Kendelse af 17-12-2024 - indlagt i TaxCons database den 31-01-2025

Journalnr. 23-0082155

Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar for perioden 1. januar 2020 til 31. december 2021 med i alt 1.835.382 kr. Skattestyrelsen har ikke anset selskabet for berettiget til at fratrække momsen på afholdte udgifter, jf. momslovens § 37, stk. 1, idet selskabets holdingaktivitet ikke er anset for økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] A/S (herefter selskabet) blev ifølge oplysninger i CVR stiftet den 21. januar 2019 af [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] A/S. Selskabet har siden stiftelsen været registreret under branchekode 683120 ”Boliganvisning, ferieboligudlejning m.v.” og haft til formål direkte eller indirekte at fremfinde, erhverve, benytte og varetage driften af et ferie- og aktivitetscenter i Italien, der er ejet gennem et udenlandsk datterselskab.

Selskabet har været momsregistreret siden den 5. marts 2019 og har indtil den 31. december 2020 afregnet moms kvartalsvis. Siden den 1. januar 2021 har selskabet været halvårsafregnende for moms.

Selskabet har for momsperioderne 1.-4. kvartal 2020 angivet 0 kr. i salgsmoms og 1.455.916 kr. i købsmoms. For momsperioderne 1. og 2. halvår 2021 har selskabet angivet 600 kr. i salgsmoms og 379.466 kr. i købsmoms.

Selskabet har i 2020 og 2021 oppebåret en omsætning ekskl. moms på henholdsvis 3.599 kr. og 22.800 kr. Der er tale om indtægter i form af gebyrer for optag af potentielle købere på venteliste og gebyrer opkrævet for solgte aktier, samt indtægter ved salgsarrangementer.

Selskabet har den 5. august 2020 stiftet det italienske datterselskab [virksomhed4] (SARL).

Den 30. december 2020 har datterselskabet foretaget køb af en ejendom i Italien med midler overført fra selskabet efter en kapitaludvidelse.

Selskabet har i den omhandlede periode ejet samtlige kapitalandele i datterselskabet, hvis værdi ifølge regnskabet for 2021 er opgjort til 37.316.816 kr. i 2020 og 2021.

Selskabets repræsentant har oplyst, at der siden selskabets stiftelse er arbejdet på at levere ydelser til datterselskabet, og at det er en del af konceptet, at selskabet skal forestå en væsentlig del af administrationen af det udenlandske datterselskab.

Selskabet har i den forbindelse bl.a. afholdt udgifter til indkøb af et bookingsystem, som var bestemt til at skulle anvendes af datterselskabet, og der blev i foråret 2020 ansat et managerpar i selskabet til varetagelse af det praktiske i opstarten af driften af ejendommen i Italien. Managerparret havde bl.a. til opgave at sikre, at ejendommen ikke blev udsat for værdiforringelse.

Herudover har selskabet afholdt udgifter til arkitekt vedrørende udførelse af bygherrerådgivning påbegyndt den 1. marts 2019 og sekretariatsydelser, som udover at vedrøre selskabets kapitaludvidelse og bogføring m.v. også har vedrørt administration i datterselskabet i forbindelse med købet af ejendommen i Italien.

Selskabets repræsentant har oplyst, at selskabet har afholdt en del øvrige omkostninger, og at det var hensigten, at udgifterne skulle belastes datterselskabet, når det blev stiftet.

Selskabet har i perioden ikke faktureret momspligtige ydelser til sit datterselskab.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar for perioden 1. januar 2020 til 31. december 2021 med i alt 1.835.382 kr. Skattestyrelsen har ikke anset selskabets holdingaktivitet for økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1. Herudover har selskabet udøvet momspligtig aktivitet, jf. momslovens § 4, stk. 1. På denne baggrund har Skattestyrelsen opgjort en skønnet fradragsprocent til 0, jf. momslovens § 38, stk. 2.

Som begrundelse herfor har Skattestyrelsen anført:

”...

2. Fradragsret

(...)

2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Erhvervelse, besiddelse eller afhændelse af selskabsandele udgør ikke i sig selv økonomisk virksomhed. Det forhold, at der erhverves kapitalinteresser i en virksomhed, er ikke i sig selv en udnyttelse af et gode med henblik på at opnå varige indtægter, fordi et eventuelt udbytte, som kapitalandelen afkaster, kun er en følge af ejendomsretten til godet. Når erhvervelse af andele ikke i sig selv udgør en økonomisk virksomhed i momssystemdirektivets forstand, gælder det samme for en virksomhed, der består i at afhænde sådanne andele.

Erhvervelse, besiddelse og afståelse af kapitalandele anses alligevel for økonomisk virksomhed, såfremt dette foretages inden for rammerne af en kommerciel fondshandelsvirksomhed med henblik på at gennemføre et direkte eller indirekte indgreb i administrationen i de selskaber, hvori der besiddes en kapitalinteresse i direkte, permanent og nødvendig forlængelse af den momspligtige virksomhed, som den pågældende i øvrigt udøver. Se Juridisk vejledning 2023-1 afsnit D.A.11.1.3.2.3 Selskabsandele.

Som anført i bl.a. de forenede sager C-108/14, Larentia + Minerva, og C-109/14, Marenave, er der tale om økonomisk virksomhed, såfremt et selskab samtidig med besiddelsen af kapitalandele direkte eller indirekte griber ind i administrationen af de selskaber, hvori kapitalandelene besiddes. Dette for så vidt som denne indgriben indebærer iværksættelse af transaktioner, der er momspligtige, såsom et holdingselskabs levering af administrative, finansielle, kommercielle og tekniske tjenesteydelser til dets datterselskaber.

Det kan på denne baggrund udledes, at følgende to betingelser skal være opfyldt for, at besiddelsen af kapitalandele kan anses for økonomisk virksomhed:

•	der skal foreligge en indgriben i administrationen,
•	der skal iværksættes transaktioner, der er undergivet moms.

De to betingelser er meget nært forbundne, idet iværksættelsen af transaktionerne skal være en konsekvens af den indgriben, som gennemføres i kraft af besiddelsen af kapitalandelene.

Det er derfor ikke - for at anse besiddelsen af kapitalandelene for økonomisk virksomhed - tilstrækkeligt i sig selv at foretage momspligtige leverancer til et selskab, hvori man besidder kapitalandele.

At der er tale om to særskilte betingelser, som begge skal være opfyldt, fremgår af præmis 34 i EU-domstolens kendelse i sag C-28/16, MVM Magyar, som netop slår fast, at der ikke foreligger økonomisk virksomhed ved indgriben, uden at der også iværksættes transaktioner, der er pålagt moms.

Det er en betingelse for fradrag, at hensigten om at foretage indgriben i administrationen af datterselskabet er til stede på dét tidspunkt, hvor udgifterne afholdes. Se afsnit D.A.11.1.2.1 om forberedende handlinger samt D.A.11.2 om tidspunktet for fradragsrettens indtræden.

Det skal i denne forbindelse understreges, at det er en afgørende betingelse for momsfradragsret, at den erklærede hensigt om iværksættelse af momspligtige transaktioner bestyrkes af objektive forhold, jf. EU-Domstolens faste praksis. Se eksempelvis præmis 34 i sag C-400/98, Brigitte Breitsohl. Den erklærede hensigt er således ikke i sig selv tilstrækkelig til at opnå momsfradragsret.

EU-domstolen bemærker i præmis 45 i C-320/17, Marle Participations SARL, at transaktionerne skal have en permanent karakter, at de skal foretages mod vederlag, ligesom der skal bestå en direkte sammenhæng mellem den iværksatte transaktion og den modværdi, der modtages fra den begunstigede.

Endelig bemærkes det endvidere, at manglende fakturering af de iværksatte transaktioner til selskabet, hvori kapitalandelene besiddes, i situationer sammenlignelige med EU-domstolens kendelse i sag C-28/16, MVM Magyar, vil kunne medføre, at der ikke er ret til momsfradrag.

I oplyser i indsigelse af den 21. juni 2023, at [person1] og [person2] stifter via deres datterselskaber [virksomhed3] A/S den 21. januar 2019. Samtidig stiftes datterselskabet [virksomhed1] A/S i forbindelse med anskaffelse og drift af en feriebolig i Italien.

Det er jeres opfattelse, at [virksomhed1] A/S ikke har andre aktiviteter end salg af momspligtige ydelser til datterselskabet i Italien. I oplyser, at der ikke er tale om salg af aktier, og I hermed ikke har momsfri aktiviteter, men der er tale om kapitaludvidelse, som falder uden for momslovens anvendelsesområde.

På grund af corona blev køb af slottet i Italien udskudt og datterselskabet blev først stiftet den 5. august 2023 og slottet købt den 30. december 2020.

I fastholder, at [virksomhed1] A/S er en afgiftspligtig person, der har drevet selvstændig økonomisk virksomhed siden stiftelsen. Konceptet i koncernen [virksomhed1] A/S svarer til konceptet i [virksomhed5] A/S. Stifterne er i begge situationer [virksomhed3] A/S, og stifterne har været bekendt med, at Skattestyrelsen har godkendt konceptet i [virksomhed5] A/S i 2018 – inden stiftelsen af [virksomhed1] A/S i 2019.

I lægger vægt på, at der er ansat et managerpar i foråret 2020, der er købt et bookingsystem for at overholde italiensk lovgivning omkring booking, der er købt sekretariatsydelser og det er i 2022 lykkes at blive enig om et administrations fee mellem jer og jeres italienske datterselskab. Det danske moderselskab har via bestyrelsesmedlemmer og ansat personale, bl.a. managerparret, foretaget en væsentlig del af administrationen i datterselskabet, ligesom en væsentlig del af øvrige praktiske ydelser er foretaget af ansatte i moderselskabet.

I oplyser at konceptet i koncernen [virksomhed1] A/S svarer til konceptet i [virksomhed5] A/S. Stifterne er i begge situationer [virksomhed3] A/S, og stifterne har været bekendt med, at Skattestyrelsen har godkendt konceptet i [virksomhed5] A/S i 2018 – inden stiftelsen af [virksomhed1] A/S i 2019.

I har oplyst følgende i jeres momsindberetninger:
”[virksomhed1] er struktureret på samme vis og et fuldstændig identisk "setup", som [virksomhed5] a/s. Den 26.04.2018 har SKAT godkendt, at [virksomhed5] a/s er en momspligtig person. Jeg henviser til J.Nr. [...].”

Skattestyrelsen er enig i at konceptet er det sammen, dog er jeres agerende i de to selskaber ikke den sammen. Hvorfor vi ikke finder disse to sager er sammenlignelige.

Det er Skattestyrelsen opfattelse, at der ikke har været iværksat transaktioner, der er pålagt moms for årene 2020 og 2021 eller indgriben i administrationen af datterselskabet [virksomhed4] (Italien). Jf. præmis 21 i C-16/00 Cibo Participations: ”Det følger af præmis 19 i Floridienne og Berginvest-dommen, at en sådan indgriben i administrationen af datterselskaberne skal anses for en økonomisk virksomhed i sjette direktivs artikel 4, stk. 2's forstand, i det omfang denne indgriben indebærer iværksættelse af transaktioner, der er pålagt moms i henhold til dette direktivs artikel 2, herunder levering af tjenesteydelser fra et holdingselskab som Cibo til dets datterselskaber med hensyn til administration samt finansielle, kommercielle og tekniske forhold.”

Generaladvokaten gav i sit forslag til Cibo-dommen udtryk for, at enhver økonomisk aktivitet teoretisk skal tages i betragtning som indgriben, blot det indebærer momsbelagte transaktioner, som ligger ud over de rettigheder, som selskabet har som aktionær. Hvilket også fremgår af C-108/14, Larentia + Minerva, og C-109/14, Marenave.

Det er Skattestyrelsen opfattelse, at afholdte udgifter til managerparret i det danske moderselskab fra den 31. marts 2020, ikke udgør en økonomisk aktivitet, da disse ikke viderefaktureres. Hvorfor udgifterne ikke knytter sig direkte til en udgående transaktion. Det italienske selskab bliver oprettet den 5. august 2020, umiddelbart herefter kunne der have været viderefaktureret.

Udgiften til det danske managerpar fremgår ikke af den efterfølgende transfer pricing aftale der er lavet mellem moderselskaber og det italienske datterselskab. Heraf fremgår det, at der blandt andet er udgifter til transportudgifter ved afløsning af managerparret jf. transfer pricing aftalen for 2022 og 2023 punkt a nr. 3.

Af kontrakten mellem [virksomhed6] og [virksomhed1] (sekretariatsydelser), fremgår det at der er en tidsramme fra den 1 januar til 31. december 2019.

Den 14. september 2019 laves der en allonge nr. 1 hvoraf der er tillægsopgaver som udvides til bogføring, betaling af fakturaer, udlæg mm. Momsindberetning og periodiske rapportering til bestyrelsen om økonomi, disse opgaver bortfalder ved generalforsamlingen, som forventes afholdt januar/februar 2020.

Den 16. april 2020 laves allonge nr. 2, hvor de samme arbejdsopgaver for [virksomhed1] videreføres, som fremgår af kontrakten og allonge nr. 1. Samarbejdet ophører den efterfølgende måned efter ekstraordinær generalforsamling i 2020. Hvorefter opgaverne overdrages til revisor eller anden person udpeget af bestyrelsen.

Herudover vil der blive udbetalt bonusser på i alt 250.000 kr. ved salg af et bestemt antal aktier.

Det er jeres opfattelse, at ydelserne ikke alene vedrører udstedelse af aktier (kapitaludvidelse), men der også er tale om en del generalomkostninger. Ud fra det Skattestyrelsen har modtaget er opdelingen ændret, se vedlagte opgørelse (bilag 1 og 2), der skønnes en fordeling på 50 % på generalomkostninger og 50 % til direkte henførbare udgifter vedrørende kapitaludvidelse.

Der er udgifter på sekretariatsydelser i 2020 på i alt 531.250 kr. inkl. moms og på 250.475 kr. inkl. moms for 2021. Ingen af disse ydelser er viderefaktureret.

Ovenstående oplysninger betragter Skattestyrelsen ikke som en erklæret hensigt om indgriben i datterselskabet. Der er ikke fremlagt andre objektive momenter, så som faktura, bankoverførsler, regnskabsmateriale der viser transaktioner mellem selskaberne osv., der kan understøtte en erklæret hensigt, og der er de facto ikke sket fakturering til datterselskabet før i december 2022.

Det er jeres opfattelse, at de udgifter der er afholdt før der er opnået momspligtige indtægter, er afholdt til brug for selskabet og også anses som økonomisk virksomhed jf. C-268/83 Rompelman. Samt det fremgår af INZO-dommen, C-110/94, at der er fradrag for moms ved afholdte udgifter, selv om det efterfølgende viser sig, at der ikke etableres nogen virksomhed med momspligtige indtægter.

Det er korrekt, at, for at der momsretligt er tale om økonomisk virksomhed, er det uden betydning, om hensigten, om økonomisk gevinst, slår fejl, jf. momssystemdirektivets artikel 9, stk. 1, 1. punktum samt sag C-110/94, INZO.

Der er ikke på det tidspunkt Skattestyrelsen nægter fradrag for jeres udgifter tale om økonomisk virksomhed, vedrørende indgriben i datterselskab i Italien, da der ikke er faktureret managements fees i 2020 og 2021.

Derfor mener Skattestyrelsen ikke at INZO-dommen er sammenlignelig med jeres sag.

INZO- dommen p. 23 siger: ”Endelig bemærkes — som Domstolen har fastslået i præmis 24 i den nævnte dom i Rompelman-sagen — at det påhviler den, der anmoder om momsfradrag, at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldte, og at artikel 4 ikke er til hinder for, at afgiftsmyndighederne kræver den erklærede hensigt om at påbegynde økonomisk virksomhed forbundet med afgiftspligtige transaktioner bestyrket af objektive momenter.”

Det er Skattestyrelsen opfattelse, at der ikke er en erklæret hensigt om indgriben i datterselskabet ved opstarten af selskabet, det vil sige, hensigt om økonomisk virksomhed. Hvilket der var i INZO-dommen. Der er ikke fremlagt andre objektive momenter der kan understøtte en erklæret hensigt, og der er de facto ikke sket fakturering til datterselskabet før i december 2022.

På dette grundlag fastholder I, at der er fradragsret for alle generalomkostninger der knytter sig til kapitaludvidelsen, jf. C-465/03 Kretztechnik AG specielt p. 27-28. I anfører, at det fremgår af samme dom, at når kapitaludvidelsen foretages for at øge den momspligtige aktivitet, så er de omkostninger, der knytter sig til kapitaludvidelsen generalomkostninger, der er omkostningselementer i prisen for de leverede ydelser. De udgifter, der ikke knytter sig til administrationsydelser til datterselskabet, kan alle anses for generalomkostninger.

Skattestyrelsen er enig i, at kapitaludvidelse er uden for momslovens anvendelsesområde.

De udgifter I har afholdt i forbindelsen med kapitaludvidelsen, anses ikke for at øge den momspligtige aktivitet og er heller ikke omkostningselementer i prisen til de leverede ydelser, da der ikke leveres ydelser mod vederlag i form af f.eks. managemt fees i 2020 og 2021. SKM2023.31.SR køb af managements ydelse med henblik på at videresælge disse mod vederlag – videresalget er momspligtig, og indkøbet af selvsamme ydelser har derfor direkte forbindelse til en bestemt udgående momspligtig transaktion.

C-48/97, Kuwait Petreoleum (GB) Ltd. ”levering af goder kun sker “mod vederlag" i direktivets forstand, såfremt der mellem leverandøren og køberen består et retsforhold, der vedrører en gensidig udveksling af ydelser, idet det af leverandøren modtagne vederlag udgør den faktiske modværdi af det leverede gode.”

Hvis et selskab udøver økonomisk virksomhed og ikke-økonomisk virksomhed f.eks. holding aktiviteter, har selskabet kun fradragsret i det omfang, disse udgifter kan henføres til den momspligtige persons økonomiske virksomhed jf. C-465/03 Kretstechnik AG og C-437/06 Securenta

Der er derfor ikke fradrag til de udgifter der måtte knytte sig til kapitaludvidelsen. Da Skattestyrelsen har vurderet, at der ikke er momspligtige aktivitet vedrørende kapitaludvidelse/indgriben i datterselskabet i 2020 og 2021, kan der ikke godkendes fradrag for disse udgifter, heller ikke som generalomkostninger jf. momslovens § 37, stk. 1

[virksomhed4] (Italien) er stiftet den 5. august 2020. Allerede umiddelbart efter denne dato har det være muligt at gribe ind samt fakturere selskabet. For at kunne betragtes som en afgiftspligtig person som leverer ydelser mod vederlag, skal der være en indtægt af en vis varighed.

For at et selskab kan opnå fradrag for sin købsmoms, skal selskabet være en afgiftspligtig person som driver momspligtig økonomisk virksomhed. Se momslovens § 3 og 4.

Udgifter i forbindelse med erhvervelse, besiddelse og salg af selskabsandele i datterselskaber, som ikke udgør økonomisk virksomhed, kan ikke anses som generalomkostninger i den økonomiske virksomhed, som selskabet evt. udøver. Der er derfor ikke fradragsret for udgifter, der har en direkte og umiddelbar tilknytning til erhvervelse, besiddelse og salg af selskabsandele i datterselskaber, i tilfælde, hvor erhvervelsen, besiddelsen og salget af selskabsandelene ikke udgør økonomisk virksomhed.

Det er Skattestyrelsen opfattelse at følgende konti for 2020, knytter sig direkte til erhvervelse, besiddelse og salg af selskabsandele i datterselskaber: (Se bilag 1)

(...)

Det er Skattestyrelsen opfattelse at følgende konti for 2021, knytter sig direkte til erhvervelse, besiddelse og salg af selskabsandele i datterselskaber: (Se bilag 2)

(...)

Der har været en momspligtig omsætning på i alt 3.599 kr. i 2020 og 22.800 kr. i 2021. samt der ejers kapitalandele for 37.316.816 kr. i 2020 og 2021.

For varer og ydelser, som en momsregistreret virksomhed benytter til både momspligtige formål og til virksomheden uvedkommende formål, er der udelukkende fradragsret for den del af købsmomsen, der skønsmæssigt svarer til de pågældende varer og ydelsers fradragsberettigede brug i den registreringspligtige virksomhed.

Hvorfor der kan opgøres et skønsmæssigt fradrag på fælles udgifterne efter momslovens § 38, stk. 2

Det er Skattestyrelsen opfattelse, at følgende konti for 2020 er fællesudgifter. (Se bilag 1)

(...)

Det er Skattestyrelsen opfattelse at følgende konti for 2021, er fællesudgifter. (Se bilag 2)

(...)

Den momspligtige omsætning for 2020 og 2021 udgør en så lille andel af selskabets samlede aktiviteter som er at eje kapitalandele i datterselskab på 37.316.816 kr. i 2020 og 2021, at Skattestyrelsen skønner at købsmomsen af fællesomkostningerne kan fradrages med 0 % se momslovens § 38, stk. 2.

Købsmomsen ændres således:

Periode 1/1 -31/3 2020

Købsmoms nedsættes med 121.204 kr.

Periode 1/4 -30/06 2020

Købsmoms nedsættes med 119.973 kr.

Periode 1/7 -30/09 2020

Købsmoms nedsættes med 432.789 kr.

Periode 1/10 -31/12 2020

Købsmoms nedsættes med 761.950 kr.

I alt 1.455.916 kr.

Periode 1/1 -30/06 2021

Købsmoms nedsættes med 324.203 kr.

Periode 1/7 -31/12 2021

Købsmoms nedsættes med 55.263 kr.

I alt 379.466 kr.

Skattestyrelsen anser købsmoms for 2022 for at være fradragsberettiget, da I i 2022 begynder at have indgriben og fakturere jeres datterselskab. Hvorfor I anses for at drive momspligtig aktivitet og virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, se momslovens § 37, stk. 1.

...”

Skattestyrelsen har i udtalelse af 2. oktober 2023 fastholdt den påklagede afgørelse.

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at selskabet udelukkende udøver økonomisk virksomhed med ret til fuldt fradrag for købsmoms af udgifter afholdt i perioden fra den 1. januar 2020 til den 31. december 2021, jf. momslovens § 37, stk. 1.

Repræsentanten har til støtte herfor anført:

”...

Vi er uenige i Skattestyrelsens opfattelse af, at der ikke er tale om økonomisk virksomhed i [virksomhed1] A/S siden stiftelsen i 2019.

Efter vores opfattelse er det klart, at [virksomhed1] A/S er stiftet med det formål at varetage driften af et ferie- og aktivitetscenter i Italien, der er ejet gennem et udenlandsk datterselskab. Det er klart, at der løbende skulle ydes momspligtige ydelser fra det danske selskab til det italienske datterselskab.

Vi fastholder derfor, at selskabet er berettiget til fuld fradragsret for moms af sine omkostninger efter momslovens § 37, stk. 1, idet samtlige omkostninger efter vores opfattelse kan henføres til selskabets momspligtige aktiviteter.

Faktiske forhold

[person1] og [person2] stifter, via datterselskaber, [virksomhed3] A/S, den 21. januar 2019. [virksomhed3] A/S og [virksomhed2] ApS stifter [virksomhed1] A/S også den 21.1. 2019 med en kapital på 1.680.000 kr. [virksomhed1] A/S stifter herefter det italienske datterselskab, [virksomhed4]. Det har ikke på noget tidspunkt været planer om, at [virksomhed1] A/S skulle sælge aktierne i det italienske datterselskab.

Ved stiftelsen af [virksomhed1] A/S var der kun få ejere ([virksomhed3] A/S og [virksomhed2] ApS). Der sker en kapitaludvidelse i 2020 og en væsentlig kapitaludvidelse i 2021, således at der fremover er mange aktionærer i [virksomhed1] A/S. Der er afholdt udgifter i forbindelse med denne kapitaludvidelse. Pengene fra aktieudvidelsen er brugt til en aktieudvidelse i det italienske selskab, så det kunne købe den italienske ejendom, så [virksomhed1] A/S derefter kunne opnå de momspligtige administrationsindtægter.

Vi vedlægger regnskabet for 2021, hvor den væsentlige kapitalforhøjelse fremgår.

[virksomhed1] A/S skal varetage driften af den italienske ejendom.

[person1] og [person2] har tidligere, via datterselskaber, stiftet [virksomhed5] A/S i forbindelse med anskaffelse og drift af en feriebolig i Frankrig.

Konceptet ved etableringen af [virksomhed1] A/S er således en ”kopi” af konceptet ved stiftelse af [virksomhed5] A/S A/S:

•	Stifterne bag [virksomhed3] A/S undersøger muligheden for køb af et feriested i udlandet
•	Når feriestedet er fundet, stiftes et dansk selskab. Det er herefter det danske selskab, der overtager konceptet
•	Når det danske selskab har solgt tilstrækkeligt med aktier i det danske selskab (udvidet aktiekapitalen tilstrækkeligt), stiftes et udenlandsk datterselskab, som herefter køber feriestedet i udlandet – her Italien.
•	Det har fra starten været en del af konceptet, at [virksomhed1] A/S skal forestå en væsentlig del af administrationen af det udenlandske datterselskab.
•	Disse momspligtige administrationsydelser faktureres fra [virksomhed1] A/S til datterselskabet efter reglen om omvendt betalingspligt/reverse charge.

[virksomhed1] A/S har ikke andre aktiviteter end salg af momspligtige ydelser til datterselskabet i Italien, og i starten var der også tale om afholdelse af momspligtige salgsarrangementer.

Strukturen på stiftelsestidspunktet kan illustreres således:

(illustration)

Vores argumenter

Skattestyrelsen anfører på side 24 i afgørelsen af 30. juni 2023, at ”Udgifter i forbindelse med erhvervelse, besiddelse og salg af selskabsandel i datterselskaber ...” og anfører i den forbindelse en række omkostningskonti, der efter Skattestyrelsens opfattelse knytter sig direkte til erhvervelse, besiddelse og salg af selskabsandele i datterselskaber.

Vi fastholder, at selskabet, [virksomhed1] A/S, driver økonomisk virksomhed fra starten i 2019. Det er vores opfattelse, at Skattestyrelsen ikke helt har forstået aktiviteten i koncernen.

Erhvervelsen og besiddelsen af kapitalandelene i [virksomhed4] Sarl er foretaget af [virksomhed1] A/S for at kunne levere momspligtige ydelser til datterselskabet. Det samme gælder udgifterne afholdt til kapitaludvidelsen, som gav midler til at udvide aktiekapitalen i det italienske selskab, så dette kunne købe den relevante ejendom, som [virksomhed1] A/S skal varetage driften af.

Skattestyrelsen anfører, at der alene har været momspligtige omsætning på 3.599 kr. i 2020 og 22.800 kr. i 2021, og mener derfor ikke, at der er fradrag på moms på driftsomkostninger.

Omkostningerne er afholdt for at levere momspligtige ydelser til datterselskabet på kort og lang sigt, og dermed også for at opnå de momspligtige indtægter på 3.599 kr. i 2020 og 22.800 kr. i 2021. Det er rigtigt, at omkostninger og indtægter i 2020 og 2021 ikke står mål med indtægterne, men det skyldes alene, at det italienske slot på daværende tidspunkt ikke var klar til udlejning. Det har ingen betydning i forbindelse med vurdering af momsfradrag på driftsomkostninger, at datterselskabet er værdiansat til 37.316.816 kr. i regnskabet. Værdiansættelsen er sket til kostpris.

Økonomisk virksomhed

Der henvises i det hele til tidligere fremsendte oplysninger til Skattestyrelsen.

Der er sket fakturering af momspligtige ydelser fra moderselskabet til datterselskabet i 2022, men der er allerede fra stiftelsen af moderselskabet arbejdet på at levere ydelser til datterselskabet.

Dette kan bevises ved referater af bestyrelsesmøder. Det fremgår f.eks. af bestyrelsesmøde nr. 2, at der etableres forskellige udvalg, der skal arbejde med hhv. Design/Bygge/Agri/Aktiviteter.

Vi vedlægger dokumentation for ansættelse af [person3] fra 15. februar 2020 og ansættelse og udstationering af [person4] fra 1. april 2020.

[virksomhed7] har indgået aftale med [virksomhed1] A/S om udførelse af bygherrerådgivning. Det fremgår af faktura af 6. september 2020, at arbejdet er startet 1. marts 2019.

Der er også her tale om rådgivning, der direkte vedrører slottet i Italien, og det var derfor planen, at udgiften skulle belastes det italienske datterselskab, når det blev stiftet.

[virksomhed1] A/S har været involveret i de væsentlige udfordringer, der har været i forbindelse med reetablering af regnskabsgrundlaget i Italien, og indkøb af bookingsystem, så bookinger i datterselskabet kunne være klar hurtigst muligt – og helt sikkert være klar efter Corona.

Corona

På grund af Corona blev det umuligt at foretage og afslutte forhandlinger dels med sælgerne af slottet og dels med de respektive, italienske myndigheder. Italien er ikke så digital som Danmark. Der skulle være fysiske møder, og notarkontoret var lukket. Det betød, at stiftelse af det italienske datterselskab og købet af slottet i Italien blev udskudt.

Datterselskabet i Italien er stiftet 5. august 2020, og slottet i Italien er købt pr. 30.12.2020.

Verden så pludselig meget anderledes ud i slutningen af 2020, end da forhandlingerne om købet af slottet blev indledt. Det betød bl.a., at det lykkedes bestyrelsen i moderselskabet i Danmark at genforhandle prisen på slottet, således at prisen blev nedsat med ca. 4 mio. kr.

Corona gjorde alt umuligt i Italien, og det havde stor betydning for diverse forhandlinger.

Det betød også, at moderselskabet i Danmark i en lang periode var nødt til at afholde udgifter, som naturligt hørte hjemme i det italienske datterselskab, men pga. Corona var det ikke lykkedes at få stiftet dette selskab.

Der har bl.a. være tale om bygherrerådgivning startet 1. marts 2019 – længe før der var nogen der tænkte på Corona.

Det har hele tiden været planen, at disse udgifter og øvrige administrative udgifter skulle faktureres til det italienske selskab.

Lovhjemmel

Vi fastholder således, at [virksomhed1] A/S udfører økonomisk virksomhed. Der ejes aktier i det italienske selskab, og der gribes ind i administrationen og driften af dette selskab – både direkte og indirekte.

Det har hele tiden været planen, at der skulle ske fakturering fra moderselskab til datterselskab. Corana har været med til at udskyde etableringen af datterselskabet og også datterselskabets køb af slottet i Italien.

Vi fastholder således, at der foreligger en indgriben i administrationen – og at de iværksatte transaktioner skal faktureres med moms.

Vi fastholder, at f.eks. den udstationerede medarbejder har udført arbejde for det italienske datterselskab, som helt klart skal faktureres med moms.

Endvidere står det klart, at bestyrelsen i [virksomhed1] A/S påvirker beslutningerne i datterselskaber. Bestyrelsen har en bestemmende indflydelse i datterselskabet og gør denne bestemmelse indflydelse gældende ved direkte og indirekte at påvirke beslutninger i datterselskaber.

Bestyrelsen i moderselskabet har etableret flere udvalg, der direkte påvirker datterselskabets aktiviteter. Der er udvalg vedr. Design/Bygge/Agri/Aktiviteter. De udnævnte udvalg arbejder under ansvar for bestyrelsen i moderselskabet – men efter budgetter i datterselskabet.

Der er i nærværende sag intet der tyder på svig eller misbrug – og end ikke udnyttelse af regler. Der er bl.a. tale om uheldige situationer pga. af Corona m.v. og dermed udskydelse af fakturering.

Ved fremsendelse af referat fra bestyrelsesmødet den 1. september 2020 og ansættelseskontrakt med medarbejdere, er det bevist, at hensigten med at foretage indgreb i administrationen af datterselskabet har været til stede på det tidspunkt, hvor udgifterne er afholdt. Vi fastholder således, at den erklærede hensigt om iværksættelse af momspligtige transaktioner er bestyrket af objektive forhold. Bevisbyrden for momsfradrag er dermed løftet.

Endvidere er det bevist, at der er tale om permanent karakter. Der er fremlagt Transfer Pricing aftaler for 2022 og 2023, og faktura er tidligere fremsendt. Der er heller ikke tvivl om, at der faktisk er sket levering af de anførte ydelser.

Den Juridiske Vejledning anfører i afsnit D.A.11.1.3.2.3, flere ydelser, der alle anses af generel karakter – det er ikke sådanne ydelser, der leveres fra moderselskabet, [virksomhed1] A/S til datterselskabet.

Datterselskabet er stiftet for at erhverve slottet i Italien. Det er et naturligt – og enkelt - set-up, når der er tale om eje af fast ejendom i et andet land. Moderselskabet har ikke leverancer til andre end til datterselskabet i Italien.

Fradrag for moms

Da [virksomhed1] A/S alene har momspligtige indtægter, så er der fuldt fradrag for moms efter Momslovens § 37, stk. 1.

Det fremgår af C-465/03 Kretztechnik AG, at udstedelse af egne aktier ved kapitaludvidelse ikke er økonomisk virksomhed, og ikke anses for levering af varer eller ydelser. Se specielt præmis 27 – 28. Det fremgår af samme dom, at når kapitaludvidelsen foretages for at øge den momspligtige aktivitet, så er de omkostninger, der knytter sig til kapitaludvidelsen generalomkostninger, der er omkostningselementer i prisen for de leverede ydelser.

Det betyder, at kapitaludvidelsen og omkostninger i forbindelse hermed er generalomkostninger, der knytter sig til selskabets aktiviteter. Da [virksomhed1] A/S alene har momspligtige aktiviteter, så er der fuldt fradrag for moms af alle generalomkostninger.

Det fremgår endvidere af Kretztechnik AG, at omkostninger ved kapitaludvidelsen har en direkte og umiddelbar forbindelse med hele den afgiftspligtige persons økonomiske aktivitet.

Det betyder også, at der er fuldt fradrag for moms på de udgifter, som selskabet har afholdt til forskellige tjenesteydelser i forbindelse med udstedelse af egne aktier, da selskabet kun har momspligtige indtægter.

Det fremgår af EU-dommenC-268/83, Rompelman, at de første investeringsomkostninger, der afholdes til brug for en virksomhed, også anses for økonomisk virksomhed, og at der i den forbindelse skal tages hensyn til virksomhedens erklærede hensigter.

Det er i 2022 lykkedes at få administrationsaftalen vedrørende 2022 på plads, og i 2023 er det lykkedes at få aftalen for 2023 på plads.

Det fremgår af INZO-dommen, C-110/94, at der er fradrag for moms ved afholdte udgifter, selv om det efterfølgende viser sig, at der ikke etableres nogen virksomhed med momspligtige indtægter.

I [virksomhed1] A/S er der væsentlige momspligtige indtægter i 2022 og frem – [virksomhed1] A/S har dermed godtgjort, at betingelserne for momsfradrag er opfyldt fra det tidspunkt, hvor selskabet blev stiftet.

Da selskabet er momsregistreret – og nu afregner korrekt moms af salgsmøder, ventelistegebyrer m.v. betyder også at selskabet er en afgiftspligtig person.

Konklusion

Vi fastholder, at [virksomhed1] A/S fra stiftelsen er at anse for en afgiftspligtig person, der leverer momspligtige ydelser til deltagerne i salgsarrangementer, købere af ventelistegebyrer og administrationsgebyrer samt leverer momspligtige administrationsydelser m.v. til datterselskabet i Italien. Der er derfor fuldt fradrag for moms.

Vi accepterer dog, at der ikke er fradrag for moms på faktura fra arkitekt [virksomhed7], da ydelsen antageligt vedrørende slottet i Italien.

...”

I forbindelse med mødet i Skatteankestyrelsen har selskabets repræsentant gjort gældende, at selskabet har udøvet økonomisk virksomhed med adgang til fuldt fradrag for købsmoms af afholdte udgifter i perioden.

Repræsentanten oplyste, at selskabet ikke har faktureret datterselskabet i perioden, idet der er tvivl om, hvorvidt der er sket levering af ydelser i perioden. Det blev gjort gældende, at det forhold, at der ikke er sket fakturering, ikke ændrer på selskabets hensigt om at udøve økonomisk virksomhed.

Repræsentanten gjorde i forhold til EU-Domstolens afgørelse i sag C-28/16 (MVM Magyar) gældende, at der i den pågældende sag var tale om et holdingselskab, der leverede ydelser til sine datterselskaber uden hensigt om at fakturere disse ydelser, i modsætning til forholdene i nærværende sag, hvor selskabet ikke har leveret ydelser til sit datterselskab trods en hensigt om at ville fakturere, hvilket er udtryk for økonomisk virksomhed.

Retsmøde

Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling

Skattestyrelsen har den 8. april 2024 udtalt, at Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling.

Skattestyrelsen har bl.a. anført:

”Skattestyrelsen er enige i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, som indstiller, at Skattestyrelsen i afgørelsen fra 30. juni 2023 har været berettiget til at forhøje klagers momstilsvar for perioden 1. januar 2020 indtil 31. december 2022 med i alt 1.845.382 kr., samt at klagers besiddelse af kapitalandele, ikke udgør økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1.

Skattestyrelsen fastholder at klager fortsat ikke har dokumenteret at have iværksat momspligtige transaktioner i den omhandlede periode, hvorfor klagers besiddelse af kapitalandele ikke udgør økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1.

[...]

Indgriben i datterselskabet indebærer iværksættelse af transaktioner, der er undergivet moms, jf. C-28/16MVM Magyar præmis 33. Skattestyrelsen fastholder at klager ikke driver økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, da der ikke er foretaget indgriben i det italienske datterselskab, bortset fra, hvad der følger af de rettigheder, klager har i sin egenskab af selskabsdeltager.

Klagers eventuelt erklærede hensigt er ikke bestyrket af objektive forhold, ved at påbegynde en selvstændig økonomisk virksomhed ved afholdelse af omkostningerne, hvorfor klager ikke kan betragtes som en afgiftspligtig person, jf. C-400/98Brigitte Breitsohl præmis 34.

Udgifternes art synes at vedrøre datterselskabet hvorfor klager af den grund, ikke synes at være rette omkostningsbærer. Videre har udgifterne ikke ført til momspligtige transaktioner, da klager ikke efter det indgåede aftaleforhold har viderefaktureret udgiften til datterselskabet, jf. § 23, jf. § 27, stk. 1, jf. § 52a, ligesom der ikke er fremlagt andre objektive momenter.

Vestre Landsret slog i SKM2007.125.VLR fast at ydelser som overordnet markedsføring og administration samt afholdelse af bestyrelsesmøder, anses for at være almindelig pleje af kapitalinteresser.

Klager har ikke dokumenteret at have foretage levering mod vederlag til datterselskabet, jf. § 4, stk. 1. Som følge heraf, kan der ikke indrømmes fradrag for købsmoms, jf. § 37, stk. 1.

Det fremgår af C-28/16MVM Magyar præmis 44, at klager skulle have ”faktureret sine tjenesteydelser inden for administration”, ”for at fradrage moms af de pågældende ydelser”.

Den talmæssige opgørelse af fællesudgifterne og klagers købsmoms ses ubestridt af klager.

Vedrørende udgifterne i perioden 1. januar indtil 31. december 2022 er der indrømmet momsfradrag for de dele af udgifterne som betragtes som generalomkostninger, jf. § 38, stk. 2. Klager er i samme periode er begyndt at fakturere sit datterselskab i overensstemmelse med den indgåede TP-aftale, hvorfor der således først er tale om økonomisk virksomhed, jf. § 3.”

Selskabets bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse hertil

Selskabets repræsentant er den 22. april 2024 fremkommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse hertil:

”...

1. Bemærkninger til Skatteankestyrelsens foreløbige vurdering

Skattestyrelsens afgørelse vedrører 2020, 2021 og 2022. For 2022 accepterer Skattestyrelsen imidlertid, at [virksomhed1] A/S driver økonomisk virksomhed med indgriben og iværksættelse af momspligtige transaktioner overfor det italienske datterselskab. Korrektionen for 2022 er derfor minimal, hvorfor spørgsmålet i sagen derfor reelt kun vedrører aktiviteterne i [virksomhed1] A/S i 2020 og 2021.

Vi mener generelt, at den foreløbige vurdering er for overordnet, når der ikke skelnes mellem fakta i de respektive år og perioder inden for de forskellige år.

1.1.	Aktiviteter i 2020

Frem til august 2020 var selskabet ikke moderselskab. Det italienske datterselskab var ikke stiftet i denne periode.

Retten til fradrag for moms på omkostninger indtræder på det tidspunkt, hvor momsen forfalder til indbetaling, og fradragsretten for fakturaer i denne periode skal derfor bedømmes ud fra, om [virksomhed1] A/S havde til hensigt at drive økonomisk virksomhed.

Efter vores opfattelse har [virksomhed1] A/S allerede med sin formålsparagraf tilkendegivet, at de skal drive momspligtig aktivitet. Ifølge formålsparagraffen er virksomheden stiftet med følgende formål:

Virksomhedens formål er direkte eller indirekte at fremfinde, erhverve, benytte og varetage driften af et ferie- og aktivitetscenter.

På tidspunktet for stiftelsen var det ikke besluttet, om den italienske ejendom skulle ligge i [virksomhed1] A/S eller i et dertil oprettet italiensk datterselskab. Det var dog sikkert, at [virksomhed1] A/S uanset hvad skulle være med i driften af ejendommen.

At der ikke var stor aktivitet i [virksomhed1] A/S i denne periode, skyldes de forskellige Covid-19-nedlukninger, ikke bare i Danmark, men især også i Italien. Dog var der to ansatte i [virksomhed1] A/S, og der blev iværksat de første omkostninger, f.eks. bygherrerådgivning.

[virksomhed1] A/S har derfor allerede af denne årsag ret til fuldt momsfradrag for alle udgifter afholdt frem til og med juli 2020.

Det italienske datterselskab stiftes i august 2020, og først på dette tidspunkt bliver [virksomhed1] A/S også til et moderselskab. Først fra dette tidspunkt er det relevant at vurdere, om [virksomhed1] A/S har foretaget indgriben og iværksat momspligtige transaktioner eller haft til hensigt at gøre det.

På grund af Covid-19 var der begrænset aktivitet i det italienske datterselskab, før den italienske ejendom blev købt i december 2020. Det italienske selskab var således tomt i denne periode.

I Danmark er der derimod aktiviteter i forbindelse med forberedelserne af kapitaludvidelsen i [virksomhed1] A/S. Den nye kapital i [virksomhed1] A/S skal benyttes til at skabe grundlaget for de senere momspligtige aktiviteter i selskabet, nemlig den momspligtige administration af udlejning overfor det italienske datterselskab. Endelig begynder det danske selskab at igangsætte markedsføringsaktivitet og opkrævning af gebyrer som forberedelse til den senere momspligtige administration af udlejning overfor det italienske datterselskab.

Efter vores opfattelse har [virksomhed1] A/S ikke foretaget indgriben i det italienske datterselskab i perioden fra august 2020 til og med december 2020, da der mere eller mindre var totalt nedlukket som følge af Covid-19. [virksomhed1] A/S har dog objektivt beviseligt foretaget forberedende handlinger til denne indgriben – og dermed haft en beviselig hensigt om momspligtig aktivitet – nemlig i form af forberedelse af kapitaludvidelsen, der skal skabe den nødvendige aktivitet og markedsføring/opkrævning af gebyrer.

På denne baggrund fastholder vi, at der er fuldt momsfradrag for alle udgifter afholdt i 2020 af [virksomhed1] A/S. Beløbet udgør i alt 1.456.816 kr.

Præmisserne i sag C-28/16, MVM Magyar er ikke relevante, da MVM Magyar handler om situationer, hvor der er foretaget indgriben, uden at den er faktureret. [virksomhed1] A/S har ikke foretaget indgriben, men alene forberedt det.

1.2.	Aktivitet i 2021

[virksomhed1] A/S gennemfører den planlagte kapitalforhøjelse. Den modtagne kapital bruger [virksomhed1] A/S til at deltage i en kapitaludvidelse i det italienske datterselskab, så dette selskab kan betale for den italienske ejendom, således at [virksomhed1] A/S A/S’ momspligtige aktivitet i forbindelse med varetagelse af udlejning kan blive sat i værk. Samtidig begynder [virksomhed1] A/S opbygningen af den administrative infrastruktur med bookingsystemer, hjemmeside, regnskabssystemer m.v., som skal bruges til den momspligtige aktivitet i forbindelse med udlejningsaktiviteten.

Første halvår af 2021 var stadig præget af Covid-19 både i Danmark og Italien, og administrationen af udlejningsaktiviteten – der er den påtænkte indgriben og iværksættelse af momspligtige opkrævninger – var således mindre relevant at iværksætte. Der er efter vores opfattelse således ikke foretaget indgriben – ikke fordi den ikke skulle sættes i værk, men fordi det på grund af Covid-19-nedlukninger var mindre presserende.

Efter vores opfattelse har [virksomhed1] A/S derfor fradrag for moms på udgifter afholdt i første halvår af 2021, da der var en objektivt beviselig hensigt om at gribe ind og iværksætte momspligtige transaktioner. Det berettigede momsfradrag for perioden udgør 323.603 kr.

Aktiviteten i det italienske datterselskab er på standby, men i andet halvår af 2021 begynder der at være aktivitet i det italienske selskab, og der bliver bl.a. ansat to personer i det italienske selskab. I andet halvår begynder der samtidig at være udlejning af lejligheder/værelser i ejendommen og salg af oliven fra den tilknyttede drift, da lempelse af Covid-19-restriktioner muliggør dette.

I denne periode griber [virksomhed1] A/S ind i driften af det italienske datterselskab, men opkræver ikke et honorar for dette.

Efter vores opfattelse er der imidlertid ingen tvivl om, at [virksomhed1] A/S også har den tilstrækkelige hensigt om at opkræve, hvilket fakta og opkrævningen i 2022 også underbygger.

Vi mener på den baggrund, at [virksomhed1] A/S er berettiget til momsfradraget, også i 2. halvår 2021, på i alt 55.263 kr.

2. Bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse

Som nævnt indledningsvist ser det ud til, at Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens konklusion i den foreløbige vurdering, men at Skattestyrelsen er uenig i Skatteankestyrelsens begrundelse for konklusionen. Som vi forstår Skattestyrelsen, mener de, at begrundelsen for at nægte fradrag skal være:

•	Selskabet har ikke foretaget indgriben ud over, hvad der følger af de rettigheder, som klager har i sin egenskab af selskabsdeltager. Markedsføring, administration og afholdelse af bestyrelsesmøder anses for at være almindelig pleje af kapitalinteresser.
•	[virksomhed1] A/S A/S’ hensigt om at drive momspligtig virksomhed er ikke bestyrket af objektive forhold.
•	Udgifternes art synes at vedrøre det italienske datterselskab, hvorfor [virksomhed1] ikke er rette omkostningsbærer.

Vi er delvist enige med Skattestyrelsen i det første punkt, jf. vores redegørelse ovenfor. Vi er imidlertid uenige i konsekvensen af det, da vi mener, at [virksomhed1] A/S A/S’ erklærede hensigt om at drive økonomisk virksomhed er bestyrket af tilstrækkelige objektive forhold, som f.eks. formålsparagraffen, ansættelse af ansatte, forberedelse og gennemførelse af en kapitalforhøjelse, opbygning af den tekniske infrastruktur m.v. Uden en hensigt om at drive momspligtig virksomhed var alle disse tiltag ikke iværksat.

Det ultimative bevis for hensigten er efter vores opfattelse, at Skattestyrelsen anerkender, at [virksomhed1] A/S driver økonomisk virksomhed fra 2022, hvor alle de forberedende handlinger er på plads til at kunne gøre det. Uden kapitalforhøjelsen og uden opbygningen af den tekniske infrastruktur m.v. kunne denne momspligtige aktivitet ikke være startet.

Det sidste punkt om rette omkostningsbærer er vi uforstående overfor. Dels er det ikke fremført tidligere, dels er der for os ingen tvivl om, at udgifter til kapitalforhøjelse i selskabet, revision, start på opbygning af administrativ infrastruktur til at kunne levere ydelser i form af administration af udlejning osv. korrekt er afholdt af [virksomhed1] A/S.”

Indlæg under retsmødet

Repræsentanten fastholdt den tidligere fremsatte påstand, og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med tidligere indlæg og det på retsmødet udleverede materiale.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes.

Landsskatterettens afgørelse

I forbindelse med etableringen af selskabets italienske datterselskab [virksomhed4] (SARL), der den 30. december 2020 erhvervede en ejendom i Italien med henblik på drift af et ferie- og aktivitetscenter, har selskabet i perioden 1. januar 2020 til 31. december 2021 afholdt en række udgifter, hvoraf 1.835.383 kr. udgør det omstridte momsbeløb. Sagen angår, om selskabet helt eller delvist har afholdt dette beløb som led i selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1, til indkøb m.v. af varer og ydelser til brug for virksomhedens leverancer, jf. momslovens §§ 37, stk. 1, og 38, stk. 2.

Retsgrundlaget

Det følger af momslovens § 3, stk. 1, at afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

Momslovens § 3 implementerer momssystemdirektivets artikel 9, hvoraf følgende fremgår (uddrag):

”Artikel 9

Ved ”afgiftspligtig person” forstås enhver, der selvstændigt og uanset stedet udøver økonomisk virksomhed uanset formålet med eller resultatet af den pågældende virksomhed.

Ved ”økonomisk virksomhed” forstås alle former for virksomhed som producent, handlende eller tjenesteyder, herunder minedrift og landbrug, samt virksomhed inden for liberale og dermed sidestillede erhverv. Ved økonomisk virksomhed forstås navnlig udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter.”

Det følger af momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., at der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.

Følgende fremgår af momslovens § 37:

”§ 37. Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er

1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,

(...)

Bestemmelsen i momslovens § 37 implementerer bl.a. momssystemdirektivets artikel 168, hvoraf følgende fremgår (uddrag):

”Artikel 168

1. I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:

a)	den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person.”

Følgende fremgår af momslovens § 38, stk. 2:

Ӥ 38. (...)

Stk. 2. For varer og ydelser, som af en virksomhed registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a benyttes både til fradragsberettigede formål efter § 37 og til virksomheden uvedkommende formål, kan der udelukkende foretages fradrag for den del af afgiften, der skønsmæssigt svarer til de pågældende varers og ydelsers fradragsberettigede brug i den registreringspligtige virksomhed.”

EF-Domstolen har bl.a. i sag C-268/83 (Rompelman) udtalt, at det påhviler den, der anmoder om momsfradrag, at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt, herunder at den pågældende opfylder betingelserne for at anses som afgiftspligtig, jf. præmis 24.

Af EU-Domstolens dom i sag C-400/98 (Brigitte Breitsohl) fremgår af præmis 33 og 34:

”33 Den tyske regering har gjort gældende, at såfremt alene en "erhvervsdrivendes" hensigt til at foretage afgiftspligtige transaktioner var tilstrækkelig til, at han opnåede en ret til at blive betragtet som afgiftspligtig - og dermed at opnå fradragsret - skulle afgiftsmyndighederne træffe afgørelse alene på baggrund af en rent subjektiv hensigtserklæring i stedet for på grundlag af objektive og kontrollerbare oplysninger. En sådan situation ville indebære en direkte tilskyndelse til misbrug.

34 I denne forbindelse bemærkes, at en person, hvis hensigt - der bestyrkes af objektive forhold - er at påbegynde en selvstændig økonomisk virksomhed i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 4 i sjette direktiv, og som afholder de første investeringsomkostninger i dette øjemed, skal betragtes som afgiftspligtig person. Når han handler som sådan, har han følgelig i henhold til artikel 17 ff. i sjette direktiv ret til straks at fratrække den moms, der skyldes eller er erlagt i forbindelse med de investeringsomkostninger, der er afholdt til brug for de transaktioner, som han har til hensigt at gennemføre, og som giver ret til fradrag, uden at han skal afvente påbegyndelsen af virksomhedens faktiske drift (dom af 15.1.1998, sag C-37/95, Ghent Coal Terminal, Sml. I, s. 1, præmis 17, og dom af 21.3.2000, forenede sager C-110/98 - C-147/98, Gabalfrisa m.fl., (...)”

Følgende fremgår af EU-Domstolens kendelse i sag C-28/16 (MVM Magyar):

”31 Den blotte erhvervelse eller indehavelse af selskabsandele skal ikke anses for økonomisk virksomhed i direktiv 2006/112’s forstand, som indebærer, at den, der udøver virksomheden, bliver afgiftspligtig. Det forhold i sig selv, at der besiddes kapitalinteresser i andre virksomheder, er ikke en udnyttelse af et gode med henblik på opnåelse af varige indtægter, idet et eventuelt udbytte, som kapitalandelen afkaster, kun er en følge af ejendomsretten til godet (dom af 16.7.2015, Larentia + Minerva og Marenave Schiffahrt, C-108/14 og C-109/14, EU:C:2015:496, præmis 19 og den deri nævnte retspraksis).

[...]

33 Det fremgår i denne forbindelse af Domstolens faste praksis, at et holdingselskabs indgriben i administrationen af selskaber, som det har erhvervet kapitalandele i, er en økonomisk virksomhed som omhandlet i artikel 9, stk. 1, i direktiv 2006/112, for så vidt som denne indgriben indebærer iværksættelse af transaktioner, der er undergivet moms i henhold til direktivets artikel 2, såsom holdingselskabets levering af administrative, finansielle, kommercielle og tekniske tjenesteydelser til dets datterselskaber (jf. i denne retning dom af 16.7.2015, Larentia + Minerva og Marenave Schiffahrt, C-108/14 og C-109/14, EU:C:2015:496, præmis 21 og den deri nævnte retspraksis).”

Følgende fremgår af Skattestyrelsens styresignal SKM2018.521.SKTST, offentliggjort den 16. oktober 2018:

”Det kan på denne baggrund udledes, at følgende to betingelser skal være opfyldt for, at besiddelsen af kapitalandele kan anses for økonomisk virksomhed:

•	der skal foreligge en indgriben i administrationen,
•	der skal iværksættes transaktioner, der er undergivet moms.

(...)”

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Selskabet har i perioden 1. januar 2020 til 31. december 2021 haft indtægter på i alt 26.399 kr. i form af gebyrer for optag af potentielle købere på venteliste, gebyrer opkrævet for solgte aktier samt indtægter ved salgsarrangementer. Skattestyrelsen har ikke bestridt, at disse indtægter hidrører fra momspligtig aktivitet, jf. momslovens § 4, stk. 1.

Landsskatteretten skal herefter tage stilling til, om selskabets udgifter i perioden, hvoraf 1.835.382 kr. udgør det omstridte momsbeløb, er anvendt i selskabets selvstændige økonomiske virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1, til indkøb af varer og ydelser til brug for virksomhedens leverancer, jf. momslovens §§ 37, stk. 1, og 38, stk. 2.

Den blotte erhvervelse eller indehavelse af selskabsandele anses ikke for økonomisk virksomhed, som indebærer, at den, der udøver virksomheden, bliver afgiftspligtig, jf. præmis 31 i EU-Domstolens dom i sag C-28/16 (MVM Magyar). Det følger af præmis 33 i nævnte dom, at et holdingselskabs indgriben i administrationen af selskaber, som det har erhvervet kapitalandele i, er en økonomisk virksomhed, for så vidt som denne indgriben indebærer iværksættelse af transaktioner, der er undergivet moms, såsom holdingselskabets levering af administrative, finansielle, kommercielle og tekniske tjenesteydelser til dets datterselskaber.

Spørgsmålet er, om det kan lægges til grund, at selskabet i 2020 og 2021 havde til hensigt at påbegynde en i henhold til momslovens § 3, stk. 1, selvstændig økonomisk virksomhed ved indgriben i datterselskabets virksomhed, der indebar iværksættelse af transaktioner i form af administration m.v., som er undergivet moms, og at de omhandlede udgifter i 2020 og 2021 er anvendt til indkøb m.v. af varer og ydelser til brug for virksomhedens leverancer, jf. momslovens §§ 37, stk. 1, og 38, stk. 2, som de første investeringsudgifter i dette øjemed. Bevisbyrden herfor påhviler selskabet, og den anførte hensigt skal være bestyrket af objektive forhold.

Efter det oplyste lægger Landsskatteretten til grund, at det var datterselskabet, der, som ejer af ejendommen i Italien, skulle udleje denne, at den selvstændige økonomiske virksomhed, som selskabet havde til hensigt at påbegynde, var at varetage driften af ferie- og aktivitetscenteret for datterselskabet, og at selskabet i den forbindelse skulle levere momspligtige ydelser til datterselskabet i form af administration m.v.

Repræsentanten har oplyst, at de omhandlede udgifter er anvendt til indkøb af et bookingsystem, som skulle anvendes af datterselskabet, til ansættelse af et managerpar i selskabet til varetagelse af det praktiske i opstarten af ejendommen i Italien og til sikring af, at datterselskabets ejendom ikke blev udsat for værdiforringelse, til bygherrerådgivning, til selskabets kapitaludvidelse, til købet af ejendommen i Italien og til en del øvrige omkostninger. Ligeledes har repræsentanten oplyst, at selskabet i en lang periode var nødt til at afholde udgifter, der naturligt hørte hjemme i datterselskabet, og at det hele tiden har været planen, at udgifterne skulle faktureres til datterselskabet.

Udgifterne er således anvendt på datterselskabets vegne til brug for datterselskabets leverancer. Uanset at selskabet havde til hensigt at påbegynde selvstændig økonomisk virksomhed med driften af ferie- og aktivitetscenteret i datterselskabets ejendom og i den forbindelse levere momspligtige ydelser til datterselskabet i form af administration m.v., er udgifterne således ikke afholdt i dette øjemed.

Landsskatteretten finder derfor, at selskabet ikke har godtgjort, at udgifterne helt eller delvist er afholdt som led i selskabets selvstændige økonomiske virksomhed i henhold til momslovens § 3, stk. 1, til indkøb m.v. af varer og ydelser til brug for selskabets leverancer, jf. momslovens §§ 37, stk. 1, og 38, stk. 2.

Det, som repræsentanten i øvrigt har anført, herunder henvisningen til selskabets vedtægtsmæssige formål og Covid 19, kan ikke føre til et andet resultat.

Selskabet har i den påklagede periode således haft både aktiviteter inden for og uden for momslovens anvendelsesområde, hvorfor der skal opgøres en skønsmæssig fradragsret efter momslovens § 38, stk. 2.

Landsskatteretten finder ikke grundlag for at tilsidesætte den af Skattestyrelsens skønnede fradragsprocent for 2020 og 2021, jf. momslovens § 38, stk. 2.

Retten lægger vægt på forholdet mellem selskabets samlede momspligtige omsætning på 26.399 kr. og værdien af kapitalandelene i datterselskabet på 37.316.816 kr.

Landsskatteretten stadfæster således Skattestyrelsens afgørelse.