Kendelse af 14-05-2025 - indlagt i TaxCons database den 17-06-2025

Journalnr. 23-0082806

Indkomståret 2019

Skattestyrelsen har opgjort klagerens skattepligtige fortjeneste ved salg af kryptovaluta i relation til spekulation til 17.102 kr., jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.

Skattestyrelsen har opgjort klagerens tab (ligningsmæssigt fradrag) ved handel med kryptovaluta med spekulationshensigt til 4.776 kr., jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.

Indkomståret 2020

Skattestyrelsen har opgjort klagerens skattepligtige fortjeneste ved salg af kryptovaluta i relation til spekulation til 54.593 kr., jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.

Skattestyrelsen har opgjort klagerens tab (ligningsmæssigt fradrag) ved handel med kryptovaluta med spekulationshensigt til 14.235 kr., jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse for indkomstårene 2019 og 2020.

Faktiske oplysninger

Sagen er i Skattestyrelsen opstartet på baggrund af, at klageren den 11. november 2022 anmodede om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2019-2021 vedrørende sine handler med kryptovaluta. På denne baggrund modtog Skattestyrelsen dokumentation for klagerens handler.

Den fremsendte dokumentation modtaget af Skattestyrelsen udgør følgende:

·	Kontoudtog fra [finans1] og [finans2]
·	Transaktionsoplysninger fra vekslingstjenesterne

-Binance

-Bitmex

-Coinbase

-Coinbase Pro

·	Handelsbilag fra [finans3]

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har for indkomstårene 2019 og 2020 forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med henholdsvis 17.102 kr. og 54.593 kr., samt opgjort klagerens ligningsmæssige fradrag til henholdsvis 4.776 kr. og 14.235 kr.

Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført:

"(...)

Skattemæssig klassifikation

Skattestyrelsen kan på det foreliggende grundlag fastslå, at du er retmæssig ejer af de i sagen omhandlede kryptovalutaer.

Spekulation efter statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, er i praksis administreret således, at spekulationshensigten antages at foreligge, når et formuegode er erhvervet med henblik på at opnå fortjeneste ved videresalg, jf. SKM2018.104.SR.

Idet du ikke har redegjort for din hensigt med erhvervelse af kryptovaluta, vurderer vi, at din hensigt har været spekulation. Det lægges til grund, at bitcoin samt lignende kryptovalutaer efter Skatterådets afgørelser som udgangspunkt anses for at være spekulationsobjekter.

Derved skal gevinster og tab ved afståelse af disse bitcoins indgå i den skattepligtige indkomst, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a. Gevinsterne skal medregnes som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1, og dine tab giver et ligningsmæssigt fradrag efter personskattelovens § 3, stk. 2, nr. 1, modsætningsvis. Spekulationsgevinster er ikke omfattet af arbejdsmarkedsbidragsloven, hvorfor der ikke skal betales AM-bidrag heraf.

Opgørelse af fortjenester og tab

Efter gennemgang af dokumentationen for dine handler med kryptovaluta på anvendte vekslingstjenester kan vi konstatere, at dine fortjenester og tab fordeler sig således:

Indkomstår	Fortjenester	Tab
2019	17.102 kr.	-4.776 kr.
2020	53.672 kr.	-14.235 kr.

Kilde: Skattestyrelsen FIFO-opgørelse

Af medsendte bilag fremgår en oversigt, hvor fortjeneste og tab er fordelt på de enkelte kryptovalutaer.

I opgørelsen af fortjenester og tab vedrørende handel med kryptovaluta anvendes FIFO-princippet - læs nedenfor omkring FIFO-princippet. Det fremgår af FIFO-opgørelsen, at du fortsat er i besiddelse af kryptovaluta.

Handelsomkostninger

I henhold til skatterådsafgørelse SKM2018.130.SR kan handelsomkostninger (fees) i forbindelse med køb og salg af kryptovaluta henholdsvis indgå i anskaffelsessummen og fragå i afståelsessummen.

I opgørelsen af fortjenester og tab medregnes de ved handlerne direkte afholdte købs- og salgsomkostninger, kommission og netværksgebyr (miner-fee), vedrørende kryptovalutaer erhvervet med spekulationshensigt til anskaffelsessummen henholdsvis fradrages i afståelsessummen.

Negative beholdninger

I forbindelse med udarbejdelse af Skattestyrelsens FIFO-opgørelse opstår der negative balancer for kryptovalutaen ETH i løbet af handelsperioden. Dette indebærer, at der er solgt kryptovaluta, som ikke fremgår af din beholdning. For at imødegå denne ubalance indsætter vi fiktive køb på det tidspunkt den negative beholdning finder sted, svarende til den negative balance for den pågældende kryptovaluta. Anskaffelsessummen sættes til 0 kr., idet vi ikke har modtaget dokumentation for selve købstransaktionen, herunder oplysninger om handelsdato, anskaffelsessum og betalingsmiddel.

Læs landsskatteretsafgørelse SKM2020.400.LSR vedrørende manglende dokumentation for køb af kryptovaluta.

Indsætninger af kryptovaluta

På dine wallet på anvendte vekslingstjenester fremgår det, at du har modtaget kryptovaluta fra ukendte afsendere:

Dato	Mængde	Kryptovaluta	Vekslingstjeneste
2020-01-31 18:24:28	0,01444563	BTC	Bitmex 3
2020-03-24 18:56:13	0,00022504	BTC	Coinbase

Kilde: Fremsendte transaktionsoversigter fra anvendte vekslingstjenester

Ved gennemgang af modtagne transaktionsoversigter vedrørende indsætninger af kryptovaluta på anvendte vekslingstjenester og wallets, har det ikke været muligt at følge, hvor transaktionerne kommer fra.

Skattestyrelsen anser det ikke for dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at indsætninger af kryptovaluta for indkomståret 2020 på din brugerkonto på ovenstående vekslingstjenester er din skatteansættelse uvedkommende.

Der er lagt vægt på, at vi ud fra fremsendte transaktionsoversigter ikke kan kontrollere, at indsætningerne ikke vedrører din indkomst.

Det påhviler dig at godtgøre, om de indsatte kryptovalutaer er erhvervet med allerede beskattede midler. Vi vurderer, at situationen kan sidestilles med tilfælde, hvor der indsættes beløb på skatteyders bankkonto, jf. SKM2008.905H. Sagen omhandlede to familiemedlemmer, der i to år havde indsat større beløb på deres bankkonti. Højesteret fandt, at det måtte påhvile den enkelte at godtgøre, at de indsatte beløb stammede fra allerede beskattede midler.

I henhold til statsskattelovens § 4 er al indkomst som udgangspunkt skattepligtig, og du skal selvangive din indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Hvis du ikke har oplyst fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 74, stk. 1 og stk. 3. Hvis der, som i dette tilfælde, konstateres indtægter i form af kryptovaluta af en vis størrelse, som ikke ses at være selvangivet, kan din indkomst derfor forhøjes, hvis du ikke kan redegøre for, at der er tale om skattefri eller allerede beskattede midler. Det følger af fast praksis, og kan udledes af Højesterets dom SKM2011.208H.

Ifølge arbejdsmarkedsbidragslovens § 1 skal skattepligtige personer betale 8 pct. i arbejdsmarkedsbidrag af det bidragsgrundlag, der er nærmere beskrevet i arbejdsmarkedsbidragslovens § 2. Bidragsgrundlaget i § 2 udgør i princippet enhver form for vederlag i penge eller naturalier, som modtages i et indkomstår. Der ligger i begrebet vederlag en forudsætning om en modydelse - at der sker en honorering af et arbejde eller en ydelse, som modtageren af vederlaget har præsteret i en eller anden form. Det betyder omvendt også, at betalinger, der ikke har karakter af et vederlag, - og hvor modtageren ikke har præsteret en ydelse, der honoreres - falder uden for bestemmelsen.

Da du ikke har fremlagt dokumentation for, at indsætningerne er kapital- eller aktieindkomst, gavebeløb, skattefrie eller allerede beskattede midler, anser vi derfor det samlede beløb som værende personlige indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1.

Du har for indkomstårene 2020 modtaget BTC på din brugerkonto på ovenstående vekslingstjenester fra en ukendt kilde. Vi skønner i henhold til skattekontrollovens § 74, at overførte mængde kryptovaluta ikke relaterer sig til aflønning af udført arbejde, hvorfor der ikke tale om arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst omfattet af arbejdsmarkedsbidragslovens § 2.

Vi forhøjer derfor din personlige indkomst med 921 kr. for indkomståret 2020 og anser samtidig ikke beløbene som et arbejdsmarkedsbidragspligtige vederlag omfattet af arbejdsmarkedsbidragslovens § 2.

Ved en senere afståelse vil den beskattede værdi af indsætningerne udgøre anskaffelsessummen i udarbejdede FIFO-opgørelse.

Hævninger af kryptovaluta

Fra dine wallet på anvendte vekslingstjenester har du foretaget følgende hævninger til ukendte modtagere:

Dato	Mængde	Kryptovaluta	Vekslingstjeneste
2020-01-31 11:58:34	0,00570973	BTC	Bitmex_1
2020-01-31 11:59:14	0,00913590	BTC	Bitmex_2
2020-03-24 16:51:24	0,00200000	BTC	Coinbase

Kilde: Fremsendte transaktionsoversigter fra anvendte vekslingstjenester

Ved gennemgang af modtagne transaktionsoversigter vedrørende hævninger af kryptovaluta på anvendte vekslingstjenester og wallets, har det ikke været muligt at følge disse transaktioner til modtagerne.

På denne baggrund skønner Skattestyrelsen, at disse kryptovalutaer er solgt til værdien på de respektive datoer i henhold til skattekontrollovens § 74. Afståelserne fremgår af Skattestyrelsens FIFO-opgørelse.

Læs landsskatteretsafgørelse SKM2020.400.LSR vedrørende manglende dokumentation for køb og salg af kryptovaluta.

FIFO-princippet

Ved et salg af en del af beholdningen af kryptovaluta (delafståelse), og særligt i tilfælde hvor der er foretaget flere køb af kryptovaluta, kan det være vanskeligt at identificere de solgte kryptovalutaer, da beholdningen ikke nødvendigvis er enkeltvist identificerbare.

Såfremt det ikke er muligt at identificere de solgte kryptovalutaer, er det heller ikke muligt at identificere anskaffelsessummen for de ved en delafståelse solgte kryptovalutaer. Statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, forudsætter, at tab og gevinst opgøres særskilt for hver enkelt afståelse på baggrund af forskellen mellem den faktiske anskaffelsessum og afståelsessum for det pågældende formuegode, men bestemmelsen regulerer ikke en opgørelsesmetode ved delafståelser fra en beholdning af ensartede eller ikke særskilt identificerbare formuegoder med spekulationshensigt.

Når det ikke er muligt at identificere de solgte kryptovalutaer ved delafståelser og dermed heller ikke anskaffelsessummen, skal anskaffelsessummen for de i beholdningen først anskaffede kryptovalutaer indgå i opgørelsen af gevinst eller tab ved enhver delafståelse. Dette princip kaldes FIFO (First In First Out) - læs eventuelt SKM2019.67.SR, hvor Skatterådet fandt, at FIFO-princippet skulle finde anvendelse ved delafståelser.

1.5 Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har fuld forståelse for at den asymmetriske beskatning kan have økonomiske konsekvenser. Skattestyrelsen følger dog udstedte praksis fra skatterådet, der seneste har udsted denne afgørelse:

"Skatterådet har med SKM2022.583.SR taget stilling til, hvordan et spekulationstab ved handel med kryptovaluta skal fratrækkes. Skatterådet fandt, at fradraget skal ske som et ligningsmæssigt fradrag. Hertil fandt Skatterådet, at der kræves særskilt hjemmel for at et fradrag kan gives i den personlige indkomst efter personskattelovens regler. Et ligningsmæssigt fradrag betyder, at spekulationstabet på kryptovaluta kun kan modregnes i skattepligtig indkomst og derved har en lavere skatteværdi end både personlig indkomst og kapitalindkomst."

(...)"

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at gevinster og tab ved handel med kryptovaluta beskattes asymetrisk og dermed er urimelig.

Til støtte for påstanden er anført:

"Jeg ønsker at klage over den asymmetriske beskatning på en afgørelse fra Skattestyrelsen vedrørende handel med kryptovaluta for årene 2019 og 2020.

Den asymmetriske beskatning beskatning er urimelig og kan i visse tilfælde medføre en brandbeskatning på over 100 %.

Jeg mener ikke det er rimelig at skulle beskattes asymmetrisk, det bør beskattes symmetrisk."

Klagerens yderligere bemærkninger til sagen

Klageren har den 13. april 2025 fremsat følgende bemærkninger til sagsfremstillingen:

"(...)

Jeg har anket skattestyrelsens afgørelse til skatteankestyrelsen, og det viser sig nu at skatteankestyrelsen ønsker at følge skattestyrelsens afgørelse.
Jeg er komplet uforstående overfor hvordan man kan holde så benhårdt fast i en afgørelse, når både skattestyrelsen og skatteankestyrelsen er velvidende omkring at mit nettoresultat for handler med kryptovaluta for årene 2021 og 2022 er meget tæt på 0 - faktisk lidt mindre end 0.
Jeg har oprindeligt henvendt mig til skattestyrelsen i april 2022 på eget initiativ for at afregne beskatning for handler med kryptovaluta under den antagelse at der ville ske en fair og rimelig beskatning af eventuel avance.
Lige siden har det været et ægte mareridt at konstatere at man bliver brandbeskattet grundet asymmetrisk beskatning, og at myndigheder holder benhårdt fast i disse afgørelser velvidende at man bliver forgældet i årevis på en præmis for beskatningen der åbenlyst for enhver er helt forkert. Det bekræftes eksempelvis i den nylige rapport fra skattelovrådet kaldet "Finansielle kryptoaktiver" som blev publiceret den 23. oktober 2024, og hvor det blandt andet på side 44 fremgår:
"Den gældende beskatning af kryptoaktiver - særligt for de aktiver, der beskattes efter statsskattelovens regler - skaber store udfordringer."
[...]
"Derudover har der været sager vedrørende beskatning af spekulationsaktiver, hvor den skattepligtige samlet set har haft et økonomisk tab, men ikke desto mindre skal betale skat af gevinst på kryptoaktiver. Dette skyldes, at der er en asymmetri mellem beskatningen af gevinst, der medregnes i den personlige indkomst, mens tabet fradrages som et ligningsmæssigt fradrag, der har en lavere skatteværdi end personlig indkomst." Ligeledes har skatteminister [person1] også anerkendt behovet for lovændringer som følge af problematikkerne og de massive udfordringer der er på området og derfor valgt at udskyde nye lovforslag til efteråret 2025 for at få belyst området grundigt. Med den viden hos både skattestyrelen og skatteankestyrelsen, samt bevågenheden både fra skattelovrådet og på politisk niveau er det mig komplet ubegibeligt at man vælger at føre sager som min videre ved landsskatteretten nu og her, i stedet for at vente til disse disse skattemæssige spørgsmål er afklaret i løbet af det kommende år.
Det er jo ikke anderledes end at man tilbage i sommeren 2024 valgte med tilbagevirkende kraft at ophæve den fuldstændig horrible lagerbeskatning af iværksættere, som også havde sat en række mennesker i gældsfængsel.
Hvorfor er det at I er så insisterende på at føre disse sager fremfor at vente til der er skabt klarhed på området - en proces som allerede er igang og forventes afsluttet i løbet af 2025 eller starten af 2026. I, både skattestyrelsen og skatteankestyrelsen, er fuldstændig bevidste om at den asymmetriske brandbeskatning sætter familier som min i et økonomisk fængsel som gennemført ødelægger vores økonomiske eksistensgrundlag, i mit tilfælde med en gæld på over 400.000 kr. for et nettoresultat på 0. Og det er ikke blot gælden, som mere har karakter af en dummebøde end en gæld, men også de renter der bliver tilskrevet. I er i forvejen bevidste om lignende sager der har haft mediebevågenhed, hvor det er uberettiget gæld for millioner. Hvordan kan i med god samvittighed gøre det?
Jeg rækker frivilligt en hånd ud til skattestyrelsen i 2022 for at opnå en fair beskatning og (i modsætning til de tusindvis af mennesker der aldrig kontakter skattestyrelsen og skjuler deres handler og avancer), og så bliver min hånd ikke blot bidt af, det er nærmest alt mit økonomiske livsblod der skal suges ud bagefter.
Jeg forstår simpelthen ikke, hvordan I kan se jer selv i øjnene i jeres arbejde, når I helt bevidst ødelægger andre menneskers liv på den måde velvidende at det er forkert - men jeg går ud fra at I fortæller jer selv det samme narrativ som så mange andre der har begået modbydeligheder som myndighedsudøvere igennem historien "Det er ikke mig der har lavet reglerne".
I sender afgørelser og forslag til afgørelser ud og går glade hjem til jeres egne familier, mens jeg skal gå hjem til min familie med udsigt til en årtiers lang gæld til det offentlige. Hvis der er nogen som helst sund fornuft og bare en smule almindelig menneskelig respekt tilbage i jer som personer og jeres myndighedsudøvelse så venter i med forslag til afgørelser og overdragelse af sag til retten indtil skatteområdet er belyst og der eventuelt er foretaget lovændringer.
Men et eller andet sted ved jeg godt at disse bemærkninger fra mig er spild af tid, fordi man bare bliver tromlet fuldstændig, og får et svar tilbage der er blottet for al etik og bare tørt påpeger jeres juridiske grundlag for at kaste jeres medmennesker ned i en økonomisk afgrund.

Det hele virker som en komplet dystopisk myndighedsudøvelse."

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, om klagerens spekulationstab ved salg af kryptovaluta kan fratrækkes i den personlige indkomst.

Retsgrundlaget

Af statsskattelovens § 4 fremgår, at som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.

Til indkomsten henregnes ikke formueforøgelse, der fremkommer ved, at de formuegenstande, en skattepligtig ejer, stiger i værdi, eller indtægter, som hidrører fra salg af den skattepligtiges ejendele, medmindre disse salg hører til vedkommendes næringsvej eller er foretaget i spekulationsøjemed, i hvilke tilfælde den derved indvundne handelsfortjeneste henregnes til indkomsten, ligesom også eventuelt tab kan fradrages i denne. Det fremgår af statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.

Personlig indkomst omfatter ifølge personskattelovens § 3, stk. 1, alle de indkomster, der indgår i den skattepligtige indkomst og som ikke er kapitalindkomst. Efter bestemmelsens stk. 2, fradrages ved opgørelsen af den personlige indkomst de udgifter, der er nævnt i nr. 1) - 11).

Kapitalindkomst omfatter det samlede nettobeløb af de indtægter og udgifter, der fremgår af personskattelovens § 4.

Af personskattelovens § 4 a, fremgår, hvad der er omfattet af aktieindkomst og som ikke indgår i den skattepligtige indkomst, jf. bestemmelsens stk. 5.

I afsagt dom af Højesteret den 30. marts 2023, offentliggjort i SKM2023.187.HR, var spørgsmålet, om klagerens erhvervelse af 359 bitcoin skulle anses for at være sket i spekulationsøjemed. Højesteret fandt efter en samlet vurdering, at klagerens mulighed for at opnå fortjeneste ved et senere salg havde spillet en rolle ved købene i 2011-2012. Højesteret lagde desuden til grund, at bitcoins i almindelighed alene erhverves med henblik på at blive solgt samt i begrænset omfang kan erhverves som betalingsmiddel.

I Vestre Landsret dom af 29. oktober 2024, offentliggjort som SKM2024.592.VLR, hvor landsretten, med henvisning til ordlyden af personskattelovens § 3, stk. 1 og 2, fandt, at retten til fradrag i den personlige indkomst er begrænset til de udgifter m.v., der udtrykkeligt fremgår af personskattelovens § 3, stk. 2. Som følge heraf kan tab ikke fradrages i den personlige indkomst efter personskattelovens § 3, stk. 1. Tabet kan derimod fradrages i den skattepligtige indkomst som et ligningsmæssigt fradrag, jf. personskattelovens § 3, stk. 2, modsætningsvist.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Klageren har i indkomstårene 2019 og 2020 handlet med kryptovaluta, primært bitcoins, og investeret i finansielle kontrakter på diverse vekslingstjenester. Under henvisning til SKM2023.187.HR og det forhold, at klageren ikke har begrundet sin hensigt med erhvervelserne af kryptovaluta, finder Landsskatteretten, at klagerens erhvervelser er sket i spekulationsøjemed.

Landsskatteretten finder således, at såvel gevinst som tab ikke er indkomstopgørelsen uvedkommende, når erhvervelsen af kryptovaluta sker med spekulationshensigt, men skal medregnes til den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § § 4 og 5, stk. 1, litra a.

Endvidere følger det af personskattelovens § 3, stk. 1, at alle de indkomster, der indgår i den skattepligtige indkomst, som ikke er kapitalindkomst, er personlig indkomst.

Gevinsten på handel med kryptovaluta er ikke en del af de indkomsttyper, som udtømmende er opregnet i personskattelovens § 4, stk. 1, (kapitalindkomst) og § 4 a, stk. 1 (aktieindkomst). Der er således tale om personlig indkomst og skal derfor beskattes som sådan.

Endvidere finder Landsskatteretten, at det af personskattelovens § 3, stk. 2, følger en udtømmende opregning af, hvad der efter bestemmelsen kan fradrages ved opgørelsen af den personlige indkomst.

Tab ved handel med kryptovaluta har ikke karakter af nogle af de udgifter, som er oplistet i bestemmelsen, hvorfor der alene kan opnås et ligningsmæssigt fradrag, jf. personskattelovens § 3, stk. 2, modsætningsvist. Der er heller ikke hjemmel i den øvrige skattelovgivning til at fradrage tabene i den personlige indkomst. Der kan således heller ikke modregnes i nogen anden personlig indkomst, og spekulationsgevinster og -tab kan i det foreliggende tilfælde ikke ske ved en nettoopgørelse, jf. SKM2024.592.VLR. Det forhold, at beskatning af kryptoaktiver er ved at blive belyst nærmere af Skattelovrådet ændrer ikke herpå.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse.