Kendelse af 28-03-2025 - indlagt i TaxCons database den 29-04-2025

Journalnr. 23-0087208

Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har forhøjet [virksomhed1] I/S' momstilsvar med i alt 193.872 kr. for perioden 1. januar 2020 til 31. december 2021, idet Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens EU-erhvervelsesmoms, jf. momslovens § 22, stk. 2, og ikke indrømmet fradrag for købsmoms, jf. momslovens § 37, stk. 1.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Virksomheden blev ifølge oplysninger i Det Centrale Virksomhedsregister, CVR, stiftet den 1. februar 2016 af interessenterne [person1] (herefter indehaver1) og [person2] (herefter indehaver2), som siden den 1. januar 2018 hver især har ejet 50 % af ejerandelene. Virksomheden har været registreret under branchekode 821100 "Kombinerede administrationsserviceydelser".

Virksomheden har været momsregistreret fra 1. februar 2016 til 30. juni 2022 og har i den omhandlede periode afregnet moms kvartalsvis.

Virksomheden har den 31. maj 2022 korrigeret sine oprindelige 0-indberetninger for momstilsvarene 1.-4. kvartal 2020 og 1.-4. kvartal 2021, således at der samlet er angivet 97.279 kr. for 2020 og 184.059 kr. for 2021.

Den 2. juni 2022 har Skattestyrelsen modtaget virksomhedens regnskabsmateriale for regnskabsårene 2019 til 2021.

Virksomhedens aktivitet har bestået i handel med cykler og cykeldele, som virksomheden har importeret fra [virksomhed2] Ltd (herefter [virksomhed2]) i Taiwan. Det fremgår af Skattestyrelsens importsystem, at virksomheden har importeret cykeldele fra Taiwan i 2020 og 2021 til en importværdi af henholdsvis 1.358.546 kr. og 1.332.021 kr.

Virksomheden har haft en aftale med ejeren af [virksomhed2], amerikaneren [person3], om at bistå [virksomhed2] med levering af cykelkomponenter til [...] cykelholdet [hold1] med kørelicens i Slovenien, som [virksomhed2] havde indgået sponsoraftale med. Indehaver2 er ansat hos [virksomhed2]. Som en del af distributionsnetværket for [virksomhed2] blev virksomheden involveret i det praktiske omkring opfyldelse af [virksomhed2]'s forpligtigelser i henhold til sponsorkontrakten. Ved aftalen blev virksomheden en del af [virksomhed2]'s netværk til distribution af sine produkter, og virksomheden blev forhandler af de to brands, [virksomhed3] og [virksomhed4] Inc.

Det er om forretningsgangen oplyst, at [virksomhed2] i forbindelse med bestilling af sponsorvarer hos sine leverandører i EU har anvendt virksomhedens momsnummer, og at varerne er leveret til cykelholdet i Slovenien.

Det fremgår af EU's VIES-system (VAT Information Exchange System), at den spanske leverandør [virksomhed5] (herefter [virksomhed5]) har indberettet salg af varer til virksomheden i 2020 for i alt 707.480 kr.

Skattestyrelsen har den 17. januar 2022 indhentet oplysninger fra de spanske skattemyndigheder omkring virksomhedens køb af varer fra [virksomhed5]. Det fremgår af det modtagne svar, at [virksomhed5] har udstedt fire fakturaer til den danske virksomhed på køb af cykeldele på i alt 101.846,81 EUR.

[virksomhed2] har den 23. december 2019 overført 94.166,82 EUR til virksomheden. Virksomheden har herefter den 2. januar 2020 overført 94.036 EUR svarende til 703.733,45 kr. til [virksomhed5].

Indehaver1 har i e-mail af 27. marts 2022 skrevet følgende til sin bogholder:

"De beløb jeger særlig nervøs/opmærksom på bogføringen af er følgende

[...]

2.1.2020 - Vi betaler en Faktura på 703.733,45 kr, med midler som vores investor har overfør umiddelbart forinden (fra [virksomhed6] 23.12.2019). Jeg har talt med SKAT om dette, da de var bekymret for hvidvask. Jeg har dokumentation herfor. Der er ikke tale om varekøb til [virksomhed1], men penge som vores investor betaler sponsorater med igennem [virksomhed1]."

Beløbet på 703.733,45 kr. er bogført på konto - 1307 Varekøb, import både som debet og kredit postering.

Virksomheden har den 7. februar 2020 overført 7.161,39 EUR svarende til 53.607,09 kr. til [virksomhed5].

Virksomhedens betaling på 53.607,09 kr. er bogført på konto 1306 - Varekøb, import EU-lande. Beløbet på 53.607 kr. er angivet i rubrik A EU-varekøb på momsangivelsen for 1. kvartal 2020.

Det fremgår af oplysninger i den påklagede afgørelse, at virksomheden har beregnet og angivet moms af EU-varekøbet på 25 % heraf - i alt 13.401 kr. og samtidig taget fradrag for købsmoms for samme beløb.

Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens moms af varekøb i udlandet med 175.933 kr., svarende til 25 % af 703.733,45 kr.

Skattestyrelsen har ligeledes nedsat virksomhedens købsmoms med 13.401 kr., svarende til 25 % af betalingen til [virksomhed5] på 53.607,09 kr.

Det fremgår endvidere af VIES-systemet, at den italienske leverandør [virksomhed7] (herefter [virksomhed7]) har indberettet salg af varer til virksomheden i 2020 for i alt 18.155 kr.

Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens moms af varekøb i udlandet med 4.538 kr., svarende til 25 % af 18.155 kr.

Det fremgår af sagens oplysninger, at varerne fra [virksomhed7] ligeledes er leveret direkte til cykelholdet, der sørgede for afhentning af varerne for at køre dem til holdets licensland Slovenien, hvor de blev samlet og gjort klar til brug.

Der er fremlagt e-mailkorrespondance mellem virksomheden, [virksomhed2] og [virksomhed7], hvoraf fremgår, at der i relation til leverancen ikke skal foretages betaling mellem parterne, men at indkøbet skulle udlignes af en modfaktura (counter invoice). Der er ikke fremlagt nogen faktura fra [virksomhed7], der kan afstemmes beløbsmæssigt med indberetningen til VIES-systemet.

Varerne fra [virksomhed5] og [virksomhed7] er ikke leveret i Danmark, og virksomheden har ikke fremlagt dokumentation for, at der er beregnet moms af erhvervelsen i Slovenien.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens momstilsvar med i alt 301.706 kr. for perioden 1. januar 2020 til 31. december 2021.

Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført:

"1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

[...]

Ændring af erhvervelsesmoms af EU-køb af varer

Perioden 1. januar - 31. december 2020

Den spanske virksomhed [virksomhed5] har i 1. kvartal 2020 indberettet et EU-salg af varer til virksomheden på 707.480 kr. Der henvises til bilag 1. Den spanske virksomhed har i alt udstedt 4 fakturaer til virksomheden i januar og februar 2020 til en samlet beløb af 101.846,81 EUR, jf. bilag 3. Ifølge [person1] vedrører denne indberetning den taiwanske virksomhed [virksomhed6] Ltd's køb af cykeldele til brug for et sponsorat af cykelholdet [hold1] ([...]). [virksomhed6] Ltd afgiver ordre til EU-leverandører, men varekøbet går gennem virksomheden. [virksomhed6] Ltd overfører købsbeløbet til virksomheden, hvorefter virksomheden videreoverfører beløbet til EU-leverandøren. [virksomhed6] Ltd har den 23. december 2019 overført 94.166,82 EUR til virksomheden. Virksomheden har herefter den 2. januar 2020 overført 94.036 EUR svarende til 703.733,45 kr. og den 7. februar 2020 7.161,39 EUR svarende til 53.607,09 kr. til den spanske virksomhed. Virksomhedens betaling på 53.607,09 kr. er bogført på kto. 1306 Varekøb, import EU-lande, hvoraf der er beregnet og angivet moms af EU-varekøbet på 25 % heraf - i alt 13.401 kr. Dette beløb er samtidig medregnet som købsmoms på momsangivelsen. Beløbet på 53.607 kr. er angivet i rubrik A EU-varekøb på momsangivelsen for 1. kvartal 2020. Beløbet på 703.733,45 kr. er bogført på kto. 1307 Varekøb, import både som debet og kredit postering.

Det fremgår også af udleveret mailkorrespondance i 4. kvartal 2019 mellem bl.a. [virksomhed6] Ltd, virksomheden og den spanske virksomhed, hvorledes aftalen med køb af sponsorvarer skal foregå. Der henvises til bilag 13.

Virksomhedens danske momsnummer ses at have været anvendt af [virksomhed6] Ltd til køb af sponsorvarer hos den spanske virksomhed. De indkøbte varer ses ikke leveret her til landet men er i stedet leveret til cykelholdet [hold1]. Dette underbygges også af de modtagne oplysninger fra de spanske skattemyndigheder, hvor den spanske virksomhed har oplyst, at varerne blev afhentet af et ekstern fragtfirma. Endvidere har virksomheden selv forklaret forretningsgangen omkring indkøb af varer fra bl.a. den spanske virksomhed, jf. tidligere under pkt. 1.1.

Det fremgår af momslovens § 22, stk. 2, at en vare, der er erhvervet under benyttelse af dansk registreringsnummer, anses for erhvervet her i landet, selv om varen ikke er modtaget her, medmindre erhververen kan godtgøre, at erhvervelsen pålægges afgift i det andet EU-land, hvortil forsendelsen eller transporten er sket. Varerne anses derfor momsmæssigt for at være erhvervet her i landet.

Varerne fra den spanske virksomhed er indkøbt af [virksomhed6] Ltd under benyttelse af [virksomhed1]s danske momsnummer. Varerne ses ikke modtaget her i landet, og virksomheden kan ikke dokumentere, at der er beregnet moms af erhvervelsen i det EU-land, hvortil transporten er sket. Virksomheden skal derfor beregne dansk moms af denne erhvervelse fra den spanske virksomhed, som virksomheden er betalingspligtig for efter momslovens § 46, stk. 4. Momsen af EU-varekøbet har virksomheden ikke fradragsret for efter momslovens § 37, stk. 1.

Den spanske virksomhed ses, at have indberettet for lidt EU-salg af varer til virksomheden i forhold til udstedte fakturaer og virksomhedens betaling. Ved beregning af virksomhedens EU-varekøb har vi derfor taget udgangspunkt i virksomhedens betaling til den spanske virksomhed.

Momsen af EU-varekøbet fra den spanske virksomhed kan opgøres til 25 % af det samlede betalte beløb på 757.340,54 kr. - i alt 189.335 kr. Denne moms af EU-varekøbet har virksomheden ikke fradragsret for efter momslovens § 37, stk. 1. Den for lidt beregnede moms af EU-varekøbet kan opgøres til 703.733,45 kr. x 25 % - i alt 175.933 kr.

Regulering af rubrik A på momsangivelsen udgør -53.607 kr.

Den italienske virksomhed [virksomhed7] har i januar og februar 2020 indberettet et samlet EU-salg til virksomheden på 18.155 kr. Der henvises til bilag 1. Jf. under pkt. 1.1 er indkøbet på samme måde foretaget af [virksomhed6] Ltd til brug for et sponsorat af cykelholdet [hold1] ([...]). I dette tilfælde er der ikke foretaget betaling mellem parterne, men indkøbet skulle i stedet udlignes af en modfaktura. Der henvises til udleveret mailkorrespondance i november og december 2019 mellem [virksomhed6] Ltd, virksomheden og den italienske virksomhed. Der henvises til bilag 14.

Virksomhedens danske momsnummer ses at have været anvendt af [virksomhed6] Ltd til køb af sponsorvarer hos den italienske virksomhed. Det bekræftes i øvrigt af virksomhedens egen forklaring omkring forretningsgangen ved indkøb af varer fra bl.a. den italienske virksomhed, jf. tidligere under pkt. 1.1.

Varerne fra den italienske virksomhed er indkøbt af [virksomhed6] Ltd under benyttelse af [virksomhed1]s danske momsnummer. Det er ikke dokumenteret, at varerne er modtaget her i landet, og virksomheden kan ikke dokumentere, at der er beregnet moms af erhvervelsen i det EU-land, hvortil transporten er sket. Virksomheden skal derfor beregne dansk moms af denne erhvervelse fra den italienske virksomhed, som virksomheden er betalingspligtig for efter momslovens § 46, stk. 4. Momsen af EU-varekøbet har virksomheden ikke fradragsret for efter momslovens § 37, stk. 1.

Den for lidt beregnede moms af EU-varekøbet fra den italienske virksomhed kan opgøres til 25 % af 18.155 kr. - i alt 4.538,75 kr. Denne moms af EU-varekøbet har virksomheden ikke fradragsret for efter momslovens § 37, stk. 1.

[...]

Ændring af købsmoms

[...]

Jf. tidligere under pkt. 11 og 12 har virksomheden ikke fradragsret for den beregnede moms af EU-varekøbet i 1. kvartal 2020 på 189.335 kr. + 4.538 kr. - i alt 193.873 kr. Virksomheden har i 1. kvartal 2020 beregnet erhvervelsesmoms og fratrukket købsmoms af en betaling på 53.607,09 kr. til den spanske virksomhed - i alt 13.401 kr.

[...]

1.5. Skattestyrelsens endelige afgørelse

[...]

Angående punkt 11 og 12 omkring indberettet EU-salg til virksomheden fra [virksomhed5]. og [virksomhed7]

Det er repræsentantens opfattelse, at hvis virksomheden er pligtig til at beregne EU-erhvervelsesmoms, må virksomheden ligeledes anses for at have erhvervet varerne og dermed være berettiget til at viderefakturere varerne.

Endvidere anfører repræsentanten, at hvis virksomheden ikke anses for at have erhvervet varerne, så vil der ikke være den fornødne hjemmel til at pålægge virksomheden at beregne EU-erhvervelsesmoms, da forudsætningen for at beregne EU-erhvervelsesmoms er, at virksomheden har erhvervet varerne.

Som det fremgår ovenfor og som tidligere er beskrevet af [person1] er det [virksomhed6] Ltd, der afgav bestilling af sponsorvarerne hos de nævnte EU-virksomheder og anvendte i den forbindelse virksomhedens momsnummer - efter gensidig aftale med virksomheden - til brug for momsfri levering inden for EU.

Virksomheden modtog betaling fra [virksomhed6] Ltd, som virksomheden viderebetalte til den spanske virksomhed. Der er ikke foretaget betaling mellem parterne ved [virksomhed6] Ltd's indkøb fra den italienske virksomhed.

Vi skal bemærke, at det er [virksomhed6] Ltd der har været ejer af de indkøbte sponsorvarer fra de nævnte EU-virksomheder. Der er ikke tale om varekøb til virksomheden. Virksomheden har udelukkende været anvendt af [virksomhed6] Ltd til gennemstrømning med betaling til den spanske virksomhed samt til at kunne erhverve sponsorvarerne momsfrit ved, efter gensidig aftale, at anvende virksomhedens momsnummer.

Virksomheden har således over for de nævnte EU-virksomheder ageret som erhverver af sponsorvarerne ved benyttelse af virksomhedens momsnummer, således at sponsorvarerne kunne leveres momsfrit til [virksomhed6] Ltd

Det underbygges også af korrespondance mellem [person1] og virksomhedens revisor i forbindelse med afslutning af de enkelte regnskabsår. Af korrespondancen fremgår af side 5 nederst, at [person1] oplyser revisor omkring betalinger af sponsorater fra [virksomhed6] Ltd igennem virksomheden. [person1] oplyser, at der ikke er tale om varekøb til virksomheden. Henvisning til betalingen den 2-1-2020 vedrører faktura fra den spanske virksomhed primo januar 2020. Der henvises til denne korrespondance vedlagt som bilag 17. Endvidere foreligger EU-virksomhedernes salgsfakturaer ikke i virksomhedens bilagsmateriale.

Vi er stadig af den opfattelse, at virksomheden skal beregne moms af erhvervelserne foretaget af [virksomhed6] Ltd fra den spanske og italienske virksomhed efter momslovens § 22, stk. 2, idet det er virksomhedens momsnummer der, efter gensidig aftale, har været anvendt af [virksomhed6] Ltd til indkøb af sponsorvarer fra EU-virksomhederne. Den beregnede erhvervelsesmoms har virksomheden ikke fradragsret for efter momslovens § 37, stk. 1."

Udtalelse fra Skattestyrelsen

I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 27. oktober 2023 udtalt:

"Vi gør opmærksom på, at virksomhedens repræsentant i sin klage på side 3 og 4 vedrørende regulering af leverancer fra [virksomhed5] og [virksomhed7] samt regulering af købsfradrag ved betaling til [virksomhed5] retteligt skal være en henvisning til pkt. 11 - 13 og ikke til pkt. 10-11 og 13 (fradrag for erhvervelsesmoms på 13.401 kr.), jf. vores afgørelse af 27. juni 2023. Pkt. 10 vedrører salgsmoms af virksomhedens fakturering ved overdragelse af aktiver til [virksomhed8] ApS.

Vi kan dog bemærke, at vi stadig er af den opfattelse, at virksomheden ikke har været ejer af og haft råderetten over de indkøbte EU-varer i 2020, jf. pkt. 11 og 12 i vores afgørelse. Virksomhedens momsnummer har, efter gensidig aftale, været anvendt af [virksomhed6] Ltd til at købe varer momsfrit fra leverandører i EU. Virksomheden har over for EU-virksomhederne ageret som erhverver af varerne ved benyttelse af virksomhedens momsnummer."

Virksomhedens opfattelse

Virksomhedens repræsentant har fremsat principal påstand om opgørelse af momstilsvaret for 2020 til 260.992 kr., subsidiært opgørelse af momstilsvaret for 2020 og 2023 til henholdsvis 80.521 kr. og 180.471 kr.

Til støtte for påstandene er bl.a. anført:

"Anbringender

I relation til den nedlagte påstand gøres følgende gældende:

Klager er berettiget til at udstede en faktura med dansk på leverancerne fra henholdsvis Spanien og Italien og dermed opnå fradrag for EU-erhvervelsesmomsen

Leverancer til aftagere udenfor EU - med levering i EU

Ved levering af varer i EU til aftagere udenfor EU, skal faktureringen ske med dansk moms. Når aftageren driver virksomhed med aktiviteter, som ville være momspligtige i EU, vil virksomheder etableret udenfor EU, have adgang til at søge den opkrævede moms retur.

I nærværende sag, hvor Klager har indgået en aftale med [virksomhed6] om at bistå [virksomhed6] med at opfylde [virksomhed6]s forpligtigelse af sponsoraftalen mellem [virksomhed6] og [virksomhed9] Ltd, skulle Klager ud fra den konstruktion, som var blevet lavet, have faktureret [virksomhed6] eller [virksomhed9] Ltd for leveringen af cykler og cykeldele.

Ud fra den aftale, som blev indgået mellem Klager og [virksomhed6], er Klager ikke enig med Skattestyrelsen i, at Klager ikke kan anses for at have haft råderet over de pågældende varer med adgang til at kunne videre-fakturere disse.

Hvis Skattestyrelsens udlægning skal følges, skulle der heller ikke være udstedt en faktura til Klager i forbindelse med de pågældende transaktioner. Ligesom der ikke vil være den fornødne hjemmel til at pålægge Klager at beregne EU-erhvervelsesmoms, da forudsætningen for beregning af EU-erhvervelsesmoms er, at Klager har erhvervet varerne.

Det forhold, at der er indgået en byttehandel mellem [virksomhed6] og [virksomhed9] Ltd, hvor [virksomhed6] skal levere cykler og cykeldele mod at [virksomhed9] Ltd forpligter sig til at reklamere for [virksomhed6], kan ikke føre til, at Klager ikke skal anses som mellemhandler i relation til den aftale, som blev indgået mellem Klager og [virksomhed6].

I henhold til de faktiske forhold, har Klager modtaget betaling fra [virksomhed6] til betaling af de pågældende leverancer. Det har endvidere været en del af aftalen, at Klager bistod med disse opgaver for at få distributionsretten over [virksomhed6]s produkter til det danske marked.

Klager er derfor ikke enig i, at Klager ikke er berettiget til at udstede en faktura med dansk moms for de pågældende leverancer. Da det er [virksomhed9] Ltd, som har modtaget varerne i henhold til sponsoraftalen, skal Klager udstede en faktura til [virksomhed9] Ltd med dansk moms i overensstemmelse med vedlagte bilag 4.

Skattestyrelsen henviser til en mailkorrespondance mellem Klagers revisor og [person1] i forbindelse med afslutning af de enkelte regnskabsår, hvor [person1] oplyser, at der ikke var tale om varekøb til virksomheden. Efter Skattestyrelsens opfattelse underbygger denne korrespondance at Klager ikke har haft råderet over varerne.

Det forhold at [person1] i en mail har oplyst, at der ikke er tale om varekøb til virksomheden kan ikke have den konsekvens, at Klager ikke har erhvervet varerne. Det Klager har ment var, at varerne ikke var kommet til Danmark, idet varerne på forhånd var bestemt til cykelholdet [hold1], som [virksomhed6] havde indgået en sponsorkontrakt med. Klager har således i den konkrete sag reelt fungeret som mellemhandler. Der er på ingen måde tale om en momsunddragelse, hvilket Skattestyrelsen indikerer. Køber har anvendt de pågældende varer som led i en momspligtig virksomhed, hvis køber var etableret i EU. Derfor er køber også berettiget til at søge momsen retur, jf. momslovens § 45.

På baggrund heraf er det Klagers opfattelse, at Klager er berettiget til fradrag for moms af den beregnede EU-erhvervelsesmoms, jf. momslovens § 37. Herudover skal der afregnes moms af den udstedte faktura, som køber kan søge retur, jf. momslovens § 45.

Det er Klagers vurdering, at salgsmomsen skal afregnes i 2020, da leverancerne fandt sted i 2020. Det forhold, at fakturaen først udstedes i 2023, kan ikke føre til, at momsen først skal afregnes i 2023, jf. momslovens § 23, stk. 2.

På baggrund af ovenstående fastholder Klager at være berettiget til at viderefakturere leverancen med opkrævning af dansk moms.

Klager har således ligeledes været berettiget til at fratrække købsmomsen på i alt 13.401 kr. ved købet fra den spanske virksomhed [virksomhed5]."

Virksomhedens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse

Virksomhedens repræsentant har den 9. november 2023 fremsat følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse:

"Skattestyrelsens udtalelse må forstås således, at Klager efter Skattestyrelsens opfattelse ikke har erhvervet varerne, når Klager ikke anses for at have råderet over varerne.

Skattestyrelsen har dog truffet afgørelse om, at Klager skal afregne EU-erhvervelsesmoms af varemodtagelsen, men nægtet Klager adgang til fradrag og at viderefakturere beløbet, som Klager har modtaget i betaling for videresendelse af varerne.

Klager er ikke enig i Skattestyrelsens opfattelse af, hvornår der skal afregnes EU-erhvervelsesmoms og hvornår Klager har adgang til fradrag.

Hvis Skattestyrelsen er af den opfattelse, at Klager er pligtig til at beregne EU-erhvervelsesmoms af de pågældende leverancer, må Klager ligeledes anses for at have erhvervet varerne og dermed også være berettiget til at viderefakturere varerne efter momslovens almindelige regler, ligesom Klager skal have adgang til momsfradrag for erhvervelsesmomsen, idet varerne er viderefaktureret og Kalger har modtaget betaling for leverancen.

Hvis Landsskatteretten følger Skattestyrelsens påstand om, at Klager ikke skal anses for at have erhvervet varerne, vil der ikke være den fornødne hjemmel til at pålægge Klager at beregne EU-erhvervelsesmoms, da forudsætningen for beregning af EU-erhvervelsesmoms er, at Klager har erhvervet varerne.

Bestemmelsen om beregning af EU-erhvervelsesmoms fremgår i momslovens § 11, stk. 2, som har følgende ordlyd:

"Ved erhvervelse af en vare forstås erhvervelse af retten til som ejer at råde over en vare, som af sælgeren eller af erhververen eller for disses regning forsendes eller transporteres til erhververen fra et andet EU-land."

Hvis Skattestyrelsen fastholder, at Klager skal beregne EU-erhvervelsesmoms af leverancen, må Klager anses for at have erhvervet retten til som ejer at råde over varerne. Hvis Klager ikke anses for at have erhvervet retten til som ejer at råde over varerne, er der ikke den fornødne hjemmel til at pålægge Klager at beregne EU-erhvervelsesmoms af de pågældende leverancer.

Der er efter Klagers vurdering ikke overensstemmelse mellem Skattestyrelsens påstand om, at Klager på den ene side skal beregne EU-erhvervelsesmoms og Skattestyrelsen så samtidig påstår, at Klager ikke har været ejer af og haft råderetten over de indkøbte EU-varer.

Hvis Klager anses for at have erhvervet varerne, jf. momslovens § 11, er Klager berettiget til at viderefakturere varerne og dermed også opnå adgang til momsfradrag for den beregnede erhvervelsesmoms, hvilket der er nærmere redegjort for i klagen.

Klager har modtaget betaling fra [virksomhed6] Ltd til betaling af de pågældende leverancer. Der er således ingen tvivl om, at Klager ikke har anvendt de pågældende varer til eget brug, men at varerne er videresolgt. Det forhold, at varerne er solgt videre uden avance, kan ikke afskære Klager for adgang til momsfradrag. Baggrunden for, at Klager ikke kunne tillægge de pågældende transaktioner en avance er begrundet i, at Klager som led i at få forhandlerretten til [virksomhed6]s produkter i Danmark, bistod [virksomhed6] med markedsføringen, herunder distribution af [virksomhed6]s produkter til cykelholdet [...].

På baggrund af ovenstående er der ikke hjemmel til at nægte Klager adgang til fradrag for moms af den beregnede EU-erhvervelsesmoms, jf. momslovens § 37. Herudover er Klager berettiget til at udstede en faktura med dansk moms, som køber kan søge retur, jf. momslovens § 45.

Ud fra den aftale, som er indgået mellem Klager og [virksomhed6] Ltd, fastholder Klager således at være berettiget til fradrag for den beregnede EU-erhvervelsesmoms og at være berettiget til viderefakturere leverancen med opkrævning af dansk moms, således at den endelige aftager kan søge momsen retur.

Mere subsidiær påstand

Hvis Skattestyrelsen fastholder på baggrund af sin udtalelse, at Klager ikke har erhvervet varerne, nedlægges der en mere subsidiær påstand om, at der ikke er hjemmel til at kræve EU-erhvervelsesmoms af varer, som Klager, ikke har erhvervet."

Virksomhedens yderligere bemærkninger til sagen

På mødet i Skatteankestyrelsen har virksomhedens repræsentant i forhold til leverancerne fra [virksomhed5] og [virksomhed7] gjort gældende, at virksomheden skal anses for at have erhvervet varerne med adgang til viderefakturering og fradrag for købsmoms. Skattestyrelsen kan ikke pålægge virksomheden at afregne erhvervelsesmoms og samtidig nægte fradrag for købsmoms med den begrundelse, at virksomheden ikke har erhvervet varerne.

Det blev herudover gjort gældende, at det forhold, at indehaver1 i en e-mail til sin revisor vedrørende leverancerne har anført, at der ikke har været tale om varekøb til virksomheden, ikke kan være afgørende for bedømmelsen af sagen.

Retsmøde

Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling

Skattestyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling:

"Skattestyrelsen er enige i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, og fastholder Skattestyrelsens afgørelse af 27. juni 2023.

Skattestyrelsen har derfor været berettiget til, for momsperioderne 1. januar 2020 til 31. december 2021, at forhøje klagers momstilsvar som følge af erhvervelseskøb i Spanien og Italien efter momslovens § 22, stk. 2, og til at nægte fradrag efter lovens § 37, stk. 1.

Skattestyrelsen har særligt henset til, at klager aldrig har haft råderet over varerne, og at der ikke er afregnet moms i det modtagende EU-land. Klager har derfor ikke kunne anvende varerne til brug for virksomhedens leverancer.

(...)

Materielt

Indledningsvist konstateres det, at det er ubestridt at klager erhverver varerne i Spanien, men aldrig modtager dem i Danmark, og det er udokumenteret hvorvidt modtageren i Slovenien har afregnet erhvervelsesmoms.

Videre fremgår det af afgørelsens bilag 14, at [person3] aftaler med den italienske leverandør, at anvende klagers momsnummer, og at den italienske leverandør skal sørge for at levere de sponsorerede sadler til cykelholdet.

Erhvervelsesmoms

Det fremgår af de spanske fakturaer, at salget er sket efter reglerne i momssystemdirektivets art. 138 som svarende til momslovens § 34. Fordi varerne transporteres til Slovenien, er det således modtager som skal afregne erhvervelsesmoms. Klager har dog ikke været i stand til at godtgøre, at erhvervelsen blev pålagt afgift i Slovenien, hvortil forsendelsen eller transporten er sket.

Det er ubestridt klagers momsnummer som er benyttet ved erhvervelsen, fremgår det derfor af momslovens § 22, stk. 2 som implementerer momssystemdirektivets art. 41, at varen skal anses for erhvervet her i landet, selvom varen ikke er modtaget her.

Det er ligeledes praksis hos EU-Domstolen, da domstolen i de forenede sager C-536/08 og C-539/08 præmis 33 konstaterede at "For at sikre, at den omhandlede erhvervelse pålægges moms, bestemmer sjette direktivs artikel 28b, punkt A, stk. 2, første afsnit, at dersom erhververen ikke godtgør, at transaktionen er blevet pålagt afgift efter denne artikels stk. 1, anses stedet for erhvervelsen for at ligge på den medlemsstats område, som har tildelt det momsregistreringsnummer, hvorunder erhververen har foretaget erhvervelsen".

Skattestyrelsen fastholder således, at Skattestyrelsen har været berettiget til at forhøje klagers erhvervelsesmoms med 25 % af den samlede værdi af leverancerne.

Fradrag for købsmoms

Af momslovens § 37, stk. 1 fremgår at købsmoms kan fratrækkes udgifter til varer som udelukkende anvendes til brug for en virksomheds leverancer.

Idet klager blot benyttes af [virksomhed6] til at bestille udstyr igennem, og ikke selv anvender de indkøbte varer til brug for egne leverancer, er der derfor ikke ret til momsfradrag for udgiften.

Det bemærkes videre, at klager ikke kan betragtes som en mellemhandler, idet der ikke findes nogen objektive begrundelser herfor. Der er ikke foretaget de korrekte registreringer, ligesom der ikke foreligger nogen fælles momsregistrering, som i øvrigt ikke er udfyldt en samlet momsangivelse eller ført et regnskab for hver enkelt momspligtig transaktion efter lovens § 95.

Endelig fremgår det om samme bestemmelse af ovenstående EU-dom præmis 44 at der ikke kan gives fradrag, fordi "den afgiftspligtige person, der har nydt godt af retten til fradrag i registreringsmedlemsstaten, ikke længere vil være tilskyndet til at godtgøre, at den omhandlede erhvervelse inden for Fællesskabet er blevet pålagt moms i den medlemsstat, hvor forsendelsen eller transporten af goderne afsluttes. En sådan løsning kunne dermed i sidste instans være til fare for anvendelsen af den hovedregel, ifølge hvilken stedet for afgiftspålæggelse for en erhvervelse inden for Fællesskabet anses for at være den medlemsstat, hvor forsendelsen eller transporten af goderne afsluttes, hvilket vil sige den medlemsstat, hvor det endelige forbrug finder sted, hvilket er formålet med overgangsordningen."

Skattestyrelsen fastholder derfor at der ikke kan gives yderligere fradrag for købsmoms.

Endelig bemærkes det vedrørende klagers subsidiære påstand, at momsperioderne for 2023 ikke er klagebehandlet, hvorfor den ikke kan rummes inden for nærværende sag.

Samlet fastholder Skattestyrelsen derfor at vi har været berettiget til at forhøje klagers samlede momstilsvar for perioden 1. januar 2020 til 31. december 2021 med 301.706 kr."

Virksomhedens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse hertil

Virksomhedens repræsentant har fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse hertil:

"(...)

Vedrørende køb fra Spanien og Italien

Skatteankestyrelsen har i sin indstilling anført, at Landsskatteretten skal tage stilling til, om Klager skal afregne moms af varekøb, som er købt fra to virksomheder i henholdsvis Spanien og Italien med i alt 180.471 kr., jf. momslovens § 22, stk. 2, og i så fald om Klager har adgang til fradrag for købsmomsen med et tilsvarende beløb, jf. momslovens § 37, stk. 1.

Skatteankestyrelsen indstiller til Landsskatteretten, at leveringsstedet skal anses for her i landet, hvorfor Klager skal afregne 25 % erhvervelsesmoms svarende til i alt 180.471 kr., jf. momslovens § 22, stk. 2.

For så vidt angår spørgsmålet om Klagers fradrag for købsmoms på et tilsvarende beløb, indstiller Skatteankestyrelsen, at Landsskatteretten skal træffe afgørelse om, at betingelserne i momslovens § 37, stk. 1, ikke er opfyldt.

Skatteankestyrelsen har i sin indstilling lagt vægt på følgende forhold:

·	at Klager som led i en aftale med [virksomhed2] Ltd, har ladet [virksomhed2] Ltd benytte virksomhedens danske momsregistreringsnummer i forbindelse med bestilling af sponsorvarer hos to leverandører
·	at sponsorvarerne er sendt direkte fra fabrikkerne i henholdsvis Spanien og Italien til cykelholdet i Slovenien, hvor cykelholdet har kørelicens
·	at Klager ikke har fremlagt dokumentation for, at der er afregnet moms af sponsorvarerne i Slovenien, som er det land, hvortil transporten er sket.

På baggrund af ovenstående er det Skatteankestyrelsens opfattelse, at leverancen ikke kan henføres til Klagers udgående momspligtige transaktioner.

Skatteankestyrelsen indstiller således, at Landsskatteretten skal træffe afgørelse om, at Klager ikke har haft retten til som ejer at råde over varerne, og at der derfor ikke kan ske momsmæssig omgørelse af de omhandlede transaktioner.

Klager er ikke enig i Skatteankestyrelsens opfattelse. Der skal henses til at [virksomhed2] Ltd rent faktisk har gennemført betalingen til Klager og at henholdsvis den spanske og italienske virksomhed har faktureret til Klager.

Klager har haft ret til at råde over varerne, og det er uden betydning for bedømmelsen heraf, om Klager ved en fejl ikke har fået udstedt en faktura til [virksomhed2] Ltd eller ej.

Klager må anses for en helt almindelig mellemhandler, hvor varerne er sendt direkte fra fabrikken til den slutbruger som [virksomhed2] Ltd har indgået en sponsoraftale med. Ved almindelige trekantshandler mellem tre virksomheder, som er etableret i EU, vil varerne heller ikke have passeret mellemhandleren. Ved trekanthandel formoder vi, at Skatteankestyrelsen ikke er i tvivl om, at mellemhandleren også anses for at have råderet over varerne i forbindelse med sit videresalg., uanset at varerne ikke faktisk har passeret mellemhandleren.

I forhold til spørgsmålet om adgang til fradrag, er de foreliggende transaktioner ikke omfattet af momslo-vens § 22, stk. 2, idet der ikke skal afregnes moms i Slovenien, men Klager skulle afregne dansk moms af den modtagne betaling fra [virksomhed2] Ltd Klager skulle derfor i forbindelse med modtagelse af betalingen have udstedt en faktura med dansk moms, da [virksomhed2] Ltd er etableret i et tredjeland. Der er således adgang til momsfradrag efter momslovens § 37.

Der er ikke grundlag for at nægte Klager at berigtige handlen ved udstedelse af en faktura med dansk moms til [virksomhed2] Ltd, jf. EU-Domstolens dom i sag C-454/98 (Schmeink & Cofreth & Co. KG). EU-Domstolen fastslog i denne sag præmis 58, at såfremt der ikke er risiko for tab af afgiftsindtægter, følger det af princippet om momsens neutralitet, at den urigtigt fakturerede afgift skal kunne berigtiges og at berigtigelsen ikke kan gøres betinget af, at udstederen af den nævnte faktura har været i god tro.

Det vil således være i strid med momssystemdirektivet at nægte Klager adgang til at berigtige momsen overfor [virksomhed2] Ltd

Hvis der skal nægtes adgang til, at Klager kan berigtige handlen ved udstedelse af en faktura, skal der være en reel risiko for tab af afgiftsindtægter, hvilket EU-Domstolen har slået fast i præmis 63 i sag C454/98 (Schmeink & Cofreth & Co. KG).

I nærværende sag skal Klager udstede en faktura med dansk moms til [virksomhed2] Ltd, som herefter vil have adgang til at søge momsen retur. Der er således ikke en risiko for tab af afgiftsindtægter for statskassen, da resultatet bliver det samme for statskassen i forhold til det nettoprincip, som Klager fejlagtigt har gjort brug af i nærværende sag.

[virksomhed2] Ltd har i forbindelse med sin sponsoraftale med det israelske cykelhold indkøbt varer i EU som er forblevet i EU, hvorfor der skal opkræves moms i EU af de pågældende leverancer. [virksomhed2] Ltd har, uanset hvilket land momsen opkræves i, adgang til godtgørelse, jf. momslovens § 45, stk. 1. Der er således ikke tale om en misbrugssituation i den foreliggende sag.

Hvis Landsskatteretten kommer frem til, at Klager ikke skulle opkræve dansk moms af den modtagne betaling fra [virksomhed2] Ltd, vil det få den konsekvens, at Klager skal lade sig registrere for moms i Slovenien og dermed også skulle beregne erhvervelsesmoms i Slovenien, da det er landet, hvor varerne således vil anses for at være leveret til [virksomhed2] Ltd

Hvis Landsskatteretten kommer frem til, at Klager ikke er berettiget til at berigtige en faktura med dansk moms, må leveringsstedet anses for at være Slovenien. Det gøres således subsidiært gældende, at Klager skal have adgang til at lade sig registrere i Slovenien og beregne erhvervelsesmoms i Slovenien og berigtige fakturaen til [virksomhed2] Ltd med slovensk moms.

Mere subsidiært gøres det gældende, at Klager skal have adgang til at modtage en kreditnota fra den spanske og italienske virksomhed, hvis Klager ikke kan anses for at have erhvervet varerne. Den spanske og italienske virksomhed må således udstede fakturaen til [virksomhed2] Ltd, som Klager antager, at Landsskatteretten anser som den reelle aftager.

(...)"

Indlæg under retsmødet

Virksomhedens repræsentant fastholdt de tidligere fremsatte påstande og gennemgik og uddybede sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og det på retsmødet udleverede materiale. Repræsentanten gjorde gældende, at bestemmelsen i momslovens § 22, stk. 2, er irrelevant, og at det er i strid med momssystemdirektivet at nægte virksomheden adgang til at berigtige forholdene ved udstedelse af fakturaer med dansk moms, jf. EU-Domstolens afgørelse i sag C-454/98, Schmeink & Cofreth & Co. KG.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, om virksomheden skal afregne moms af varekøb fra to virksomheder i Spanien og Italien på i alt 175.933 kr., jf. momslovens § 22, stk. 2, og om virksomheden har adgang til fradrag for købsmoms på 13.401 kr., jf. momslovens § 37, stk. 1, for en udgift, der vedrører erhvervelsesmoms.

Retsgrundlaget

Af momslovens § 4, stk. 1, fremgår:

"§ 4. Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering."

Leveringsstedet for varer er her i landet, når varen ikke forsendes eller transporteres, og varen befinder sig her i landet på leveringstidspunktet, jf. momslovens § 14, stk. 1, nr. 1.

Af momslovens § 22, stk. 2, fremgår:

"§ 22. [...]

Stk. 2. En vare, der er erhvervet under benyttelse af dansk registreringsnummer, anses for erhvervet her i landet, selv om varen ikke er modtaget her, medmindre erhververen kan godtgøre, at erhvervelsen pålægges afgift i det andet EU-land, hvortil forsendelsen eller transporten er sket."

Bestemmelsen i momslovens § 22, stk. 2, implementer bl.a. momssystemdirektivets artikel 41, hvoraf fremgår:

"Artikel 41

Med forbehold af artikel 40 anses stedet for en erhvervelse af varer inden for Fællesskabet, som omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra b), nr. i), for at ligge på den medlemsstats område, som har tildelt det momsregistreringsnummer, hvorunder erhververen har foretaget erhvervelsen, medmindre erhververen godtgør, at denne erhvervelse er blevet pålagt moms efter artikel 40.

Såfremt der i henhold til artikel 40 pålægges erhvervelsen moms i den medlemsstat, hvor forsendelsen eller transporten af varerne afsluttes, efter at den er blevet pålagt moms i henhold til stk. 1, nedsættes afgiftsgrundlaget tilsvarende i den medlemsstat, som har tildelt det momsregistreringsnummer, hvorunder erhververen har foretaget denne erhvervelse."

Følgende fremgår af momslovens § 37, stk. 1 og 2:

"§ 37. Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.
Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er
1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,
2) den afgift, som efter § 11 påhviler varer, der er erhvervet fra et andet EU-land,

3) den afgift, som efter § 12 påhviler varer, som virksomheden har indført fra steder uden for EU, jf. dog § 69, stk. 2, og

4) den afgift, der skal betales efter §§ 6 og 7.

[...]"

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Virksomheden har som led i en aftale med [virksomhed2] ladet [virksomhed2] benytte virksomhedens danske momsregistreringsnummer i forbindelse med bestilling af sponsorvarer hos to leverandører, ligesom betalingerne til disse leverandører er foretaget af [virksomhed2] gennem virksomheden.

Sponsorvarerne er afhentet hos leverandørerne og herefter transporteret til Slovenien, hvor cykelholdet har kørelicens.

[virksomhed5] og [virksomhed7] har foretaget indberetning af momsfrie varesalg til virksomheden i VIES-systemet på henholdsvis 707.480 kr. og 18.155 kr.

Virksomheden har den 2. januar 2020 foretaget en betaling på 703.733,45 kr. til [virksomhed5].

For så vidt angår betalingen den 7. februar 2020 på 53.607,09 kr., lægger Landsskatteretten til grund, at virksomheden har beregnet erhvervelsesmoms på 13.401 kr.

Virksomheden har ikke fremlagt dokumentation for, at der er afregnet moms af sponsorvarerne i Slovenien, som er det land, hvortil transporten er sket.

På denne baggrund finder Landsskatteretten, at transaktionsstedet skal anses for her i landet, hvorfor virksomheden skal afregne erhvervelsesmoms på i alt 180.471 kr., svarende til 25 % af virksomhedens betaling den 2. januar 2020 til [virksomhed5] og den værdi af leverancen, som [virksomhed7] har indberettet til VIES-systemet, jf. momslovens § 22, stk. 2.

For så vidt angår spørgsmålet om virksomhedens fradrag for købsmoms på et tilsvarende beløb, finder Landsskatteretten, at betingelserne i momslovens § 37, stk. 1, ikke er opfyldt.

Der lægges vægt på, at virksomhedens udgift til erhvervelsesmoms efter § 22, stk. 2, ikke kan henføres til virksomhedens udgående momspligtige transaktioner.

Landsskatteretten finder i lighed med Skattestyrelsen, at virksomheden ikke har haft retten til som ejer at råde over varerne, og at der derfor ikke kan ske momsmæssig omgørelse af de omhandlede transaktioner.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.