Kendelse af 03-04-2025 - indlagt i TaxCons database den 08-05-2025

Journalnr. 23-0065954

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Forhøjelse af klagerens personlige indkomst i indkomståret 2019	125.262 kr.	0 kr.	120.000 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren er uddannet cand.merc. i finansiering og regnskab, er [...] og er selvudlært inden for den økonomiske skole [skole1]. Med sin uddannelsesmæssige baggrund har klageren haft en interesse i at udbrede brugen af først bitcoin og senere bitcoin cash som betalingsmiddel.

Klageren havde i 2017 solgt bitcoins, hvor klageren opnåede en fortjeneste på over 1,2 mio. kroner, jf. Landsskatterettens afgørelse af 23. oktober 2020.

Klageren har sammen med sin samlever boet i en lejet ejendom i [by1] siden oktober 2018. Fra slutningen af august 2019 til slutningen af december 2019 har klageren brugt 76,47 bitcoin cash til at betale huslejen.

Klageren har indsendt en mailkorrespondance med klagerens udlejer, hvori udlejeren bekræfter, at der var indgået en mundtlig aftale om, at klageren kunne betale huslejen med bitcoin cash. Endvidere fremgår det af mailkorrespondancen, at prisen var aftalt fastsat til 24.000 kr. pr. måned.

Klageren har beskrevet modellen på følgende måde:

"(...)

Model 1:

Den optimale løsning for mig og [person1] er hvis vi direkte betaler jer i Bitcoin cash. Hvis I er med på den model vil vi som nævnt betale jer for 24.000 kroner Bitcoin Cash hver måned, altså for 1.500 kroner mere om måneden end vi betaler nu. Og jeg vil give jer al den tekniske hjælp I måtte have behov for, herunder hjælp til forsvarlig opbevaring af Bitcoin cash og/eller hjælp til salg af de Bitcoin cash I måtte ønske efterfølgende at sælge.

(...)"

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens personlige indkomst med 125.262 kr. som følge af klagerens erhvervelse af kryptovaluta med spekulationshensigt.

Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført:

"(...)

1. Handel med kryptovaluta

1.1. De faktiske forhold

Dokumentation

Det fremgår af dokumentationen, at du har handlet med kryptovaluta for indkomståret 2019.

Hensigt med erhvervelse af kryptovaluta

Det fremgår af din redegørelse, at din hensigt med erhvervelse af kryptovaluta har været til benyttelse som betalingsmiddel af din husleje, efter at du har anmodet din udlejer om at kunne betale med kryptovaluta.

Dine handler med kryptovaluta

Dine betalinger af din husleje med kryptovaluta er udført i perioden 26.08.2019 - 27.12.2019:

Kryptovaluta	Indkomståret 2019
Kryptovaluta	Køb	Salg
BCH	0,0	76,47

Kilde: Skattestyrelsens FIFO-opgørelse

Vi har ikke oplysninger om dine køb eller ejerperioden af disse kryptovaluta. Din betaling af husleje fremgår af din tidligere udlejers transaktionsoversigter med modtagelse af kryptovalutaen samt beskeder imellem dig og din tidligere udlejer.

(...)

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Handel med kryptovaluta

Skattemæssig klassifikation

Skattestyrelsen vurderer, at din hensigt med salget af BCH 76,47 for 125.262 kr. i 2019 også har indeholdt et ikke uvæsentligt element af spekulation.

Spekulation efter statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a er i praksis administreret således, at spekulationshensigten antages at foreligge, når et formuegode er erhvervet med henblik på at opnå fortjeneste ved videresalg.

Generelt er det efter domspraksis ikke en betingelse, at spekulationshensigten er den eneste årsag, der begrunder en erhvervelse af et formuegode. Det er end ikke en betingelse, at spekulation er hovedsigtet. Det er i almindelighed tilstrækkeligt, at spekulationshensigten ikke er uvæsentlig ved erhvervelsen, jf. Skatterådsafgørelse SKM2018.104.SR.

Ifølge praksis lægges der således vægt på de objektive omstændigheder ved købet, herunder arten af det erhvervede gode. Endvidere kan omstændighederne ved handlen og kursudsving give indikationer af, hvad hensigten med en anskaffelse har været. Bitcoin samt lignende kryptovaluta anses endvidere som udgangspunkt efter Skatterådets afgørelser for at være et spekulationsobjekt, jf. SKM2018.104.SR.

Omstændighederne efter køb af et formuegode kan også belyse og bestyrke oplysningerne om hensigten ved købet. Eksempelvis kan et gode sælges hurtigt efter købet, eller der kan efterfølgende sælges med betydelig fortjeneste.

I afgørelsen SKM2020.85 LSR slog Landsskatteretten fast, at gevinster ved klagers afståelse af bitcoins ikke var skattefrie efter statsskattelovens § 5, litra a. Landsskatteretten lagde til grund, at markedet havde været præget af meget store værdisvingninger, herunder i den periode, hvor klageren købte bitcoins, som i en forudgående periode, med deraf følgende muligheder for store fortjenester. Allerede på det grundlag fandt Landsskatteretten det ubetænkeligt at lægge til grund, at købene i hvert fald i betydeligt omfang skete med henblik på at videresælge disse med fortjeneste og statuerede derfor spekulation.

Den omstændighed, at din hensigt med køb af kryptovaluta var begrundet i at kunne benytte kryptovaluta som betalingsmiddel, kan efter Skattestyrelsens opfattelse ikke ændre ved, at købet også indeholder en ikke uvæsentlig spekulationshensigt.

Skattestyrelsen har i denne forbindelse tillagt det vægt, at du i perioden fra erhvervelsen af BCH ikke har opfyldt formålet om anvendelse af disse som betalingsmiddel, idet du ikke straks anvender erhvervede BCH som betalingsmiddel, jf. SKM2019.10.SR.

Ud fra en vurdering af det ovenfor anførte, er det Skattestyrelsens opfattelse, at din hensigt med erhvervelse af kryptovaluta også indeholder et ikke uvæsentligt element af spekulation.

Derved skal gevinster og tab ved afståelse indgå i den skattepligtige indkomst, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a. Gevinster skal medregnes som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1, mens tab giver et ligningsmæssigt fradrag efter personskattelovens § 3, stk. 2, nr. 1, modsætningsvis.

Opgørelse af fortjenester

Efter gennemgang af dokumentationen for dine handler med kryptovaluta på anvendte vekslingstjenester kan vi konstatere, at dine fortjenester fordeler sig således:

Kryptovaluta	Indkomståret 2019
Kryptovaluta	Fortjenester	Tab
BCH	125.262,08 kr.
I alt	125.262,08 kr.

Kilde: Skattestyrelsens FIFO-opgørelse

I ovenstående opgørelse af fortjenester og tab vedrørende handel med kryptovaluta anvendes FIFO-princippet - læs nedenfor omkring FIFO-princippet. Det fremgår af FIFO-opgørelsen, at du fortsat er i besiddelse af kryptovaluta.

I forbindelse med Skattestyrelsens udarbejdelse af FIFO-opgørelsen anvendes 5-minut-kurser for kryptovalutaer. Hvis priserne ikke fremgår af modtagne transaktionsoversigter, anvender Skattestyrelsen dagskurser fra [...com]. Kursen beregnes som gennemsnittet af åben-, laveste-, højeste-, og lukkekursen på dagen. Fra august 2020 til og med maj 2021 anvendes 5-minuts kurser på BTC, LTC, ETH, BNB og XRP hentet fra Binance. Kurserne er hentet i USDT, og omregnet til USD med kurserne fra [...com] og herefter omregnet til DKK med dagskurser fra den Europæiske Centralbank. Fra maj 2021 anvendes 5-minuts kurser på de 100 største kryptovaluta og timekurser på de efterfølgende 900 største kryptovalutaer hentet i DKK fra [...com]. Dette skøn tages i henhold til skattekontrollovens § 74, stk. 1 og 2. Skattestyrelsen anvender herefter Nationalbankens gennemsnitlige dagskurser ved omregning til DKK.

Negative beholdninger

I forbindelse med udarbejdelse af Skattestyrelsens FIFO-opgørelse opstår der negative balancer for kryptovalutaen BCH i løbet af handelsperioden. Dette indebærer, at der er solgt kryptovaluta, som ikke fremgår af din beholdning. For at imødegå denne ubalance indsætter vi fiktive køb på det tidspunkt den negative beholdning finder sted, svarende til den negative balance for den pågældende kryptovaluta. Anskaffelsessummen sættes til 0 kr., idet vi ikke har modtaget dokumentation for selve købstransaktionen, herunder oplysninger om handelsdato, anskaffelsessum og betalingsmiddel.

Læs landsskatteretsafgørelse SKM2020.400.LSR vedrørende manglende dokumentation for køb af kryptovaluta.

FIFO-princippet

Ved et salg af en del af beholdningen af kryptovaluta (delafståelse), og særligt i tilfælde hvor der er foretaget flere køb af kryptovaluta, kan det være vanskeligt at identificere de solgte kryptovalutaer, da beholdningen ikke nødvendigvis er enkeltvist identificerbare.

Såfremt det ikke er muligt at identificere de solgte kryptovalutaer, er det heller ikke muligt at identificere anskaffelsessummen for de ved en delafståelse solgte kryptovalutaer. Statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, forudsætter, at tab og gevinst opgøres særskilt for hver enkelt afståelse på baggrund af forskellen mellem den faktiske anskaffelsessum og afståelsessum for det pågældende formuegode, men bestemmelsen regulerer ikke en opgørelsesmetode ved delafståelser fra en beholdning af ensartede eller ikke særskilt identificerbare formuegoder med spekulationshensigt.

Når det ikke er muligt at identificere de solgte kryptovalutaer ved delafståelser og dermed heller ikke anskaffelsessummen, skal anskaffelsessummen for de i beholdningen først anskaffede kryptovalutaer indgå i opgørelsen af gevinst eller tab ved enhver delafståelse. Dette princip kaldes FIFO (First In First Out) - læs eventuelt SKM2019.67.SR, hvor Skatterådet fandt, at FIFO-princippet skulle finde anvendelse ved delafståelser.

1.5. Skattestyrelsens afgørelse

Da vi ikke har modtaget dine bemærkninger til dette punkt, fastholder vi vores tidligere forslag af 31.03.2023.

(...)"

Udtalelse fra Skattestyrelsen

I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 9. august 2023 udtalt følgende:

" (...)

Ved vurdering af bevisbyrdefordelingen er udgangspunktet, at Skattestyrelsen skal bevise, at der er tale om en skattepligtig indtægt, der ikke allerede er selvangivet, hvis der skal foretages en forhøjelse af den skattepligtige indkomst.

Denne bevisbyrde er løftet af Skattestyrelsen i form af den påklagede afgørelse af 27. april 2023.

Heraf fremgår, at klager har haft en dokumenteret salg af Bitcon cash i 2019 på 125.262 kr.

Udgangspunktet er herefter, at hvis en skatteyder anser sig selv og/eller sin situation som værende omfattet af skattefrihed, så har skatteyder bevisbyrden for, at dette er tilfældet. Denne bevisbyrde er ikke løftet af skatteyder/klager.

Ved bevisbyrdevurderingen har det betydning, hvem der fremfører påstanden om skattefrihed, da udgangspunktet er, at den, der påstår skattefrihed, har bevisbyrden for rigtigheden heraf. I denne henseende har det ligeledes betydning, hvem der er nærmest til at tilvejebringe og sikre det relevante dokumentation og dermed bevis, jf. også uddrag fra højesteretsdommer [person2] Apostolis artikel fra 2013 (TfS 2003.401):

"Det følger af de almindelige bevisbyrderegler, at den, der er nærmest til at tilvejebringe og sikre sig den relevante dokumentation, også bærer bevisbyrden. Refleksvirkningen af dette princip er, at det kommer den pågældende til skade, hvis den relevante dokumentation mangler eller er ufyldestgørende. Såfremt skatteyderen f.eks. hævder at have haft en fradragsberettiget udgift, påhviler det ham derfor at dokumentere sin påstand. Dokumentation er nødvendig - både for eksistensen af den fradragsberettigede udgift og for dens størrelse. Hvis han vælger at "læne sig op ad officialprincippet" i stedet for selv at bidrage med de nødvendige oplysninger og beviser, må skatteyderen påregne en skuffelse, jf. således også den i TfS1984.259V citerede udtalelse fra Justitsministeriets lovafdeling, hvor det fastslås, at manglen på bevis kommer den skattepligtige, der ønsker fradraget, til skade."

I denne sag er det klager, der er nærmest til at tilvejebringe den relevante dokumentation, hvorfor vi har anmodet om klagers transaktionsoversigter.

Der er af klager's udlejer oplyst at alle overførsler dækker betaling af husleje og at disse overførsler kommer fra klager, efter aftale med klager.

(...)"

I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 31. maj 2024 udtalt følgende:

"(...)

Der er ikke modtaget yderligere oplysninger end den oprindelige overførselsoversigt fra udlejer. Dette betyder også at vi ikke har modtaget oplysninger om anskaffelsessummen eller købstidspunkt for de i sagen omhandlede BCH, hvorfor vi ud fra det givne grundlag beskatter den fulde huslejebetaling.

Da vi ikke har modtaget borgerens wallet eller transaktionsoversigter har vi ikke mulighed for at afgøre om der er betalt af én part, begge parter eller om der er betalt for fælles midler.

Det er derfor Skattestyrelsens vurdering, at der skal ske beskatning. Det er ligeledes Skattestyrelsen opfattelse, at borgeren ikke opfylder oplysningspligten, og at det er klager der skal fremsende konkret dokumentation for at få ændret en beskatning herunder transaktionsoversigter fra anvendte wallets og vekslingstjenester.

(...)"

I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 2. september 2024 udtalt følgende:

"(...)

Vi henviser til tidligere supplerende udtalelse af den 31. maj 2024, da der ikke er nye oplysninger i det tilsendte materiale, der er relevant i henhold til denne sag.

Vi fastholder derfor stadigvæk vores afgørelse.

Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen.

(...)"

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at forhøjelsen af klagerens personlige indkomst i indkomståret 2019 skal bortfalde.

Subsidiært har klageren fremsat påstand om, forhøjelsen af klagerens indkomst i 2019 nedsættes til kr. 60.000 svarende til 2,5 husleje betalinger idet, det gøres gældende, at klagerens samlever har betalt den anden del af huslejen.

Mere subsidiært har klageren fremsat påstand om, at afgørelsen hjemvises til fornyet behandling i Skattestyrelsen med henblik på en ny og lavere opgørelse af klagerens skattepligtige indkomst i indkomståret 2019.

Til støtte for påstanden er bl.a. anført:

"(...)

2. Hovedproblemstillingen

Denne klage vedrører Skattestyrelsens afgørelse om at forhøje klageren skattepligtige indkomst for 2019 med et beløb svarende til, hvad klagers udlejer har modtaget og solgt Bitcoin Cash (BCH) for.

I forhold til eventuelle kursgevinster ved brug af Bitcoin Cash som betalingsmiddel, har Skattestyrelsen argumenteret for, at der har været tale om spekulation, men uden at fremlægge objektive momenter der understøtter dette. De omhandlende Bitcoin Cash, blev anskaffet af klageren specifikt med henblik på at fungere som et betalingsmiddel, hvor der allerede af den grund ikke kan ske en forhøjelse af klagers skattepligtige indkomst.

Selv hvis det lægges til grund, at der var tale om spekulation, skal de Bitcoin Cash, der er anvendt til at betale klagers husleje, anses anvendt, som et usædvanligt betalingsmiddel. Transaktionen blev foretaget på et frit marked mellem klageren og udlejeren, som ikke er nærtstående parter.

Det må således være den aftalte pris i lejekontrakten, der er det afgørende grundlag for at fastsætte værdien af de Bitcoin Cash, der blev brugt til betalingen.

Klageren anerkender desuden kun betalt to huslejebetalinger på hver 24.000 kr. ved brug af Bitcoin Cash. Huslejen er delt mellem klageren og hans samlever, og derfor er det kun disse to betalinger - foretaget i september og oktober måned, som klageren har betalt til udlejeren ved hjælp af Bitcoin Cash. Selv hvis det vurderes, at Bitcoin Cash er erhvervet med henblik på spekulation, og der derfor skal betales skat heraf, kan klagerens indkomst i 2019 ikke øges med yderligere end den husleje som klager faktisk har betalt i husleje med Bitcoin Cash, hvilket tilsammen er på i alt 48.000 kr.

3. Sagsfremstilling

Klageren, der har en uddannelse som cand.merc. i finansiering og regnskab, er en [...] og er selvlært inden for den økonomiske skole, [skole1]s. Gennem mange år har klageren haft interesse for teknologiens indflydelse på samfundsudviklingen og hvordan det kan påvirke de økonomiske systemer.

Årsagen til at Klager vælger at anvende Bitcoin Cash som betalingsmiddel skal findes i Klagers historik med den relativt nye teknologi.

I løbet af tiden blev klageren dog bevidst om, at den oprindelige Bitcoin-teknologi blev forsøgt saboteret og afsporet, så den ikke længere var egnet som betalingsmiddel. Væksten i brugen af Bitcoin var blevet hindret, og det var blevet dyrt at foretage Bitcoin-transaktioner, når mange brugere ønskede at lave transaktioner.

Reglerne for Bitcoin fastsættes i princippet decentralt af dem, der miner Bitcoin. Klageren håbede, at mange ejere af Bitcoin-Mining udstyr ville ignorere den udbredte propaganda i Bitcoin-verdenen og i stedet vælge at fjerne en skaleringsblokering på 1 MB data per blok i Bitcoins blockchain.

I stedet skete der en opdeling af Bitcoin i august 2017, hvor Bitcoin splittede i to - Bitcoin (BTC) og Bitcoin Cash (BCH). BCH tillod fra starten 8 MB store blokke, hvilket i praksis betyder 8 gange så mange transaktioner som BTC, og dette tal blev i maj 2018 øget yderligere til 32 MB. Resultatet er ikke bare bedre skalérbarhed, men også som forventet langt billigere transaktioner.

Fra den 1. august 2017 betragtede klageren BCH som den "rigtige" Bitcoin og BTC som en saboteret version, der aldrig ville være egnet som betalingsmiddel i stor skala.

Klager har ikke anset sin brug af BCH som skattepligtig, da anskaffelsen og anvendelsen af de omhandlende BCH var til anvendelse som et betalingsmiddel. Dette er årsagen til, at klager valgte at betale sin husleje med Bitcoin Cash.

Klager bor sammen med en samlever, der er ansvarlig for at betale halvdelen af huslejen til udlejer. Klager vedkender kun at have betalt huslejen for oktober og november 2019 ved hjælp af Bitcoin Cash på tilsvarende et beløb i kr. på i alt 48.000. Betalingsdatoerne for disse to betalinger, er henholdsvis den 27. september 2019 og den 1. november 2019.

4. Retlige forhold

4.1. Spekulation

Der er enighed om, at sagens retsgrundlag er statsskattelovens (SL) §§ 4-5:

"§ 4

Som skattepligtig Indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte Undtagelser og Begrænsninger den skattepligtiges samlede Årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra Landet eller ikke, bestående i Penge eller Formuegoder af Pengeværdi, således f.Eks.:

a. af Agerbrug, Skovbrug, Industri, Handel, Haandværk, Fabrikdrift, Søfart, Fiskeri el- ler hvilken som helst anden Næring eller Virksomhed, saa og alt, hvad der er oppe- båret for eller at anse som Vederlag for videnskabelig, kunstnerisk eller litterær Virksomhed eller for Arbejde, Tjeneste eller Bistandsydelse af hvilken som helst Art;

...

§ 5

Til Indkomst henregnes ikke:

a. Formueforøgelse, der fremkommer ved, at de Formuegenstande, en skattepligtig ejer, stiger i Værdi - medens der på den anden Side ikke gives Fradrag i Indkom- sten for deres Synken i Værdi -, eller Indtægter, som hidrører fra Salg af den skattepligtiges Ejendele (herunder indbefattet Værdipapirer), for så vidt disse Salg ikke henhører til vedkommendes Næringsvej, for Eksempel Handelsvirksomhed med faste Ejendomme, eller er foretaget i Spekulationsøjemed, i hvilke Tilfælde den derved indvundne Handelsfortjeneste henregnes til Indkomsten, ligesom også eventuelt Tab kan fradrages i denne.

Ved Salg af fast Ejendom samt Aktier og lignende offentlige Værdipapirer, der er indkøbt efter 1. Januar 1922, anses Spekulationshensigt at have foreligget, når Salget sker inden 2 År efter Erhvervelsen, medmindre det modsatte godtgøres at være Tilfældet;

..."

Det bemærkes, at f.eks. køb af aktier ikke i sig selv anses for køb med spekulationshensigt, jf. SL § 5, litra a, sidste pkt.

Historisk er der sket det, at lovgiver løbende har indført særskilte kapitalgevinstlove. Disse har været møntet på de enkelte aktivtyper; det er love om aktiegevinstbeskatning, kursgevinstbeskatning og kapitalgevinstbeskatning af fast ejendom. De enkelte kapitalgevinstbeskatninger har været underkastet en særskilt parlamentarisk debat, som har afstedkommet en særskilt regulering.

Klagerens engagement i Bitcoin Cash repræsenterer et langvarigt og dybdegående forhold til denne type kryptovaluta, hvilket strider mod karakteristikken af spekulation, der typisk indebærer kortfristede, højrisiko investeringer for hurtig fortjeneste. Klagers aktive brug af Bitcoin Cash som et betalingsmiddel, eksemplificeret ved betaling af husleje, indikerer, at Klager ser det som et brugbart og værdifuldt aktiv, snarere end et spekulativt investeringsinstrument.

Denne brug af Bitcoin Cash underbygges yderligere af Klagerens betydelige bestræbelser på at fremme og uddanne andre indenfor denne form for kryptovaluta. Gennem sit samarbejde med [...com] og hans forsøg på at overbevise danske detailkæder om at acceptere Bitcoin teknologien, demonstrerer han sin tro på kryptovalutaens praktiske anvendelse og potentialet for at gavne samfundet. Denne adfærd strider imod den typiske adfærd investorer typisk udviser, som primært udtrykkes i en interesse for rent spekulativ gevinst.

Klagers tekniske viden og forståelse for kryptovaluta, som fremhævet ved hans uddannelses- og erhvervserfaring inden for finansiering, regnskab og IT-systemer, indikerer, at hans køb af Bitcoin Cash er baseret på et velinformeret synspunkt. Dette er i kontrast til spekulative investorer, der typisk handler baseret på prisvolatilitet, snarere end en forståelse af den underliggende teknologi eller aktiver.

Endelig viser Klagerens beslutning om at skifte fra Bitcoin til Bitcoin Cash på grund af teknologiske forskelle og hans overbevisning om, at Bitcoin Cash bedre lever op til visionen om en decentral valuta, hans dybdegående forståelse og tro på kryptovalutaens teknologi. Dette er ikke karakteristisk for spekulativ adfærd, hvilket yderligere understreger, at Klagers involvering med Bitcoin Cash ikke skal betragtes som spekulativ, men snarere som et forsøg på at fremme og drage fordel af en ny, revolutionerende teknologi Skattestyrelsen kan således ikke anses for at have løftet bevisbyrden for, at klageren har haft spekulationshensigt hverken på tidspunktet for erhvervelsen af de omhandlende Bitcoin Cash eller senere.

4.2. Værdiansættelsen af Bitcoin Cash anvendt til huslejebetalingen

Prisen i en transaktion mellem to parter på et frit marked bestemmes generelt af, hvad parterne er villige til at acceptere i en given transaktion - det er princippet om udbud og efterspørgsel, som er grundlaget for et frit marked.

Selv hvis det antages, at der var spekulation ved erhvervelsen af Klagers Bitcoin Cash, skal det faktum, at de blev brugt til at betale for husleje, vurderes separat. Bitcoin Cash, i dette tilfælde, tjente som et usædvanligt, men legitimt betalingsmiddel. Dette var en transaktion, der blev foretaget på et frit marked mellem klageren og udlejeren, to parter, der ikke er nærtstående, og som indgik i transaktionen frivilligt og uafhængigt. Dermed er det principperne om handel på markedsvilkår, der bør gælde.

Selvom Skattestyrelsen i mangel af bedre, jf. bilag 1, i udgangspunktet opgør fortjeneste af salg af kryptovaluta ved at se på modtagne transaktionsoversigter eller ved hjælp af 5-minuts kurser, er denne metode unødvendigt og upræcis i dette tilfælde.

Da Bitcoin Cash for klagers vedkommende blev brugt til at betale husleje, (bilag 2), var det i overensstemmelse med en forud aftalt pris som fastsat i lejekontrakten. Dette betyder, at værdien af den betalte mængde Bitcoin Cash bør reflektere den aftalte husleje, uanset den værdi af kryptovalutaen på transaktionstidspunktet, der måtte fremgå af andre transaktioner-platforme såsom [...com].

Det er klart, at værdien af Bitcoin Cash kan svinge, men det afgørende er, om værdien på transaktionstidspunktet blev accepteret af begge parter. Klageren og udlejeren var begge klar over volatiliteten af kryptovalutaen og indgik alligevel i denne aftale. Skattestyrelsen har således ikke hjemmel til at ændre ved værdiansættelsen på transaktionstidspunktet, og selv hvis der måtte være tale om, at disse Bitcoin Cash har haft en positiv kursudvikling i forhold til det lejebetalingerne, så må en evt. kursgevinst henhøre under udlejers skatteansættelse, og ikke klagers.

4.3 Klagers faktiske betaling af husleje med Bitcoin Cash

Klager er af den opfattelse, at Skattestyrelsen har baseret beregningen af Klagers husleje betalinger med Bitcoins Cash på et fejlagtigt grundlag. Klager bor sammen med sin samlever, og det er også disse som fremgår af lejeaftalen. Samleveren og klager aftale, at de skulle dele betalingen af huslejen. Både Klager og samleveren har benyttet kryptovaluta til betaling af huslejen, men det skal fremhæves, at Klager kun oplysninger om, at han skulle have foretaget to specifikke husleje-betalinger ved hjælp af Bitcoin Cash.

Hver betaling var for en husleje betaling på 24.000 kr., hvilket giver en samlet værdi på 48.000 kr.

Selv hvis Skattestyrelsens vurdering af, at Bitcoin Cash er erhvervet med henblik på spekulation, og derfor skal beskattes, accepteres, er det Klagers opfattelse, at det ikke kan retfærdiggøre en forhøjelse af Klager skattepligtige indkomst for 2019 med mere end de faktiske huslejeudgifter, betalt med Bitcoin Cash, som beløber sig til i alt 48.000 kr.

Det er Skattestyrelsens bevisbyrde at dokumentere, hvilken del af de udførte kryptobetalinger angår kryptovaluta, som klageren ejede. Som nævnt anerkender klageren, at han foretog huslejebetalingerne for september og november 2019, men han anerkender ikke, at han har foretaget de øvrige betalinger. Klageren har et mangeårigt samliv, og de har også delt en række økonomiske.

(...)"

Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse

Klageren har fremsat følgende bemærkninger i forbindelse med gennemgang af aktindsigtsmateriale:

"(...)

Huslejebetalinger

Skattestyrelsen har i deres afgørelse antaget, at alle huslejebetalingerne er foretaget af klager.

Det fremgår af Lejekontrakten (bilag 2), at både klager og klagers samlever står på lejekontrakten og hæfter således begge for huslejebetalingerne. Endvidere har både klager og dennes samlever betalt huslejen i kryptovaluta.

Skattestyrelsens har vurderet, at alle huslejebetalingerne stammer fra klager med henvisning til, at der har været beskeder mellem klager og den tidligere udlejer samt udlejers transaktionsoversigter.

Indledningsvist gøres det gældende, at det ikke er klager, som skal bevise, at han ikke har betalt med kryptovaluta i et nærmere omfang. Dette er Skattestyrelsen, som skal dokumentere i hvilket omfang klager har brugt kryptovaluta som betalingsmiddel.

Endvidere har klager i 2019 været Cc på en email fra hans samlever til udlejer, jf. bilag 3. Kommunikation mellem samleveren og udlejer angår hendes overførsel af huslejebetaling d. 29. november 2019. Det gøres på den baggrund gældende, at Skattestyrelsens bevisvurdering ikke skal lægges til grund mod klagers bestridelse.

Endelig fremgår det alene af transaktionsoversigterne, at udlejeren, har modtaget huslejen i kryptovaluta, det fremgår imidlertid ikke at alle overførslerne har været fra klager. Der fremgår ligeledes ikke, ved gennemgang af aktindsigtsmaterialet nogen kommunikation, der indikerer eller dokumenterer, at klager har stået for samtlige huslejebetalinger.

Det fastholdes på den baggrund, at den betalingsmodus, som rettelig må lægges til grund er principalt den, som klager har vedstået sig i klagen, og subsidiært 50 % af huslejebetalinger, hvilket også er det, som følger af parternes aftale deklaratorisk."

Klagerens yderligere bemærkninger til sagen

Klageren har fremsat følgende bemærkninger i forbindelse med mødet med Skatteankestyrelsen:

"(...)

2. Indledende bemærkninger

Sagen handler grundlæggende om to forhold:

(1) hvorvidt Klageren skal spekulationsbeskattes af afståelse af bitcoin cash (BCH) til sin udlejer for betaling for husleje, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a,

(2) Og hvis ja, dels værdiansættelsen af de afståede BCH, og dels hvor stor en del af huslejebetalingerne til udlejeren i BCH, der kan henføres til Klagerens indkomst.

Det er i sagen ubestridt, at Klageren har anvendt BCH til betaling af husleje.

Det er derimod bestridt, hvorvidt Klageren har erhvervet de omhandlede BCH med spekulationshensigt, samt hvorvidt værdien af de omhandlede BCH skal værdiansættes til kursen på overdragelsestidspunktet eller til den værdi, der er aftalt mellem Klageren og hans kæreste på den ene side og udlejeren på den anden.

Det er ligeledes bestridt, hvor stor en del af huslejen betalt med BCH, der er betalt af Klageren og hvor meget, der er betalt af hans kæreste og samlever.

3. Supplerende sagsfremstilling

Som tidligere beskrevet, har Klageren en uddannelsesmæssig baggrund som cand.merc. i finansiering og regnskab, [...] og så er han selvlært inden for den økonomiske skole, [skole1].

En del af ideologien bag [skole1] er, at samfundets økonomiske konjunkturer - med regelmæssigt tilbagevendende kriser og arbejdsløshed - skyldes regeringernes og centralbankernes monetære politik. Det vil sige, at deres forsøg på at stimulere økonomien med pengeskabelse og lave renter i virkeligheden lægger grunden til stadig nye økonomiske kriser.

Set i dette lys herunder Klagerens baggrund og beskæftigelse, har det siden 2015, hvor Klageren fik øjnene op for bitcoins (BTC) potentiale som betalingsmiddel, været Klagerens opfattelse, at BTC ville kunne løse samtidens økonomiske kriser. Dette var navnlig henset til, at BTC er et decentralt betalingsmiddel uden for rækkevidde af stater og nationalbanker og med et loft over, hvor mange BTC, der kan være i omløb (21.000.000).

Disse egenskaber gjorde efter Klagerens opfattelse BTC til et ideelt middel til at løse problemer med inflation m.v., idet disse egenskaber taler lige ind i ideologien bag [skole1]s.

Siden 2015, har Klageren således advokeret for udbredelsen af BTC som betalingsmiddel med det formål at opnå en sundere samfundsøkonomi.

Dette har blandt andet givet sig til udtryk ved, at Klageren har arbejdet intensivt med at få virksomheder m.fl. til at forstå værdien af BTC som betalingsmiddel og på den måde gøre dem interesseret i at (få) udvikle(t) den nødvendige infrastruktur, som kræves for, at almindelige butikker kan acceptere BTC som betalingsmiddel.

I 2015 indgik Klageren eksempelvis i et samarbejde med [...com], som skulle sørge for at levere den tekniske løsning til, at BTC kunne bruges som betalingsmiddel i forretninger, se hertil bilag 4.

I efteråret 2015 og januar 2016 fik Klageren tilsagn fra i alt tre store danske detailkæder om, at de ville tilbyde BTC som betalingsmulighed for deres kunder, hvis en god teknisk løsning kunne blive lavet.

Denne løsning er imidlertid ikke færdigudarbejdet endnu, og [...com] opsagde samarbejdet med Klageren i 2018, jf. også bilag 4.

Klagerens ideologiske ståsted og arbejde for at udbrede BTC og senere BCH, jf. mere herom nedenfor, som betalingsmiddel understøttes desuden af Klagerens hjemmeside (hyperlink udeladt). Der henvises til en række blogindlæg på hjemmesiden, jf. bilag 5-7.

3.1. Klagerens hensigt med at erhverve BTC og senere BCH

Det var således også af ideologiske årsager, at Klageren oprindeligt erhvervede BTC. Idet han også selv arbejdede på at udbrede BTC som betalingsmiddel, havde han naturligvis en forventning om, at BTC ville blive et udbredt betalingsmiddel.

Som anført i indlæg af 22. september 2023 blev Klageren efterhånden bevidst om, at den oprindelige Bitcoin-teknologi blev forsøgt saboteret og afsporet, så den ikke længere var egnet som betalingsmiddel, jf. Klagerens blogindlæg af 13. december 2017 (bilag 5). Væksten i brugen af BTC var blevet hindret, og det var blevet dyrt at foretage BTC-transaktioner, når mange brugere ønskede at lave transaktioner.

Reglerne for BTC fastsættes i princippet decentralt af dem, der miner BTC. Klageren håbede, at mange ejere af BTC-Mining udstyr ville ignorere den udbredte propaganda i BTC-verdenen og i stedet vælge at fjerne en skaleringsblokering på 1 MB data per blok i BTC-blockchain.

I stedet skete der en opdeling af BTC i august 2017, hvor BTC splittede i to - Bitcoin (BTC) og Bitcoin Cash (BCH). BCH tillod fra starten 8 MB store blokke, hvilket i praksis betyder 8 gange så mange transaktioner som BTC, og dette tal blev i maj 2018 øget yderligere til 32 MB.

Resultatet var ikke bare bedre skalérbarhed, men medførte også, som forventet, langt billigere transaktioner.

Fra den 1. august 2017 betragtede Klageren BCH som den "rigtige" BTC og BTC som en saboteret version, der aldrig ville være egnet som betalingsmiddel i stor skala.

3.2. Betaling af husleje med BCH

I august 2018 indgik Klageren og hans kæreste i en lejeaftale om leje af en villa beliggende [adresse1], [by1] (bilag 8). Som det fremgår af lejekontrakten, fremgår både Klageren og hans kæreste som lejere. Udlejer var bosiddende i Dubai. Den 6. maj 2019 blev førnævnte lejekontrakt forlænget på samme vilkår, jf. bilag 2.

I perioden 1. januar 2019 til og med juli 2019 betalte Klageren og hans samlever husleje over en fælles bankkonto, jf. bilag 9. Som det fremgår af lejeaftalerne (bilag 2 og 8), var den aftalte husleje 22.500 om måneden, der som beskrevet blev betalt fra Klagerens og hans samlevers fælles konto.

I sommeren 2019 var Klagerens og hans samlevers udlejer på ferie i Danmark, hvor Klageren og hans samlever bad om et møde med udlejer med henblik på at drøfte, hvorvidt lejen kunne betales i BCH.

Dette var ud fra Klagerens ønske om at udbrede BCH som betalingsmiddel og at han i øvrigt havde erhvervet sine egne BCH til samme formål.

Udlejer indvilgede i, at huslejebetalingerne fremover kunne foretages i BCH. Det blev samtidig aftalt, at huslejen steg til kr. 24.000 som kompensation for det besvær, der måtte være forbundet med dette usædvanlige betalingsmiddel.

Den 25. august 2019 sendte Klageren en mail til udlejer med instruks i forbindelse med den første betaling i BCH (bilag 10).

Huslejeindbetalingerne fremgår af nedenstående tabel (bilag 11), som indgik i en skattesag vedrørende udlejer.

(Billede udeladt)

Som det fremgår, var huslejen kr. 22.500 i perioden januar-juli 2019, hvorefter huslejen steg til kr. 24.000. Det fremgår også, at der har været gebyrer for omveksling fra BCH til DKK i den efterfølgende periode. Dette er således udtryk for, at huslejebetalingerne er foretaget i BCH i perioden august-december 2019.

Klagerens og hans samlevers betalinger i BCH fremgår af bilag 12 og udgør alle de indbetalinger angivet som "Received", som vist i udsnittet nedenfor.

(Billede udeladt)

Betalingerne i BCH fordeler sig som følger:

Dato	Mængde BCH	Værdi i USD	Værdi i DKK	Anvendt kurs til omregning, jf. statistikbanken (DKK pr. 100 USD)
26. august 2019	0,47872019	149,49	1.002,74902	670,7800
30. august 2019	12,26522026	3.427,17	23.154,9887	675,6300
27. september 2019	16,19444125	3.582,81	24.462,3518	682,7700
1. november 2019	12,83415595	3.586,87	24.057,8545	670,7200
29. november 2019	16,05922146	3.607,90	24.545,2653	680,3200
27. december 2019	18,63519811	3.789,24	25.380,7084	669,8100
I alt	76,46696	18.143,48	122.603,92

Som det fremgår, er alle betalinger foretaget i start/slut en måned og værdien af de overførte BCH svarer nogenlunde til de kr. 24.000 om måneden, som var den leje, der, som beskrevet, blev aftalt med udlejer efter overgangen til betaling i BCH.

Af bilag 9 fremgår det, at Klageren og hans samlever hele tiden har betalt husleje af fællesmidler.

Dette fortsatte, da husbetalingerne overgik til at være i BCH. Dette understøttes af Klagerens samlevers e-mail af 29. november 2019 til udlejer (bilag 3), hvor det fremgår, at hun overfører BCH til udlejers wallet kl. 8.58 den pågældende dag, hvilket også stemmer med, at der, som det fremgår i tabellen ovenfor, blev sendt BCH til udlejer netop den 29. november 2019.

Tilsvarende i en e-mail af 27. december 2019 (bilag 13), skriver Klagerens samlever til udlejer, at hun overfører til ham, hvilket også stemmer med, at der er foretaget en overførsel i BCH til udlejer denne dag, jf. ovenfor i tabellen.

Klageren har noteret sig, at han har betalt huslejen den 27. september og 1. november 2019, og det vedkendes derfor, at det med sikkerhed er ham, som har betalt huslejen til udlejer i BCH de pågældende datoer.

Overførslerne af henholdsvis den 26. og 30. august 2019, er som bekendt, de første overførsler i BCH. Overførslerne dækker samlet huslejebetalingen for september 2019.

Sådan som Klageren husker det, blev det aftalt, at der i første omgang blev overført et mindre beløb for, at udlejer kunne se hvordan det fungerede, hvilket understøttes af Klagerens e-mail af 25. august 2019 til udlejer (bilag 10), hvor Klageren netop foreslog dette.

Herefter betaltes resten af huslejen et par dage efter. Klageren husker det sådan, at hans samlevende kæreste overførte halvdelen af værdien af huslejen til Klagerens wallet, og derfra overførte Klageren den fulde husleje til udlejer.

For alle øvrige betalinger har Klageren og hans samlever skiftes til at betale huslejen fra hver deres wallet.

Som det fremgår af bilag 12, er alle BCH overført direkte til udlejer. Klageren har således ikke solgt ud til fiatvaluta (almindelige penge) før han har overført til udlejer, idet ønsket netop var at udbrede BCH som betalingsmiddel, ligesom det også var Klagerens formål med den oprindelige erhvervelse af BTC/BCH.

Klageren har således hele tiden forsøgt at finde åbninger til rent faktisk at anvende sine BCH til det formål de var erhvervet til.

Klageren og hans samlever har naturligvis ikke været interesseret i at betale mere end højst nødvendigt i husleje, og de har derfor forsøgt efter bedste evne at overføre BCH svarende til en værdi af kr. 24.000 om måneden. Når Klageren og hans samlever har overført BCH har det været det beløb (kr. 24.000), som fremgik af deres respektive wallets.

Det bemærkes, at Klagerens samlever efter, at Klageren modtog Afgørelsen, forsøgte at få forhøjet sin indkomst med kr. 60.000 for hendes del af huslejebetalingerne, jf. bilag 14, men blev nægtet dette af Skattestyrelsen. Desuagtet er det naturligvis fortsat Klageren og hans samlevers opfattelse, at når man bruger BCH som betalingsmiddel, må det være skattefrit, som ved brug af fiatvaluta.

4. Retlige bemærkninger

Som anført indledningsvist, er det, som skal afgøres, dels hvorvidt Klageren har haft spekulationshensigt samt videresalgshensigt ved sin oprindelige erhvervelse af BCH og dermed om han kan være skattepligtig ved afståelse, og dels, for det tilfælde, at man finder, at der havde været den fornødne spekulationshensigt på erhvervelsestidspunktet, hvordan Klagerens fortjeneste fra afståelsen skal opgøres.

Dette vil blive berørt i henholdsvis afsnit 4.1 og 4.2 nedenfor.

4.1. Spekulation

Vurderingen af spekulationshensigten i forbindelse med, om fortjeneste ved afståelse af aktiver omfattet af SL § 5 skal indgå i den skattepligtige indkomst, skal foretages på erhvervelsestidspunktet. Dette følger blandt andet af den juridiske vejledning afsnit C.C.2.1.3.3.3 Spekulation:

"Spekulationsbegrebet indebærer, at det pågældende aktiv skal være erhvervet med det formål at opnå fortjeneste ved videresalg.

Både kravet om videresalgshensigt og kravet om, at videresalget sker med henblik på at opnå fortjeneste, skal være opfyldt allerede ved erhvervelsen. Kun når begge disse betingelser er opfyldt, foreligger der spekulation i skattemæssig forstand."

Klageren har, som beskrevet, erhvervet BTC og BCH med henblik på dels at udbrede disse som betalingsmiddel, fordi det efter Klagerens overbevisning vil skabe en langt bedre samfundsøkonomi, og dels for af samme årsag selv at anvende disse som betalingsmiddel.

Klageren har således hverken haft til hensigt at opnå en fortjeneste eller haft nogen videresalgshensigt ved sine erhvervelser.

Mod Klagerens forventning, og det som han har arbejdet for, har det ikke været overvældende, hvad han har kunnet betale med BCH, men han har som det fremgår gjort sit for at få det til at lykkes. Derfor var Klageren og hans samlever også villige til at lade deres husleje stige med kr. 1.500 for at få lov at betale med BCH.

De omhandlede betalinger i BCH, har, som beskrevet, fundet sted mellem den 26. august 2019 og 27. december 2019. Det drejer sig om i alt 76,47 BCH svarende til kr. 122.603,92 (kr. 125.262 ifølge Skattestyrelsen).

Skattestyrelsen anfører på side 4 i Afgørelsen øverst, at Klagerens salg, af de omhandlede 76,47 BCH, har indeholdt et ikke uvæsentligt element af spekulation.

Det bemærkes i denne forbindelse, at Klageren ikke har solgt sine BCH, men har anvendt dem til betaling af husleje. Klageren har beviseligt (bilag 12) overført BCH til sin udlejer uden at modtage noget retur andet end retten til at blive boende i den lejede villa. Klageren har ikke solgt de omhandlede kryptovaluta på kraken eller andre steder. Han har heller ikke fået andre kryptovaluta eller fiat valuta som betaling for et salg.

Hertil kommer, at det, som anført, er erhvervelsestidspunktet, som er afgørende for, om der har været den fornødne spekulationshensigt og ikke salget (afståelse), og allerede derfor må der stilles spørgsmålstegn ved rigtigheden af Skattestyrelsens vurdering, jf. Afgørelsen.

Det følger af SKM2021.240.LSR samt J.nr. 21-0057194, Skatteankenævnets afgørelse af 17. november 2023, at eventuel fortjeneste fra salg er kryptovaluta erhvervet med henblik på anvendelse som betalingsmiddel er skattefri. Klageren har beviseligt anvendt kryptovaluta som betalingsmiddel.

Skattestyrelsen anfører i den forbindelse i nederste del på side 4 i Afgørelsen, at selvom Klagerens hensigt med køb af kryptovaluta var at bruge det som betalingsmiddel, må der have foreligget en ikke uvæsentlig spekulationshensigt. Dette baserer Skattestyrelsen på, at Klageren ikke straks efter erhvervelsen har brugt BCH som betalingsmiddel.

Dette er interessant henset til, at Skattestyrelsen på side 2 i Afgørelsen skriver, at styrelsen ikke har oplysninger om køb eller ejerperiode, hvilket naturligvis gør det vanskeligt med sikkerhed at sige noget om, hvorvidt Klageren har anvendt sine BCH som betalingsmiddel straks efter erhvervelsen.

Ligeledes bestrides det, at dette spiller nogen væsentlig rolle. I SKM2021.240.LSR gik der et år før skatteyderen anvendte BTC til betaling af et kontingent, og der vurderes det desuagtet, at de omhandlede BTC var brugt til det oplyste formål med erhvervelsen - præcis som sket i nærværende sag. Tilsvarende i J.nr. 21-0057194 lægges der ikke vægt på, at den omhandlede kryptovaluta anvendes som betalingsmiddel straks efter erhvervelsen.

I begge afgørelser lægges der afgørende vægt på, at de omhandlede kryptovaluta - som i nærværende sag - rent faktisk beviseligt er anvendt til det oplyste formål, idet Skatteankenævnet i sidstnævnte afgørelse navnlig udtaler følgende:

"Skatteankenævnet lægger til grund, at klageren købte bitcoins som følge af, at klagerens virtuelle valuta, Linden dollars, i spillet Second Life, alene kunne anvendes i Second Life, og at klageren købte bitcoins fordi de kunne anvendes som betalingsmiddel i andre spiluniverser, idet de kunne anvendes som et "universelt" virtuelt betalingsmiddel.

Skatteankenævnet lægger desuden til grund, at klageren har anvendt sine bitcoins som betalingsmiddel online flere gange og udenfor den virtuelle verden i en lang række tilfælde, f.eks. til køb af dagligvarer, og at klageren alene har købt bitcoins for et beskedent beløb.

Skatteankenævnet finder således, at klageren har anvendt sine bitcoins i overensstemmelse med det oplyste formål, der lå bag købet af klagerens bitcoins, herunder navnlig at anvende dem som betalingsmiddel. Der henvises til SKM 2021.240.LSR.

Skatteankenævnet finder på baggrund heraf, at klageren ikke har haft spekulationshensigt. Der henvises til SKM 2021.240.LSR.

Skatteankenævnet ændrer derfor Skattestyrelsens afgørelse og nedsætter Skattestyrelsens forhøjelse af klagerens indkomst til 0 kr." (min understregning)

Klageren har netop opsøgt muligheden for at kunne betale med kryptovaluta, og arbejdet intensivt på at få muligheden udbredt. Så snart han har fået muligheden for at bruge BCH som betalingsmiddel, har han taget den.

Klageren har aldrig købt kryptovaluta med henblik på videresalg og har heller ikke i sinde at gøre det. Klageren har udelukkende solgt BTC efter, at han ikke længere så det som et brugbart betalingsmiddel, hvorefter han har satset på BCH.

Det er som bekendt ikke bestridt, at Klageren rent faktisk har anvendt BCH som betalingsmiddel.

4.2. Værdiansættelse

Som det fremgår, mener Skattestyrelsen, at Klageren har erhvervet BCH med spekulationshensigt, og at han derfor skal beskattes af afståelsen af de omhandlede BCH, som Klageren har anvendt som betalingsmiddel for husleje.

Det er i denne forbindelse Skattestyrelsens opfattelse, at Klageren skal beskattes af kr. 125.262 svarende ca. til værdien af de 76,47 BCH som er overført til Klagerens og hans samlevers udlejer. Min opgørelse giver en værdi af kr. 122.603,92. Forskellen antages at være kursforskelle.

Skattestyrelsen mener dermed, at Klageren skal beskattes af en værdi, der går ud over huslejeværdien på kr. 24.000 om måneden, som betalingerne i BCH skal dække.

Det bestrides imidlertid, som tidligere anført, fordi der er tale om en aftale mellem uafhængige parter og derfor må det aftalte værdi på kr. 24.000 om måneden lægges til grund og ikke den værdi, som Skattestyrelsen mener, at de overførte BCH ville have ved salg på en børs. De omhandlede BCH er netop ikke solgt, men er anvendt som betalingsmiddel.

Da Klager og udlejer er uafhængige parter, spiller det således ingen rolle, om Klageren ville kunne få mere for sine BCH ved salg på en børs fremfor ved betaling til sin udlejer. De overførte BCH repræsenterer således alene en huslejeværdi på kr. 24.000 pr. månedlig overførsel.

Skattestyrelsen anerkender desuden ikke, at halvdelen af betalingerne stammer fra Klagerens samlever, jf. også bilag 3 og 13-14, idet de siden de flyttede ind i den lejede villa i efteråret 2018 har betalt husleje fra fællesmidler, jf. bilag 9, og dermed har betalt halvdelen hver.

Dette har ikke ændret sig efter, at Klageren og hans samlever overgik til at betale husleje med BCH fra og med august 2019.

I Skattestyrelsens udtalelse af 9. august 2023 anfører Skattestyrelsen, at Klagerens udlejer har oplyst, at alle overførsler til ham i BCH dækker betaling af husleje og at disse kommer fra Klageren.

Det er i imidlertid Klagerens opfattelse, at udlejeren ikke eksplicit har sagt noget om, hvorvidt det er Klageren, hans samlever, eller dem i forening, der har betalt huslejen, men kun, at betalingerne dækker over husleje fra udlejning af den omhandlede villa. Dette ville da også være mærkeligt henset til de fremlagte e-mails fra Klagerens samlever til udlejer vedrørende hendes overførsler i BCH, jf. bilag 3 og 13. Skattestyrelsen opfodres således til at afklare dette nærmere med udlejer.

Det er i sidste ende heller ikke afgørende, hvem der har foretaget overførslen, når det kan konstateres, at overførslerne dækker husleje for en bolig, hvor både Klageren og hans samlever begge står på lejekontrakten, og dermed begge er betalingspligtige for huslejen.

Klagerens samlevers e-mail af 29. november 2019 (bilag 3) beviser desuden, at hun har betalt husleje til udlejer i BCH og dermed, at det ikke kun er Klageren, der har stået for betalingerne.

På den baggrund er det Klagerens opfattelse, at højst værdien af halvdelen af huslejebetalingerne i BCH kan henføres til hans indkomst, og det må være den værdi, der er aftalt mellem lejer og udlejer, det vil sige kr. 24.000 om måneden, der skal lægges til grund.

Dermed kan Klageren højst beskattes af kr. 60.000 (24.000*2,5 måned) subsidiært kr. 62.631 (kr. 125.262/2).

(...)"

Retsmøde

Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling

Skattestyrelsen har den 31. oktober 2024 udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling:

"(...)

Sagens faktum

I indkomståret 2019 lejede klager et hus med sin samlever. I august 2019 anmodet klager sin udlejer om at få betale huslejen med kryptuvalutaen bitcoin cash som betalingsmiddel, hvilket udlejer godkendte. Klager betalte i alt 76,47 bitcoin cash til udlejer i perioden 26. august 2019 til 27. december 2019.

Skattestyrelsen modtog oplysninger om klagers salg af kryptovaluta for indkomståret 2019 og anmodet om dokumentation for klagers dispositioner med kryptovaluta.

Klager har fremsendt kontoudtog, uddrag af kontoudtog med overførsler, transaktionsoversigt fra hans tidligere udlejer og korrespondance mellem klager og hans tidligere udlejer. Klager har ikke fremlagt oplysninger om køb eller ejerperioden af disse kryptovaluta. Klager har anført, at han anskaffet Bitcoin Cash specifikt med henblik på at fungere som et betalingsmiddel.

Skattestyrelsen fandt i den påklagede afgørelse, af 27. april 2023, at klagers hensigt med erhvervelse af kryptovaluta indeholdt et ikke uvæsentligt element af spekulation, og at gevinster og tab ved afståelse skulle indgå i den skattepligtige indkomst. Der blev lagt vægt på, at klager i perioden fra erhvervelsen af Bitcoin Cash ikke havde opfyldt formålet om anvendelse af disse som betalingsmiddel. Idet klager ikke har dokumenteret købet af kryptovalutaen, satte Skattestyrelsen anskaffelsessummen til 0 kr.

Klager har nedlagt påstand om at forhøjelsen i den påklagede afgørelse bortfalder, subsidiært at forhøjelsen af klagers indkomst nedsættes til 48.000 kr. i indkomståret 2019. Klagers påstand behandles nærmere nedenfor.

Skattestyrelsens vurdering

Ifølge statsskattelovens § 4, er alle indtægter skattepligtige. Videre fremgår det af § 5, stk. 1, litra a, at salg af den skattepligtiges ejendele ikke henregnes til indkomstens indtægter, medmindre disse salg hører til vedkommendes næringsvej eller er foretaget i spekulationsøjemed.

Klager har gjort gældende, at anskaffelsen og anvendelsen af de omhandlede Bitcoin Cash har været til anvendelse som betalingsmiddel i stor skala. Videre anfører klager, at han ikke har anset sin brug af Bitcoin Cash som skattepligtig, da anskaffelsen og anvendelsen af de omhandlede kryptovalutaer var til anvendelse som betalingsmiddel. Til støtte her har klager henvist til Landsskatterettens afgørelse i SKM2021.240.LSR, hvor retten fandt, at skatteyder i sagen ikke havde spekulationshensigt ved køb af Bitcoin i 2012. Der blev i sagen blandt andet lagt vægt på, at skatteyder havde dokumenteret, at der ikke havde været handlet yderligere med kryptovaluta inden klagers afståelse af den resterende mængde bitcoins.

Bevisbyrde

Det følger af fast praksis, at hvis en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, kan indkomsten forhøjes. Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Dette kan udledes af SKM2008.905.HR.

Der lægges i den forbindelse vægt på, om klagers forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger. Dette kan udledes af byrettens dom i SKM2017.233.BR.

Det beror på en konkret vurdering, hvorvidt klagers salg af Bitcoins er sket med spekulationsøjemed. Det fremgår af Højesterets dom SKM2023.187.HR, hvor retten stadfæstet landsrettens dom af SKM2021.443.VLR. I sagen havde skatteyder på baggrund af faglig interesse for kryptovaluta, en betydelig indsigt i Bitcoins, herunder markedet, de store kursudsving og således også muligheden for fortjeneste ved handel. Højesteret lagde til grund, at Bitcoins i almindelighed alene erhverves med henblik på at blive solgt samt i begrænset omfang at anvendes som betalingsmiddel.

Udgangspunktet er herefter, at det er tilstrækkeligt for skattepligtens indtræden, at spekulationshensigten ikke var uvæsentlig på købstidspunktet og at erhvervelsen af kryptovaluta af hensyn til den karakter som udgangspunkt anses for oppebåret som led i spekulation, og at det må påhvile skatteyder at afkræfte denne formodning.

Det fremgår af praksis, at der generelt ikke er en betingelse, at spekulationshensigten er den eneste årsag der begrunder en erhvervelse af et formuegode, for at der skal foreligge spekulation. Der er end ikke en betingelse, at spekulationen var hovedsigtet. Det er i almindelighed tilstrækkeligt, at spekulationshensigten ikke er uvæsentlig ved erhvervelsen af formuegodet.

Det forhold, at erhvervelsen også kan være oppebåret af andre hensyn end spekulation medfører derved ikke i sig selv, at erhvervelsen af formuegodet ikke skal anses for anskaffet som led i spekulation, jf. SKM2018.104.SR.

Endvidere følger det af praksis, at der ved vurderingen af hvorvidt der foreligger spekulation kan indgå oplysninger om ejertid, anskaffelsestidspunkt, kursudvikling, antal handler, beløbenes størrelse og lignende.

Klager har ikke fremlagt dokumentation omkring anskaffelsen af kryptovalutaen, herunder tidspunkt, antal handler, oplysninger om ejertid eller anden dokumentation der kan understøtte hans forklaring om, at anskaffelsen skete med henblik på anvendelse som betalingsmiddel. På den baggrund kan nærværende sag ikke sammenlignes med SKM2021.240.LSR, idet skatteyder i den sag havde dokumenteret sine køb og salg af Bitcoins samt ejerperiode, hvorfor sagerne ikke er sammenlignelige.

Klager har således ikke hævet løftet bevisbyrden for at erhvervelsen af kryptovalutaen ikke er sket som led i spekulation, hvorfor der allerede af denne grund ikke er grundlag for at anse klagers salg af kryptovaluta for skattefrit.

Videre henses der til, at klager er uddannet cand.merc. i finansiering og regnskab, og at han er selvlært inden for [skole1]. Klager repræsentant har i indlæg af 26. juli 2023 anført, at klagers tekniske viden og forståelse for kryptovaluta, som fremhævet ved hans uddannelses- og erhvervserfaring inden for finansiering, regnskab og IT-systemer, indikerer, at hans køb af Bitcoin Cash er baseret på et velinformeret synspunkt. Det er Skattestyrelsens vurdering, at klagers viden og forståelse for kryptovaluta understøtter, at spekulationshensigten ikke var uvæsentlig ved anskaffelsen.

Skattestyrelsen fastholder således fortsat at klagers salg af Bitcoin Cash er skattepligtigt.

Værdi af Bitcoin Cash

Klager har gjort gældende, at værdien af de anvendte Bitcoin Cash skal ansættes til 24.000 kr. pr. overførsel, idet der er tale om en aftale mellem to uafhængige parter, som har besluttet prisen på hver overførsel uanset mængden af Bitcoin Cash.

Det fremgår af sagen, at klager har afstået kryptovaluta til sin nu tidligere udlejer. Skattestyrelsen har værdiansat afståelsen efter de kurser, som kryptovalutaen havde på afståelsestidspunkterne på handelsplatforme med kryptovaluta. Det er Skattestyrelsens vurdering, at kursen på handelsplatformene er udtryk for værdien af kryptovaltuen. Der henses til, at salgene på platformene foretages mellem uafhængige parter i en ikke ubetydelig intensitet, og derved er retvisende som værdiansættelsesfaktor.

Skattestyrelsen finder ikke, at aftalen mellem klager og dennes udlejer om, at afståelsen skulle værdiansættes på anden vis end kursen på handelsplatformene er et retvisende udtryk for handelsværdien mellem uafhængige parter. Klagers interne aftale med sin udlejer kan derved ikke føre til en ændring af den opgjorte afståelsessum, hvorfor Skattestyrelsen fastholder den beløbsmæssige opgørelse af forhøjelsen på 125.262 kr.

Klager har gjort gældende, at klagers samlever har medvirket til at betale husleje ved brug af Bitcoin Cash. Derfor mener klager, at klagers personlige indkomst ikke skal forhøjes med mere end 48.000 kr. som han har erkendt at have betalt, og at det er Skattestyrelsens bevisbyrde at dokumentere, hvilken del af de udførte kryptobetalinger angår kryptovaluta, som klager ejede.

Klager har ikke fremlagt dokumentation for, at klagers samlever skulle have betalt halvdelen af huslejen. Klager har heller ikke dokumenteret overførsler til klager fra klagers samlever som betaling for hendes del af huslejen, hverken i Bitcoin Cash eller fiat-valuta. Klagers påstand er således udokumenteret og kan derved ikke lægges til grund.

Skattestyrelsen fastholder derfor afgørelsen af 27. april 2023, og tiltræder Skatteankestyrelsens indstilling til stadfæstelse heraf.

(...)"

Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse

Klagerens repræsentant har den 8. oktober fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:

"(...)

1. Sagens problemstillinger

Skatteankestyrelsen har anført følgende i forhold til sagens omdrejningspunkter:

"Landsskatteretten skal tage stilling til, hvorvidt klageren havde spekulationshensigt ved erhvervelsen af bitcoin cash og derfor skal beskattes i forbindelse med afståelsen af bitcoin cash brugt som betaling af husleje. Sammenholdt hermed skal retten tage stilling til, hvorvidt klageren og dennes samlever har foretaget betalinger i fællesskab"

Klageren er enig i, at sagen drejer sig om de to anførte forhold. Men sagen drejer sig også om, hvorvidt Skattestyrelsen kan tilsidesætte værdiansættelsen af de omhandlede bitcoins cash ("BCH"), som er overdraget som led i huslejebetalinger mellem uafhængige parter, jf. mere herom nedenfor.

2. Spekulation

Skatteankestyrelsen anfører følgende til støtte for, at Klageren har haft spekulationshensigt på erhvervelsestidspunktet:

"Landsskatteretten finder, at klagerens store indsigt i kryptovaluta samt faglige og ideologiske interesser sammenholdt med de betydelige udsving i kurserne med efterfølgende mulighed for fortjeneste, har spillet en ikke ubetydelig rolle ved klagerens erhvervelse af bitcoin cash."

Skatteankestyrelsen har ikke noget belæg for, at Klageren skulle have nogen særlig stor indsigt i kryptovaluta fremfor andre mennesker i den forstand, at han i højere grad end andre skulle kunne forudse, at kursen på BTC/BCH i fremtiden ville stige og det dermed ville blive muligt at opnå fortjeneste ved salg.

Der er heller ikke noget belæg for, at udsvingene i kurserne for kryptovaluta skulle have spillet nogen rolle for Klagerens erhvervelse af kryptovaluta, tvært imod ville Klageren udbrede BTC/BCH som betalingsmiddel. Der er tale om en standardklamamse, som er at finde i et utal af afgørelse om kryptovaluta, og som ikke har noget specifikt med Klageren at gøre.

Klageren har qua sin uddannelse haft stor indsigt i økonomiske ideologier og er, som tidligere anført, selv fortaler for den økonomiske skole [skole1]s. Dette ideologiske ståsted har bragt Klageren til at erhverve bitcoins ("BTC") og senere BCH, fordi sidstnævnte efter Klagerens opfattelse bedst afspejler det ideologiske ståsted i [skole1]s og dermed også bedst vil kunne modvirke inflation m.v., hvis denne valuta udbredes som betalingsmiddel.

Som yderligere dokumentation for Klagerens bevæggrunde fremlægges e-mailkorrespondance af 31. juli til 2. august 2024 mellem dels Klageren og [virksomhed1] og dels Klageren og udlejeren og Klagerens samlever (bilag 15).

Deraf fremgår blandt andet, at Klageren i juli 2019 kontaktede [virksomhed1] med henblik på en løsning, hvor Klageren og hans samlever kunne betale husleje i BTC eller BCH, hvorved udlejeren fortsat kunne modtage FIAT valuta (altså almindelige penge) i betaling for huslejen.

Videre fremgår følgende af e-mail af 1. august 2019 til Klageren og hans samlevers udlejer (bilag 15):

"Hej [person2] og [person3]

I husker måske at da vi i sin tid underskrev lejeaftalen var det min og [person1]s plan at betale lejen med kryptovaluta gennem en tredjepart, [virksomhed2], der bare havde brug for jeres IBAN nummer for at kunne lave betalingen. [virksomhed2] har desværre stoppet den service, men mit og [person1]s ønske om at kunne betale med kryptovaluta består, og jeg har derfor undersøgt andre måder at opnå det samme på.

Nedenfor beskriver jeg to modeller. Begge lægger en ekstra administrativ byrde på jer i forhold til nu hvor betalingen bare sker automatisk hver måned. Den byrde vil jeg og [person1] gerne kompensere jer for gennem at betale en højere husleje. I model 1 foreslår vi 1.500 kroner ekstra om måneden, altså 24.000 i stedet for 22.500. I model 2 foreslår vi 1.000 kroner ekstra om måneden, altså 23.500 i stedet for 22.500 kroner.

Model 1:

Model 2:

Hvis I ikke ønsker at eje kryptovaluta har jeg også fundet en anden model hvor jeg og [person1] betaler med kryptovaluta til en tredjepart, den danske virksomhed [...com], som derefter indbetaler kroner på jeres bankkonto. [virksomhed1] lader til at kunne håndtere det hvis I signer op som en merchant på deres hjemmeside og gennem [virksomhed1] udsteder månedlige regninger til mig og [person1]. Det muliggør at jeg og [person1] hver måned betaler med kryptovaluta til [virksomhed1] som derefter udbetaler 23.500 kroner til jeres bankkonto. Den mail jeg her har skrevet videre på viser at [virksomhed1] gerne vil være med og giver links til de steder I skal gøre noget.

Er I friske på at prøve en af de to modeller? Vi foretrækker den førstnævnte som også er den der giver jer det højeste provenu.

Mvh

[person1] og [person4]" (mine understregninger)

Herudover fremlægges e-mail af 11. august 2019 (bilag 16), som er udlejerens opfølgning på ovenstående mail, hvor udlejeren ønsker at mødes med Klageren og hans samlever omkring blandt andet drøftelse af eventuel ny betalingsmåde, jf. Klagerens mail.

Herefter kan der ikke være tvivl om Klagerens bevæggrunde for erhvervelsen af BTC og BCH.

Skatteankestyrelsen anfører videre i Forslaget:

"Såfremt klageren ville udbrede brugen af bitcoin cash som betalingsmiddel, kunne det formål være opnået uden forudgående ejerskab af en beholdning af bitcoin cash."

Dette kan næppe anføres som et holdbart argument til støtte for tilsidesættelse af Klagerens forklaring. Det giver sig selv, at Klageren naturligvis har været nødt til selv at erhverve BCH for dels at vide, hvordan det fungerede i praksis, idet det ellers ville være svært at videreformidler om, og dels er der ikke meget troværdighed i at forsøge at udbrede et nyt betalingsmiddel, som man ikke selv har tænkt sig at købe ind på.

Videre anfører Skatteankestyrelsen, at afgørelsen SKM2021.240.LSR ikke er sammenlignelig med nærværende sag, idet Skatteankestyrelsen ikke finder, at Klageren har dokumenteret sine køb og salg af BCH samt ejerperioden for de BCH, som blev brugt til betaling af husleje.

Det var imidlertid ikke udslagsgivende i den nævnte afgørelse om de samlede erhvervelser eller ejerperioden var dokumenteret. Det var derimod afgørende, at det var dokumenteret, at klageren i sagen havde erhvervet kryptovaluta med det formål at bruge det som betalingsmiddel, og at han også havde dokumenteret, at han rent faktisk havde brugt kryptovaluta som betalingsmiddel i overensstemmelse med det oplyste formål.

Derfor er sagen sammenlignelig med nærværende sag, fordi Klageren har oplyst, at han har erhvervet BTC og senere BCH med henblik på udbredelse som betalingsmiddel, og han har dokumenteret, at han har forsøgt at udbrede det som betalingsmiddel i detailkæder (bilag 4) ligesom han selv har brugt det som betalingsmiddel for sin husleje. Herudover har Klageren skrevet flere blogindlæg herom, jf. bilag 5 og 6.

Jeg henviser også til [Skatteankenævnet] afgørelse med J.nr. 21-0057194 fra november 2023, hvor skatteyderen ligeledes havde dokumenteret, at han havde anvendt BTC som betalingsmiddel, hvorfor hans senere salg fandtes at være skattefrit.

Grundlæggende giver det ikke skatteretlig mening at beskatte Klageren af afståelse af hans BCH, når han beviseligt har brugt dem som betalingsmiddel for sin husleje. Der findes ikke nogen andre situationer, hvor man har beskattes nogen af deres huslejebetalinger foruden tilfælde omkring fiktiv husleje mellem nærtstående, hvilken unægtelig ikke er tilfældet i denne sag.

Dermed kan det godt være, at Klageren skal beskattes ved afståelse af BCH i forbindelse med salg, men det bør ikke være tilfældet i forbindelse med betaling af husleje. En sådan retsstilling strider mod grundlæggende skatteretlige principper, idet Klageren ikke har opnået en fortjeneste ved anvendelse af BCH som betalingsmiddel. Derimod har han fået en modydelse i form af tag over hovedet.

3. Værdiansættelse

Skatteankestyrelsen anfører i Forslaget, at Klageren ikke har dokumenteret aftalen mellem Klageren og dennes udlejer, hvori det aftaltes, at huslejen kunne betales med BCH mod, at huslejen steg til 24.000 kr., og derfor er det, ifølge Skatteankestyrelsen, kursen på tidspunktet for afståelsen, som skal benyttes.

Som det fremgår af den netop fremlagte e-mailkorrespondance (bilag 15), og som er gengivet delvist ovenfor, har Klageren og hans samlever foreslået to betalingsmodeller, hvoraf model 1 indebar, at huslejen steg til 24.000 kr. pr. måned mod, at der betaltes i BCH.

Dette er yderligere understøttet af, at huslejen rent faktisk steg fra 22.500 kr. til 24.000 kr. på samme tidspunkt, som lejen overgik til at blive betalt i BCH, jf. bilag 11, ligesom det understøttes af e-mailkorrespondance mellem Klageren og udlejeren omkring den 25. august 2019 (bilag 10), hvor Klageren gennemgik betalingsforløbet med udlejeren, og hvor det tydeligt fremgår, at det var model 1, jf. bilag 15, som blev valgt.

Herefter anses aftalen med udlejer om, at huslejen kunne betales med BCH mod, at huslejen steg til 24.000 kr. for dokumenteret, hvorfor afståelsesprisen for Klagerens BCH skal opgøres til værdien af huslejen, jf. aftalen med udlejer, som uafhængig part.

4. Fordeling af husleje

Afslutningsvis anfører Skatteankestyrelsen i Forslaget, at Klageren ikke har dokumenteret, at Klagerens samlever på lige fod skulle have betalt halvdelen af huslejen. Der lægges i denne forbindelse vægt på, at der ifølge Skatteankestyrelsen ikke er tilstrækkelig dokumentation for, at Klagerens samlever skulle have overført hverken BCH eller fiat-valuta til Klagerens wallet inden, huslejen blev betalt.

Det ses ikke, hvorfor Klagerens samlever skulle overføre BCH til Klagerens wallet inden overførslen til udlejer. Dette ville potentielt medføre yderligere skattemæssige uhensigtsmæssigheder, hvorfor Klagerens samlever har betalt fra sin egen wallet.

Det ændrer fortsat heller ikke på, at både Klageren og Klagerens samlever står på lejekontrakten og derfor hæfter solidarisk for huslejebetalingerne (bilag 8), at både Klageren og Klagerens samlever står som afsender på e-mailen til udlejer i august 2019 (bilag 15), hvor det fremgår, at det er både Klagerens og Klagerens samlevers ønske at betale i BCH ligesom det fremgår, at mailen er fra begge parter. Det fremgår også, at Klageren videresender mailen til hans samlever samme dag, som udlejeren svarer Klageren.

Hertil kommer, som tidligere anført, at Klagerens samlever selv har korresponderet med udlejeren i forbindelse med hendes betalinger af husleje i BCH, jf. bilag 3 og 13, og at Klageren og Klagerens samlever tidligere har betalt husleje af fællesmidler, jf. bilag 9, hvorfor der ikke er nogen grund til, at de skulle stoppe med dette.

Det giver dermed ikke nogen mening, at Klageren og hans samlever ikke skulle have delt udgifterne til deres fælles hjem.

(...)"

Klagerens repræsentant har den 11. oktober 2024 fremsat yderligere bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:

"Som advokat for Klageren opfordrede jeg ved indlæg af 19. juni 2024 Skattestyrelsen til at oplyse, om udlejer havde sagt noget specifik om, hvorvidt det kun var Klageren, der havde betalt huslejen, eller om han blot mere generelt havde oplyst, at det var lejer (Klageren og hans samlever), der havde betalt huslejen.

Hertil svarede Skattestyrelsen ved udtalelse af 9. august 2024 følgende:

"Der er af klager's udlejer oplyst at alle overførsler dækker betaling af husleje og at disse overførsler kommer fra klager, efter aftale med klager"

Dette har vi nu forelagt udlejer, som i mail af 9. oktober 2024 (bilag 17), har oplyst følgende:

" Hej [person4]

Jeg har aldrig haft opfattelsen af at betalingerne kun stammer for dig og I står jo begge på lejekontrakten, så det er da mærkeligt at de drager den konklusion.

Jeg har blot informeret dem om hvordan huslejen, som fremgår af lejekontrakten, er betalt.

At de påstår det giver ingen mening og ja jeg er meget enig med dig.

Mvh

[person2]"

Sammenholdt med sagen øvrige bilag, må det herefter anses for bevist, at Klageren og hans samlever har betalt huslejen til udlejer i fællesskab med 50 % til fra hver."

Klagerens repræsentant har den 14. november 2024 fremsat følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse:

"(...)

Sagen handler fortsat grundlæggende om, hvorvidt Klageren kan beskattes af den husleje han har betalt med bitcoin cash (BCH), og hvis det er tilfældet, dels værdiansættelsen af de afståede BCH, og dels hvor stor en del af huslejebetalingerne til udlejeren i BCH, der kan henføres til Klagerens indkomst.

Det er i sagen ubestridt, at Klageren har anvendt BCH til betaling af husleje.

Det er derimod bestridt, hvorvidt Klageren kan beskattes af sine huslejebetalingen, dels fordi der grundlæggende i dansk ret ikke er hjemmel til beskatning af betalinger for varer og ydelser. Der er ikke andre situationer, foruden tilfælde med fri bolig mellem nærtstående, hvor skatteydere beskattes af deres betaling af husleje.

Selv hvis Klageren skulle beskattes af den afståede BCH, som sker ved betalingen, bestrides det, at han har haft den fornødne spekulationshensigt.

I den forbindelse kan jeg supplerende oplyse, at Klageren siden 2015 har været betaget af Kryptovalut56a og dens anvendelse som en billig betalingsløsning. Klageren mindes at have erhvervet BCH for første gang i andet halvår af 2017, dog har han ikke kvitteringer eller andet liggende på det, men han har udelukkende anskaffet dem på baggrund af de anvendelsesmuligheder han så qua sine uddannelser og overbevisning, som beskrevet i tidligere indlæg.

Herudover er det bestridt, om der forelå en aftale med udlejer om, at huslejen skulle betales i BCH mod, at lejen steg med kr. 1.500 om måneden, således at Klageren og hans samlever skulle betale BCH svarende til en værdi af kr. 24.000 om måneden.

I denne forbindelse fremlægges, som bilag 18, en bekræftelse fra udlejer på, at netop dette var aftalen i overensstemmelse med Klagerens foreslåede model 1 som betalingsprocedure fremsendt ved e-mail af 1. august 2019, jf. bilag 15.

Det er desuden bestridt, hvor stor en del af huslejen betalt med BCH, der er betalt af Klageren og hvor meget, der er betalt af hans kæreste og samlever. Såvel udlejer, Klageren og hans samlever er imidlertid ikke i tvivl om, at lejen er betalt fra både Klageren og hans samlever, jf. blandt andet bilag 3, 13 og 17. Skattestyrelsen opfordres til at oplyse, hvilket yderligere bevis Klageren skal fremlægge."

Indlæg under retsmødet

Klagerens repræsentant nedlagde påstand i overensstemmelse med påstandsrevisionen i indlæg af 19. juni 2024 og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og det materiale, der blev udleveret på retsmødet.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, hvorvidt klagerens erhvervelse af bitcoin cash er sket med spekulationshensigt, herunder hvorvidt der skal ske beskatning af klagerens samlever. Retten skal endvidere tage stilling til værdiansættelsen af de i sagen omhandlende bitcoin cash.

Retsgrundlaget

Ifølge statsskattelovens § 4 betragtes som skattepligtig indkomst med en række undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter.

Til indkomsten henregnes, ifølge statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, ikke indtægter, som hidrører fra salg af den skattepligtiges ejendele, for så vidt disse salg ikke henhører til vedkommendes næringsvej eller er foretaget i spekulationsøjemed, i hvilke tilfælde den derved indvundne handelsfortjeneste henregnes til indkomsten, ligesom også eventuelt tab kan fradrages i denne.

Det er ikke en betingelse for beskatning, at spekulation var hovedsigtet bag erhvervelsen af formuegodet. Det er i almindelighed tilstrækkeligt, at spekulationshensigten ikke var uvæsentlig på købstidspunktet, jf. dom af 30. marts 2023, offentliggjort SKM2023.187.HR og Landsskatterettens afgørelse af 16. januar 2023, offentliggjort i SKM2023.162.LSR.

I SKM2023.187.HR, var spørgsmålet, om klagerens køb af 359 bitcoin skulle anses for at være sket i spekulationsøjemed. Højesteret fandt efter en samlet vurdering, at klagerens mulighed for at opnå fortjeneste ved et senere salg havde spillet en rolle ved købene i 2011-2012. Den omstændighed, at klageren også foretog købene som følge af en faglig interesse i at forstå bitcoin og udvikle software hertil, kunne ikke føre til et andet resultat. Desuden lagde Højesteret til grund, at bitcoins i almindelighed alene erhverves med henblik på at blive solgt samt i begrænset omfang kan anvendes som betalingsmiddel.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Klageren er uddannet cand.merc. i finansiering og regnskab, er [...] og er selvudlært inden for den økonomiske skole [skole1]. Med sin uddannelsesmæssige baggrund havde klageren en interesse i at udbrede brugen af bitcoin cash som betalingsmiddel.

Landsskatteretten finder, at klagerens store indsigt i kryptovaluta samt faglige og ideologiske interesser sammenholdt med de betydelige udsving i kurserne med efterfølgende mulighed for fortjeneste, har spillet en ikke ubetydelig rolle ved klagerens erhvervelse af bitcoin cash. Retten har herved lagt vægt på, at klageren tidligere har handlet med bitcoin og opnået en større avance ved salg af disse.

Såfremt klageren ville udbrede brugen af bitcoin cash som betalingsmiddel, kunne det formål være opnået uden forudgående ejerskab af en beholdning af bitcoin cash. Retten lægger vægt på, at forudgående ejerskab af en beholdning af bitcoin cash bærer præg af spekulation, idet der kan være udsving på kursen af bitcoin cash i ejerperioden.

Klageren henviser til Landsskatterettens afgørelse af 29. marts 2021, offentliggjort i SKM2021.240.LSR. Retten fandt, at klageren ikke havde spekulationshensigt ved sit køb af bitcoin i 2012. Der blev bl.a. lagt vægt på, at klageren havde dokumenteret, at der ikke havde været handlet yderligere med kryptovaluta inden klagerens afståelse af den resterende mængde bitcoin ligesom der blev lagt vægt på det beskedne beløb, der var blevet brugt til erhvervelsen af bitcoin.

Retten finder ikke at SKM2021.240.LSR er sammenlignelig med nærværende sag, idet retten ikke finder, at klageren har dokumenteret sine køb og salg af bitcoin cash samt ejerperioden for de bitcoin cash, som blev brugt til betaling af husleje. Endvidere er det ikke dokumenteret, hvor stort et beløb klageren har erhvervet bitcoin cash for.

Klageren har endvidere gjort gældende, at klagerens samlever, i lige forhold med klageren, har medvirket til at betale husleje ved brug af bitcoin cash, hvorfor halvdelen af forhøjelsen af klagerens personlige indkomst bør pålægges klagerens samlever.

Retten finder ikke, at klageren har løftet bevisbyrden for, at klagerens samlever på lige fod skulle have betalt halvdelen af huslejen. Der lægges vægt på, at der ikke er tilstrækkelig dokumentation for, at klagerens samlever skulle have overført hverken bitcoin cash eller fiat-valuta til klagerens wallet inden, huslejen blev betalt. Det er ligeledes heller ikke dokumenteret, hvor indbetalingerne på udlejers wallet kommer fra.

Landsskatteretten finder således, at klagerens fortjenester ved salg af bitcoin cash skal medregnes til den skattepligtige indkomst, jf. statsskattelovens § 4 og § 5, stk. 1, litra a.

Klageren har gjort gældende, at værdien af de anvendte bitcoin cash til betaling af husleje skal ansættes til 24.000 kr. pr. overførsel. Landsskatteretten er efter en konkret vurdering af sagens omstændigheder enig med klageren heri.

Retten har lagt vægt på, at der er indgået en aftale mellem to uafhængige parter, henset til at klageren og udlejeren - ud fra sagens oplysninger - ikke har haft kendskab til hinanden forud for aftalen. Klageren og udlejeren har aftalt værdiansættelsen på hver overførsel uanset mængden af bitcoin cash, og i den forbindelse lægger retten vægt på, at differencen mellem de 24.000 kr. og den faktiske kurs er af mindre karakter.

Landsskatteretten nedsætter hermed forhøjelsen af klagerens personlige indkomst til 120.000 kr. for indkomståret 2019.