Kendelse af 13-03-2025 - indlagt i TaxCons database den 10-04-2025
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Indkomstår 2019 | |||
Nedsættelse af overskud af selvstændig virksomhed | 27.213 kr. | 839.635 kr. | 682.813 kr. |
Klageren har siden den 27. januar 2011 drevet enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] v/[person1], CVR-nr. [...1] og med branchekode 412000 - Opførelse af bygninger.
Skattestyrelsen har i afgørelse af 8. april 2022 forhøjet resultat af virksomhed for indkomstårene 2019 og 2020 med henholdsvis 1.119.289 kr. og 1.467.721 kr.
På baggrund af en anmodning fra klageren om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2019 og 2020 har Skattestyrelsen den 6. september 2022 truffet afgørelse om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2019 og 2020 og nedsat virksomhedens resultat med 114.807 kr. for indkomståret 2019 og 642.910 kr. for indkomståret 2020.
Klageren har den 1. marts 2023 igen anmodet Skattestyrelsen om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2019 og 2020 og momsfastsættelserne for 1. og 2 halvår for 2019 og 2020. I den forbindelse har klageren sendt et nyt regnskab for virksomheden til Skattestyrelsen.
Skattestyrelsen har den 3. marts 2023 anmodet klageren om at indsende dokumentation for, hvilke beløb han mener, der ikke skal med i Skattestyrelsens opgørelse over virksomhedens omsætning.
Den 8. marts 2023 er klageren fremkommet med forklaringer samt fremlagt dokumentation for nogle af indsætningerne. Klageren har også oplyst Skattestyrelsen om, at han ville fremlægge yderligere dokumentation. For en række posteringer, herunder bl.a. postering nr. 5, 9, 16 og 20, har klageren oplyst, at de vedrører fakturaindbetalinger, som allerede indgår i regnskabet.
Den 9. marts 2023 har Skattestyrelsen anmodet klageren om uddybende forklaringer og yderligere dokumentation.
Skattestyrelsen har samme dag spurgt ind til flere af klagerens forklaringer og kommet med eksempler på, hvordan klagerens forklaringer kunne understøttes af dokumentation.
Den 17. april 2023 har Skattestyrelsen fremsendt forslag til afgørelse til klageren.
Den 3. maj 2023 har klageren fremsendt bemærkninger til Skattestyrelsens forslag og fremlagt yderligere dokumentation. I bemærkninger til forslaget har klageren bl.a. oplyst, at i forhold til fakturaerne er det klagerens opfattelse, at Skattestyrelsen ikke har fået alle de bilag, som klageren har fremlagt med opgørelsen over virksomhedens omsætning. Klageren har oplyst, at han har vedlagt et godkendt og bankafstemt regnskab og en årsrapport, som bl.a. indeholder posteringerne 5, 9, 16 og 20. Klageren har oplyst, at disse posteringer er fakturaindbetalinger, som er indeholdt i bogføringen, og som der er fradragsberettiget bilag for. Klageren er ikke fremkommet med forklaringer til postering nr. 19 og 26.
Skattestyrelsen har i den påklagede afgørelse af 11. maj 2023 nedsat virksomhedens resultat med 27.213 kr. for indkomståret 2019. Salgsmomsen for 1. halvår 2019 har Skattestyrelsen truffet afgørelse om ikke at genoptage ekstraordinært. Salgsmomsen for 2. halvår 2019 har Skattestyrelsen nedsat med 6.070 kr.
I forbindelse med klagesagen er klager fremkommet med bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse. Klageren har bl.a. oplyst, at klagesagen udelukkende er oprettet pga., at klageren ikke rettidigt har reageret over for Skattestyrelsen vedrørende de posteringer, der er medtaget i Skattestyrelsen opgørelse. Derudover er klageren fremkommet med en forklaring til hver enkelt postering.
Sammen med klagen er der indsendt følgende materiale:
· | Tilbud af 18. januar 2019 vedrørende [adresse1] |
· | Tilbud af 16. april 2019 vedrørende [adresse2] |
· | Tilbud af 16. september 2019 vedrørende [adresse3] |
· | Fakturanr. 0239 af 29. november 2019 vedrørende [adresse4] |
· | Fakturanr. 0233 af 13. september 2019 vedrørende [adresse5] |
· | Fakturanr. 0236 af 12. juli 2019 vedrørende [adresse4] |
Til postering nr. 5 har klageren oplyst, at beløbet på 231.000 kr. svarer til afgivet tilbud vedrørende [adresse1] af 18. januar 2019, hvor betalingen for opgaven har været opdelt i tre rater af 77.000 kr. Klageren har desuden oplyst, at når der kun er betalt 74.000 kr. i sidste rate, kan det skyldes fravalg ved udførelsen af arbejdet.
Til postering nr. 9 og 20 - tilbud af henholdsvis 16. april 2019 og 16. september 2019 har klageren oplyst, at det er tilbud, som ikke blev til noget.
Til postering nr. 16 - fakturanr. 0236 har klageren oplyst, at han fejlagtigt har udskrevet faktura i stedet i stedet for tilbud på nogle priser, som klageren skulle oplyse sin far om.
Til postering nr. 19 - fakturanr. 0233 har klageren oplyst, at bankindsætningen på 60.375 kr. er modtaget den 20. september 2019, og at kontantindsætningen, der modtaget den 21. oktober 2019, svarer til postering nr. 19 på 90.375 kr.
Til postering nr. 26 har klageren oplyst, at den vedrører fakturanr. 0239, som kun er forberedt, men ikke udstedt i 2019. Fakturaen er effektueret og bogført i 2021, hvor den også fremgår af virksomhedens regnskab.
Sammen med bemærkningerne til Skattestyrelsens udtalelse er der fremlagt følgende materiale:
· | Foto af Klokkedybet |
· | Budget vedrørende [adresse6] |
Den 24. september er klagerens repræsentant fremkommet med bemærkninger til fornyet sagsfremstilling.
Der er vedlagt en dom at 3. februar 2022, hvoraf fremgår, at klageren har gjort krav på et tilgodehavende på 154.000 kr. vedrørende arbejde udført i 2019, og at [virksomhed2] v/[person2] (klagerens far) har gjort krav på 215.625 kr. vedrørende ekstraarbejder udført i 2019 på en ejendom. Modparten har gjort krav på 130.000 vedrørende fejl og mangler ved det udførte arbejde. Sagen er anlagt den 21. februar 2020.
Derudover er der fremlagt en erklæring fra [virksomhed2] om, at fakturanr. 0236 på 42.027,69 alene er en kladde faktura, der aldrig er fremsendt.
Skattestyrelsen har nedsat resultat af virksomhed med 27.213 kr., idet Skattestyrelsen har fundet, at klageren har dokumenteret, at der er indsat beløb på klagerens bankkonto, som ikke er skattepligtige eller allerede beskattede.
Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført:
"
1. Genoptagelse
...
1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Det fremgår af kravene i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, at der senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb skal fremlægges oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en ændring.
Både 2019 og 2020 er inden for den ordinære frist skattemæssigt.
Skat
Vedrørende 2019 nedsætter vi resultat af virksomhed med 27.213 kr., og vedrørende 2020 nedsætter vi resultat af virksomhed med 362.915 kr. Se vedlagte bilag.
Vi har gennemgået den indsendte dokumentation samt forklaringer, og vi har fjernet følgende:
· | Beløb der vedrører familie |
· | En indsætning benævnt 'Bgs lån' af den 15. april 2020, da der var indsendt dokumentation |
· | Salg af bil den 10. juni 2020, da der var indsendt dokumentation |
· | Salg af aktier den 27. marts 2020, da der var indsendt dokumentation |
· | MobilePay indsætninger, der refererer til salg af privat indbo, udlæg og andet privat |
· | En indsætning benævnt 'Bgs HC' fra den 12. marts 2020, da der var indsendt dokumentation |
· | En indsætning benævnt 'Lån Ford - Tilbag...', da der var indsendt dokumentation |
Vi har fastholdt de resterende indsætninger, da det ikke er dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der er tale om midler, der ikke skal beskattes, eller midler, der allerede er beskattet.
..."
Udtalelse fra Skattestyrelsen
I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 15. juni 2023 udtalt følgende:
"
Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:
Der klages over at følgende er medtaget i 2019:
1. 18/1-19 [adresse1] 231.000 kr. Tilbud ([person3])
2. 16/4-19 [adresse2] 122.500 kr. Tilbud ([person4])
3. 12/7-19 Faktura 0236 42.028 kr. ([virksomhed2] v/[person2])
4. 13/9-19 Faktura 0233 90.375 kr. ([person5])
5. 16/9-19 Klokkedybet 405.625 kr. Tilbud ([person5])
6. 29/11-19 Faktura 0239 154.000 kr. ([person6] & [person7])
Nr. 1 - 19/3-19 er der en indsætning benævnt 'Regning [adresse1]' på 77.000 kr. Den 30/4-19 er der en indsætning benævnt 'FAKTURA Nr. 0230 2/3', som er vedrørende [person3] og [adresse1], på 77.000 kr. Den 12/6-19 er der en indsætning benævnt 'Faktura 0231 3/3' på 74.000 kr., som er vedrørende [person3] og [adresse1], på 74.000 kr. Samlet set giver det 228.000 kr., så det er sandsynligt, at det vedrører nr. 1, og at dette tilbud ikke skal være med i opgørelsen.
Nr. 2 - Her kan vi ikke finde fakturaer, som vedrører tilbuddet - muligvis et tilbud, der aldrig blev til noget, og som derfor ikke skal med i opgørelsen.
Nr. 3 - Det er en faktura, udstedt til faderens virksomhed, betalingen ses ikke at være gået ind på hans konti.
Nr. 4 - 20/9-19 er der en indsætning benævnt '[person5]' på 60.375 kr. - vi har ikke modtaget en faktura på denne indsætning, men det kan være, at det vedrører nr. 4. Vi har ikke modtaget dokumentation, der kan bekræfte dette. De resterende 30.000 kr. kan vi ikke se er betalt ved bankoverførsel.
Nr. 5 - Her kan vi ikke finde fakturaer, som vedrører tilbuddet - muligvis et tilbud, der aldrig blev til noget, og som derfor ikke skal med i opgørelsen.
Nr. 6 - Der er kommenteret i indsendte klage, på selve bilaget vedrørende denne faktura, at beløbet på fakturaen skulle have været 195.000 kr. i stedet for 154.000 kr. Vi kan ikke se at nogle af disse beløb er gået ind på hans konti.
Det skal yderligere nævnes, at der er adskillige kontanter sat ind i banken i løbet af året, på de forskellige konti, herunder også erhvervskonto. Det kan på foreliggende grundlag ikke udelukkes, at der har været kontant betaling af virksomhedens ydelser. Der kan også være kontanter, der ikke er indsat i banken.
Det skal også nævnes, at når der er tale om fakturaer, så skal det med som omsætning, selvom debitorerne ikke har betalt.
Se evt. DJV afsnit D.A.8.1.1.6.2 omkring tab på debitorer.
..."
Skattestyrelsen er den 10. oktober 2024 fremkommet med en supplerende udtalelse:
"
Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:
I forhold til punkt A har vi følgende:
Nr. 1
Beskatningstidspunktet følger retserhvervelsestidspunktet. Der blev erhvervet ret til det i 2019, hvorfor der skal ske beskatning dette år. Hvis debitorer ikke betaler, skal det føres som tab på debitorer når tabet er konstateret. Derudover skal der indtægtsføres yderligere 215.625 kr., jf. den medsendte dom til både [virksomhed2] v/ [person2] og [virksomhed1] v/[person1]. Det vides ikke hvordan fordelingen heraf er aftalt. Der er yderligere fradrag for de 106.250 kr. jf. dommen, men ifølge dommen er det både [virksomhed2] v/ [person2] og [virksomhed1] v/[person1], der skal have fradrag herfor. Det vides ikke om der er aftalt mellem de to virksomheder hvordan det skal fordeles.
Nr. 2
Fakturaen ligner de andre fakturaer. Vi gør her opmærksom på igen at der er tale om en faktura udstedt til hans fars virksomhed.
..."
Klageren har fremsat påstand om resultat af virksomhed skal nedsættes med 836.422 kr. for indkomståret 2019.
Til støtte for påstanden er bl.a. anført:
"
Klage over afgørelse om SKAT og Virksomhedsmoms, Sags-id [sag1]. i forhold til
medregnede bilag som ikke er gyldige da tilbud ikke er gået igennem.
Der er regnet bilag med som udelukkende har været sendt som et TILBUD, altså arbejder der ikke
er udførte og derfor heller ikke er blevet afregnet. det drejer sig om disse (se vedlagte bilag som
fremgår af posteringerne 5,9,16,19,20,26 i opgørelsen) som venligst skal fjernes fra opgørelsen da
de ikke har noget af gøre der!!
Billag fremgår dobbelt, både som tilbud og faktura i opgørlese.
Samt faktura som kunden aldig har betalt for, fremgår også som indtækt.
Samlet er det 1.045.528,- som er regnet for meget for 2019.
..."
Klagerens repræsentant har den 25. juni 2024 fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse:
"...
Supplerende påstand:
Omsætningen for 2019 skal nedsættes med 1.045.528, 15 kr.
Fakta i sagen:
Den 8. april 2022 fremsender Skattestyrelsen kendelse af 8. april 2022 vedrørende indkomstårene 2019 og 2020.
Klager mener der er begået fejl og anmoder om genoptagelse af årerne 2019 og 2020. Ved kendelse af 11. maj 2023 genoptager Skattestyrelsen skatteansættelsen for 2019 og 2020 - og nedsætter med 27.213 kr. for 2019 og 362.915 kr. for 2020.
Kendelse af 11. maj 2023 påklages til Skatteankestyrelsen - hvor der bl.a. anmodes om yderligere nedsættelse for 2019 med 1.045.528,15 kr., jf. nedenfor.
Skattestyrelsen har i kendelse af 11. maj 2023 opgjort følgende omsætningen for 2019.
Dato | Tekst | Beløb | Konto |
11.01.2019 | Fak: 0224 | 4.375,00 | [...52] |
18.01.2019 | [adresse1] Tilbud | 231.000,00 | Bilag |
11.03.2019 | Pengeautomat eksnr. [...] | 16.000,00 | [...52] |
19.03.2019 | Regning [adresse1] | 77.000,00 | [...52] |
22.03.2019 | Faktura nr. 0226 1/3 | 250.000,00 | [...52] |
16.04.2019 | [adresse2] (tilbud) | 122.500,00 | Bilag |
30.04.2019 | FAKTURA Nr. 0230 2/3 | 77.000,00 | [...52] |
30.04.2019 | Pengeautomat eksnr. [...] | 69.000,00 | [...82] |
10.05.2019 | Faktura nr. 0228 2/3 | 250.000,00 | [...52] |
27.05.2019 | Pengeautomat eksnr. [...] | 67.000,00 | [...82] |
12.06.2019 | Faktura nr. 0231 3/3 | 74.000,00 | [...52] |
10.07.2019 | Faktura nr. 0229 3/3 | 250.000,00 | [...52] |
12.07.2019 | Faktura 0236 | 42.028,15 | Bilag |
17.07.2019 | Pengeautomat eksnr. [...] | 34.500,00 | [...182] |
14.08.2019 | Overførsel | 30.000,00 | [...61] |
13.09.2019 | [person5] Faktura 0233 | 90.375,00 | Bilag |
16.09.2019 | [person5] Tilbud | 405.625,00 | Bilag |
16.09.2019 | Faktura nr. 0232 | 23.200,00 | [...52] |
20.09.2019 | Betaling [person5] Faktura 0233 | 60.375,00 | [...52] |
21.10.2019 | Pengeautomat eksnr. [...] | 11.000,00 | [...61] |
11.11.2019 | Bgs Faktura Nr. 0237 | 28.000,00 | [...52] |
20.11.2019 | Faktura 0238 | 8.000,00 | [...52] |
29.11.2019 | Faktura 0239 | 154.000,00 | Bilag |
27.12.2019 | Pengeautomat eksnr. [...] | 20.000,00 | [...61] |
I alt | 2.394.978,15 |
De 3 beløb markeret med gult (759.125 kr.) er tilbud - og ikke faktura og skal selvfølgelig ikke indtægtsføres.
Faktura 233 til [person5] på 90.375,00 kr. blev nedsat til 60.375 kr. - og indbetalt 20. september 2019. Skattestyrelsen har medtaget både fakturaen og fakturabetalingen.
I Faktura 239 til [person6] & [person7] på 154.000 kr. blev der indsendt indsigelser inden udgangen af året, hvilket udsætter indtægtsførelsen, jf. SKM2001.416.HR.
Faktura 0236 til [virksomhed2] v/ [person2] på 42.027,69 kr. blev aldrig effektueret - og dermed heller ikke betalt.
Anbringender Generelt (Indtægtsførelse/Periodisering):
Der skal være en hæftelse:
Indtægtsførelsen skal ske, når arbejdet er regningsmodent - altså på det tidspunkt, hvor arbejdet er så færdiggjort, at hvervgiver hæfter for betaling - og hvervtager har erhvervet endelig ret til beløbet - og dermed erhvervet en pengefordring.
Af Skatteministeriets juridiske vejledning afsnit C.A.1.2.1. år 2023-07-31 fremgår:
"Retserhvervelsesprincippet indebærer, at beskatning som udgangspunkt sker på det tidspunkt, hvor en skattepligtig person får et formuegode. Det følger af, at ikke kun penge, men også "formuegoder af pengeværdi" er skattepligtige. Se SL § 4.
Allerede på det tidspunkt, hvor en person har et krav på f.eks. en betaling, har vedkommende et formuegode i form af et retskrav på betaling. Efter retserhvervelsesprincippet sker beskatningen på det tidspunkt, hvor der er et sådant retskrav - uanset om personen faktisk får betalingen."
Faktureringstidspunktet er således uden selvstændig betydning, jf. den juridiske vejledning 2023-07-31 afsnit C.C.2.5.3.2.1., hvor der står:
"Faktureringstidspunktet og betalingstidspunktet er uden selvstændig betydning for beskatningstidspunktet. Se TfS 1998, 608 ØLD og SKM2001.416.HR. Faktureringstidspunktet kan dog falde sammen med retserhvervelsestidspunktet og af den grund blive beskatningstidspunkt."
Der skal være sikkerhed for, at fordringen består:
Retserhvervelsesprincippet indebærer, at der skal være sikkerhed for, at der er tilvejebragt en retskraftig fordring.
Hvis hvervgiver f.eks. har gjort indsigelser mod fakturaen, vil dette udskyde beskatningstidspunktet, jf. SKM2001.416.HR. Men andre forhold, der kan skabe tvivl om hæftelsen - eller størrelsen af hæftelsen, kan naturligvis også udskyde beskatningstidspunktet.
Der kan også henvises til kendelse fra Landsskatteretten (18-006141), hvor et selskab i 2014 havde udstedt 20 faktura til kommunen/jobcentret for overvågning af 15 personer i perioden januar 2014 til september 2014.
Kommunen udtalte generelt, at man ikke ville betale firmaet for overvågningen i maj måned - og havde konkret gjort indsigelser mod 8 faktura i 2014 - og spørgsmålet var herefter om indsigelsen kunne udstrækkes til også at dække de andre 12 faktura, hvor der også var arbejde i maj måned.
Landsskatteretten sagde ja, da indsigelsen var relevant for alle 20 fakturaer - og det kun var et spørgsmål om tid før indsigelsen også ville komme for de øvrige 12 fakturaer, hvilket også skete i januar 2015.
En general indsigelse fra hvervgiver, der rammer udstedte fakturaer, udsætter beskatningen, selvom indsigelsen endnu ikke er blevet konkretiseret til den enkelte faktura.
Beløbet skal kunne opgøres endeligt:
Er der erhvervet ret til et beløb, men det er uklart, hvor meget, vil dette udskyde indtægtsførelsen, jf. SKM2017.629 og SKM2003.352.
Det skyldes bl.a., at der skal være tidsmæssig symmetri mellem udgiftsførelsen og indtægtsførelsen, jf. Den juridiske vejledning 2023-07-31 afsnit C.C.2.5.3.2., hvor Skatteministeriet skriver (egen understregning).
"Pligtpådragelsesprincippet
Pligtpådragelsesprincippet er den almindelige hovedregel om, at en udgift skal påvirke indkomstopgørelsen, når der er opstået en endelig retlig forpligtelse til at betale beløbet, og når det kan opgøres endeligt."
Udgifter kan først fratrækkes, når beløbet kan opgøres endeligt - og derfor skal indtægter også først indtægtsføres, når indtægten kan opgøres endeligt.
En faktura skal både på indtægtssiden og udgiftssiden placeres i samme indkomstår.
De konkrete faktura:
Det er åbenbart at tilbud ikke skal indtægtsføres, da tilbud ikke repræsenterer en fordring.
Er en faktura ikke bogført - og heller ikke betalt - må formodningen være, at fakturaen på den ene eller anden måde er opgivet og ikke længere repræsenterer en fordring. Formodningen må i hvert fald være, at erhvervsdrivende ikke blot opgiver at forfølge berettiget krav.
Anbringender generelt genoptagelse:
Åbenbare ulovlige afgørelser:
I SKM2013.95 definerer skatteministeriet en afgørelse som åbenbart ulovlig, hvis den er
• i utvivlsom modstrid med en lov eller en bekendtgørelse, eller
• i utvivlsom modstrid med en fast domstolspraksis, eller
• i utvivlsom modstrid med fast praksis i Landsskatteretten, og denne praksis ikke er underkendt veddomstolene.
Forvaltningsloven:
Har SKAT udarbejdet en kendelse, der er åbenbart ulovlig, jf. SKM2013.95 - eller med alvorlige sagsbehandlingsfejl - skal SKAT - af egen drift - genoptage afgørelsen, når man bliver opmærksom herpå.
Det følger af de almindelige forvaltningsretlige grundsætninger. Der kan henvises til:
• Kammeradvokatens redegørelse af 6. april 2016 j.nr. 7513865
· | Ombudsmandens hjemmeside (overblik #25- opdateret 27. september 2023) |
Der kan også henvises til SKM2004.43 Landsskatteretten. I marts 2002 indsendte skatteyderen dokumentation på, at 1998-selvangivelsen var forkert, og ønskede genoptagelse.
Landsskatteretten udtalte, at klager ikke opfyldte skatteforvaltningslovens betingelser for genoptagelse (dengang Skattestyrelsesloven), men pålagde alligevel SKAT at genoptage med følgende begrundelse (egen understregning):
"... at myndighederne ifølge almindelige forvaltningsretlige principper i klare tilfælde må anses at være forpligtede til at foretage ansættelsesændringer inden for myndighedernes ansættelsesfrist"
Når skattemyndighederne bliver vidende om, at en afgørelse/skatteansættelse er klart forkert, i skatteyderens disfavør, er myndigheden forpligtiget til at rette fejlen - af egen drift - så længe skattemyndighedernes egen ansættelsesfrist tillader dette.
Anbringender specifikt:
Det virker som om Skatteankestyrelsen har misforstået sagen. Skatteankestyrelsen skriver således:
"Sagen drejer sig om, hvorvidt du har fremlagt nye oplysninger, som kan føre til, at du kan få genoptaget og ændret din skat for indkomståret 2019."
Nærværende sag er ikke en genoptagelsessag, men en helt almindelig sag.
Skatteankestyrelsen skriver videre:
"Du er under sagens behandling hos Skattestyrelsen ikke kommet med forklaringer eller anden dokumentation for, at postering nr. 5, 9, 16, 19, 20 og 26 ikke skal medtages i Skattestyrelsens opgørelse over virksomhedens omsætning."
Dette er ikke korrekt. Der er indsendt bilag, hvor det tydeligt fremgår, at det er tilbud som Skattestyrelsen har indtægtsført, hvilket er åbenbart ulovligt.
Derudover er det også irrelevant. Klager har rettidigt påklaget kendelse af 11. maj 2023, hvor Skattestyrelsen har genoptaget skatteansættelsen for 2019.
Det er ikke et afslag på genoptagelse som er påklaget, men en helt almindelig kendelse for 2019.
Skatteankestyrelsen skal således ikke vurderer om genoptagelsesbetingelserne er opfyldt. Skattestyrelsen skal derimod realitetsbehandle sagen, hvilket ikke er gjort.
..."
Efter at der den 23. august 2024 er udsendt fornyet forslag til afgørelse samt sagsfremstilling, er repræsentanten den 24. september 2024 fremkommet med følgende bemærkninger:
"...
På baggrund af forslag til afgørelse af 23. august 2024 har vi følgende bemærkninger.
Der er to beløb tilbage, der stadigvæk er i spil.
Nr. 1 (154.000 kr.) Faktura 239 til [person6] & [person7] på 154.000 kr.
Vedrørende faktura 239 til [person6] & [person7] på 154.000 kr. blev der via advokat gjort indsigelser inden udgangen af året (november 2019), hvilket udsætter indtægtsførelsen, jf. SKM2001.416.HR.
På baggrund af indsigelsen - og da betaling ikke skete - blev der den 21. februar 2020 anlagt sag ved byretten i [by1] (Bilag A). Sagen blev afgjort i 2022, hvorfor indtægtsførelsen først skal ske i 2022.
Nr. 2 (42.027,69) Faktura 0236 til [virksomhed2] v/ [person2] på 42.027,69 kr.
Denne faktura er en kladde-faktura, der aldrig er fremsendt - og derfor heller ikke bogført.
[virksomhed2] bekræfter også, at fakturaen ikke er bogført i deres bogholderi.
Fakturaer skal kun bogføres, hvis fakturaen udgør en retskraftig fordring, hvilket ikke er tilfældet.
..."
Retsmøde
Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling
Skattestyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling:
"
Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling i sagen.
Skattestyrelsen tiltræder dermed Skatteankestyrelsens indstilling i sagen om at nedsætte overskud af virksomhed med 655.600 kr., dog således at overskud af virksomhed dermed nedsættes til 388.965 kr., og ikke til det beløb på 388.865 kr., der er anført af Skatteankestyrelsen sidst i indstillingen.
Det fremgår af Skatteankestyrelsens indstilling i sagen, at Landsskatteretten skal tage stilling til om det er med rette, at Skattestyrelsen ikke har nedsat klagerens resultat af virksomhed med yderligere 839.635 kr. for indkomståret 2019. Beløbet kan henføres til yderligere omsætning i virksomheden. Der er tale om seks fakturaer, som ifølge repræsentanten ikke skal indgå i omsætningen.
Overskud af selvstændig virksomhed
[adresse1]
Af de grunde, der er anført af Skatteankestyrelsen i indstillingen, tiltræder Skattestyrelsen at virksomhedens resultat nedsættes med 184.800 kr. på dette punkt.
[adresse2] - tilbud
Af de grunde, der er anført af Skatteankestyrelsen i indstillingen, tiltræder Skattestyrelsen at virksomhedens resultat nedsættes med 98.000 kr. på dette punkt.
[adresse5] - tilbud
Af de grunde, der er anført af Skatteankestyrelsen i indstillingen, tiltræder Skattestyrelsen at virksomhedens resultat nedsættes med 324.500 kr. på dette punkt.
[adresse5] - faktura 0233
Af de grunde, der er anført af Skatteankestyrelsen i indstillingen, tiltræder Skatte-styrelsen at virksomhedens resultat alene skal nedsættes med 48.300 kr. på dette punkt.
Forskellen mellem fakturabeløbet uden moms på 72.300 kr. og indbetalingen uden moms på 48.300 kr. eller 25.000 kr., ses der fortsat ikke fremlagt dokumentation for, at beløbet ikke skal beskattes.
[adresse4] - faktura 236
Af de grunde, der anført af Skatteankestyrelsen i indstillingen, er Skattestyrelsen enig i der skal ske stadfæstelse af Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.
Klagerens repræsentant har fremlagt fakturaen. Fakturaen er udstedt til klagerens fars virksomhed [virksomhed2], og det fremgår af den, at beløbet forfalder til betaling den 22. juli 2019.
Fakturabeløbet er ikke medregnet i virksomhedens omsætning, og der er ikke tale om et tilbud, men en faktura med betalingsfrist. Klageren er derfor skattepligtig af beløbet.
Den fremlagte erklæring udstedt af [virksomhed2] om, at [virksomhed1] ikke har modtaget faktura 0236 på 42.027,69 kr., og at bilaget ikke er bogført i regnskabet for [virksomhed2] i 2019, kan dermed ikke føre til andet resultat.
Skattestyrelsen fastholder afgørelsen på dette punkt.
[adresse4] - faktura 239
Af de grunde, der anført af Skatteankestyrelsen i indstillingen, er Skattestyrelsen enig i at der skal ske stadfæstelse af Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.
Klagerens repræsentant har fremlagt fakturaen, hvoraf fremgår, at beløbet forfalder til betaling den 13.december 2019.
Fakturaen er udstedt i 2019, og arbejdet ifølge fakturaen anses for udført i 2019. Arbejdet anses dermed for at være regningsmodent i 2019. Beløbet er ikke medregnet i virksomhedens omsætning.
Skattestyrelsen fastholder derfor, at klageren skal forhøjes med fakturabeløbet. Dette gælder selvom fakturaen ikke er betalt i 2019.
For så vidt angår den sag, der er anlagt den 21. februar 2020 mod klagerens virksomhed, foreligger der ikke en tvist i forhold til om beløbet er regningsmodent, men alene i forhold til, om beløbet allerede var betalt inden udstedelse af fakturaen. Da en del af tvisten alene angår spørgsmålet om beløbet allerede er indbetalt, udskyder dette ikke beskatningstidspunktet.
Heller ikke det forhold, at det i sagsanlægget påstås, at der er fejl og mangler ved det leverede, udskyder beskatningstidspunktet.
Skattestyrelsen fastholder afgørelsen på dette punkt.
Sammenfatning
Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens indstilling om at nedsætte overskud af virksomhed med 655.600 kr., dog således at overskuddet dermed nedsættes til 388.965 kr., og ikke til det beløb på 388.865 kr., der er anført af Skatteankestyrelsen sidst i indstillingen.
..."
Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse
Repræsentanten er ikke fremkommet med bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse.
Indlæg under retsmødet
Klagerens repræsentant fastholdt de nedlagte påstande og anbringender i overensstemmelse med de tidligere skriftlige indlæg.
Det blev anført af klageren, at årsagen til at han først fik indsendt klagen i 2023 var, at hans søn blev født tre måneder for tidligt i 2022, hvorfor de var indlagt i tre måneder, og han kunne derfor ikke arbejde.
Klagerens repræsentant anførte i forhold til periodiseringen af faktura 239, at det for klageren var underordnet, om nedsættelsen på de 154.000 kr. blev foretaget i 2019 eller 2022. Han gengav herefter henvisningen fra indlæg af 24. september 2024 til Landsskatterettens kendelse af 5. september 2006, som er omtalt i JUS 39/2006 og bemærkede, at der forelå grove myndighedsfejl, da alt over 5.000 kr. var væsentligt, og at der uberettiget medtaget var 400.000 kr. i denne sag.
Adspurgt om sagsnr. eller anden identifikation af Landsskatterettens kendelse af 5. september 2006 oplyste repræsentanten, at han ikke var i besiddelse af kendelsen, men blot havde læst om den i JUS 39/2006.
Skattestyrelsen fastholdt indstillingen i overensstemmelse med udtalelserne af 11. november 2024 og 12. november 2024, hvorefter afgørelsen skal følge Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse af 31. oktober 2024.
Landsskatteretten skal tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen ikke har nedsat klagerens resultat af virksomhed med yderligere 839.635 kr. for indkomståret 2019. Beløbet kan henføres til yderligere omsætning i virksomheden. Der er tale om 6 fakturaer, som ifølge repræsentanten ikke skal indgå i omsætningen.
Retsgrundlaget
Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.
Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det efter omstændighederne skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM 2008.905 H.
Retserhvervelsesprincippet er den almindelige regel om, at en indtægt skal medregnes ved indkomstopgørelsen på det tidspunkt, hvor der er erhvervet endelig ret til den. Dette fremgår eksempelvis af Højesterets dom af 1. september 2003, offentliggjort som SKM.2003.389.HR
Landsskatterettens begrundelse og resultat
[adresse1]
Klagerens repræsentant har fremlagt dokumentation for, at der er afgivet et tilbud på arbejde på i alt 184.800 kr. med tillæg af salgsmoms på 46.200 kr. eller i alt 231.000 kr.
Dette beløb er medregnet i Skattestyrelsens opgørelse af virksomhedens omsætning. Der er ligeledes medregnet tre fakturaer vedrørende dette arbejde på henholdsvis 77.000 kr. den 19. marts 2019, 77.000 kr. den 30. april 2019 og 74.000 kr. den 12. juni 2019.
Landsskatteretten finder på dette grundlag, at virksomhedens resultat skal nedsættes med 184.800 kr.
[adresse2] - tilbud
Klagerens repræsentant har fremlagt dokumentation for, at der er afgivet tilbud på arbejde på i alt 98.000 kr. med tillæg af salgsmoms på 24.500 kr. eller i alt 122.500 kr.
Der foreligger ikke dokumentation for, at der er udstedt en faktura efterfølgende, ligesom det ikke fremgår af bankkontoen, at der er indbetalt penge for arbejde på [adresse2].
Der foreligger heller ikke materiale, der underbygger, at klageren har udført arbejde på adressen i forhold til dette tilbud.
Landsskatteretten finder på dette grundlag, at virksomhedens resultat skal nedsættes med 98.000 kr.
[adresse5] - tilbud
Klagerens repræsentant har fremlagt dokumentation for, at der er afgivet et tilbud den 16. september 2019 på arbejde på i alt 324.500 kr. med tillæg af salgsmoms på 81.125 kr. eller i alt 405.625 kr. Det er [person5], der har modtaget tilbuddet.
Der foreligger ikke materiale, der underbygger, at klageren har udført arbejde på adressen i forhold til dette tilbud.
Der foreligger heller ikke dokumentation for, at der er udstedt en faktura efterfølgende, ligesom det ikke fremgår af bankkontoen, at der er indbetalt penge for arbejde på [adresse2].
Landsskatteretten finder på dette grundlag, at virksomhedens resultat skal nedsættes med 324.500 kr.
[adresse5] - faktura 0233
Klagerens repræsentant har fremlagt fakturaen. Fakturabeløbet udgør 72.300 kr. med tillæg af moms 18.075 kr. i alt 90.375 kr.
Det fremgår af fakturaen, at beløbet forfalder til betaling den 20. september 2019.
Skattestyrelsen har medregnet en indbetaling, der er foretaget den 20. september 2019 på 60.375 kr., hvoraf salgsmomsen udgør 12.075 kr. Fakturabeløbet uden moms udgør 48.300 kr. Af kontoteksten fremgår "[person5]".
Der er ikke fremlagt kreditnota på forskellen.
Landsskatteretten finder på dette grundlag, at virksomhedens overskud skal nedsættes med 48.300 kr. Forskellen mellem fakturabeløbet uden moms på 72.300 kr. og indbetalingen uden moms på 48.300 kr., eller 25.000 kr., er der ikke fremlagt dokumentation for ikke skal beskattes, hvorfor Landsskatteretten finder, at overskud af virksomhed alene skal nedsættes med 48.300 kr.
[adresse4] - faktura 236
Klagerens repræsentant har fremlagt fakturaen. Fakturabeløbet udgør 33.622,15 kr. med tillæg af moms 8.405,54 kr. i alt 42.027,69 kr.
Det fremgår af fakturaen, der er udstedt til klagerens fars virksomhed [virksomhed2], at beløbet forfalder til betaling den 22. juli 2019.
Retten finder, at klageren er skattepligtig af fakturabeløbet, da han ikke har medregnet beløbet i virksomhedens omsætning, og da det ikke fremgår, at fakturaen med betalingsfrist er et tilbud.
Det forhold, at der er fremlagt en erklæring udstedt af [virksomhed2] om, at [virksomhed2] ikke har modtaget faktura 0236 på 42.027,69, og at bilaget ikke er bogført i regnskabet for [virksomhed2] i 2019, kan ikke føre til andet resultat.
Landsskatteretten er derfor enig i Skattestyrelsens afgørelse.
[adresse4] - faktura 239
Klagerens repræsentant har fremlagt fakturaen. Fakturabeløbet udgør 123.200 kr. med tillæg af moms 30.800 kr. i alt 154.000 kr.
Det fremgår af fakturaen, at beløbet forfalder til betaling den 13.december 2019.
Landsskatteretten finder, at klageren skal forhøjes med fakturabeløbet, da beløbet ikke er medregnet i virksomhedens omsætning, og da fakturaen er udstedt i 2019, hvorfor arbejdet således må anses for at være regningsmodent i 2019.
Selv om fakturaen ikke er betalt i 2019, skal beløbet indtægtsføres i 2019, da arbejdet ifølge fakturaen er udført i 2019.
Retten finder, at det forhold, at der er anlagt sag mod virksomheden den 21. februar 2020, hvor det påstås, at beløbet allerede er betalt til virksomheden, ikke udskyder beskatningstidspunktet.
Det forhold, at det i sagsanlægget påstås, at der er fejl og mangler ved det leverede, udskyder ej heller beskatningstidspunktet. Eventuelt fradrag for udgifter kan først ske på tidspunktet, hvor klageren er endelig forpligtet til at betale for eventuelle fejl og mangler.
Retten finder, at Højesterets dom af 13. marts 2001, offentliggjort som SKM2001.416.HR, ikke kan føre til et andet resultat.
Højesteretsdommen angår spørgsmålet, om et honorarkrav var regningsmodent, idet der først skete fakturering på et senere tidspunkt. Højesteret fandt, at en bestridelse, der først kom et år efter det år, hvor sagen var afregningsmoden, ikke medførte, at beskatningen ikke skulle ske i det indkomstår, hvor honoraret var afregningsmodent.
Højesteret anfører i dommen, at " For så vidt angår honorarkravet mod [virksomhed3] har Skatteministeriet anerkendt, at kravet var bestridt allerede i 1989, hvor det var afregningsmodent, og at det derfor var berettiget at undlade at føre det til indtægt".
I nærværende sag er der udskrevet faktura i 2019, og der foreligger ikke en tvist i forhold til. om beløbet er regningsmodent, men alene i forhold til, om beløbet allerede var betalt inden udstedelse af fakturaen.
I forhold til fradragsret for erstatning for mangler ved det leverede, kan dette først ske i det indkomstår, hvor klageren er endelig forpligtet til at yde erstatning.
Landsskatteretten tiltræder således Skattestyrelsens afgørelse.
Sammenfattende nedsætter Landsskatteretten klagerens overskud af virksomhed med 655.600 kr. til 388.965 kr.