilsagen C-464/02, hvoraf det kan udledes, at det ikke i sig selv er i strid med EU-retten at have en ordning, hvor der skal søges om tilladelse til kørsel på den pågældende medlemsstats færdselsområde, men at den ikke må udgøre en hindring for arbejdstagere, der arbejder i ét EU-land, men bor i et andet, som bevirker, at det vil være mindre attraktivt at ansætte den pågældende fra et andet EU-land end en national arbejdstager. En ansøgningsperiode fra 18. april 2023 til 28. august 2023 må siges at udgøre en sådan hindring, der er i strid med EU-retten.

Se hertil også Kommissionens meddelelse SEK (2007) 169, punkt. 3.1:

"De pågældende godkendelser skal dog mindst opfylde følgende procedurekrav for at være i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 28 og 3017:

a) De nationale godkendelsesprocedurer skal i alt fald bygge på objektive kriterier, der ikke er udtryk for forskelsbehandling, og på kendte forhold, således at de lægger en ramme for de nationale myndigheders skønsudøvelse, der dermed ikke anvendes vilkårligt.

b) Procedurerne må ikke gå ud på at gentage en kontrol, der allerede er blevet udført inden for rammerne af andre procedurer, enten i samme medlemsstat eller i en anden medlemsstat. Det følger heraf, at de nationale myndigheder ikke har ret til at kræve tekniske prøver, når de samme prøver allerede er foretaget i en anden medlemsstat, og når resultaterne heraf står til rådighed for disse myndigheder eller på disses begæring kan stilles til deres rådighed. Det kræver en aktiv adfærd hos det nationale organ, hvor der er indgivet en ansøgning om godkendelse af et motorkøretøj eller om anerkendelse i denne forbindelse af ækvivalensen af en typeattest fra et godkendelsesorgan i en anden medlemsstat. En sådan adfærd kræves desuden i givet fald også hos sidstnævnte organ, og det påhviler herved medlemsstaterne at sikre, at de kompetente godkendelsesorganer samarbejder med hinanden for at lette de procedurer, som skal følges, for at få adgang til importmedlemsstatens nationale marked.

c) Proceduren skal være let tilgængelig og kunne afsluttes inden for en rimelig frist, og resultatet af proceduren skal, hvis det bliver et afslag, kunne indbringes for domstolene. Proceduren skal være udtrykkeligt fastsat i en generel retsakt, der er bindende for de nationale myndigheder. En national godkendelsesprocedure er desuden ikke i tråd med de grundlæggende principper om frie varebevægelser, hvis varigheden og de uforholdsmæssigt store omkostninger, som den medfører, afholder motorkøretøjets ejer fra at ansøge om godkendelse af køretøjet.(min understregning)"

I forhold til bilen med registreringsnummer [reg.nr.1] (Bil2), oplyste Klageren den 17. maj 2023, at han ville modtage en ny leasingbil ved udløbet af den forlængede leasingperiode for Bil1, jf. bilag 5 og 8 sag [sag4]. Da Klageren kom i besiddelse af den nye leasingaftale fra sin arbejdsgiver (bilag 4 - sag 23-0095456) indsendte han denne til Motorstyrelsen, således at hans ansøgning om afgiftsfri kørselstilladelse kunne blive færdigbehandlet. Motorstyrelsen modtog denne den 20. juni 2023, og først den 22. september 2023 modtog Klageren en afgørelse med afslag fra Motorstyrelsen (bilag 1 - sag 23-0095456). For at passe sit arbejde, har Klageren været nødsaget til at anvende bil2 i den mellemliggende periode, idet det til sidst blev ødelæggende for hans økonomi at køre med taxa.

Af Klagerens kørebog (bilag 5 - sag 23-0095456) fremgår, at Bil2 stort set ikke har kørt i Danmark. Der henvises også i denne sammenhæng til erklæringen fra Klagerens arbejdsgiver om krav om overvejende erhvervsmæssig kørsel i Tyskland (bilag 6 - sag 23-0095456).

På denne baggrund forekommer det åbenbart urimelig og i strid med EU-retten, at en arbejdstager bosat i Danmark, som anvender sin tyske arbejdsgivers tyske leasingbiler skal betale fuld registreringsafgift for disse biler, hvoraf den ene kun har været anvendt i Danmark i 2 måneder og den anden kun har været leaset for en periode på 36 måneder, jf. bilag 4 - sag 23-0095456, jf. mere herom nedenfor.

2. Forholdsmæssig registreringsafgift

Som det fremgår, har Bil1 været benyttet i Danmark i 2 måneder fra start april 2023 til 31. maj 2023, hvorefter den blev leveret tilbage til leasingselskabet, jf. bilag 5 - sag [sag4].

Bil2 er blevet leaset fra 1. juni 2023 og principielt 36 måneder frem, jf. bilag 4 - sag 23-0095456. Klageren har dog den 29. september 2023 købt en privat bil, jf. bilag 13 -sag [sag4], for at undgå flere situationer, som nærværende.

I forbindelse med Klagerens ansøgninger om tilladelse til afgiftsfri kørsel i udenlandsk firmabil i Danmark, herunder afslaget herpå, burde Motorstyrelsen have oplyst Klageren om muligheden for betaling af en forholdsmæssig registreringsafgift for tidsmæssig begrænset indførsel af leasingkøretøjer, der tilhører en virksomhed, jf. registreringsafgiftslovens § 3B.

Efter bestemmelsen kan Told- og skatteforvaltningen efter ansøgning fra leasingselskabet meddele tilladelse til, at afgiften af registreringspligtige leasingkøretøjer, der registreres med henblik på tidsbegrænset anvendelse her i landet, betales med en lavere sats efter bestemmelsens stk. 2 og 3, når køretøjet tilhører en virksomhed, og når køretøjet i en tidsbegrænset periode, i henhold til en skriftlig aftale, leases til en fysisk eller juridisk person, der er bosiddende her i landet.

Efter lovens stk. 3, nr. 3, beregnes registreringsafgiften for køretøjer, der ved registreringspligtens indtræden er ældre end 36 måneder regnet fra første registrerings- eller ibrugtagningstidspunkt, uanset om det er i Danmark eller udlandet, som 1/2 pct. af den beregnede registreringsafgift pr. påbegyndt måned i de efterfølgende måneder. Som det fremgår af bilag 4 og 5 - sag [sag4], var Bil1 ældre end 36 måneder den 1. april 2023, og den har kun været anvendt her i landet frem til 31. maj 2023. Det vil således svare til en registreringsafgift på ca. kr. 2.433,36 for april og maj måned.

Efter stk. 3, nr. 1, beregnes registreringsafgiften for køretøjer, der er mellem 0 og 3 måneder gamle regnet fra første registrerings- eller ibrugtagningstidspunkt, uanset om det er i Danmark eller udlandet, som 2 pct. af den beregnede registreringsafgift pr. påbegyndt måned efter første registrerings- eller ibrugtagningstidspunkt i de første 3 måneder. Efter de første 3 måneder ændres satsen til 1 %, jf. stk. 3, nr. 2.

Bil2 har været brugt fra slut juni 2023 og frem til den 29. september 2023, hvor Klageren erhvervede en bil privat, jf. bilag 13 - sag [sag4]. Klageren bør derfor højst skulle betale en forholdsmæssig registreringsafgift af bilen svarende til ca. kr. 24.139, hvis man mod forventning vil nå til det resultat, at Klageren ikke kan opnå afgiftsfritagelse efter reglerne om udenlandske firmabiler.

Det forhold, at leasingselskabet i Tyskland ikke har indsendt ansøgning til Skattemyndighederne, skal ikke komme Klageren til skade. Det er ikke noget, man som tilflytter eller tysk leasingselskab på forhånd kan regne ud, at en sådan ansøgning skal indsendes, og det må siges, at en sådan registreringsafgift rammer Klageren som EU-borger fra et andet EU-land umådelig hårdt.

Motorstyrelsen har haft rig mulighed for at oplyse Klageren om denne mulighed.

Afslutningsvis anføres det, at dette næppe kan have sin rigtighed, at Klageren taget omstændighederne i betragtning skal betale fuld registreringsafgift for i alt kr. 597.787 for sin arbejdsgivers to leasingbiler, som Klageren ikke længere er i besiddelse af.

Klageren er flyttet til Danmark for i nærmere fremtid at skulle nyde sin pension, og denne registreringsafgift vil være ødelæggende for Klagerens økonomi for al fremtid."

Retsmøde

Motorstyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling

Motorstyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling:

" [...] Motorstyrelsen kan tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling og har følgende bemærkninger [...]

Motorstyrelsen er enig i, at køretøjet har været taget i brug på færdselslovens område [...]

Motorstyrelsen er også enig i, at klageren har etableret bopæl i Danmark [...]

Motorstyrelsen er ligeledes enig i, at klageren ikke opfylder betingelserne i registreringsafgiftslovens § 1, stk. 4, jf. § 3 a, stk. 1, for at kunne anvende køretøjet afgiftsfrit i Danmark [...]

Motorstyrelsen er enig i, at det efter EU-Domstolens dom af 2. februar 2023 i sag C-676/21 ikke kan føre til et andet resultat, at køretøjet eventuelt beskattes i Tyskland eller at afgiften ikke opkræves proportionalt med køretøjets anvendelse her i landet.

Motorstyrelsen er enig i, at klageren hæfter for registreringsafgiften efter registreringsafgiftslovens § 20, stk. 5 [...]"

Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Motorstyrelsens udtalelse

Klagerens repræsentant har fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Motorstyrelsens udtalelse:

"[...]

Skatteankestyrelsen anfører indledningsvist, at sagen angår om det er med rette, at Motorstyrelsen har truffet afgørelse om, at de omhandlede udenlandsk indregistrerede biler, en Volvo XC60, stelnr. [...] ("Bil1") [...] afgiftsberigtiges i Danmark, jf. registreringslovens § 2, stk. 1 og registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1, jf. § 1, stk. 4 og § 3 a, stk. 1, da bilerne i perioderne mellem den 4. april 2023 og den 4. juni 2023 og den 23. april 2023 og den 22. juni 2023 blev anvendt på færdselslovens område af en bruger med dansk bopæl.

Sagens omdrejningspunkt er rettere, om det er med rette, at Klageren opkræves fuld registreringsafgift af to biler, som hans arbejdsgiver i Tyskland har leaset i perioder af 3 år, hvoraf den ene blev afleveret tilbage til leasingselskabet under to måneder efter den første gang blev set kørt i Danmark.

2. Registreringspligt

[...]

2.2. Bil2

Klagerens arbejdsgiver har leaset Bil2 fra 1. juni 2023, jf. bilag 4 - sag 23-0095456, og i 3 år frem. Ikke desto mindre fremgår følgende af Motorstyrelsens afgørelse af 22. september 2023, side 3:

"Vi har modtaget oplysninger fra politiets automatiske nummerpladegenkendelsessystem. Her fremgår det, at dit køretøj er blevet observeret kørende i Danmark 21 gange i perioden 23. april 2023 til 22. juni 2023. "

Henset til bilag 4 - sag 23-0095456, kan det ikke være Klageren, der har kørt Bil2 i perioden før 1. juni 2023. Det fremgår ikke, hvor mange gange bilen er set efter den 1. juni 2023, men det kan ikke desto mindre siges med sikkerhed, at Klageren ikke har anvendt Bil2 i periode på 30 dage eller mere, jf. registreringsbekendtgørelsen § 5, stk. 3, inden der blev søgt om tilladelse til afgiftsfri kørsel.

Klageren oplyste allerede pr. mail den 17. maj 2023 Motorstyrelsen om, at han ville modtage en ny bil ved udløbet af den på daværende tidspunkt eksisterende leasingaftale (Bilag 5 og 8 - sag [sag4]).

Henset til, at dialogen som Klageren havde med Motorstyrelsen i forbindelse med mailen af 17. maj 2023, angik afgiftsfritagelsen af Bil1, må denne mail anses for at udgøre en ansøgning om afgiftsfritagelse af Bil2. Det bemærkes i denne sammenhæng, at Klageren er af tysk herkomst og ikke taler det danske sprog og at Skattestyrelsen derfor har en udvidet vejledningspligt.

Klageren indsendte ansøgning samt den nye leasingaftale til Motorstyrelsen så snart han havde fået den, den 20. juni 2023, jf. bilag 13.

Der kan ikke være nogen tvivl om, at Klageren opfylder kriterierne for afgiftsfritagelse af Bil2. Alligevel skulle det tage helt indtil den 22. september 2023 for Motorstyrelsen at træffe afgørelse i sagen. Dette har bevirket, at Klageren har brugt rigtig mange penge på taxa for at undgå at bruge bilen, og at han i sidste ende blev tvunget til at tage den i brug for at kunne passe sit arbejde, hvorfor han heller ikke 'bare' kunne vente på, at der kom en afgørelse.

Motorstyrelsens afslag på afgiftsfritagelse, jf. afgørelsen, begrundes i, at Bil2 var taget i brug i Danmark inden tilladelsen var udstedt. Altså afvises det ikke, at Klageren materielt opfylder alle krav for at modtage en tilladelse til afgiftsfri kørsel.

Se hertil begrundelse på side 2 i afgørelsen:

"Det er vores vurdering, at køretøjet har været anvendt på færdselslovens område i Danmark, og at det er omfattet af registreringspligten i Danmark. Køretøjet skulle derfor have været indregistreret på danske nummerplader, og der skulle have været betalt registreringsafgift af køretøjet, før det blev taget i anvendelse "

På baggrund af ovenstående, vil det sige, at Motorstyrelsen den 17. maj 2023 fik besked om, at Klageren ville få en ny leasingbil pr. 1. juni 2023 og at Motorstyrelsen den 20. juni 2023 modtog den nye leasingaftale samt ansøgningen, er det alene Motorstyrelsens sagsbehandlingstid fra modtagelsen af dokumenterne de modtog den 20. juni 2023 og indtil afgørelse blev truffet i sagen den 22. september 2023, der er årsag til, at Klageren ikke fik sin tilladelse, og at Klageren nu skal betale 353.841 kr. for sin tyske arbejdsgivers leasede firmabil, som nærmest ikke har kørt i Danmark, hvilket bekræftes af kørebogen. (Bilag 5 - sag 23-0095456).

Udover at Bil2 nærmest ikke har kørt i Danmark, er der et krav fra arbejdsgiver om, at bilen overvejende skal bruges erhvervsmæssig kørsel i Tyskland (bilag 6 - sag 23-0095456 og bilag 15), hvilket taler kraftigt for, at tilladelsen bør udstedes, jf. registreringsafgiftsloven § 3 a, stk. 2.

Hvis ikke mailen af 17. maj 2023 i sig selv skal anses for en ansøgning om afgiftsfritagelse, burde Motorstyrelsen som forvaltningsmyndighed, have modtaget Klagerens henvendelse med vejledning om, at han skulle ansøge særskilt om afgiftsfritagelse for den nye bil, og at dette ikke blot kunne ske ved en mail og efterfølgende fremsendelse af den nye leasingaftale. Motorstyrelsen skulle med andre ord faktisk vejlede Klageren i, hvordan han skulle ansøge, jf. vejledningspligten i forvaltningslovens § 7.

Yderligere burde Motorstyrelsen have informeret Klageren klart og tydeligt om, at han ville risikere at skulle hæfte personligt for fuld registreringsafgift til Danmark af Bil2, som hans tyske arbejdsgiver har leaset af et tysk leasingselskab, såfremt han benyttede sig af Bil2, inden han fik udstedt tilladelse om afgiftsfri kørsel, som han i øvrigt er berettiget til.

[...]

Afslutningsvist gentages det, at det må anses for indirekte diskrimination af arbejdstager fra andre EU-lande og i strid med traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsområde, art. 45, dels at Motorstyrelsen har så lang en sagsbehandlingstid, at arbejdstagere, der er bosat i et EU-land, Danmark, og arbejder i et andet EU-land, Tyskland, er uarbejdsdygtig i over 3 måneder, da man skal vente på tilladelsen før ibrugtagning af køretøjet. Og dels, at Motorstyrelsen har en praksis, der kan medføre, at Klageren ved at udføre sit arbejde ved brug af en bil Klagerens arbejdsgiver har leaset til Klagerens arbejdsbrug, skal ende med personligt hæfter for to fulde registreringsafgifter pålydende kr. 597.797 i alt.

Der er tale om dels en bil, der er anvendt i Danmark 20 gange for derefter at blive afleveret tilbage til leasingselskabet, og som Klageren aldrig har ejet, og dels en bil, som Klageren maksimalt kan have brugsretten til i tre år. Det er ikke proportionalt, at en privatperson, der er lønmodtager og ansat i en tøjbutik, skal bære sådan en omkostning. Det er end ikke bevist, at det er Klageren, der har ført bilerne, hvorfor Motorstyrelsen rettelig bør rette sig mod Klagerens arbejdsgiver. "

Indlæg under retsmødet

Klagerens repræsentant fastholdt den nedlagte påstand om, at klageren opfylder betingelserne til at få tilladelse til afgiftsfri kørsel efter reglerne for udenlandske firmabiler, jf. registreringsafgiftslovens § 1, stk. 4, jf. § 3 a, stk. 1, og at sagen skal hjemvises til Motorstyrelsen med henblik på udstedelse af en tilladelse, jf. registreringsbekendtgørelsen § 21, og gennemgik herefter sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og det materiale, der blev udleveret på retsmødet.

Repræsentanten fremhævede særligt, at klageren via sin arbejdsgiver faktisk har ansøgt om afgiftsfritagelse forud for eller samtidig med ibrugtagning af køretøjerne, og det er sket henholdsvis den 6. april 2023 og den 17. maj 2023. Køretøjerne er så anvendt, inden ansøgningerne er færdigbehandlet, men det kan samtidig som ubestridt lægges til grund, at alle betingelser i øvrigt for afgiftsfritagelse er opfyldt. Videre gjorde repræsentanten særligt gældende, at beskatningskompetencen ikke er til stede i denne situation og henviste herved til bl.a. bemærkningerne i L225 FT2006 og L97 FT2002 og gennemgik disse. Det er således i strid med EU-retten at opkræve registreringsafgift, selvom køretøjerne ikke skal anvendes varigt i Danmark, og det er under alle omstændigheder er i strid med EU-retten, at klageren skal betale fuld registreringsafgift i Danmark uden hensyntagen til anvendelsen af køretøjerne. Det er på ingen måde forholdsmæssigt. Endelig indtræder registreringspligten også først efter 30 dage, jf. registreringsbekendtgørelsens § 5, stk. 3, og klageren har slet ikke anvendt køretøjerne i 30 dage. Registreringerne viser, at klageren rent faktisk kun har anvendt køretøjerne i henholdsvis 15 og 12 dage.

Endvidere fremhævede repræsentanten, at der heller ikke kan indføres en ansøgningsprocedure for fritagelse, som indebærer en sagsbehandlingstid forud for en tilladelse, der er så lang, som tilfældet er her. Det er en klar hindring efter EU-retten. Som det fremgår sagen C451/99, er selv en sagsbehandlingstid på 3-4 dage en hindring. Klageren hæfter heller ikke for afgiften, da det efter bestemmelsen i registreringsafgiftslovens § 3, stk. 5, er firmaet, der hæfter for afgiften.

Motorstyrelsen, indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelserne stadfæstes. Styrelsen fremhævede, at klageren havde bopæl i Danmark, og køretøjerne er anvendt i Danmark, hvorfor der skal afregnes registreringsafgift efter registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1. Registreringsafgiftslovens § 1, stk. 4, er en undtagelse, og her er der end ikke ansøgt, før køretøjerne anvendes.

Adspurgt, bekræftede Motorstyrelsen, at det ikke er konstateret ved en fysisk kontrol eller observation, at det var klageren som rent faktisk førte køretøjerne, men at det er konstateret af Rigspolitiets nummerpladegenkendelsessystem, at køretøjerne blev taget i anvendelse på færdselslovens område.

Landsskatterettens afgørelse

Sagen angår, om det udenlandsk indregistrerede køretøj af mærket Volvo XC60, stelnr. [...], skal afgiftsberigtiges i Danmark, jf. registreringslovens § 2, stk. 1, og registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1, samt om klageren hæfter for afgiften.

Retsgrundlaget

Det fremgår af lovbekendtgørelse nr. 179 af 22. februar 2022 om registrering af køretøjer (registreringsloven) § 2, stk. 1, nr. 1, at motorkøretøjer skal registreres i Køretøjsregisteret og forsynes med nummerplader, inden de tages i brug på færdselslovens område.

Følgende fremgår af bekendtgørelse nr. 2523 af 15. december 2021 (registreringsbekendtgørelsen):

" § 5

Et køretøj registreres kun i Køretøjsregisteret, hvis køretøjet har en ejer med bopæl eller hjemsted her i landet, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

Selv om en ejer af et køretøj har bopæl eller hjemsted her i landet, skal køretøjet ikke registreres i Køretøjsregisteret, hvis

1) der ifølge en skriftlig aftale er en bruger af køretøjet,

2) ejeren i brugsaftalen har givet afkald på brugsretten til køretøjet i brugsperioden, og

3) brugeren ikke har bopæl eller hjemsted her i landet.

Stk. 3.

Selv om ingen ejer af et køretøj har bopæl eller hjemsted her i landet, skal køretøjet registreres i Køretøjsregisteret, hvis der er en bruger af køretøjet, og denne har bopæl eller hjemsted her i landet. Køretøjet skal dog kun registreres i Køretøjsregisteret, hvis brugeren råder over køretøjet på færdselslovens område i 30 dage eller mere. Pligten til at anmelde køretøjet til registrering i Køretøjsregisteret påhviler i disse tilfælde tillige brugeren af køretøjet.

§ 6

En person, der er registreret i Det Centrale Personregister med bopæl her i landet, anses at have bopæl her i landet.

[...]

§ 10

Hvis en ejer eller bruger af et udenlandsk registreret køretøj etablerer bopæl eller hjemsted

her i landet, og køretøjet skal registreres i Køretøjsregisteret, jf. kapitel 2 og 4, skal registrering i

Køretøjsregisteret ske inden 30 dage efter tilflytningen.

[...]

§ 13

[...]

Stk. 2.

Hvis en fysisk eller juridisk person med bopæl eller hjemsted her i landet ønsker at bruge et køretøj, der er registreret i udlandet, her i landet, skal Skatteforvaltningen, hvis køretøjet skal registreres i Køretøjsregisteret, jf. kapitel 2 og 4, underrettes om ibrugtagningen på færdselslovens område, inden ibrugtagningen sker, med angivelse af dagen for ibrugtagningen på www.skat.dk/motor-udland. Skatte-forvaltningen udsteder en elektronisk kvittering for anmeldelsen. Kvitteringen skal medbringes under kørslen og efter anmodning vises til politiet eller Skatteforvaltningen. Køretøjet må her i landet kun føres af den, der har anmeldt ibrugtagningen til Skatteforvaltningen, og af personer, der tilhører den pågældendes husstand. Er anmelderen en virksomhed, må køretøjet føres af en ansat i den pågældende virksomhed. Køretøjet skal registreres i Køretøjsregisteret senest 30 dage efter, at køretøjet er taget i brug.

Af registreringsbekendtgørelsens § 15, stk. 1, fremgår, at en person med bopæl eller hjemsted her i landet ikke må føre et udenlandsk registreret køretøj på færdselslovens område, medmindre kørslen sker som nævnt i de nærmere oplistede undtagelser i § 15, stk. 2, § 10, § 13, stk. 2, eller §§ 16-26 (indførelse i forbindelse med tilflytning til Danmark, anmeldt kørsel og værkstedskørsel m.v.).

[...]

§ 15

En person med bopæl eller hjemsted her i landet må ikke føre et udenlandsk registreret køretøj på færdselslovens område, medmindre kørslen sker som nævnt i stk. 2, § 10, § 13, stk. 2, eller §§ 16-26.

[...]"

Det fremgår af lovbekendtgørelse nr. 785 af 24. maj 2022 om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. (registreringsafgiftsloven) § 1, stk. 1, at der svares afgift til statskassen af motorkøretøjer, som skal registreres i Køretøjsregisteret efter lov om registrering af køretøjer.

Af registreringsafgiftslovens § 1, stk. 4, fremgår følgende:

"Stk. 4. Motorkøretøjer, der stilles til rådighed for en herboende arbejdstager af en virksomhed med hjemsted eller fast forretningssted i et andet EU/EØS-land, samt motorkøretøjer, der af en herboende selvstændigt erhvervsdrivende, som er etableret eller udfører tjenesteydelser i et andet EU/EØS-land, anvendes til brug for udførelsen af den selvstændige erhvervsvirksomhed i et andet EU/EØS-land, skal ikke afgiftsberigtiges efter denne lov, medmindre motorkøretøjet i det væsentlige skal anvendes varigt i Danmark eller faktisk anvendes på denne måde, jf. § 3 a, stk. 1."

Af registreringsafgiftslovens § 3 a, stk. 1, fremgår følgende:

"Told- og skatteforvaltningen afgør efter ansøgning, om et motorkøretøj omfattet af § 1, stk. 4, skal afgiftsberigtiges efter denne lov [...]"

Det fremgår afregistreringsafgiftslovens § 20, stk. 5, at for betaling af afgiften hæfter en fører eller bruger af køretøjet, hvis den pågældende bruger køretøjet med viden om, at der ikke er betalt den afgift af køretøjet, som kræves efter registreringsafgiftsloven.

EU-domstolen har i dommen C-464/02, taget stilling til, om Danmark havde tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 39 EF ved, at der tidligere blev stillet krav om, at arbejdstageren skulle have sit hovederhverv hos en virksomhed med hjemsted eller fast forretningssted i et andet EU/EØS-land, og at der blev opkrævet registreringsafgift for den periode firmabilen skulle anvendes i Danmark, når køretøjet ikke skulle anvendes varigt i Danmark. EU-domstolen tog ikke stilling til, hvorvidt tilladelsesordningen om afgiftsfritagelse for udenlandske firmabiler var i strid med EU-retten.

EU-Domstolen har i dommen C-676/21, udtalt, at ved udøvelsen af sin beskatningskompetence kan en medlemsstat fastsætte bestemmelser om opkrævning af en afgift på køretøjer, hvor den afgiftsudløsende begivenhed er indregistreringen og ibrugtagningen af et motorkøretøj, som ikke er knyttet til varigheden af køretøjets faktiske anvendelse i denne medlemsstat.

Højesteret har i dom af 21. oktober 2015, U.2016.507H, udtalt følgende:

"Højesteret tiltræder efter ordlyden af og formålet med den dagældende færdselslovs § 72, at pligten til at betale registreringsafgift af biler, der er indrettet til kørsel på vej og omfattet af færdselslovens definition af motorkøretøjer, og som tages i brug på færdselslovens område, ikke er betinget af, at bilen kan indregistreres eller bliver indregistreret."

Retten i [by2] har i dom af 30. april 2014, offentliggjort som SKM2014.603.BR, taget stilling til, hvorvidt et polsk indregistreret køretøj kunne benyttes afgiftsfrit i Danmark efter reglerne om udenlandske firmabiler. Herom fandt retten, at uanset om en henvendelse fra sagsøgeren til SKAT måtte anses som en ansøgning om tilladelse til afgiftsfri kørsel i Danmark - hvilket var bestridt af Skatteministeriet - var henvendelsen indgivet efter køretøjets ibrugtagning i Danmark og dermed efter afgiftspligtens indtræden.

Af Landsskatterettens afgørelse af 27. november 2020, offentliggjort som SKM2021.28.LSR, fremgår bl.a. følgende:

"...

Det følger af dagældende registreringsafgiftslovs § 1, stk. 4 og 5, at et køretøj, der af en herboende selvstændigt erhvervsdrivende, anvendes til brug for udførelsen af den selvstændige erhvervsvirksomhed i et andet EU/EØS-land, ikke skal afgiftsberigtiges efter registreringsafgiftsloven, medmindre motorkøretøjet i det væsentlige skal anvendes varigt i Danmark eller faktisk anvendes på denne måde jf. lovbekendtgørelse nr. 377 af den 18. april 2017 om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. Det følger yderligere af § 3 a, stk. 1, at det er Skatteforvaltningen, der efter ansøgning træffer afgørelse om, hvorvidt køretøjet er omfattet af § 1, stk. 4.

Byretten i [by2] dom af den 30. april 2014, SKM2014.603.BR, handler bl.a. om, hvorvidt et polsk indregistreret køretøj kunne benyttes afgiftsfrit i Danmark efter reglerne om udenlandske firmabiler. Herom bemærkede retten, at uanset, om en henvendelse fra sagsøgeren til SKAT måtte anses som en ansøgning om tilladelse til afgiftsfri kørsel i Danmark - hvilket var bestridt af Skatteministeriet - var henvendelsen indgivet efter køretøjets ibrugtagning i Danmark og dermed efter afgiftspligtens indtræden.

Det er således et krav i både lovgivningen og retspraksis, at der er søgt om og givet en forudgående tilladelse fra Skatteforvaltningen, inden køretøjet tages i brug på færdselslovens område, hvis køretøjet skal bruges til afgiftsfri kørsel i Danmark.

Det er ubestridt, at en sådan tilladelse ikke forelå, da køretøjet blev taget i brug i Danmark. Landsskatteretten finder, at Klageren således ikke opfylder betingelserne i registreringsafgiftslovens § 1, stk. 4 og stk. 5, jf. § 3 a, stk. 1, for at kunne anvende køretøjet i Danmark uden, at der betales registreringsafgift af dette.

At klageren har gjort gældende, at han var af den opfattelse, at han havde indgivet en rettidig ansøgning, kan ikke føre til et andet resultat.

Klageren har subsidiært gjort gældende, at hvis Landsskatteretten finder sagens køretøj omfattet af registreringsafgiftspligten, vil klageren som bruger ikke hæfte for afgiften.

Det følger af registreringsafgiftslovens § 20, stk. 5, at en bruger af et køretøj hæfter for registreringsafgiften, hvis pågældende bruger køretøjet med viden om, at der ikke er betalt den påkrævede registreringsafgift.

Klageren har gjort gældende, at han ikke vidste, at der skulle betales registreringsafgift.

Landsskatteretten lægger til grund, at klageren vidste, at han skulle søge tilladelse for at blive fritaget for registreringsafgift. Klageren har bemærket, at det ikke fremgik af den daværende vejledning på SKATs hjemmeside, at man skal gøre andet end at sende en ansøgning. Landsskatteretten bemærker hertil, at en ansøgning ikke kan sidestilles med en tilladelse, da en ansøgning lige såvel kan ende med et afslag.

Klageren vidste endvidere, at han ikke havde fået en tilladelse tilsendt. Landsskatteretten finder derfor, at klageren vidste, at der ikke var betalt behørig registreringsafgift af køretøjet og derfor hæfter for registreringsafgiften i medfør af § 20, stk. 5.

..."

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Landsskatteretten lægger efter det oplyste og fremkomne til grund, at køretøjet har været taget i brug på færdselslovens område, da køretøjet er registeret anvendt på færdselslovens område adskillige gange siden den 16. januar 2023, hvor klageren flyttede til Danmark, idet køretøjet har været observeret af politiets automatiske nummerpladegenkendelsessystem i Danmark 21 gange i perioden mellem den 23. april 2023 og den 22. juni 2023.

I den forbindelse lægger Landsskatteretten også til grund, at klageren var fører af køretøjet i perioden, idet det fremgår af klagerens ansættelseskontrakt, at han skulle have køretøjet stillet til rådighed, og da klageren er angivet som bruger af køretøjet i anmodningen om tilladelse til at anvende køretøjet. Desuden er det ubestridt, at klageren i den pågældende periode var fører af køretøjet, ligesom det også af det fremlagte kørselsregnskab fremgår, at klageren var fører.

Videre lægger retten til grund, at klageren har etableret bopæl i Danmark den 16. januar 2023 uden at have indregistreret køretøjet i Køretøjsregisteret inden 30 dage efter ibrugtagningen her i landet, som var senest den 31. maj 2023, og klageren ikke forinden anvendelsen af køretøjet på færdselslovens område har fået udstedt tilladelse til at anvende køretøjet som afgiftsfritaget firmabil, jf. registreringsafgiftslovens § 1, stk. 4, jf. § 3 a.

Landsskatteretten finder, at der i henhold til registreringsafgiftslovens § 1, stk. 4, jf. § 3 a, stk. 1, skal være givet en tilladelse, inden et udenlandsk registreret køretøj tages i brug på færdselslovens område af en herboende, hvis køretøjet skal bruges til afgiftsfri kørsel i Danmark. Det er således ikke tilstrækkeligt efter bestemmelserne i registreringsafgiftslovens § 1, stk. 4, jf. § 3 a, stk. 1, at der er søgt om en sådan tilladelse, eller der efterfølgende søges om en sådan tilladelse. Der kan herved også henvises til dommen i SKM2014.603.BR og afgørelsen i SKM2021.28.LSR.

Da klageren ikke havde modtaget en sådan tilladelse på tidspunktet for anvendelsen af køretøjet, finder retten herefter, at klageren ikke opfylder betingelserne i registreringsafgiftslovens § 1, stk. 4, jf. § 3 a, stk. 1, for at kunne anvende køretøjet i Danmark uden, at der skal betales registreringsafgift, jf. registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1.

Klageren har taget køretøjet i brug her i landet inden den 20. juni 2023, hvor der er indgivet ansøgning om tilladelse til afgiftsfri brug af udenlandsk firmabil (blanket 21-022). Motorstyrelsens sagsbehandlingstid i forhold til ansøgningen har dermed konkret ikke haft betydning for klagerens anvendelse af køretøjet i Danmark, og sagsbehandlingstiden udgør dermed heller ikke en hindring eller restriktion i forhold til EU-retten. Ansøgningen kan i øvrigt ikke anses for indgivet på et tidligere tidspunkt som f.eks. ved dateringen af ansøgningen. En ansøgning kan således ikke anses for indgivet på det tidspunkt, hvor ansøgningen dateres og efterfølgende sendes som fysisk post fra Tyskland, men endnu ikke er kommet frem til myndigheden. En ansøgning kan først anses for indgivet, når myndigheden har modtaget ansøgningen. Ansøgningen kan heller ikke anses for indgivet ved klagerens e-mail af 17. maj 2023, da denne blot indeholder en kort konstatering af, at klageren snart får et nyt køretøj, og klageren vil sende de nødvendige dokumenter, når det er sket. Det kan ikke udgøre en konkret ansøgning om afgiftsfritagelse vedrørende et bestemt køretøj.

Det forhold, at køretøjet eventuelt beskattes i Tyskland, eller at afgiften ikke opkræves proportionalt med køretøjets anvendelse her i landet, kan ikke føre til et andet resultat. Der savnes således ikke beskatningskompetence, fordi registreringsafgiftspligten knytter sig til indregistrering og ibrugtagning af køretøjet, og afgiften ikke knytter sig til varigheden af køretøjets faktiske anvendelse. Det er heller ikke i strid med EU-retten, og der kan herved henvises til EU-Domstolens dom af 2. februar 2023 i sag C-676/21. Det har tillige ikke betydning, om køretøjet konkret kan indregistreres, jf. herved også Højesterets dom i U.2016.507.H.

Retten har lagt vægt på, at der i nærværende situation er tale om, at klageren som herboende på almindelig vis har taget køretøjet i anvendelse på færdselslovens område, hvilket udløser registreringsafgiftspligt. Klageren har således ikke ved tilflytningen til Danmark indregistreret køretøjet i Danmark, og der er først efter klagerens ibrugtagning af køretøjet søgt om afgiftsfritagelse for køretøjet, jf. ovenfor. Endvidere har klageren rådet over køretøjet i en periode på mere end 30 dage på færdselslovens område, hvorfor bestemmelsen i registreringsbekendtgørelsens § 5, stk. 3, heller ikke finder anvendelse i den her foreliggende situation. Det kan ikke i den sammenhæng føre til en anden bedømmelse, at klagerens faktiske registrerede anvendelse af køretøjet på færdselslovens område måtte udgøre mindre end 30 dage. Det er således efter bestemmelsen ikke klagerens faktiske registrerede anvendelse af køretøjet, der er afgørende, men derimod rådigheden over køretøjet.

En fører eller bruger hæfter for betaling af registreringsafgiften, hvis den pågældende bruger køretøjet med viden om, at der ikke er betalt den afgift af køretøjet, som kræves efter loven, jf. registreringsafgiftslovens § 20, stk. 5.

Landsskatteretten finder, at det er godtgjort, at klageren har haft positiv viden om, at køretøjet ikke var afgiftsberigtiget efter registreringsafgiftsloven, og køretøjet heller ikke var afgiftsfritaget. Retten har herved bl.a. lagt vægt på, at klageren ikke har fået tilladelse til afgiftsfritagelse inden ibrugtagning af køretøjet på færdselslovens område, og klageren i øvrigt var bekendt med de faktiske forhold og omstændigheder, herunder klagerens faktiske anvendelse af køretøjet.

Retten finder herefter, at klageren hæfter for registreringsafgiften, jf. registreringsafgiftslovens § 20, stk. 5.

Det er således ikke en betingelse for hæftelsen i henhold til registreringsafgiftslovens § 20, stk. 5, at brugeren tillige er ejer af køretøjet, og det kan heller ikke føre til andet resultat, at der i registreringsafgiftslovens § 3 a, stk. 5, findes yderligere bestemmelse om hæftelse for afgift.

Landsskatteretten stadfæster herefter Motorstyrelsens afgørelse.