Kendelse af 11-04-2025 - indlagt i TaxCons database den 15-05-2025

Journalnr. 23-0052853

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2019
Rentefiksering af mellemregningskonto	14.141 kr.	Ugyldig	Stadfæstelse

Faktiske oplysninger

Klageren har den 27. juni 2002 stiftet [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1]. Selskabet har siden stiftelsen været ejet 100 % af klageren. Klageren har været registreret som direktør i selskabet fra stiftelsen indtil den 29. august 2018, hvor anmodning om opløsning blev fremsendt til skifteretten. Den fremsendte anmodning til skifteretten om opløsning blev tilbagekaldt den 28. september 2018, og klageren tiltrådte som direktør den 29. september 2018.

[virksomhed1] ApS er registreret under branchekode "642020 Ikke-finansielle holdingselskaber", og selskabets formål er "at investere i og eje aktier og anparter". Selskabet har regnskabsperiode fra 1. januar til 31 december.

Det fremgår af det Centrale Virksomhedsregister, CVR, at [virksomhed1] ApS har stiftet [virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...1], den 5. november 2013. [virksomhed1] ApS har ejet 50 % af [virksomhed2] ApS fra stiftelsen frem til den 16. august 2015, og ejet 100 % af selskabskapitalen fra den 17. august 2015. Klageren har været registreret som direktør i selskabet fra stiftelsen indtil den 27. august 2018, hvor anmodning om opløsning blev fremsendt til skifteretten. Den fremsendte anmodning til skifteretten om opløsning blev tilbagekaldt den 10. september 2018, og klageren tiltrådte som direktør den 10. september 2018.

[virksomhed2] ApS er registreret under branchekode "411000 Gennemførelse af byggeprojekter", og selskabets formål er "at drive investeringsvirksomhed og dermed beslægtet virksomhed." Selskabet har regnskabsperiode fra 1. januar til 31. december.

Skattestyrelsen har udtaget klageren og dennes selskaber [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS til kontrol og har i den forbindelse gennemgået selskabernes bankkonti og regnskaber samt modtagne bilag fra klageren, og på den baggrund konstateret, at mellemregningen mellem klageren og [virksomhed2] ApS ikke har været forrentet i indkomståret 2019.

Skattestyrelsen har opgjort og foretaget en rentefiksering af klagerens mellemregning med [virksomhed2] ApS på følgende vis:

Dato	Tekst	Beløb	Saldo	Rente	Fra	Til
31.12.2015	Beregnede renter for 2015		0,00	4 %		31.12.2015
07.01.2016	Indsat	10.000,00	10.000,00	4 %	31.12.2015	07.01.2016
09.04.2016	Indsat	190.000,00	200.000,00	4 %	07.01.2016	09.04.2016
01.05.2016	Hævet	-40.000,00	160.000,00	4 %	09.04.2016	01.05.2016
24.08.2016	Indsat	17.500,00	177.500,00	4 %	01.05.2016	24.08.2016
17.11.2016	Indsat	5.000,00	182.500,00	4 %	24.08.2016	17.11.2016
31.12.2016	Beregnede renter for 2016	5.119,95	187.619,95	4 %	17.11.2016	31.12.2016
07.04.2017	Skattepligtigt tilskud	0,00	187.619,95	4 %	31.12.2016	07.04.2017
24.04.2017	Indsat	300.000,00	487.619,95	4 %	07.04.2017	24.04.2017
24.04.2017	Indsat	25.000,00	512.619,95	4 %	24.04.2017	24.04.2017
05.07.2017	Hævet	-250.000,00	262.619,95	4 %	24.04.2017	05.07.2017
27.11.2017	Maskeret udlodning	0,00	262.619,95	4 %	05.07.2017	27.11.2017
31.12.2017	Beregnede renter for 2017	11.540,41	274.160,36	4 %	27.11.2017	31.12.2017
02.01.2018	Indsat	48.778,48	322.938,84	4 %	31.12.2017	02.01.2018
13.04.2018	Hævet	-60.613,50	262.325,34	4 %	02.01.2018	13.04.2018
26.04.2018	Indsat	60.361,95	322.687,29	4 %	13.04.2018	26.04.2018
08.05.2018	Indsat	1.980,00	324.667,29	4 %	26.04.2018	08.05.2018
08.05.2018	Indsat	250,00	324.917,29	4 %	08.05.2018	08.05.2018
13.08.2018	Indsat	15.500,00	340.417,29	4 %	08.05.2018	13.08.2018
31.12.2018	Beregnede renter for 2018	13.109,37	353.526,66	4 %	13.08.2018	31.12.2018
31.12.2019	Indsat	374,50	353.901,16	4 %	31.12.218	31.12.2019
31.12.2019	Hævet	-11.273,96	342.627,20	4 %	31.12.2019	31.12.2019
31.12.2019	Hævet	-72.857,47	269.769,73	4 %	31.12.2019	31.12.2019
31.12.2019	Beregnede renter for 2019	14.141,07	283.910,80	4 %	31.12.2019	31.12.2019

Klagerens repræsentant har ikke anfægtet den beløbsmæssige opgørelse af mellemregningskontoen.

Formalitet

Skattestyrelsen har den 28. april 2022 udsendt forslag til afgørelse i sagsnr. [sag1], hvor Skattestyrelsen blandt andet foreslår at forhøje klagerens skattepligtige indkomst med 3.831 kr. vedrørende rentefiksering af mellemregningskontoen mellem klageren og [virksomhed2] ApS for indkomståret 2019. Klagerens repræsentant har den 26. oktober 2022 fremlagt dokumentation for, at rentefikseringen skal ændres som følge af en mangelfuld og fejlagtig bogføring.

Skattestyrelsen har i forlængelse af forslaget den 28. april 2022 truffet afgørelse i sagsnr. [sag1] den 19. december 2022 på nær en række punkter, bl.a. rentefiksering af mellemregningskontoen mellem klageren og [virksomhed2] ApS for indkomståret 2019. Skattestyrelsen har den 15. februar 2023 på baggrund af oplysningerne den 26. oktober 2022 udsendt et nyt forslag til afgørelse for indkomståret 2019, hvor saldoen er ændret med 240.000 kr., hvorfor den beregnede rentefiksering for indkomståret 2019 er opgjort til 14.141 kr.Skattestyrelsen har den 16. marts 2023 truffet afgørelse i overensstemmelse med forslaget den 15. februar 2023.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens kapitalindkomst med 14.141 kr. i indkomståret 2019.

Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført:

"...

1. Rentefiksering af mellemregning mellem dig og dit selskab [virksomhed2] ApS

...

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Det følger af ligningslovens § 2, at der mellem nærtstående parter skal anvendes priser og vilkår på handelsmæssige og økonomiske transaktioner, som var transaktionerne gennemført med en uafhængig 3. part.

Vi har modtaget kontospecifikationer af mellemregningskontoen.

Vi kan konstatere, at du har haft et tilgodehavende i selskabet. Lånet ydet til selskabet, er ydet på vilkår, som kun ville kunne opnås ved en aftale mellem nærtstående parter, da der ikke er opkrævet eller beregnet rente på lånet. På det foreliggende grundlag er det Skattestyrelsens vurdering, at selskabet ikke kunne få et tilsvarende lån på samme favorable vilkår hos en uafhængig 3. part. Da mellemregningen ikke har været forrentet, er det et udtryk for, at lånet ikke er ydet på markedsvilkår, og vi kan derfor gennemføre en rentefiksering.

Dine mellemregninger med selskaberne skal forrentes på markedsvilkår. Skattestyrelsen gennemfører derfor en rentefiksering, da mellemregningen med [virksomhed2] ApS ikke tidligere har været forrentet. De rentefri lån til selskaberne anses ikke for at være forretningsmæssigt begrundet, men i stedet hviler lånene på aftale mellem interesseforbundne parter, der ikke er indgået på armslængdevilkår og sædvanlige markedsvilkår.

Det er vores opfattelse, at renten på mellemregningen med selskaberne skal beregnes skønsmæssigt med 4 %, svarende til rente på mellemregningen for 2017 med [virksomhed1] ApS.

På mellemregningskontoen med [virksomhed1] ApS, er der beregnet 9.285 kr. af primo saldo pr. 1. januar 2017 på 232.134,80 kr. - svarende til 4 %. Renten er tilskrevet mellemregningskontoen. Vi tager derfor udgangspunkt i, at rentesatsen på 4 % også er gældende for de øvrige indkomstår, for såvel mellemregningskontoen med [virksomhed1] ApS og med [virksomhed2] ApS.

Vi tager udgangspunkt i de indsendte kontospecifikationer for 2016-2019.

For så vidt angår indkomstårene 2016-2018 er der sendt afgørelse vedrørende rentefiksering den 19. december 2022.

I indkomståret 2018 har [virksomhed2] ApS foretaget bogføring af salg af en fordring mod [virksomhed3] IVS.

Selskabet har solgt sin andel af anparter i [virksomhed4] ApS i 2017. Som led i handel med anparterne, har [virksomhed2] ApS modtaget en fordring på nominelt 400.000 kr., som er solgt til tredjepart i 2017.

Selskabet sælger sin fordring på 400.000 kr. til [virksomhed5] ApS til kurs 60. Selskabet har foretaget fradrag for kurstab på 160.000 kr. vedrørende salget.

Vi har nu modtaget dokumentation for, at selskabet har solgt fordringen til tredjepart og ikke til dig, som det har fremgået af bogføringen.

Vi har tidligere anset dig for at være skattepligtig heraf, da bogføringen viste, at salget var sket til dig, via mellemregningen i 2018 (240.000 kr.).

Vi imødekommer dine forklaringer og foreliggende dokumentation, og vi anser fordringen på nominelt 400.000 kr. for overdraget til [virksomhed5] ApS i 2017, til kurs 60, eller 240.000 kr.

Som følge heraf bortfalder vi maskeret udlodning på 160.000 kr. for indkomståret 2017, se hertil vores afgørelser til [virksomhed2] ApS for 2017 og 2018 af den 19. december 2022, samt vores forslag til ændring af indkomståret 2018 til [virksomhed2] ApS af den 15. februar 2023, samt afgørelse af den 16. marts 2023.

Som følge af faktiske forhold, er saldo på din mellemregning med [virksomhed2] ApS ultimo 2018 ændret med 240.000 kr.

På baggrund af, at det er en fejl, at postering på 240.000 kr. er bogført på din mellemregning med [virksomhed2] ApS, er saldoen på din mellemregning med [virksomhed2] ApS som følge heraf ændret, og du har et tilgodehavende på 353.526 kr. pr. 1. januar 2019.

Denne ændring på mellemregningskontoen medfører, at vores forslag til ændring for 2018 af den 28. april 2022 ikke er korrekt i forhold til beregning af rente på din mellemregning med [virksomhed2] ApS. Da der er tale om en højere beregnet renteudgift, skal vi foretaget fornyet høring efter forvaltningslovens og skatteforvaltningslovens regler. Denne høring sker i form af vores forslag til ændring den 15. februar 2023.

Renteberegning af [person1]s' mellemregning med [virksomhed2] ApS

(Tabel udeladt da den er indsat i de faktiske oplysninger)

Vi har beregnet en rente på 4 % af 353.526 kr. og renten udgør således 14.141 kr.

...

Vores yderligere bemærkninger

Det er vores opfattelse, at vi kan gennemføre rentefikseringen, da grundlaget for denne regulering er den foreliggende bogføring, dog inklusive korrektion for 240.000 kr. som følge af, at salg af fordring, som ikke skal bogføres via mellemregningen, og regulering heraf er foretaget. Regulering vedrørende salg af fordring, der sker som følge af rådgivers dokumentation og bemærkninger, og er imødekommet som oplyst.

Den foreliggende bogførte mellemregning eller regulering af 240.000 kr. på mellemregningen er ikke påklaget. Rentefikseringen er beregnet på baggrund heraf.

Vi mener, at klagen vedrører øvrige hævninger/indsætninger, som ikke er bogført på mellemregningen. Disse indsætninger/hævninger er anset for at være skattepligtige tilskud/maskeret udlodning.

Jeres påstand i klagen er blandt andet, at manglende bogførte hævninger/indsætninger skal bogføres på mellemregningen.

Såfremt I får helt eller delvist medhold i klagen, vil der, som følge heraf, blive foretaget en regulering af rentefikseringen.

Vi mener ikke, at rentefiksering af foreliggende mellemregning mellem selskabet og dig er inden for klagens rammer, da den foreliggende bogføring og regulering af fordringen, ikke er påklaget.

Vi fastholder, at vi har hjemmel til at foretage rentefikseringen på det foreliggende grundlag.

Ligningsfrist

Reglerne om skattemyndighedernes frister for ændring af skatteansættelser findes i skatteforvaltningsloven.

Hovedreglen er skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 som bestemmer, at der ikke kan afsendes varsel om ændring af skatteansættelsen senere end den 1. maj i det 4 år efter indkomstårets udløb.

Skatteansættelsen skal være foretaget senest 1. august i det 4. år efter indkomstårets udløb.

Indkomståret 2019 behandles således efter de ordinære genoptagelsesregler i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Fristerne for fysiske personers skatteansættelser suppleres af en særlig kort ligningsfrist.

Denne korte ligningsfrist er reguleret i Bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 og Bekendtgørelse nr. 1305 af 14. november 2018, og gælder kun for personer, der har enkle økonomiske forhold.

Ifølge bekendtgørelsernes § 3, gælder den korte ligningsfrist ikke, hvis du har aktiver i udlandet.

..."

Udtalelse fra Skattestyrelsen

I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 23. februar 2023 udtalt:

"...

Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen.

Vi bemærker yderligere:

I forhold til vores bemærkning i vores udtalelse den 23. februar 2023, hvor vi gør opmærksom på, at de nævnte punkter i afgørelsen vedrørende rentefiksering foretages i en ny afgørelse.

Vi gør Skatteankestyrelsen opmærksom herom, som følge af, at det er nævnt i vores afgørelse af den 19. december 2022, som er påklaget.

Beregningen af rentefiksering af mellemregningen er skærpet i forhold til det sendte forslag den 28. april 2022, som følge af korrektion af den bogførte fordring på 240.000 kr. Vi skal derfor sende fornyet forslag, og kan ikke kan træffe afgørelse uden høring af den skærpende rentefiksering. Det er, efter vores opfattelse, derfor tale om to afgørelser for samme indkomstår men ikke samme forhold.

Rentefiksering af mellemregningen har vi ikke tidligere foretaget afgørelse om, og dermed heller ikke en del af den tidligere klage til Skatteankestyrelsen for det aktuelle indkomstår.

..."

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at Skattestyrelsens afgørelse er ugyldig som følge af manglende kompetence, subsidiært at afgørelsen er ugyldig grundet ulovlig tilbagekaldelse.

Til støtte for påstanden er bl.a. anført:

"...

Baggrund

Skattestyrelsen ændrede ved afgørelser af den 19. december 2022 (med forudgående forslag dateret 28. april 2022) vores klients og førnævnte selskabers skatteansættelser for indkomstårene 2016-2019. Afgørelserne beroede på oplysninger sendt den 21. oktober 2022. Disse afgørelser blev påklaget ved skrivelser dateret 8. februar 2023.

Den 15. februar 2023, altså efter indgivelsen af klagerne, modtog vi nye forslag til afgørelser vedrørende [person1] og hans selskaber. Disse forslag vedrørte både samme forhold og indkomstår, som vi påklagede til Skatteankestyrelsen den 8. februar 2023. Af de nye forslag fremgår bl.a. følgende:

"Dette forslag erstatter vores forslag af den 28. april 2022 vedrørende punktet rentefiksering af mellemregning med [virksomhed2] ApS for indkomståret 2019."

I forbindelse med Skattestyrelsens nye forslag, anmodede vi om et Teams-møde hvor bl.a. Skattestyrelsens kompetence til at "erstatte" forslag og afgørelser, der særskilt ses påklaget til Skatteankestyrelsen, skulle drøftes.

Mødet blev afholdt den 2. marts 2023 og resulterede i et referat udarbejdet af Skattestyrelsen. Vi vedhæfter dette som bilag 1.

Forud for afholdelsen af Teams-mødet modtog vi den 24. februar 2023 Skattestyrelsens udtalelse i de eksisterende sager vedrørende [person1] og hans selskaber. Af disse fremgår bl.a. følgende:

"Til orientering er der sendt yderligere forslag til [person1], [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS for 2018 og 2019. Vi vedhæfter forslag. Vi sender kopi af vores afgørelse, i fald af, at der kommer indsigelser til forslagene. Der er frist på forslagene den 3. marts 2023."

Under Teams-mødet med Skattestyrelsen den 2. marts 2023 gjorde vi Skattestyrelsen opmærksomme på de processuelle udfordringer, deres efterfølgende forslag (og afgørelser) udgjorde. Til spørgsmålet om rentefiksering anfører Skattestyrelsen i referatet følgende (vores fremhævning):

"Det er umiddelbart vores opfattelse, at vi kan gennemføre rentefikseringen, da grundlaget for denne regulering er den foreliggende bogføring, dog inklusive korrektion for 240.000 kr. som følge af, at salg af fordring, som ikke skal bogføres via mellemregningen, og regulering heraf er foretaget.

[...]

Såfremt I får helt eller delvist medhold i klagen (refererende til de eksisterende klager), vil der, som følge heraf, blive foretaget en regulering af rentefikseringen."

Skattestyrelsen traf den 16. marts 2023 afgørelser i overensstemmelse med de nye forslag for indkomstårene 2018 og 2019. Af disse afgørelser fremgår følgende:

"Forslag af den 15. februar 2023 erstatter vores forslag af den 28. april 2022 vedrørende punktet rentefiksering af mellemregning med [virksomhed2] ApS for indkomståret 2019."

...

Begrundelse

1. Principalt - manglende kompetence

Principalt gør vi gældende, at Skattestyrelsen i henhold til skatteforvaltningslovens § 14, stk. 1, nr. 2, ikke har kompetence til at ændre på forhold, i det omfang at sagen er påklaget til bl.a. Landsskatteretten.

Af skatteforvaltningslovens § 14, stk. 1, nr. 2, fremgår følgende:

"Told- og skatteforvaltningen kan ikke træffe afgørelse i en sag, i det omfang Skatterådet, Landsskatteretten, skatteankeforvaltningen, et skatteankenævn, et vurderingsankenævn eller et motorankenævn har taget stilling til sagen, [...]."

Skattestyrelsens afgørelse af 19. december angik helt overordnet hævninger på mellemregning samt den tilsvarende rentekorrektion for indkomstårene 2016-2019. Af vores klage over denne afgørelse fremgår følgende:

"Helt overordnet er sagens omdrejningspunkt, om Skattestyrelsen alene med henvisning til åbenbart mangelfuldt regnskabsmateriale kan træffe afgørelse i strid med det i sagen dokumenterede faktum, da vores klients anbringender "ikke indgår i bogføringen".

Ovenstående er netop tilfældet for de i sagen to overordnede problemstillinger, som vedrører den skattemæssige behandling af (1) en ikke-bogført mellemregning og (2) et selskabs regnskabsmæssige behandling af pengeudlån."

Med henvisning til ovenstående ses der således at være truffet en bindende forvaltningsretlig afgørelse om hævninger via mellemregning og rentekorrektion for indkomståret 2019. Der er heller ingen tvivl om, at opgørelsen af mellemregningen er omfattet af den eksisterende klage.

Ifølge skatteforvaltningslovens § 45, stk. 1, kan Landsskatteretten "uanset klagens formulering foretage afledte ændringer." Med henvisning til Skattestyrelsens referat af Teams-mødet den 2. marts 2023 vil helt eller delvist medhold i opgørelsen af mellemregningen medføre afledte ændringer af rentekorrektionen.

For en god ordens skyld bemærkes, at Skattestyrelsen i sin egen udtalelse til de eksisterende klager anfører følgende:

Skattestyrelsen må således antages at være enige i, at de "nye" forslag og efterfølgende afgørelser indeholder korrektioner af betydning for den eksisterende klagebehandling. Hvis dette ikke var tilfældet, kan det undre, hvorfor Skattestyrelsen finder oplysningerne relevante at inddrage i klagesagen.

Eftersom ændringen af rentefikseringen er en afledt ændring af de eksisterende klager, har Skattestyrelsen ikke kompetencen til at ændre samme forhold i nye afgørelser, jf. skatteforvaltningslovens § 14, stk. 1, nr. 2. Afgørelsen er derfor ugyldig.

2. Subsidiært - tilbagekaldelse

Af Skattestyrelsens nye afgørelse vedrørende samme forhold anfører Skattestyrelsen, at forslaget og den efterfølgende afgørelse "erstatter" deres forslag af den 28. april 2022.

Herudover anfører Skattestyrelsen følgende:

"Vi har nu gennemgået bemærkningerne vedrørende din mellemregning med [virksomhed2] ApS, og har sendt et nyt forslag til dig den 15. februar 2023. Vores forslag vedrører rentefiksering af dit mellemværende med selskabet for indkomståret 2019."

Indledningsvist bemærkes, at Skattestyrelsen ikke har hjemmel til at erstatte et forslag, som på dette tidspunkt er endt i en endelig afgørelse, jf. skatteforvaltningslovens § 14, stk. 1, nr. 2. Uanset dette kan Skattestyrelsen alene tilbagekalde en bindende forvaltningsretlig afgørelse, hvis en borger/virksomhed f.eks. ved svig eller lign. positivt har bragt Skattestyrelsen i en faktisk vildfarelse.

Der skal således være tale om bristede forudsætninger, før det overhovedet bliver relevant at diskutere tilbagekaldelse. En sådan vurdering har Skattestyrelsen ikke foretaget.

Skattestyrelsens sagsbehandling synes grundlæggende at bero på en misforståelse af de forvaltningsretlige regler om en korrekt sagsbehandling, herunder en gyldig tilbagekaldelse af en forvaltningsretlig afgørelse. Som anført ovenfor skriver Skattestyrelsen i deres nye afgørelser, at de nu har "gennemgået bemærkningerne" og derfor fremsender et nyt forslag til afgørelse.

Vi henleder her opmærksomheden på, at de omtalte "bemærkninger" relaterer sig til bemærkningerne fremsendt den 21. oktober 2022 under Skattestyrelsens oprindelige sagsbehandling, der blev afgjort den 19. december 2022.

Uanset om Skattestyrelsen i forbindelse med afgørelsen af 19. december befandt sig i en faktisk vildfarelse, kan dette næppe bebrejdes vores klient, da Skattestyrelsens ændrede vurdering alene beror på allerede fremlagte oplysninger, som rettelig burde være inddraget i den oprindelige sagsbehandling.

Af højesteretsdommen offentliggjort i U 1988 1017 H, fremgår, at et krav om tilbagebetaling af invalidepension ikke var gyldigt på trods af, at afgørelsen hvilede på mangelfulde oplysninger. I kommentaren til dommen, U 1989 B. 225, udtaler den tidligere højesteretsdommer Erik Riis følgende:

"Højesteret fandt, at det herefter måtte lægges til grund, at kvinden [...] ikke blev spurgt, om hun skulle have hustrubidrag eller anmodet om at indsende separationsbevillingen. Socialforvaltningen søgte heller ikke ved henvendelse til Overpræsident eller på anden måde spørgsmålet om hustrubidrag oplyst. Under disse omstændigheder fandt Højesteret det betænkeligt at fastslå, at hun [...] havde haft et sådant kendskab til de modtagne hustrubidrags betydning for beregningen af hendes ydelser efter bistandsloven og invalidepensionsloven, at de kunne anses for modtaget mod bedre vidne."

Udgangspunktet i retspraksis er derfor, at en bindende forvaltningsretlig afgørelse må anses at være en udtømmende stillingtagen til de forhold, der forelå på afgørelsestidspunktet. En sådan afgørelse kan derfor alene tilbagekaldes, hvis der foreligger bristede forudsætninger, svig m.v., som alene kan bebrejdes borgeren.

Ovenstående understøttes også af Den Juridiske Vejledning, afsnit A.A.5.3 om tilbagekaldelse i bebyrdende retning, hvor følgende anføres:

"Hvis en anmodning har resulteret i en afgørelse, der giver helt eller delvist medhold, kan Skatteforvaltningen som hovedregel ikke ændre afgørelsen i bebyrdende retning på det samme afgørelsesgrundlag, når afgørelsen er nået frem til modtageren. Som en afledet virkning heraf gælder, at en afgørelse på Skatteforvaltningens initiativ som hovedregel heller ikke kan ændres i bebyrdende retning på det samme afgørelsesgrundlag, selv om ansættelsesfristen ikke er udløbet. Der vil dog under alle omstændigheder - med respekt af frist- og forældelsesregler - være grundlag for at foretage en bebyrdende ændring af en afgørelse, hvis der er tale om urigtige eller bristende forudsætninger, se nærmere nedenfor om disse undtagelser."

Skattestyrelsens afgørelse af den 19. december 2022 må derfor antages at være en positiv og entydig tilkendegivelse af de omhandlede spørgsmål. Det forhold, at Skattestyrelsen efterfølgende ændrer deres vurdering på baggrund af allerede fremlagte oplysninger, kan ifølge praksis ikke udgøre bristede forudsætninger og synes derfor ikke at være et sagligt argument for Skattestyrelsens tilbagekaldelse af forholdet omfattet af tidligere afgørelse.

..."

Repræsentanten gjorde på mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler gældende, at de tre afgørelser med sagsnr. 23-0052853, [sag2] og [sag3] er ugyldige, fordi afgørelserne vedrører forhold som allerede er påklaget til Skatteankeforvaltningen, og at fakta vedrørende forholdene allerede forelå ved de oprindelige syv afgørelser. Repræsentanten fastholdt, at dette ikke er muligt, jf. skatteforvaltningslovens § 14, stk. 1 nr. 2, samt at der er tale om ulovlig tilbagekaldelse af en klage fra Skattestyrelsens side.

Retsmøde

Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling

Skattestyrelsen har den 31. oktober 2024 udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling:

"I den ovenfor anførte klagesag har Skatteankestyrelsen i brev dateret den 15. oktober 2024 bedt Skattestyrelsen om en udtalelse i sagen, der skal afgøres af Landsskatteretten.

Følgende er indstillet:

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse	Skattestyrelsens udtalelse
Indkomståret 2019
Rentefiksering af mellemregningskonto	14.141 kr.	Ugyldig	Stadfæstelse	Stadfæstelse

Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, sådan som det fremgår af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse dateret den 6. september 2024.

Skatteankestyrelsen indstiller stadfæstelse af Skattestyrelsen afgørelse.

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand principalt om at Skattestyrelsens afgørelse er ugyldig som følge af manglende kompetence, subsidiært at afgørelsen er ugyldig grundet ulovlig tilbagekaldelse.

Klagerens repræsentant har ikke anfægtet opgørelsen af mellemregningskontoen.

Af de grunde, der er anført af Skatteankestyrelsen i indstillingen, er Skattestyrelsen enig i Skatteankestyrelsens konklusion i indstillingen herom, der lyder som følger:

"Landsskatteretten finder på den baggrund, at Skattestyrelsens forslag til afgørelse og efterfølgende afgørelse vedrørende forrentning af mellemregningskontoen mellem klageren og [virksomhed2] ApS er foretaget inden for rammerne af Skatteforvaltningslovens § 14, stk. 1, nr. 2. Retten har lagt vægt på, at hverken Landsskatteretten eller Skatteankeforvaltningen har taget stilling til rentefikseringen af mellemregningskontoen mellem klageren og [virksomhed2] ApS for indkomståret 2019 på det tidspunkt, hvor Skattestyrelsen udsender det nye forslag til afgørelse af 15. februar 2023, og efterfølgende afgørelse den 16. marts 2023. Retten finder desuden, at Skattestyrelsen ikke har foretaget en ulovlig tilbagekaldelse, da Skattestyrelsen ikke tidligere har truffet afgørelse vedrørende rentefiksering af mellemregningskontoen mellem klageren og [virksomhed2] ApS for indkomståret 2019."

Skattestyrelsen fastholder således sin afgørelse, da den er foretaget inden for rammerne af skatteforvaltningslovens § 14, stk. 1, nr. 2. Skattestyrelsen henviser i øvrigt til den begrundelse, der står i afgørelsen herom.

Endelig er Skattestyrelsen også enig i Skatteankestyrelsens bemærkning i indstillingen om, at Skattestyrelsen ikke har foretaget en ulovlig tilbagekaldelse, idet Skattestyrelsen ikke tidligere har truffet afgørelse vedrørende rentefiksering af mellemregningskontoen mellem klageren og [virksomhed2] ApS for indkomståret 2019.

..."

Skattestyrelsen har den 6. december 2024 fremsendt følgende supplerende erklæringsskrivelse:

":..

I de ovenfor anførte klagesag har Skatteankestyrelsen i mail dateret den 31. oktober 2024 bedt Skattestyrelsen om en yderligere udtalelse i sagen, der skal afgøres af Landsskatteretten.

Med mailen har Skatteankestyrelsen sendt klagerens repræsentants høringssvar med bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling i sagen.

Skattestyrelsen har tidligere, den 30. oktober 2024, sendt udtalelse i den her omhandlede klagesag. Skattestyrelsen havde på udtalelsestidspunktet ikke modtaget klagerens repræsentants høringssvar.

Klagerens repræsentant har den 11. oktober 2024 indsendt høringssvar til Skatteankestyrelsen med bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse for klageren [person1].

Helt overordnet fastholder klagerens repræsentant de i klagen anførte påstande og anbringender. Klagerens repræsentant kommenterer dog særligt på forholdene om kompetence og tilbagekaldelse.

Kompetence

Skattestyrelsen har de nedenfor anførte bemærkninger til klagerens repræsentants høringssvar om kompetencereglerne.

Hverken Landsskatteretten eller Skatteankeforvaltningen har taget stilling til rentefikseringen af mellemregningskontoen mellem klageren og [virksomhed2] ApS for indkomståret 2019 på det tidspunkt, hvor Skattestyrelsen udsender det nye forslag til afgørelse af 15. februar 2023, og efterfølgende afgørelse den 16. marts 2023.

Skattestyrelsen har således ikke tidligere end den 16. marts 2023 truffet afgørelse om rentefiksering af mellemregningskontoen mellem klageren og [virksomhed2] ApS for indkomståret 2019. Den efterfølgende afgørelse den 16. marts 2023 kan dermed heller ikke være en del af den tidligere klage til Skatteankestyrelsen for dette indkomstår.

I sit høringssvar henviser klagerens repræsentant til Skatteforvaltningens styresignal offentliggjort som SKM2009.106.SKAT. Klagerens repræsentant anfører hertil, at Skattestyrelsen utvivlsomt har handlet direkte i strid med den i SKM2009.106.SKAT anførte tjenesteinstruks.

Af SKM2009.106.SKAT fremgår blandt andet, at når en klagesag er påbegyndt, er skatteforvaltningen afskåret fra af egen drift at ændre de spørgsmål, der er under behandling hos klagemyndigheden.

Kompetenceafgræsningen er nærmere beskrevet i Den juridiske vejledning 2024-2, afsnit A.A.1.11.2 Kompetenceafgrænsning.

Her står blandt andet, at Skatteforvaltningen ikke har kompetence til at ændre en skatteansættelse vedrørende et påklaget spørgsmål, når klageinstansen endnu ikke har truffet afgørelse om spørgsmålet.

Om kompetenceafgrænsningens omfang står der, at en underordnet myndigheds kompetence er afskåret, i det omfang en overordnet myndighed har taget stilling til sagen. Se SFL § 14. Dette betyder, at den underordnede myndigheds kompetence kun er afskåret, hvis den overordnede myndighed har taget stilling til det samme spørgsmål. Andre forhold i ansættelsen kan således ændres.

Følgende eksempel står i Den juridiske vejledning 2024-2, afsnit A.A.1.11.2:

"Eksempel

En forening søger om at få godkendt fradrag efter ligningslovens § 8 A for indkomståret 2022. Skatteforvaltningen giver afslag herpå, og foreningen påklager afslaget til Skatteankestyrelsen. Foreningen søger i 2023 om at få godkendt samme type fradrag for indkomståret 2023. Forholdene er uændrede, dvs. der er ingen ændringer i forhold til det, foreningen fik afslag på vedrørende indkomståret 2022.

Ansøgningen om indkomståret 2023 er en ny sag, da det er et nyt indkomstår. Derfor er der ikke fuldstændig identitet mellem den påklagede sag og den nye ansøgning, selvom de faktiske forhold er uændrede i 2022 og 2023. Her skal Skatteforvaltningen træffe en afgørelse for hvert indkomstår; en afgørelse om fradrag for 2022 og en afgørelse om fradrag for 2023."

Tilsvarende gør sig gældende i nærværende klagesag. Skattestyrelsen har for indkomståret 2019 med sin afgørelse af 16. marts 2023 truffet en afgørelse for dette indkomstår, og Skatteforvaltningen har ikke tidligere truffet afgørelse for dette indkomstår. Skatteforvaltningen skal træffe en afgørelse for hvert indkomstår.

Skattestyrelsen er dermed fortsat enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, der indstiller stadfæstelse af den påklagede afgørelse.

Dermed er Skattestyrelsen også enig i Skatteankestyrelsens bemærkning i indstillingen om, at Skattestyrelsens afgørelse ikke anses for at være i strid med reglen om kompetence i påklagede sager, jf. skatteforvaltningslovens § 14, stk. 1, nr. 2, om indbyrdes kompetence.

Tilbagekaldelse

Skattestyrelsen har de nedenfor anførte bemærkninger til klagerens repræsentants høringssvar om tilbagekaldelse.

I sit høringssvar gør klagerens repræsentant blandt andet gældende, at da den oprindelige afgørelse vedrører fastsættelsen og opgørelsen af de i sagen omhandlede mellemregningskonti, som ses særskilt påklaget til Landsskatteretten, kan Skattestyrelsen alene ændre på deres tidligere afgørelse ved en tilbagekaldelse af de påklagede afgørelser. Skattestyrelsen har ikke kompetencen til at tilbagekalde afgørelsen, idet den er påklaget til Landsskatteretten.

Som allerede anført ovenfor har Skattestyrelsen først den 16. marts 2023 truffet afgørelse om rentefiksering af mellemregningskontoen mellem klageren og [virksomhed2] ApS for indkomståret 2019.

Skattestyrelsen har dermed heller ikke foretaget nogen ulovlig tilbagekaldelse, da Skattestyrelsen ikke tidligere har truffet nogen afgørelse vedrørende rentefiksering af mellemregningskontoen mellem klageren og [virksomhed2] ApS for indkomståret 2019. Der har ikke været nogen afgørelse at tilbagekalde.

..."

Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse

Klagerens repræsentant har den 11. oktober 2024 udtalt:

"...

Helt overordnet skal vi fastholde de i klagen anførte påstande og anbringender. Vi skal dog særligt kommentere på nedenstående forhold.

1. Kompetence

Skatteankestyrelsen indstiller Skattestyrelsens afgørelse stadfæstet, idet Skatteankestyrelsen efter en ordlydsfortolkning af skatteforvaltningslovens § 14, stk. 1, nr. 2, ikke anser Skattestyrelsens afgørelse i strid med reglerne om kompetence i påklagede sager.

Til ovenstående skal vi henvise til Skatteforvaltningens styresignal offentliggjort som SKM2009.106.SKAT. Styresignalet vedrører særligt fortolkningen af skatteforvaltningslovens § 14, stk. 1, nr. 2 og i hvilket omfang skatteforvaltningen ud fra en ordlydsfortolkning kan ændre på en afgørelse, der er påklaget, men endnu ikke afgjort af f.eks. Landsskatteretten.

Styresignalet er foranlediget af en egendriftsundersøgelse foretaget Folketingets Ombudsmand. Af styresignalet fremgår følgende (vores uddrag):

"Det er Ombudsmandens opfattelse, at der ikke er grundlag for at slutte modsætningsvis fra nævnte bestemmelse, at SKAT skulle have kompetence til at foretage ændringer vedrørende påklagede spørgsmål, når blot klagemyndigheden endnu ikke har truffet afgørelse om spørgsmålet. [...] Underinstansen vil dog altid kunne komme med indlæg om sagen over for klageinstansen, herunder indstille at afgørelsen ændres."

Til ovenstående udtaler skatteforvaltningen følgende (vores fremhævning):

"SKAT er enig i Ombudsmandens opfattelse, der navnlig kan have betydning i tilfælde, hvor der er risiko for, at en påklaget afgørelse som følge af proceduremangler kan blive annulleret som ugyldig efter udløbet af de ordinære ansættelsesfrister. SKAT er derfor afskåret fra under en verserende klagesag at foregribe en eventuel ugyldighedsafgørelse ved inden udløbet af den ordinære ansættelsesfrist af egen drift at træffe en ny afgørelse, der træder i stedet for den tilsvarende oprindelige afgørelse."

Det bemærkes, at ovenstående er en tjenesteinstruks, som er bindende overfor Skattestyrelsen.

Med henvisning til ovenstående er det fortsat vores opfattelse, at Skattestyrelsens afgørelse er ugyldig, som følge af manglende kompetence, jf. skatteforvaltningslovens § 14, stk. 1, nr. 2.

Ovenstående ugyldighed understøttes endvidere af, at Skattestyrelsen utvivlsomt har handlet direkte i strid med den i SKM2009.106.SKAT anførte tjenesteinstruks.

2. Tilbagekaldelse

Idet den oprindelige afgørelse vedrører fastsættelsen og opgørelsen af de i sagen omhandlede mellemregningskonti, som ses særskilt påklaget til Landsskatteretten, kan Skattestyrelsen alene ændre på deres tidligere afgørelse ved en tilbagekaldelse af de påklagede afgørelser. Med henvisning til ovenstående har Skattestyrelsen ikke kompetencen til at tilbagekalde afgørelse, idet den er påklaget til Landsskatteretten.

Herudover bemærkes, at betingelserne for en tilbagekaldelse heller ikke ses at være til stede, idet Skattestyrelsens ændrede opfattelse beror på samme faktum, som forelå i forbindelse med de oprindelige (og påklagede) afgørelser. Skattestyrelsens faktiske vildfarelse kan derfor ikke bebrejdes klager. Allerede af denne årsag er der ikke holdepunkter for at statuere bristede forudsætninger eller svig fra klager.

..."

Klagerens repræsentant har den 24. januar 2025 udtalt følgende til Skattestyrelsens erklæringsskrivelse:

"...

Med henvisning til vores høringssvar af 11. oktober 2024 skal vi hermed fremsende vores bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelser i sagen.

Vi bemærker, at Skattestyrelsen overordnet erklærer sig enige i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse. Med få undtagelser ses udtalelsen således ikke at afvige fra de forhold der allerede (ganske omfattende) er beskrevet i vores tidligere indlæg. Af denne årsag skal vi derfor fastholde de i klagen anførte påstande og anbringender samt især vores seneste udtalelse af 11. oktober 2024.

1. Kompetence

Skattestyrelsen anfører indledningsvist vedrørende punktet følgende:

"Hverken Landsskatteretten eller Skatteankeforvaltningen har taget stilling til rentefikseringen af mellemregningskontoen mellem klageren og [virksomhed2] ApS for indkomståret 2019 på det tidspunkt, hvor Skattestyrelsen udsender det nye forslag til afgørelse af 15. februar 2023, og efterfølgende afgørelse den 16. marts 2023."

Dette udlæg af faktum bestrider vi. Der henvises i denne forbindelse til Skattestyrelsens afgørelse af 19. december 2022 vedrørende klager, side 28, hvor følgende fremgår:

"Din kapitalindkomst forhøjes med skattepligtig renteindtægt med:

	[virksomhed2] ApS	[virksomhed1] ApS	I alt
2016	5.119	9.947	15.066 kr.
2017	11.540	9.285	20.825 kr.
2018	13.109	5.130	18.239 kr.
2019	* 14.141	4.374	18.515 kr.

* Rente på mellemregningen mellem dig og [virksomhed2] ApS for 2019 udgør 14.141 kr. som følge af ændring af saldo md 240.000 kr. i forbindelse forkert bogføring af salg af fordring til [virksomhed5] ApS."

Ovenstående er utvivlsomt en afgørelse i forvaltningslovens forstand, idet Skattestyrelsen beløbsmæssigt fastsætter gældende ret overfor klager. Det bemærkes samtidig, at Skattestyrelsens afgørelse af 16. marts 2023 ikke beløbsmæssigt afviger fra ovenstående.

Til støtte herfor henviser vi til Den juridiske vejledning, afsnit A.A.2.2, hvor følgende fremgår:

"En afgørelse i forvaltningslovens forstand vil i almindelighed være karakteriseret ved, at der er tale om

·	en udtalelse fra en offentlig myndighed,
·	som udstedes på offentligretligt grundlag (i modsætning til privatretligt grundlag, f.eks. en aftale),
·	som går ud på ensidigt at bestemme, hvad der er eller skal være gældende ret, og
·	som retter sig mod eksterne modtagere (i modsætning til internt mod myndigheden selv)."

Alle citerede punkter er opfyldt i nærværende sag.

For en god ordens skyld bør følgende forhold også fremhæves, som efter vores opfattelse er til støtte for vores anbringender:

·	Alle oplysningerne, der danner grundlag for Skattestyrelsens efterfølgende afgørelse, var fremlagt under sagsbehandlingen af den oprindelige afgørelse. Der er således ikke tale om nye faktiske oplysninger.
·	Skattestyrelsen anfører selv i deres nye forslag til afgørelse (gengivet i den endelige afgørelse), at forslaget "erstatter" deres tidligere forslag af 28. april 2022.
·	At spørgsmålet om opgørelsen af mellemregningen (og dermed rentefiksering) for 2019 allerede ses påklaget i vores klage af 8. februar 2022.
·	At Skattestyrelsen i en udtalelse til den oprindelige klagesag orienterer Skatteankestyrelsen om deres forslag af 15. februar 2023

Af Skattestyrelsens udtalelse til den oprindelige klagesag fremgår følgende:

Hvorfor denne oplysning skulle være relevant for sagsbehandlingen i klagen over den oprindelige afgørelse, hvis forholdet ikke er behandlet "tidligere end den 16. marts 2023", kan vi ikke følge. Skattestyrelsens udtalelse er efter vores opfattelse netop udtryk for, at Skattestyrelsen anser forholdet af betydning for klagesagens genstand.

Det bemærkes samtidig, at Landsskatteretten ifølge skatteforvaltningslovens § 45, stk. 1, 1. pkt., uanset klagens formulering, kan foretage afledte ændringer.

Idet afgørelsen er påklaget til Landsskatteretten, og forholdet ifølge Skattestyrelsen (se citat straks ovenfor) er relevant for klagebehandlingen, er Skattestyrelsen dermed afskåret fra at ændre forholdet, jf. SKM2009.106.SKAT.

2. Tilbagekaldelse

Af Skattestyrelsens forslag til afgørelse, dateret henholdsvis den 15. februar 2023, fremgår følgende:

"Dette forslag erstatter vores forslag af den 28. april 2022 vedrørende punktet rentefiksering af mellemregning med [virksomhed2] ApS for indkomståret 2019."

Af den efterfølgende afgørelse, dateret 16. marts 2023, fremgår nedenstående:

"Forslag af den 15. februar 2023 erstatter vores forslag af den 28. april 2022 vedrørende punktet rentefiksering af mellemregning med [virksomhed2] ApS for indkomståret 2019."

Det er vores opfattelse, at Skattestyrelsens "erstatning" af det tidligere forslag (rettelig den endelige afgørelse) alene kan ske ved en tilbagekaldelse. Tilbagekaldelseslæren er særlig restriktiv, idet dette direkte bryder med de almindelige forvaltningsretlige hensyn til afgørelsers bindende virkning for modtageren.

En sådan tilbagekaldelse kan derfor alene foretages, hvis der enten foreligger bristede eller urigtige oplysninger i den endelige afgørelse. Se hertil bl.a. Den juridiske vejledning, afsnit A.A.5.3.

Idet hele faktum var fremlagt for Skattestyrelsen forud for deres oprindelige afgørelse, kan ovenstående betingelser naturligvis ikke være opfyldt. Vi skal derfor fastholde, at Skattestyrelsens afgørelse er ugyldig.

..."

Indlæg under retsmødet

Repræsentanten fastholdt påstandene som fremført i klagen og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at Skatteankestyrelsens indstilling følges.

Landsskatterettens afgørelse

Sagen angår, om Skattestyrelsens afgørelse er ugyldig, som følge af manglende kompetence til at træffe afgørelse.

Retsgrundlaget

Det fremgår af statsskattelovens § 4, stk. 1, litra e, at renteindtægter er skattepligtig indkomst.

For fysiske personers vedkommende beskattes renteindtægter som udgangspunkt som kapitalindkomst, jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 1.

Ifølge ligningslovens § 2, stk. 1, skal personer som har en bestemmende indflydelse over for en juridisk person ved opgørelsen af deres skattepligtige indkomst anvende priser og vilkår for økonomiske transaktioner i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne havde fundet sted mellem uafhængige parter.

Bestemmende indflydelse forstås som ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct af anpartskapitalen, eller at der rådes over mere end 50 pct af stemmerne.

Hvis en hovedanpartshaver låner penge ud til sit selskab skal der derfor betales en sædvanlig markedsrente i henhold til ligningslovens § 2, stk. 1. Markedsrenten er den rente, som to uafhængige parter ville have fastsat i et tilsvarende låneforhold. Her henses der til samfundets markedsrente samt et risikotillæg som korrigerer for renteudsving.

En person som er hovedaktionær eller hovedanpartshaver i selskaber som nævnt i ligningslovens § 5, stk. 4, skal periodisere renter af mellemregninger med disse selskaber over den periode de vedrører efter ligningslovens § 5, stk. 1.

Det fremgår af bl.a. SKM2010.607.ØLR og SKM2007.635.HR, at domstolene har anerkendt en fiksering af renten svarende til diskontoen + 4 %.

Det fremgår af Skatteforvaltningslovens § 14, stk. 1, nr. 2, at:

"2) Told- og skatteforvaltningen kan ikke træffe afgørelse i en sag, i det omfang Skatterådet, Landsskatteretten, skatteankeforvaltningen, et skatteankenævn, et vurderingsankenævn eller et motorankenævn har taget stilling til sagen, jf. dog § 27, stk. 3, og § 32, stk. 3, og § 32 a, stk. 3."

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Klageren har fra stiftelsen været eneanpartshaver og direktør i [virksomhed2] ApS. Som eneanpartshaver har klageren dermed bestemmende indflydelse over selskabet.

Skattestyrelsen har opgjort klagerens mellemregning med [virksomhed2] ApS og rentefikseret med 4 %, svarende til 14.141 kr. for indkomståret 2019. Klageren repræsentant har ikke anfægtet opgørelsen af mellemregningen.

Landsskatteretten tiltræder Skattestyrelsens forrentning af mellemregningskontoen mellem klageren og [virksomhed2] ApS for indkomståret 2019.

Skattestyrelsen har den 28. april 2022 udsendt forslag til afgørelse i sagsnr. [sag1], hvor Skattestyrelsen blandt andet foreslår at forhøje klagerens skattepligtige indkomst med 3.831 kr. vedrørende rentefiksering af mellemregningskontoen mellem klageren og [virksomhed2] ApS for indkomståret 2019. Skattestyrelsen har den 19. december 2022 truffet afgørelse i sagsnr. [sag1]. Punktet vedrørende rentefiksering af mellemregningskontoen mellem klageren og [virksomhed2] ApS for indkomståret 2019 er ikke indeholdt i afgørelsen.

Skattestyrelsen har den 15. februar 2023 udsendt et nyt forslag til afgørelse for indkomståret 2019 vedrørende rentefiksering af klagerens mellemregning med [virksomhed2] ApS. Rentefikseringen er opgjort til 14.141 kr. Skattestyrelsen har den 16. marts 2023 truffet afgørelse i overensstemmelse med forslaget til afgørelse.

Landsskatteretten finder på den baggrund, at Skattestyrelsens forslag til afgørelse og efterfølgende afgørelse vedrørende forrentning af mellemregningskontoen mellem klageren og [virksomhed2] ApS er foretaget inden for rammerne af skatteforvaltningslovens § 14, stk. 1, nr. 2. Landsskatteretten har lagt vægt på, at hverken Landsskatteretten eller Skatteankeforvaltningen har taget stilling til rentefikseringen af mellemregningskontoen mellem klageren og [virksomhed2] ApS for indkomståret 2019 på det tidspunkt, hvor Skattestyrelsen udsender det nye forslag til afgørelse af 15. februar 2023, og efterfølgende afgørelse den 16. marts 2023. Landsskatteretten finder desuden, at Skattestyrelsen ikke har foretaget en ulovlig tilbagekaldelse, da Skattestyrelsen ikke tidligere har truffet afgørelse vedrørende rentefiksering af mellemregningskontoen mellem klageren og [virksomhed2] ApS for indkomståret 2019.

Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse.