|
|
Kendelse af 14-03-2025 - indlagt i TaxCons database den 10-04-2025
Journalnr. 23-0041539
Skattestyrelsen har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med i alt 300.000 kr. vedrørende indtægt fra salg af varelager og indtægt fra salg af inventar og indretning.
Skattestyrelsen har desuden forhøjet klagerens skattepligtige indkomst vedrørende ikke godkendt fradrag på 900.000 kr. for tab på debitorer.
Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.
Faktiske oplysninger
Klageren driver virksomheden [virksomhed1] v/[person1] med CVR-nr. [...1]. Ifølge oplysninger fra Centrale Virksomhedsregistrering (CVR) blev virksomheden startet den 6. juni 1995. I perioden 1. januar 2008 til 30. april 2024 har virksomheden været registreret med branchekode "471110 Købmænd og døgnkiosker" og bibranche "472100 Frugt- og grøntforretning".
Klageren har for indkomståret 2020 selvangivet overskud af virksomhed på 1.376.438 kr. før renter.
Ikke selvangivet indtægt
Faktiske oplysninger
Klageren har i indkomståret 2020 købt en ejendom beliggende på [adresse1], [by1]. Skattestyrelsen har den 3. november 2021 anmodet klageren om redegørelse for, hvorledes køb af ejendommen er finansieret. Klageren har den 19. november 2021 oplyst, at ejendommen [adresse1], [by1] bl.a. er finansieret med indtægter på 500.000 kr. fra salg af en forretning [virksomhed2].
Skattestyrelsen har den 25. april 2022 anmodet klageren om en redegørelse og dokumentation for afståelse af forretningen [virksomhed2], herunder oplysninger om, hvor indtægten er medregnet i regnskabet.
Klageren har den 18. maj 2022 oplyst til Skattestyrelsen:
"Umiddelbart ser denne ud til at tidligere revisor/bogholder ikke har bogført selve salget. Selvom det er i banken, er oplyst med bogføringsteksten "if. købekontrakt", har man bogført ved at indskyde summen (over 3 beløb) fra privat til virksomhedens bankkonto.
Der skal således korrigeres for denne del.
[person1] oplyser at da han har haft akut behov for likviditet vedr. købet/anskaffelsen af ejendommen [adresse1], [by1] har man til side sat betalingsbetingelserne i aftalen, hvorfor køber har været behjælpelig med dette og indbetalinger er indgået på virksomhedens Finanskonto8088 - Kassekredit som følger:
23. januar 2020 300.000 kr.
31. januar 2020 100.000 kr.
4. februar 2020 100.000 kr.
Købs-/salgsaftalen er vedhæftet."
Klageren har fremlagt en købekontrakt om klagerens salg af [virksomhed2] og årsregnskab for 2020. Købekontrakten er underskrevet den 2. januar 2020. Af købekontrakten fremgår:
"...
§ 4.
Købesummen for forretningen specificeres således:
| · | Inventar og indretning 100.000,00 kr. |
| · | Goodwill 110.000,00 kr. |
| · | Deposita 90.000,00 kr. |
I alt ekskl. varelager 300.000,00 kr.
Estimeret varelager 200.000,00 kr.
Købesum I alt 500.000,00 kr
Skriver i kr.: fem-hundrede- tusinde-kroner.
Købesummen på 500.000,00 berigtiges på følgende måde:
| · | Bank overførsel senest 8 dage efter overtagelse kr. 200.000,00 |
Rest købesum kr. 300.000,00
...
§ 10.
Overtagelsen af forretningen finder sted senest den 02.01.2020 kl. 08.00 med hvilken dato som skæring der udarbejdes refusionsopgørelse over husleje, telefon, forsikringer, el og andre løbende udgifter. Opgørelsens saldo betales kontant senest 8 dage efter dens underskrivelse.
..."
Af årsregnskab for [virksomhed1] v/[person1] for 2020 fremgår det, at virksomheden havde et regnskabsmæssigt resultat før finansielle poster på 1.843.803 kr. Af noter til regnskabet fremgår:
2020 | |
2. Omkostninger til råvarer og hjælpematerialer | |
Varekøb | 16.365.665 |
Varelager primo | 700.000 |
Varelager ultimo | -1.300.000 |
15.765.665 |
...
2020 | |
12. Andre anlæg, driftsmateriel og inventar | |
Kostpris primo | 2.318.505 |
Tilgang i årets løb, herunder forbedringer | 1.203.868 |
Afgang i årets løb | -100.000 |
Kostpris ultimo | 3.422.373 |
Af- og nedskrivninger primo | -1.638.266 |
Årets afskrivninger | -376.821 |
Af- og nedskrivninger ultimo | -2.015.087 |
Regnskabsværdi ultimo | 1.407.286 |
..."
Klageren har til Skatteankestyrelsen fremlagt et årsregnskab for [virksomhed1] v/[person1] for 2021. Af årsregnskabet for 2021 fremgår det, at virksomheden i 2020 havde et resultat før finansielle poster på 1.588.283 kr. Det fremgår ikke af regnskabet for 2021, hvorfor og hvordan resultatet for 2020 er ændret i forhold til det resultat, der fremgår af årsregnskabet for 2020. Af noter til regnskabet fremgår:
"...
2021 | 2020 | ||
kr. | kr. | ||
2. Omkostninger til råvarer og hjælpematerialer | |||
Varekøb | 11.446.283 | 13.150.522 | |
Varekøb Eu | 2.609.218 | 3.152.483 | |
Drikkevarer | 57.617 | 0 | |
Varebeh. Primo | 1.100.000 | 700.000 | |
Varebehold. - Ultimo | -200.000 | -1.300.000 | |
Overdraget Varebeholdning | -1.400.000 | 0 | |
Emballage Køb | 62.154 | 62.660 | |
Igangværende Leverancer | -2.122.682 | 0 | |
I alt | 11.552.590 | 15.765.665 |
...
2021 | 2020 | ||
kr. | kr. | ||
9. Andre anlæg, driftsmateriel og inventar | |||
Inventar primo | 1.407.286 | 680.239 | |
Inventar Køb I År | 142.500 | 1.203.868 | |
Inventar Salg i År | -100.000 | -100.000 | |
Afskrivning | -362.446 | -376.821 | |
1.870.340 | 1.407.286 |
..."
Skattestyrelsen har den 4. juli 2022 anmodet klageren om at oplyse, hvorledes salgssummen for [virksomhed2] på 500.000 kr. er medregnet i den skattepligtige indkomst for 2020, og Skattestyrelsen har anmodet om skattemæssige specifikationer.
Klageren har ikke fremlagt skatteregnskab med specifikationer, der viser, hvordan det selvangivne skattemæssige resultat for indkomståret 2020 er opgjort, og klageren har ikke fremlagt bogføringskonti for 2020.
Ifølge Skattestyrelsens afgørelse af 14. februar 2023 har klageren fremlagt dokumentation for depositum, og Skattestyrelsen har frafaldet sit forslag om forhøjelse af klagerens indkomst vedrørende depositum på 90.000 kr.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har forhøjet klagerens indkomst i indkomståret 2020 med 200.000 kr. vedrørende indtægt fra salg af varelager og 100.000 kr. vedrørende indtægt fra salg af inventar og indretning.
Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført:
"...
1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Salg af forretningen [virksomhed2] er skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1 litra a. Vi med regner hele salgssummen i skattepligtig indkomst, jf. nedenfor.
Vi har ikke fået dit skatteregnskab for 2020, og er ikke bekendt med om der er en driftsmiddelsaldo primo eller konto for indretning af lejede lokaler. Vi har ikke en fordeling af prisen på henholdsvis indretning og inventar. Salg af inventar og indretning medregnes ud fra det foreliggende som afgang på driftsmiddelsaldo, jf. afskrivningslovens § 5, stk. 2. Da vi ikke har driftsmiddelsaldo primo sætter vi den til 0 kr., og driftsmiddelsaldo bliver herefter negativ med de 100.000 kr. Negativ driftsmiddelsaldo medregnes ved opgørelse af den skattepligtige indkomst, jf. afskrivningslovens § 8.
...
Salg af varelager, 200.000 kr., er skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4.
... Vi har ikke modtaget dokumentation for bogføringen ... herunder en redegørelse hvor det er indarbejdet i det fremsendte årsregnskab. Vi har ikke modtaget opgørelse af skattemæssig resultat af virksomhed med tilhørende skattemæssige specifikationer, så det er muligt at konstatere at beløbene er medregnet i opgørelse af skattepligtig indkomst.
..."
Udtalelse fra Skattestyrelsen
I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 15. juni 2023 udtalt følgende:
"Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:
Der er ved klagen vedlagt regnskab for 2020 og 2021 (Bilag 1). Årets resultat er i 2021 på 1.434.930 kr. og for 2020 på 1.343.347 kr.
Årets resultat ifølge regnskab 2020 modtaget af [virksomhed3] den 09.11.22 er 1.253.345 kr., og årets resultat ifølge regnskab 2020 vedlagt klagen er 1.343.347 kr., så der foreligger et nyt regnskab. Det fremgår ikke af klagen, hvorfor og hvordan regnskabet er ændret. Derudover har vi ikke modtaget et skattemæssigt regnskab for virksomheden for 2020. Der er i 2020 selvangivet et virksomhedsresultat på 1.376.438 kr., jf. bilag 1.
Vi mener, at det ud fra det foreliggende ikke er dokumenteret at de 200.000 kr. indgår i årsregnskabets varelagerregulering for 2020 og er medregnet i den skattepligtige indkomst. Vi har ikke modtaget dokumentation for bogføringen heraf, samt opgørelse af virksomhedens skattepligtige resultat.
Det fremgår af det i klagen fremsendte regnskab for 2020, at der under andre anlæg, driftsmateriel og inventar er medregnet et salg på 100.000 kr., jf. note 9. Vi har ikke fået dokumentation for at dette salg kan henføres til salg af inventar og indretning fra [virksomhed2] i 2020, herunder dokumentation for at det er medregnet i den skattemæssige driftsmiddelsaldo/indretning af lejede lokaler og sammenhæng til opgørelse af skattepligtig indkomst i virksomheden. Vi mener at det ud fra det foreliggende ikke er dokumenteret at de 100.000 kr. er medregnet i den skattepligtige indkomst.
..."
Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at af klagerens skattepligtige indkomst ikke skal forhøjes 200.000 kr. vedrørende salg af varelager og 100.000 kr. vedrørende salg af inventar og indretning i indkomståret 2020.
Til støtte for påstanden er bl.a. anført:
" ... Det er skatteyderens opfattelse at varelageret kr. 200.000 indgår i årsregnskabets varelagerregulering for 2020 (bilag 2), og skal derfor ikke indgå i forhøjelsen. Inventar og indretning kr. 100.000 indgår også i årsregnskabet for 2020. og skal derfor ikke indgår i forhøjelsen. Årsregnskabet for 2021 og 2020 vedlægges (bilag 2). Skatteyderen bliver således beskattet af samme indkomst flere gange. Skat har ikke hjemmel til at beskatte den samme indkomst 2 gange.
Det skal bemærkes at årsregnskabet ikke er blevet tilsidesat.
..."
Landsskatterettens afgørelse
Sagen angår, om klagerens indkomst i indkomståret 2020 skal forhøjes med 300.000 kr. vedrørende ikke selvangivet salg, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a, eller klageren har dokumenteret at have medregnet varelagerregulering på 200.000 kr. i det skattemæssige resultat og medregnet salg af inventar på 100.000 kr. i den skattemæssige driftsmiddelsaldo.
Retsgrundlaget
Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.
Driftsmidler og skibe, som en skattepligtig udelukkende benytter erhvervsmæssigt, skal afskrives på en samlet saldo for den enkelte virksomhed. Det fremgår af afskrivningslovens § 5, stk. 1.
Af afskrivningslovens § 5, stk. 2 følger, at indkomstårets afskrivninger foretages på grundlag af den afskrivningsberettigede saldoværdi ved indkomstårets udgang. Denne værdi opgøres som saldoværdien ved indkomstårets begyndelse med tillæg af anskaffelsessummen for driftsmidler, der er anskaffet i Indkomståret, og med fradrag af salgssummen for driftsmidler, der er solgt og leveret i indkomstårets løb. Saldoværdien ved indkomstårets begyndelse udgør det beløb, hvortil driftsmidler anskaffet i tidligere indkomstår er nedbragt ved afskrivninger.
Det fremgår desuden af afskrivningslovens § 8, stk. 1, at i det omfang en negativ saldo, der er fremkommet som følge af, at salgssummer m.v. skal fradrages i afskrivningsgrundlaget, jf. § 5, stk. 2, ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori den er opstået, skal den udlignes ved anskaffelser eller medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det følgende indkomstår.
Landsskatterettens begrundelse og resultat
Klageren har i indkomståret 2020 haft en indtægt fra salg af en butik [virksomhed2] på 500.000 kr., hvoraf klagen alene angår de 300.000 kr.
Landsskatteretten finder, at det fremlagte årsregnskab for 2020 ikke godtgør, at indtægterne ved salg af varelager for 200.000 kr. og ved salg af inventar og indretning for 100.000 kr. er medregnet til det selvangivne virksomhedsresultat i overensstemmelse med de relevante skatteregler.
Vedrørende salg af varelager er der lagt vægt på, at klageren ikke har fremlagt skatteregnskab for indkomståret 2020 med specifikation.
Det fremlagte årsregnskab for 2021, hvor virksomhedens resultat før renter for 2020 er ændret fra 1.843.303 kr. til 1.588.283 kr., kan ikke føre til et andet resultat. Klageren har selvangivet et overskud af virksomhed på 1.376.438 kr. før renter. I note 2 i årsregnskabet for 2021 er varelageret primo 2021 anført til et beløb, der er 200.000 kr. lavere end varelageret ultimo 2020. Klageren har ikke godtgjort, at denne forskel hænger sammen salget af varelager i 2020. Selv hvis klageren har medtaget salget i 2020 som en nedskrivning af varelageret primo 2021, og dermed en tilsvarende nedsættelse af vareforbruget for indkomståret 2021, kan det ikke føre til, at salgsindtægten ikke skal beskattes i det korrekte indkomstår 2020, hvor klageren erhvervede ret til indtægten.
Vedrørende salg af inventar og indretning har klageren ikke fremlagt dokumentation for sin opgørelse af den skattemæssige driftsmiddelsaldo, herunder hvad driftsmiddelsaldoen var primo 2020, og hvad tilgange og afgange udgjorde. Landsskatteretten er derfor enig med Skattestyrelsen i, at driftsmiddelsaldoen primo 2020 passende kan skønnes til 0 kr., og idet der er afgang på driftsmidler på 100.000 kr. i 2020, er driftsmiddelsaldoen negativ med 100.000 kr. i indkomståret 2020, jf. afskrivningsloven § 5, stk. 2. Den negative saldo skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for 2020, idet klageren ikke har oplyst, at han vælger at overføre den negative saldo til indkomståret 2021, jf. afskrivningslovens § 8.
Det fremlagte årsregnskab for 2021 kan ikke føre til et andet resultat. Af note 9 i regnskabet fremgår det, at virksomheden har solgt inventar i 2020 for 100.000 kr., og at virksomheden har solgt inventar i 2021 for 100.000 kr. Klageren har ikke dokumenteret, at salget i 2020 vedrører inventar fra [virksomhed2]. Klageren har heller ikke dokumenteret, at årsregnskabets driftsmiddelsaldo svarer til den skattemæssige driftsmiddelsaldo. Desuden må klageren have opgjort det selvangivne virksomhedsresultat for indkomståret 2020 ud fra regnskabet for 2020, og ikke ud fra regnskabet for 2021.
Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.
Tab på debitorer
Faktiske oplysninger
Klageren har i årsregnskabet for 2020 fratrukket tab på debitorer på 900.000 kr.
Skattestyrelsen har den 25. april 2022 og den 18. maj 2022 anmodet klageren om redegørelse for tab på debitorer og en opgørelse af den skattepligtige indkomst. Klageren har den 18. maj 2022 svaret Skattestyrelsen:
"Der er henført til tab på denne specifikke debitor i regnskabet og i den skattepligtige indkomst ligeledes. Dette er sket i lyset af det er en sag som går flere år tilbage, hvor man gjort sig forhåbninger om en eventuel betaling fra debitor side.
Debitor har tilsyneladende intet haft af værdi og senere hen forladt Danmark. Man har således forsøgt at holde liv i en evt. opkrævning/betaling fra debitor men med en længerevarende sag og med en debitor som ingen værdier har og som har forladt landet, er der truffet beslutning om henføre tabet, da man aldrig vil komme til at modtage skylden fra debitor.
Til orientering vedhæftes skrivelser mm. vedrørende sagen."
Klageren har fremlagt en stævning af 4. april 2013 fra klagerens advokat til Retten i [by2]. Ifølge stævningen har klageren med overtagelsesdag den 1. juni 2012 solgt en købmandsbutik til [person2], beliggende [adresse2], [by1]. Købesummen blev aftalt til 1.600.000 kr., og heri indgik salg af et varelager på 900.000 kr. og salg af inventar og driftsmidler på 700.000 kr. Ifølge stævningen var det aftalt, at købesummen skulle betales i månedlige rater af 30.000 kr., dog således at de månedlige rater fra overtagelsesdagen og resten af 2012 udgjorde 20.000 kr. Ved stævningen blev der nedlagt påstand om, at [person2] havde misligholdt købekontrakten og skulle betale 340.122,40 kr. til klageren, hvilket var opgjort således:
Månedlige rater a 20.000 kr. fra 1. juni 2012 til 1. december 2012 (vedrørende betaling af købesummen) | 140.000,00 kr. |
Månedlige rater a 30.000 kr. fra 1. januar 2013 til 1. april 2013 (vedrørende betaling af købesummen) | 120.000,00 kr. |
Depositum | 60.000,00 kr. |
[virksomhed4] opgørelse for perioden 1. juni til 18. juli 2012 | 11.950,74 kr. |
[virksomhed5] opgørelse | 8.171,66 kr. |
I alt | 340.122,40 kr. |
Klageren har desuden fremlagt et brev af 16. april 2014 fra advokaten til klageren. Ifølge brevet havde klageren et krav på 1.600.000 kr., hvoraf klageren havde opnået dom for de 340.122,40 kr., og advokaten anførte, at denne del forældes efter 10 år, såfremt klageren ikke gjorde yderligere.
Af brevet fremgår også, at det resterende beløb på 1.259.877,60 kr. ikke var fastslået ved dom og derfor forældes efter 3 år, hvorfor klageren senest i marts 2015 skulle have modtaget betaling, opnået dom eller tilsvarende over for [person2] eller på anden måde have forsøgt at inddrive tilgodehavendet. Ifølge advokaten havde han udspurgt [person2] i retten og fået oplyst, at han intet ejede af værdi, og at [person2] havde foræret forretningen væk for 0 kr. til [virksomhed6].
I brevet anmodede advokaten klageren om en tilbagemelding på, om de skulle vende tilbage med henblik på:
"...
1) Søge at sikre restbeløbet mod forældelse ved at anlægge endnu en sag mod [person2] (kan dog vente til 2015)
2) Søge at tilbagetage hele forretningen (frarådes grundet bevismæssig problemer)
3) Søge at gøre ejendomsforbehold gældende overfor [virksomhed6] (vores anbefaling)..."
På mødet i Skatteankestyrelsen oplyste klagerens repræsentant, at klageren løbende har modtaget betalinger fra [person2], og at Skattestyrelsen har fået oplysninger herom. Skattestyrelsen har imidlertid oplyst, at styrelsen ikke har modtaget dokumentation om, at klageren løbende skulle have modtaget indbetalinger fra skyldneren.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for tab på debitorer på 900.000 kr. i indkomståret 2020.
Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført:
"...
2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Der er ikke fradrag for tab på debitor, 900.000 kr., jf. statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a. Betingelserne for fradragsret er ikke opfyldt, idet vi ikke har fået dokumentation for at der har været iværksat effektive inddrivelsesskridt eller truffet foranstaltninger med henblik på at undgå forældelse, se SKM2006.527.ØLR og SKM 2004.138.ØLR. Vi mener, at indkomståret 2020 ikke er det indkomstår, hvor tabet er konstateret og kan gøres endeligt op, se kursgevinstlovens § 25, stk. 1. De modtagne indsigelser ændre ikke herved.
Din advokat gør i brev af 16. april 2014 opmærksom på, at du allersenest i marts 2015 skal have modtaget betaling, opnået dom eller tilsvarende overfor køber [person2], hvis ikke kravet skal forældes. Vi har ikke fået dokumentation for at dette er sket.
Indkomsten forhøjes med 900.000 kr.
..."
Udtalelse fra Skattestyrelsen
I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 15. juni 2023 udtalt følgende:
"...
Omkring tab på debitorer, 900.000 kr., foreligger der ikke nye oplysninger, som ikke indgår i afgørelse af 14. februar 2023, hvortil der henvises."
Klagerens opfattelse
Repræsentanten har fremsat påstand om, at der godkendes fradrag på debitorer på 900.000 kr. i indkomståret 2020.
Til støtte for påstanden er bl.a. anført:
"...
Tabet på kr. 900.000 fastholdes i indkomståret 2020. Det er skatteyderens opfattelse at det endelige realiseret tab kan konstateres i indkomståret 2020. Tabet er nu gjort endelig opgjort og det er således ikke muligt at får det skyldige beløb opkrævet da debitoren bl.a. har forladt Danmark og vi kender ikke debitorens nye bopæl. Det skal bemærkes at man efter dommen på kr. 340.122,40 konstateret at yderligere inddrivelse af det konstateret restbeløb ikke ville kunne inddrives på daværende tidspunkt da [person2] var på kontanthjælp og ejede ikke nogle aktiver. Det ville kun med fører flere omkostninger for skatteyderen hvorfor man indgik en aftale med skyldneren.
..."
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten skal tage stilling til, om klageren i indkomståret 2020 i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, jf. kursgevinstlovens § 17, er berettiget til fradrag for tab på debitorer på 900.000 kr.
Retsgrundlaget
Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver, dels at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.
Af kursgevinstlovens § 17 fremgår det, at for tab på fordringer, der er erhvervet som vederlag i næring, og for tab på fordringer, der i øvrigt er erhvervet i tilknytning til den erhvervsmæssige drift af virksomheden, finder reglerne i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a anvendelse.
Af kursgevinstlovens § 25, stk. 1 fremgår:
"Gevinst og tab på fordringer og gæld, der skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medregnes i det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres (realisationsprincippet), jf. dog stk. 2-10, og § 22, stk. 1, samt §§ 36 og 37."
I Østre Landsrets dom af 18. februar 2004, offentliggjort i SKM2004.138.ØLR, fandt landsretten, at et selskab ikke kunne foretage skattemæssige fradrag for tab på debitorer, idet selskabet ikke havde godtgjort, at fordringerne var tabt. Landsretten lagde vægt på, at selskabet ikke på noget tidspunkt havde udsendelse af skriftlige rykkere eller på anden måde iværksat tiltag overfor debitorer som følge af den manglende betaling, samt at der ikke var anmeldt et krav i konkursboerne i forbindelse med at debitorerne blev taget under konkursbehandling. Landsretten lagde desuden vægt på, at selskabet ikke havde indhentet erklæring vedrørende forventede dividender fra konkursboerne, og at tabet beroede på selskabets egen vurdering af debitorernes betalingsevne.
Af forældelsesloven fremgår:
"...
§ 3
Forældelsesfristen er 3 år, medmindre andet følger af andre bestemmelser.
...
§ 5
Forældelsesfristen er 10 år,
1) når der er udstedt gældsbrev for fordringen,
2) når fordringen er registreret i en værdipapircentral, eller
3) når fordringens eksistens og størrelse er anerkendt skriftligt eller fastslået ved forlig, dom, betalingspåkrav påtegnet af fogedretten eller anden bindende afgørelse.
..."
Bevisbyrden for skattemæssige fradrag påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.
Landsskatterettens begrundelse og resultat
Klageren har i indkomståret 2020 fratrukket 900.000 kr. i tab på debitorer.
Det er en betingelse for fradragsret for tab på fordringer efter kursgevinstloven, at der er iværksat effektive inddrivelsesskridt, herunder truffet foranstaltninger for at undgå forældelse. Kun under særlige omstændigheder kan det anses for sandsynliggjort, at en fordring eller en væsentlig del heraf er tabt uden udlægsforretning eller andre retsskridt. Særlige omstændigheder kan foreligge ved debitors indtrådte konkurs, betalingsstandsning, akkord, likvidation på grund af insolvens, debitors forsvinden eller lignende. Foreligger der særlige omstændigheder, kan fradrag for tab foretages, såfremt fordringen efter en konkret vurdering må anses for at være helt eller delvis uerholdelig. Der henvises til SKM2004.138ØLR.
Klagerens repræsentant har fremlagt en stævning af 7. april 2013 og opfølgende brev af 16. april 2014 fra klagerens advokat. Ifølge stævningen af 7. april 2013 har klageren solgt en forretning med overdragelse i juni 2012 til et beløb af 1.600.000 kr. Ifølge brevet fra advokaten af 16. april 2014 har klageren opnået dom for 340.122,40 kr., mens 1.259.877,60 kr. ikke var fastslået ved dom.
Landsskatteretten finder, at klageren ikke har godtgjort et tab på debitorer på 900.000 kr. i indkomståret 2020. Der er lagt vægt på, at tabet på debitorer skal være realiseret i det år, hvor klageren ønsker fradrag, jf. kursgevinstlovens § 25, stk. 1.
Repræsentanten har oplyst, at klageren løbende har modtaget betalinger fra skyldneren, men der er ikke fremlagt nærmere oplysninger herom, herunder størrelse og tidspunkt for betalingerne. I klagen har repræsentanten har også henvist til, at der blev indgået en aftale med skyldneren. Der er imidlertid ikke fremlagt nogen oplysninger om indholdet af den påståede aftale, eller hvornår aftalen blev indgået.
Vedrørende 1.259.877,50 kr. af den oprindelige fordring på 1,6 mio. kr. forslog advokaten i brev af 16. april 2014, at klageren anlagde en sag med henblik på af afbryde forældelsen, idet der indtrådte forældelse i marts 2015, hvis klageren ikke havde modtaget betaling, opnået dom eller tilsvarende overfor debitor eller på anden måde have forsøgt at inddrive tilgodehavende. Klageren har ikke fremlagt dokumentation for, at han forsøgt at inddrive beløbet eller har truffet foranstaltninger med henblik på at undgå forældelse. Der kan derfor være indtrådt forældelse allerede i 2015 for denne del af fordringen, jf. forældelsesfristen på 3 år i forældelseslovens § 3, stk. 1. Hvis der indtrådte forældelse i 2015, blev tabet realiseret i 2015, og i så fald kan tab på fordringen allerede af den grund ikke fratrækkes i indkomståret 2020, jf. kursgevinstlovens § 25, stk. 1. Hvis fordringen ikke var forældet og dermed bestod i starten af 2020, findes klageren ikke at have godtgjort, at fordringen er blevet uerholdelig i løbet af 2020.Tab på denne del af fordringen kan derfor ikke godkendes fratrukket i indkomståret 2020.
Vedrørende 340.122,40 kr. af den oprindelige fordring på 1,6 mio. kr. har klageren ifølge brevet fra advokaten af 16. april 2014 opnået dom for denne del af fordringen. Klageren har ikke fremlagt dokumentation for, at debitor er fraflyttet Danmark og har fået et ukendt opholdssted, eller at fordringen i øvrigt er blevet uerholdelig i 2020. Der kan ikke være indtrådt forældelse i 2020, jf. forældelseslovens § 5, stk. 1, nr. 3, idet der ikke var gået 10 år fra dommens afsigelse. Klageren findes heller ikke at have godtgjort, at tab på denne del af fordringen blev realiseret i 2020, hvorfor tab ikke kan godkendes fratrukket i indkomståret 2020.
Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.