Kendelse af 11-04-2025 - indlagt i TaxCons database den 15-05-2025

Journalnr. 23-0052855

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2018
Forhøjelse af sambeskatningsindkomsten	160.000 kr.	Ugyldig	Stadfæstelse
Indkomståret 2019
Fradrag for tab bogført på konto 4510 "Udbytte"	0 kr.	Ugyldig	Stadfæstelse
Forhøjelse af sambeskatningsindkomsten	664.400 kr.	Ugyldig	Stadfæstelse

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS (herefter benævnt selskabet), CVR-nr. [...1], blev den 27. juni 2002 stiftet af [person1] (herefter benævnt eneanpartshaveren). Selskabet har siden stiftelsen været ejet 100 % af eneanpartshaveren. Eneanpartshaveren har været registreret som direktør i selskabet fra stiftelsen indtil den 29. august 2018, hvor anmodning om opløsning blev fremsendt til skifteretten. Den fremsendte anmodning til skifteretten om opløsning blev tilbagekaldt den 28. september 2018, og eneanpartshaveren tiltrådte som direktør fra den 29. september 2018.

[virksomhed1] ApS er registreret under branchekode "642020 Ikke-finansielle holdingselskaber", og selskabets formål er "at investere i og eje aktier og anparter". Selskabet har regnskabsperiode fra 1. januar til 31 december.

Selskabet har været moder- og administrationsselskab for selskabet [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS i indkomstårene 2018 og 2019. Skattestyrelsen har for indkomståret 2018 truffet afgørelse for [virksomhed2] ApS og forhøjet selskabets skattepligtige indkomst med 160.000 kr.

Tab bogført på konto 4510 "Udbytte"

Skattestyrelsen har foretaget kontrol af selskabet og har i den forbindelse forhøjet selskabets skattepligtige indkomst med 664.400 kr. for indkomståret 2019 vedrørende et bogført tab på konto 4510 "Udbytte".

Det fremgår af selskabets bogføring for indkomståret 2019, at der den 31. december 2019 er fratrukket 664.400 kr. på konto "4510 Udbytte", og at beløbet herefter er modposteret på konto "5207 Depot [finans1]".

Selskabets revisor har i forbindelse med kontrolsagen ved skrivelse af 25. januar 2023 oplyst, at det bogførte beløb på 664.400 kr., vedrører kurstab i forbindelse med lagerbeskatning af [virksomhed4] aktier.

Selskabets revisor har desuden oplyst, at fradrag for kurstab i forbindelse med lagerbeskatningen af [virksomhed4] aktierne er opgjort på følgende vis:

Indgået depot i [finans1] 31.12.2018 3.537.500 kr.

Værdidepot i [finans1] 31.12.2019 2.873.100 kr.

Tab (som lagerbeskatning) 664.400 kr.

Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at tabet er fratrukket i det skattemæssige resultat.

Selskabets repræsentant har i forbindelse med klagesagen oplyst, at det bestrides, at det bogførte tab på 664.400 kr. vedrører lagerbeskatning af [virksomhed4] aktier.

Formalitet - kompetence

Skattestyrelsen har den 28. april 2022 udsendt forslag til afgørelse for selskabet for indkomstårene 2018 og 2019 (Skatteankestyrelsens sagsnr. [sag1] og [sag2]), hvor Skattestyrelsen blandt andet foreslår at indrømme fradrag for lagerbeskatning af [virksomhed4] aktier på 1.004.875 kr. for indkomståret 2019.

Skattestyrelsen har i forlængelse af ovenstående forslag til afgørelser den 19. december 2022 truffet afgørelse vedrørende samme punkt i sagsnr. [sag2]. Skattestyrelsen opgjorde i sagen lagerbeskatningen af [virksomhed4] aktier for indkomståret 2019 til -814.022 kr. som fradragsberettiget i selskabets skattepligtige indkomst. Punktet blev ikke påklaget.

Skattestyrelsen har den 15. februar 2023 på baggrund af oplysningerne fremsendt den 25. januar 2023 udsendt et nyt forslag til afgørelse for indkomstårene 2018 og 2019. I forslaget til afgørelse bliver selskabets sambeskatningsindkomst for indkomståret 2018 forhøjet med 160.000 kr. vedrørende ændringer i den skattepligtige indkomst for [virksomhed2] ApS, og selskabets skattepligtige indkomst og sambeskatningsindkomst for indkomståret 2019 forhøjes med 664.400 kr. vedrørende et ikke godkendt fradrag for tab på [virksomhed4] aktier. Skattestyrelsen har den 16. marts 2023 truffet afgørelse i overensstemmelse med forslaget den 15. februar 2023.

Formalitet - ligningsfrist og ekstraordinær ansættelse

Skattestyrelsen har oplyst, at styrelsen den 26. oktober 2022 har modtaget tilstrækkelige oplysninger fra selskabets revisor vedrørende kurstab ved salget af en fordring på nominelt 400.000 kr. til kurs 60, svarende til 240.000 kr.

Skattestyrelsen har fremsendt forslag til afgørelse den 15. februar 2023.

Skattestyrelsen har den 16. marts 2023 truffet afgørelse i overensstemmelse med forslaget.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet selskabets skattepligtige med 664.400 kr. for indkomståret 2019. Skattestyrelsen har desuden ændret selskabets sambeskatningsindkomst med henholdsvis 160.000 kr. og 664.400 kr. for indkomstårene 2018 og 2019.

Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført:

"...

Vi har også ændret den skattepligtige indkomst for et eller flere af de selskaber, som indgår i den sambeskatning, som I er administrationsselskab for. Ændringerne i den skattepligtige indkomst før fremførsel af underskud fra tidligere år for disse selskaber er derfor overført til sambeskatningsindkomsten. Reglerne om opgørelse af sambeskatningsindkomsten og anvendelse af underskud i en sambeskatningskreds står i selskabsskattelovens § 31.

1. Fratrukket tab, indkomståret 2019

...

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Som følge af, at Skattestyrelsen tidligere har foretaget opgørelse af lagerbeskatning af selskabets aktier, anses beløbet 664.400,01 kr. for at indgå i vores opgørelse af lagerbeskatning.

Vi henviser i øvrigt til vores afgørelse for indkomståret 2019 af den 19. december 2022 (sagid. 460486128). Heraf fremgår, at opgørelse af [virksomhed4] Inc.-aktiers lagerbeskatning for 2019 er i alt -814.022 kr. som anses for fradragsberettiget i skattepligtig indkomst efter aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 5 og aktieavancebeskatningslovens § 5 og § 9, stk. 1.

Efter vores opfattelse, kan bogført og fratrukket fradrag på 664.400 kr. ikke godkendes, som følge af, at lagerbeskatningen af aktier i depot i [finans1] er foretaget og opgjort.

Vi ændrer selskabets skattepligtige indkomst med 664.400 kr.

Vores yderligere bemærkninger;

Vi har tidligere truffet afgørelse for 2019, vedrørende opgørelse af lagerbeskatning af aktier.

Punktet er ikke påklaget.

Af foreliggende regnskabsmateriale, fremgår tab på konto 4510 Udbytte. Det fremgår ikke klart, at der er tale om lagerbeskatning af aktier, henset til at kontoen er navngivet "udbytte" og beløbene ikke stemmer overens med de forklaringer, som revisor tidligere har oplyst. Revisor har desuden ad flere omgange, anmodet om fradrag for lagerbeskatningen, da denne, efter revisors forklaringer, ikke indgår i det foreliggende regnskab. Vi har derfor ikke kunne vide, at lagerbeskatningen allerede indgik i det foreliggende materiale.

Der var, efter vores opfattelse, ikke fremlagt oplysninger om, at der allerede var fratrukket lagerbeskatning af aktierne. Vores afgørelse har derfor ikke været belyst på tilstrækkelig vis, og vores afgørelse er derfor ikke korrekt ift. lagerbeskatningen.

Vi fastholder, at vi har hjemmel til at foretage ændring af skatteansættelsen på dette punkt, da vi nu har et andet faktisk grundlag.

Ligningsfrist og ekstraordinær ansættelse

Reglerne om skattemyndighedernes frister for ændring af skatteansættelser findes i skatteforvaltningsloven.

Hovedreglen er skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 som bestemmer, at der ikke kan afsendes varsel om ændring af skatteansættelsen senere end den 1. maj i det 4 år efter indkomstårets udløb.

Skatteansættelsen skal være foretaget senest 1. august i det 4. år efter indkomstårets udløb.

Indkomstårene 2019, 2020 og 2021 behandles således efter de ordinære genoptagelsesregler i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Skattestyrelsen har foreslået ændring af datterselskabet [virksomhed2] ApS for indkomståret 2018.

Ordlyden i skatteforvaltningslovens § 27., stk. 1, nr. 2 giver hjemmel til at foretage konsekvensændringer i et andet indkomstår, når der er tale om en direkte følge af ændringer af en indkomst. Reglen kan kun anvendes, hvis en ansættelsesændring for et indkomstår udløser konsekvensændringer for et andet indkomstår for den samme borger, eller konsekvensændringer hos ægtefælle.

I dette tilfælde er der tale om, at der er foretaget bogføring og dermed fratrukket tab i et forkert indkomstår. Fradraget hører rettelig til indkomståret 2017, og ikke som faktisk fratrukket i 2018.

Vi mener ikke, at vi er afskåret for at sende forslag og nu afgørelse vedrørende indkomståret 2018, for så vidt angår periodisering af tabet til indkomståret 2017.

Vi mener, at forholdet for indkomståret 2018, er omfattet af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 5.

Uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 kan en skatteansættelse foretages eller ændres, hvis du eller nogen på dine vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at Skattestyrelsen har foretaget en ansættelse på et forkert eller ufuldstændigt grundlag. Det står i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5

Det er vores opfattelse, at [virksomhed2] ApS som minimum har handlet groft uagtsomt. Betingelsen for ekstraordinær ansættelse, af år 2018, efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 er derfor opfyldt.

Dette begrundes med:

-	selskabet har ikke udvist den fornødne omhu med bogføring af selskabets posteringer, og en række posteringer er ikke bogført.
-	Der er ikke foretaget afstemning af primo og ultimo,
-	Der mangler bilagsdokumentation
-	Der er ikke foretaget bogføring i rette indkomstår, og salget af fordringen er bogført forkert, som solgt til [person1] og ikke til tredjepart.

Efter forarbejderne til skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1 nr. 5, er begreberne fortsæt og grov uagtsomhed identiske med de tilsvarende begreber i skattekontrollovens afsnit 3. Dvs. at anvendelse af bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, forudsætter, at der foreligger et strafbart forhold. Uanset dette er anvendelsen af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, ikke betinget af, at der gøres strafansvar gældende, eller at en gennemført straffesag resulterer i en fastsættelse af straf. Begrundelsen er, at frifindelse i straffesagen kan hænge sammen med en straffesags særlige karakter, f.eks. at der gælder andre krav til bevisets styrke end i skatteansættelsessagen.

Afgørende for spørgsmålet om der er handlet groft uagtsomt, er de forudsætninger, I havde på tidspunktet, hvor handlingen blev udført.

Vi henviser i øvrigt til vores afgørelse til [virksomhed2] ApS.

6 måneders reaktionsfrist

Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 fremgår det, at en ekstraordinær ansættelsesændring af din indkomst for år 2018 er betinget af, at der sker varsling senest 6 måneder efter vi har fået viden om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i skatteforvaltningslovens § 26.

Det følger af domspraksis, at 6 måneders fristen løber fra det tidspunkt, hvor vi har det nødvendige grundlag, til at foretage en korrekt ansættelse.

Den 26. oktober 2022 har vi modtaget høringssvar fra [virksomhed5], indeholdende de sidste supplerende forklaringer og dokumentation for [virksomhed2] ApS' salg af fordring, herunder underskrevet aftale vedrørende overdragelse af fordring mellem [virksomhed2] ApS og [virksomhed6] ApS.

Aftalen er ikke dateret, men er udskrevet den 21. oktober 2022. [virksomhed5] oplyser desuden, at tabet rettelig skal periodiseret til indkomståret 2017.

Vi har derfor tidligst den 26. oktober 2022 modtaget tilstrækkelige oplysninger, til at foretage en korrekt skatteansættelse. 6 måneders fristen er derfor overholdt.

..."

Udtalelse fra Skattestyrelsen

I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 13. juli 2023 udtalt:

"...

Vi bemærker yderligere:

I forhold til vores bemærkning i vores udtalelse til Skatteankestyrelsen den 23. februar 2023, hvor vi gør opmærksom på, at de nævnte punkter i afgørelsen vedrørende rentefiksering foretages i en ny afgørelse.

Vi gør Skatteankestyrelsen opmærksom herom, som følge af, at det er nævnt i vores afgørelse af den 19. december 2022, som er påklaget.

Beregningen af rentefiksering af mellemregningen er skærpet i forhold til det sendte forslag den 28. april 2022, som følge af korrektion af den bogførte fordring på 240.000 kr. Vi skal derfor sende fornyet forslag, og kan ikke kan træffe afgørelse uden høring af den skærpende rentefiksering. Det er, efter vores opfattelse, derfor tale om to afgørelser for samme indkomstår men ikke samme forhold.

Rentefiksering af mellemregningen har vi ikke tidligere foretaget afgørelse om, og dermed heller ikke en del af den tidligere klage til Skatteankestyrelsen for det aktuelle indkomstår.

I forhold til ændringer, som følge af salg af fordring, kan der ikke laves afgørelse i bebyrdende retning for 2018, foruden høring af skatteyder. Det følger af de sædvanlige forvaltningsretlige regler. Hvert indkomstår behandles for sig.

Lagerbeskattede værdipapirer

Vi fastholder, at vi ikke har fået oplyst, at der allerede er fratrukket lagerbeskatning af aktier, førend revisor gør det klart i sin skrivelse modtaget den 25. januar 2023.

Revisor [person2] havde tidligere i sagsforløbet anmodet om fradrag for lagerbeskatning af samme aktie, hvilket må antages, at skyldes, at også revisor ikke mente, at det allerede var fratrukket i regnskabet.

I klagen oplyser [virksomhed5] nu, at de bestrider, at det bogførte tab vedrører tab på lagerbeskattede aktier. Der er ikke vedlagt dokumentation for, hvad beløbet 664.400 kr. i stedet omhandler.

[virksomhed5] og revisor [person2] oplyser ikke enslydende forklaringer.

Efter vores opfattelse, har vi ikke grundlag til anden vurdering, end den, som der fremgår af afgørelsen den 16. marts 2023.

..."

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at Skattestyrelsens forhøjelse af selskabets skattepligtige indkomst og sambeskatningsindkomst for indkomstårene 2018 og 2019 er ugyldig.

Til støtte for påstanden er bl.a. anført:

"...

For en god ordens skyld bemærkes, at denne afgørelse vedrører samme forhold og samme indkomstår, der allerede er påklaget til Skatteankestyrelsen vedrørende hovedanpartshaveren og datterselskabet [virksomhed2] ApS.

Baggrund

Skattestyrelsen ændrede ved afgørelser af den 19. december 2022 (med forudgående forslag dateret 28. april 2022) vores klienters skatteansættelser for indkomstårene 2016-2019. Afgørelserne beroede på oplysninger sendt den 21. oktober 2022. Disse afgørelser blev påklaget ved skrivelser dateret 8. februar 2023.

Den 15. februar 2023, altså efter indgivelsen af klagerne, modtog vi nye forslag til afgørelser vedrørende [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS. Disse forslag vedrørte både samme forhold og indkomstår, som den afgørelse vi påklagede til Skatteankestyrelsen den 8. februar 2023. Af forslaget for [virksomhed2] ApS fremgår bl.a. følgende:

"Vi har på baggrund af jeres rådgivers indsigelser og dokumentation, foretaget en ny beregning af rentefiksering af mellemregningen mellem selskabet og hovedanpartshaver [person1] for indkomståret 2019.

Vi sendte derfor fornyet forslag for indkomståret 2019 som følge af den nye beregning af renter. Vi har tidligere foreslået en rente på mellemregningen til i alt 3.831. På baggrund af de nye oplysninger i sagen, sendte vi fornyet forslag, som erstatter vores forslag sendt den 28. april 2022 vedrørende punktet rentefiksering."

I forbindelse med Skattestyrelsens nye forslag anmodede vi om et Teams-møde, hvor bl.a. Skattestyrelsens kompetence til at "erstatte" forslag og afgørelser, der særskilt ses påklaget til Skatteankestyrelsen, skulle drøftes.

Mødet blev afholdt den 2. marts 2023 og resulterede i et referat udarbejdet af Skattestyrelsen. Vi vedhæfter dette som bilag 1.

Forud for afholdelsen af Teams-mødet modtog vi den 24. februar 2023 Skattestyrelsens udtalelse i de eksisterende sager vedrørende [person1] og dennes selskaber. Af disse fremgår bl.a. følgende:

"Til orientering er der sendt yderligere forslag til [person1], [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS for 2018 og 2019. Vi vedhæfter forslag. Vi sender kopi af vores afgørelse, i fald af, at der kommer indsigelser til forslagene. Der er frist på forslagene den 3. marts 2023."

Under Teams-mødet med Skattestyrelsen den 2. marts 2023 gjorde vi Skattestyrelsen opmærksomme på de processuelle udfordringer, deres efterfølgende forslag (og afgørelser) udgjorde. Til spørgsmålet om rentefiksering for datterselskabet [virksomhed2] ApS anfører Skattestyrelsen i referatet følgende:

"Det er umiddelbart vores opfattelse, at vi kan gennemføre rentefikseringen, da grundlaget for denne regulering er den foreliggende bogføring, dog inklusive korrektion for 240.000 kr. som følge af, at salg af fordring, som ikke skal bogføres via mellemregningen, og regulering heraf er foretaget.

[...]

Såfremt I får helt eller delvist medhold i klagen (refererende til de eksisterende klager), vil der, som følge heraf, blive foretaget en regulering af rentefikseringen."

Angående spørgsmålet om den efterfølgende regulering af lagerbeskatningen anfører Skattestyrelsen endvidere:

"Vi har tidligere truffet afgørelse for 2019, vedrørende opgørelse af lagerbeskatning af aktier. Punktet er ikke påklaget.

Skattestyrelsen traf den 16. marts 2023 afgørelser i overensstemmelse med de nye forslag for indkomstårene 2018 og 2019.

Påstand

Principalt er det vores påstand, at Skattestyrelsens afgørelse er ugyldig dels som følge af manglende kompetence og dels som følge af ulovlig tilbagekaldelse af en afgørelse. Begrundelse

1. Principalt - manglende kompetence

Vi gør gældende, at Skattestyrelsen i henhold til skatteforvaltningslovens § 14, stk. 1, nr. 2, ikke har kompetence til at ændre på forhold, i det omfang at sagen er påklaget til bl.a. Landsskatteretten.

Af skatteforvaltningslovens § 14, stk. 1, nr. 2, fremgår følgende:

"Told- og skatteforvaltningen kan ikke træffe afgørelse i en sag, i det omfang Skatterådet, Landsskatteretten, skatteankeforvaltningen, et skatteankenævn, et vurderingsankenævn eller et motorankenævn har taget stilling til sagen, [...]."

Skattestyrelsens afgørelse af 19. december angik helt overordnet hævninger på mellemregning samt den tilsvarende rentekorrektion for indkomstårene 2016-2019. Af vores klage over denne afgørelse fremgår følgende:

"Helt overordnet er sagens omdrejningspunkt, om Skattestyrelsen alene med henvisning til åbenbart mangelfuldt regnskabsmateriale kan træffe afgørelse i strid med det i sagen dokumenterede faktum, da vores klients anbringender "ikke indgår i bogføringen".

Ovenstående er netop tilfældet for de i sagen to overordnede problemstillinger, som vedrører den skattemæssige behandling af (1) en ikke-bogført mellemregning og (2) et selskabs regnskabsmæssige behandling af pengeudlån."

Med henvisning til ovenstående ses der således at være truffet en bindende forvaltningsretlig afgørelse, om hævninger via mellemregning og rentekorrektion for indkomståret 2019. Der er heller ingen tvivl om, at dette forhold ses omfattet af vores klage.

Ifølge skatteforvaltningslovens § 45, stk. 1, kan Landsskatteretten "uanset klagens formulering foretage afledte ændringer." Med henvisning til Skattestyrelsens referat af Teams-mødet den 2. marts 2023 vil helt eller delvist medhold i opgørelsen af mellemregningen have afledte ændringer på rentekorrektionen.

For en god ordens skyld bemærkes, at Skattestyrelsen i sin egen udtalelse til de eksisterende klager anfører følgende:

Skattestyrelsen må således antages at være enige i, at de "nye" forslag og efterfølgende afgørelser indeholder korrektioner af betydning for den eksisterende klagebehandling, jf. ovenstående citat fra referat af Teams-møde den 2. marts 2023. Endvidere understøtter det forhold, at Skattestyrelsen omtaler disse nye forslag i udtalelsen til de eksisterende klagesager, også vores opfattelse.

Eftersom ændringen af rentefikseringen er en afledt ændring af de eksisterende klager, har Skattestyrelsen ikke kompetencen til at ændre samme forhold i nye afgørelser, jf. skatteforvaltningslovens § 14, stk. 1, nr. 2. Afgørelsen er derfor ugyldig.

2. Subsidiært - tilbagekaldelse

Af Skattestyrelsens nye afgørelse vedrørende samme forhold anfører Skattestyrelsen, at forslaget og den efterfølgende afgørelse "erstatter" deres forslag af den 28. april 2022.

Herudover anfører Skattestyrelsen følgende:

"På baggrund af de nye oplysninger i sagen, sender vi fornyet forslag, som erstatter vores forslag sendt den 28. april 2022."

Indledningsvist bemærkes, at Skattestyrelsen ikke har hjemmel til at erstatte et forslag, som på dette tidspunkt er endt i en endelig afgørelse, jf. skatteforvaltningslovens § 14, stk. 1, nr. 2. Uanset dette kan Skattestyrelsen alene tilbagekalde en bindende forvaltningsretlig afgørelse, hvis en borger/virksomhed f.eks. ved svig eller lign. positivt har bragt Skattestyrelsen i en faktisk vildfarelse. Der skal således være tale om bristede forudsætninger, før det overhovedet bliver relevant at diskutere tilbagekaldelse. En sådan vurdering har Skattestyrelsen ikke foretaget.

Skattestyrelsens sagsbehandling synes grundlæggende at bero på en misforståelse af de forvaltningsretlige regler om gyldig tilbagekaldelse af en forvaltningsretlig afgørelse. Som anført ovenfor, skriver Skattestyrelsen i sine nye afgørelser, at de nu har "gennemgået bemærkningerne" og derfor fremsender et nyt forslag til afgørelse.

Vi henleder her opmærksomheden på, at de omtalte "bemærkninger" relaterer sig til bemærkningerne fremsendt den 21. oktober 2022 under Skattestyrelsens oprindelige sagsbehandling, der blev afgjort den 19. december 2022. Uanset om Skattestyrelsen i forbindelse med afgørelsen af 19. december befandt sig i en faktisk vildfarelse, kan dette næppe bebrejdes vores klient, da Skattestyrelsens ændrede vurdering alene beror på allerede fremlagte oplysninger, som rettelig burde være inddraget i den oprindelige sagsbehandling.

Af højesteretsdommen offentliggjort i U 1988 1017 H, fremgår, at et krav om tilbagebetaling af invalidepension ikke var gyldigt på trods af, at afgørelsen hvilede på mangelfulde oplysninger. I kommentaren til dommen, U 1989 B. 225, udtaler den tidligere højesteretsdommer Erik Riis følgende:

"Højesteret fandt, at det herefter måtte lægges til grund, at kvinden [...] ikke blev spurgt, om hun skulle have hustrubidrag eller anmodet om at indsende separationsbevillingen.

Socialforvaltningen søgte heller ikke ved henvendelse til Overpræsident eller på anden måde spørgsmålet om hustrubidrag oplyst. Under disse omstændigheder fandt Højesteret det betænkeligt at fastslå, at hun [...] havde haft et sådant kendskab til de modtagne hustrubidrags betydning for beregningen af hendes ydelser efter bistandsloven og invalidepensionsloven, at de kunne anses for modtaget mod bedre vidne."

Udgangspunktet i retspraksis er derfor, at en bindende forvaltningsretlig afgørelse må anses at være en udtømmende stillingtagen til de forhold, der forelå på afgørelsestidspunktet. En sådan afgørelse kan derfor alene tilbagekaldes, hvis der foreligger bristede forudsætninger, svig m.v., som alene kan bebrejdes borgeren.

Ovenstående understøttes også af Den Juridiske Vejledning, afsnit A.A.5.3 om tilbagekaldelse i bebyrdende retning, hvor følgende anføres:

"Hvis en anmodning har resulteret i en afgørelse, der giver helt eller delvist medhold, kan Skatteforvaltningen som hovedregel ikke ændre afgørelsen i bebyrdende retning på det samme afgørelsesgrundlag, når afgørelsen er nået frem til modtageren. Som en afledet virkning heraf gælder, at en afgørelse på Skatteforvaltningens initiativ som hovedregel heller ikke kan ændres i bebyrdende retning på det samme afgørelsesgrundlag, selv om ansættelsesfristen ikke er udløbet. Der vil dog under alle omstændigheder - med respekt af frist- og forældelsesregler - være grundlag for at foretage en bebyrdende ændring af en afgørelse, hvis der er tale om urigtige eller bristende forudsætninger, se nærmere nedenfor om disse undtagelser."

Skattestyrelsens afgørelse af den 19. december 2022 må derfor antages at være en positiv og entydig tilkendegivelse af de omhandlede spørgsmål. Det forhold, at Skattestyrelsen efterfølgende ændrer deres vurdering på baggrund af allerede fremlagte oplysninger, kan ifølge praksis ikke udgøre bristede forudsætninger og synes derfor ikke at være et sagligt argument for Skattestyrelsens tilbagekaldelse af forholdet omfattet af tidligere afgørelse.

2.1. Særligt om lagerbeskattede værdipapirer

Af Skattestyrelsens nye afgørelse vedrørende lageropgørelse af aktier anfører Skattestyrelsen i deres referat af Teams-mødet den 2. marts 2023, at der tidligere ikke var fremlagt oplysninger om forholdet, og de derfor har hjemmel til at foretage den efterfølgende korrektion. Dette er ikke korrekt, da alle oplysningerne i sagen blev fremsendt den 21. oktober 2022 og derfor har været i Skattestyrelsens besiddelse før afgørelserne af 19. december 2022.

Henset til ovenstående har Skattestyrelsen ikke hjemmel til at foretage den omhandlede tilbagekaldelse, hvorfor afgørelsen vedrørende dette punkt ses at være ugyldig.

Endvidere bestrider vi, at det bogførte tab vedrører tab på lagerbeskattede aktier. Skattestyrelsens afgørelse er således også materielt set forkert på dette punkt.

2.2. Særligt om tab på fordring i [virksomhed2] ApS

Skattestyrelsen ændrer sambeskatningsindkomsten for indkomståret 2018 vedrørende et tab på en fordring i datterselskabet [virksomhed2] ApS. Der er ifølge Skattestyrelsens referat af Teams-mødet den 2. marts 2023 enighed om, at alle relevante oplysninger om forholdet forelå forud for Skattestyrelsens afgørelser af 19. december 2022. Der er således ingen tvivl om, at Skattestyrelsen i afgørelsen af 19. december 2022 positivt og entydigt har taget stilling til dette forhold. Det, at Skattestyrelsen alligevel ikke har foretaget en korrektion i forbindelse med afgørelsen af 19. december 2022, kan derfor ikke bebrejdes vores klient. Det er således vores opfattelse, at afgørelsen vedrørende dette punkt er ugyldig, da der ikke er hjemmel til en tilbagekaldelse af punktet.

..."

Repræsentanten gjorde på mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler gældende, at de tre afgørelser med sagsnr. [sag3], 23-0052855 og [sag4] er ugyldige, fordi afgørelserne vedrører forhold, som allerede er påklaget til Skatteankeforvaltningen, og at fakta vedrørende forholdene allerede forelå ved de oprindelige syv afgørelser. Repræsentanten fastholdt, at dette ikke er muligt, jf. skatteforvaltningslovens § 14, stk. 1 nr. 2, samt at der er tale om ulovlig tilbagekaldelse af en klage fra Skattestyrelsens side.

Retsmøde

Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling

Skattestyrelsen har den 31. oktober 2024 udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling:

"I den ovenfor anførte klagesag har Skatteankestyrelsen i brev dateret den 15. oktober 2024 bedt Skattestyrelsen om en udtalelse i sagen, der skal afgøres af Landsskatteretten.

Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling i sagen. Skatteankestyrelsen indstiller stadfæstelse af Skattestyrelsens afgørelse.

Det fremgår af Skatteankestyrelsens indstilling i sagen, at Landsskatteretten i nærværende sag skal tage stilling til, hvorvidt Skattestyrelsens afgørelse for indkomstårene 2018 og 2019 er ugyldig, som følge af manglende kompetence til at træffe afgørelse.

Tab bogført på konto 4510 "Udbytte"

Selskabet har på konto 4510 "Udbytte" bogført et tab på 664.400 kr. Det fremgår af selskabets revisors skrivelse af 25. januar 2023, at det bogførte beløb på 664.400 kr., vedrører lagerbeskatningen af [virksomhed4] aktier.

Skattestyrelsen har i afgørelse af den 19. december 2022 (Skatteankestyrelsens sagsnr. [sag2]) opgjort lagerbeskatningen af [virksomhed4] aktierne for indkomståret 2019 til -814.022 kr. Det fremgår af Skatteankestyrelsens indstilling, at dette punkt ikke er påklaget.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at beløbet på 664.400 kr. allerede indgår i opgørelsen af lagerbeskatningen, jf. Skattestyrelsens afgørelse for indkomståret 2019 af den 19. december 2022.

Heraf fremgår, at opgørelsen af [virksomhed4] aktiers lagerbeskatning for 2019 er i alt -814.022 kr. som anses for fradragsberettiget i skattepligtig indkomst efter aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 5 og aktieavancebeskatningslovens § 5 og § 9, stk. 1.

Det bogførte og fratrukket fradrag på 664.400 kr. kan ikke godkendes, som følge af, at lagerbeskatningen af aktier i depot i [finans1] er foretaget og opgjort.

Det bogførte tab på 664.400 kr., vedrører således lagerbeskatningen af [virksomhed4] aktier, og selskabet har foretaget skattemæssigt fradrag for tabet.

Skattestyrelsen er således også enig i Skatteankestyrelsens bemærkning i indstillingen om, at der ikke er fremlagt dokumentation, der understøtter selskabets repræsentants forklaring. Selskabets revisor har i skrivelsen af 25. januar 2023 oplyst, at det bogførte beløb vedrører lagerbeskatning af [virksomhed4] aktier, men i øvrigt ikke oplyst hvorledes tabet er opgjort.

I klagen af 16. juni 2023 oplyser selskabets repræsentant under klagens pkt. 2.1. at det bestrides, at det bogførte tab vedrører tab på lagerbeskattede aktier. Skattestyrelsen bemærker hertil, at der ikke er vedlagt dokumentation for, hvad beløbet på 664.400 kr. i stedet omhandler.

Selskabet har efter Skattestyrelsens opfattelse allerede skattemæssigt foretaget fradrag for tab på [virksomhed4] aktier.

Skattestyrelsen er derfor enig i Skatteankestyrelsen indstilling om, at der skal ske stadfæstelse af Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.

Sambeskatning

Det fremgår af Skatteankestyrelsens indstilling i sagen, at den i sagen med Skatteankestyrelsens sagsnr. [sag4] har indstillet, at [virksomhed2] ApS nægtes fradrag for tab på salget af en fordring på 160.000 kr. og herefter er [virksomhed1] ApS' sambeskatningsindkomst for indkomståret 2018 forhøjet. Skattestyrelsen har i sin udtalelse i den sag erklæret sig enig i Skatteankestyrelsens indstilling.

Derudover fremgår det af Skatteankestyrelsens indstilling, at den i ovenstående punkt om Tab bogført på konto 4510 "Udbytte " har indstillet, at selskabets skattepligtige indkomst forhøjes med 664.400 kr. på baggrund af lagerbeskatningen af [virksomhed4] aktier for indkomståret 2019.

Selskabet er administrationsselskabet i sambeskatningskredsen med [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS for indkomståret 2018 og 2019.

Skattestyrelsen er herefter enig i Skatteankestyrelsens indstilling i bemærkningen om, at der dermed ikke er grundlag for at ændre Skattestyrelsens ansættelse af koncernens sambeskatningsindkomst, og at Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt derfor skal stadfæstes.

Formalitet - kompetence

Klagerens repræsentant skriver i klagen, at den principale påstand er at Skattestyrelsens afgørelse er ugyldig, dels som følge af manglende kompetence i henhold til skatteforvaltningslovens § 14, stk. 1, nr. 2, og dels som følge af ulovlig tilbagekaldelse af en afgørelse.

Af de grunde, der er anført af Skatteankestyrelsen i indstillingen, er Skattestyrelsen enig i Skatteankestyrelsens konklusion i indstillingen herom, der lyder som følger:

"Landsskatteretten finder på den baggrund, at Skattestyrelsens forslag til afgørelse og efterfølgende afgørelse vedrørende lagerbeskatning af [virksomhed4] aktier herunder forhøjelse af sambeskatningsindkomsten er foretaget inden for rammerne af Skatteforvaltningslovens § 14, stk. 1, nr. 2. Retten har lagt vægt på, at hverken Landsskatteretten eller Skatteankeforvaltningen har taget stilling til lager-beskatning af [virksomhed4] aktier for indkomståret 2019 samt forhøjelsen af sambeskatningsindkomsten for indkomstårene 2018 og 2019 på det tidspunkt, hvor Skattestyrelsen udsender det nye forslag til afgørelse af 15. februar 2023, og efterfølgende afgørelse den 16. marts 2023, idet selskabet ikke ved påklage af Skattestyrelsens afgørelse af den 19. december 2022 har påklaget lagerbeskatningen af [virksomhed4] aktier. Skattestyrelsen har således kompetence til at træffe afgørelse efter skatteforvaltningslovens § 14, stk. 1, nr. 2."

Skattestyrelsen fastholder således sin afgørelse, da den er foretaget inden for rammerne af skatteforvaltningslovens § 14, stk. 1, nr. 2. Skattestyrelsen henviser i øvrigt til den begrundelse, der står i afgørelsen herom.

Endelig er Skattestyrelsen også enig i Skatteankestyrelsens bemærkning i indstillingen om, at Skattestyrelsen ikke har foretaget en ulovlig tilbagekaldelse, idet Skattestyrelsen først den 25. januar 2023 bliver bekendtgjort med den korrekte opgørelse af lagerbeskatning af [virksomhed4] aktier.

Formalitet - ligningsfrist og ekstraordinær amsættelse

Skattestyrelsen har den 15. februar 2023 sendt forslag til afgørelse. Skattestyrelsens varsling om ændring af selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2018 ligger således uden for den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26.

Skattestyrelsen fastholder sin afgørelse om, at betingelserne for ekstraordinær ansættelse af indkomståret 2018 efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er opfyldte, fordi selskabet som minimum må anses for at have handlet groft uagtsomt.

Dette blandt andet henset til, at selskabet ikke har selvangivet salget af fordringen i det rette indkomstår og at selskabet ikke har bogført flere posteringer, hvorved selskabet har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget ansættelsen på et urigtigt grundlag. Skattestyrelsen henviser i øvrigt til den begrundelse, der står i afgørelsen herom.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., at varslingsfristen på seks måneder begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor skattemyndighederne er kommet til kundskab om, at en skatteansættelse er urigtig eller ufuldstændig.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at den tidligst er kommet til kundskab om forholdet den 26. oktober 2022, hvor Skattestyrelsen modtog høringssvar fra klagerens repræsentant.

Skattestyrelsen har den 15. februar 2023 sendt forslag til afgørelse, hvilket er inden udløbet af varslingsfristen på seks måneder efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt.

Skattestyrelsen har sendt afgørelsen den 16. marts 2023, hvorfor også ansættelsesfristen på tre måneder efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. punktum er overholdt.

Skattestyrelsen er herefter enig i Skatteankestyrelsen indstilling om, at der skal ske stadfæstelse af Skattestyrelsens afgørelse.

..."

Selskabets bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse

Selskabets repræsentant har den 11. oktober 2024 fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse:

" Helt overordnet skal vi fastholde de i klagen anførte påstande og anbringender. Vi skal dog særligt kommentere på nedenstående forhold.

1. Kompetence

Skatteankestyrelsen indstiller Skattestyrelsens afgørelse stadfæstet, idet Skatteankestyrelsen efter en ordlydsfortolkning af skatteforvaltningslovens § 14, stk. 1, nr. 2, ikke anser Skattestyrelsens afgørelse i strid med reglerne om kompetence i påklagede sager.

Til ovenstående skal vi henvise til Skatteforvaltningens styresignal offentliggjort som SKM2009.106.SKAT. Styresignalet vedrører særligt fortolkningen af skatteforvaltningslovens § 14, stk. 1, nr. 2 og i hvilket omfang skatteforvaltningen ud fra en ordlydsfortolkning kan ændre på en afgørelse, der er påklaget, men endnu ikke afgjort af f.eks. Landsskatteretten.

Styresignalet er foranlediget af en egendriftsundersøgelse foretaget Folketingets Ombudsmand. Af styresignalet fremgår følgende (vores uddrag):

"Det er Ombudsmandens opfattelse, at der ikke er grundlag for at slutte modsætningsvis fra nævnte bestemmelse, at SKAT skulle have kompetence til at foretage ændringer vedrørende påklagede spørgsmål, når blot klagemyndigheden endnu ikke har truffet afgørelse om spørgsmålet. [...] Underinstansen vil dog altid kunne komme med indlæg om sagen over for klageinstansen, herunder indstille at afgørelsen ændres."

Til ovenstående udtaler skatteforvaltningen følgende (vores fremhævning):

"SKAT er enig i Ombudsmandens opfattelse, der navnlig kan have betydning i tilfælde, hvor der er risiko for, at en påklaget afgørelse som følge af proceduremangler kan blive annulleret som ugyldig efter udløbet af de ordinære ansættelsesfrister. SKAT er derfor afskåret fra under en verserende klagesag at foregribe en eventuel ugyldighedsafgørelse ved inden udløbet af den ordinære ansættelsesfrist af egen drift at træffe en ny afgørelse, der træder i stedet for den tilsvarende oprindelige afgørelse."

Det bemærkes, at ovenstående er en tjenesteinstruks, som er bindende overfor Skattestyrelsen.

Med henvisning til ovenstående er det fortsat vores opfattelse, at Skattestyrelsens afgørelse er ugyldig, som følge af manglende kompetence, jf. skatteforvaltningslovens § 14, stk. 1, nr. 2.

Ovenstående ugyldighed understøttes endvidere af, at Skattestyrelsen utvivlsomt har handlet direkte i strid med den i SKM2009.106.SKAT anførte tjenesteinstruks.

2. Tilbagekaldelse

Idet den oprindelige afgørelse vedrører fastsættelsen og opgørelsen af de i sagen omhandlede mellemregningskonti, som ses særskilt påklaget til Landsskatteretten, kan Skattestyrelsen alene ændre på deres tidligere afgørelse ved en tilbagekaldelse af de påklagede afgørelser. Med henvisning til ovenstående har Skattestyrelsen ikke kompetencen til at tilbagekalde afgørelse, idet den er påklaget til Landsskatteretten.

Herudover bemærkes, at betingelserne for en tilbagekaldelse heller ikke ses at være til stede, idet Skattestyrelsens ændrede opfattelse beror på samme faktum, som forelå i forbindelse med de oprindelige (og påklagede) afgørelser. Skattestyrelsens faktiske vildfarelse kan derfor ikke bebrejdes klager. Allerede af denne årsag er der ikke holdepunkter for at statuere bristede forudsætninger eller svig fra klager.

..."

Indlæg under retsmødet

Repræsentanten fastholdt påstandene som fremført i klagen og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at Skatteankestyrelsens indstilling følges.

Landsskatterettens afgørelse

Sagen angår, om Skattestyrelsens afgørelse for indkomstårene 2018 og 2019 er ugyldig som følge af manglende kompetence til at træffe afgørelse.

Retsgrundlaget

Som skattepligtig indkomst betragtes med undtagelse af særligt fastsatte begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi. Det fremgår af statsskattelovens § 4, stk. 1.

Det fremgår af den dagældende selskabsskattelovs § 31, stk. 2, at et administrationsselskabs sambeskatningsindkomst består af de skattepligtige indkomster for de selskaber, som indgår i sambeskatningen.

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver, dels at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for skattemæssige fradrag påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Det fremgår af Skatteforvaltningslovens § 14, stk. 1, nr. 2:

"2) Told- og skatteforvaltningen kan ikke træffe afgørelse i en sag, i det omfang Skatterådet, Landsskatteretten, skatteankeforvaltningen, et skatteankenævn, et vurderingsankenævn eller et motorankenævn har taget stilling til sagen, jf. dog § 27, stk. 3, og § 32, stk. 3, og § 32 a, stk. 3."

Det følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 (Lovbekendtgørelse nr. 678 af 31. maj 2018), at skattemyndigheden ikke kan afsende varsel om ændring af en skattepligtiges skatteansættelse senere end den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det 4. år efter indkomstårets udløb.

Det fremgår af den dagældende skattekontrollovs § 3 B, stk. 2, samt skattekontrollovens § 37, at bestemmende indflydelse bl.a. er ejerskab på mere end 50 % af et selskab. En kontrolleret transaktion er i bestemmelsens stk. 1, nr. 1, defineret som transaktioner mellem en skattepligtig og en fysisk eller juridisk person, der udøver en bestemmende indflydelse over den skattepligtige.

Uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 26 kan en ansættelse foretages eller ændres, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag jf. skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5 jf. § 27, stk. 2

Uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 26 kan en ansættelse foretages eller ændres, hvis ansættelsen er en konsekvensændring af en ansættelse af indkomst vedrørende et selskab, hvormed den skattepligtige var sambeskattet jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, at en ansættelse kan kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. En ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Tab bogført på konto 4510 "Udbytte"

Skattestyrelsen har i afgørelse af 19. december 2022 (Skatteankestyrelsens sagsnr. [sag2]) opgjort lagerbeskatningen af [virksomhed4] aktierne for indkomståret 2019 til -814.022 kr. Punktet er ikke påklaget.

Landsskatteretten finder på den baggrund, at det bogførte tab på 664.400 kr., vedrører lagerbeskatningen af [virksomhed4] aktier, og at selskabet har foretaget skattemæssigt fradrag for tabet. Landsskatteretten har lagt vægt på, at der ikke er fremlagt dokumentation, der understøtter selskabets repræsentants forklaring, og at selskabets revisor i skrivelsen af 25. januar 2023 har oplyst, at det bogførte beløb vedrører lagerbeskatning af [virksomhed4] aktier samt i øvrigt oplyst, hvorledes tabet er opgjort. Da selskabet allerede skattemæssigt har foretaget fradrag for tab på [virksomhed4] aktier stadfæstes Skattestyrelsens afgørelse.

Sambeskatning

Landsskatteretten har i sagsnr. [sag4] fundet, at [virksomhed2] ApS ikke har fradrag for tab på salget af en fordring på 160.000 kr. [virksomhed1] ApS' sambeskatningsindkomst for indkomståret 2018 er herefter forhøjet.

Landsskatteretten har i ovenstående punkt fundet, at selskabets skattepligtige indkomst forhøjes med 664.400 kr. vedrørende lagerbeskatningen af [virksomhed4] aktier for indkomståret 2019.

Selskabet er administrationsselskabet i sambeskatningskredsen med [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] for indkomståret 2018 og 2019.

Med disse bemærkninger finder Landsskatteretten, at der ikke er grundlag for at ændre Skattestyrelsens ansættelse af koncernens sambeskatningsindkomst.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt.

Formalitet - kompetence

Skattestyrelsen har den 28. april 2022 udsendt forslag til afgørelse for indkomstårene 2018-2019 (Skatteankestyrelsens sagsnr. [sag1] og [sag2]), hvor Skattestyrelsen blandt andet foreslår at nedsætte selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2019 ved at indrømme fradrag for lagerbeskatning af [virksomhed4] aktier. Skattestyrelsen har den 19. december 2022 truffet afgørelse. Punktet vedrørende lagerbeskatning af [virksomhed4] aktier er indeholdt i afgørelsen for indkomståret 2019.

Skattestyrelsen har den 15. februar 2023 udsendt et nyt forslag til afgørelse for indkomstårene 2018 og 2019 vedrørende lagerbeskatning af [virksomhed4] aktier samt ændringer til det sambeskattede selskab [virksomhed2] ApS. Lagerbeskatningen af [virksomhed4] aktierne er tidligere fratrukket skattemæssigt, hvorfor selskabets skattepligtige indkomst forhøjes med 664.400 kr. for indkomståret 2019, og selskabets sambeskatningsindkomst forhøjes med 160.000 kr. for indkomståret 2018 og 664.400 kr. for indkomståret 2019. Skattestyrelsen har den 16. marts 2023 truffet afgørelse i overensstemmelse med forslag til afgørelse.

Landsskatteretten finder på den baggrund, at Skattestyrelsens forslag til afgørelse og efterfølgende afgørelse vedrørende lagerbeskatning af [virksomhed4] aktier, herunder forhøjelse af sambeskatningsindkomsten, er foretaget inden for rammerne af skatteforvaltningslovens § 14, stk. 1, nr. 2. Landsskatteretten har lagt vægt på, at hverken Landsskatteretten eller Skatteankeforvaltningen har taget stilling til lagerbeskatning af [virksomhed4] aktier for indkomståret 2019 samt forhøjelsen af sambeskatningsindkomsten for indkomstårene 2018 og 2019 på det tidspunkt, hvor Skattestyrelsen udsender det nye forslag til afgørelse af 15. februar 2023 og efterfølgende afgørelse den 16. marts 2023, idet selskabet ikke ved påklage af Skattestyrelsens afgørelse af 19. december 2022 har påklaget lagerbeskatningen af [virksomhed4] aktier. Skattestyrelsen har således kompetence til at træffe afgørelse efter skatteforvaltningslovens § 14, stk. 1, nr. 2.

Landsskatteretten finder desuden, at Skattestyrelsen ikke har foretaget en ulovlig tilbagekaldelse, idet Skattestyrelsen først den 25. januar 2023 bliver bekendtgjort med den korrekte opgørelse af lagerbeskatning af [virksomhed4] aktier.

Formalitet - ligningsfrist og ekstraordinær ansættelse

Skattemyndighederne skal varsle ændring af en skatteansættelse senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomståret
udløb. Ansættelsen skal senest foretages den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb, jf. skatteforvaltnings-
lovens § 26, stk. 1.

Skattestyrelsen har den 15. februar 2023 sendt forslag til afgørelse. Fristen for varsling om ordinær ændring af selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2019 vedrørende tabet på en fordring på 664.400 kr. ligger således inden for den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26.

Fristen for varsling om ordinær ændring af selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2018 vedrørende tab på en fordring på 160.000 kr. mod tredjemand udløb den 1. maj 2022. Skattestyrelsens varsling af selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2018 ligger således uden for den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26.

Landsskatteretten har i sagsnr. [sag4] vedrørende datterselskabet [virksomhed2] ApS fundet, at [virksomhed2] ApS må anses for at have handlet mindst groft uagtsomt ved for indkomståret 2018 ikke at have selvangivet salget af fordringen på 160.000 kr. i det rette indkomstår, hvorved selskabet har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget ansættelsen på et urigtigt grundlag. Retten fandt på den baggrund, at Skattestyrelsens ansættelse af selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2018 var foretaget retmæssigt jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2, jf. § 27.

Landsskatteretten finder på den baggrund, at fristen for varsling for indkomståret 2018 er overholdt, idet Skattestyrelsen har udsendt forslag til afgørelse den 15. februar 2023, og herefter traf den påklagede afgørelse den 16. marts 2023.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse.