Kendelse af 09-04-2025 - indlagt i TaxCons database den 19-05-2025

Journalnr. 23-0087205

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2019
Renteindtægter fra Tyrkiet	148.529 kr.	76.899 kr.	Stadfæstelse
Lempelse af skat	Nej - dokumentation mangler	Ja	Ændres til Ja - lempelse med 22.409 kr. vedr. renter
Udlejning Tyrkiet	-20.436 kr.	-98.983 kr.	Stadfæstelse
Indkomståret 2020
Renteindtægter fra Tyrkiet	48.956 kr.	29.950 kr.	Stadfæstelse
Lempelse af skat	Nej - dokumentation mangler	Ja	Ændres til Ja - lempelse med 7.290 kr. vedr. renter

Faktiske oplysninger

Klageren har bopæl i Danmark og er fuldt skattepligtig til Danmark. Han har endvidere oppebåret indtægter fra Tyrkiet, hvortil han også er skattepligtig.

Renter fra Tyrkiet

Skattestyrelsen har modtaget kontroloplysninger, der viser, at klageren har en række bankkonti i Tyrkiet, hvor der i indkomstårene 2019 og 2020 har været tilskrevet renter.

Klageren har oplyst, at han ikke har haft kendskab til alle disse konti, som han blandt andet har arvet i forbindelse med hans mors død i 2010. Det er først i forbindelse med klagesagsbehandlingen, at det er lykkedes klageren at danne sig et overblik over, hvilke konti han har og ejerforholdene til disse. I forhold til sagsbehandlingen ved Skattestyrelsen har klageren erkendt, at hovedparten af kontiene står som ejet af klageren alene, og han har ikke påklaget rentebetalinger, der relaterer sig til disse.

For så vidt angår kontiene [...40] og [...18] har klageren oplyst, at han ikke mener, at han er rette indkomstmodtager til renter på disse. Han er medkontohaver på disse konti sammen med sin far, der driver en større tekstilvirksomhed i Tyrkiet. Faderen er 82 år gammel, og klageren og hans bror er indsat som medkontohavere, således at de kan varetage faderens forretninger, såfremt faderen pga. sygdom eller andet bliver ude af stand til selv at gøre dette.

Der er fremlagt en erklæring af 19. september 2022 fra faderen, hvori han erklærer, at han alene har ejerskab til kontiene og kontrol over pengene. I erklæringen angives det, at sønnerne er medejere af praktiske årsager.

Endvidere er der fremlagt en erklæring fra [finans1] af 14. september 2022, hvori det er angivet, at der er fælles ejerskab mellem klageren og hans far og bror til ovenstående konti. Erklæringen angiver "... Is a joint account owned by".

Klageren har desuden fremlagt kontoudtog for de to konti for indkomstårene 2019-2020. Heraf fremgår det, at alene klagerens fader har haft adgang til disse. Klageren har videre forklaret, at hans bror har været faderen behjælpelig med det praktiske omkring netbank mm. Klageren har ikke haft en tilsvarende adgang.

Følgende rentetilskrivninger mener klageren, at han ikke er skattepligtig af:

2019:

[...07]: 93.484 TRY

[...58]: 15.735 USD

Kontonumrene figurerer intetsteds i klagerens egne oversigter. Det fremgår af CSR-oplysningerne, at der er tale om konti i [finans1], og Skattestyrelsen har lagt til grund, at det må dreje sig om [...40] og [...18]. Skattestyrelsen har således beskattet klageren med 1/3 af de tilskrevne renter.

For indkomståret 2020 er der tilskrevet følgende renter på de to konti, hvor Skattestyrelsen ligeledes har anset klageren for at være rette indkomstmodtager af 1/3 af renterne.

2020

132-91747718: 3.054,19 USD

[...40]: 48.979,93 TRY

Skattestyrelsen har opgjort de samlede renter således:

	Banknavn	Kontonr.	Beløb	Valuta	Kurs	DKK	Din andel DKK
2019
	[finans1] A.S.	[...81]	24.200,07	TRY	117,7	28.483,48	28.483,48
	[finans1] A.S.	[...12]	41.135,12	TRY	117,7	48.416,04	48.416,04
	[finans1] A.S.	[...07]	93.484,07	TRY	117,7	110.030,75	36.676,92
	[finans1] A.S.	[...58]	15.735,47	USD	666,38	104.858,02	34.952,67
	Skattepligtige renter i alt						148.529,11
2020
	[finans2] A.S.	[...22]	4.393,45	TRY	94,1	4.134,24	4.134,24
	[finans2] A.S.	[...23]	536,18	TRY	94,1	504,55	504,55
	[finans2] A.S.	[...26]	557,38	TRY	94,1	524,49	524,49
	[finans2] A.S.	[...67]	609,4	TRY	94,1	573,45	573,45
	[finans2] A.S.	[...30]	743,17	TRY	94,1	699,32	699,32
	[finans2] A.S.	[...37]	891,8	TRY	94,1	839,18	839,18
	[finans1] A.S.	[...89]	23.846,24	TRY	94,1	22.439,31	22.439,31
	[finans1] A.S.	[...06]	4.783,33	TRY	94,1	4.501,11	4.501,11
	[finans1] A.S.	[...18]	3.054,19	USD	653,43	19.956,99	6.652,33
	[finans1] A.S.	[...40]	48.979,93	TRY	94,1	46.090,11	15.363,37
	Skattepligtige renter i alt						48.956,13

Udlejning af ejendomme

Klageren har haft 4 udlejningsejendomme i Tyrkiet i de påklagede indkomstår. Det er oplyst, at alene ejendommen beliggende [by1] har været udlejet i 2019 og 2020. Ejendommen er arvet fra klagerens moder, og klageren har gentagne gange oplevet problemer med at opkræve husleje. Fra 2017 er lejeren endegyldigt stoppet med at betale leje. Derudover stoppede lejeren også med at betale fællesudgifter og boligydelser i ejendommen, hvorefter klageren i stedet hæftede for disse udgifter.

For at få afsluttet lejemålet blev der i 2018 hyret en advokat, der skulle bistå med at ophæve lejekontrakten. Som følge heraf lovede lejeren at betale husleje fremadrettet for 2019 og med tilbagevirkende kraft for 2018, såfremt klageren foretog en række istandsættelsesarbejder, herunder udskiftning af vinduer. Aftalen blev, at klageren skulle betale 50 % og lejer 50 %. Det var lejer, der stod for udskiftningen, og klageren er derfor ikke i besiddelse af dokumentation for den afholdte udgift hertil. I stedet har klageren fremlagt et prisestimat over udgiften. Det er videre oplyst, at lejeren endte med at fraflytte ejendommen i 2021 efter, at der har kørt en sag, der endte med et forlig.

I forbindelse med selvangivelsen for 2019 har klageren angivet et resultat heraf på -106.027 kr. Der er ikke modtaget en specifikation for dette resultat. Under Skattestyrelsens sagsbehandling er der fremlagt følgende opgørelse:

Tabt lejeindtægter: 48.000,00 TRY

Fællesudgifter til ejendom: 5.247,82 TRY

Boligydelser: 10.809,82 TRY

Ejd. skat: 1.605,00 TRY

Nye vinduer: 45.000,00 TRY

I alt 110.662,64 TRY

Ved omregning til danske kroner er der alene medtaget en mindre del af udgifter til vinduer, svarende til 24.686,20 kr. I alt er der, omregnet til danske kroner, angivet 98.366,25 kr. ved en omregningskurs på 112,21 DKK.

Der er indsendt dokumentation for fællesudgifter, boligydelser og ejendomsskat, hvilket er godkendt af Skattestyrelsen. Skattestyrelsen har endvidere reguleret, således at omregning er foretaget til dagskurs ved de regninger, hvor dato fremgår, mens øvrige regninger er omregnet ved gennemsnitskursen for 2019 på 117,7 kr. Kursomregningen er ikke påklaget.

Omkring tabt lejeindtægt har klageren oplyst, at han har angivet dén husleje, som han ikke har modtaget, tillagt de udgifter han har måttet afholde til inddrivelse heraf. Klageren har fremlagt opgørelse over tabte lejeindtægter og udgifter til retssag mm. Opgørelsen dækker både den leje, som han ikke har modtaget, og de udgifter han har måttet afholde for at forsøge at indkræve pengene. I alt er der ifølge opgørelsen, der dækker perioden 13. august 2018 til 14. juni 2022, opgjort et tab på 60.014,93 TRY, hvoraf tabt husleje udgør 37.930 TRY, og resten dækker over forskellige udgifter til advokat, retssager mm. Der er fremlagt én faktura fra den tyrkiske advokat, udstedt den 10. maj 2022 på 8.850 TRY, samt en række bilag der viser forskellige udgifter i relation til retssagen afholdt i perioden 2016 til 2020. Endvidere er der fremlagt en e-mail af 25. juni 2020 fra den tyrkiske advokat, hvor advokaten beskriver udsættelsessagen, herunder at der har været tale om et langt forløb pga. sagsbehandlingstiderne ved de tyrkiske myndigheder.

Skattestyrelsen har i indkomståret 2020 skønsmæssigt godkendt fradrag for sagsomkostninger på 2.920,21 TRY.

Klageren har udover denne ejendom haft yderligere 3 udlejningsejendomme i Tyrkiet. Det er oplyst, at der ikke har været realiseret indtægt på disse ejendomme før indkomståret 2021.

Resultater og skattebetaling

For indkomståret 2019 har klageren selvangivet -106.027 kr. som kapitalindkomst. Ifølge det af klageren oplyste består beløbet af resultat ved udlejning af ejendomme i Tyrkiet.

Klageren har ikke selvangivet rettidigt for 2020. I forbindelse med sagsbehandlingen ved Skattestyrelsen har klagerens repræsentant oplyst, at resultat af udlejningsvirksomhed udgør -19.056 kr., og renteindtægter fra Tyrkiet udgør 29.950 kr.

Klageren har oplyst, at der i Tyrkiet automatisk bliver trukket renteskat af renteindtægterne i bankerne. Til dokumentation af, at dette er sket for klagerens konti, er der fremlagt kontoudskrifter for indkomstårene 2019 og 2020 fra [finans1] A.S og [finans2] A.S. Af kontoudtogene fremgår det, at der kun er 2 posteringer på kontiene, "Falz" der dækker over rentetilskrivning, og "vergi" der er betaling af skat. De to posteringer sker umiddelbart i forlængelse af hinanden.

Skattestyrelsen har i udtalelsen til klagen beregnet følgende betaling af skat af renter i Tyrkiet på baggrund af de af klageren fremlagte opgørelser:

2019

Indkomst TRY Betalt skat TRY Kurs Indkomst DKK Betalt skat DKK Nedslag maks. 15 % DKK

1.270,32 127,03 117,70 1.495,17 149,51 149,51

30.263,67 4.758,53 117,70 35.620,34 5.600,79 5.343,05

41.941,13 6.710,54 117,70 49.364,71 7.898,31 7.404,71

30.044,27 4.913,82 117,70 35.362,11 5.783,57 5.304,32

23.833,50 3.799,05 117,70 28.052,03 4.471,48 4.207,80

127.352,89 22.409,39

2020

15.682,13 2.513,52 94,10 14.756,88 2.365,22 2.213,53

11.377,38 1.849,32 94,10 10.706,11 1.740,21 1.605,92

9.780,46 1.474,98 94,10 9.203,41 1.387,96 1.380,51

14.664,52 1.225,11 94,10 13.799,31 1.152,83 1.152,83

51.504,49 6.352,79

Beløbene omfatter renteskat af alle de konti, som klageren står registreret som kontohaver eller medejer af. Der er fremlagt opgørelser fra de tyrkiske banker, der dokumenterer den faktisk betalte skat for de påklagede indkomstår.

Det er oplyst, at renter normalt beskattes med 20 %, men at dette gradueres med en særlov, blandt andet afhængigt af bindingsperiode mm. Der er fremlagt kopi af den tyrkiske indkomstskattelov og vejledning hertil.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens indkomst for 2019 med 148.259 kr. vedrørende renteindtægter fra Tyrkiet. Opgørelsen indeholder alle renter tilskrevet konti, som klageren står som medejer af. For konti, som han ejer med 100 %, har Skattestyrelsen medregnet den fulde rente, og for konti, som han ejer sammen med faderen og broderen, har Skattestyrelsen medregnet 1/3.

Skattestyrelsen har endvidere alene godkendt fradrag for 20.436 kr. vedr. udlejning af ejendom i Tyrkiet, idet ikke dokumenterede udgifter ikke er godkendt fratrukket.

For indkomståret 2020 er klagerens indkomst forhøjet med 48.956 kr. vedrørende renteindtægter fra Tyrkiet. Opgørelsen indeholder alle renter tilskrevet konti, som klageren står som medejer af.

For begge indkomstår er der nægtet lempelse af skat for renter og husleje betalt i Tyrkiet, idet der ikke er fremlagt dokumentation herfor

Skattestyrelsen har anført følgende begrundelse:

"[...]

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Som det fremgår af afsnit 1.1 har du modtaget renteindtægter af dine indeståender i Tyrkiet. Du har i 2019 ikke redegjort for det samlede beløb, som du har oplyst i rubrik 425 på -106.027 DKK.

I 2020 har du ikke indsendt oplysninger inden for oplysningsfristen.

(...)

Din rådgiver har indsendt opgørelser over de skattepligtige indtægter fra Tyrkiet og heri indgår rentebeløbene med henholdsvis 65.335 TRY/73.312 DKK i 2019 og 36.360 TRY/29.949,73 DKK i 2020.

Du har vedrørende en række konti i [finans1]as forklaret, at det ikke er dine konti, men din fars. Banken har dog erklæret, at disse konti ejes i fællesskab mellem dig, din far og din bror. På baggrund af bankens erklæring finder vi det dokumenteret, at du er medejer af de pågældende konti og du er derfor skattepligtig af din andel af renteindtægterne, som udgør 1/3.

De øvrige konti, som vi har fået oplysninger om renteindtægter på via CRS-data, ejer du selv 100 %.

Da indkomsten er oplyst i TRY og du ikke har indsendt kontoudtog eller lign. hvoraf det fremgår, hvornår renterne er tilskrevet, har vi omregnet beløbene til danske kroner efter gennemsnitskursen for 2019 og 2020.

Afkast i form af renter er skattepligtige efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra e. Renteindtægterne beskattes som kapitalindkomst. Det følger af personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 1.

Beløbene medregnes i din kapitalindkomst med 148.529 DKK i 2019 og 48.956 DKK i 2020.

Det fremgår af artikel 11, stk. 1 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyrkiet, at renteindtægter beskattes i bopælslandet og af artikel 11, stk. 2, at kildelandet også kan beskatte renteindtægter, dog højst med 15 %. Vi giver ikke lempelse for eventuelt betalt skat i udlandet, da vi ikke har modtaget nogen dokumentation for, hvor meget der er betalt. Vores ret til at foretage skatteansættelsen efter et skøn følger af skattekontrollovens § 2 og § 74, stk. 2.

[...]

2. Lejeindtægter

(...)

2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Du har oplyst nettolejeindtægter som kapitalindkomst i 2019 og 2020.

Vi har opgjort resultatet af udlejningen til -20.436 DKK i 2019 og -21.769 DKK i 2020.

Helårsudlejning af en ejendom er skattepligtig efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra b og udgifter er fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Resultatet skal medregnes som personlig indkomst efter personskattelovens § 3, stk. 1.

Vi fjerner derfor de oplyste beløb vedrørende udlejningen i kapitalindkomsten og indsætter resultaterne i den personlige indkomst. Nedenfor kan du se, hvordan vi er kommet frem til beløbene.

2019

Vi kan godkende følgende udgifter for 2019 som fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a:

Dato	Omkostninger	TRY	Kurs	Omregnet til DKK
31-12-2019	Fællesudgifter til ejendommen	5.247,82	112,21	5.888,58
06-11-2019	Boligydelser	10.809,82	117,1	12.658,30
?	Ejd. Skat	1.605,00	117,70	1.889,09
		17.662,64		20.435,97

Beløbene omregnes til DKK efter dagskursen, hvis datoen er oplyst og efter gennemsnitskursen for 2019 på 117,70 DKK, hvis datoen ikke er oplyst.

Vi har ikke godkendt fradrag for omkostninger til manglende husleje 53.860,80 DKK og nye vinduer 24.686,20 DKK, idet udgifterne ikke er dokumenteret som afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Underskud ved udlejning udgør herefter 20.436 DKK. Vi nedsætter din personlige indkomst med beløbet og forhøjer din kapitalindkomst med 106.207 DKK, som du tidligere har fratrukket.

[...]"

Udtalelse fra Skattestyrelsen

I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 8. juli 2024 fremsendt udtalelse til supplerende indlæg fra klageren af 19. juni 2024. Heri har Skattestyrelsen udtalt:

"(...)

Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger/bilag:

Egne konti eller fælleskonti

I det supplerende indlæg er påstanden om nedsættelse af kapitalindkomsten for 2019 ændret fra 75.217 kr. til 71.629,59 kr., da kontiene [...04], [...89] og [...06] også er klagers konti 100 %.

En nedsættelse af kapitalindkomsten med 71.629,59 kr. for 2019 svarer til klagers andel af fælles konti [...40] og [...18], hvor Skattestyrelsen har forhøjet ham med 36.676,92 kr. +

34.952,67 kr.(...).

I 2020 påstås kapitalindkomsten nedsat med 19.006,27 kr., som dog ikke helt svarer til andelen af fælleskonti, hvor Skattestyrelsen har forhøjet med 6.652,33 kr. + 15.363,37 kr.

(...)

Bilag 17 og 18 er det samme bilag og vedrører konto [...18] i [finans1] A.S for perioden 1. januar 2019 til 31. december 2021. Det fremgår af kontoudtoget, at der er tilskrevet renter hver måned med teksten "Faiz" og i den forbindelse trukket en skat "Vergi" på 18-20 %.

I det supplerende indlæg gør advokaten opmærksom på, at kontoudtogene viser, at klager hverken har rørt eller haft adgang til de pågældende konti. Det er ikke med kontoudtogene dokumenteret, at klager ikke har adgang til kontoen. Skattestyrelsen hæfter sig stadig ved bilag 8 (kontrolsagens bilag 3), som er en erklæring fra [finans1] A.S, hvor banken erklærer, at [...40] og [...18] er fælles konti ejet af [person1], [person2]

og [person3]. Der er ikke fremsendt yderligere fra banken, der bekræfter et andet ejerforhold.

(...)

Der er dog fortsat uenighed om renteindtægterne fra fælleskontiene. Skattestyrelsen fastholder, at 1/3 skal medregnes, da banken har bekræftet, at kontiene er ejet i fællesskab mellem klager, hans bror og hans far.

Kontoudtog eller anden dokumentation for betalt skat

Der blev ikke indsendt dokumentation for betalt skat ved Skattestyrelsens sagsbehandling eller sammen med bemærkningen til forslaget om, at man ikke var enig. Det blev heller ikke fremsendt sammen med klagen. Der er nu sammen med det supplerende indlæg indsendt kontoudtog og dokumentation for betalt skat.

Advokaten opgør den betalte renteskat via [finans1] A.S til følgende:

• TRY 127.352,89 i 2019, jf. bilag 12

• TRY 51.504,49 i 2020, jf. bilag 13

• TRY 72.764,24 i 2021, jf. bilag 14

Bilaget er en oversigt over kundens indkomster og betalte kildeskatter.

Beløbet, som advokaten opgør som betalt skat, udgør indkomstbeløbet. Skattebeløbet står i kolonnen med overskriften Stopaj Tutari, som betyder withholding amount/tilbageholdelsesbeløb. Det fremgår af Skatteankestyrelsens referat, at dette også er bekræftet af advokaten på mødet.

Ifølge bilag 12-14 udgør skattebeløbene herefter

20.308,97 TRY i 2019

7.062,93 TRY i 2020

4.014,51 TRY i 2021

Der er ingen kontonumre på erklæringen, så det er ikke muligt at se, hvorvidt skatten på fælleskontiene er medregnet. F.eks. er indkomstbeløbet for 2021 opgjort til 72.764,24 TRY på erklæringen og klager har renteindtægter på 51.253,57 TRY på 100 % ejet konti og 819,66 USD og 57.006,10 TRY på fælleskonti. Det samme gør sig gældende for 2019 og 2020.

Det fremgår således af erklæringerne, at banken opgør klagers renteindkomst og den tilbageholdte skat til mere end bare renteindtægterne fra de konti, han ejer 100 %, hvilket understøtter bankens erklæring om fælleskonti. Det ser dog umiddelbart ud til, at banken medregner lidt mere end 1/3 af renteindtægterne fra fælleskontiene.

Selvom indkomstbeløbene på erklæringen er højere end de beløb, som Skattestyrelsen har beskattet klager af, indstilles det, at der kan gives nedslag på baggrund af erklæringerne. Da der i nogle tilfælde er betalt mere end 15 % og andre gang mindre indstilles der til at give nedslag for følgende beløb:

(...)

Der gøres opmærksom på, at ovennævnte beløb bør reduceres, hvis klager får medhold i påstanden om, at han ikke skal beskattes af sin andel af fælleskontiene.

I bilag 15 og 16 er vedlagt erklæringer fra Yapi Kredi bank, hvor der i bilag 15 opgøres en indkomst for 2020 på 7.731,38 TRY og en kildeskat heraf på 996,22 TRY. På den allersidste side opgøres beløbene på månedsbasis. I bilag 16 opgøres tilsvarende en indkomst for 2021 på 8.966,01 TRY og en kildeskat heraf på 448,31 TRY og en månedsopgørelse til sidst i dokumentet. Indkomstbeløbene fra bilag 15 og 16 stemmer med det beløb, som Skattestyrelsen har medregnet i afgørelserne fra den bank. Der er betalt mindre end 15 % i skat, så det indstilles, at der gives nedslag for det fulde beløb, som omregnet efter gennemsnitskursen giver følgende beløb:

2020: 996,22 TRY x 94,1 = 937,44 DKK

2021: 448,31 TRY x 72,62 = 325,56 DKK

Det fremgår af artikel 11, stk. 1 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyrkiet, at renteindtægter beskattes i bopælslandet og af artikel 11, stk. 2, at kildelandet også kan beskatte renteindtægter, dog højst med 15 %.

Skattestyrelsen indstiller derfor, at der kan gives nedslag for betalt skat i alt for begge banker med

2019: 22.409 DKK

2020: 7.290 DKK

2021: 3.241 DKK

Hvis Skatteankestyrelsen udarbejder udtalelse om omkostningsgodtgørelse gøres opmærksom på, at klager ikke tidligere har indsendt disse bilag, trods flere indkaldelser og forslag uden nedslag.

De øvrige nye bilag nr. 10 og 11 vedrørende indkomstskat i Tyrkiet har Skattestyrelsen ikke kommenteret på, da de ikke anses for at have betydning for sagens afgørelse.

Tabte lejeindtægter og nye vinduer

Der påstås en nedsættelse af den personlige indkomst i 2019 med 78.547 kr., hvilket svarer til Skattestyrelsens nægtelse af fradrag i opgørelsen af udlejningsresultatet vedrørende tab af lejeindtægter på 53.860,80 kr. og nye vinduer 24.686,20 kr.

De nye bilag vedrørende dette punkt er nr. 21, 24 og 25.

Bilag 21 er en mail fra 25. juni 2020, hvor en tyrkisk advokat skriver om en udsættelsessag, der endnu ikke er afsluttet. Jeg har indsat en engelsk og en dansk oversættelse af dokumentet nederst i dette dokument.

Det fremgår, at der er en igangværende udsættelsessag og at der ikke kan anlægges en ny sag om samme spørgsmål. Mens sagen pågår er der samtidig forligsforhandlinger om udsættelsen og den efterfølgende betaling af den forfaldne husleje og det skyldige beløb.

Det oplyses i advokatens indlæg, at der er indgået forlig i 2021 og klager har fået 10.000 TRY.

Det ses ikke, at denne betaling indgår i indkomstopgørelsen for 2021.

Fakturaen fra den tyrkiske advokat i bilag 22 har også været fremlagt i kontrolsagen som bilag 11 og der er ikke givet fradrag for den, da der er tale om en udgift, der vedrører 2022.

Bemærk at Skattestyrelsen i 2020 har godkendt fradrag for sagsomkostninger på 2.920,21 TRY uden dokumentation.

Udgifterne til tabte leje indtægter er ikke godkendt som fratrukket, da forklaringen hidtil har været, at det er et beløb svarende til de lejeindtægter, der skulle have været betalt, men som jo ikke ses indtægtsført i 2019. Hvis der er tale om, at det er lejeindtægter, der er indtægtsført tidligere og som aldrig er betalt, kan der potentielt være tale om fradrag for tab på debitorer, hvis tabet kan anses for endelig dokumenteret. Da det ikke er dokumenteret, at der har været indtægtsført lejeindtægter, der ikke har været betalt, og det ikke er dokumenteret, at kravet er endelig tabt, kan Skattestyrelsen ikke indstille, at der skal gives fradrag for 48.000 TRY/53.860 DKK i 2019.

Prisestimatet i bilag 23 har også tidligere været fremlagt og der er ikke givet fradrag, da udgiften for udskiftning af vinduer ikke kan anses for dokumenteret på baggrund af et prisestimat. Det er ikke dokumenteret, at der er afholdt udgifter for at erhverve, sikre og vedligeholde en indkomst efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Bilag 24 er et nyt bilag og har titlen "The Guidebook on rental incomes for non-resident taxpayers" og den ses at være udarbejdet af de tyrkiske skattemyndigheder. Skattestyrelsen har ingen bemærkninger til bilaget.

(...)

Indtægter fra udlejning er omfattet af dobbeltbeskatningsaftalens artikel 6 og det fremgår heraf, at indkomsten kan beskattes i det andet land (det land, hvor ejendommen ligger). Danmark skal således give lempelse for en evt. betalt skat af udlejningen.

(...)"

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at der ikke er grundlag for at beskatte renteindtægter på 71.629,59 kr. for 2019 og 19.006,27 kr. for indkomståret 2020, idet alene renter på konti, som klageren ejer 100 %, skal indgå ved opgørelsen.

For indkomståret 2019 er der nedlagt påstand om yderligere nedsættelse af personlig indkomst vedrørende drift af udlejningsejendom på 78.547 kr.

For begge indkomstår er der nedlagt påstand om, at der skal gives nedslag i den danske skat med den betalte udenlandske skat af renter- og lejeindtægter.

Til støtte herfor er det i klagen anført:

"[...]

Sagerne drejer sig overordnet om, i hvilket omfang [person4]s kapitalindkomst og personlige indkomst for indkomstårene 2019-2021 skal forhøjes/nedsættes.

I denne forbindelse drejer sagerne sig om, hvorvidt der er grundlag for at nægte nedslag i [person4]s danske skat, med den skat som han har betalt i Tyrkiet af udenlandske rente- og lejeindtægter.

Det er Skattestyrelsens overordnede opfattelse, at [person4]s kapitalindkomst for indkomstårene 2019-2021 skal ansættes på baggrund af CRS-oplysninger hidrørende fra skattemyndighederne i Tyrkiet, hvoraf det fremgår, at [person4] har oppebåret renteindtægter fra kontoindeståender i Tyrkiet.

Skattestyrelsen mener i denne forbindelse, at det ikke er dokumenteret, at [person4] har betalt renteskat i Tyrkiet, hvorfor der ikke er grundlag for at give nedslag i den danske skat.

Derudover er det Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke kan indrømmes yderligere fradrag i [person4]s personlige indkomst for så vidt angår indkomståret 2019, idet udgifterne forbundet med [person4]s tyrkiske udlejningsejendom beliggende på adressen [adresse1] [Tyrkiet] ikke er dokumenteret, jf. statsskattelovens § 6.

Skattestyrelsen mener endvidere, at det ikke er dokumenteret, at [person4] har betalt skat i Tyrkiet vedrørende lejeindtægterne hidrørende fra sine tre udlejningsejendomme i Tyrkiet, hvorfor der ikke er grundlag for at give nedslag i den danske skat.

Det er heroverfor [person4]s overordnede opfattelse, at Skattestyrelsen i sin opgørelse af kapitalindkomsten har medtaget renteindtægter, som tilhører [person4]s far, [person3]. [person4] skal derfor ikke beskattes af samtlige renteindtægter.

Herudover mener [person4], at der skal gives nedslag i den danske skat for betalt udenlandsk skat af rente- og lejeindtægter, samt at der skal indrømmes et højere fradrag i [person4]s personlige indkomst for omkostningerne forbundet med udlejningsejendommen [adresse1] [Tyrkiet].

PÅSTAND

Der nedlægges påstand om, at [person4]s skatteansættelse for indkomståret

2019 nedsættes med kr. 150.176,59

2020 nedsættes med kr. 19.006,27

(...)

Påstanden fremkommer på følgende vis:

Indkomståret 2019
Ej grundlag for forhøjelse af kapitalindkomst	kr.	71.629,59
Yderligere nedsættelse af personlig indkomst vedrørende driften af udlejningsejendom	kr.	78.547
I alt	Kr.	150.176,59
Indkomståret 2020
Ej grundlag for forhøjelse af kapitalindkomst	Kr.	19.006,27
I alt	Kr.	19.006,27

(...)

Der nedlægges endvidere påstand om, at der skal gives nedslag i [person4]s danske skat med den betalte udenlandske skat for indkomstårene 2019-2021 med den betalte udenlandske skat af rente- og lejeindtægter.

SAGSFREMSTILLING

1 Nærmere om renteindtægter og betalt renteskat

1.1 Vedrørende de omhandlende tyrkiske konti

Skattestyrelsen afgørelser er som nævnt baseret på CRS-oplysninger hidrørende fra skattemyndighederne i Tyrkiet, hvori det fremgår, at [person4] har oppebåret renteindtægter hidrørende fra en række forskellige kontoindeståender i Tyrkiske banker.

For så vidt angår rigtigheden af oplysningerne i CRS skal bemærkes, at listen med CRS-data indeholder flere dubletter, hvorfor de samme konti indgår flere gange.

Derudover er en række af kontiene ikke længere aktive, idet disse er blevet lukket.

Det bemærkes, at der ligeledes fremgår en række konti, som [person4] efter bedste overbevisning troede var blevet lukket, men som til hans overraskelse fortsat stod registrerede som aktive.

(...)

Som det fremgår, kan bankkontiene overordnet inddeles i konti, som [person4]

nel har 100 pct. ejerskab over, og bankkonti hvor [person4] er registreret som

"medejer".

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at [person4] skal beskattes af samtlige renteindtægter på de konti, som han ejer 100 pct, og af 1/3 på de konti, hvor han er registreret som medejer.

... ...

For så vidt angår [person4]s egne bankkonti kan det overordnet oplyses, at [person4] har selvangivet sine formueforhold fra Tyrkiet, herunder renteindtægter.

Det bemærkes, at selvangivelsen af renteindtægterne ved en fejl er blevet sammenblandet med [person4]s lejeindtægter, jf. nærmere nedenfor under afsnit 2, som kapitalindkomst.

I forbindelse med kontrolsagen har [person4]s revisor således udarbejdet en opgørelse over [person4]s formueforhold i Tyrkiet for indkomstårene 2019- 2021, der vedlægges som bilag 3-5, ligesom forholdene er blevet (delvist) berigtiget under kontrolsagen.

Det bemærkes imidlertid, at det i forbindelse med nærværende klagesag har vist sig, at revisorens opgørelser indeholder en række uoverensstemmelser for så vidt angår opgørelsen af renteindtægterne, jf. nærmere herom nedenfor under afsnit 1.2.1.

... ...

For så vidt angår de øvrige bankkonti, kan det overordnet oplyses, at [person4] er blevet registreret som medkontohaver af en række konti i Tyrkiet, uden at han dog har noget ejerskab til de indestående beløb på disse konti.

[person4] blev registreret som medkontohaver på størstedelen af de omhandlede konti i 2010 og 2011 i forlængelse af sin mors død, jf. vedlagte bilag 6, der er en oversigt over de respektive konti og de tidspunkter, hvor [person4] blev registreret som medkontohaver til dem.

Der er både private og erhvervsmæssige årsager til, at [person4] blev registreret som medkontohaver efter morens død.

Dels drev [person4]s far, [person3], på daværende tidspunkt en større tekstilvirksomhed i Tyrkiet, og såfremt faren, der er 84 år gammel, måtte blive syg eller på anden vis ude af stand til at varetage sine forretninger, ville de kontante indeståender blive låst, og dermed ville virksomheden risikere at gå konkurs. På samme måde var foranstaltningen ligeledes til sikring af private omkostninger i forbindelse med sygdom m.v., såfremt [person3] måtte være ude af stand til selv at varetage sine affærer.

Det er i den forbindelse væsentligt at være opmærksom på, at de særlige forhold i Tyrkiet i forhold til inflation og valutakursfald betyder, at selv en kortere periode kan føre til væsentlige tab, ligesom det bemærkes, at et arrangement som det foreliggende er helt sædvanlig praksis i Tyrkiet, hvor en arvesag ofte kan trække ud.

Til sikring af både de erhvervsmæssige og private interesser blev [person4] og hans bror, [person2], derfor registreret som medkontohavere på en række af farens konti. Kopi af erklæring fra faren er vedlagt nærværende skrivelse som bilag 7.

Vedlagt som bilag 8 er ligeledes brev fra [finans1] A.S med oplysning om, hvilke konti det drejer sig om. For så vidt angår kontoen med kontonummer [...85] bemærkes, at denne er en fælles konto mellem [person4] og hans bror, der er bosiddende i Tyrkiet. Denne konto har været benyttet til fælles udgifter og har været undergivet [person2]s rådighed. Kopi af brev fra [person2] herom vedlægges som bilag 9.

Det bemærkes for god ordens skyld, at [person4]s far gik på pension i 2023.

1.2 Vedrørende betalt renteskat

Som oplyst under kontrolsagen bemærkes det, at der i Tyrkiet automatisk bliver trukket renteskat af renteindtægter i bankerne.

Til dokumentation herfor fremlægges den tyrkiske indkomstskattelov (på tyrkisk) og en vejledning på tyrkisk vedrørende indkomstskat i Tyrkiet som bilag 10 og 11.

Til dokumentation for at [person4] har betalt renteskat af sine indeståender i Tyrkiet fremlægges udskrifter fra [finans1] A.S og [finans2] A.S som bilag 12-16.

1.2.1 Renteskat i [finans1] A.S

For så vidt angår indeståenderne i [finans1] A.S bemærkes, at der er betalt følgende i renteskat:

·	·TRY 127.352,89 i 2019, jf. bilag 12
·	?TRY 51.504,49 i 2020, jf. bilag 13
·	?TRY 72.764,24 i 2021, jf. bilag 14

Det bemærkes, at ovenstående beløber også omfatter betalt renteskat af de konti, som [person4] er registreret som medejer af.

Hertil kommer, at det tidligere er oplyst, at [person4] bestrider at være ejer af følgende konti i [finans1] A.S: [...06], [...89] og [...04].

Denne opfattelse var dog baseret på en misforståelse. [person4] er efterfølgende i forbindelse med rekvireringen af materialet i forbindelse med nærværende klagesag blevet gjort opmærksom på, at de pågældende konti ejes 100 pct. af ham.

På denne baggrund er renteindtægterne hidrørende fra de pågældende konti fratrukket i påstandsbeløbene for 2019 og 2021.

[person4] bestrider imidlertid fortsat at han skal beskattes af renteindtægterne hidrørende fra konto [...07] og [...58] (der senere ændre kontonummer til [...40] og [...18]).

Til dokumentation for at [person4] ikke har haft adgang til de omtvistede konti fremlægges kontoudskrifter for konto [...07] ([...40]) og konto [...58] ([...18]) for perioden 2019-2021, som bilag 17-18.

De pågældende kontoudtog viser navnlig, at [person4] hverken har rørt eller haft adgang til de pågældende konti, og at det udelukkende har været [person4]s far, som har haft adgang. Hertil kommer at [person4]s bror har hjulpet brødrenes far med forskellige betalinger, herunder blandt andet betaling af skat, idet deres far grundet sin alder har svært ved at bruge netbank.

1.2.2 Renteskat i [finans2] A.S

For så vidt angår [person4]s indestående i [finans2] A.S bemærkes, at han har betalt følgende i renteskat:

·	?TRY 996.22 i 2020, jf. bilag 15, side 15
·	?TRY 448,31 i 2021, jf. bilag 16, side 8

Herudover bemærkes endelig, at den tyrkiske valuta især siden 2015 har været nedadgående, hvorfor kurstabet på tyrkiske lira har bevirket, at renteindtægterne reelt har været værdiløse.

2 Nærmere om lejeindtægter, betalt lejeskat og udlejningsomkostninger

Som det fremgår af opgørelsen over [person4]s formueforhold i Tyrkiet, jf. bi- lag 3-5, ejer [person4] en række udlejningsejendomme i Tyrkiet.

Det drejer sig navnlig om følgende ejendomme:

·	?[adresse1] [Tyrkiet].
·	?[adresse2] [Tyrkiet]
·	?[adresse3] [by2]

Det bemærkes, at ejendommene er arvet efter [person4]s mor.

For så vidt angår ejendommene [adresse2] [Tyrkiet] og [adresse3] [by2] bemærkes endvidere, at disse først har genereret lejeindtægter fra indkomståret 2021, jf. bilag 5.

For så vidt angår [adresse1] [Tyrkiet] bemærkes, at der grundet en retssag m.v. mod den tidligere lejer, først er blevet genereret lejeindtægter fra indkomståret 2022. Der har i denne forbindelse været en del omkostninger forbundet med udlejningen af ejendommen, herunder i forbindelse med en renovering af ejendommen samt den pågældende lejesag ved de tyrkiske domstole.

Skattestyrelsen har i afgørelsen, jf. bilag 1, alene i godkendt fradrag for omkostningerne i begrænset omfang, idet Skattestyresen nægter fradrag for omkostningerne forbundet med tabte lejeindtægter, herunder retssagen i Tyrkiet, samt renovering af ejendommens vinduer.

Hertil kommer, at Skattestyrelsen ikke har indrømmet fradrag for betalt lejeskat i Tyrkiet for ejendommene [adresse2] [Tyrkiet] og [adresse3] [by2].

I forbindelse med nærværende klagesag er det imidlertid lykkedes [person4] at rekvirere yderligere materiale til dokumentation for udgifterne, som behandles i det følgende.

2.1 Vedrørende lejesagen i Tyrkiet m.v.

Som oplyst under kontrolsagen arvede [person4] ejendommen [by1] [Tyrkiet] fra sin mor i 2010.

Der var i ejendommen allerede en lejer, der i 2017 stoppede med at betale husleje.

Derudover stoppede lejeren også med at betale de månedlige fællesudgifter og boligydelser i bygningen, hvilke [person4] i stedet måtte hæfte for.

[person4] antog på denne baggrund en tyrkisk advokat til at bistå ham med at ophæve lejekontrakten i 2018

Som følge heraf lovede lejeren at betale husleje fremadrettet for 2019 og med tilbagevirkende kraft for 2018, såfremt [person4] foretog en række istandsættelsesarbejder i lejligheden, herunder udskiftede samtlige vinduer og foretog diverse reparationer.

Lejeren betalte imidlertid ikke huslejen m.v., selvom istandsættelsesarbejderne blev udført. Derudover antog lejeren sin egen advokat, som forhalede sagen indtil 2021.

For at undgå yderligere tab blev sagen forligt i 2021 på baggrund af rådgivning fra [person4]s advokat. Dette indebar, at lejeren forlod lejligheden. Lejeren betalte i denne forbindelse TRY 10.000 til [person4].

Til dokumentation for de tabte lejeindtægter/retssagen i Tyrkiet fremlægges dokumentation fra domstolene i Tyrkiet, der viser det skyldige huslejebeløb, som bilag 19.

Derudover fremlægges kopi af udskrifter vedrørende udgifterne til sagsomkostninger i forbindelse med retssagen som bilag 20.

Endelig fremlægges kopi af e-mail af den 25. juni 2020 fra [person4]s tyrkiske advokat, hvoraf lejesagen og forliget er beskrevet, samt faktura fra [person4]s tyrkiske advokat som bilag 21 og 22.

... ...

For så vidt angår de yderligere omkostninger forbundet med renoveringsarbejderne, herunder navnlig udskiftning af vinduerne, har det ikke været muligt at fremfinde de originale dokumenter, idet det var lejeren, som antog håndværkerne til udførelsen heraf, ligesom det pågældende håndværkerfirma ikke længere eksisterer.

Det bemærkes imidlertid, at [person4] har indhentet et prisestimat fra en anden virksomhed fra samme område i [Tyrkiet], der beskæftiger sig med tilsvarende arbejder, som har estimeret prisen på de pågældende omkostninger i 2019 til TRY 45.000. Prisestimatet fremlægges som bilag 23.

2.2 Vedrørende betalt lejeskat

Det bemærkes, at der i Tyrkiet betales 20 pct. i lejeskat. Det er lejeren, der indeholder skatten, hvorfor udlejeren modtager nettolejeindtægten.

Til dokumentation heraf fremlægges en officiel vejledning udarbejdet af de tyrkiske skattemyndigheder benævnt "The Guidebook on Rental Incomes for Non-resident Taxpayers" som bilag 24.

Følgende fremgår heraf på side 19:

"8. TAX WITHHOLDING IN RENTAL PAYMENTS

Persons, corporations and entities who rented property and rights in accordance with Article 94 of Income Tax Law are obliged to withhold income tax on the gross amount of payments made for rent.

Persons, corporations and entities in question that are tenants have to withhold income tax from the gross amount of their rental payments at the rate of 20 %.

This withholding tax will also be made from the rent paid in advance for the upcoming months and years." (min fremhævning)

Som det fremgår, bekræfter vejledningen, at det er lejeren, som skal indeholde 20 pct. lejeskat af den husleje, som de betaler til udlejeren.

Det er således også lejeren, som har adgang til oplysningerne vedrørende, hvad der er betalt af lejeskat for den pågældende lejeperiode.

Det bemærkes, at [person4] først i forbindelse med nærværende klagesag er blevet opmærksom på, at systemet fungerede således i Tyrkiet.

Dette betyder også, at den udenlandske lejeindtægt, som [person4] har selvangivet i Danmark, allerede er blevet beskattet i Tyrkiet, hvorfor [person4] har betalt for meget i skat af sine lejeindtægter.

Idet det er lejeren, som afholder skatten, har [person4] ikke personlig adgang til oplysningerne, der dokumenterer den lejeskat, som han har betalt i Tyrkiet

På denne baggrund skal oplysninger rekvireres fra den pågældende lejer.

Det er i denne forbindelse på nuværende tidspunkt lykkedes [person4] at rekvirere en opgørelse over betalt leje og betalt lejeskat for ejendommmen [adresse3] [by2], der fremlægges som bilag 25.

Som det fremgår heraf, er der betalt TRY 60.015,50 i lejeskat (stopaj) for ovenstående ejendom i indkomståret 2021.

ANBRINGENDER

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at det af Skattestyrelsen udøvede skøn hviler på et forkert grundlag og er konkret urimeligt.

Det overordnede anbringende understøttes af følgende delbetragtninger.

For det første har Skattestyrelsen i sin opgørelse af kapitalindkomst medtaget renteindtægter, som ikke tilhører [person4], men derimod hans far, [person3].

Dette dokumenteres af det i sagen fremlagte kontoudtog, jf. bilag 17 og 18, der viser, at [person4] hverken har rørt eller haft adgang til de pågældende konti, og at det udelukkende har været [person4]s far, som har haft adgangen.

[person4] er således ikke rette indkomstmodtager af de pågældende renteindtægter, hvorfor forhøjelserne forbundet hermed er [person4]s skatteansættelse uvedkommende.

[person4]s kapitalindkomst skal derfor nedsættes med den 1/3 af renteindtægterne fra de pågældende fælleskonti, som Skattestyrelsen har henført til ham.

For det andet har Skattestyrelsen ikke givet [person4] nedslag i den danske skat for udenlandsk skat, selvom [person4] har svaret tyrkisk renteskat af de oppebårne renteindtægter.

Dette dokumenteres af de i sagen fremlagte opgørelser fra [finans1] og [finans2], jf. bilag 12-16, hvoraf den betalte renteskat fremgår.

For det tredje har Skattestyrelsen ikke givet [person4] nedslag i den danske skat for udenlandsk skat, selvom [person4] har svaret tyrkisk skat af de oppebårne lejeindtægter.

Dette dokumenteres af det i sagen fremlagte materiale, herunder den officiel vejledning udarbejdet af de tyrkiske skattemyndigheder, jf. bilag 24, samt lejeopgørelserne vedrørende ejendommen [adresse3] og [by2], jf. bilag 25.

For det fjerde har Skattestyrelsen kun indrømmet fradrag på kr. 20.436 i [person4]s personlige indkomst for indkomståret 2019, selvom omkostningerne forbundet med driften af udlejningsejendommen har været væsentligt højere.

Dette dokumenteres af de sagen fremlagte bilag vedrørende lejesagen i Tyrkiet samt omkostningerne forbundet med renovering af ejendommen [adresse1] [Tyrkiet], jf. bilag 19-23.

[...]"

Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse

Klagerens repræsentant har fremsat følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse:

" (...)Citat - indsæt bemærkninger til 1. instans' udtalelse

Bilag 25 udviser således de samlede bruttolejeindtægter [adresse3] [by2], hvoraf [person4] har oppebåret 1/4, ligesom han har betalt renteskat af 1/4. Det bemærkes, at [person5] er lejeren, og at det er ham, der har udarbejdet lejeopgørelsen i forbindelse med sin egen selvangivelse i Tyrkiet, hvilket er i overensstemmelse med tyrkisk skattelovgivning, jf. bilag 24, side 19.

For så vidt angår ejendommen [adresse2] [Tyrkiet] fremlægges som bilag 26 en lejeopgørelse, som også er udarbejdet af lejeren.

Som det fremgår heraf, har lejligheden oppebåret TRY 176.944,37 i lejeindtægter, hvoraf der er betalt TRY 22.944,48 i lejeskat svarende til henholdsvis 10 pct. i 9 måneder og 20. pct. i 3 måneder. [person4] har således oppebåret 1/4, ligesom han har betalt renteskat af 1/4. Der henvises i øvrigt her til bilag 24, som Skattestyrelsen ikke har valgt at forholde sig til, selvom det fremgår, at det i henhold til Tyrkisk skattelovgivning er lejeren, som skal indeholde 20 pct. lejeskat af den husleje, som de betaler til udlejeren. Det bemærkes, at årsagen til, at lejeren i den konkrete ejendom i nogle måneder har betalt 10 pct. i lejeskat er, at der i Tyrkiet har været forskellige perioder, hvor lejeskatten er blevet lempet, hvilket har været et politisk tiltag for at yde økonomisk støtte til tyrkiske lejere.

Vedrørende tabte lejeindtægter

Skattestyrelsens fastholder, at der ikke kan gives yderligere fradrag, idet udgifterne ikke er dokumenteret.

Dette bestrides.

Der henvises her til de i sagen fremlagte bilag vedrørende lejesagen i Tyrkiet samt omkostningerne forbundet med renovering af ejendommen [adresse1] [Tyrkiet], jf. bilag 19-23, der som minimum sandsynliggør, at udgifterne forbundet med ejendommen har været højere.

(...)"

Klagerens yderligere bemærkninger til sagen

Klageren og dennes repræsentant har fremsat følgende bemærkninger i forbindelse med mødet med Skatteankestyrelsen den 19. juni 2024:

"(...)

- renten er 3. kolonne i bilag 12-14 og således 20.308,97; 7.062,93 og 4.014, 51. Disse dokumenter erstatter det tidligere anførte, som var baseret på klagerens egne beregninger.

Vedrørende udlejning har klageren for 2019 nærmere forklaret omkring udlejning af Kabatas Cimazi, som han har arvet fra sin mor. Ejendommen var udlejet - men klageren oplevede stigende problemer med at indkræve husleje. På et tidspunkt foreslår lejeren, at han forestår istandsættelse af ejendommen i form af at han sørger for at der sættes nye vinduer i. Klageren skulle betale 1/2 og den anden halvdel blev så betalt af lejeren som betaling for husleje. Lejeren overholdt dog ikke denne aftale. I og med, at det er lejeren der stod for udskiftningen af vinduer er klageren ikke i besiddelse af dokumentation herfor - og kan heller ikke fremskaffe denne. Klageren har kunnet konstatere, at vinduerne er udskiftet -men dog i en relativ dårlig kvalitet.

Herudover mener klageren, at han som følge af den manglende lejebetaling har lidt et tab. I bilag 19 har han fået en advokat til at opgøre tabet. Det øverste beløb er dén leje han ikke har modtaget - og de øvrige beløb er de udgifter han har måttet afholde for at forsøge at indkræve pengene. Umiddelbart vurderer de, at tabet er væsentligt større end det der er angivet til Skattestyrelsen.

Skattestyrelsen har også lavet reguleringer for 2020 og 2021 vdr. opgørelse udlejningsresultat. Disse vedrører kursregulering - og det er på mødet bekræftet, at dette ikke er påklaget.

Omkring skat af udlejning har klageren oplyst, at der i Tyrkiet gælder en regel om, at skatten betales af lejeren, jf. bilag 24. Der er fremlagt dokumentation for den ene ejendom, og der vil blive fremsendt yderligere for den anden efterfølgende, jf. bilag 25. Det blev supplerende forklaret, at beløbet på lejekontrakten er uden skat - dvs. lejeren betaler leje + 20 % som indbetales til myndighederne.

(...)"

Klagerens repræsentant har anført følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse:

"(...)

Vedrørende fælleskonti

Det fastholdes, at [person4] ikke er rette indkomstmodtager af 1/3 af renterne på de såkaldte "fælleskonti". Der henvises i det hele til bemærkningerne i det supplerende indlæg af den 18. juni 2024 og bemærkningerne af den 9. september 2024 til Skattestyrelsens udtalelse.

(...)"

Landsskatterettens afgørelse

Sagen angår for det første, om klageren er skattepligtig af renteindtægter i indkomstårene 2019 og 2020 på konti i Tyrkiet.

Dernæst angår sagen, hvorvidt klageren skal have nedslag for betaling af tyrkisk renteskat af de renter, som han har modtaget fra Tyrkiet.

Endvidere angår sagen, om klageren har ret til nedslag for den skat, som han har betalt vedrørende udlejning af fast ejendom i Tyrkiet.

Endelilg angår sagen, om klageren for indkomståret 2019 skal indrømmes større fradrag vedrørende udlejning af ejendom i Tyrkiet beliggende [by1].

Retsgrundlaget

Opgørelse af skattepligtig indkomst

Det fremgår af statsskatteloven § 4, stk. 1:

"Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke [...]

b) af bortforpagtning, bortfæstning eller udleje af rørligt og urørligt gods, såvel som af vederlagsfri benyttelse af andres rørlige eller urørlige gods.[...]"

Af statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, fremgår:

" Ved beregningen af den skattepligtige indkomst bliver at fradrage:

a) driftsomkostninger, dvs. de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger."

Det fremgår af personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 1:

"Kapitalindkomst omfatter det samlede nettobeløb af

1) renteindtægter [...]"

Lempelse af dobbeltbeskatning:

Af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyrkiet (BKI nr. 129 af 14. december 1993) fremgår af artikel 11, stk. 1 og 2, at renteindtægter beskattes i bopælslandet, og at renteindtægter også kan beskattes i Tyrkiet, dog ikke med mere end 15 %.

Det fremgår af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 22, at Danmark skal give credit lempelse, dog højst med den procentsats, der er fastsat i artikel 11 for renter.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Klageren er bosiddende i Danmark og er i medfør af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, fuldt skattepligtig her til landet.

Klageren har tillige været skattepligtig til Tyrkiet efter reglerne for dér bosiddende personer. Der foreligger derfor en dobbeltdomicilsituation omfattet af artikel 4, stk. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyrkiet.

Renteindtægter fra Tyrkiet

Klageren har erkendt, at han ikke har medregnet alle renteindtægter fra konti i banker i Tyrkiet. I forhold til klagesagen har klageren alene nedlagt påstand om, at renteindtægter fra kontiene [...78] og [...40] i [finans1] A.S ikke skal medregnes, da klageren mener, at han ikke er rette indkomstmodtager heraf. Øvrige renteindtægter er ikke påklaget.

Landsskatteretten finder på det foreliggende grundlag, at klageren er skattepligtig af 1/3 af renteindtægterne fra kontiene [...78] og [...40]. Klageren står således anført som kontohaver på de to konti, og [finans1] har oplyst, at der er tale om en fælleskonto mellem klageren, dennes bror og fader (joint account). At klageren ikke har kunnet tilgå pengene og har fremlagt dokumentation for, at han ikke har rørt midlerne, kan ikke føre til et andet resultat.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.

Udlejning Tyrkiet

Klageren har efter det oplyste ikke haft indtægter ved udlejning i Tyrkiet i de påklagede indkomstår 2019 og 2020.

Ejendommen [by1] har været udlejet, men der er siden 2017 ikke sket betaling af leje fra lejeren, der efter et langvarigt opgør endeligt fraflyttede ejendommen i 2021.

Skattestyrelsen har i indkomståret 2019 godkendt fradrag for udgifter til fællesudgifter, boligydelser og ejendomsskat, idet klageren har dokumenteret disse. I forhold til klagerens opgørelse over resultat af udlejningen har Skattestyrelsen ikke godkendt fradrag for udgifter til udskiftning af vinduer eller tabt lejeindtægt.

For så vidt angår udskiftning af vinduer, har klageren ikke fremlagt dokumentation for afholdelse af udgiften. Et prisestimat fra en anden leverandør kan ikke danne grundlag for et fradrag. Der er ikke fremlagt dokumentation for, at klageren har afholdt den anførte udgift, eller at den relaterer sig til indkomsterhvervelsen. Der er derfor ikke fradrag for denne udgift.

Manglende betaling af husleje kan heller ikke danne grundlag for et fradrag. Det forhold, at der ikke er sket betaling af husleje, udgør ikke i sig selv et fradragsberettiget tab efter statsskatteloven. Der vil alene kunne indrømmes fradrag, såfremt klageren dokumentere, at der tidligere er sket indtægtsførelse af lejen, hvilket ikke ses at være tilfældet. Udgifter, der er afholdt til at indkræve huslejen, kan være fradragsberettigede. Klageren har imidlertid alene fremlagt én faktura fra 2022 fra en advokat, og Skattestyrelsen har for indkomståret 2020 godkendt fradrag for udgifter til sagsomkostninger med 2.9020 TRY uden dokumentation. Klageren har ikke fremlagt materiale, der dokumenterer eller sandsynliggør, at der er grundlag for yderligere fradrag.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.

Lempelse af skat

Klageren har i forbindelse med klagesagen fremlagt dokumentation fra [finans1] og [finans2] A.S, der viser, at der i indkomstårene er blevet indeholdt skat af renter i forbindelse med tilskrivningen heraf i henhold til tyrkiske skatteregler. Landsskatteretten finder, at det fremlagte kan anses for tilstrækkelig dokumentation for, at der er betalt skat i Tyrkiet, og der findes derfor at kunne lempes for 20.436 kr. for 2019 og for 7.290 kr. for 2020, svarende til 15 % af de skattepligtige renteindtægter.

For så vidt angår betalt skat af leje, er der for de påklagede indkomstår ikke grundlag for lempelse. Ingen af klagerens ejendomme har realiseret indtægter, og der har således ikke været nogen indtægter til beskatning hverken i Tyrkiet eller i Danmark. Der har dermed ikke været nogen dobbeltbeskatning, der giver grundlag for lempelse.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt i overensstemmelse hermed.