Kendelse af 06-01-2025 - indlagt i TaxCons database den 10-02-2025

Journalnr. 23-0084982

Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har forhøjet momstilsvaret i klagerens virksomhed med i alt 230.616 kr. for perioden 1. april 2020 til 30. juni 2021. Forhøjelsen skyldes, at virksomhedens salgsmoms er blevet forhøjet i overensstemmelse med virksomhedens omsætning og at virksomheden er blevet nægtet fradrag for købsmoms for udgifter til underleverandører samt for øvrige udgifter.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren har drevet enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1], CVR-nr. [...1], herefter virksomheden. Virksomheden blev stiftet den 1. september 2019 og ophørte den 30. juni 2021. Virksomheden har været registreret under branchekoden 433200 ”Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed” og bibranchen 331500 ”Reparation og vedligeholdelse af skibe og både”.

Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister, herefter CVR-registeret, har virksomheden i den påklagede periode ikke været registreret med ansatte.

Virksomheden blev momsregistreret den 1. september 2019 og momsregistreringen ophørte den 30. juni 2021. Virksomheden har afregnet moms kvartalsvis.

Klageren har angivet følgende momstilsvar for virksomheden i den påklagede periode:

Periode	Salgsmoms	Købsmoms	Moms af udenlandsk ydelseskøb	Momstilsvar
2. kvartal 2020	110.411 kr.	79.067 kr.	91 kr.	31.435 kr.
3. kvartal 2020	148.159 kr.	103.687 kr.	0 kr.	44.472 kr.
4. kvartal 2020	112.756 kr.	82.844 kr.	0 kr.	29.912 kr.
I alt	400.815 kr.	271.562 kr.	91 kr.	129.344 kr.

1. kvartal 2021	145.288 kr.	102.393 kr.	0 kr.	42.895 kr.
2. kvartal 2021	-2.289 kr.	4.289 kr.	0 kr.	-6.575 kr.
I alt	143.002 kr.	106.682 kr.	0 kr.	36.320 kr.

Skattestyrelsen har taget klagerens virksomhed op til kontrol grundet virksomhedens brug af underleverandører. Kontrollen har ført til, at Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens momstilsvar med i alt 230.616 kr.

Salgsmoms

Af klagerens private bankkonto fremgår en indsætning den 31. marts 2021 på 70.000 kr. Momsbeløbet heraf udgør 14.000 kr.

Skattestyrelsen har anset indsætningen som en del af virksomhedens omsætning. Der var ikke fremlagt bilag vedrørende indsætningen, da Skattestyrelsen traf den påklagede afgørelse.

Klagerens repræsentant har om indsætningen oplyst, at indsætningen vedrører salg af [adresse1] nr. 3 ved [...] på [by1] Havn (6 andele/hele huset). Repræsentanten har oplyst, at salget er sket i privat regi, hvorfor beløbet ikke skal indgå som en del af virksomhedens omsætning. Som dokumentation for salget har repræsentanten fremlagt en overdragelsesaftale, underskrevet af klager og køber.

Overdragelsesaftalen har i forbindelse med klagesagens behandling været i høring hos Skattestyrelsen, som den 23. august 2024 har udtalt, at det af de fremlagte oplysninger fremgår, at salget af [adresse1] nr. 3 ved [...] på [by1] Havn er sket i privat regi, hvorfor det nu er styrelsens vurdering, at salget derfor ikke skal indgå i virksomhedens omsætning. Skattestyrelsen er således enig med repræsentanten i, at salgsmomsen ikke skal forhøjes med 14.000 kr. i 1. kvartal 2021.

Købsmoms

Klageren har angivet fradrag for købsmoms for virksomhedens udgifter til følgende underleverandører i kontrolperioden:

Underleverandør	År	Beløb ekskl. moms	Moms	Beløb inkl. moms
[virksomhed2]	2020	111.950 kr.	27.987 kr.	139.937 kr.
[virksomhed3] ApS	2020	351.920 kr.	87.980 kr.	439.900 kr.
[virksomhed4] ApS	2020	109.500 kr.	27.375 kr.	136.875 kr.
[virksomhed5]	2021	63.000 kr.	15.750 kr.	78.750 kr.
[virksomhed6] ApS	2021	120.450 kr.	30.112 kr.	150.562 kr.
Total		756.820 kr.	189.205 kr.	946.025 kr.

Følgende forhold gør sig gældende for underleverandørerne:

[virksomhed2], CVR-nr. [...2], herefter [virksomhed2], var ejet og drevet af [person1]. [virksomhed2] blev startet den 14. november 2019 og ophørte den 11. januar 2021. [virksomhed2] var registreret under branchekoden 811000 ”Kombinerede serviceydelser”.

Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister har [virksomhed2] i den påklagede periode ikke været registreret med ansatte og har ifølge Skattestyrelsen ikke været arbejdsgiverregistreret.

Virksomheden har afholdt følgende udgifter til [virksomhed2]:

Fakturadato	Fakturanr.	Tekst	Beløb ekskl. moms	Moms	Beløb inkl. moms
23.06.2020	227	Arbejdssted: [adresse2] mandskabstimer 302 timer x 225 kr. pr. time	67.950 kr.	16.987,50 kr.	84.937,50 kr.
23.06.2020	228	Arbejdssted: [adresse3] fast pris: udskiftning af vinduer	44.000 kr.	11.000 kr.	55.000 kr.
Total			111.950 kr.	27.987,50 kr.	139.937,50 kr.

Fakturaerne indeholder en beskrivelse af arbejdssted. Faktura 227 indeholder en beskrivelse af antal mandskabstimer, men ikke en beskrivelse af det udførte arbejde. Faktura 228 vedrører udskiftning af vinduer til en fast pris. Det fremgår ikke af fakturaerne, hvem der har udført arbejdet.

Klageren har fremlagt to fakturaer fra [virksomhed2], som dokumentation for retten til fradrag for købsmoms. Der er ikke fremlagt samarbejdsaftale med underleverandøren eller time-/arbejdssedler.

Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed2] ikke har reageret på Skattestyrelsens henvendelser.

Skattestyrelsen har derudover oplyst, at [virksomhed2] i kontrolperioden har indsendt nulangivelser vedrørende moms.

Endelig har Skattestyrelsen oplyst, at beløb indsat på [virksomhed2]s bankkonti straks bliver videreført til andre konti, og at der over en kort periode er indsat et tocifret millionbeløb.

[virksomhed3] ApS, CVR-nr. [...3], herefter [virksomhed3], er startet den 19. marts 2020, og er taget under konkurs den 15. juli 2021. [virksomhed3] er registreret med branchekode 282200 ”Fremstilling af løfte- og håndteringsudstyr” og bibranchen 494100 ”Vejgodstransport”. [virksomhed3]s formål var at ”drive virksomhed ved formidling af salg af håndteringsudstyr til tunge løft i såvel indland som udland samt hermed efter ledelsens skøn beslægtet virksomhed”.

Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed3] ikke har været arbejdsgiverregistreret. Af Det Centrale Virksomhedsregister fremgår, at der ikke har været ansatte i [virksomhed3].

Virksomheden har afholdt følgende udgifter til [virksomhed3]:

Fakturadato	Fakturanr.	Tekst	Beløb ekskl. moms	Moms	Beløb inkl. moms
30.06.2020	10037	Mandskabsleje på [adresse4] if. aftale	40.000 kr.	10.000 kr.	50.000 kr.
30.06.2020	10038	Mandskabsleje på [adresse4] if. aftale	71.920 kr.	17.980 kr.	89.900 kr.
31.07.2020	20044	Montering af møbler på [by2]	90.000 kr.	22.500 kr.	112.500 kr.
04.09.2020	20058	Mandskabsudlejning vedr. [adresse5]	40.000 kr.	10.000 kr.	50.000 kr.
25.09.2020	20069	Mandskabsudlejning	60.000 kr.	15.000 kr.	75.000 kr.
30.09.2020	20085	Diverse	50.000 kr.	12.500 kr.	62.500 kr.
I alt			351.920 kr.	87.980 kr.	439.900 kr.

[virksomhed3] har ifølge fakturaerne 10037, 10038, 20044, 20058 og 20069 leveret mandskab. Af de samme fakturaer fremgår en adresse/geografisk placering. Det fremgår ikke tydeligt hvilket arbejde, der er udført eller hvem der har udført arbejdet. Faktura 20058 har teksten ”diverse”. Det er ikke anført, hvad der er leveret.

Klageren har fremlagt fakturaer fra [virksomhed3]. Der er ikke fremlagt samarbejdsaftaler eller time-/arbejdssedler som understøttende bilag til de fremlagte fakturaer.

Skattestyrelsen har oplyst, at deres kontrol af [virksomhed3] er foretaget i samarbejde med politiet ([...]).

[virksomhed4] ApS, CVR-nr. [...4], herefter [virksomhed4], er startet den 13. maj 2020, og [virksomhed4] er taget under konkurs den 12. januar 2022. [virksomhed4] er registreret med branchekode 259900 ”Fremstilling af andre færdige metalprodukter i.a.n” og bibranchen 433200 ”Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed”. [virksomhed4]s formål var at ”drive virksomhed med udvikling og produktion af andre færdige metalprodukter - branchekode 259900 - samt andre dermed efter direktionens skøn beslægtede formål”.

Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed4] ikke har været registreret som arbejdsgiver. Af Det Centrale Virksomhedsregister fremgår, at der ikke har været ansatte i [virksomhed4].

Skattestyrelsen har oplyst, at kontrol af [virksomhed4] er foretaget i samarbejde med politiet ([...]).

Virksomheden har afholdt følgende udgifter til [virksomhed4]:

Fakturadato	Fakturanr.	Tekst	Beløb ekskl. moms	Moms	Beløb inkl. moms
23.10.2020	20111	mandskabsudlejning	45.000 kr.	11.250 kr.	56.250 kr.
15.12.2020	20132	mandskabsudlejning	64.500 kr.	16.125 kr.	80.625 kr.
I alt			109.500 kr.	27.375 kr.	136.875 kr.

Skattestyrelsen har oplyst, at styrelsen er i besiddelse af to fakturaer med fakturanummer 20111 med samme fakturadato og fakturabeløb. Den ene faktura vedrører køb af værktøj. Den anden faktura vedrører mandskabsudlejning.

Klageren har fremlagt tre fakturaer fra [virksomhed4], som dokumentation for retten til fradrag. Der er ikke fremlagt samarbejdsaftaler eller time-/arbejdssedler som understøttende bilag til de fremlagte fakturaer.

Skattestyrelsen har oplyst, at det ved kontrol af [virksomhed4] er konstateret, at [virksomhed4] ikke har anvendt underleverandører, som kan have leveret de fakturerede ydelser.

[virksomhed5], CVR-nr. [...5], herefter [virksomhed5], er startet den 1. januar 2016, og [virksomhed5] er taget under konkurs den 24. marts 2021. [virksomhed5] var registreret med branchekode 466200 ”Engroshandel med værktøjsmaskiner” og bibranchekode 467100 ”Engroshandel med fast, flydende og luftformigt brændstof og lignende varer”. [virksomhed5]s formål var at drive handelsvirksomhed.

Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed5] har indberettet lønninger i perioden november 2020 til februar 2021 til mellem 9 og 10 årsværk. Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister var [virksomhed5] registreret med ansatte med følgende antal:

Periode	Antal ansatte	Årsværk
November 2020	11	9
December 2020	11	10
Januar 2021	11	9
Februar 2021	11	9

Virksomheden har afholdt én udgift til MS:

Fakturadato	Fakturanr.	tekst	Beløb ekskl. moms	Moms	Beløb inkl. moms
25.01.2021	20140	Mandskabsudlejning	63.000 kr.	15.750 kr.	78.750 kr.
I alt			63.000 kr.	15.750 kr.	78.750 kr.

Skattestyrelsen er i besiddelse af to fakturaer 20140 og 30145, med fakturadato 25.01.2021. Fakturaerne har ikke samme fakturanummer, men vedrører begge mandskabsudlejning til identisk pris.

Virksomheden har ikke fremlagt samarbejdsaftaler eller time-/arbejdssedler som understøttende bilag til de fremlagte fakturaer.

Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed5] ifølge deres bogføring har haft en omsætning på 7,6 mio. kr. i perioden november 2020 til februar 2021. I samme periode fremgår det, at [virksomhed5] har udstedt fakturaer, svarende til en omsætning på 21,6 mio. kr. inklusive moms. Skattestyrelsen har videre oplyst, at [virksomhed5] har overført 15,5 mio. kr. til forskellige udenlandske bankkonti i perioden fra den 1. november 2020 til den 16. marts 2021.

[virksomhed6] ApS ([virksomhed7] ApS/[virksomhed8] ApS), CVR-nr. [...6], herefter [virksomhed6], er startet den 12. juli 2016 og [virksomhed6] er taget under konkurs den 30. september 2021. [virksomhed6] var registreret med branchekode 412000 ”Opførelse af bygninger” og bibrancherne 439910 ”Murere”, 431100 ”Nedrivning”, 782000 ”Vikarbureauer”. Selskabets formål var at drive tømrer- og entreprenørvirksomhed samt hertil efter ledelsens skøn beslægtet virksomhed.

Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister fremgår der ingen ansatte i [virksomhed6] i februar 2021.

Virksomheden har afholdt tre udgifter til [virksomhed6]:

Fakturadato	Fakturanr.	tekst	Beløb ekskl. moms	Moms	Beløb inkl. moms
11.02.2021	20143	Mandskabsudlejning	30.500 kr.	7.625 kr.	38.125 kr.
23.02.2021	20146	Mandskabsudlejning	42.350 kr.	10.587,50 kr.	52.937,50 kr.
24.02.2021	20148	Mandskabsudlejning	47.600 kr.	11.900 kr.	59.500 kr.
I alt			120.450 kr.	30.112,50 kr.	150.562,50 kr.

Af fakturaerne 30143, 20146 og 20148, fremgår to forskellige virksomhedsnavne [virksomhed7] ApS og [virksomhed8] ApS. Af de samme fakturaer fremgår CVR-nr. [...6]. Dette CVR-nr. tilhører hverken [virksomhed7] ApS eller [virksomhed8] ApS. CVR-nr. [...6] tilhører [virksomhed6]. Det på fakturaerne oplyste CVR-nr. stemmer således ikke med underleverandørens navn.

Fakturaerne indeholder samme tekst ”Mandskabsudlejning”. Der fremgår ikke hvor arbejdet er udført, hvem der har udført arbejdet og hvad der er udført.

Virksomheden har ikke fremlagt samarbejdsaftaler eller time-/arbejdssedler som understøttende bilag til de fremlagte fakturaer.

Skattestyrelsen har oplyst, at det på faktura 20143 angivne registrerings- og kontonummer ikke tilhører [virksomhed6], men i stedet underleverandøren [virksomhed5].

Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed6] har indberettet lønninger til to ansatte i 2020, hvor direktøren er den ene. Der er ikke indberettet løn til ansatte i 2021.

Skattestyrelsen har oplyst, at der af [virksomhed6]s bankkonti ikke fremgår overførsler til underleverandører, som kan have leveret mandskabet til mandskabsudlejning.

Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed6] har udstedt fakturaer svarende til en omsætning på 16.900.030 kr.

Øvrige udgifter

Virksomheden har foretaget betalinger til [virksomhed9]. Virksomheden har indsendt kvitteringer på udgifterne. På kvitteringerne fremgår [virksomhed6].

Sammenlagt har udgifterne beløbet sig til 8.355,09 kr. Heraf er 1.671,02 kr. moms.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 230.616 kr. i perioden fra den 1. april 2020 til den 30. juni 2021. Forhøjelsen skyldes forhøjelse af virksomhedens salgsmoms og nægtelse af fradrag for købsmoms for udgifter til underleverandører, samt nægtelse af fradrag for øvrige udgifter.

Som begrundelse for afgørelsen har Skattestyrelsen anført følgende (uddrag):

”1. Moms

...

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Skattestyrelsen har gennemgået din virksomheds opgørelse af moms for perioden 1. januar 2020 til 31. december 2021.

Ifølge momslovens § 55 og momsbekendtgørelsens § 72, § 73 og § 79 har virksomheden pligt til at føre et regnskab, der kan danne grundlag for momsindberetningerne og Skattestyrelsens kontrol heraf. Virksomheden har ikke indsendt bogføring, dog blot fysiske bilag til Skattestyrelsen, og dermed har de ikke dokumenteret de foretagne momsindberetninger for årene 2020 og 2021 med et fyldestgørende regnskab.

Skattestyrelsen har gennemgået den fremsendte mappe med kvitteringer fra virksomheden og sammenholdt disse med indberetninger, bankkontoudtog og kontroloplysninger. Med udgangspunkt i den fremsendte mappe og yderligere senere fremsendte materialer, ses der ikke en korrekt afstemning til virksomhedens faktiske bankholdning. Der kan ikke afstemmes med beholdningerne, herunder kasse- og likvidbeholdninger, da disse ikke er blevet modtaget fra virksomheden. Det er derfor heller ikke muligt at identificere kontrolsporet, som ellers skal være med til at dokumenterer de bogførte registreringers rigtighed. Virksomheden opfylder derfor ikke kravene efter bogføringslovens § 7, stk. 3 og § 9, stk. 1 samt momsbekendtgørelsens § 72, stk. 1.

Derudover er de fleste kvitteringer og fakturaer ikke blevet tildelt med bilagsnumre i den fremsendte mappe, og der forekommer mange kvitteringer til privat brug. Den fremsendte mappe vurderes derfor ikke at være tilstrækkelig som dokumentation for momsindberetningerne og opfyldte heller ikke momsbekendtgørelsens § 82, idet den indgående afgift ikke kunne dokumenteres, da der bl.a. også manglede en del købsfakturaer.

Endvidere ses der fakturaer og betalinger til online regnskabsprogrammet [virksomhed10] på virksomhedens bankkontoudskrifter. Fakturaerne og betalinger til regnskabsprogrammet fremgår i de seneste fremsendte digitale materialer. I de seneste fremsendte materialer foreligger fortsat ikke nogen bogføring eller et regnskabsmateriale, men hovedsageligt købskvitteringer til eksempelvis tankstationer, [virksomhed9], [virksomhed11], m.v., enkelte kreditnotaer, og købsfakturaer til forskellige underleverandører. Der indgår også parkerings- og periodiske afgifter samt forsikringer, som ikke er underlagt moms.

For så vidt angår mailkorrespondancen mellem din virksomhed og [person2] i forhold til hans virksomhed, [virksomhed12] (cvr-nr. [...7]), er det Skattestyrelsens vurdering, at den fremsendte mailkorrespondance, som du betragter som en tilståelse, blot indeholder navne på personer, som skulle have udført det pågældende arbejde for din virksomhed, og at [person2] anerkender det udførte arbejde som værende et godt arbejde. Der fremgår ingen underskrifter, ej heller oplysninger om, hvilke fakturaer, det udførte arbejde relaterer sig til.

Når det beløb, som virksomheden skal indberette og betale i moms, ikke kan opgøres på grundlag af de fremsendte materialer, har Skattestyrelsen hjemmel til at fastsætte det beløb ud fra et skøn, efter reglerne i opkrævningslovens § 5, stk. 2. Skattestyrelsen lægger derfor virksomhedens bankkontoudtog, de fysiske- og digitale materialer samt den angivne moms til grund for sit skøn. I de kommende afsnit henvises der til bilag 1 for kontroloplysninger, og bilag 4 for virksomhedens indberettede momsangivelser.

1.4.1 Salgsmoms for år 2020

Skattestyrelsen har ingen bemærkninger og foretager ikke yderligere for dette år.

1.4.2 Købsmoms for år 2020

1.4.2.1 Købsmoms 1. kvartal 2020

Det er Skattestyrelsens vurdering, at der ikke foretages yderligere for dette kvartal, eftersom der ikke fremgår at være bemærkninger til virksomhedens underleverandører.

1.4.2.2 Købsmoms 2. kvartal 2020

Virksomheden har anvendt underleverandøren [virksomhed2], som Skattestyrelsen har kontroloplysninger på, og som også kan bekræftes på virksomhedens bankkontoudtog. Der henvises til beskrivelsen af underleverandøren i afsnit 1.1.3.2.

Efter Skattestyrelsens opfattelse, er [virksomhed2] et stråmandsselskab, der helt eller delvis udsteder fiktive fakturaer og/eller fakturaer, der skal dække over andre virksomheders sorte omsætning. Endvidere er det vores vurdering, at [virksomhed2] anvendes til hvidvask af penge og tredjeparts betalinger. Ved denne vurdering lægger Skattestyrelsen vægt på, at [virksomhed2] ikke ses at have de tekniske eller menneskelige ressourcer til at levere ydelser inden for forskellige brancher som gulvservice, konsulentbistand og kørsel til et tocifret millionbeløb i perioden november 2019 til juni 2020.

Da Skattestyrelsen anser underleverandøren for at have udstedt fiktive fakturaer til brug for uretmæssig moms-og skattefradrag, godkender Skattestyrelsen derfor ikke fradrag for købsmoms af fakturaerne fra [virksomhed2], som er blevet opgjort til 27.987,50 kr.

Skattestyrelsen har med udgangspunkt i virksomhedens bankkontoudtog for 2. kvartal 2020 kategoriseret underleverandøren i kategorien ”[virksomhed2]” – det henvises her til bilag 6a.

Det er Skattestyrelsens vurdering, at virksomheden ikke har løftet bevisbyrde for fakturaernes realitet, som blandt andet er beskrevet i SKM 2009.325ØLR. Der henvises også til retspraksis på området med en beskrivelse af EU-dommene: 342/87, Genius Holding BV; 152/02, Terra Baubedarf Handel GmbH; 712/17, EN.SA Srl; 285/11 Bonik samt C-459/17 SGI og C-460/17, Valériane, der alle vedrører fiktive fakturaer, og er refereret i bilag 5.

Ved en gennemgang af virksomhedens bankkonto, fremgår der derudover betalinger til [virksomhed9]. Af bilagsmaterialet fra virksomheden fremgår, at udgifterne vedrører [virksomhed6] ApS. Der henvises til bilag 2. Skattestyrelsen godkender ikke fradrag under henvisning til, at fakturaerne er udstedt til en anden virksomhed, hvorfor købene ikke anses anvendt til brug for virksomhedens leverancer, og dermed ikke er fradragsberettigede efter momslovens § 37, stk. 1 og stk. 2. Skattestyrelsen har opgjort det samlede beløb til 8.355,09 kr., hvoraf købsmomsen udgør 20 % heraf, som svarer til 1.671,02 kr.

Der henvises til bankkontoudtoget i bilag 6a, hvor udgifterne er kategoriseret som ”[virksomhed6] ApS ApS”.

Endvidere fremgår der ud fra virksomhedens bankkonto [...85] overførsler til [virksomhed13] og [virksomhed14]. Der henvises til bilag 6a, hvor underleverandørerne er kategoriseret som ”[virksomhed13]” og ”[virksomhed14]”. Eftersom virksomheden har sendt yderligere materialer til Skattestyrelsen, og dermed dokumenteret for købsmomsen, samt Skattestyrelsen betragter fakturaerne for at være reelle, og der aktuelt ikke forekommer usædvanlige virksomforhold vedrørende ovennævnte underleverandører, godkender Skattestyrelsen købsmomsen for disse underleverandører.

På baggrund af ovenstående, nægter Skattestyrelsen derfor samlet fradrag for: 27.987,50 kr. + 1.671,02 kr. = 29.658 kr.

Virksomheden har indberettet købsmoms i 2. kvartal 2020 med 79.067 kr. Når de ikke godkendte fradrag for underleverandørerne bliver fratrukket dette beløb, resterer der herefter et beløb på 49.409 kr., som Skattestyrelsen godkender som købsmoms.

Købsmomsen nedsættes derfor samlet med 29.658 kr. for 2. kvartal 2020.

1.4.2.3 Købsmoms 3. kvartal 2020

Virksomheden har anvendt underleverandøren [virksomhed3] ApS, som Skattestyrelsen har kontroloplysninger på, og som også kan bekræftes på virksomhedens bankkontoudtog. Der henvises til beskrivelsen af underleverandøren i afsnit 1.1.3.3.

Det er utvivlsomt, at fakturaerne fra [virksomhed3] ApS er fiktive og udarbejdet til brug for modtagernes fejlagtige momsfradrag og dækning af de samme modtageres sorte lønninger. Eftersom flere personer er blevet dømt for hvidvask for at have modtaget betalingerne for fiktive fakturaer udstedt af [virksomhed3] ApS, godkender Skattestyrelsen derfor ikke fradrag for købsmoms af fakturaerne fra denne underleverandør. Den samlede opgjorte købsmoms til [virksomhed3] ApS er opgjort til 75.480 kr.

Der henvises til bankkontoudtoget i bilag 6b, hvor underleverandøren er kategoriseret som ”[virksomhed3] ApS”. Det er Skattestyrelsens vurdering, at virksomheden ikke har løftet bevisbyrde for fakturaernes realitet, som blandt andet er beskrevet i SKM 2009.325ØLR. Der henvises også til retspraksis på området med en beskrivelse af EU-dommene: 342/87, Genius Holding BV; 152/02, Terra Baubedarf Handel GmbH; 712/17, EN.SA Srl; 285/11 Bonik samt C-459/17 SGI og C-460/17, Valériane, der alle vedrører fiktive fakturaer, og er refereret i bilag 5.

Ved en gennemgang af virksomhedens bankkonto, fremgår der derudover betalinger til [virksomhed13] med et samlet beløb på 101.120 kr. Der henvises til bilag 6b, hvor underleverandøren er kategoriseret som ”[virksomhed13]”. Eftersom virksomheden har sendt yderligere materialer til Skattestyrelsen, og dermed dokumenteret for købsmomsen, samt Skattestyrelsen betragter fakturaerne for at være reelle, og der aktuelt ikke forekommer usædvanlige virksomforhold vedrørende [virksomhed13], godkender Skattestyrelsen købsmomsen for denne underleverandør.

På baggrund af ovenstående, nægter Skattestyrelsen derfor samlet fradrag for 75.480 kr.

Virksomheden har indberettet købsmoms i 3. kvartal 2020 med 103.687 kr. Når de ikke godkendte fradrag for underleverandørerne bliver fratrukket dette beløb, resterer der herefter et beløb på 28.207 kr., som Skattestyrelsen godkender som købsmoms.

Købsmomsen nedsættes derfor samlet med 75.480 kr. for 3. kvartal 2020.

1.4.2.4 Købsmoms 4. kvartal 2020

Virksomheden har anvendt underleverandørerne [virksomhed3] ApS og [virksomhed4] ApS, som Skattestyrelsen har kontroloplysninger på, og som også kan bekræftes på virksomhedens bankkontoudtog. Der henvises til beskrivelsen af underleverandørerne i afsnit 1.1.3.4.

Det er utvivlsomt, at fakturaerne fra [virksomhed3] ApS og [virksomhed4] ApS er fiktive og udarbejdet for at give fakturamodtager et uberettiget momsfradrag og mulighed for at dække over ”sort” løn eller udbetaling til indehaver, eftersom personer i relation til de pågældende selskaber er blevet dømt for hvidvask på grund af udstedelse af fiktive fakturaer. Skattestyrelsen godkender derfor ikke fradrag fra disse underleverandører, hvor beløbene for købsmoms til disse samlet er blevet opgjort til 39.875 kr.

Der henvises til bankkontoudtoget i bilag 6c, hvor underleverandørerne er kategoriseret som ”[virksomhed3] ApS” og ”[virksomhed4] ApS”.

Ved en gennemgang af virksomhedens bankkonto, fremgår der derudover betalinger til [virksomhed15] IVS (nuværende [virksomhed16] ApS). Der henvises til bilag 6c, hvor underleverandøren er kategoriseret som ”[virksomhed15]”. Eftersom virksomheden har indsendt yderligere materialer til Skattestyrelsen, og dermed dokumenteret for købsmomsen, samt Skattestyrelsen betragter fakturaen for at være reel, og der aktuelt ikke forekommer at være usædvanlige virksomforhold vedrørende [virksomhed15], godkendes købsmomsen for denne underleverandør.

Yderligere fremgår der en betaling til [virksomhed17] ApS. Der henvises til bilag 6c, hvor underleverandøren er kategoriseret som ”[virksomhed17] ApS”. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der er usædvanlige virksomhedsforhold i [virksomhed17] ApS. Efter vurdering, godkender Skattestyrelsen dog købsmomsen for denne underleverandør.

På baggrund af ovenstående, nægter Skattestyrelsen derfor samlet fradrag for 39.875 kr.

Virksomheden har indberettet købsmoms i 4. kvartal 2020 med 82.844 kr. Når de ikke godkendte fradrag for underleverandørerne bliver fratrukket dette beløb, resterer der herefter et beløb på 42.969 kr., som Skattestyrelsen godkender som købsmoms.

Købsmomsen nedsættes derfor samlet med 39.875 kr. for 4. kvartal 2020.

1.4.3 Salgsmoms for år 2021

1.4.3.1 Salgsmoms 1. kvartal 2021

Skattestyrelsen har ved en gennemgang af virksomhedens bankkonto [...85] opgjort den samlede omsætning til 738.836,65 kr., hvor salgsmoms heraf udgør 147.767,33 kr., hvilket nogenlunde stemmer med den indberettede salgsmoms.

Der henvises til bilag 7a, for Skattestyrelsens opgørelse af omsætningen ud fra virksomhedens bankkontoudtog for 1. kvartal 2021.

På virksomhedsejerens private bankkonto [...08], fremgår der en overførsel på 70.000 kr. med posteringsteksten ”[person3]”. Skattestyrelsen antager, at denne overførsel er en omsætning til virksomheden blandt andet på grund af, at beløbet er højt og skiller sig særdeles ud fra de andre overførsler på bankkontoen. Efter momslovens § 46, stk. 1, påhviler afgiften den afgiftspligtige person og af momslovens § 27, stk. 1 fremgår, at afgiftsgrundlaget udgør 80 % af det modtagne beløb. Salgsmoms udgør derfor 25 % af 56.000 kr., hvilket svarer til 14.000 kr.

Der henvises til bilag 7b for en specificering af virksomhedsejerens private bankkonto [...08] for 1. kvartal 2021.

På baggrund af ovenstående, opgøres den samlede salgsmoms for 1. kvartal 2021 til: 147.767,33 + 14.000 kr. = 161.767 kr. (nedrundet)

Virksomheden har indberettet salgsmoms i 1. kvartal 2021 med 145.288 kr. Når dette beløb trækkes fra den opgjorte salgsmoms på 161.767 kr., resterer der herefter et beløb på 16.479 kr.

Salgsmomsen forhøjes derfor med 16.479 kr. for 1. kvartal 2021.

1.4.3.2 Salgsmoms 2. kvartal 2021

Skattestyrelsen har ved en gennemgang af virksomhedens bankkonto [...85] opgjort den samlede omsætning til 104.881,25 kr., hvor salgsmoms heraf udgør 20.976,25 kr., hvilket ikke afstemmer med den salgsmoms, som virksomheden har indberettet.

Der henvises til bilag 7c for Skattestyrelsens opgørelse af omsætningen af virksomhedskontoen for 2. kvartal 2021.

Virksomheden har indberettet salgsmoms i 2. kvartal 2021 med -2.286 kr. Når den opgjorte salgsmoms på 20.976,25 kr. lægges sammen med 2.286 kr., giver det et beløb på 23.262,25 kr.

Salgsmomsen forhøjes derfor med 23.262 kr. for 2. kvartal 2021.

1.4.4 Købsmoms for 2021

1.4.4.1 Købsmoms 1. kvartal 2021

Virksomheden har anvendt underleverandørerne [virksomhed5], [virksomhed7] ApS samt [virksomhed8] ApS (sidstnævnte to underleverandører betegnes også som [virksomhed6] ApS), som Skattestyrelsen har kontroloplysninger på, og som også kan bekræftes på virksomhedskontoen. Der henvises til beskrivelserne af underleverandørerne i afsnit 1.1.3.1.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke er leveret nogen momspligtige ydelser fra [virksomhed5], henset til den aktivitet der vedrører mandskabsudlejning og andre ydelser, der fremgår af fakturaerne fra [virksomhed10], samt vedrørende indbetalinger på [virksomhed5] A/S’ bankkonti, hvor der er anført et femcifret fakturanummer. Endvidere anses indbetalinger, der vedrører byggeydelser også for at være betaling af fiktive fakturaer inklusive moms. Skattestyrelsens vurdering er, at [virksomhed5] ikke har haft de tekniske, menneskelige eller økonomiske ressourcer til at levere de ydelser, der fremgår af fakturaerne udarbejdet i [virksomhed10]. [virksomhed5] har her udelukkende været en fakturabrik, der har udstedt fiktive fakturaer til brug for uberettiget momsfradrag og dække over sort løn hos modtagerne af fakturaerne.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke er leveret nogen momspligtige ydelser fra [virksomhed6] ApS ([virksomhed7] ApS/[virksomhed8] ApS) henset til den aktivitet, der hovedsageligt vedrører mandskabsudlejning samt andre varer/ydelser, der fremgår af fakturaerne, der er modtaget fra Politiet. Skattestyrelsens samlede vurdering er, at [virksomhed6] ApS ikke har haft de tekniske, menneskelige eller økonomiske ressourcer til at levere de ydelser, der fremgår af fakturaerne. [virksomhed6] ApS har udelukkende været en fakturafabrik, der har udstedt fiktive fakturaer til brug for uberettiget momsfradrag og dække over sort løn hos modtagerne af disse fakturaer.

Det er Skattestyrelsens samlede vurdering, at de ovenstående underleverandørerne anses for udelukkende at være ”fakturafabrikker”, der har udstedt fiktive fakturaer til brug for uberettiget momsfradrag og dække over sort løn hos modtagerne. Derudover er Skattestyrelsen i besiddelse af dokumentation for, at både [virksomhed7] ApS samt [virksomhed8] ApS, begge er dæknavne til [virksomhed6] ApS, og der er desuden blevet afsagt domme efter hvidvasksloven vedrørende [virksomhed5] og [virksomhed6] ApS, jf. beskrivelsen under punkt 1.1.5.1. Det er derfor utvivlsomt, at Skattestyrelsen kan nægte fradrag for de omtalte underleverandører, hvor købsmomsen til disse fakturaer samlet udgør 45.862,50 kr.

Der henvises til bankkontoudtoget i bilag 8a, hvor de fiktive underleverandører er kategoriseret som ”[virksomhed6] ApS ApS”.

Ved en gennemgang af virksomhedens bankkonto, fremgår der derudover en betaling på 200.000 kr. til [virksomhed17] ApS. Beløbet er betydeligt højere end de andre posteringer på virksomhedskontoen, og der henvises til bilag 8a. Som nævnt i afsnit 1.4.2.4. er det Skattestyrelsens opfattelse, at der er usædvanlige virksomhedsforhold i [virksomhed17] ApS, men efter en vurdering, godkender Skattestyrelsen dog købsmomsen for denne underleverandør.

På baggrund af ovenstående, nægter Skattestyrelsen derfor samlet fradrag for 45.862 kr. (nedrundet)

Virksomheden har indberettet købsmoms i 1. kvartal 2021 med 102.393 kr. Når de ikke godkendte fradrag for underleverandørerne på 45.862 kr. bliver fratrukket dette beløb, resterer der herefter et beløb på 56.531 kr., som Skattestyrelsen godkender som købsmoms.

Købsmomsen nedsættes derfor samlet med 45.862 kr. for 1. kvartal 2021.

1.4.4.2 Købsmoms 2. kvartal 2021

Ved en gennemgang af virksomhedens bankkonto, fremgår der overførsler til privatpersoner med posteringstekster, der indeholder ordene ”privat faktura” på et samlet beløb til 102.990 kr.

Der henvises til bilag 8b for en Skattestyrelsens kategorisering af de private faktura-overførsler i bankkontoudtoget for 2. kvartal 2021.

Virksomheden havde i første omgang ikke indsendt materialer i forhold til disse overførsler, men har i anden omgang, på baggrund af forslaget, indsendt fakturaer på dem, som desuden kan tilgås i bilag 10e. Det fremgår af de fremsendte fakturaer, at der ikke er påført moms på disse.

Skattestyrelsen har i forslaget til virksomheden ikke foretaget regulering for disse overførsler, idet virksomheden ikke har taget momsmæssigt fradrag for udgifterne ved opgørelse af købsmomsen for 2. kvartal 2021, hvilket ses ved, at virksomheden kun havde indberettet 4.289 kr.

De fremsendte fakturaer, giver således ikke anledning til ændring for købsmomsen i 2. kvartal 2021.

1.4.5 Samlet opgørelse af momstilsvar for 2020 og 2021

	Indberettet salgsmoms	Opgjort salgsmoms	ændring
1.kvartal 2020	29.489	29.489	0
2.kvartal 2020	110.411	110.411	0
3.kvartal 2020	148.159	148.159	0
4.kvartal 2020	112.756	112.756	0
I alt	400.815	400.815	0

	Indberettet købsmoms	Opgjort købsmoms	ændring
1.kvartal 2020	5.964	5.964	0
2.kvartal 2020	79.067	49.409	29.658
3.kvartal 2020	103.687	28.207	75.480
4.kvartal 2020	82.844	42.969	39.875
I alt	271.562	126.549	145.013

	Indberettet salgsmoms	Opgjort salgsmoms	ændring
1.kvartal 2021	145.288	161.767	16.479
2.kvartal 2022	-2.286	20.976	23.262
I alt	143.002	182.743	39.741

	Indberettet salgsmoms	Opgjort salgsmoms	ændring
1.kvartal 2021	102.393	56.531	45.862
2.kvartal 2021	4.289	4.289	0
I alt	106.682	60.820	45.862

...”.

Skattestyrelsen har den 23. august 2024 anført følgende supplerende bemærkninger i anledning af, at der er fremlagt yderligere oplysninger:

”...

Vedrørende købsmoms Skattestyrelsen har i afgørelsen af den 24. juli 2023, nægtet fradrag for købsmoms vedrørende 2., 3., og 4. kvartal 2020 samt 1. kvartal 2021 grundet forholdene ved de i afgørelsen nævnte underleverandører.

Vi mener ikke jeres brev ”supplerende indlæg til den fremsendte klage af den 22. september 2023” vedrørende underleverandørerne, herunder den indgående afgift indeholder oplysninger som giver anledning til at ændre vores stillingtagen.

Skattestyrelsen fastholder dermed det i afgørelsen nedsatte beløb vedrørende købsmoms, og henviser til afgørelsens beskrivelser vedrørende underleverandører.

Vedrørende salgsmoms, herunder 1. kvartal 2021 Skattestyrelsen har i afgørelsen af den 24. juli 2023, forhøjet salgsmomsen vedrørende 1. kvartal 2021 med 16.479 kr. Dette er gjort ud fra de oplysninger Skattestyrelsen har været i besiddelse af, herunder kontoudtog. Skattestyrelsen har efter konkret vurdering vurderet transaktionernes karakter i forhold til om der er tale om momspligtige transaktioner. Skattestyrelsen har vurderet at overførslen på 70.000 kr., med posteringsteksten ”[person3]”, har været af erhvervsmæssig karakter hvorfor der er opkrævet salgsmoms af beløbet.

Vi har efterfølgende modtaget nye oplysninger i jeres brev ”Supplerende indlæg til den fremsendte klage af den 22. september 2023”, herunder oplysninger i bilag 18.

Efter gennemgang af de fremsendte oplysninger, vurderes det at beløbet på 70.000 kr., med posteringsteksten ”[person3]”, er virksomheden uvedkommende og er en handel i privatregi.

Der skal dermed ikke opkræves salgsmoms (14.000 kr.) af overførslen på 70.000 kr. med posteringsteksten ”[person3]” i 1 kvartal 2021.

I forhold til afgørelsen af den 24. juli 2023 skal salgsmoms vedrørende 1. kvartal 2021 nedsættes med 14.000 kr.

...”

Skattestyrelsen har den 16. september 2024 indsendt bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling, og har bemærket følgende:

”Salgsmoms af indsætning på 70.000 kr.

Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens indstilling af 5. september 2024. Skattestyrelsen er enig i, at klagers salgsmoms skal nedsættes med 14.000 kr. for 1. kvartal 2021. Skattestyrelsen er enig i, at klager skal nægtes fradrag for købsmoms samt fradrag for øvrige udgifter for perioden 1. april 2020 til den 30. juni 2021.

Skattestyrelsen bemærker, at Skatteankestyrelsen i deres indstilling skriver, at ”Landsskatteretten skal tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens momstilsvar med i alt 204.875 kr. for perioden 1. april 2020 til 30. juni 2021.” Skattestyrelsen lægger til grund, at der er tale om skrivefejl, idet der er tale om en forhøjelse af momstilsvaret af 230.616 kr. for perioden 1. april 2020 til den 30. juni 2021. Der er ingen ændring i momstilsvaret for 1. kvartal 2020.

Faktuelt

Klager har drevet enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] v/[person4], cvr-nr. [...1], registreret under branchekoden 433200 Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed med bibranchen 331500 reparation og vedligeholdelse af skibe og både. Klager har været kvartalsafregnet med moms i perioden.

Skattestyrelsen har ved afgørelse af 24. juli 2023 forhøjet klagers momstilsvar med i alt 230.161 kr. for perioden fra den 1. april 2021 til 30. juni 2021 som følge af, at Skattestyrelsen har nægtet købsfradrag for klagers fremlagte fakturaer.

Sagen startede op på baggrund af kontroloplysninger, som Skattestyrelsen har modtaget om flere af de underleverandører, som virksomheden har anvendt.

Klagers påstande

Klagers påstand i klagen af 22. september 2023 er, at ”momstilsvar for perioden 1. januar 2020 til den 31. december 2021 skal nedsættes med 230.616 kr.” Skattestyrelsen lægger til grund, at den påklagede periode er fra 1. april 2020 til den 31. december 2021, idet Skattestyrelsen ikke har foretaget ændring i klagers momstilsvaret for 1. kvartal 2020.

Klagers påstand i supplerende indlæg af 22. april 2024 er, at salgsmomsen skal nedsættes med 14.000 kr., idet der er tale om privat salg af et bådhus, som ikke vedrører klagers omsætning. Klager har accepteret den øvrige forhøjelse af salsmomsen. Klager fastholder, at klager har ret til fradrag for købsmoms.

Materielt

Salgsmoms

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen i, at salgsmomsen skal nedsættes med 14.000 kr. for 1. kvartal 2021, hvilket svarer til en beregnet salgsmoms på 20 % af indsætningen på 70.000 kr., jf. momslovens § 27, stk. 1, jf. § 33.

Skattestyrelsen har ved afgørelsen af 24. juli 2022 forhøjet klagers indberetning af salgsmoms for perioderne 1. kvartal og 2. kvartal 2021 beregnet ud fra indsætninger på klagers konti, som Skattestyrelsen har anset for at være omsætning.

Det fremgår af virksomhedsejers private bankkonto [...08] i 1. kvartal 2021, at virksomhedsejer har modtaget 70.000 kr. Posteringen er angivet med teksten ”Fra [person3]”.

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen i, at klager ved fremlæggelse af en overdragelsesaftale har godtgjort, at beløbet på 70.000 kr. stammer fra et privat salg, idet beløbet både er gået ind på virksomhedsejers private konto, der er fremlagt en overdragelsesaftale mellem virksomhedsejer som privatperson og køber, samt posteringsteksten stemmer overens med købers navn, der også har underskrevet overdragelsesaftalen.

Skattestyrelsen er derfor enig med Skatteankestyrelsen i, at salgsmomsen skal nedsættes med 14.000 kr. for 1, kvartal 2021 på baggrund af de fremsendte oplysninger under klagesagsbehandlingen.

Købsmoms

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen i, at Skattestyrelsen har været berettiget til at nedsætte klagers købsmoms for perioden 1. april 2020 – 30. juni 2021.

Momslovens § 37, stk. 1 og stk. 2, nr. 1 giver fradrag for omkostninger, som kan henføres til momspligtige aktiviteter. Faktura, som der ønskes fradrag for, skal opfylde kravene i dagældende momsbekendtgørelses § 58, stk. 1.

Det påhviler klager at godtgøre, at betingelserne for fradrag efter momslovens § 37 er opfyldt.

Det er Skattestyrelsens opfattelse ud fra klagers fremsendte materiale, at klager ikke opfylder betingelserne, herunder fakturakravene i dagældende § 58, stk. 1, nr. 5 og nr. 6. Der foreligger ingen specifikation af ydelsernes art, omfang, enhedspriser eller takster. Der er ej heller en opgørelse, som kan dokumentere, at fakturaerne dækker over reelt timarbejde. Der foreligger ingen kontrakt mellem klager og underleverandør, jf. SKM2019.332.ØLR.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der i sagen foreligger unormale forhold som følge af, at der ikke foreligger fakturaer efter de forskriftsmæssige krav i henhold til den daværende bekendtgørelses § 58.

På baggrund heraf påhviler det derfor klageren en skærpet bevisbyrde for, at der er sket levering af ydelser, der relaterer sig til de omhandlende fakturaer, jf. SKM2023.213.ØLR.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at klager ikke har løftet den skærpede bevisbyrde. Foruden at fakturaerne ikke opfylder de forskriftsmæssige krav i henhold til dagældende momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1, lægger Skattestyrelsen vægt på, at størstedelen af underleverandørerne hverken har haft de menneskelige eller tekniske ressourcer til at udføre arbejde for virksomheden, idet størstedelen af underleverandørerne ikke har haft ansatte registreret og ikke indberettet salgsmoms, samt der er uoverensstemmelser mellem underleverandørernes branchekode og de påståede leverede ydelser.

Det forhold, at klager har foretaget betaling til de underleverandører ved bankoverførsler, beviser ikke i sig selv, at underleverandørerne har udført arbejde for virksomheden, jf. SKM2021.394.BR.

Fradrag for øvrige udgifter

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen i, at Skattestyrelsen har været berettiget til at nægte fradrag for købsmoms for øvrige udgifter.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at klager ikke har dokumenteret, at købene har været anvendt til brug for klagers leverancer, jf. momslovens § 37, stk. 1. Skattestyrelsen lægger vægt på, at klagers fremlagte bilagsmateriale vedrørende øvrige udgifter, herunder fakturaer, er udstedt til andre selskaber.

Det er dermed Skattestyrelsens opfattelse, at klager ikke kan anses som rette omkostningsbærer. Klager er derfor ikke berettiget til fradrag for købsmoms efter § 37, stk. 1 og stk. 2.

...”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at momstilsvaret i klagerens virksomhed skal nedsættes med 216.616 kr. for perioden den 1. april 2020 til den 30. juni 2021

Til støtte for påstanden har repræsentanten anført følgende (uddrag):

”...

Til støtte for de nedlagte påstande gøres det overordnet gældende, at der er realitet bag fakturaerne
udstedt til virksomhedens underleverandører, og at der derfor ikke er grundlag for den af Skattestyrelsen foretagne momskorrektion for perioden den 1. januar 2020 til den 31. december 2021.

Det gøres endvidere gældende, at [virksomhed1] har indberettet de reelle lønudbetalinger, og at der derfor heller ikke er grundlag for en skønsmæssig forhøjelse af virksomhedens A-skat og AM-bidrag i indkomstårene 2020 og 2021. Det skal i relation hertil særligt bemærkes, at det bestrides, at virksomheden har udvist forsømmelighed.
Sagens argumentation vil blive uddybet i et supplerende indlæg på et senere tidspunkt.

...”.

Repræsentanten har i tillæg til klagen fremlagt følgende supplerende indlæg:

”...

1 PÅSTANDE Der er i klageskrivelsen nedlagt følgende påstande:Der nedlægges påstand om, at [person4] momstilsvar for perioden den 1. januar 2020 til den 31. december 2021 skal nedsættes med 230.616 kr.

Der nedlægges endvidere påstand om, at [person4] ikke skal efterbetale i alt 443.496 kr. i A-skat og AM-bidrag i indkomstårene 2020 og 2021

2 SUPPLERENDE SAGSFREMSTILLING
2.1 Skattestyrelsens forhøjelser af Klagers momstilsvar og skattepligtige indkomst2.1.1 KøbsmomsSkattestyrelsen har nægtet fradrag for købsmoms for samlet kr. 190.875 i perioden 2. kvartal 2020 til og med 2. kvartal 2021.

Skattestyrelsen har nægtet fradrag for købsmoms for fakturaer udstedt af [virksomhed2], cvr-nr. [...2], [virksomhed3] ApS, cvr-nr. [...3], [virksomhed4] ApS, cvr-nr. [...4], [virksomhed5], cvr-nr. [...5], [virksomhed7] ApS – også kaldt [virksomhed6] ApS, cvr-nr. [...6], samt [virksomhed8] ApS – også kaldt [virksomhed6] ApS, cvr-nr. [...6].

Skattestyrelsen har herudover nægtet fradrag for købsmoms på en faktura på kr. 8.355,09 fra [virksomhed9] alene af den grund, at fakturaen er udstedt til [virksomhed6] ApS. Momsen udgør kr. 1.671,02 (omtalt i afgørelsen, side 17)

2.1.2 SalgsmomsSkattestyrelsen har forhøjet Klagers salgsmoms med kr. 39.741 for 2021.

Forhøjelsen begrundes med, at der er overført kr. 70.000 til Klagers private bankkonto med posteringsteksten ”[person3]”. Skattestyrelsen har antaget, at denne overførsel er en omsætning til Virksomheden. Forhøjelsen af salgsmomsen udgør kr. 14.000 af dette beløb. Se nærmere herom under pkt. 2.7.

Forhøjelsen begrundes desuden med, at der i 1. kvartal 2021 er en difference på den indberettede salgsmoms og den efter Skattestyrelsen beregnede salgsmoms som følge af omsætning. Medførende en forhøjelse af salgsmomsen på kr. 2.479,33.

Forhøjelsen begrundes desuden med, at der i 2. kvartal 2021 er en difference på den indberettede salgsmoms og den efter Skattestyrelsen beregnede salgsmoms som følge af omsætning. Medførende en forhøjelse af salgsmomsen på kr. 23.262,25.

[...]

2.2 Beskrivelse af virksomheden:
Virksomhedens navn er [virksomhed1] (herefter ”Virksomheden”) og er registreret med cvr-nummer [...1].

Virksomheden er en enkeltmandsvirksomhed og blev stiftet den 1. september 2019 af Klager, der har fungeret som ejer og fuldt ansvarlig deltager i Virksomheden.

Virksomheden er registreret inden for branchekoden 43.32.00 – Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed.

Virksomheden ophørte formelt den 30. juni 2021.

Virksomheden er kvartalsafregnende i forhold til moms og har under kontrolperioden været registreret for momspligt fra den 01.09.2019 til den 30.06.2021.

Virksomheden har i den kontrollerede periode ikke været arbejdsgiverregisteret.

2.3 Beskrivelse af virksomhedens aktiviteter:
Klager har visse udfordringer med at læse og skrive, hvilket betyder, at Klager foretrækker at undgå lange kontrakter med sine kunder og samarbejdspartnere. Størstedelen af Virksomhedens entrepriseaftaler laves således på mundtligt grundlag eller pr. mail/sms.

Virksomhedsaktiviteten er udført af de underleverandører, som er omtalt under pkt. 2.4, samt af Klager selv.

Nedenstående materiale fremlægges som dokumentation for, at det arbejde, som underleverandørerne og Klager selv har udført, også er blevet faktureret til Virksomhedens kunder.

Virksomhedens konto hos [virksomhed10] er lukket, hvorfor Klager ikke kan tilgå samtlige salgsfakturaer (dette forhold er nærmere omtalt under pkt. 2.6).

Klager oplyser, at Virksomheden primært har udført arbejde for tre større kunder. Kunderne omfatter; [virksomhed18] A/S, cvr-nr. [...8], [virksomhed19] ApS, cvr-nr. 33353936 og [virksomhed20] ApS, CVR-nr. [...9]. Listen er ikke udtømmende, da Virksomheden også har lavet mindre entrepriser for øvrige mindre kunder.

[virksomhed18] A/S
Som dokumentation for det udførte arbejde for [virksomhed18] A/S fremlægges som bilag 2 mail-bekræftelse af den 5. december 2023 fra [person5], projektchef i [virksomhed18] A/S. Ydermere fremlægges som bilag 3 salgsfakturaer fra Virksomheden til [virksomhed18] A/S for det udførte arbejde.

Af hensyn til, at Klagers konto hos [virksomhed10] er lukket, kan Klager ikke endeligt bekræfte, at alle fakturaer til [virksomhed18] A/S er fremlagt.

[virksomhed19] ApS
Som dokumentation for det udførte arbejde for [virksomhed19] ApS fremlægges som bilag 4 mailbekræftelse af den 12. december 2023 fra [person6], som på daværende tidspunkt fungerede som byggele der i [virksomhed19] ApS.

[person6] oplyser i mailen, at han ikke længere har adgang til projektmappen eller fakturaerne udstedt til [virksomhed19] ApS, idet han ikke længere arbejder hos [virksomhed19] ApS.

[person6] henviser til, at Klager bør kontakte [person7], direktør i [virksomhed19] ApS.

[person7] har ikke reageret på Klagers henvendelse.

[person6] kan dog bekræfte, at Virksomheden som minimum har udført tømmerarbejde på 1. salen på [adresse6], [by3], og facadearbejde på [adresse7], [by4].

Klager har via sin mailkorrespondance med [virksomhed19] ApS fremskaffet salgsfakturaer udstedt til [virksomhed19] ApS som fremlægges som bilag 5. Som dokumentation for realiteten bag kundeforholdet vedlægges dele af korrespondancen som bilag 6.

Af hensyn til, at Klagers konto hos [virksomhed10] er lukket, kan Klager ikke endeligt bekræfte, at alle fakturaer til [virksomhed19] ApS er fremlagt.

[virksomhed20] ApS Klager oplyser, at han har udført arbejde for [virksomhed20] ApS. Klager oplyser, at han ikke er på talefod med selskabets reelle og legale ejer, [person8], og selskabets direktør, [person9]. Dette skyldes en uenighed mellem Klager og sønnen til førnævnte, [person10], omkring arbejde udført igennem Klagers senere stiftede anpartsselskab, [virksomhed21] ApS, cvr-nr. [...10].

[...]

2.5 Beskrivelse af kontakt med underleverandørerneKontakten til de i pkt. 2.4.1 til 2.4.10 nævnte underleverandører er sket igennem henholdsvis [person11] og [person2].

[person11] har siden selskabets stiftelse den 5. oktober 2018 været reel ejer af [virksomhed17] ApS, som nu er under konkurs. Dette følger af virk.dk. [person11] har været direktør i selskabet siden 5. marts 2021.

[person2] driver i dag enkeltmandsvirksomheden [virksomhed12] cvr-nr. [...7]. Enkeltmandsvirksomheden er startet den 5. august 2021. Det vil sige efter at Klagers virksomhed ophørte. [person2] har ifølge CVR-regi-steret ikke selv ejet/drevet virksomhed på tidspunktet for underleverancerne.

Kontakten med underleverandørerne er i første omgang sket igennem [person11]. [person2] har ført tilsyn med arbejdskraften, herunder også af hensyn til, at [person2] var den eneste som kunne snakke samme sprog som arbejdskraften. [person2] har entreret med arbejdskraft, i forlængelse af kontakten med [person11].

Klager er blevet oplyst, at vederlaget for de omhandlede ydelser leveret til Virksomheden skulle betales til de i pkt. 2.4.1 til 2.4.10 nævnte virksomheder. Da Klager naturligvis skulle betale for de leverede underleverancer og da [person2] på tidspunktet for underleverancerne ikke drev egen virksomhed, var det Klagers opfattelse, at det var korrekt at betale fakturaerne til de omtalte selskaber.

Da arbejdet er udført under opsyn fra [person2] og da Klager ikke har fået indsigelser fra Virksomhedens kunder, har Klager i god tro betalt det fakturerede arbejde fra underleverandørerne.

Klager har kontaktet [person2] for at få bekræftet, at der er sket levering af ydelserne og at [person2] var ansvarlig for arbejderne.

Af hensyn til, at Klagers konto hos [virksomhed10] er lukket, kan Klager ikke fremlægge salgsfakturaerne udstedt til [virksomhed20] ApS.

[person2] skriver i mail af den 22. juni 2023 navnene på de personer, som har udført arbejdet og bekræfter, at han tager ansvaret for arbejdet, hans arbejdere har udført. Mailen er vedlagt som bilag 15 og tilståelsen vedlægges som bilag 16.

Klager har på ovenstående baggrund været af den opfattelse, at han var rette omkostningsbærer for de af underleverandørerne udstedte fakturaer, da fakturaerne svarer til det udførte arbejde fra [person2] m.fl.

Klager har forsøgt at komme i kontakt med [person2], men [person2] er gået under jorden og svarer derfor ikke Klager. På nuværende tidspunkt anses det således ikke som sandsynligt, at Klager kan indhente yderligere bekræftelse fra [person2], uden at denne bekræftelse indhentes fra enten skattemyndighederne eller politiet.

Klager kan af hensyn til, at korrespondancen med [person11] og [person2] er slettet, og i øvrigt primært er foregået på mundtligt grundlag, ikke specificere hvilke underleverandører, der er skabt kontakt til gennem henholdsvis [person11] og [person2].

[...]

2.7 Overdragelse af andel af [adresse1] nr. 3 ved [...] Skattestyrelsen anser overførslen af kr. 70.000 til Klagers private bankkonto af den 31. marts 2021 med posteringsteksten ”[person3]” som en omsætning i Virksomheden. (Afgørelsens bilag 7b)

Som bilag 18 vedlægges overdragelsesaftale for 6 andele (hele huset) af [adresse1] nr. 3 ved [...] på [by1] Havn. Købesummen udgør kr. 70.000. Det er tale om en overdragelse i privat regi.

3 ANBRINGENDER Til støtte for de nedlagte påstande gøres det overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at nægte Klager fradrag for købsmoms vedrørende Virksomhedens udgifter til underleverandører fra 1. januar 2020 til 31. december 2021, ligesom der heller ikke er grundlag for at anse Virksomheden som indeholdelses- eller hæftelsespligtig for hverken A-skat eller AM-bidrag i samme periode.

I relation til forhøjelsen af salgsmoms gøres det overordnet gældende, at der ikke er grundlag for en forhøjelse med kr. 14.000 i 1. kvartal 2021, da der er tale om et beløb, der er Virksomheden uvedkommende. Den øvrige forhøjelse af salgsmoms i 1. og 2. kvartal 2021 kr. 25.741 accepteres.

3.1 Fradrag for købsmomsKlager gør i første række gældende, at der i indkomstårene 2020 og 2021 er sket levering mod vederlag af de omhandlede ydelser til Virksomheden, og at Klager derfor opfylder betingelserne for fradrag efter momslovens § 37.

Klager gør i anden række gældende, at underleverandørernes forhold ikke skal komme Klager til skade ved bedømmelsen af, om der er sket levering mod vederlag i henhold til momslovens § 37. De nævnte forhold er Klager ikke ”herre over”, og forholdene er ikke afgørende for sagen.

[...]

3.2 Salgsmoms Skattestyrelsen har i afgørelsen foretaget en forhøjelse af salgsmoms for 2021 med kr. 39.741. En del af dette beløb relaterer sig til moms af et beløb på kr. 70.000, der er indsat på Klagers private bankkonto.

Det er under pkt. 2.7 dokumenteret, at overførslen af kr. 70.000 fra [person3] til Klagers private bankkonto vedrører salget af et [adresse1] på [by1] Havn. Overførslen er således Virksomheden uvedkommende, hvorfor det bestrides, at overførslen skal påvirke Virksomhedens momspligtige indkomst.

Den øvrige forhøjelse af salgsmoms i 1. og 2. kvartal 2021 kr. 25.741 accepteres.

...”

Repræsentanten har den 14. oktober 2024 indsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:

”Skatteankestyrelsen har foreslået, at Landsskatteretten behandler sagerne uden afholdelse af retsmøde.

Vi har bedt om et retsmøde.

Denne anmodning fastholdes baseret i nedenstående forhold:

Formålet med et retsmøde ved Landsskatteretten er at sikre, at alle relevante aspekter af sagen bliver belyst grundigt. Et retsmøde vil give Klager mulighed for at præsentere sit syn på sagen og understøtte den dokumentation, der er fremlagt. Det er særligt vigtigt i denne sag, da Skatteankestyrelsen i sine forslag til afgørelser underkender den dokumentation, Klager har fremlagt i forhold til realiteten af underleverancerne.

Retssikkerheden ved et retsmøde:

Skatteankestyrelsen har i sagsnr. [sag1] indstillet, at Landsskatteretten skal skærpe Skattestyrelsens afgørelse. Dette sker ved at forhøje den indeholdelsespligtige A-skat og A-bidrag med 110.874 kr., beregnet som differencen mellem nettobeløbet (fakturabeløbene ekskl. moms) og bruttobeløbet (fakturabeløbene inkl. moms).

At træffe afgørelse uden et retsmøde må betragtes som retssikkerhedsmæssigt problematisk, særligt når indstillingen indeholder en skærpelse af Skattestyrelsens afgørelse.

Subjektive faktorer, som alene kan komme til udtryk ved et retsmøde:

Landsskatteretten skal i sagsnr. [sag1] tage stilling til, om Skattestyrelsen med rette har forhøjet virksomhedens indeholdelsespligtige A-skat og AM-bidrag i perioden 1. april 2020 til 31. juni 2021.

Det bestrides i sin helhed, at betalingerne af de modtagne fakturaer fra underleverandørerne er udtryk for lønninger til egne ansatte ved [virksomhed1] (herefter ”Virksomheden”).

Kommer Landsskatteretten frem til et andet resultat, som måtte medføre, at Virksomheden er helt eller delvist indeholdelsespligtig af A-skat og AM-bidrag, gøres det i anden række gældende, at forholdene, der kan begrunde Virksomhedens indeholdelsespligt, ikke har en sådan klarhed, at det kan lægges til grund, at Virksomheden har udvist forsømmelighed ved at undlade at indeholde A-skat og AM-bidrag, jf. kildeskattelovens § 69.

For nærmere uddybning henvises til anbringenderne i klageskrivelsen af den 22. april 2024.

Ved bedømmelsen af om en virksomhed har udvist forsømmelighed ved ikke at have indeholdt A-skat og AM-bidrag, skal der tages hensyn til en række subjektive faktorer. Dette omfatter blandt andet, om ledelsen havde indset, at der var en hæftelsesforpligtelse.

Klager har, indtil Skattestyrelsens afgørelse af den 24. juli 2023, ikke haft føje til at antage, at fakturabetalinger til underleverandørerne reelt var A-indkomst for personligt arbejde i tjenesteforhold. Dette er beskrevet nærmere i klageskrivelsen.

De subjektive faktorer kan ikke alene vurderes ud fra et skriftligt grundlag. Det er derfor væsentligt, at Klager også har mulighed for at blive hørt på et retsmøde ved Landsskatteretten.

Bemærkninger til forslag til afgørelse i sagsnr. 23-0084982 og [sag1]:

Vi har i klageskrivelsen af den 23. september 2023 opfordret Skattestyrelsen til at dokumentere, at faktu-ranr. 20069 fra [virksomhed3] ApS, reelt er fratrukket, jf. nærmere klageskrivelsens pkt. 2.4.6.

Skattestyrelsen anfører i afgørelsen, at de har modtaget fakturaen (bilag 9) via kontrollen ved [virksomhed3] ApS. Da vi ikke kan tilgå [virksomhed10], kan vi ikke be- eller afkræfte, om fakturaen er fratrukket.

Det påhviler Skattestyrelsen at bevise, at fakturaen faktisk er fratrukket.

Kan Skattestyrelsen ikke føre tilstrækkeligt bevis herfor, skal forhøjelsen i sagsnr. 23-0084982 nedsættes med momsbeløbet, 15.000 kr., og i sagsnr. [sag1] med det samlede fakturabeløb inkl. moms, 75.000 kr.

Vedrørende 23-0084982:

Skatteankestyrelsen har foreslået, at Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse og nedsætter Virksomhedens salgsmoms med 14.000 kr. i 1. kvartal 2021. Vi er enige i Skatteankestyrelsens forslag og har ikke yderligere bemærkninger hertil.

Skatteankestyrelsen har foreslået, at Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse vedrørende nægtelse af fradrag for købsmoms for udgifter afholdt til underleverandørerne, [virksomhed2], [virksomhed3], [virksomhed4] og [virksomhed6] og [virksomhed5].

Da det er Skatteankestyrelsens opfattelse, at fakturaerne udstedt af disse underleverandører er fiktive, og at der som følge heraf ikke kan godkendes fradrag for købsmoms for Virksomhedens udgifter hertil.

Klager gør i første række gældende, at der i indkomstårene 2020 og 2021 er sket levering mod vederlag af de omhandlede ydelser, og at Klager derfor opfylder betingelserne for fradrag efter momslovens § 37.

Afgørende for fradragsretten efter momslovens § 37, stk. 2, er, om ydelserne faktisk er blevet leveret, jf. nærmere SKM 2019.231.HR og klageskrivelsens pkt. 3.1.1.

Det er i sagen dokumenteret, at arbejdet udført af underleverandørerne er viderefaktureret til Virksomhedens kunder i umiddelbar forlængelse af, at underleverandørerne har faktureret Virksomheden, jf. nærmere klageskrivelsens pkt. 3.1.2.

Underleverandørernes forhold skal ikke komme Klager til skade ved bedømmelsen af, om Klager opfylder betingelserne for momsfradrag i henhold til momslovens § 37. Klager og de pågældende underleverandører var og er ikke interesseforbundne. Klager har ikke haft indsigt i underleverandørernes interne forhold. Herunder at størstedelen af underleverandørerne efter det oplyste (Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse) ikke har været registeret med ansatte eller indeholdt A-skat og AM-bidrag.

Af Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse fremgår det, at Klager ikke har fremlagt tilstrækkelig dokumentation og dermed ikke har opfyldt den skærpede bevisbyrde for, at virksomhedens udgifter vedrører reelle leverancer.

Eftersom Skattestyrelsens afgørelse primært bygger på forhold ved underleverandørerne og ikke på Klagers egne forhold, bestrides det, at Klager har et skærpet bevisbyrdekrav. For at bevisbyrden kan vende over på Klager, skal Skattestyrelsen først løfte bevisbyrden for, at der er noget at sætte på Klagers egne forhold.

I det omfang at Landsskatteretten måtte mene, at bevisbyrden er placeret hos Klager, må det stå klart, at Klager har løftet denne bevisbyrde, under henvisning til den dokumentation der er fremlagt som bilag og omtalt i klageskrivelsen og det supplerende indlæg af den 9. maj 2024.

Det faktum, at Skatteankestyrelsen i sit forslag til afgørelse har anført, at der ikke er fremlagt dokumentation i form af samarbejdsaftaler eller andet, som understøtter fakturaerne, kan ikke føre til et andet resultat.

Det er almindelig praksis, at virksomheder indenfor tømrer- og byggeribranchen benytter sig af underleverandører. Det er almindelig praksis, at mindre virksomheder ikke benytter sig at samarbejdsaftaler eller større kontrakter i forhold til det af underleverandørerne udførte arbejde. Her skal man dels have for øje, at der er tale om kortere projekter, ligesom man skal have for øje, at Klager har visse udfordringer med at læse og skrive, hvilket betyder, at Klager foretrækker at undgå lange kontrakter med sine kunder og samarbejdspartnere. Størstedelen af Virksomhedens entrepriseaftaler laves således på mundtligt grundlag eller pr. mail/sms.

At stille krav om, at der skal være indgået skriftlige samarbejdsaftaler eller kontrakter med underleverandørerne for at anerkende fradrag for moms, er en betingelse Klager har meget svært ved at opfylde. Dette gør det unødigt vanskeligt, ja næsten umuligt, for personer med læse- og skrivevanskeligheder at opfylde betingelserne.

Landsskatteretten skal derfor forholde sig til den dokumentation, der er fremlagt og tage højde for Klagers fremstilling af faktum under retsmødet.

Vedrørende [sag1]:

Skatteankestyrelsen har foreslået, at Landsskatteretten skærper Skattestyrelsens afgørelse om Virksomhedens pligt til at indeholde A-skat og AM-bidrag fra 443.496 kr. til 544.370 kr., hvilket udgør en forhøjelse på 110.874 kr.

Skatteankestyrelsen benytter samme argumentation som i ovenstående momssag med sagsnr. 23-0084982.

Tilsvarende vil vi henvise til vores argumentation i ovenstående momssag med sagsnr. 23-0084982. Herunder i forhold til fakturaerne og leverancernes realitet og fastlæggelsen af, hvor bevisbyrden er placeret.

...”

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens momstilsvar med i alt 204.875 kr. for perioden 1. april 2020 til 30. juni 2021. Forhøjelsen skyldes dels forhøjelse af virksomhedens salgsmoms og dels nægtelse af fradrag for købsmoms for virksomhedens udgifter til underleverandører og øvrige udgifter.

Salgsmoms
Retsgrundlaget
Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1, og der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet, jf. momslovens § 4, stk. 1, 1.pkt.

Betaling af afgift påhviler den afgiftspligtige person, som foretager en afgiftspligtig levering af varer og ydelser her i landet, jf. momslovens § 46, stk. 1, 1. pkt. Betaling af afgift påhviler enhver, der på en faktura anfører afgiftsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter afgift, jf. momslovens § 46, stk. 7. Det lægges ubestridt til grund, at virksomheden driver momspligtig virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens salgsmoms med 14.000 kr. 1. kvartal 2021. Forhøjelsen skyldes en indsætning på 70.000 kr. på klagerens private bankkonto den 31. marts 2021.

I forbindelse med klagesagens behandling har klageren fremlagt en overdragelsesaftale angående klagerens private salg af bådhus for 70.000 kr.

Henset til, at indsætningen er sket på klagers private bankkonto samt den fremlagte overdragelsesaftale, finder Landsskatteretten, at klageren har dokumenteret, at indsætningen på 70.000 kr. ikke har relation til klagerens virksomhed, hvorfor beløbet ikke skal indgå i virksomhedens omsætning i 1. kvartal 2021. Det er indgået i vurderingen, at Skattestyrelsen den 23. august 2024 har anført, at styrelsen finder, at indsætningen ikke skal indgå i virksomhedens omsætning.

Landsskatteretten ændrer dermed Skattestyrelsens afgørelse og nedsætter virksomhedens salgsmoms med 14.000 kr. i 1. kvartal 2021.

Købsmoms

Retsgrundlaget

Af momslovens § 37 fremgår følgende (uddrag):

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er

1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,

...”

Bestemmelsen i momslovens § 37 implementerer 6. direktivs artikel 17, nu momssystemdirektivets artikel 167 til 168 og artikel 178 til 179.

Af dagældende § 82 i momsbekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015 fremgår følgende:

”Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer. ”

Momsbekendtgørelsens kapitel 12 indeholder en række fakturakrav. I bekendtgørelsens dagældende § 58, stk. 1, er fastsat de nærmere krav til fakturaens indhold:

”Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68 i denne bekendtgørelse, indeholde:

1) Udstedelsesdato (fakturadato).

2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.

3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.

4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.

5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.

6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.

7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.

8) Gældende afgiftssats.

9) Det afgiftsbeløb, der skal betales.”

EF-domstolen har i sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH) udtalt, jf. præmis 34, at fradraget som omhandlet i 6. direktivs artikel 17, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 168), skal ske for den afgiftsperiode, hvori de to betingelser i 6. direktivs artikel 18, stk. 2, 1. afsnit (nu momssystemdirektivets artikel 179), begge er opfyldt. Det vil sige, at der skal være foretaget levering af goder eller tjenesteydelser, og at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura eller et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat kan anses for et tilsvarende dokument.

Ved anmodning om fradrag i henhold til momslovens § 37 påhviler det virksomheden at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt.

Såfremt fakturaerne ikke opfylder de forskriftsmæssige krav om angivelse af ydelsernes art og omfang, foreligger der unormale forhold, hvorefter virksomheden pålægges en skærpet bevisbyrde for, at der har foreligget et underleverandørforhold med heraf følgende fradragsret, jf. Østre Landsrets dom af 13. februar 2023, offentliggjort som SKM2023.213.ØLR.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Fradrag for udgifter til underleverandører

Fakturaerne indeholder ikke de forskriftsmæssige oplysninger i momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1, nr. 5 og 6, herunder konkrete oplysninger om omfanget og arten af de leverede ydelser, ligesom fakturaerne ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger om de udførte opgaver, og hvor og hvornår arbejdet er udført.

Der påhviler derfor virksomheden en skærpet bevisbyrde for, at der er foretaget momspligtige leverancer i henhold til de fremlagte fakturaer.

Virksomheden har ikke fremlagt dokumentation i form af samarbejdsaftaler eller andet, som understøtter fakturaerne. Virksomheden har desuden ikke fremlagt timesedler og har dermed ikke kunnet redegøre for grundlaget for samarbejdet med underleverandørerne, jf. SKM2020.484.BR. Der foreligger endvidere ikke oplysninger om, hvem der har udført arbejdet.

Størstedelen af underleverandørerne ([virksomhed2], [virksomhed3], [virksomhed4] og [virksomhed6]) har ikke været registreret med ansatte og har ikke indeholdt A-skat og AM-bidrag, jf. SKM2021.395.BR. Underleverandørerne har heller ikke afregnet moms, jf. SKM2024.101.BR, og alle underleverandører er gået konkurs. Underleverandørerne [virksomhed2] og [virksomhed3] har tillige været registreret med branchekoder og formål, som ikke stemmer overens med de fakturerede ydelser.

Hvad angår underleverandør [virksomhed5], har underleverandøren været registreret med ansatte og udbetalt lønninger. [virksomhed5] har været registreret med branchekoder og formål, som ikke stemmer overens med de fakturerede ydelser, har bogført en omsætning på 7,6 millioner kr. i perioden november 2020 til februar 2021, men udstedt fakturaer i samme periode på i alt 21,6 millioner kr. inkl. moms. Derudover har [virksomhed5] i samme periode foretaget udenlandske overførsler på i alt 15,5 millioner kr.

Under disse omstændigheder finder retten, at virksomheden ikke har løftet den skærpede bevisbyrde for, at betingelserne for fradrag i henhold til momslovens § 37 er opfyldt. Virksomheden har således ikke dokumenteret, at der er foretaget momspligtige leverancer i henhold til de fremlagte fakturaer. Retten finder, at der samlet set er tale om så usædvanlige omstændigheder, at de indsendte fakturaer ikke kan anses for at være reelle.

Det forhold, at fakturaerne er betalt ved elektroniske pengeoverførsler, udgør ikke i sig selv dokumentation for, at leveringer af ydelser har fundet sted, hvorfor dette ikke kan føre til et andet resultat, jf. førnævnte SKM2023.213.ØLR.

Endelig kan repræsentantens bemærkninger om, at det påhviler skattemyndighederne at dokumentere, at faktura 20069 fra [virksomhed3] er fratrukket i virksomhedens momsregnskab, ikke føre til et andet resultat. Virksomheden har angivet i alt 103.687 kr. i købsmoms i 3. kvartal 2020, som er den periode, hvor fakturaen er udstedt. Virksomheden nægtes, jf. ovenstående, fradrag for købsmoms for udgifter til underleverandører med i alt 37.500 kr. i 3. kvartal 2020. Det nægtede fradrag kan således indeholdes i det beløb virksomheden samlet har angivet fradrag for. Det fremgår af virksomhedens bankkontoudtog, at der den 28. september 2020 er et udgående beløb på 75.000 kr., hvor der i den tilhørende tekst er anført ”[virksomhed3] ApS faktura 20069”. Da fakturaen således anses for at være betalt og momsbeløbet kan indeholdes i den angivne moms, formodes det, at virksomheden har fratrukket momsen. Retten bemærker i øvrigt, at virksomheden har pligt til at opbevare bogføringsmateriale i fem år, og at virksomheden bærer risikoen for bortkommet eller manglende materiale.

Fradrag for øvrige udgifter

Hvad angår de øvrige udgifter, er retten enig i Skattestyrelsens afgørelse. Der kan ikke godkendes fradrag for købsmoms for udgifterne, da fakturaerne er udstedt til en anden virksomhed. Købene kan dermed ikke anses for anvendt til brug for virksomhedens leverancer, og er således ikke fradragsberettigede efter momslovens § 37, stk. 1 og stk. 2.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse forså vidt angår fradrag for købsmoms.