Kendelse af 01-04-2025 - indlagt i TaxCons database den 07-05-2025
Motorstyrelsen har opkrævet 114.000 kr. i registreringsafgift under henvisning til, at køretøjet er anvendt til privat kørsel i strid med reglerne om afgiftsfritagelse som mandskabsvogn, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9.
Landsskatteretten stadfæster Motorstyrelsens afgørelse.
Sagens køretøj er en Fiat Ducato, stel.nr. [...], der er indregistreret som afgiftsfritaget mandskabsvogn.
Køretøjet blev standset af Motorstyrelsen i en kontrol den 24. marts 2023. I køretøjet befandt sig [person1] og hans datter [person2]. [person1] er ansat i [virksomhed1] A/S (herefter selskabet) og var fører af køretøjet. [person1] har forklaret til Motorstyrelsen, at han var ved at køre sin datter i skole.
Selskabet har i klagen oplyst, at [person1] kørte datteren i skole i køretøjet, da skolen ligger på vejen mellem det værksted, køretøjet skulle køres til, og hans private hjem.
Køretøjet er registreret med [virksomhed2] A/S som ejer og selskabet som bruger.
Motorstyrelsen har truffet afgørelse om, at køretøjet blev anvendt til privat personbefordring og har derfor opkrævet 114.000 kr. i registreringsafgift.
Motorstyrelsen har som begrundelse bl.a. anført:
"[...] Vi har lagt vægt på, at det på kontroltidspunktet blev konstateret at der i køretøjet befandt sig to personer, [person1] CPR: [...]XXXX, ansat ved [virksomhed1] A/S og [person2] [...]-XXXX, der ikke er ansat ved [virksomhed1] A/S.
Yderligere blev det forklaret på kontroltidspunktet at formålet for kørslen var at køre [person2] i skole. [person1] forklarede at han ikke skulle på arbejde den 24. Marts 2023, men at han havde taget mandskabsvognen fordi den stod yderst i indkørslen.
Vi har ligeledes lagt vægt på at [person2] skoletaske, som ikke tilhørte virksomheden, var medbragt i køretøjet.
Kørslen imellem [skolen] [...] i [by1] og den private adresse [adresse1], [by1], ikke er foretaget imellem virksomhedens adresser eller arbejdspladser.
Vi har således lagt vægt på, at kørslen ikke var erhvervsmæssig.
Vi lægger endvidere til grund, at registreringsafgiftspligten indtrådte den 24. Marts 2023, hvor kontrollen blev foretaget. Da det er mindre end 3 år siden, kan vi afsende varsel om fastsættelse af registreringsafgiften. [...]"
Udtalelse fra Motorstyrelsen
I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Motorstyrelsen den 14. august 2023 udtalt følgende:
"[virksomhed1] A/S oplyser i deres klage, at den udarbejdede rapport ikke er fyldestgørende, da deres medarbejder har oplyst til politiet, at han skal på værksted med firmabilen, og at værkstedet ligger på vejen, hvor han kan sætte sin datter af ved skolen.
Vi bemærker, at en mandskabsvogn kun må anvendes til transport til og fra virksomhedens arbejdspladser af materiel, værktøj og materialer og til transport til og fra arbejdspladserne af personer, der arbejder i ejerens eller brugerens virksomhed.
I den forbindelse bemærker vi, at der på kontroltidspunktet befandt sig en person i køretøjet, der ikke er ansat hos jer. Herudover bemærker vi, at kørsel til en skole ikke kan anses for værende kørsel mellem virksomhedens adresser. Det ændrer ikke på vores vurdering, at der er foretaget kørsel til et værksted, da der ikke må foretages svinkeærinder i en mandskabsvogn.
Motorstyrelsen finder ikke, at der er kommet nye oplysninger i klagen og henviser tillige til Motorstyrelsens afgørelse og sagsfremstilling af 19. juni 2023, hvoraf Motorstyrelsens begrundelse, argumentation, besvarelse på indsigelse mm. nærmere fremgår.
Motorstyrelsen fastholder afgørelsen om betaling af registreringsafgift på 114.000 kr. og pligt til omregistrering af køretøj.
Motorstyrelsen indstiller derfor, at vores afgørelse af 19. juni 2023 stadfæstes."
Selskabet har nedlagt påstand om, at registreringsafgiftskravet skal bortfalde.
Til støtte herfor har selskabet anført:
"[person1] oplyser [virksomhed1] A/S at den udarbejdede rapport ikke er fyldestgørende, da [person1] oplyser politiet at han skal på værksted med firmabilen, hos [virksomhed3], [adresse2], [by1]
[virksomhed3] handel ligger på vejen, hvor han kan sætte sin datter af ved skolen (se vedlagte rutevejledning, regning og kopi af betalingskvittering til [virksomhed3])."
Sagen vedrører, om Motorstyrelsen med rette har opkrævet fuld registreringsafgift for mandskabsvognen, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9, jf. § 2, stk. 3.
Sagen vedrører derudover, om selskabet hæfter for registreringsafgiften som bruger af køretøjet, jf. registreringsafgiftslovens § 20, stk. 5.
Retsgrundlaget
Af registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9, og stk. 3, fremgår følgende (lovbekendtgørelse nr. 785 af 24. maj 2022):
"Fritaget for afgift er:
9) motorkøretøjer, som utvivlsomt er konstrueret og særligt indrettet til befordring af mandskab og materiel (mandskabsvogne). Personkabinen skal være indrettet til befordring af mindst 4 personer og med mindst ét sæde bag forsæderne. Kabinen skal være adskilt fra vareladet eller varerummet. Køretøjets varelad eller varerum skal have større flademål end personkabinen. Køretøjet må kun anvendes til transport til og fra virksomhedens arbejdspladser af materiel, værktøj og materialer og til transport til og fra arbejdspladserne af personer, der arbejder i ejerens eller brugerens virksomhed. Køretøjet må ikke benyttes til privat personbefordring. Køretøjet skal på tydelig måde være påmalet virksomhedens navn. Afgiftsfritagelsen er betinget af, at køretøjer af samme fabriksmærke ikke markedsføres med lignende karrosseri i personvognsudførelse (stationcars og lign.)
[...]
Stk. 3. Et køretøj, som er fritaget for afgift efter stk. 1-2, afgiftsberigtiges efter §§ 4-5 c, når betingelserne for afgiftsfritagelsen ikke længere er opfyldt."
Af lovforslaget til lov nr. 1213 af 27. december 1996, om bl.a. udvidet brug af mandskabsvogne fremgår bl.a. (lovforslag nr. L 39 af 31. oktober 1996, FT 1996-97, tillæg A, spalte 1603):
" [...] Privat personbefordring vil som hidtil ikke være tilladt, f.eks. vil det ikke være tilladt at bruge disse registreringsafgiftsfri biler til kørsel mellem virksomheden og den private bopæl. Kørsel mellem arbejdspladserne og den private bopæl vil normalt også være at anse som privat personbefordring og vil derfor være i strid med reglerne. Der kan forekomme tilfælde, hvor en sådan kørsel kan anses for erhvervsmæssig. Eksempelvis, hvor køretøjerne normalt anvendes til kørsel direkte fra en medarbejders private bopæl og til arbejdspladserne.
I sådanne tilfælde forudsættes det, at der er en betydelig afstand (en anden by/landsdel) fra den private bopæl til virksomhedens adresse. Endvidere vil en sådan brug af køretøjerne også normalt forudsætte, at der på den private adresse er et mindre lager af materiel og/eller materialer. [...]"
Registreringsafgiftslovens § 20, stk. 5, har følgende ordlyd:
"For betaling af afgiften hæfter tillige en fører eller bruger af køretøjet, hvis den pågældende bruger køretøjet med viden om, at der ikke er betalt den afgift af køretøjet, som kræves efter denne lov."
Af Østre Landsrets dom af 17. juni 2019 (SKM2019.347.ØLR) fremgår blandt andet:
"Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9, at mandskabsvogne kun må anvendes til transport til og fra virksomhedens arbejdspladser af materiel, værktøj og materialer og til transport til og fra arbejdspladserne af personer, der arbejder i ejerens eller brugerens virksomhed. Det anføres udtrykkeligt, at køretøjet ikke må benyttes til privat personbefordring.
Det lægges som ubestridt til grund, at A den 14. september 2014 blev standset af politiet under kørsel på offentlig vej i mandskabsvognen fra en arbejdsplads til sin virksomhed, og at A's bror og dennes 4-årige datter tillige befandt sig i mandskabsvognen. A's bror arbejdede i A's virksomhed, mens brorens 4-årige datter var med sin far grundet mangel på anden pasningsmulighed.
Da mandskabsvognen med transporten af det 4-årige barn således blev anvendt til privat personbefordring, er betingelserne for afgiftsfritagelse ikke længere opfyldt, og mandskabsvognen skal derfor afgiftsberigtiges efter registreringslovens §§ 4-6 b, jf. lovens § 2, stk. 3."
Landsskatterettens begrundelse og resultat
Medarbejderens kørsel med sin datter til skole er privat personbefordring, der ikke er foretaget i selskabets interesse, og kørslen er dermed i strid med betingelserne for afgiftsfrihed, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9.
Da mandskabsvognen er anvendt på færdselslovens område i strid med betingelserne for afgiftsfritagelse af køretøjer efter registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9, skal køretøjet i henhold til registreringsafgiftslovens § 2, stk. 3, afgiftsberigtiges som personbil, jf. registreringsafgiftslovens § 4.
En fører eller bruger hæfter for betaling af registreringsafgiften, hvis den pågældende anvender køretøjet med viden om, at der ikke er betalt den afgift af køretøjet, som kræves efter loven, jf. registreringsafgiftslovens § 20, stk. 5.
Landsskatteretten finder herefter, at selskabet hæfter for betaling af afgiften, jf. registreringsafgiftslovens § 20, stk. 5, da selskabet var den registrerede bruger af køretøjet på kontroltidspunktet. Der lægges herved vægt på, at føreren af køretøjet var ansat hos selskabet, hvorfor selskabet herved havde viden om den konkrete brug af køretøjet.
Landsskatteretten stadfæster derfor Motorstyrelsens afgørelse.