|
|
Kendelse af 28-03-2025 - indlagt i TaxCons database den 29-04-2025
Journalnr. 23-0040657
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Yderligere momstilsvar | |||
1. halvår 2020 | 4.321 kr. | 1.476 kr. (4.321 kr. - 2.845 kr.) | Stadfæstelse |
2. halvår 2020 | 968 kr. | - 4.032 kr. (-5.000 kr. + 968 kr.) | Stadfæstelse |
1. halvår 2021 | 0 kr. | - 8.511 kr. (-5.000 kr. – 3.511 kr.) | Stadfæstelse |
2. halvår 2021 | 1.440 kr. | - 2.278 kr. (-1.440 kr. – 838 kr.) | Stadfæstelse |
Faktiske oplysninger
Virksomheden [virksomhed1]
Indehaveren har siden den 28. marts 2016 haft virksomheden [virksomhed1], CVR-nr. [...1], som er registreret under branchekode 631100, Databehandling, webhosting og lignende serviceydelser.
Indehaveren har siden 2003 desuden haft virksomheden [virksomhed2] I/S med CVR-nr.: [...2] sammen med sin ægtefælle. Virksomheden er registreret med branchekoden 702200, Virksomhedsrådgivning og anden rådgivning om driftsledelse.
Begge virksomheder er registreret på adressen [adresse1], [by1], som også er indehaverens private adresse.
Virksomheden har for 1. og 2. halvår 2020 angivet salgsmoms (udgående moms) med henholdsvis 0 kr. og 5.000 kr. og købsmoms (indgående moms) med henholdsvis 4.321 kr. og 968 kr.
For 1. og 2. halvår 2021 har virksomheden angivet salgsmoms med henholdsvis 5.000 kr. og 0 kr. og købsmoms med 0 kr. for begge perioder.
Der er ikke fremsendt momsregnskaber eller anden dokumentation for løbende momsafstemning.
Skattestyrelsen har af flere omgange anmodet indehaveren om at fremsende materiale, herunder regnskabsmateriale, uden at høre fra indehaveren, hvorfor Skattestyrelsen har indhentet bankkontooplysninger fra indehaveren banker, [finans1], [finans2] og [finans3], samt virksomhedens bank, [finans3].
Skattestyrelsen har for indkomståret 2020 skønnet en momspligtig omsætning på 5.400 kr. på baggrund af to mobilepay indbetalinger på 1.600 kr. og 3.800 kr. på virksomhedens konto i [finans3], konto -[...98].
For indkomståret 2021 har Skattestyrelsen skønnet en momspligtig omsætning på 32.200 kr. på baggrund af en enkelt indbetaling på 25.000 kr. fra [virksomhed3] på virksomhedens konto i [finans3] og 6 mobilepay indbetalinger fra 5 forskellige personer på indehaverens konto i [finans2] (konto -[...32]) på mellem 1.000 kr. og 1.500 kr.
Skattestyrelsen har ikke skønnet nogle driftsudgifter.
Indehaveren har i forbindelse med klagesagens behandling indsendt en redegørelse, hvoraf fremgår:
”[virksomhed1] er en app på nettet, som udfører analyseservices. Eksempler på (betalende) kunder er [virksomhed3] og [virksomhed4] (præ 2020).
Udgifterne til drift af appen er primært såkaldt hosting og tilhørende indkøbt sikkerheds- og mailservices. Herudover indkøb af it-tekniker, som vedligeholder og løser evt. problemer med softwaren. Der er medio 2024 i størrelsesordenen 400 brugere, som dog alle har et forbrug under betalingsgrænsen (free accounts). I takt med den generelle udbredelse af AI (kunstig intelligens) udvides markedet og nærmes det tidspunkt, hvor der (igen) kommer provenu fra driften. Eksempler på forventelige betalende storkunder er Undervisningsministeriet (skoler og gymnasier) og Forsvarsministeriet, Museer og offentlige gallerier, som anvender statens redskab til indhentning af kvalitative tilbagemeldinger fra kunder.
Resultat 2020 og 2021
I 2020 og 2021 er provenu fra driften 0 kr. Fradragsberettigede driftsudgifter og momstilgodehavende er som følger:
[virksomhed1] fradragsber. udg. samt moms
2020 | Udgift | Moms | |
1. kvartal | -20.039,36 | -223,50 | |
2. kvartal | -37.796,18 | -2.621,30 | -2.844,80 |
3. kvartal | -7.406,13 | 0,00 | |
4. kartal | -10.743,55 | 0,00 | 0,00 |
Sum | -75.985,22 | -2.844,80 | -2.844,80 |
2021 | Udgift | Moms | |
1. kvartal | -9.900,00 | 0,00 | |
2. kvartal | -29.480,02 | -3.511,10 | -3.511,10 |
3. kvartal | -12.897,91 | 0,00 | |
4. kvartal | -14.509,83 | -838,00 | -838,00 |
Sum | -66.787,76 | -4.349,10 | -4.349,10 |
Liste over bilag samt kopi af nummererede bilag fremsendes separat.”
Der er indsendt et Exel-ark med liste over udgiftersamt 39 siders bilag.
Der fremgår af Exel-arket, at der er beregnet moms af udgifter til [virksomhed5]., [virksomhed6], [virksomhed7], [fagforening] – fagligt kontingent og [virksomhed8].
Bilagene indeholder 9 fakturer fra [virksomhed5], som alle er udstedt til [virksomhed2] I/S. 2 bilag dateret henholdsvis den 21. maj 2021 og 16. maj 2021 fra [virksomhed8] A/S, som vedrører køb af henholdsvis netværkskapel og webcam for i alt 1.055,20 kr. plus moms på 263,80 kr., samt køb af computerskærm, mus (gamingmus Razer Deathadder V2) og switchs (12 og 8 porte) for i alt 12.439,20 kr. plus moms på 3.109,80 kr. Det fremgår af Exel-arket, at bilag for [virksomhed6] mangler. Bilag vedrørende [virksomhed7] og [fagforening] er ikke fremlagt.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har ansat yderligere momstilsvar for 1. og 2. halvår af 2020 til henholdsvis 4.321 kr. og 968 kr. og yderligere momstilsvar for 1. og 2. halvår 2021 til henholdsvis 0 kr. og 1.440 kr.
Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført:
”
Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Der skal som udgangspunkt betales afgift af al levering af varer og ydelser mod vederlag her i landet jf. momsloven § 4, stk. 1.
Som selvstændig erhvervsdrivende, er det dig, der har ansvaret for at der bliver udfærdiget momsregnskaber efter momslovens § 55, at tilsvarene, herunder både den udgående og indgående afgift for hver afgiftsperiode bliver opgjort efter momslovens § 56, stk. 1, samt at tilsvarene for hver afgiftsperiode bliver angivet efter momslovens § 57, stk. 1.
Herudover er du ifølge momsloven § 74, stk. 4 som virksomhedsejer, forpligtet til på anfordring at fremsende dit regnskabsmateriale til os.
Kravene til angivelsen og momsregnskabet står anført i dagældende momsbekendtgørelse kapitel 13, nærmere bestemt §§ 71 – 73. Af § 72, stk. 3 fremgår at regnskabet, der ligger til grund for opgørelsen af virksomhedens momsangivelser, skal opfylde de krav, der er fastsat i bogføringsloven. Der henvises til ovenstående afsnit 1.4 vedr. manglende overholdelse af regnskabskrav vedr. den løbende bogføring.
Ifølge Den juridiske vejledning afsnit A.B.5.2. kan skatteforvaltningen, efter opkrævningslovens § 5, stk. 2, fastsætte en virksomheds momstilsvar skønsmæssigt, hvis ikke virksomhedens regnskabsgrundlag modtages, eller materialet kan tilsidesættes.
Skønsmæssig opgørelse af momstilsvar for 2020 og 2021
Da du for hverken 2020 eller 2021 har indsendt det materiale vi har anmodet om, har vi ifølge opkrævningsloven § 5, stk. 2, mulighed for at foretage en skønsmæssige ansættelse af momstilsvaret.
Vi har ikke modtaget momsafstemninger, regnskabsmateriale eller andre oplysninger fra dig, der kan bruges i forbindelse med opgørelsen af momstilsvaret. Derfor foretages opgørelsen på baggrund af skøn, ud fra de bevægelser, vi kan se på dine bankkonti, din ægtefælles bankkonti og jeres fælles bankkonti. Vi har i vores opgørelser og skøn taget hensyn til kontoejere, men da der i forbindelse med tidligere kontrolsager, er konstateret stor sammenblanding af jeres økonomi både privat, fælles og på tværs af jeres virksomheder, udelukker vi ikke, at bevægelser på dine konti, kan vedrøre din ægtefælles virksomhed, ligesom vi heller ikke udelukker, at bevægelser på din ægtefælles konti, kan vedrøre din virksomhed.
Sagerne er behandlet sideløbende, blandt andet for at opnå fuldstændighed af de erhvervsmæssige transaktioner, og for at kunne frasortere, de interne overførsler, I har haft imellem egne konti.
Vi har i ovenstående afsnit 1.4 vist, hvordan vi skønsmæssigt har opgjort omsætning og udgifter, ud fra konkrete bevægelser på jeres bankkonti, og hvordan dette er anvendt som grundlag for at kunne opgøre de skattepligtige resultater af virksomheden, de skattepligtige resultater af udlejningsaktiviteterne, samt din virksomheds momstilsvar for perioden.
Ordinær genoptagelse af virksomhedens momsangivelser indkomstårene 2020 og 2021
Af skatteforvaltningsloven § 31, stk. 1 fremgår, at Skattestyrelsen ikke kan foretage en ordinær ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb. Da fristen for indberetning af moms vedr. 1. halvår 2020, som er den ældste af de kontrollerede perioder, var den 1. marts 2021 (udskudt pga. Corona), er fristen for Skattestyrelsens ordinære ændring heraf den 1. marts 2024. Det betyder, at fristen for Skattestyrelsens ordinære genoptagelse af afgiftstilsvar er overholdt for alle angivelsesperioder i de kontrollerede indkomstår.
Vi kan derfor genoptage dine momsangivelser for 2020 og 2021 ordinært efter skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1.
Udgående moms
Vi har i ovenstående afsnit 1.4 angivet, hvilke posteringer, vi efter gennemgang af dine kontoudtog har lagt til grund, for at opgøre omsætningen i din virksomhed. Det står i samme afsnit anført, at vi har antaget at hele din virksomheds omsætning er momspligtig. Det betyder at alle dine indtægter skal registreres og medregnes i opgørelsen af den udgående moms.
I vedhæftede bilag 1, kan du se hvilke bevægelser/indbetalinger vi har vurderet at være omsætningsrelaterede. Vi har i vores vurdering af hvilke indbetalinger der vedrører omsætningen, selvfølgelig taget højde for, at nogle bevægelser er almindelige interne overførsler imellem konti eller andet, hvor vi direkte kan se der ikke er tale om omsætning eller andet momspligtigt salg.
Indtægterne, vi har skønnet at stamme fra udlejning af noget af ejendommen [adresse1], er momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1 nr. 8, da der er tale udlejning af fast ejendom.
I nedenstående skema kan du se de beregnede efterangivelser af udgående moms for de enkelte år, fordelt over de perioder vi mener de vedrører:
(skema udeladt, Skatteankestyrelsens tilføjelse)
Der henvises til ovenstående punkt 1.4 vedr. opgørelse af omsætningen og vedhæftede bilag 1, for yderligere specifikation af hvordan vi kommer frem til din virksomheds omsætning, som vi har lagt til grund for beregning af den udgående moms.
Da den beregnede udgående moms for 2. halvår 2020 ikke overstiger den udgående moms, du selv har indberettet for perioden, ændres denne ikke. Du har ikke fremlagt oplysninger, der viser at indberetningen er forkert, og vi finder ikke den indberettede udgående moms urealistisk, selvom den overstiger, hvad vi har beregnet ud fra faktiske indsætninger på jeres bankkonti. Vi har i den forbindelse lagt vægt på, du kan have modtaget kontant omsætning i perioden, ligesom der kan være tale om en periodiske forskydninger af fakturabetalinger.
I følge momslovens § 57, stk. 1 angives momstilsvar for hver afgiftsperiode i hele kroner. Der kan derfor være afrundingsdifferencer, i forhold til det beregnede momstilsvar for hele året, i ovenstående afsnit 1.4.
Vores periodisering af momsen er foretaget på baggrund af bevægelserne på dine bankkontoudtog.
Indgående moms
Ifølge momslovens § 37, stk. 1, kan virksomheder ved opgørelse af momstilsvar fradrage momsen af de udgifter der vedrører varer og ydelser, der er indkøbt til brug og anvendelse udelukkende i virksomheden. Momsloven § 38 finder anvendelse i de situationer hvor der er tale om udgifter der er delvist fradrag for, f.eks. ved blandet anvendelse.
Vi har i ovenstående afsnit 1.4 beskrevet hvordan vi vurderer, at der i [virksomhed1] er tale om en branche, hvor du vil kunne opnå indtægter, primært ud fra dit tidsforbrug. Da vi ikke er stødt på udgifter, vi har kunnet knytte til indkomsterhvervelsen i din virksomhed, og da du ikke selv har indsendt dokumentation for afholdte udgifter, eller regnskabsmateriale generelt, har vi skønnet udgifterne til nul for både 2020 og 2021.
Det betyder også, at det købsmoms du selv har indberettet for perioden ændres til nul, da du ikke har dokumenteret nogen af udgifterne med bilag, eller forelagt anden form for dokumentation for udgifterne.
Foruden reglerne i bogføringslovens § 9, der kræver at enhver registrering skal kunne dokumenteres ved bilag, er der for så vidt angår momsen, yderligere krav til dokumentation ifølge dagældende momsbekendtgørelse § 82. Deraf fremgår:
”Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag...”
Vi kan også henvise til SKM2021.456.LSR, som er en dom fra landsskatteretten. I dommen nægtes der også fradrag for købsmoms, da den pågældende virksomhed ikke havde fremlagt de efterspurgte fakturaer, eller anden objektiv dokumentation for, at der var foretaget fradragsberettigede indkøb.
I nedenstående skema kan du se de beregnede efterangivelser af indgående moms for de enkelte år, fordelt over de perioder, vi mener de vedrører:
(Skema udeladt, Skatteankestyrelsens tilføjelse)
I nedenstående skema kan du se de samlede efterangivelser for de enkelte år:
2020 | 2021 | |
Efterangivelse udgående moms for året | 0 kr. | 1.440 kr. |
Efterangivelse indgående moms for året | -5.289 kr. | 0 kr. |
Totale efterangivelse af moms for året | 5.289 kr. | 1.440 kr. |
Med henvisning til opkrævningslovens § 5, stk. 2, forhøjer vi hermed virksomhedens momstilsvar med 5.289 kr. for indkomståret 2020 og 1.440 kr. for indkomståret 2021. Forhøjelsen sker efter momslovens § 4, stk. 1.”
Udtalelse fra Skattestyrelsen
I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 23. maj 2024 oplyst, at der ikke er nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen.
Skattestyrelsen har desuden den 25. oktober 2024 til det indsendte materiale modtaget under sagsbehandlingen udtalt følgende vedr. resultat af virksomhed:
”...
Kommentarer til filen ”Oplysninger til sagen.DOCX”
Worddokument med skatteyders redegørelse for virksomheden [virksomhed1]’ aktiviteter i 2020 og 2021. Herudover klagers opgørelse af hvad man anser for fradragsberettigede resultater og opgjort moms i 2020 og 2021, samt en henvisning til at en liste over bilagene og kopi af de nummererede bilag er fremsendt separat.
Man gør i redegørelsen opmærksom på at [virksomhed1] er en webbaseret app, som udfører analyseservices. I 2020 og 2021 har man ifølge klager ikke haft provenu fra driften, men forventer at dette vil ske i takt med udbredelsen af AI. Klager oplyser at man i medio 2024 har ca. 400 brugere, der ikke betaler for servicen. Der nævnes eksempler på betalende kunder før 2020 og eksempler på kunder der forventes at blive betalende storkunder.
De oplistede udgifter er således ifølge klager Hosting og sikkerheds- og mailservices, afholdt for at holde drift af appen.
Skattestyrelsen bemærker i den forbindelse at skatteyder pr. dags dato heller ikke har indberettet salgsmoms for hverken 1. eller 2. halvår af 2022 eller 2023. Der er til gengæld indberettet købsmoms i både 1. og 2. halvår af 2022 samt 1. halvår 2023, imens der er nulindberettet moms for 2. halvår 2023. Intet tyder dermed på, at der efter skatteyders egen opfattelse er genereret momspligtig omsætning i årene efter og det ligner derfor også, at udgifterne har karakter af ikke fradragsberettigede udgifter til etablering af et nyt indkomstgrundlag og/eller udvidelse af et eksisterende indkomstgrundlag.
Skattestyrelsen bemærker også at det indkopierede skema med klagers opgørelser over fradragsberettigede udgifter og købsmoms ikke stemmer overens med de ellers lignende opgørelser i fremsendte regneark, hvilket må betyde at regnearket er redigeret videre i efterfølgende.
Da der ifølge klagers opgørelser og redegørelse ingen indtægter fremgår af driften i hverken 2020 eller 2021, sammenholdes denne oplysning med Skattestyrelsens afgørelse af den 9. februar 2023. Vi har i afgørelsen indregnet i alt 9 indbetalinger som omsætning i skatteyders virksomhed, heraf én større indbetaling på 25.000 kr. d. 14. januar 2021, se i den forbindelse afgørelsens bilag 1. De resterende 8 poster er MobilePayindbetalinger i intervallet fra 1.200 kr. til 3.800 kr.
[virksomhed3] nævnes af klager positivt som en af de tidligere kunder, i klagers egen redegørelse – og på kontoudskriftet fra [finans3] står tydeligt angivet meddelelsen ”Faktura...” fra afsender. Skattestyrelsen er således ikke i tvivl om, at der er tale om indbetaling af omsætning. Hvorvidt denne og de øvrige indregnede indbetalinger måtte vedrøre tidligere perioder, evt. grundet sen fakturering eller andet er uvist, men da der heller ikke aktivt klages over opgørelsen af omsætningen, fastholder vi vores skøn heraf, til trods for at klager i sin redegørelse modsiger at der har været aktiv provenugivende drift i perioden. Vi skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at indsætninger på skatteyders konto som hovedregel vil blive betragtet som skattepligtige indtægter, så længe skatteyder ikke fremlægger dokumentation for at indsætningerne er skattefrie eller stammer fra allerede beskattede midler.
Kommentarer til filen ”Oplysninger til sagen.XLSX”
Regneark med posteringsliste over transaktioner man ønsker fradrag for. Listen ses at være inddelt i kvartaler og oplysninger om hhv. Dato, Valør/konto, Tekst, Eget b-nummer, beløb, saldo, Egen bilagsreference, Udgiftsbeløb og Moms.
Nederst i arket er opsummeringer af udgiftsbeløb og moms, for kvartaler og år.
Vi bemærker at man ved udgifter med dansk købsmoms konsekvent ønsker skattemæssigt fradrag for hele udgiften inkl. moms, selvom man for samme udgift opgør fradrag for købsmoms. Dette ville fejlagtigt i praksis betyde at fradraget for momsen blev ført dobbelt, både skattemæssigt og som købsmoms.
Det bemærkes også, at der for ingen af udgifterne er opgjort EU-moms, f.eks. ved indkøb af IT-ydelser i Bulgarien.
Over halvdelen af udgifterne er ikke dokumenteret – og flere af de i filen ”Fra rep – Supplerende materiale til sagen” viste billeder af bilagene, dokumenterer bare at udgifterne er virksomheden helt uvedkommende.
Blandt de oplistede udgifter ses også posteringer til fagforening/a-kasse, som skatteyder allerede har fået ligningsmæssigt fradrag for, og en lang række udgifter som vi jævnfør vores skøn i ægtefællens skattesag allerede har godkendt skattemæssigt fradrag for i ægtefællens personlige indkomst. Netop udgifter til [virksomhed6], [virksomhed5], [virksomhed9], [virksomhed10] er blandt de udgifter der er godkendt skønsmæssigt fradrag for i ægtefællens afgørelse af d. 9. februar 2023. Se [person1]s afgørelse bilag 2.
Kommentarer til filen ”Fra rep - Supplerende materiale til sagen”
43 siders worddokument med billeder af bilag i meget dårlig kvalitet. Flere af billederne er skåret så påførte bilagsnumre er udenfor billedet – og størstedelen af billederne er af en så ringe kvalitet, at det er svært at tyde de oplysninger der måtte fremgå deraf.
Vi bemærker at der er indsendt en række bilag fra hhv. [virksomhed10], [virksomhed5], [virksomhed8], [virksomhed11] m.fl. – og at bilagene er udstedt til både hhv. [virksomhed1] og [virksomhed2] I/S. Bilagene er for utydelige til det kan lade sig gøre at lave nogen for sortering heraf, og Skattestyrelsen kan i øvrigt heller ikke foretage en sådan sortering for skatteyder.
Af bilagene fra [virksomhed5] kan skimtes nogle af de domæner, man har betalt for Hosting af. Udgifterne ser ud til primært at være udstedt til [virksomhed2] I/S og blandt de domæner vi kan se der betales for, er blandt andet ”[...dk]” og ”[...dk]”, som vi vurderer intet har med driften af [virksomhed1] at gøre. Se side 17.
Side 23 og 24 ser ud til at være bilag vedr. IT-services. Fakturaerne er udstedt i Bulgarien og er på hhv. 15.000 kr., med fakturadato d. 2. juni 2020 og 10.000 kr. med fakturadato d. 31. januar 2020. Skattestyrelsen bemærker i den forbindelse at der er i ægtefællens klagesag også er fremlagt udgifter udstedt fra samme leverandør i hhv. 2018 og 2019. Disse bilag er også udstedt til [virksomhed1] – nærmere bestemt til [person2] – og forsøgt fratrukket i ægtefællens virksomhed via aktiverede EDB-udgifter, der ønskes afskrevet på i 2020 og 2021. Her var forklaringen, at udgifterne vedrørte udvikling af en webshop. Vi kan dermed konstatere at udgifterne bogføres i både den ene og anden virksomhed, uanset hvem bilaget er udstedt til.
Af fremlagte kontokort for konto 5232 – Edb-anlæg, årets tilgang i ægtefællens regnskabsmateriale for 2020 fremgår en udgift på 25.000 kr. inkl. moms aktiveret den 1. juni 2020 med bogføringsteksten ”webshop 2020 tilgang”. Da bilaget ikke umiddelbart fremgår af det indsendte materiale i ægtefællens sag, vurderer vi det overvejende sandsynligt, der er tale om kontering af selvsamme udgifter på hhv. 15.000 kr. og 10.000 kr., som man nu også ønsker fradrag for i [virksomhed1]. Vores sandsynliggørelse heraf beror på sammenfaldet med datoer og beløb – samt at vi tidligere har konstateret sammenblanding af både driftsøkonomi, privatøkonomi og bilag ægtefællerne imellem.
Side 27 viser et bilag fra [virksomhed8] vedr. indkøb af computerudstyr. Vi bemærker i den forbindelse at både tilkøbte musemåtte, mus og antivirusprogram ses at være beskrevet som egnet gamingudstyr, hvilket kunne indikere at computeren er købt til andet end erhvervsmæssig brug. Samtidigt ønskes et skattemæssigt fradrag for den fulde udgift inkl. moms + fradrag for købsmomsen.
Vi kan dermed konstatere at der blandt de fremsendte bilag er overvægt af bilag, der enten er i så ringe kvalitet eller beskåret, så man ikke kan se oplysningerne på bilagene. Herudover er der vedlagt bilag der er udstedt til andre virksomheder end [virksomhed1] – eller på anden måde er virksomheden uvedkommende - og bilag der formodes at være bogført i ægtefællens virksomhed også, samt bilag vi vurderer at være af ren privat karakter.
Samtidigt skal vi bemærke at der er fremlagt i alt 43 sider med maksimalt 1 bilag pr. side – imens man ifølge opgørelsen i Excel oplister i alt 82 poster man ønsker fradrag for. Rundt regnet halvdelen heraf er dermed forsøgt dokumenteret med dårlige billeder af bilag.
Konklusion
Det fremsendte materiale giver ikke anledning til ændring af vores skøn, hverken i denne sag – eller i ægtefællens skattesag.
Klager har ved sin fremsendelse af to ikke identiske opgørelser og næsten halvdelen af bilagene i meget varierende kvalitet, kun bekræftet at vores skøn er mere retvisende, end hvad klager selv kan komme frem til.
Selv hvis man tog udgangspunkt i opgørelserne der er udfærdiget direkte i Excel, som må være de nyeste, ville de skattemæssige beregninger være fejlagtige, da de indeholder udgifter inkl. moms. Momsopgørelserne ville ligeså også være fejlagtige, da de ikke overhovedet tager højde for andet end dansk købsmoms.
Flere af de konterede udgifter er konstateret at være virksomheden uvedkommende, eller allerede anvendt til opnåelse af fradrag andre steder. For udgifter der vedrører virksomheden, er det usikkert om udgiften relaterer sig til indkomsterhvervelsen – eller indkomstgrundlaget. Udgifter relateret til indkomstgrundlaget er ikke fradragsberettiget, da der i så fald er tale etableringsomkostninger eller udvidelse af indkomstgrundlaget i stedet. I den forbindelse skal det bemærkes, at skatteyder heller ikke har oplyst resultat af sin virksomhed for hverken 2022 eller 2023 – eller på anden måde fremlagt kontrakter eller lign., der kunne sandsynliggøre fremtidige indtægter der kan knyttes til udgifterne.
Da vi ikke kan sortere bilagene for skatteyder og dennes ægtefælle, har vi ikke mulighed for at sondre hvilke af de allerede skønnede udgifter til software samt hosting- og serverløsninger i ægtefællens skattesag, der måtte være denne uvedkommende. Vi henviser derfor til, at de allerede skønnede udgifter hertil, til indregning som fradrag i [person1] indkomst fastholdes, til trods for at vi via de her fremlagte bilag, kan se at flere af dem med overvejende sandsynlighed vedrører [virksomhed1], [virksomhed2] I/S eller noget helt tredje.
Det fremsendte materiale og de fremsendte oplysninger ville efter vores overbevisning, ikke have givet anledning til yderligere ændringer, hvis vi havde haft materialet til rådighed forud for afgørelsen eller vores seneste udtalelse til sagen.”
Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling
Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling. Af udtalelsen fremgår bl.a.:
”...
Salgsmoms
Det ses ubestridt, at klager er en afgiftspligtig person, som driver selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1.
Det fremgår af momslovens § 4, stk. 1, at klager skal betale moms af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.
Klager har pligt til at føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af momstilsvaret og kontrol med momsen, jf. momslovens § 55.
Skattestyrelsen har opgjort klagers skønsmæssigt, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2, idet klager ikke har indsendt det materiale, som Skattestyrelsen har anmodet om, hverken for perioderne i 2020 eller 2021. Se også SKM2013.613.ØLR om skønsmæssig ansættelse som følge af indsætninger på bankkonto og SKM2021.456.LSR om nedsættelse af købsmoms.
Den skønsmæssige opgørelse er udarbejdet på baggrund af indbetalinger på klagers private bankkonto i [finans2]. Skattestyrelsen har i den forbindelse konstateret stor sammenblanding af klagers økonomi både privat fælles med indehavers ægtefælle og på tværs af husstandens virksomheder. Skattestyrelsen har frasorteret interne overførsler.
Klager har under klagesagsbehandlingen oplyst, at der ikke har været omsætning i virksomheden. Oplysningen strider imod klagers egne momsangivelser, idet der til Skattestyrelsen er indberettet salgsmoms på 5.000 kr. for 2. halvår 2020 og 5.000 kr. for 1. halvår 2021.
Afgiftspligten indtræder på leveringstidspunktet, jf. momslovens § 23, stk. 1. Skattestyrelsen anser leveringstidspunktet for at være datoen for indbetaling på klagers bankkonto.
Afgiftsgrundlaget er 80 % af omsætningen, jf. momslovens § 27, stk. 1.
På dette grundlag fastholder Skattestyrelsen, at klager skal betale 20 % i salgsmoms af omsætningen i overensstemmelse med Skattestyrelsens opgørelse.
Købsmoms
Ifølge momslovens § 37, stk. 1, kan en virksomhed fradrage momsen for virksomhedens køb og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer.
Det påhviler klager at bevise, at udgifterne er afholdt til brug for klagers leverancer, jf. SKM2004.162.HR og EU-domC-516/14, Barlis(præmis 46), om at bevisbyrden påhviler den momspligtige person, som anmoder om momsfradrag.
Det følger endvidere af momsbekendtgørelsens dagældende § 82, at virksomheder skal til dokumentation af købsmomsen kunne fremlægge fakturaer, herunder fakturaer og afregningsbilag.
Momslovens § 37 skal fortolkes i overensstemmelse med momssystemdirektivet artikel 178 a (krav om besiddelse en faktura) og EU-dommen c-664/16 Vadan, som fastslår, at dokumentationen skal være læselig for at kunne fastslå, hvorvidt klager opfylde de materielle betingelser for momsfradrag:
Præmis 46. I det foreliggende tilfælde fremgår det af oplysningerne i forelæggelsesafgørelsen, at Lucretiu Hadrian Vadan, idet han ikke har kunnet fremlægge fakturaer, har fremlagt andre dokumenter, som imidlertid er ulæselige, og som ifølge den forelæggende ret er utilstrækkelige med henblik på at fastlægge, hvorvidt der består en ret til fradrag samt omfanget af denne ret.
Klager har under klagesagsbehandlingen fremlagt bilag til dokumentation af købsmomsen. Skattestyrelsen fastholder, at fradrag for købsmoms skal nedsættes til 0 kr. af de grunde anført i Skattestyrelsens supplerende udtalelse af 25. oktober 2024:
”Vi kan dermed konstatere at der blandt de fremsendte bilag er overvægt af bilag, der enten er i så ringe kvalitet eller beskåret, så man ikke kan se oplysningerne på bilagene. Herudover er der vedlagt bilag der er udstedt til andre virksomheder end [virksomhed1] – eller på anden måde er virksomheden uvedkommende - og bilag der formodes at være bogført i ægtefællens virksomhed også, samt bilag vi vurderer at være af ren privat karakter.”
Skattestyrelsen finder, at klager ikke har opfyldt de materielle betingelser for at opnå fradrag for købsmoms i henhold til momslovens § 37, stk.1, hvorfor Skattestyrelsen fastholder, at købsmomsen skal nedsættes til 0 kr. for hele den påklagede periode.”
Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har i klagen anført:
”Der klages over den skønsmæssige ansættelse, der er forkert. I stedet bør de faktiske forhold lægges til grund. De faktiske omstændigheder viser en langt lavere indkomst. En mere detaljeret opgørelse understøttet af de relevante bilag er under udarbejdelse, og eftersendes snarest. Under alle omstændigheder hviler skønnet på et forkert grundlag, og der er medtaget for mange poster som grundlag for indtægten, og alt for få betalinger på udgiftssiden.
Dernæst skal lejeindtægterne afklares og fordeles mellem ægtefællerne, idet det udlejede er ejet i lige sameje.”
Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse
Klagerens repræsentant har ikke haft bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse.
Klagerens yderligere bemærkninger til sagen
Indehaveren har i forbindelse med mødet med Skatteankestyrelsen oplyst, at han havde nogle udgifter til host-udbydere på 4.000 kr., som han ville indsende.
Landsskatterettens afgørelse
Sagen angår, om indbetalingerne på virksomhedens konto i [finans3] på 5.400 kr. i 2. halvår 2020 og på 32.200 kr. i 2. halvår 2021 skal anses som momspligtig omsætning. Desuden om virksomhedens egen angivelse af salgsmoms (udgående moms) på 5.000 kr. for 2. halvår 2020 skal nedsættes til 0 kr.
Sagen angår desuden, om virksomheden har godtgjort, at virksomheden har afholdt udgifter, der dels vedrører virksomheden, dels vedrører afgiftspligtige transaktioner, og derfor er berettiget til fradrag for købsmoms (indgående moms) på 2.845 kr. for 1. halvår 2020, 3.511 kr. for 1. halvår 2021 og 838 kr. for 2. halvår 2021.
Retsgrundlaget
I henhold til momslovens § 4, stk. 1, skal der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.
Af momslovens § 37 fremgår:
”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.
Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er
1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,
2) den afgift, som efter § 11 påhviler varer, der er erhvervet fra et andet EU-land,
...”
Bestemmelsen i momslovens § 37 implementerer 6. direktivs artikel 17, nu momssystemdirektivets artikel 167 til 168 og artikel 178 til 179. Af artikel 167 og 168 fremgår:
”Artikel 167
Fradragsretten indtræder samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder.
Artikel 168
I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:
1. a) den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person.
...”
Af dagældende § 82 i momsbekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015 fremgår:
”Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer. ”
Momsbekendtgørelsens kapitel 12 indeholder en række fakturakrav. I bekendtgørelsens dagældende § 58, stk. 1, er fastsat de nærmere krav til fakturaens indhold:
”Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68 i denne bekendtgørelse, indeholde:
1) Udstedelsesdato (fakturadato).
2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.
3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.
4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.
5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.
6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.
7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.
8) Gældende afgiftssats.
9) Det afgiftsbeløb, der skal betales.”
Ved anmodning om fradrag i henhold til momslovens § 37 påhviler det virksomheden at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt.
Landsskatterettens begrundelse og resultat
Salgsmoms (indgående afgift)
Landsskatteretten har i afgørelsen af klagesagen med sagsnr. [sag1] vedrørende indehaverens skattepligtige indkomst anset indsætningerne på virksomhedens bankkonto og de 6 indbetalingerne på indehaverens private konto for skattepligtig omsætning.
Landsskatteretteretten lægger til grund, at der er tale om omsætning, hvoraf der skal afregnes salgsmoms, jf. momslovens § 4, stk. 1.
Salgsmoms for de to indbetalinger i 2. halvår 2020 udgør 1.080 kr., og salgsmoms for indbetalingen fra [virksomhed3] i 1. halvår 2021 på virksomhedens bankkonto udgør 5.000 kr., mens salgsmomsen for de 6 indbetalinger på indehaverens private konto i 2. halvdel af 2021, udgør 1.140 kr.
Den beregnede salgsmoms for 2. halvår 2020 kan indeholdes i virksomhedens egen angivelse af salgsmoms på 5.000 kr. Da indehaveren ikke har fremlagt oplysninger om grundlaget for indberetningen, tiltræder Landsskatteretten, at angivelsen for 2. halvår 2020 ikke nedsættes.
Købsmoms (udgående afgift)
Indehaveren har fremlagt bilag for køb af computertilbehør hos [virksomhed8] i 1. halvår 2021, hvor købsmoms udgør henholdsvis 264 kr. og 3.110 kr. Landsskatteretten har i afgørelsen af klagesagen med sagsnr. [sag1], vedrørende indehaverens skattepligtige indkomst ikke godkendt fradrag for driftsudgifter. Landsskatteretten finder i overensstemmelse hermed, at der ikke kan godkendes fradrag for købsmoms for 1. halvår 2021 for køb hos [virksomhed8].
Fakturaerne fra [virksomhed5] er ikke udstedt til virksomheden og vedrører dermed ikke virksomheden.
Der er ikke fremlagt bilag for køb hos [virksomhed12] eller for fagligt kontingent til [fagforening], hvorfor der allerede af denne grund ikke kan godkendes fradrag for købsmoms, jf. dagældende § 82 i momsbekendtgørelsen.
Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.