Kendelse af 08-04-2025 - indlagt i TaxCons database den 15-05-2025

Journalnr. 23-0089597

Skattestyrelsen har givet afslag på ekstraordinær ændring af skatteansættelserne for indkomstårene 2013-2018. Skattestyrelsen har desuden givet afslag på ordinært at genoptage og ændre skatteansættelserne for indkomstårene 2019-2022 med henblik på at ændre klagerens skattepligtsstatus.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse for indkomstårene 2013-2018.

Landsskatteretten pålægger Skattestyrelsen at genoptage indkomstårene 2019-2022 efter reglerne om ordinær genoptagelse.

Faktiske oplysninger

Klageren er dansk statsborger og meldte ifølge CPR-registret udrejse fra Danmark til Schweiz pr. 1. juli 2012. Klageren flyttede tilbage til Danmark igen pr. 1. januar 2023.

Skattestyrelsen har oplyst, at årsopgørelserne for 2012-2022 blev sendt til den oplyste kontaktadresse [person1], [person2], [adresse1], [by1]. Klageren har oplyst, at han ikke har haft bopæl på adressen siden sin barndom, og at adressen tilhører klagerens far.

Klageren ejede to sommerhuse i Danmark, imens han var udrejst, og det fremgår af årsopgørelserne for 2013-2017, at klageren modtog lejeindtægter fra de to sommerhuse, som han udlejede.

Det fremgår af årsopgørelserne for 2013-2021, at klageren har været berettiget til kompensation for forhøjede afgifter (grøn check).

Af årsopgørelsen for 2013 fremgår, at der er beregnet en samlet skat på 3.100 kr. for indkomståret 2013, at klageren i perioden 1. januar til 1. juli 2014 har foretaget en frivillig indbetaling af skat på 1.520 kr., og at der er sket modregning af grøn check på i alt 1.580 kr., hvorefter den samlede restskat for 2013 er 0 kr.

Af årsopgørelsen for 2014 fremgår det blandt andet, at der den 7. april 2015 er indsat 1.576 kr. i overskydende skat på klagerens NemKonto, og at der er foretaget frivillig indbetalt af forskudsskat inden årets udgang på 2.340 kr.

Af årsopgørelserne for 2015, 2017 og 2018 fremgår det ligeledes, at der har været overskydende skat, og at beløbene er blevet indsat på klagerens NemKonto. Beløbene er på hhv. 1.231 kr., 245 kr. og 997 kr.

Tilsvarende fremgår det af årsopgørelserne for 2016, 2019, 2020, 2021 og 2022, at der er en restskat. Beløbene varierer fra 1 kr. til 430 kr. Klageren har efterfølgende foretaget en frivillig indbetaling af beløbene, bortset fra restskatten på 1 kr. vedrørende 2020, som blev indregnet i forskudsskatten for 2022.

Det fremgår af forslag af 4. juli 2012, at daværende SKAT havde foreslået, at klagerens fulde skattepligt til Danmark ophørte pr. 1. juli 2012. Skattestyrelsen har oplyst, at klagerens skattepligtsstatus ved en fejl ikke blev ændret fra fuld til begrænset skattepligt i forbindelse med sagsbehandlingen i 2012.

Klageren anmodede den 23. december 2022 Skattestyrelsen om ekstraordinær genoptagelse med det formål, at han efterfølgende kunne blive omfattet af forskerskatteordningen, jf. kildeskattelovens § 48 E-F.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har givet afslag på anmodningen om ekstraordinær ændring af skatteansættelserne for indkomstårene 2013-2018 i henhold til skatteforvaltningslovens § 27. Skattestyrelsen har desuden ikke fundet grundlag for at ændre klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2019-2022, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført:

"(...)

Modtagne bemærkninger

"På trods af erkendelse af myndighedsfejl nægtes [person1] genoptagelse af sin skatteansættelse for perioden 2013-2021. Begrundelsen for dette er, at [person1] skulle have opdaget fejl fra Skattestyrelsens side ved at vide, at "skattekommune" i årsopgørelsen indirekte betyder "fuld skattepligt" og derfor have reageret tidligere. Det bemærkes, at en væsentlig forskel i nærværende sag og den i forslaget nævnte landsskatteretsafgørelse (SKM2020.408.LSR), er, at [person1] i den omhandlende periode er begrænset skattepligtig til Danmark, da han har et sommerhus i Danmark. At der i årsopgørelsen står angivet en "skattekommune", er derfor ikke mærkeligt, og ikke noget der burde have fået [person1] til at reagere."

Skattestyrelsen har ikke nævnt SKM2020.408.LSR i forslaget, men henvist til LSR af 13.10.2020, journalnummer 18-0026425. Efter Skattestyrelsen vurdering er denne afgørelse sammenlignelig med din sag. Sagen vedrører en borger, der har meldt flytning til SKAT og som efterfølgende på grund af et sommerhus blev registret som fuld skattepligtig til Danmark i stedet for begrænset skattepligtig.

SKM2020.408.LSR. Denne sag vedrører en borger, der har meldt flytning til SKAT og at der af årsopgørelsen fremgår at skattepligten er ophørt. Det er ingen forklaringen på, hvorfor skattepligten indtræder igen i det efterfølgende år.

Øvrige bemærkninger og Skattestyrelsens kommentarer hertil er indarbejdet i afgørelsen.

(...)

Begrundelse vedrørende særlige omstændigheder

Fristen for ordinær genoptagelse af dine skatteansættelser for 2018 udløb den 1. maj 2022, hvorfor fristen for de tidligere år dermed også er udløbet. Såfremt dine skatteansættelser for 2013-18 skal ændres, skal en af betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 og fristen i § 27, stk. 2 være opfyldt.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 giver mulighed for ekstraordinær genoptagelse forudsat, at en eller flere af betingelserne i stk.1, nr. 1-8 er opfyldt.

I denne sag er det relevant, hvorvidt du kan opfylde betingelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 om, at der skal foreligge særlige omstændigheder.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 er ifølge forarbejderne tiltænkt et snævert anvendelsesområde. Særlige omstændigheder kan foreligge, hvis Skattestyrelsen har begået en fejl eller har foretaget en åbenbart urimelig skønsmæssig ansættelse.

Det daværende SKAT har den 2. juli 2012 modtaget oplysninger fra dig, hvoraf fremgår, at du flytter til Schweiz pr. 1. juli 2012 at du har oplyst følgende kontaktadresse: [person1], [person2], [adresse1], [by1] at du ejer en feriebolig her i landet.

Ved forslag af 4. juli 2012 har SKAT foreslået, at din fulde skattepligt til Danmark ophører pr. 1. juli 2012, fordi du den 1. juli 2012 er flyttet til Schweiz og ikke længere har helårsbolig til rådighed.

Desuagtet har sagsbehandleren ikke ændret din skattepligtsstatus fra fuld skattepligt til begrænset skattepligt og dermed er der begået myndighedsfejl.

Betingelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 anses derfor for opfyldt.

Begrundelse vedrørende reaktionsfristen

Din advokat har oplyst, at du først i forbindelse med ansøgningen om at anvende forskerskatteordningen er blevet bekendt med, at du har været registreret som fuld skattepligtig til Danmark for 2013-21. Skattestyrelsen formoder, at din advokat henviser til forslaget af 22. november 2022 i forskerskattesagen.

Skattestyrelsen kan kun give tilladelse til ekstraordinær genoptagelse for indkomstårene 2013-18, hvis du har bedt om genoptagelse senest 6 måneder efter, at du har fået kundskab til det forhold, der begrunder en ekstraordinær genoptagelse ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Skattestyrelsen har modtaget anmodningen den 23. december 2022. For at kunne overholde fristen i § 27, stk. 2, 1. pkt. forudsætter det, at du først den 23. juni 2022 eller på et senere tidspunkt er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26.

Denne forudsætning anses ikke for opfyldt, da årsopgørelserne for 2013-18 har været sendt/tilgængelige i TastSelv efter reglerne for udsendelse af årsopgørelser i de pågældende år.

I disse årsopgørelser fremgår din skattepligt, hvorfor det burde stå klart ved hver modtagelse af disse, at din skattepligt til Danmark ikke var blevet ændret til begrænset skattepligt.

Det er korrekt, at det på årsopgørelserne for 2013-18 ikke direkte er anført, at du er fuld skattepligtig til Danmark. Det kan dog indirekte udledes af, at der er anført en skattekommune. Se LSR af 13.10.2020 journalnummer 18-0026425, hvoraf blandt andet fremgår, at det forhold, at man ikke har kendskab til skattereglerne, herunder hvordan en årsopgørelse skal forstås (f.eks. i forhold til skattepligt) ikke er et forhold, der berettiger til ekstraordinær genoptagelse. Det fremgår videre, at selvom man er fraflyttet Danmark, skal man dog fortsat sikre, at de registrerede oplysninger er korrekte.

Det fremgår blandt andet af kildeskattelovens § 2, at personer, der ikke er omfattet af § 1 skal betale skat til Danmark, hvis der ejer fast ejendom her i landet, se § 2, stk. 1, nr. 5. Når man er omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 5 betaler man kommuneskat svarende til den gennemsnitlige samlede kommunale udskrivningsprocent, se personskattelovens § 8 c. Begrænset skattepligtige betaler ikke kirkeskat, selvom de er medlem af folkekirken. På årsopgørelsen vil der, der hvor kommunenavnet normalt er anført for fuld skattepligtige, stå begrænset skattepligtigt.

Det fremgår endvidere af årsopgørelserne for 2013-18 under specifikation af forskudsskat m.v. at der er modregnet beløb vedrørende grøn check og tillæg hertil som kompensation for forhøjede afgifter i den beregnede skat. I henhold til lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter kan man kun få denne kompensation, hvis man er fyldt 18 og er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1 (fuldt skattepligtig).

Din repræsentant har anført, at "i forhold til det modregnede beløb for grøn check er det en betingelse for modtagelsen heraf, at man er skattepligtig til Danmark. Eftersom [person1], som nævnt, har været begrænset skattepligtig i perioden, burde det derfor ikke have givet grund til en reaktion."

Som ovenfor anført er man kun berettiget til kompensation for forhøjede afgifter i den beregnede skat, såfremt man er fuld skattepligtig til Danmark. Det er derfor Skattestyrelsen opfattelse, at modregning af grøn check i den beregnede skat, burde have fået dig til at undersøge hvorfor eller kontakte det daværende SKAT i de mindste for de år, hvor der var skat til udbetaling.

Endelig har du blandt andet for 2013, 2014 og 2016 foretaget frivillig indbetaling af restskat.

Muligheden for at se bort fra fristen finder ikke anvendelse, når en borger ikke har anset det for relevant at forholde sig til sine skatteansættelser på et tidligere tidspunkt, ligesom ukendskab til reglerne heller ikke her kan regnes for at være særlig omstændighed, der skulle begrunde en overskridelse af fristen. Endelig bemærkes, at en basal fejlregistrering i skatteforvaltningens systemer, der har kunnet identificeres og påtales af skatteyder, ikke kan anses for at være ansvarspådragende myndighedsfejl, som ville begrunde en tilsidesættelse af fristen. Borger har altid et ansvar for at kende til sin egen skattepligt og reagere på fejlagtige ansættelser.

Landsskatteretten har i en afgørelse af 18. maj 2018 i præmisserne anført, at ukendskab til skattereglerne ikke er en særlig omstændighed, der berettiger til ekstraordinær genoptagelse, og det er borgerens pligt selv at sætte sig ind i skattereglerne.

Såfremt der ikke godkendes ekstraordinær genoptagelse for 2013-18, kan skatteansættelserne for 2019-22 ikke ændres med henblik på at blive omfattet af forskerskatteordningen.

Konklusion

Bestemmelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, og 6-måneders fristreglen i § 27, stk. 2 er kumulative, hvorfor betingelserne i begge bestemmelser skal være opfyldt, førend der kan ske ekstraordinær genoptagelse. Det er Skattestyrelsens vurdering, at du ikke opfylder betingelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 og dermed kan vi ikke ændre den registrerede skattepligtstatus for 2013-18.

Endvidere er Skattestyrelsen af den opfattelse at der heller ikke er grundlag for at ændre dine skatteansættelser for 2019-22, da du ikke er fremkommet med oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en ændring af skatteansættelserne, se reglerne herom i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

(...)"

Skattestyrelsen har ved brev af den 31. august 2023 fremsendt følgende supplerende bemærkninger:

"Vi har den 9. august 2023 modtaget en anmodning fra advokat [person3] om revurdering af Skattestyrelsens afgørelse af 18. juli 2023 med henvisning til SKM2023.267.LSR.

Skattestyrelsen har i sin afgørelse af 18. juli 2023 erkendt, at der er tale om myndighedsfejl og dermed anset betingelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 opfyldt. Der skal dog her bemærkes, at grundlaget for at erkende myndighedsfejl er forskellig i de to sager. I Landsskatteretten afgørelse er der tale om, at den fulde skattepligt er genindtrådt, hvilket ikke er tilfældet i din sag, hvor skattepligten ikke blev ophævet.

Henvendelsen fra din advokat vedrører derfor spørgsmålet om der er grundlag for dispensation fra fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Som begrundelse for at dispensere fra 6 måneders fristen i SKM2023.267.LSR anførte Landsskatteretten, at der var lagt vægt på sagens karakter og klagerens personlige forhold.

Efter Skattestyrelsens opfattelse er det derfor tale om en konkret afgørelse. Landsskatteretten har lagt vægt på, at der er tale om en ung borger, der aldrig har været logget på skat.dk. Den grønne check er ikke udbetalt, men anvendt til modregning. Adressen på årsopgørelserne var fejlbehæftet og klageren nægtede at have modtaget årsopgørelserne.

Dette er ikke tilfældet i din sag. Som anført i afgørelsen er der vedrørende grøn check sket såvel modregning som udbetaling. Endvidere har du været aktiv på skat.dk, da der er foretaget frivillig indbetaling for 2013, 2014 og 2016.

Skattestyrelsen er derfor af den opfattelse, at der ikke er grundlag for at genoptage afgørelsen af 18. juli 2023".

Udtalelse fra Skattestyrelsen

I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen ved brev af 19. oktober 2023 meddelt, at der ikke er nye oplysninger i sagen, som ikke fremgår af sagsfremstillingen.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at Skattestyrelsen skal genoptage skatteansættelsen for indkomstårene 2013-2018, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, samt at der skal ske ordinær genoptagelse for indkomstårene 2019-2022, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Til støtte for påstanden er bl.a. anført:

"(...)

3. Anbringender

3.1 Ekstraordinær genoptagelse - myndighedsfejl

Der følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, at:

"Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:

(...)

8) Told- og skatteforvaltningen efter anmodning fra den skattepligtige giver tilladelse til ændring af ansættelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder."

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, er ifølge forarbejderne tiltænkt et snævert anvendelsesområde. Særlige omstændigheder kan foreligge, hvis Skattestyrelsen har begået fejl eller har foretaget åbenbart urimelig skønsmæssig ansættelse.

Skattestyrelsen har øverst på side 3 i afgørelse af 18. juli 2023 (bilag 1) erkendt, at de - ved ikke at registrere Klager som "begrænset skattepligtig" - begik en myndighedsfejl, hvorfor betingelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, utvivlsomt er opfyldt.

3.2 Ekstraordinær genoptagelse - reaktionsfristen

Det følger endvidere af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, at det ligeledes er en betingelse for ekstraordinær genoptagelse, at den skattepligtige senest 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26, har fremsat genoptagelsesanmodning.

Klager blev den 28. november 2022 ved modtagelsen af Skattestyrelsens forslag til afvisning af Klagers anmodning om forskerordning klar over, at Klagers registrering som begrænset skattepligtig ikke var sket korrekt. Klager indsendte den 27. december 2022 en anmodning om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for 2013-2018 og ordinær genoptagelse af skatteansættelserne for 2019-2021, hvorfor fristen på 6 måneder er overholdt.

Skattestyrelsen gør i afgørelsen gældende, at Klager ved modtagelsen af sine årsopgørelser (første gang i 2013) burde have været klar over, at han stod registreret forkert som fuldt skattepligtig til Danmark. Skattestyrelsen angiver, at Klager burde have vidst, at Klager var registreret som fuldt skattepligtig, da det fremgår indirekte af Klagers årsopgørelse, eftersom der står angivet en "skattekommune". At der i Klagers årsopgørelse står angivet en "skattekommune" er dog ikke besynderligt, eftersom Klager i hele perioden har ejet fast ejendom i form af sommerhuse i Danmark og altså været begrænset skattepligtig af indtægter herfra. Hertil kommer, at daværende Skat først i 2014 overgik til Digital Post. Indtil dette tidspunkt var det nødvendigt for Klager at have en dansk c/o-adresse for at kunne modtage oplysninger fra Skat. At der af Klagers årsopgørelse har været angivet en dansk skattekommune, er derfor ikke noget, der bør give anledning til undren hos Klager - tværtimod er dette helt i overensstemmelse med Klagers forventning, eftersom Klager både har haft sommerhuse i Danmark og en c/o-adresse i Danmark.

Skattestyrelsen gør tillige gældende, at det fremgår af årsopgørelserne for 2013-2018 under specifikationer af forskudsskat m.v., at der er modregnet beløb vedrørende grøn check. At der er blevet brugt et meget lille beløb til modregning i Klagers årsopgørelse, hvor der i perioden i øvrigt ikke har været nævneværdig skattebetaling, burde ikke give Klager grund til at reagere, og kan derfor ikke angives som værende kundskabs-tidspunktet.

Til sidst har Skattestyrelsen fremført, at Klager har foretaget frivillige indbetalinger af restskat for 2013, 2014 og 2016. Dette er heller ikke underligt, eftersom Klager jo netop har haft skattepligtige lejeindtægter fra sit sommerhus i Danmark i perioden og derfor har skullet betale skat af disse. At Klager har foretaget disse indbetalinger af restskat er heller ikke noget, der kan begrunde, at Klager burde have vidst, at Klager ikke var registreret korrekt.

På baggrund af ovenstående gøres det derfor gældende, at Klager ikke før den 28. november 2022 burde have været klar over, at Klager var forkert registreret som fuldt skattepligtig, hvorfor Klager ved at anmode om genoptagelse den 27. december 2022 har overholdt 6-månedersfristen efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

3.3 Dispensation fra reaktionsfristen

Hvis Landsskatteretten mod forventning måtte finde, at 6-månedersfristen ikke er overholdt, gøres det gældende, at ekstraordinær genoptagelse alligevel skal gives efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, sidste pkt. Dette støttes af den for nyligt offentliggjorte Landsskatteretsafgørelse SKM2023.267.LSR, hvor der grundet myndighedsfejl blev givet ekstraordinær genoptagelse efter denne bestemmelse.

SKM2023.267.LSR

Klager flyttede i sagen de facto fra Danmark i august 2006 og registrerede sin flytning i 2007. I forbindelse med klagers senere ansættelse i et dansk firma flyttede klager tilbage til Danmark i 2019 og anmodede i den forbindelse om at blive omfattet af forskerordningen, jf. kildeskattelovens § 48 E-F.

Af årsopgørelserne for 2009 og 2010 fremgik det, at klager var registreret som fuldt skattepligtig til Danmark og med fuldt personfradrag, og at X Kommune stod anført som skattekommune. Disse årsopgørelser var tilgængelige i klagerens skattemappe henholdsvis den 5. marts 2010 og den 4. marts 2011.

Af årsopgørelsen for 2009 fremgik, at der var en restskat på 161 kr. inkl. procenttillæg, mens det af årsopgørelsen for 2010 fremgik, at klageren var berettiget til 1.300 kr. som kompensation for forhøjede afgifter (grøn check).

Skattestyrelsen var i sagen af den opfattelse, at klager ikke havde overholdt reaktionsfristen på 6 måneder efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, da det ved modtagelsen af første årsopgørelse burde have stået klart for klager, at han stod forkert registreret som fuldt skattepligtig til Danmark, eller hvert fald senest ved modtagelse af kompensation for forhøjede afgifter (grøn check), der kun blev givet til personer, der var fuldt skattepligtige til Danmark.

Skattestyrelsen mente derfor, at der ikke var grundlag for i 2020 at tillade ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene 2009 og 2010.

Landsskatteretten fandt, at klager senest måtte anses for at have fået kundskab om fejlregistreringerne i forbindelse med udstedelsen af årsopgørelsen for indkomståret 2010 den 4. marts 2011, og at reaktionsfristen på 6 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., derfor ikke var overholdt.

Landsskatteretten fandt dog, at klagers skatteansættelse for indkomstårene 2009 og 2010 skulle genoptages på trods af, at reaktionsfristen ikke var overholdt. Retten lagde ved afgørelsen vægt på, at det alene skyldtes myndighedsfejl, at klager var fejlregistreret som fuldt skattepligtig, og at klager havde givet SKAT meddelelse om sin flytning til udlandet i overensstemmelse med reglerne herom. Retten fandt derfor, at den fejlagtige registrering af klageren som fuldt skattepligtig ikke kunne bebrejdes klager, og at der derfor skulle gives dispensation for overskridelse af fristen, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, sidste punktum.

Begrundelse for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, sidste pkt.

Sagens faktum minder i høj grad om nærværende sag. Retten lagde ved sin afgørelse, som nævnt, vægt på, at den fejlagtige registrering som fuldt skattepligtig alene skyldtes myndighedsfejl, og at klager korrekt havde givet besked til SKAT om sin flytning. I nærværende sag er det af Skattestyrelsen blevet erkendt, at tilsvarende fejlregistrering som fuldt skattepligtig skyldes myndighedsfejl hos dagældende SKAT, ligesom det er blevet erkendt, at Klager korrekt havde anmeldt sin flytning til dagældende SKAT. Fejlregistreringen af Klager som fuldt skattepligtig til Danmark kan altså på samme måde heller ikke bebrejdes Klager. Hertil kommer, at der i begge tilfælde er sket modregning af grøn check.

Skattestyrelsen skriver i "Revurdering af Skattestyrelsens afgørelse af 18. juli 2023" (vedlægges som bilag 7), at de er af den opfattelse, at Landsskatteretten i sagen har lagt vægt på, at adressen på årsopgørelserne var fejlbehæftet, og at klageren nægtede at have modtaget årsopgørelserne. Dette må siges at være en forkert opfattelse. For det første fremgår det ikke af Landsskatterettens afgørelse, at de har lagt vægt på, at klageren ikke havde modtaget årsopgørelserne, og for det andet siger Landsskatteretten netop, at 6-månedersfristen ikke var overholdt, da klageren må have fået kundskab om fejlregistreringerne i forbindelse med udstedelserne af årsopgørelserne. Det savner derfor mening, når Skattestyrelsen er af den opfattelse, at Landsskatteretten på den ene side skulle mene, at 6-månedersfristen ikke er overholdt, eftersom klageren havde modtaget årsopgørelserne, mens de samtidig skulle lægge vægt på, at klageren ikke mener at have modtaget årsopgørelserne. Denne opfattelse er naturligvis ikke korrekt.

Det fremgår tilmed af bilag 7, at Skattestyrelsen mener, at SKM2023.267.LSR er begrundet med, at klageren er ung og aldrig har været logget på skat.dk. Igen savner denne opfattelse mening. Det fremgår ikke af Landsskatterettens afgørelse, at de har lagt vægt på borgerens alder, eller hvor mange gange, han har været logget ind på skat.dk. Som nævnt lægger Landsskatteretten til grund, at klageren havde modtaget årsopgørelserne, og at det derfor må have stået klart for ham, at klageren var registreret forkert. Derfor ville det savne mening, hvis Landsskatteretten skulle lægge til grund, at klageren har modtaget årsopgørelserne, men samtidig lægge vægt på, at klageren ikke har været logget på skat.dk, og derfor ikke har været bekendt med årsopgørelserne.

Hvis Skattestyrelsens opfattelser var korrekte, må man forvente, at Landsskatteretten i SKM2023.267.LSR ville nå frem til, at 6 måneders-fristen var overholdt. Hvis klageren ikke havde modtaget/set årsopgørelserne og derved ikke var bekendt med fejlregistreringerne, burde han ikke have reageret tidligere. Når han ikke burde have reageret tidligere, ville fristen efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, være overholdt. Eftersom dette ikke er tilfældet, må Skattestyrelsens begrundelse afvises.

Det gøres på baggrund heraf derfor gældende, at selv hvis Landsskatteretten måtte finde, at reaktionsfristen på 6 måneder ikke er overholdt, må der skulle gives dispensation herfor, og Klager skal derfor tillades ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene for 2013-2018 og ordinær genoptagelse af skatteansættelserne for 2019-2021, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, sidste punktum, ligesom tilfældet var i SKM2023.267.LSR.

(...)"

Klagerens yderligere bemærkninger til sagen

Klagerens repræsentant har den 13. juni 2024 fremsat følgende bemærkninger:

"Billedet stammer fra en anden sag uden tilknytning til nærværende sag. Billedet viser et udklip af et servicebrev sendt af Skattestyrelsen til en skatteyder d. 8. marts 2024. Det interessante er imidlertid, at der ud for skatteyderens "Skattekommune" står angivet, at skatteyderen er "fuldt skattepligtig". Der er altså her tale om et eksempel på et brev fra Skattestyrelsen, hvoraf det tydeligt fremgår, at skatteyderen er registreret som fuldt skattepligtig til Danmark. På den måde har skatteyderen faktisk en reel chance for at gennemskue, hvorledes skatteyderen er registreret i systemet hos Skattestyrelsen. Såfremt skatteyderen er uenig i at være fuldt skattepligtig, vil skatteyderen naturligvis være forpligtet til at reagere på dette indenfor 6 måneder.

Som det fremgår af klagen og som forevist på kontormødet ved Skatteankestyrelsen, fremgår det - modsat vedhæftede udklip - intet sted i [person1]s årsopgørelser, at han var registreret som fuldt skattepligtig til Danmark. Det eneste der fremgår er, at han havde en skattekommune i Danmark.

Hvorvidt den mulige praksisændring fra Skattestyrelsen skal tages som en erkendelse fra Skattestyrelsens side af, at den registrerede skattepligtig hidtil har været uigennemskuelig for skatteyderne, er svært at vide. Men det er derimod sikkert, at [person1] ikke havde samme mulighed for at gennemskue den registrerede skattepligt, som skatteydere (måske) har fremover. At en fejl hos Skattestyrelsen, som kunne have været opdaget og afhjulpet med det samme efter den nye praksis, skal komme [person1] til så stor last, synes åbenlyst urimeligt."

Retsmøde

Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling

Skattestyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling:

"Vi har i afgørelsen anført, at vi er enige i, at der er begået myndighedsfejl i forbindelse med klagers skatteansættelser for de omhandlede år, og at der dermed er grundlag for ekstraordinær genoptagelse efter § 27, stk. 1, nr. 8, om særlige omstændigheder, men at vi ikke finder, at reaktionsfristen er overholdt.

Der er herved henset til, at klager har modtaget årsopgørelser i alle årene uden at have reageret på, at de ikke var korrekte, idet det er vores opfattelse, at klager er forpligtet til at sikre sig, at de registrerede oplysninger er korrekte.

Skatteankestyrelsen er enig i vores afgørelse, som foreslås stadfæstet for så vidt angår indkomstårene 2013 - 18, som ligger udenfor den ordinære frist i skatteforvaltningslovens § 26.

For så vidt angår indkomstårene 2019 - 22, som ligger indenfor denne frist, foreslås vores afgørelse ændret.

Under hensyn til, at vi er enige i, at der er begået en myndighedsfejl hos os ved den manglende registrering af klagers fraflytning fra Danmark i 2012, er vi også enige i, at dette forhold kan berettige, at der sker ordinær genoptagelse.

Vi kan derfor tiltræde forslaget om, at vores afgørelse ændres for disse indkomstår."

Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling

Klagerens repræsentant har fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse:

"Skatteankestyrelsen er af den opfattelse, at Klager burde have været klar over, at Klager var fejlagtigt registreret som fuldt skattepligtig i Danmark, da Klager modtog sin årsopgørelse for 2013. Dette til trods for, at Klagers skattepligt ikke er angivet noget sted i årsopgørelsen.

Skatteankestyrelsen mener i den forbindelse, at Klager burde have "regnet ud", at Klager var registreret som fuldt skattepligtig, eftersom Klager modtog en såkaldt grøn check på 1.300 kr.

Det savner logik, når Skatteankestyrelsen i sin begrundelse henviser til, at "ukendskab til reglerne ikke fritager Klager fra at sikre, at de registrerede oplysninger er korrekte". Hvis man gennemgår Klagers årsopgørelse for 2013 (fremlagt som bilag 6), vil man kunne se, at Klagers skattepligt ikke er nævnt en eneste gang. Klager har altså ikke kunnet "sikre, at de registrerede oplysninger var korrekte". Dét, Skatteankestyrelsen i virkeligheden stiller krav om, er, at Klager burde have læst noget i årsopgørelsen, som der ikke står. Det er naturligvis åbenlyst urimeligt at kræve.

Hvis Klager derimod havde modtaget en årsopgørelse som dén, der er fremlagt i sagen som bilag 8, da ville Skatteankestyrelsen kunne have stillet krav om, at Klager burde have været klar over, at Klager var registreret som fuldt skattepligtig. Heri står det nemlig rent faktisk angivet, at skatteyder er fuldt skattepligtig.

Der er ikke tale om, at Skatteankestyrelsen skal give Klager særbehandling, men at give Klager en reel chance for rent faktisk at kunne gennemskue sin registrerede skattepligt, burde være rimeligt at forlange. Især når der er tale om en situation, hvor Klager ved sin fraflytning loyalt har oplyst, hvad han skulle, og Skattestyrelsen omvendt har bekræftet, at alt er, som det skal være. Hele sagen udspringer som bekendt af en fejl hos Skattestyrelsen.

(...)

Skærmklip af en tilfældig årsopgørelse for 2023 (bilag 8)

(...)

Skærmklip fra Klagers årsopgørelse for 2013 (bilag 6)

Som ovenstående skærmklip illustrerer, står en skatteyders registrerede skattepligt nu (siden 2023) angivet på skatteyders årsopgørelse. Udover at det naturligvis er positivt, at Skattestyrelsen nu har lyst til at oplyse skatteydere om deres registrerede skattepligt, må det også kunne anses som et udtryk for, at Skattestyrelsen er enig i, at den hidtidige praksis, hvor skattepligten ikke fremgik af årsopgørelsen, ikke har været hensigtsmæssig. Såfremt Skattestyrelsen ikke var af den opfattelse, ville de selvsagt ikke have ændret praksis i 2023.

Når nu Skattestyrelsen endda selv er af den opfattelse, at skatteyderes registrerede skattepligt ikke har været oplyst på gennemskuelig vis, synes det urimeligt, at Klager i nærværende sag skal "betale bøden" for Skattestyrelsens utilstrækkelige praksis. Især med henblik på at der ikke er andre skatteydere, der fremover vil ende i samme situation."

Indlæg under retsmødet

Klagerens repræsentant fastholdt påstanden om, at klageren er berettiget til ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2013-2018 og ordinær genoptagelse af indkomstårene 2019-2022 med henblik på ændring af klagerens skattepligtsstatus.

Repræsentanten henviste til Landsskatterettens afgørelse, offentliggjort i SKM2023.267.LSR. Repræsentanten anførte, at afgørelsen er sammenfaldende med nærværende sag, idet det alene skyldes en myndighedsfejl, at klageren var forkert registreret, at klageren havde givet korrekt meddelelse om sin flytning, og at der ikke var noget at bebrejde klageren.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen vedrørende afslag på ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene 2013-2018 stadfæstes. Skattestyrelsen erklærede sig enig med Skatteankestyrelsen i, at betingelserne for genoptagelse af indkomstårene 2019-2022 er opfyldt.

Landsskatterettens afgørelse

Sagen angår om klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2013-2018 kan ændres ekstraordinært efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 og 2, og om skatteansættelserne for indkomstårene 2019-2022 kan ændres efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 med henblik på ændring af klagerens skattepligtsstatus i perioden 2013-2022.

Retsgrundlaget

Af § 26, stk. 2, i skatteforvaltningsloven (lovbekendtgørelse nr. 835 af 3. juni 2022 med senere ændringer) fremgår:

"En skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomstskat, ejendomsværdiskat, grundskyld eller dækningsafgift, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen."

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 og 2:

§ 27. Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomstskat, ejendomsværdiskat, grundskyld eller dækningsafgift foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:

(...)

8)	Told- og skatteforvaltningen efter anmodning fra den skattepligtige giver tilladelse til ændring af ansættelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder.

(...)

Stk. 2. En ansættelse kan kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. (...) Told- og skatteforvaltningen kan behandle en anmodning om genoptagelse, der er modtaget efter udløbet af fristen i 1. pkt., hvis særlige omstændigheder taler derfor."

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, svarer indholdsmæssigt til den tidligere gældende bestemmelse i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 8 (lovbekendtgørelse nr. 868 af 12. august 2004).

Af bemærkningerne til denne bestemmelse (lovforslag nr. 175 af 12. marts 2003 til lov om ændring af skattestyrelsesloven og andre love) fremgår bl.a.:

"Genoptagelse vil endvidere kunne ske efter bestemmelsen i de tilfælde, der er omfattet af den gældende § 35, stk. 1, nr. 9, i skattestyrelsesloven, hvorefter en ansættelse kan foretages eller ændres i det omfang, der er begået ansvarspådragende fejl af skattemyndighederne. Den foreslåede bestemmelse vil dog yderligere finde anvendelse, hvor der er begået fejl af den skatteansættende myndighed, uden af fejlene kan anses for ansvarspådragende, når fejlen har medført en materielt urigtig ansættelse, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen."

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, svarer indholdsmæssigt til den tidligere gældende bestemmelse i skattestyrelseslovens § 35, stk. 2. Af bemærkningerne (samme lovforslag som ovenfor) fremgår bl.a.:

"Der kan således efter en konkret vurdering af de foreliggende omstændigheder, herunder sagens karakter og den skattepligtiges personlige forhold, gives dispensation, således at en anmodning om genoptagelse behandles, uanset at denne er indgivet mere end 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder den ekstraordinære ansættelse."

Det fremgår af § 10, stk. 1, i dagældende bekendtgørelse nr. 962 af 12. oktober 2005 om visse ligningslovsregler m.v.:

"Når en persons skattepligt efter kildeskattelovens § 1 ophører af anden grund end ved død, skal den pågældende indgive selvangivelse senest den 1. maj i året efter det år, hvor skattepligten ophører, hvis personen er omfattet af reglerne om den fortrykte selvangivelse, jf. skattekontrollovens § 4, stk. 1, og ellers senest den 1. juli i året efter det år, hvor skattepligten ophører. Selvangivelsen skal omfatte skattepligtige indkomster for det indkomstår, der løber fra udgangen af det seneste indkomstår og indtil ophøret af skattepligten."

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Indkomstårene 2013-2018

Den 23. december 2022 anmodede klageren om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2013-2021.

Fristen for ordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2018 udløb den 1. maj 2022, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, og var således udløbet på tidspunktet for anmodningen om genoptagelse. Derfor var fristen for ordinær genoptagelse af indkomstårene 2013-2017 ligeledes udløbet.

Klagerens skatteansættelser for disse år kan derfor alene ændres, hvis betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt. Oplistningen af betingelserne i bestemmelsen er udtømmende.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7, indeholder en række objektive forhold, som kan begrunde genoptagelse. Klageren opfylder ikke betingelserne for genoptagelse efter disse. Herefter skal spørgsmålet om genoptagelse afgøres efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Det fremgår af CPR-registeret, at klageren udrejste af Danmark pr. 1. juli 2012.

Det fremgår af forslag af 4. juli 2012, at daværende SKAT havde foreslået, at klagerens fulde skattepligt til Danmark ophørte pr. 1. juli 2012. Skattestyrelsen har oplyst, at ændringen af klagerens skattepligtsstatus fra fuldt skattepligtig til begrænset skattepligt ikke blev registreret pga. en fejl ved sagsbehandlingen i 2012.

Retten finder, at der blev begået en myndighedsfejl, idet klageren i perioden 2013-2018 var registreret som fuldt skattepligtig til Danmark, selvom SKAT (nu Skattestyrelsen) ved forslag til afgørelse 4. juli 2012 havde meddelt klageren, at skattepligten var ophørt. Ifølge Skattestyrelsen skyldes registreringen som fuldt skattepligtig en myndighedsfejl. Henset til karakteren af myndighedsfejlen og idet fejlen ikke kan bebrejdes klageren, finder retten, at betingelsen om "særlige omstændigheder" i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, er opfyldt.

Det er tillige en betingelse for ekstraordinær genoptagelse, at klageren har overholdt fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. Fastlæggelsen af kundskabstidspunktet i § 27, stk. 2, sker som udgangspunkt på grundlag af klagerens konkrete subjektive kendskab til de nødvendige oplysninger.

Selvom klageren er fraflyttet Danmark, skal han fortsat sikre sig, at de registrerede oplysninger er korrekte. Klageren har gjort gældende, at årsopgørelserne blev sendt til klagerens fars adresse og ikke til klageren. Retten finder, at klageren har modtaget årsopgørelserne for perioden 2013-2022. Retten lægger vægt på, at klageren ved årsopgørelserne for 2013, 2014, 2016, 2019, 2020, 2021 og 2022 har foretaget frivillige indbetalinger af restskat på årsopgørelserne år for år, hvorfor klageren må have modtaget årsopgørelserne. Retten lægger endvidere vægt på, at det er klageren, der har oplyst faderens adresse som kontaktadresse til Skattestyrelsen. Retten finder herefter, at klageren senest burde have reageret, da han modtog årsopgørelsen for 2013, hvor han fortsat var registreret som fuldt skattepligtig. Da klageren først bad om genoptagelse den 23. december 2022, er fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., derfor ikke overholdt.

Spørgsmålet er herefter, om der kan dispenseres fra overskridelsen af 6-måneders fristen, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, sidste pkt.

Klageren har gjort gældende, at den grønne check er blevet modregnet i årsopgørelserne, hvorfor han ikke har fået beløbene udbetalt. Endvidere har klageren gjort gældende, at det af årsopgørelserne fremgår, at klageren havde sommerhuse i Danmark, og at man ikke ud af årsopgørelserne kan se, at klageren var registreret som fuldt skattepligtig.

Ukendskab til forskellen på en årsopgørelse ved henholdsvis fuld og begrænset skattepligt eller betingelserne for at modtage kompensation for forhøjede afgifter (grøn check), fritager ikke klageren fra at sikre, at de registrerede oplysninger er korrekte.

Retten finder, at der ikke kan dispenseres fra overskridelsen af 6-måneders fristen, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, sidste pkt. Retten lægger vægt på, at klageren ikke har reageret på, at det af årsopgørelserne for 2013-2021 fremgår, at han er berettiget til kompensation for forhøjede afgifter (grøn check). Yderligere lægger retten vægt på, at klageren har modtaget overskydende skat i henhold til årsopgørelserne for både 2014, 2015, 2017 og 2018, samt at klageren har indbetalt restskat i en længere årrække i henhold til årsopgørelserne for 2013, 2014, 2016, 2019, 2020, 2021 og 2022, og således har haft kendskab til disse årsopgørelser.

Retten finder, at afgørelsen fra Landsskatteretten af 6. februar 2023, offentliggjort i SKM2023.267.LSR, ikke kan føre til et andet resultat.

Retten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse for indkomstårene 2013-2018.

Indkomstårene 2019-2022

Fristen for ordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2019 udløb den 1. maj 2023, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. Anmodningen om ordinær genoptagelse for indkomståret 2019 og for indkomstårene 2020, 2021 og 2022 er derfor indgivet rettidigt.

Klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2019-2022 kan således ændres, hvis betingelserne i skatteforvaltningslovens § 26 er opfyldt.

Retten finder, at klageren ved anmodningen om genoptagelse den 23. december 2022 har fremlagt tilstrækkelige oplysninger til at begrunde genoptagelse med henblik på ændring af skattepligtsstatus. Retten har lagt vægt på, at klageren har oplyst, at han i 2012 udrejste fra Danmark til Schweiz, oplyste sin fars adresse som kontakteadresse og ikke siden har arbejdet eller været fuldt skattepligtig til Danmark.

Det fremgår af CPR-registret, at klageren udrejste fra Danmark til Schweiz pr. 1. juli 2012.

Af klagerens årsopgørelser for 2013-2017 fremgår, at klageren modtog lejeindtægter fra de to sommerhuse, som han udlejede.

Retten finder herefter, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 26 for genoptagelse af klagerens skatteansættelser for 2019-2022 med henblik på ændring af skattepligtsstatus er opfyldt.

Retten ændrer herefter Skattestyrelsens afgørelse for indkomstårene 2019-2022.