Afgørelse af 20-05-2025 - indlagt i Skatteforlagets database den 26-06-2025

Journalnr. 23-0084576

Faktiske oplysninger

[person1], herefter benævnt indehaveren, drev i den omhandlede periode 1. januar 2014 til 31. december 2022 virksomheden [virksomhed1] med CVR-nr. [1] og hovedbranchekode 467600 "Engroshandel med andre råvarer og halvfabrikata". Virksomheden var registreret med bibranche 467320 "Engroshandel med lak, maling, tapet, gulvbelægning m.v."

Virksomheden blev momsregistreret den 1. december 2007 og var i den omhandlede periode registreret med halvårlig afregning af moms.

Virksomheden havde adresse på [adresse1], [by1], og virksomheden havde lager på adressen [adresse2], [by1].

Indehaveren blev begæret personlig konkurs den 27. oktober 2023, og virksomheden ophørte pr. 15. december 2023.

Skattestyrelsen havde opstartet kontrollen som en del af et VIES (Vat Information Exchange System)-projekt, fordi virksomheden havde købt varer for mere i udlandet, end den omsatte, og fortsat havde et overskud. Skattestyrelsen havde forgæves forsøgt at ringe til indehaveren og endte med at sende brev til virksomheden og indehaveren den 9. november 2022, hvori Skattestyrelsen bad indehaveren om at kontakte Skattestyrelsen.

Skattestyrelsen bad om virksomhedens regnskabsmateriale den 21. november 2022 for perioden 1. januar 2021 til 31. december 2021.

Den 9. januar 2023 sendte Skattestyrelsen efter anmodning fra indehaveren en kopi af materialeindkaldelserne med fysisk post.

Den 25. januar 2023 blev der sendt et brev på vegne af indehaveren til Skattestyrelsen med meddelelse om, at det ønskede materiale ikke ville blive fremsendt. Der blev også orienteret om, at indehaveren havde haft bistand til regnskabet af en person, som var gået bort, og at indehaveren havde forsøgt at skaffe dokumenter ved kontakt til dennes dødsbo.

Skattestyrelsen rekvirerede bankkontoudtog hos virksomhedens og indehaverens pengeinstitutter [finans1], [finans2] og [finans3] den 13. februar 2023.

[finans1]s kontoudskrifter er udaterede, mens bankkontoudskifter fra [finans3] er datereret den 14. februar 2023. [finans2] modtog en rykker den 1. marts 2023.

Den 21. marts 2023 udvidede Skattestyrelsen kontrollen til også at omfatte perioderne 1. januar 2014 til 31. december 2022 og sendte en ny materialeindkaldelse til indehaveren og virksomheden.

Den 22. april 2023 meddelte indehaveren Skattestyrelsen, at han ikke kunne skaffe de ønskede bilag.

Skattestyrelsen tog på uanmeldt kontrol hos virksomheden på adressen [adresse1], [by1], den 9. maj 2023, hvor de fandt indehaveren hjemme.

Indehaveren oplyste i forbindelse med kontrollen, at han anvendte følgende tre leverandører:

Indehaveren gav på kontrollen udtryk for, at det materiale, som Skattestyrelsen havde efterspurgt, ikke ville blive fremsendt. Indehaveren oplyste til Skattestyrelsens medarbejdere, at der både skete levering af varer til hans lager på [adresse2], [by1], og til hans kunder.

Indehaveren oplyste, at han måske kunne skaffe købsfakturaer og måske havde nogle salgsfakturaer på en usb.

Den 17. maj 2023 anmodede Skattestyrelsen indehaverens og virksomhedens pengeinstitutter om bankkontoudtog for perioderne 1. januar 2014 til 31. december 2022.

Skattestyrelsen har modtaget følgende bankkontoudtog, hvoraf de sidste blev modtaget den 1. juni 2023:

[finans1]

[finans2]

[finans3]

Det følger af bankkontoudtogene, at virksomheden hovedsageligt har modtaget indbetalinger fra danske selskaber/virksomheder relateret til malerbranchen, f.eks. [virksomhed5] A/S, [virksomhed6] A/S, [virksomhed7] A/S, [virksomhed8] og [virksomhed9]. Nogle få overførsler refererer til et fakturanummer, og nogle overførsler har posteringsteksten "overførsel".

Skattestyrelsen indhentede samhandelsoplysninger fra [virksomhed5] A/S, CVR-nr. [2], den 15. maj 2023 for at få bekræftet realiteten af en samhandel. Skattestyrelsen modtog materiale fra [virksomhed5] A/S den 30. maj 2023 for perioden 1. januar 2020 til 31. december 2022. Skattestyrelsen kunne konstatere, at de af [virksomhed5] A/S fremsendte oversigter over fakturaer fra virksomheden tilnærmelsesvis kunne afstemmes til betalinger fra [virksomhed5] A/S for samme periode.

Det følger af bankkontoudtogene, at der hovedsageligt har været udbetalinger med posteringstekster relatereret til navnene "[virksomhed2]", "[virksomhed4]" og "[virksomhed3]". Derudover er der udbetalinger med posteringsteksten "Udenlandsk overførsel". Dette gør sig gældende for alle perioderne fra 1. januar 2014 til 31. december 2022. I perioderne 1. halvår 2018 til 31. december 2022 har Skattestyrelsen ikke opgjort udgående posteringer med teksten "Udenlandsk overførsel".

Skattestyrelsen har indhentet oplysninger fra det fælleseuropæiske indberetningssystem VIES, som anvendes til udveksling af momsoplysninger mellem EU-lande. Skattestyrelsen har ikke forsøgt at indhente de underliggende fakturaer, som har dannet grundlag for indberetningerne til VIES, fra de udenlandske skattemyndigheder.

Skattestyrelsen konstaterede, at der primært er foretaget indberetninger til VIES om køb fra de af indehaveren oplyste leverandører i EU.

Leverandørerne fra andre EU-lande har indberettet følgende samhandelsoplysninger til VIES:

Virksomheden har for samme perioder lavet følgende momsindberetninger:

Virksomheden har ikke fremsendt bilag hidrørende fra hverken køb eller salg eller regnskabsmateriale i øvrigt. Indehaveren blev senest den 24. september 2024 opfordret af Skatteankestyrelsen til at fremsende bilag.

Skattestyrelsen sendte forslag den 7. juli 2023 uden at modtage bemærkninger, hvorefter den påklagede afgørelse blev sendt den 7. august 2023.

Skattestyrelsen har den 10. august 2023 pr. almindelig post modtaget en indsigelse fra klageren, som Skattestyrelsen har besvaret den 11. august 2023. Henvendelsen er dateret den 7. august 2023, hvori indehaveren ønskede forklaret, hvorfor der ikke kunne gives et momsfradrag på baggrund af opgørelserne af betalingerne fra bankkonti.

Skattestyrelsen henledte ved svaret af 11. august 2023 indehaverens opmærksomhed på klagevejledningen, idet den påklagede afgørelse allerede var sendt ud.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har skønsmæssigt forhøjet virksomhedens momstilsvar med i alt 51.879.703 kr. for perioderne 1. januar 2014 til 31. december 2022. Forhøjelserne er fremkommet ved forhøjelse af salgsmoms og erhvervelsesmoms samt nægtelse af fradrag for købsmoms.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen bl.a. anført:

"

Opgørelse af momstilsvar

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Du er registreret for moms og har dermed tilkendegivet, at du er en afgiftspligtig person i henhold til momslovens § 3, der leverer momspligtige varer og ydelser i henhold til momslovens § 4, stk. 1.

Du skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af momstilsvaret for hver afgiftsperiode og for kontrollen med momsens berigtigelse, se momslovens§ 55.

Du skal efter momslovens§ 56, stk. 1 opgøre virksomhedens salgsmoms for hver afgiftsperiode. Salgsmomsen er momsen af de leverancer i virksomheden, der skal beregnes moms af for en bestemt periode, se momslovens § 56, stk. 2.

Ifølge momslovens§ 57, stk. 1, har du pligt til at angive momsen, når en afgiftsperiode er udløbet.

Virksomhedens regnskabsmateriale skal efter anmodning udleveres eller indsendes til Skattestyrelsen, se momslovens § 74, stk. 1 og stk. 4.

Hvis regnskabsmaterialet ikke indsendes, kan Skattestyrelsen ansætte virksomhedens momstilsvar skønsmæssigt, se opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Vi har bedt dig indsende virksomhedens regnskabsmateriale. Du har ikke fremsendt det ønskede materiale. Vi har derfor ikke mulighed for at få klarlagt om den indberettede moms er korrekt og vi foretager en skønsmæssig ansættelse af virksomhedens moms, se opkrævningslovens § 5, stk. 2.

1.4.1 Forhøjelse af salgsmoms

Der skal betales moms af varer og ydelser, der leveres mod vederlag, se momslovens § 4, stk. 1.

Vi har modtaget kontoudskrifter fra henholdsvis [finans1], Danske bank og [finans3], som du efter vores oplysninger har konti hos. Af kontoudskrifterne fremgår, at du har en stor samhandel med [virksomhed5] A/S cvr-nr. [2]. Vi har indhentet opgørelse over din samhandel med [virksomhed5] A/S for perioden 1. januar 2020 - 31. december 2022 Disse opgørelser kan stort set afstemmes med betalingerne til [virksomhed5] A/S for samme periode.

Som grundlag for virksomhedens salgsmoms, har vi derfor taget udgangspunkt i indsætninger på de bankkonti, vi har modtaget fra dine pengeinstitutter.

Der er efter vores vurdering erhvervsmæssige indtægter på følgende bankkonti:

-Konto [14] (Indehaverens konto)

-Konto [52] (Erhvervskonto)

-Konto [91] (Indehaverens konto)

-Konto [25] (Indehaverens konto)

-Konto [83] (Erhvervskonto)

Vi har medtaget de indsætninger, som vi vurderer, der vedrører din momspligtige aktivitet, se bilag 1 for specifikation.

Eksempel på posteringstekst på dine bankkonti, som efter vores vurdering er erhvervsmæssig omsætning:

Momsgrundlaget fastsættes i henhold til momslovens§ 27, stk. 1 som vederlaget uden moms, hvilket svarer til 80 procent af virksomhedens indtægter.

Momsbeløbet beregnes med 25 procent af momsgrundlaget, se momslovens § 33.

Vi har opgjort din salgsmoms for kontrolperioden som følgende:

Du har angivet følgende salgsmoms for kontrolperioden:

Differencen mellem opgjort salgsmoms og angivet salgsmoms er som følgende:

Vi forhøjer din salgsmoms efter et skøn med følgende:

1.4.2 Forhøjelse af erhvervelsesmoms

Når danske virksomheder erhverver varer fra en momsregistreret virksomhed i et andet EU-land, skal der betales moms af denne erhvervelse. Det fremgår af momslovens § 1 I, stk. 1, nr. 1.

Betaling af moms af varer fra andre EU-lande påhviler den person, der foretager en momspligtig erhvervelse Det fremgår af momslovens § 46, stk. 4. Det betyder, at en momspligtig juridisk person, der modtager varer fra en leverandør i et andet EU-land, skal beregne og betale dansk moms af varerne.

Momsgrundlaget er beløbet, som du har betalt til dine leverandører for køb af varer i andre EU-lande, se momslovens § 31.

Tilsvarende skal selve momsgrundlaget for de køb, der foretages i EU, anføres på særskilte konti for køb af varer i andre EU-lande. Det fremgår af momsbekendtgørelsens§ 74, stk. 5, nr. 1 (tidligere § 76 stk. 4, nr. 1 for 1. januar 2014 30. juni 2015, § 74, stk. 4, nr. 1 for 1. juli 2015 - 30. november 2021).

Herudover skal værdien uden moms af køb af varer i andre EU-lande angives til Skatteforvaltningen i momsangivelsens rubrik A-varer efter momsbekendtgørelsens§ 77, stk. 1, nr. 1 og stk. 2, nr. 1 (tidligere§ 79, stk. 1, nr. 1 og stk. 2, nr. 1 for 1. januar 2014 - 30. juni 2015).

Du har i forbindelse med vores kontrol ikke fremsendt det efterspurgte regnskabsmateriale vedrørende køb hos leverandører i EU.

Skattestyrelsen har fået oplysninger fra VJES om, at din virksomhed har købt varer hos leverandører i andre EU-lande i 2014 -2022. VIES er et fælles europæisk system til udveksling af momsoplysninger mellem EU-landene.

Det fremgår af virksomhedens momsangivelser for 2014 - 2022, at du ikke har angivet moms af køb i andre EU-lande.

I dine bankkontoudskrifter fremgår følgende tre leverandører:

Ved vores besøg den 9. maj 2023 oplyste du ligeledes de ovenstående tre udenlandske leverandører, som d.

Momsbeløbet beregnes med 25 procent af momsgrundlaget, se momslovens § 33.

Vi kan på baggrund af udbetalingerne på dine bankkonti konstatere realiteten af din samhandel med dine leverandører i andre EU-lande. Desuden viser udbetalingerne på dine bankkonti det faktiske beløb, som du har betalt dine leverandører i kontrolperioden.

Vi har derfor valgt at opgøre beløbene vedrørende moms af EU varekøb samt rubrik A-varer i kontrolperioden på baggrund af udbetalinger i dine bankkonti.

Vi har opgjort moms af EU-varekøb for kontrolperioden som følgende, se bilag 1 for specifikation af beløbene:

Du har angivet følgende moms af EU-varekøb for kontrolperioden:

Differencen mellem opgjort moms af EU-varekøb og angivet moms af EU-varekøb er som følgende:

Vi forhøjer din erhvervelsesmoms med følgende:

Samlet forhøjelse af erhvervelsesmomsen for perioden 1. januar 2014 - 31. december 2022 udgør 26.161.569 kr.

Vi har opgjort varekøb i andre EU-lande for kontrolperioden som følgende:

Du har for kontrolperioden anført følgende i kontoen rubrik A-varer:

Differencen mellem opgjort og angivet i rubrik A-varer opgøres som følgende:

Vi forhøjer din erhvervelsesmoms med følgende:

1.4.3 Nedsættelse af købsmoms

Momsregistrerede virksomheder har ret til fradrag for købsmoms, se momslovens § 37, stk. 1. Det er en grundlæggende forudsætning for at kunne udnytte sin fradragsret for købsmoms, at varer og ydelser er leveret til virksomheden, at der er betalt dansk moms heraf og at varerne/ydelserne er medgået til virksomhedens momspligtige aktivitet, se den juridiske vejledning afsnit D.A.11.1.

Det er desuden en forudsætning for at udnytte retten til fradrag for købsmoms, at virksomheden fremlægger dokumentation i form af købsbilag m.v., der opfylder fakturakravene. Det står i momsbekendtgørelsens § 81 (tidligere § 84 for 1. januar 2014 - 30. juni 2015, § 82, stk. 4 for 1. juli 2015 - 30. november 2021).

Landsskatteretten har den 26. august 2021 i en sag, offentliggjort som SKM2021.456.LSR, truffet afgørelse vedrørende fortolkning af opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt. Landsskatteretten fandt, at når en virksomhed ikke har fremlagt dokumentation i form af fakturaer eller andet objektivt bevis for, at der var foretaget fradragsberettigede indkøb ikke kan få fradrag for købsmoms. Virksomheden havde alene fremlagt en balance og kontospecifikationer, som var udarbejdet på baggrund af transaktioner på virksomhedens bankkontoudtog. Virksomheden fremlagde ingen bilag til understøttelse af den foretagne bogføring. Landsskatteretten fandt, at en balance og kontospecifikationer ikke er tilstrækkelig dokumentation for afholdte udgifter, da der ikke heraf kan udledes, at der er sket levering af varer eller ydelser til virksomheden, eller at udgifterne, herunder momsbeløb, er betalt af virksomheden. Virksomheden havde heller ikke på anden vis fremlagt objektive beviser, som kunne understøtte retten til momsfradrag. Betingelserne for momsfradrag i henhold til momslovens § 37, stk. 1 var ikke opfyldt, og den angivne købsmoms blev sat til 0 kr.

Det er et krav, at du kan dokumentere dine udgifter for at kunne få fradrag for købsmoms. Det står i momsbekendtgørelsens § 81 (tidligere § 84 for 1. januar 2014 - 30. juni 2015, § 82, stk. 4 for 1. juli 2015 - 30. november 2021).

Du har for kontrolperioden angivet følgende købsmoms:

Vi har bedt om, at du fremsender regnskabsmateriale for perioden 1. januar 2014 - 31. december 2022. Da du ikke har indsendt det materiale vi har bedt om, er vi ikke i besiddelse af dokumentation for, at du har afholdt omkostninger, som led i momspligtige aktiviteter. Du opfylder således ikke momslovens dokumentationskrav for at udnytte retten til fradrag for købsmoms.

Vi nedsætter din købsmoms med følgende:

Samlet for perioden 1. januar 2014 - 31. december 2022 nedsættes din købsmoms med 1.664.833 kr.

1. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 kan der som udgangspunkt ikke afsendes varsel om eller ændring af ansættelsen af indkomstskatten senere end 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 kan en ansættelse af indkomstskat ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 foretages eller ændres ud over fristen den 1. maj i det fjerde indkomstår efter indkomstårets udløb, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

En ændring af indkomstskatten skal varsles senest 6 måneder efter, at Skattestyrelsen er kommet til kundskab om forholdet, se skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

En ændring, der er varslet, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varslingen er afsendt, se skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Efter skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1 kan der som udgangspunkt ikke afsendes varsel om fastsættelse eller ændring af momstilsvaret senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb.

Uanset fristen i skatteforvaltningsloven § 31, stk. 1, kan et momsstilsvar ifølge skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3 ændres ud over fristen på de 3 år, hvis den afgiftspligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at momstilsvaret er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

En ændring af momstilsvaret skal varsles senest 6 måneder efter at Skattestyrelsen er kommet til kundskab om forholdet, se skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2.

Fristen for perioden 1. januar 2014 - 31. december 2019 er overskredet på nuværende tidspunkt vedrørende moms og skat.

Vi har i denne sag vurderet, at der er tale om minimum grov uagtsomhed og ændrer derfor ud over den almindelige frist på 3 år efter ansættelsesfristens udløb, se skatteforvaltningslovens §27, stk. 2 og § 32, stk. 1 nr. 3.

Dog er det vores vurdering, at det ikke er groft uagtsomt at oplyse et for stort resultat af virksomhed. Vi kan derfor ikke ekstraordinært genoptage din indkomstskat for 2014, 2015 og 2018, som nævnt i punkt 2.4.3

Skattestyrelsen mener, at du som minimum har handlet groft uagtsomt ved:

Skattestyrelsen har først i forbindelse med modtagelse af sidste bankkontoudskrifter den 1. juni 2023, fået tilstrækkelige oplysninger til at kunne opgøre ændringen af momstilsvaret vedrørende perioden 1. januar 2014 - 31. december 2019 og indkomstskatten vedrørende perioden 1. januar 2016 - 31. december 2017 samt 1. januar 2019 - 31. december 2019.

Skattestyrelsen kan derfor med henvisning til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 og stk. 2 samt § 32, stk. 1, nr. 3 og stk. 2 ændre indkomstskatten og momstilsvaret, da du som minimum har handlet groft uagtsomt, og vi anser varslingsfristen på 6 måneder for overholdt.

Skattestyrelsen har varslet en ændring den 7. juli 2023, derfor anses varslingsfristen på 3 måneder efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 som værende overholdt.

"

Udtalelse fra Skattestyrelsen

I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 9. november 2023 udtalt følgende:

"

Indehaveren har anført kommentarer i forbindelse med klagen til Skatteankestyrelsen, vi har følgende bemærkninger til indehaverens kommentarer:

Skattestyrelsen har ensidigt behandlet momsansættelsen ud fra bankudskrifter (hvor kun 1 var varslet som indhentet)

Vi har truffet afgørelse på baggrund af indehaverens bankkontoudskrifter, da indehaveren ikke har efterkommet vores anmodning om regnskabsmateriale for kontrolperioden.
Vi har fremsendt følgende til indehaveren:

I de fremsendte materialeindkaldelser og rykkerbrev fremgår det, at hvis indehaveren ikke efterkommer vores anmodning om regnskabsmateriale, vil vi indhente bankkontoudskrift hos indehaverens pengeinstitutter og foretaget et skøn på baggrund af disse.

Desuden blev indehaveren oplyst under vores kontrolbesøg om, at vi ville foretage et skøn på baggrund af bankkontoudskrifter, hvis vi ikke modtager regnskabsmateriale.

Skattestyrelsen ønskede/ville ikke afvente at bilagene blev afhentet, og Skattestyrelsen anslog derfor en vurdering

Vi har fremsendt følgende materialeindkaldelser:

Indehaveren har ikke efterkommet vores anmodning om regnskabsmateriale.

Desuden oplyste indehaveren under vores kontrolbesøg, at Skattestyrelsen ikke skal forvente at modtage regnskabsmateriale, da det ikke eksisterer.

Under kontrolbesøget blev indehaveren spurgt indtil salgs- og købsbilag, hvor indehaveren oplyste, at han måske ville kunne fremskaffe købsbilag og han muligvis har salgsbilag på en usb, vi har ikke modtaget disse.

Det virker mistænkeligt og besynderligt, at Skattestyrelsen udelukkende har formået at beregne indgående moms ud fra disse udskrifter, men ikke udgående moms på driftsomkostninger som fremgår tydeligt af disse udskrifter. Årsagen er ikke bekendtgjort.

Dokumentationskravet for at kunne få fradrag for købsmoms fremgår i:

Desuden er den skønsmæssige ansættelse af købsmoms 0 kr. begrundet i forslaget og afgørelsen samt i svaret på indehaverens henvendelse efter fremsendt afgørelsen:

Skattestyrelsen har fjernet driftsomkostninger i beregningen, hvilket givet et misvisende resultat, samt misvisende skatteberegninger. Årsagen er ikke bekendtgjort.

Det skattemæssige skøn indeholder virksomhedens driftsomkostninger.

Skattestyrelsen har pålignet produktkøb i EU til videresalg i DK, med såvel indgående som udgående moms.

Skattestyrelsen har opkrævet den manglende erhvervelsesmoms som virksomheden har manglet i forbindelse med varekøb i EU. Der er på grund af manglende dokumentation ikke givet fradrag for købsmomsen af disse varer. Under vores kontrolbesøg blev indehaveren spurgt ind til om indehaveren var i besiddelse af købsbilag fra leverandørerne, indehaveren oplyste, at han måske ville kunne fremskaffe købsbilag fra leverandørerne. Skattestyrelsen har ikke modtaget købsbilag.

Skattestyrelsen har, if. De første beregninger, pålagt moms af produktkøb i EU, som er videresolgt i EU uden at produkterne har haft ophold i Danmark.

Skattestyrelsen har pålagt overstående punkt dansk moms hvor der er tale om momsfrit indkøb/salg. Årsagen er ikke bekendtgjort.

Virksomheden har ikke anført beløb i rubrik B-varer eller i rubrik C.

Virksomheden har heller ej indberettet hverken EU-salg eller trekantshandel til VIES.

Skattestyrelsen har under kontrolbesøget spurgt indehaveren om han er i besiddelse af salgsfakturaer.

Indehaveren oplyste, at han muligvis har nogle salgsfakturaer på en usb. Skattestyrelsen har ikke modtaget salgsfakturaer.

Skattestyrelsen har selv angivet forældelsesregler i forbindelse med indsigelser, men ønsker tilsyneladende ikke selv at respektere disse regler. En tidligere kollega (jurist) har kontaktet Skattestyrelsen med henblik på indsigelser og forældelsesfrister. Det har mildt sagt været modstridende oplysninger som er afgivet af Skattestyrelsen. Det forekommer mistænkelig at Skattestyrelsen har divergerende fortolkninger af fristerne. Men én regel blev tilsyneladende fremhævet: Staten har ubegrænset ret i forbindelse med forældelsesfrister, men borgeren må respektere hvad Skattestyrelsen tillader. Det kan umuligt være korrekt.

Forslaget af den 7. juli 2023 indeholder en frist 28. juli 2023. Skattestyrelsen modtog ikke indsigelser eller anmodning om fristudsættelse inden denne frist.

Afgørelsen blev fremsendt 7. august 2023.

Først efter fremsendt afgørelse fremsendte indehaveren et ønske om 14 dages fristudsættelse.

"

Klagerens opfattelse

Indehaveren har fremsat påstand om, at den af Skattestyrelsen foretagne forhøjelse af momstilsvaret med i alt 51.879.703 kr. for perioderne 1. januar 2014 til 31. december 2022 skal nedsættes til 0 kr.

Til støtte for påstanden er bl.a. anført:

"

Jeg ønsker at anke Skattestyrelsens momsvurdering (bilag vedlagt)

Min nye revisor arbejder pt på de korrekte indberetninger.

Den foreløbige vurdering er, at Skattestyrelsens fejlberegning er minimum 60-70 %

Årsagerne til anken er blandet andet:

(I forbindelse med nedenstående punkter har jeg anført kommentarer hvor nødvendigt)

Kommentar: Undertegnede/Novatex valgte i 2010 at indgå et samarbejde med en administrationshjælp. Dette var nødvendigt efter alvorlig sygdom, hvor undertegnede blev delvist tal- og ordblind. Den pågældende administrationshjælp døde pludseligt i september 2022, og boet blev relativt hurtigt afhentet af personens nærmeste slægtninge fra Slovakiet. I boet var samtlige dokumenter i forbindelse med administrationshjælpens indsats for, blandt andet, undertegnede.

Det var ikke muligt at få personens slægtninge til at finde og sende dokumenterne, men senere kunne en bekendt rejse til Slovakiet og finde størstedelen af dokumentationen. Uden at det har betydning for sagen, kan det oplyses at administrationshjælpen svindlede Novatex for et 6-7 cifret beløb hvert år siden 2012.

Skattestyrelsen 'ønskede/ville ikke afvente at bilagene blev afhentet, og Skattestyrelsen 'anslog' derfor en vurdering.

Kommentar: Skattestyrelsen har gjort opmærksom på at der var tidligere overvåget afvigelser mellem momsindberetningen og varetransport over grænserne. Det er ikke oplyst, hvorfor Skattestyrelsen ikke allerede på dette tidspunkt, ikke anmodede om dokumentation, således, at undertegnede/Novatex kunne have taget sagen op med administrationshjælpen og undgået den aktuelle situation.

Kommentar: Dette vurderes af undertegnede som i direkte modstrid med gældende regler

Skattestyrelsen har pålagt overstående punkt dansk moms hvor der er tale om momsfrit køb/salg. Årsagen er ikke bekendtgjort.

"

Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse

Indehaveren har fremsat følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse den 17. november 2023:

"

Jeg har, med tak, i dag fredag d. 17.nov. 2023 modtaget Deres brev dateret 9 nov. 2023

Bemærkningerne fra Skattestyrelsen var helt som forventet.

Jeg har følgende kommentarer:

Kommunikation

Skattestyrelsen henviser til flere dokumenter som jeg/vi ikke har registreret som modtagne. Skattestyrelsen henviser til en række tidsfrister. Materialet fra Skattestyrelsen har generelt været modtaget med sent i forhold til tidsfristerne. I gentagne tilfælde endog først modtaget efter tidsfristens udløb. Desuden har en del materiale været leveret forkert, hvilket dog næppe kan tilskrives Skattestyrelsen.

Det har været uforståeligt med denne form for, formentlig bevidste, forsinkelse, men der har nok været en 'intern' årsag.

Beregning

I Skattestyrelsens kommentarer mangler der en tydeliggørelse af den ensidige beregningsmodel.

Skattestyrelsen har været i stand til at beregne indgående moms ud fra kontoudskrifter.

Skattestyrelsen har ligeledes været i stand til at beregne indkøbsbeløb fra producenter til videresalg.

Overraskende er det at Skattestyrelsen ikke har formået at beregne udgående moms i forbindelse med kontoudskrifterne. Omkostningerne/udgående moms fremgår tydeligt af udskrifterne.

Skattestyrelsen betoner nødvendigheden af bilag, men behøver tilsyneladende ikke selv disse til d uforståelige beregninger.

Hvad er forskellen på Skattestyrelse og borgeren i denne sammenhæng?

Der er ikke forelagt dokumentation for årsagen til at indkøb fra producenterne til videresalg pludselig blev pålignet moms - altså i princippet dobbelt momsbetaling.

Jeg/vi ønsker beregningsmodellerne præciseret.

Konduite

Den såkaldte afgørelse blev modtaget efter tidsfristens udløb (28 juli 2023)

På baggrund af den eklatante beregningsfejl, tog jeg/vi igen kontakt til den afdøde administrationshjælps nærmeste pårørende i Slovakiet. Efter en del forhandlinger gav de pårørende os mulighed for at besøge opbevaringsstedet for boet med henblik på at finde relevante dokumenter.

En bekendt anvendte 4 dage og del omkostninger på at rejse til Slovakiet og gennemgå boet. Uagtet problemer med boets tilstand, fandt min bekendte det meste dokumentationsmateriale, som Skattestyrelsen alligevel ikke kunne anerkende. Med en Bananstats værdighed.

Skattestyrelsen henviser også til det såkaldte kontrolbesøg (da Skattestyrelsen tilfældigvis har i nærheden).

Jeg er alvorligt syg og var på daværende tidspunkt markant medicineret, hvilket de 2 'kontrolpersoner' burde kunne indse og registrere. Jeg har ikke meget erindring om besøget.

Det er muligt at min administrationshjælp har indberettet fejlagtigt, men jeg forstår ikke ensidigheden med at manipulere med det skyldige beløb. Skattestyrelsen har på nuværende tidspunkt beslaglagt 100 % af alt indestående i pengeinstitutter samt yderligere værdier, og derved naturligvis erklæret mig de fakto insolvent.

"

Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling

Skattestyrelsen har den 24. marts 2025 udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling:

"Under henvisning til Deres brev af 12. marts 2025 kan det oplyses, at Skattestyrelsen ikke har bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse."

Klageren har ikke fremsendt bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, om Skattestyrelsen med rette har forhøjet virksomhedens momstilsvar. Forhøjelsen er foretaget ved en forhøjelse af virksomhedens salgsmoms på baggrund af indsætninger på indehaverens og virksomhedens bankkonti, forhøjelse af erhvervelsesmoms på baggrund af bankoverførsler og betalinger til leverandører i EU samt nægtelse af fradrag for købsmoms grundet manglende dokumentation. Samlet har Skattestyrelsen forhøjet virksomhedens momstilsvar med 51.879.703 kr. for perioderne 1. januar 2014 til 31. december 2022.

Retsgrundlaget

Referencer til momsloven nedenfor er til lovbekendtgørelse nr. 1021 af 26. september 2019, som var gældende i 2022, da dagældende lovbekendtgørelser havde samme materielle indhold, dog med enkelte undtagelser, som er angivet nedenfor.

Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1, og der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet, jf. momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt.

Betaling af afgift påhviler som udgangspunkt den afgiftspligtige person, som foretager en afgiftspligtig levering af varer og ydelser her i landet, jf. momslovens § 46, stk. 1. Betaling af afgift af varer fra andre EU-lande påhviler den, der foretager en afgiftspligtig erhvervelse, jf. momslovens § 46, stk. 4. For perioderne 1. januar 2014 til 31. december 2014 fremgår det af momslovens § 46, stk. 3 (lovbekendtgørelse nr. 106 af 23. januar 2013 med ændringer foretaget ved lov nr. 1637 af 26. december 2013).

Der fremgår følgende af momslovens § 11, stk. 1, 1. pkt., vedrørende varekøb fra andre EU-lande:

"Der betales afgift ved erhvervelse mod vederlag af

1) varer fra andre EU-lande, når sælgeren er en virksomhed registreret for merværdiafgift og erhververen er en afgiftspligtig person eller en ikkeafgiftspligtig juridisk person, der er registreringspligtig efter §§ 47 eller 50, eller som registreres efter §§ 49, 50a, 51 eller 51a. Der betales dog ikke afgift, når varen af sælger installeres eller monteres her i landet, eller når varen i salgslandet er afgiftsberigtiget efter tilsvarende regler som fastsat i kapitel 17 om brugte varer m.v.,"

Ifølge momslovens § 22 er stedet for erhvervelse af varer fra andre EU-lande her i landet, når varen befinder sig her efter afslutningen af forsendelsen eller transport til erhververen.

Momsgrundlaget fremgår af momslovens § 27, og for erhvervelser fra andre EU-lande fremgår momsgrundlaget af momslovens § 31. Momssatsen fremgår af momslovens § 33.

Momsregistrerede virksomheder skal ifølge momslovens § 55 føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse og kontrol af merværdiafgiften. Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Skattestyrelsen kan kræve regnskabsmaterialet gennemgået og udleveret i henhold til momslovens § 74.

Kravene til regnskabet fremgår af kapitel 13 i momsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015), bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006 med efterfølgende ændringer) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 395 af 25. maj 2009 med efterfølgende ændringer).

Efter momslovens § 56, stk. 1, og § 57, stk. 1, 1. og 2. pkt., skal virksomheder registreret efter § 47 efter udløbet af hver afgiftsperiode til told- og skatteforvaltningen angive størrelsen af virksomhedens udgående og indgående afgift i perioden. Beløbene angives i hele kroner, idet der bortses fra ørebeløb.

Af momslovens § 37, stk. 1 og stk. 2, nr. 1 og 2, fremgår følgende:

"Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Stk. 2 Den fradragsberettigede afgift er

1. afgiften af varer og ydelser, der er levereret til virksomheden,
2. den afgift, som efter § 11 påhviler varer, der er erhvervet fra et andet EU-land"

Af momsbekendtgørelsen fremgår, at en virksomhed skal kunne dokumentere den indgående afgift ved fremlæggelse af fakturaer, som opfylder fakturakravene. For perioderne 1. halvår 2014 til 1. halvår 2015 fremgår det af § 81 i bekendtgørelse nr. 814 af 24. juni 2013, for perioderne 2. halvår 2015 til 2. halvår 2021 fremgår det af § 82 i bekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015, og for 1. og 2. halvår 2022 fremgår det af § 81 i bekendtgørelse nr. 2246 af 30. november 2021.

Bestemmelsen i momslovens § 37 implementerer 6. direktivs art. 17, nu momssystemdirektivets art. 167 og 168.

Det fremgår af momssystemdirektivets art. 168, litra c:

" I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:

c) den moms, som skal betales for erhvervelser af varer inden for Fællesskabet i henhold til artikel 2, stk. 1, litra b), nr. i)"

Af momssystemdirektivets art. 178, litra a og litra c, fremgår følgende:

" For at kunne udøve sin fradragsret skal den afgiftspligtige person opfylde følgende betingelser:

a) for det i artikel 168, litra a), omhandlede fradrag - for så vidt angår levering af varer og ydelser - være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med afsnit XI, kapitel 3, afdeling 3-6

c) for det i artikel 168, litra c), omhandlede fradrag - for så vidt angår erhvervelse af varer inden for Fællesskabet - i den i artikel 250 omhandlede momsangivelse have anført alle nødvendige oplysninger til fastsættelse af den moms, som han skal betale for sine erhvervelser af varer, samt være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med afsnit XI, kapitel 3, afdeling 3-5"

EU Domstolen har i C-90/02 Bockemühl fået forelagt tre præjudicielle spørgsmål - herunder nedenstående spørgsmål nr. 1:

"1) Skal modtager af tjenesteydelser, der i medfør af artikel 21, nr. 1, i direktiv 77/388/EØF er betalingspligtig og som sådan er blevet afkrævet betaling, for at kunne udøve retten til fradrag for indgående afgift i helhold til direktivets artikel 18, stk. 1, litra a), være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med artikel 22, stk. 3, i direktiv 77/388/EØF?"

Den forelæggende ret har anført følgende omkring spørgsmål et og to:

"Den foreliggende ret ønsker med sit første og andet spørgsmål, der skal behandles samlet, for det første nærmere bestemt oplyst, om retten til fradrag for momsen på en ydelse for en afgiftspligtig person, der som ydelsesmodtager har betalingspligt for det pågældende momsbeløb, i en såkaldt "reverse charge"-situation kun kan udøves, hvis den afgiftspligtige person er i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med sjette direktivs artikel 22"

Af EU Domstolens præmisser fremgår bl.a. følgende:

"39 Fradragsordningen tilsigter helt at aflaste den erhvervsdrivende for den moms, denne skylder eller har erlagt i forbindelse med al økonomisk virksomhed. Det fælles momssystem sikrer således, at afgiftsbyrden er neutral over for enhver økonomisk virksomhed, uanset denne virksomheds formål eller resultater, forudsat at sådan virksomhed i sig selv er momspligtig

40 Med hensyn til betingelserne for udøvelse af fradragsretten bestemmer sjette direktivs artikel 18, stk. 1, litra a), som hovedregel, at den afgiftspligtige person for det i artikel 17, stk. 2, litra a), omhandlede fradrag skal være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med artikel 22, stk. 3.

41) Såfremt det i overensstemmelse med sjette direktivs artikel 21, nr. 1, er aftageren af en tjenesteydelse, der er momsbetalingspligtig, foreskriver direktivets artikel 18, stk. 1, litra d), imidlertid, at han skal opfylde de formaliteter, som fastlægges af hver enkelt medlemsstat.

42) Det bemærkes hertil, at det følger af forelæggelseskendelsen, at Gerhard Bockemühl i den foreliggende sag som momsbetalingspligtig i princippet har ret til at udøve fradragsretten. Han er imidlertid ikke i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med sjette direktivs artikel 22, stk. 3.

43) Spørgsmålet er derfor, om det i et tilfælde af "reverse charge", som det i hovedsagen foreliggende, kun er bestemmelserne i sjette direktivs artikel 18, stk. 1, litra d), der finder anvendelse, eller om sjette direktivs artikel 18, stk. 1, litra a) også finder anvendelse.

47) Det må derfor fastslås, at bestemmelserne i sjette direktivs artikel 18, stk. 1, litra a) og d), skal fortolkes således, at det kun er artikel 18, stk. 1, litra d), der finder anvendelse på en "reverse charge"-procedure som den i sagen omhandlende. En afgiftspligtig person, der som aftager af tjenesteydelser er betalingspligtig for det pågældende momsbeløb, er derfor ikke forpligtet til at være i besiddelse af en faktura, der er udstedt i overensstemmelse med sjette direktivs artikel 22, stk. 3, for at kunne udøve sin fradragsret og skal udelukkende opfylde de formaliteter, som fastlægges af den pågældende medlemsstat

49) Hvad angår udøvelsen af den mulighed, der er åbnet ved sjette direktivs artikel 18, stk. 1, litra d), bemærkes, at selv om bestemmelsen tillader medlemsstaterne at fastlægge formaliteterne vedrørende udøvelsen af fradragsretten i forbindelse med "reverse charge"-proceduren, står det ikke desto mindre fast, at denne beføjelse skal udøves i overensstemmelse med et af sjette direktivs formål, som er at sikre opkrævningen af moms og myndighedernes kontrol med denne Denne beføjelse kan endvidere kun udøves i det omfang pålæggelse af sådanne formaliteter ikke ved antallet af angivelser og deres tekniske beskaffenhed i praksis gør udøvelsen af fradragsretten umulig eller forholdsmæssig vanskelig

50) Med hensyn til sjette direktivs artikel 18. stk. 1, litra d), må pålæggelsen og omfanget af de formaliteter, der skal opfyldes for at kunne udøve fradragsretten, derfor ikke gå ud over, hvad der er strengt nødvendigt med henblik på at kontrollere, at den pågældende "reverse charge"-procedure anvendes korrekt.

51) En faktura har i denne forbindelse ganske vist en væsentlig dokumentationsfunktion, idet den kan indeholde kontrollerbare oplysninger. I tilfælde af "reverse charge"-proceduren må det imidlertid netop være på grundlag af kontrollerbare oplysninger, at den afgiftspligtige person, der er aftager af en levering eller af tjenesteydelser, er blevet betalingspligtig og navnlig for hvilket momsbeløb. Når afgiftsmyndighederne er i besiddelse af de nødvendige oplysninger for at kunne fastslå, at den afgiftspligtige person, som aftager af den omhandlede ydelse, er momsbetalingspligtig, kan de ikke med hensyn til denne afgiftspligtige persons ret til at fradrage denne moms stille supplerende betingelser, der kan medføre, at udøvelsen af denne ret bortfalder.

52) Når en afgiftspligtig person som aftager af tjenesteydelser anses for betalingspligtig for det pågældende momsbeløb, kan afgiftsmyndighederne derfor ikke som en supplerende betingelse for retten til fradrag kræve, at den afgiftspligtige person er i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med sjette direktivs artikel 22, stk. 3. Et sådan krav ville indebære, at en afgiftspligtig person på den ene side som aftager af tjenesteydelser ville hæfte for det pågældende momsbeløb, men på den anden side risikerede ikke at kunne fradrage afgiften.

53) På baggrund af det anførte skal det første spørgsmål besvares med, at en afgiftspligtig person, der som aftager af tjenesteydelser er betalingspligtig for det pågældende momsbeløb i henhold til sjette direktivs artikel 21, nr. 1, i forbindelse med en "reverse charge"-procedure, ikke er forpligtet til at være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med sjette direktivs artikel 22, stk. 3, for at kunne udøve sin fradragsret.

"

Af nugældende og tidligere gældende opkrævningslovs § 5, stk. 2, fremgår det, at kan størrelsen af det tilsvar, som påhviler virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen ansætte virksomhedens tilsvar skønsmæssigt.

Landsskatteretten har den 26. august 2021 i en anden sag, offentliggjort som SKM2021.456.LSR, truffet afgørelse vedrørende fortolkning af opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt.

På baggrund af EU-Domstolens praksis i blandt andet C-516/14 (Barlis) og C-664/16 (Vadan) fandt Landsskatteretten, at SKAT uretmæssigt havde fastsat et skønsmæssigt fradrag for købsmoms, da der ikke var objektive beviser, der understøttede dette skøn.

Landsskatteretten udtalte i den forbindelse følgende:

" Det er nødvendigt for godkendelse af et skønsmæssigt momsfradrag, at der fremlægges dokumentation for levering og betaling. Dette er et krav i henhold til EU-retten, og opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt., anses ikke for et tilstrækkeligt hjemmelsgrundlag for et udokumenteret momsfradrag. Fradragsretten er betinget af fremlæggelse af dokumentation for levering og betalt moms, og dette ses ikke sket i denne sag. Betingelserne for momsfradrag i henhold til momslovens § 37 og momssystemdirektivet er således ikke opfyldt.

"

Landsskatteretten har i afgørelse af 11. oktober 2022, offentliggjort som SKM2022.601.LSR, fastslået, at erhvervelses- og købsmoms med rette kan ansættes på baggrund af listeindberetninger (VIES).

Formalitet

Told- og skatteforvaltningen kan ifølge skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, ikke afsende varsel om foretagelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb.

Uanset fristerne i § 31 kan et afgiftstilsvar ændres af skatteforvaltningen efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, der har følgende ordlyd:

"Uanset fristerne i § 31 kan et afgiftstilsvar eller en godtgørelse af afgift fastsættes eller ændres efter anmodning fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:

3) Den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret eller godtgørelsen er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag."

Det er ifølge skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 1. og 2. pkt., en betingelse for genoptagelse efter § 32, stk. 1, at varslingen af ændringen fremsættes senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen er blevet bekendt med de forhold, som begrunder fravigelsen af fristerne i § 31, ligesom at afgørelsen skal fremsendes senest 3 måneder efter, at varslingen er sendt.

Kundskabstidspunktet i den tilsvarende bestemmelse om ekstraordinær skatteansættelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er det tidspunkt, hvor Skattestyrelsen kom i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5, jf. bl.a. Højesterets dom af 30. august 2018, offentliggjort i SKM2018.481.HR.

Efter sin ordlyd og i kontekst af skatteforvaltningslovens §§ 26, stk. 1, og 20, stk. 1, må § 27, stk. 2, forstås sådan, at kundskabstidspunktet ikke indtræffer, før skattemyndighederne er kommet i besiddelse af de oplysninger, som er nødvendige for, at der - med fristafbrydende virkning - kan afgives et varsel om den ekstraordinære ansættelse, og at et sådant varsel forudsætter, at de oplysninger, som skattemyndighederne er i besiddelse af, gør det muligt - med forbehold for den skattepligtiges eventuelle udtalelse imod den varslede forhøjelse, herunder den beløbsmæssige opgørelse af en forhøjelse at angive og begrunde en beløbsmæssig opgørelse af forhøjelsen, jf. Østre Landsrets dom af 19. december 2023, offentliggjort i SKM2024.140.ØLR.

Der er ikke grundlag for at antage, at skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, skal forstås på en anden måde end skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Landsskatteretten lægger ved sagens afgørelse til grund, at virksomheden var en afgiftspligtig person, som drev økonomisk virksomhed i momslovens forstand. Omsætning hidrørende herfra er afgiftspligtig, jf. momslovens § 4, stk. 1.

Virksomheden har ikke fremsendt nogen former for dokumentation, hverken bilag til dokumentation for virksomhedens salg eller køb eller virksomhedens regnskaber. Under disse omstændigheder finder Landsskatteretten, at Skattestyrelsen var berettiget til at fastsætte momstilsvaret skønsmæssigt, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Salgsmoms

Skattestyrelsens skøn over salgsmoms er baseret på indsætningerne på virksomhedens og indehaverens bankkonti, hvoraf langt de fleste kommer fra virksomheder indenfor malerbranchen. Nogle få overførsler refererer til et fakturanummer, og nogle overførsler har blot posteringsteksten "overførsel". Skattestyrelsen har samlet fundet indsætninger for 145.302.928 kr. i perioden 1. januar 2014 til 31. december 2022, hvoraf salgsmomsen udgør 29.060.586 kr. Skattestyrelsen har foretaget kontrol af samhandlen med én stor kunde, som kunne afstemmes til bankkontiene. Skattestyrelsen har anset samtlige indsætninger for at hidrøre fra afgiftspligtig omsætning i Danmark, hvorfor virksomheden var forpligtet til at indeholde salgsmoms.

Under disse omstændigheder stadfæster Landsskatteretten Skattestyrelsens skøn over salgsmoms.

Erhvervelsesmoms

Skattestyrelsen har fundet overførsler fra virksomhedens og indehaverens bankkonti til modtagere i andre EU-lande, hvoraf størstedelen af overførslerne er med posteringstekster, som refererer til navnene "[virksomhed2]", "[virksomhed4]" eller "[virksomhed3]". Der er også transaktioner, hvor posteringsteksten alene er "Udenlandsk overførsel". Indehaveren har oplyst, at virksomhedens leverandører hovedsageligt er [virksomhed2] s.r.o., [virksomhed3] GmbH u. [virksomhed3] KG og [virksomhed4] GmbH.

Skattestyrelsen har fundet, at overførslerne til udlandet er udtryk for, at virksomheden har foretaget køb i andre EU-lande, som er omfattet af reglerne om afholdelse af erhvervelsesmoms i momslovens §§ 11 og 46. Virksomheden har ikke afregnet erhvervelsesmoms af køb fra andre EU-lande.

Skattestyrelsen har konstateret, at der er sket indberetning af køb fra andre EU-leverandører til det fælleseuropæiske indberetningssystem VIES på i alt 106.436.132 kr. i perioden 1. januar 2014 til 31. december 2022. De indberettende sælgere har primært været [virksomhed2] s.r.o., [virksomhed3] GmbH u. [virksomhed3] KG og [virksomhed4] GmbH. Skattestyrelsen har i sit skøn over erhvervelsesmoms ikke lagt VIES-indberetningerne til grund.

Skattestyrelsen har ansat erhvervelsesmomsen skønsmæssigt på baggrund af bankoverførsler fra virksomhedens og indehaverens bankkonti. Skattestyrelsen har for hele den kontrollerede periode fundet betalinger fra virksomhedens og indehaverens bankkonti til udlandet for 104.646.264 kr. Skattestyrelsen har på baggrund af disse bankoverførsler beregnet erhvervelsesmoms svarende til 26.161.569 kr. for hele den kontrollerede periode.

Landsskatteretten tiltræder, at der er grundlag for at opkræve erhvervelsesmoms, idet købene anses for at være erhvervet som led i den økonomiske virksomhed. Landsskatteretten finder, at erhvervelsesmoms skal opkræves på baggrund af VIES-indberetningerne, idet der fra bankkontiene er overførsler, som ikke ved posteringsteksten er dokumenteret at hidrøre fra virksomhedens momspligtige aktiviteter. Landsskatteretten finder, at VIES-indberetningerne understøttes af betalingerne fra bankkontiene samt af indehaverens forklaring om, at hans leverandører var de samme, som har foretaget VIES-indberetningerne, hvorved Landsskatteretten lægger til grund, at de til VIES indberettede køb har været omfattet af virksomhedens momspligtige aktiviteter.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt og forhøjer erhvervelsesmomsen med yderligere 447.464 kr.

Fradrag for købsmoms for køb i andre EU-lande

Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for købsmoms for køb foretaget i andre EU-lande.

Det er som udgangspunkt en forudsætning for at opnå fradrag for købsmoms, at der foreligger dokumentation for, at der er tale om køb af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til virksomhedens leverancer. Indehaveren har ikke fremlagt købsbilag.

Indehaveren har tilkendegivet overfor sine europæiske leverandører, at han har handlet i sin egenskab af at være en afgiftspligtig person, idet de udenlandske leverandører har foretaget indberetninger til VIES.

Indehaveren har oplyst, at varerne er leveret til hans virksomhed eller direkte til hans kunder i Danmark. Det fremgår af bankkontoudtogene, at virksomhedens kunder i stort omfang er tilknyttet malerbranchen, f.eks. [virksomhed5] A/S, ved hvem Skattestyrelsen har foretaget kontrol, som viste, at de af virksomheden udstedte fakturaer kunne afstemmes til indbetalingerne fra [virksomhed5] A/S.

Skattestyrelsen har i den påklagede afgørelse tilkendegivet, at realiteten i virksomhedens samhandel med virksomhedens leverandører i andre EU-lande kan anerkendes.

Der er sammenfald mellem leverandørerne, som har foretaget indberetningerne til VIES, og de leverandører, hvortil der er overført penge ved bankoverførsler, som beløbsmæssigt samlet set i høj grad svarer til VIES indberetningerne.

Landsskatteretten finder på baggrund heraf, at der er objektive beviser, der støtter, at virksomheden har foretaget køb i det ved VIES indberetningerne angivne omfang, hvilket for størstedelen understøttes af bankoverførsler og af, at købene er foretaget til brug i den momspligtige virksomhed.

Landsskatteretten finder, at der ikke er grundlag for at stille supplerende betingelser for at give det korresponderende fradrag for købsmoms, når betingelserne for at opkræve erhvervelsesmoms er opfyldt.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse og godkender det korresponderende fradrag for købsmoms af virksomhedens køb fra leverandører i andre EU-lande, der er registreret i VIES i perioden 1. januar 2014 til 31. december 2022, på i alt 26.609.033 kr. Der henvises i øvrigt til EU Domstolens dom i C-90/02 og Landsskatterettens afgørelse af 11. oktober 2022, offentliggjort som SKM2022.601.LSR.

Fradrag for købsmoms - danske køb

Ved anmodning om fradrag i henhold til momslovens § 37 påhviler det virksomheden at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt. Det følger af momssystemdirektivet og EU-domstolens praksis, at den afgiftspligtige person er forpligtet til at fremlægge objektive beviser for, at varerne og tjenesteydelserne faktisk er blevet leveret til den pågældende af en anden afgiftspligtig person i et forudgående led i forbindelse med den pågældendes egne afgiftspligtige transaktioner, og at den pågældende faktisk har betalt moms heraf. Der kan således kun godkendes fradrag for udgifter, hvor der foreligger bilag.

Med henvisning til SKM2021.456.LSR finder Landsskatteretten, at det var korrekt, at Skattestyrelsen ikke har givet virksomheden et skønsmæssigt fradrag for købsmoms, og da virksomheden ikke har fremlagt konkrete bilag for afgiftsperioderne, kan der ikke gives fradrag for købsmoms. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse, for så vidt angår den forhøjelse, der er foretaget på baggrund af manglende dokumentation for den af virksomheden indberettede købsmoms.

Formalitet

Fristen for varsling af ordinær ansættelse af moms for perioden 1. januar 2014 til 30. juni 2014 udløb den 1. september 2017, jf. skatteforvaltningslovens § 31. Fristen for varsling af ordinær ansættelse af moms for perioden 1. juli 2019 til 31. december 2019 udløb den 1. marts 2023, og for perioden 1. januar 2020 til 30. juni 2020 udløb fristen den 1. september 2023. Skattestyrelsen har sendt forslag til afgørelse den 7. juli 2023, hvilket er efter udløbet af den ordinære ansættelsesfrist for perioderne 1. januar 2014 til 31. december 2019.

Landsskatteretten finder, at virksomheden ved at sælge varer for et betydeligt højere beløb, end den indberettede salgsmoms tilsiger, har handlet mindst groft uagtsomt og derved har bevirket, at afgiftstilsvaret er blevet fastsat på et urigtigt grundlag, hvorfor betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, er opfyldt.

Skattestyrelsen modtog samhandelsoplysninger fra [virksomhed5] A/S den 30. maj 2023 og de sidste bankkontoudtog den 1. juni 2023, hvilket er det tidligste tidspunkt, hvor Skattestyrelsen kom i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse.

Landsskatteretten finder herefter, at 6-måneders fristen tidligst begyndte at løbe den 1. juni 2023, og forslaget den 7. juli 2023 var således rettidigt. Afgørelsen er sendt den 7. august 2023 og dermed indenfor 3 måneder fra forslaget, hvorved skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, også er overholdt.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse i overensstemmelse hermed.