Kendelse af 07-04-2025 - indlagt i TaxCons database den 10-05-2025

Journalnr. 23-0061130

Motorstyrelsen har truffet afgørelse om, at sagens køretøj er omfattet af privatbenyttelsesafgiften i vægtafgiftslovens §§ 2 a og 4, og har opkrævet 27.840 kr. i privatbenyttelsesafgift under henvisning til, at køretøjet er blevet anvendt til privat kørsel.

Landsskatteretten stadfæster Motorstyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Sagen vedrører, om der skal opkræves privatbenyttelsesafgift for sagens køretøj, der er en varebil af mærket Mercedes Benz Sprinter, med stelnummer [...].

Varebilen blev bragt til standsning den 25. oktober 2022 klokken 13.25 ved grænseovergangen ved [by1] af Toldstyrelsen.

Ifølge Køretøjsregisteret er varebilen indregistreret den 17. december 2019 med anvendelsen godstransport erhverv og har en totalvægt på 3500 kg.

Varebilen bliver anvendt i enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] v/[person1].

[virksomhed1] er registeret som primær ejer og bruger af sagens køretøj.

Virksomheden [virksomhed1] var registreret i Det Centrale Virksomhedsregister med branchekode 478200 Detailhandel med tekstiler, beklædningsartikler og fodtøj fra stadepladser og markeder.

På kontroltidspunktet oplyste virksomhedens indehaver, [person1], til Toldstyrelsen, at hun havde været i Frankrig i et par dage for at købe tøj til virksomheden.

Under kontrollen blev der fundet slik, kattemad, sodavand, julekalendere m.v. i køretøjets varerum. Desuden fandtes en del pakker/kasser.

I forbindelse med behandlingen af sagen i første instans har virksomhedens daværende repræsentant blandt andet anført følgende:

"[...]

På hjemturen fra [...], Frankrig, er [person1] kørt forbi [by2], Tyskland, for at tanke Køretøjet, spise frokost og foretage indkøb i en grænsehandelsbutik. Dette foregik ved adressen [adresse1], [by2], Tyskland, hvor der er tankstationer, bistroer og andre spisesteder, samt grænsebutikken [virksomhed2]. Udgifterne til bespisning blev afholdt privat af [person1]. Bespisningen blev betalt med kontanter, og der er ikke gemt kvittering fra bespisningen.

I forbindelse med stoppet i [by2], Tyskland, handlede [person1] (sammen med [person2]) ind i [virksomhed2], hvor [person1] indkøbte sodavand, øl og slik til brug for virksomhedens åbningsreception d. 1. december 2022, hvor butikken beliggende [adresse2], [by3], havde sin første åbningsdag.

[person1] har tidligere handlet beklædningsgenstande i [virksomhed2] til [virksomhed1], særligt når der har været slagtilbud, såsom H2O-sandaler til 100 kr. [person1] kører jævnligt forbi grænsehandelsbutikken for at se om der er beklædningsgenstande på tilbud, som kan videresælges i virksomheden.

[...]

Der er videre på foretaget indkøb i [virksomhed2], der er i virksomhedens interesse gennem køb af slik, øl og sodavand, som er blevet givet til [virksomhed1]s kunder ved åbningsreceptionen d. 1. december 2022 i [virksomhed1]s nye fysiske butik. Udgangspunktet vil derfor være, at Køretøjet ikke har været anvendt privat, i det kørslen er sket til virksomheden vedkommende formål.

[...]"

Motorstyrelsens afgørelse

Motorstyrelsen har opkrævet 27.840 kr. i privatbenyttelsesafgift for køretøjet med henvisning til, at køretøjet er blevet anvendt til privat kørsel.

Motorstyrelsen har som begrundelse bl.a. anført:

"Vi har lagt til grund, at køretøjet på kontroltidspunktet blev anvendt til private formål.

Vi har også lagt vægt på, at køretøjet blev anvendt til at handle private varer ved grænsen.

Anvendelsen fandt sted i forbindelse med private formål, som er uvedkommende for virksomheden.

Vi har også lagt vægt på, at der på kontroltidspunktet ikke var købt dagsbevis til den pågældende private kørsel.

Endelig har vi lagt vægt på, at I har været registreret som ejer og bruger siden den 17. december 2019.

[...]

Vi anser ikke det omhandlende køretøj som et specialindrettet køretøj. Vi anser derudover ikke indkøbet foretaget i [virksomhed2] Tyskland som værende til brug for virksomhedens åbningsreception. Vi har lagt vægt på følgende:

Det er et køretøj, der som udgangspunkt med den pågældende indretning er velegnet til privat brug. Det fremgår af billede dokumentationen fra kontroltidspunktet at køretøjets specialindretning ikke bliver anvendt på kontroltidspunktet, hvorfor køretøjet ikke ved indretningen er blevet uegnet til privat brug.

Repræsentant [person3], [virksomhed3] henviser til flere afgørelser hvor der er taget stilling til hvorvidt et køretøj anses for at være specialindrettet. Vi vurderer ikke at disse sager er sammenlignelige med dette køretøj, da der i afgørelserne er tale om specialindretning hvor køretøjet ikke er egnet til privat anvendelse.

Indkøbet foretaget i [virksomhed2] Tyskland, hvor der blandt andet er købt kattemad og chokoladejulekalender, anses ikke for at være almindelige køb til brug for virksomhedens åbningsreception.

På baggrund af ovenstående anses køretøjet ikke for specialindrettet, der må derfor ikke foretages svinkeærinder."

Udtalelse fra Motorstyrelsen

I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Motorstyrelsen den 11. august 2023 udtalt følgende:

"Det fremgår af klagen, at I ikke anser køretøjet for at være anvendt privat på kontroltidspunktet.

Som det fremgår af nedenstående billede fra kontroltidspunktet, samt [person1]s udtalelse på kontroltidspunktet, er køretøjet blevet anvendt til at handle privat ind ved [by1] grænsen.

Vi bemærker herudover, at køretøjet ikke er specialindrettet og at der derfor ikke må foretages svinkeærinder.

Motorstyrelsen finder ikke, at der er kommet nye oplysninger i klagen og henviser tillige til Motorstyrelsens afgørelse og sagsfremstilling af 20. april 2023, hvoraf Motorstyrelsens begrundelse, argumentation, besvarelse på indsigelse mm. nærmere fremgår.

Motorstyrelsen fastholder afgørelsen om betaling af registreringsafgift på 27.840 kr. og pligt til omregistrering af køretøj, hvis køretøjet fortsat skal anvendes privat. Motorstyrelsen indstiller derfor, at vores afgørelse af 20. april 2023 stadfæstes."

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at der ikke er grundlag for opkrævningen af privatbenyttelsesafgift på 27.840 kr.

Til støtte for påstanden er bl.a. anført:

"Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at der ikke i henhold til vægtafgiftslovens § 2 a er grundlag for at omregistrere køretøjet Mercedes-Benz (reg.nr. [reg.nr.1]) til "godstransport privat/erhverv" foranlediget af kontrol foretaget af Toldstyrelsen den 25. oktober 2022, idet køretøjet på kontroltidspunktet ikke blev anvendt til privat formål.

I den påklagede afgørelse dateret den 20. april 2023 har Motorstyrelsen på side 5 omtalt reglerne for, hvornår et køretøj bliver anvendt privat i henhold til vægtafgiftsloven § 2 a.

I den forbindelse har Motorstyrelsen anført, at et køretøj anses for at blive anvendt privat, når den registrerede ejer eller bruger ikke anvender køretøjet i forbindelse med udøvelsen af virksomhed, eller når det ikke bliver pålagt ejeren eller brugeren at anvende køretøjet i forbindelse med udførelsen af arbejdsopgaver som et led i ansættelsen.

Det skal imidlertid fremhæves, at det i sagen omhandlende køretøj ikke på noget tidspunkt har været anvendt privat, hvorfor der ikke i henhold til reglerne i vægtafgiftsloven § 2 a er grundlag for at opkræve den privatbenyttelsesafgift, som har fundet sted ved den af Motorstyrelsen trufne afgørelse dateret den 20. april 2023."

Landsskatterettens afgørelse

Sagen angår, om der skal opkræves privatbenyttelsesafgift for køretøjet, jf. vægtafgiftslovens §§ 2 a og 4 (lovkendtgørelse nr. 1107 af 2. juni 2021 af lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v.).

Retsgrundlaget

Det fremgår af vægtafgiftslovens § 2, stk. 1, at:

"For samtlige afgiftspligtige køretøjer svares vægtafgift."

Det fremgår af vægtafgiftslovens § 2 a, stk. 1, at:

"For motorkøretøjer omfattet af § 4, stk. 1, II, A, hvis første indregistrering som nye sker efter den 2. juni 1998, betales tillæg for privat anvendelse og for blandet privat og erhvervsmæssig anvendelse."

Det fremgår af vægtafgiftslovens § 2 a, stk. 2 og 3, hvad der anses for henholdsvis privat anvendelse og blandet privat og erhvervsmæssig anvendelse. Bestemmelsen er følgende ordlyd:

"Stk. 2

Et køretøj anses for at blive anvendt privat, når den registrerede ejer eller bruger ikke anvender køretøjet i forbindelse med udøvelse af virksomhed eller er forpligtet til at anvende det ved udførelse af arbejdsopgaver som led i et ansættelsesforhold.

Stk. 3.

Et køretøj anses for at blive anvendt blandet privat og erhvervsmæssigt, når den registrerede ejer eller bruger er

1)	en fysisk eller juridisk person, som udøver virksomhed i offentligt eller privat regi, og køretøjet anvendes såvel som led i den omhandlede virksomhed som til formål, der er virksomheden uvedkommende, eller

2)

en fysisk person, der som led i et ansættelsesforhold skal anvende køretøjet ved udførelse af arbejdsopgaver for ansættelsesstedet eller anvender køretøjet i forbindelse med selvstændigt bierhverv, som efter momslovgivningen anses for at være afgiftspligtig virksomhed eller efter skattelovgivningen anses for erhvervsmæssigt, og det under hensyn til formålet er nødvendigt, at kørslen udføres med en varebil."

Af vægtafgiftslovens § 4 fremgår blandt andet:

Af vare- og lastmotorkøretøjer, der ikke er afgiftspligtige efter lov om afgift af vejbenyttelse, af påhængsvogne til godstransport og af registreringspligtige påhængsredskaber bortset fra campingvogne og af registreringspligtige motorredskaber, som er indrettet til godstransport, svares afgift af køretøjernes tilladte totalvægt efter nedenstående satser. [...]

		Vægtafgift			Udligningsafgift	Tillæg for privat anvendelse
Afgiften er angivet pr. køretøj pr. 12 måneder			Motorkøretøj kr.	Påhængskøretøj kr.	Motorkøretøj kr.	Motorkøretøjer registreretførstegang til og med den 24. april 2007 kr.	Motorkøretøjer registreret første gang den 25. april 2007 eller senere kr.
II	Vare- og lastbiler m.v., der ikke er afgiftspligtige efter lov om afgift af vejbenyttelse, og visse påhængskøretøjer
A.	Motor- og påhængskøretøjer m.v. indtil 4.000 kg tilladt totalvægt
	Totalvægt indtil
	Totalvægt 3.001-4.000 kg		4.660	560	1.880	6.250	18.560

[skemaet er delvist indsat]

Af vægtafgiftslovens § 10, fremgår:

"Afgiften påhviler den, i hvis navn køretøjet ved afgiftsperiodens begyndelse er registreret (godkendt). Såfremt køretøjet er registreret for såvel en bruger som en ejer, påhviler afgiften dem begge.

[...]"

Af bemærkningerne til lovforslag LFF nr. 89 af 2. juni 1998, om ændring af lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. og lov om afgift efter brændstofforbrug af visse personbiler (Tillægsafgift for privat anvendelse af varebiler og forhøjelse af vægtafgift for varebiler), fremgår bl.a. følgende bemærkninger:

"Udgangspunktet er, at hvis den registrerede ejer (bruger) ikke anvender køretøjet til udøvelse af virksomhed eller er forpligtet til at anvende køretøjet til udførelse af arbejdsopgaver som led i et ansættelsesforhold, er anvendelsen privat.

Blandet privat og erhvervsmæssig anvendelse kan forekomme i forskellige situationer. I den ene hovedtype af tilfælde er køretøjet registreret ved en ejer (bruger), der udøver virksomhed under en eller anden form i privat eller offentligt regi og anvender køretøjet i denne forbindelse, dvs. erhvervsmæssigt. Hvis køretøjet herudover anvendes af indehaveren eller ansatte til formål, som er virksomheden uvedkommende, er der tale om blandet anvendelse. Som eksempler på anvendelser, der anses for virksomheden uvedkommende, kan nævnes fritidskørsel og - som udgangspunkt - kørsel mellem hjem og arbejdsplads, uanset om kørslen kunne være omfattet af ligningslovens § 9B, stk. 1 a) (60-dages reglen). I tilfælde, hvor kørsel mellem hjem og arbejdsplads udføres i virksomhedens interesse eksempelvis som et led i den momspligtige virksomhed, anses den dog også efter nærværende lov for erhvervsmæssig.

Der er ikke krav om noget bestemt forhold mellem de forskellige typer af anvendelse, men som beskrevet neden for vil der kunne forekomme situationer, hvor den erhvervsmæssige anvendelse vil være af så underordnet karakter, at den ikke kan anerkendes. Det rent formelle aspekt - eksempelvis at køretøjet figurerer i virksomhedens regnskab - er heller ikke i sig selv afgørende. Anvendes køretøjet eksempelvis udelukkende af virksomhedsindehaverens familiemedlemmer til rent private formål, vil der være tale om privat anvendelse. Denne type problemstilling er imidlertid ikke specifik for tillægsafgiften, men kan ligeledes opstå f.eks. i forbindelse med moms. Her er der fuldt fradrag for såvel købs- som driftsmoms, når køretøjet udelukkende anvendes i forbindelse med den momspligtige virksomhed. Anvendes køretøjet både til momspligtig virksomhed og til andet, er der kun fradrag for driftsmoms. Anvendes køretøjet slet ikke i den momspligtige virksomhed er der hverken fradrag for købs- eller driftsmoms. Denne type sager er i praksis ofte meget bevisafhængige."

Af Landsskatterettens afgørelse af 19. april 2023, offentliggjort som SKM2023.295.LSR, fremgår bl.a. følgende:

"...

Det bemærkes, at udgangspunktet efter vægtafgiftslovens § 2, stk. 1, er, at virksomheden skal betale tillæg for privat anvendelse af den omhandlede bil. Det må påhvile klageren at godtgøre, at varebilen udelukkende har været anvendt i forbindelse med virksomhedens fradragsberettigede levering af varer og ydelser.

Varebilen var på kontroltidspunktet registreret med anvendelsen godstransport erhverv, og må hermed alene anvendes til erhvervsmæssig godstransport, jf. vægtafgiftslovens § 2 a, stk. 2, nr. 1.

Ved kontrollen den 12. juni 2020, har føreren af varebilen forklaret, at han havde afleveret nogle pakker i Tyskland og efterfølgende havde afhentet nogle pakker i Belgien, der skulle med til Danmark. Videre har føreren forklaret, at han på vejen hjem var stoppet op for at foretage private indkøb, uanset han vidste, at dette ikke var tilladt. Under kontrollen blev der fundet 9 kasser Harboe Pilsner, en pakke køkkenrulle samt rengøringsmiddel i varebilens varerum, som føreren oplyste, var til privat brug.

Landsskatteretten finder, at private indkøb er virksomheden uvedkommende. Henset til at varebilen er anvendt til private indkøb, finder Landsskatteretten, at køretøjet er blevet anvendt til formål, der er virksomheden uvedkommende, og dermed ikke udelukkende er anvendt til erhvervsmæssig godstransport.

Idet varebilen er anvendt til både erhvervsmæssig og privat godstransport, finder Landsskatteretten, at der skal betales privatbenyttelsesafgift for blandet privat og erhvervsmæssig anvendelse, jf. vægtafgiftslovens § 2 a, stk. 3, nr. 1, jf. vægtafgiftslovens § 2 a, stk. 1.

..."

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Køretøjet er første gang indregistreret som nyt den 17. december 2019 og er således omfattet af vægtafgiftslovens § 4, stk. 1, II, A, jf. § 2 a, stk. 1.

Køretøjet var på kontroltidspunktet registreret med anvendelsen godstransport erhverv, og det må hermed alene anvendes til erhvervsmæssig godstransport, jf. vægtafgiftslovens § 2 a, stk. 2, nr. 1.

Ved kontrollen den 25. oktober 2022 har virksomhedens indehaver forklaret, at hun havde været i Frankrig for at hente varer til virksomheden i Danmark. Videre har indehaveren forklaret, at hun på vejen hjem havde købt de varer, der befandt sig i køretøjet.

Landsskatteretten lægger i overensstemmelse hermed til grund, at virksomhedens indehaver har anvendt køretøjet til transport af indkøbte varer, og der i køretøjet på det pågældende tidspunkt blev transporteret bl.a. større kasser og poser med tøj samt almindelige dagligvarer som bl.a. øl, vin, slik, sodavand, kattemad og chokoladejulekalendere.

Udgangspunktet efter vægtafgiftslovens § 2 a, stk. 1, er, at virksomheden skal betale tillæg for privat anvendelse af køretøjet. Det påhviler derfor virksomheden at godtgøre, at køretøjet udelukkende har været anvendt erhvervsmæssigt.

Landsskatteretten finder, at de transporterede dagligvarer ikke umiddelbart naturligt indgår i eller har sammenhæng med virksomheden og virksomhedens drift, når der henses til virksomhedens karakter. Dagligvarerne fremtræder dermed som udgangspunkt som varer, der ikke er knyttet til virksomhedens erhverv. Retten finder endvidere, at en del af de transporterede dagligvarer, særligt kattemad og chokoladejulekalendere, heller ikke er varer, som selv i forbindelse med indvielsen af virksomhedens nye butikslokaler kan anses for naturligt forekommende eller relevante i den sammenhæng, men derimod synes at have klart præg af private indkøb. Virksomheden har ikke heroverfor godtgjort, at der faktisk er tale om transport i køretøjet af dagligvarer til anvendelse i virksomheden og ikke private indkøb.

Henset til, at køretøjet således må anses for anvendt til private indkøb, finder Landsskatteretten, at køretøjet er blevet anvendt til formål, der er virksomheden uvedkommende, og dermed ikke udelukkende er anvendt til erhvervsmæssig godstransport. Der kan herved også henvises til Landsskatterettens afgørelse af 19. april 2023, offentliggjort som SKM2023.295.LSR.

Idet køretøjet er anvendt til både erhvervsmæssig og privat godstransport, finder Landsskatteretten, at der skal betales privatbenyttelsesafgift for blandet privat og erhvervsmæssig anvendelse, jf. vægtafgiftslovens § 2 a, stk. 3, nr. 1, jf. vægtafgiftslovens § 2 a, stk. 1.

Det fremgår af vægtafgiftslovens § 10, stk. 1, at afgiften påhviler den, i hvis navn køretøjet ved afgiftsperiodens begyndelse er registreret (godkendt). Såfremt køretøjet er registreret for såvel en bruger som en ejer, påhviler afgiften dem begge.

Virksomheden er registreret ejer og bruger af køretøjet, hvorfor virksomheden hæfter for den private benyttelsesafgift, jf. vægtafgiftslovens § 10, stk. 1.

Landsskatteretten stadfæster herefter Motorstyrelsens afgørelse.