Kendelse af 28-03-2025 - indlagt i TaxCons database den 02-05-2025

Journalnr. 23-0040656

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2020
Nettolejeindtægt	100.850 kr.	80.563 kr.	Nedsættes til 88.850 kr.
Resultat af virksomhed	4.320 kr.	-78.985 kr.	Stadfæstelse
Indkomståret 2021
Nettolejeindtægt	234.207 kr.	64.784 kr.	Nedsættes til 141.532 kr.
Resultat af virksomhed	25.760 kr.	-70.388 kr.	Stadfæstelse

Faktiske oplysninger

Virksomheden [virksomhed1]

Klageren har siden den 28. marts 2016 haft virksomheden [virksomhed1], CVR-nr. [...1], som er registreret under branchekode 631100, Databehandling, webhosting og lignende serviceydelser.

Klageren har siden 2003 desuden haft virksomheden [virksomhed2] I/S med CVR-nr.: [...2] sammen med sin ægtefælle. Virksomheden er registreret med branchekoden 702200, Virksomhedsrådgivning og anden rådgivning om driftsledelse.

Begge virksomheder er registreret på adressen [adresse1], [by1], som også er klagerens private adresse.

For indkomståret 2020 har klageren oplyst resultat af virksomhed til - 37.214 kr. Salgsmoms (udgående moms) for 1. og 2. halvår 2020 er angivet med henholdsvis 0 kr. og 5.000 kr. Købsmoms (indgående moms) for 1. og 2. halvår er angivet med henholdsvis 4.321 kr. og 968 kr.

Der er ikke indberettet regnskabsoplysninger for indkomståret, men anført at opgørelsen af det skattemæssige resultat af virksomhed er udarbejdet med bistand fra revisor.

For indkomståret 2021 er der ikke oplyst resultat af virksomhed. Salgsmoms for 1. og 2. halvår er angivet med henholdsvis 5.000 kr. og 0 kr. Købsmoms for 1. og 2. halvår er angivet med 0 kr.

Skattestyrelsen har af flere omgange anmodet klageren om at fremsende materiale, herunder regnskabsmateriale uden at høre fra klageren, hvorfor Skattestyrelsen har indhentet bankkontooplysninger fra klagerens banker, [finans1], [finans2] og [finans3].

Skattestyrelsen har for indkomståret 2020 skønnet en omsætning på 5.400 kr. på baggrund af to mobilepay indbetalinger den 26. oktober og 9. november på 1.600 kr. og 3.800 kr. på virksomhedens konto i [finans3], konto [...98].

For indkomståret 2021 har Skattestyrelsen skønnet en omsætning på 32.200 kr. på baggrund af en enkelt indbetaling den 14. januar på 25.000 kr. fra [virksomhed3] på virksomhedens konto i [finans3] og 6 mobilepay indbetaling foretaget i perioden fra den 30. juli - 6. december fra 5 forskellige personer på klagerens private konto i [finans2] (konto [...32]) på mellem 1.000 kr. og 1.500 kr.

Skattestyrelsen har ikke skønnet nogle udgifter. Resultat af virksomhed er herefter beregnet som 80 % af indsætningerne.

Klageren har i forbindelse med klagesagens behandling indsendt en redegørelse, hvoraf fremgår:

"[virksomhed1] er en app på nettet, som udfører analyseservices. Eksempler på (betalende) kunder er [virksomhed3] og [virksomhed4] (præ 2020).

Udgifterne til drift af appen er primært såkaldt hosting og tilhørende indkøbt sikkerheds- og mailservices. Herudover indkøb af it-tekniker, som vedligeholder og løser evt. problemer med softwaren. Der er medio 2024 i størrelsesordenen 400 brugere, som dog alle har et forbrug under betalingsgrænsen (free accounts). I takt med den generelle udbredelse af AI (kunstig intelligens) udvides markedet og nærmes det tidspunkt, hvor der (igen) kommer provenu fra driften. Eksempler på forventelige betalende storkunder er Undervisningsministeriet (skoler og gymnasier) og Forsvarsministeriet, Museer og offentlige gallerier, som anvender statens redskab til indhentning af kvalitative tilbagemeldinger fra kunder.

Resultat 2020 og 2021

I 2020 og 2021 er provenu fra driften 0 kr. Fradragsberettigede driftsudgifter og momstilgodehavende er som følger:

[virksomhed1] fradragsber. udg. samt moms


2020	Udgift	Moms
1. kvartal	-20.039,36	-223,50
2. kvartal	-37.796,18	-2.621,30	-2.844,80
3. kvartal	-7.406,13	0,00
4. kartal	-10.743,55	0,00	0,00
Sum	-75.985,22	-2.844,80	-2.844,80

2021	Udgift	Moms
1. kvartal	-9.900,00	0,00
2. kvartal	-29.480,02	-3.511,10	-3.511,10
3. kvartal	-12.897,91	0,00
4. kvartal	-14.509,83	-838,00	-838,00
Sum	-66.787,76	-4.349,10	-4.349,10

Liste over bilag samt kopi af nummererede bilag fremsendes separat."

Der er indsendt Exel-ark med liste over udgiftersamt 39 siders bilag.

Listen over udgifter indeholder cirka 100 poster og dækker udgifter til [virksomhed5], [...com], [virksomhed6] A/S, [virksomhed7], [virksomhed8], [virksomhed9], [virksomhed10] A/S, [virksomhed11], [virksomhed12] og [virksomhed13].

Det fremgår af listen, at ved udgifter med dansk købsmoms er momsen medregnet i den udgift, som klageren har opgjort som fradragsberettiget udgift, f.eks. udgift til [virksomhed10] A/S, (faktura af 21. maj 2021), som vedrører køb af henholdsvis netværkskapel og webcam for i alt 1.055,20 kr. plus moms på 263,80 kr. Her er den fradragsberettiget udgift anført til 1.319 kr. og købsmoms til 263,80 kr.

Bilagene indeholder 9 fakturer fra [virksomhed8] og 11 fakturer fra [virksomhed14] (USA), som alle er udstedt til [virksomhed2] I/S. 11 fakturer fra [virksomhed5], USA, som vedrører [...] (softwareprogram) for to brugere og lyder på 24 USD pr. måned i 2020 og 30 USD i 2021. Der er fire bilag for 2020 og fire bilag for 2021 og tre bilag, som er ulæselige. 1 bilag er et foto ned i en bordplade, 2 bilag dateret henholdsvis den 21. maj 2021 og 16. maj 2021 fra [virksomhed10] A/S, som vedrører køb af henholdsvis netværkskapel og webcam for i alt 1.055,20 kr. plus moms på 263,80 kr., samt køb af computerskærm, mus (gamingmus Razer Deathadder V2) og switchs (12 og 8 porte) for i alt 12.439,20 kr. plus moms på 3.109,80 kr. 2 bilag dateret henholdsvis den 2. juni 2020 og 31. januar 2020 fra et rumænsk firma på henholdsvis 15.000 kr. og 10.000 kr. Fakturaen angiver "IT services" og er i danske kroner. Leverandøren er ulæselig. Endelig er der 2 fakturer fra [virksomhed15] Ltd på hver 40 USD vedrørende fornyelse af abonnement i henholdsvis 2020 og 2021.

Udgiften benævnt "[virksomhed13]" fremgår af klagerens erhvervskonto i [finans3] og dækker over to overførsler til udlandet den 13. februar 2020 på 10.000 kr. og den 4. juni 2020 på 15.000 kr. via betalingsløsningen Wise.

[virksomhed16]/[...]

Klagerens ægtefælle driver i de påklagede indkomstår virksomheden [virksomhed16]/[...], CVR-nr. [...3]. Virksomheden har siden starten i 1984 været registreret på privatadressen [adresse1], [by1].

Virksomheden har i perioden været drevet, dels som fysisk butik - frem til oktober 2020 - med lokaler i [by2], dels som webshop fra hjemmesiden [...com] og fra Facebooksiden https://[...com][virksomhed16].

Skattestyrelsen har i afgørelse af 9. februar 2023 vedrørende skønsmæssig ansættelse af virksomhedsoverskud i ægtefælles virksomhed, [virksomhed16], godkendt fradrag på baggrund af en gennemgang af begge ægtefællers bankkonti for så vidt angår udgifter til revisor, software og hosting- og serverløsningerne. Det fremgår af bilag 2 til afgørelsen af 9. februar 2023 vedrørende ægtefællen under hosting- og serverløsninger, at hævninger til [virksomhed5], [...com], [virksomhed7] og [virksomhed8] på klagerens konto er godkendt fradraget i ægtefællens virksomhed. Hosting- og serverløsninger er i alt godkendt med 64.751 kr. i 2020 og med 74.116 kr. i 2021.

Skattestyrelsens afgørelse af 9. februar 2023 for ægtefællen er påklaget til Skatteankestyrelsen, sagsnr. 23-0040642.

- [adresse1], [by1]

Klageren og klagerens ægtefælle ejer ejendommen [adresse1], som er et tofamiliershus, hvor stuen er på 188 m² og 1. salen er på 153 m², i alt 341 m².

Klageren og klagerens ægtefælle har ifølge Folkeregisteret beboet stueetagen i perioden 1. maj 1989 - 1. marts 2020, førstesalen i perioden 1. marts 2020 - 10. oktober 2021 og stueetagen igen fra den 10. oktober 2021 og frem.

Ifølge Folkeregisteret har [person1] boet på 1. salen fra 2010 til 2020 og [person2] har boet i stueetagen fra den 1. marts 2020 og er fraflyttet den 23. marts 2021. Det er oplyst via TastSelv, at 1. salen har været lejet ud hele indkomståret 2020 og 2021.

Indkomståret 2020

Det fremgår af klagerens og ægtefællens fællekonto i [finans1], konto [...39], at der hver måned er indgået 20.000 kr., og at der er tale om betaling af leje, i alt 240.000 kr.

Klageren har den 18. marts 2024 under behandlingen af klagesagen fremlagt en opgørelse af nettolejeindtægterne. Opgørelsen er udarbejdet af revisor på baggrund af bankkontoudtog. Indtægterne er opgjort til 240.000 kr. På udgiftssiden er lejers andel af vand og varme anført til 42.000 kr., lejers andel af fælles el til 2.400 kr. og omkostninger til huslejekonto til 105 kr. Beløbene er ifølge revisor oplyst af kunden. Fradrag for ejendomsskat på 34.369 kr. er af revisor beregnet forholdsmæssigt (153/341 af 76.600 kr.), idet der er oplyst, at hele 1. salen er udlejet i 2020. Nettoresultat udgør 161.126 kr. svarende til 80.563 kr. pr. ægtefælle.

Klageren har oplyst nettolejeindtægter fra udlejning af [adresse1] til 80.563 kr.

Størrelsen af indtægter er identisk med de af Skattestyrelsen skønnede indtægter. Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for forbrugsudgifter m.m., men har godkendt fradrag for ejendomsskat med 38.300 kr. svarende til halvdelen af ejendomsskatten på 76.600 kr.

Klageren har den 18. august 2024 indsendt lejekontrakter m.m. Det fremgår af lejekontrakten med [person2],at lejemålet gælder stueetagen, og at lejeforholdet begynder den 1. marts 2020. Det fremgår videre, at lejen udgør 20.000 kr., og at vand og varme er inkluderet i lejen men ikke el. Det fremgår videre, at udgiften til vand ikke fordeles på grundlag af individuel forbrugsmåler, og at lejer ved lejemålets start skal indbetale et depositum på 60.000 kr. Der er til lejekontrakten fremlagt et bilag benævnt "Tillæg", som indeholder praktiske oplysninger omkring lejemålet, og hvoraf fremgår, at vand og varme er a conto 2.500 kr., som indgår i huslejebeløbet. Det fremgår videre, at lejer ved lejemålets start skal tilmelde sig som aftager hos elselskabet [virksomhed17]. Bilaget er dateret den 9. februar 2020 og er ikke underskrevet af udlejer eller lejer.

Indkomståret 2021

På klagerens og ægtefællens konti fremgår følgende indbetalinger, som er anset for lejeindtægter af Skattestyrelsen:

Dato	Posteringstekst	Beløb
14-01-2021	[...]5390 \| Meddelnr. [...]14	5.458 kr.
14-01-2021	[...]5400 \| Meddelnr. [...]14	6.425 kr.
14-01-2021	[...]5410 \| Meddelnr. [...]14	2.384 kr.
14-01-2021	[...]5420 \| Meddelnr. [...]14	7.288 kr.
18-01-2021	[...]6910 \| Meddelnr. [...]18	8.268 kr.
20-01-2021	[...]7770 \| Meddelnr. [...]20	10.456 kr.
01-02-2021	Husleje	20.000 kr.*
01-03-2021	Husleje	20.000 kr.*
19-04-2021	[adresse1]st	267.600 kr.*
11-11-2021	[adresse1],1	67.300 kr.*
30-11-2021	Husleje + aconto	29.300 kr.*
30-12-2021	Husleje + aconto	29.300 kr.*
04-03-2021	MobilePay [person1] \| Reference [...]90	-1.300 kr.
13-10-2021	Bgs [...71][virksomhed18] \| Meddelnr. [...]86	4.216 kr.
18-10-2021	Bgs [...26][virksomhed18] \| Meddelnr. [...]91	6.478 kr.
27-10-2021	Bgs [...80][virksomhed18] \| Meddelnr. [...]00	5.992 kr.
04-01-2021	Husleje -Se medd.	20.000 kr.
		509.165 kr.

Revisoren har opgjort indtægterne til 291.700 kr. De stjernemarkerede beløb er medregnet af revisoren. Heri er fratrukket 83.000 kr. med kontoteksten "[person3] retur indsk." den 22. september 2021, samt 58.800 kr. med kontoteksten "Inds.retur [person2] til S" den 19. april 2021.

I indtægterne er fratrukket udgifter til vand med 12.243 kr., varme med 16.702 kr. og el med 7.060 kr. Revisor har i opgørelsen oplyst, at kunden har oplyst, at lejere betaler 40 % af vand, varme og el.

Udgifter til nøgler og vedligeholdelse er fratrukket med 65.923 kr. og dækker arbejde i forbindelse med vedligeholdelse af opgang, 5.625 kr., gulvslibning af lejlighed til ny lejer, 12.500 kr., malerarbejde af lejlighed til ny lejer, 33.125 kr., nøgler til ny lejer, 1.643,43 kr. og VVS-arbejde vedrørende ny lejer, 13.019,40 kr. Ifølge opgørelsen er der bilag på udgifterne. Bilagene er ikke fremlagt i forbindelse med klagesagsbehandlingen.

Udgifter til forsikringer dækker 6 betalinger til [virksomhed19] på i alt 22.031 kr., hvor der ikke er beregnet nogen privat andel.

Herudover er der fratrukket udgifter til revisor med 7.500 kr. og fradrag for ejendomsskat med 30.668 kr. beregnet forholdsmæssigt (153/341 af 68.351 kr.).

Nettoresultatet er opgjort til 129.568 kr., svarende til 64.784 kr. pr. ægtefælle.

Klageren har oplyst nettolejeindtægter fra udlejning af [adresse1] til 64.784 kr.

Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for forbrugsudgifter m.m., men har godkendt fradrag for ejendomsskat med 40.751 kr. svarende til halvdelen af udgiften, som rettelig er 81.502 kr. og ikke 68.351 kr. som i revisorens opgørelse.

I materialet modtaget i Skatteankestyrelsen den 18. august 2024 fremgår en lejekontrakt, dels med [person3], dels [person4] og [person5]. Desuden to bilag fra [virksomhed20] dateret henholdsvis den 26. marts 2021 og den 4. marts 2024, hvoraf fremgår, at salær med moms udgør henholdsvis 15.400 kr. og 28.245 kr.

Det fremgår lejekontrakten med [person3], at lejemålet dækker stueetagen og er begyndt den 1. april 2021, og at foruden lejen på 32.000 kr. indgår a conto varme og vand med henholdsvis 1.500 kr. og 500 kr., i alt 34.000 kr. Det følger af kontrakten, at el ikke er leveret af udlejer. Desuden fremgår det under § 4 Forudbetalt leje, at lejeren senest den 16. februar 2021 betaler 283.000 kr. svarende til leje for april måned på 34.000 kr., depositum på 96.000 kr., samt leje for perioden 1. maj 2021 til 15. september 2021 på 153.000 kr.

[person3] har i mail af 6. september 2021 til klageren i forbindelse med fraflytningen skrevet:

"Jeg bekræfter for god ordens skyld, at vi i forhold til forbrug tager en praktisk indgangsvinkel, således at de 9.000 kr. vi har betalt i aconto forbrug til vand og varme anses som betaling for faktisk forbrug i lejeperioden - I slipper dermed for at udarbejde forbrugsregnskab.

Er I ikke venlig at tilmelde jer som brugere til elselskabet, således at vi bliver afmeldt automatisk?

Ved kontraktens indgåelse betalte vi et depositum på 102.000 kr. jf. vedhæftede.

Herfra skal fratrækkes mæglerhonoraret på 15.400 kr. inkl. moms, som vi tilbød at betale, hvorved der resterer 86.600 kr.

Henset til, at I skal i gang med renoveringen (gulvslibning m.v.) foreslår jeg, i forhold til aflevering af lejemålet, at vi betaler samlet 3.600 kr. som bidrag til den efterfølgende rengøring og vinduespudsning.

Samlet set kan mellemværendet således afsluttes ved, at I refunderer 83.000 kr. til reg.nr. 5479, konto nr. [...88]."

Det fremgår af lejeforhold indgået med [person4] og [person5], at lejeforholdet er påbegyndt den 1. november 2021, at lejen forfalder til den 1. i hver måned og udgør 27.000 kr. og derudover indeholder et fast bidrag til varme og vand på henholdsvis 1.800 kr. og 500 kr., i alt 29.300 kr. pr. måned. Det fremgår af kontrakten, at el ikke er leveret af udlejer. Det fremgår videre under § 4 Depositum og forudbetalt leje, at lejer senest den 21. september 2021 betaler i alt 95.650 kr. svarende til leje m.v. for november måned på 14.650 kr. og depositum på 81.000 kr. Det fremgår under § 11 Særlige vilkår, at det er aftalt, at lejer betaler leje for november 2021 med en halv måneds leje, men overtager lejemålet den 1. november 2021 med henblik på at male boligen.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har for indkomståret 2020 ansat nettolejeindtægt til 100.850 kr. og resultat af virksomhed til 4.320 kr.

Skattestyrelsen har for indkomståret 2021 ansat nettolejeindtægt til 234.207 kr. og resultat af virksomhed til 25.760 kr.

Som begrundelse er anført:

"1. Virksomhedens skattemæssige resultater

...

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Du har for 2021 ikke oplyst os om dine skattemæssige resultater af dine selvstændige virksomheder eller om dine nettolejeindtægter ved udlejning. Dette var du forpligtet til ifølge skattekontrollovens § 2, stk. 1, der kræver, at enhver der er skattepligtig her til landet, årligt skal oplyse sin indkomst.

For indkomståret 2020 har du oplyst os om dine skattemæssige resultater af dine selvstændige virksomheder og dine nettolejeindtægter ved udlejning, men du har for ingen af årene fremsendt materialet, som vi af flere omgange har anmodet om. Dette var du forpligtet til efter skattekontrollovens § 53, stk. 1.

Regnskabspligt og regnskabskrav

Vi gør opmærksom på, at du som selvstændig erhvervsdrivende, for hvert år er forpligtet, til at udfærdige et skattemæssigt årsregnskab, til brug for oplysningsskemaerne. Det fremgår af skattekontrolloven § 6, stk. 1.

Ifølge mindstekravsbekendtgørelsen § 6, er du på anfordring, forpligtet til at indgive de skattemæssige regnskaber til Skattestyrelsen.

For at et regnskab skal kunne anses for tilstrækkelig dokumentation, for størrelsen af den skattepligtige indkomst, skal regnskabet være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab, passende til virksomhedens art og omfang.

Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 2018-11-14 nr. 1296) og bogføringsloven (dagældende lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006).

Det skattemæssige årsregnskab skal være udarbejdet efter skattemæssige principper, eller indeholde skattemæssige korrektioner til årsregnskabet, for efterlevelse af gældende skattelovgivning jf. mindstekravsbekendtgørelsen § 7. Derudover skal det skattemæssige årsregnskab kunne udledes af virksomhedens bogføring, så der til enhver tid er sammenhæng imellem registreringerne, og det skattemæssige årsregnskab jf. mindstekravsbekendtgørelsen § 8.

Ifølge bogføringsloven §§ 6-7, skal alle transaktioner registreres løbende og nøjagtigt, under hensyn til virksomhedens art og omfang - og i en sådan grad, at der er sammenhæng, imellem registreringerne og årsregnskabet jf. bogføringsloven § 8. Af bogføringsloven § 9 fremgår, at enhver registrering skal være dokumenteret med bilag.

Det er vores vurdering, at du ikke har overholdt ovennævnte bogførings- og regnskabsmæssige forpligtelser, idet du for 2021 ikke har indberettet resultatet af selvstændig virksomhed, og for ingen af årene har fremsendt noget af det anmodede regnskabsmateriale, eller på anden måde har reageret på vores henvendelser.

Skønsmæssig opgørelse af din indkomst for 2020 og 2021

Da du for 2021 ikke har oplyst din skattepligtige indkomst rettidigt, og da du for hverken 2020 eller 2021 har indsendt det materiale vi har anmodet om, har vi ifølge skattekontrolloven § 53, stk. 3, og skattekontrolloven § 74, stk. 1, mulighed for at foretage en skønsmæssige ansættelse af indkomsten efter skattekontrolloven § 74 stk. 2 og 3.

Vi har ikke modtaget regnskabsmateriale eller andre oplysninger fra dig, der kan bruges i forbindelse med opgørelsen af din indkomst. Derfor foretages opgørelsen på baggrund af skøn, ud fra de bevægelser, vi kan se på dine bankkonti, din ægtefælles bankkonti og jeres fælles bankkonti. Vi har i vores opgørelser og skøn taget hensyn til kontoejere, men da der i forbindelse med tidligere kontrolsager, er konstateret stor sammenblanding af jeres økonomi både privat, fælles og på tværs af jeres virksomheder, udelukker vi ikke, at bevægelser på dine konti, kan vedrøre din ægtefælles virksomhed, ligesom vi heller ikke udelukker, at bevægelser på din ægtefælles konti, kan vedrøre din virksomhed.

Sagerne er behandlet sideløbende, blandt andet for at opnå fuldstændighed af de erhvervsmæssige transaktioner, og for at kunne frasortere de interne overførsler, I har haft imellem egne konti.

Nedenfor er anført, hvordan vi skønsmæssigt har opgjort omsætning og udgifter, ud fra konkrete bevægelser på jeres bankkonti, og hvordan dette er anvendt som grundlag for at kunne opgøre de skattepligtige resultater af virksomheden, de skattepligtige resultater af udlejningsaktiviteterne, samt din virksomheds momstilsvar for perioderne.

Ordinær ansættelsesændring for indkomstårene 2020 og 2021

Ifølge skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, er fristen for Skattestyrelsens ordinære genoptagelse af selvangivelsen det 4. år efter indkomstårets udløb. For indkomståret 2020 er fristen for skattestyrelsens ordinære ændring således den 1. maj 2024 imens den for indkomståret 2021 er den 1. maj 2025. Det betyder, at fristen for Skattestyrelsens ordinære genoptagelse af indkomsten er overholdt for begge indkomstår i perioden.

Vi kan derfor genoptage dine skatteansættelser for 2020 og 2021 ordinært efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 og den juridiske vejledning afsnit A.A.8.2.1.1.

Indtægter

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskatteloven § 4. Det betyder, at alle dine indtægter skal registreres og medregnes som indtægter, hvad end der betales kontant, med dankort, MobilePay, via bankoverførsel eller på anden vis. Det gælder også, uanset om pengene sættes ind på en af dine erhvervskonti, dine private konti, konti du har sammen med din ægtefælle, eller noget helt fjerde.

I vedhæftede bilag 1, kan du se hvilke bevægelser/indbetalinger vi har vurderet at være skattepligtige indtægter. Vi har i vores vurdering af hvilke indbetalinger der vedrører skattepligtige indtægter, selvfølgelig taget højde for, at nogle bevægelser er almindelige interne overførsler imellem konti eller andet, hvor vi direkte kan se der ikke er tale om omsætning, lejeindtægter eller anden skattepligtig indtægt.

I vores vurdering af hvilke indbetalinger der vurderes som skattepligtige, har vi inddelt dem i hhv. indbetalinger, vi vurderer at vedrøre omsætning i din virksomhed [virksomhed1] og i indbetalinger, vi vurderer, at stamme fra udlejning af ejendommen [adresse1], [by1].

Skønsmæssig opgørelse af omsætning i [virksomhed1]

Indsætningerne, vi har vurderet at vedrøre omsætning i din virksomhed, indeholder indbetalinger på dine konti, primært overført via MobilePay. Herudover en større overførsel fra [virksomhed3], som vi i tidligere kontrolsag vedr. indkomstårene 2017-2019, konstaterede at være et kundeforhold. Disse indsætninger vurderer vi at være fuldt ud momspligtige. 80 % heraf indregnes som skattepligtig omsætning, imens 20 % kan indregnes som udgående moms, efter momslovens § 27.

Skønsmæssig opgørelse af lejeindtægter, [adresse1]

Af bilag 1 nederst fremgår indsætninger, som vi har skønnet at vedrøre udlejning af ejendommen [adresse1]. Vi har i den forbindelse medtaget en række indbetalinger fra [person1], som vi tidligere har konstateret, havde bopæl på adressen i en længere periode. Indbetalingerne fra hende er tekstet "[adresse1] rent" og er på 20.000 kr. pr. måned. Herudover ses en række indbetalinger, også på 20.000 kr. månedligt, indsat med meddelelsesteksten "Husleje", overført fra [person2].

Foruden ovennævnte, har vi i opgørelsen af lejeindtægter medtaget indsætninger der direkte henviser til, eller ligner indsætninger fra [virksomhed18], og indsætninger med teksten "Husleje + aconto", samt øvrige indsætninger, vi ikke har kunnet henføre til private overførsler, interne overførsler eller andet. Vi skal i den forbindelse henvise til, at det som udgangspunkt påhviler dig, at dokumentere, hvis indsætningerne stammer fra allerede beskattede midler eller ikke skattepligtige indkomst. Dette fremgår af retspraksis, se SKM2022.360.BR m.fl.

Vi kan se indsætninger på jeres konti, der gør, vi vurderer at dele af ejendommen har været lejet ud hele året, begge år. Herudover kan vi se, at der via din ægtefælles TastSelv, d. 7. juli 2022 er oplyst, at [adresse1], 1. har været udlejet hele året 2021 og d. 23.08.2021 er oplyst, at [adresse1], 1. har været udlejet hele året 2020.

Indsætninger, vi har vurderet at stamme fra udlejning af ejendommen [adresse1], [by1], ses primært indsat på konti du har sammen med din ægtefælle. Vi har derfor indregnet disse indtægter med 50 % til jer hver. Da vi vurderer der er tale om udlejning af privat ejendom, som er fritaget for moms efter momslovens § 13, stk. 8, indregnes beløbene fuldt ud som skattepligtig indkomst.

Af den juridiske vejledning afsnit C.H.3.4.3. fremgår reglerne for udlejning af tofamilieshuse, som skattemæssigt skal opgøres på forskellige måder, alt efter hvor længe boligen udlejes, og om ejeren selv bebor den udlejede lejlighed, eller den anden lejlighed i tofamilieshuset.

Opgørelsen af den skattepligtige indkomst heraf, foretages på baggrund af de objektive lejeindtægter med evt. fradrag for driftsomkostninger, der er direkte forbundet med driften og skal medregnes under kapitalindkomsten jf. dagældende personskattelov § 4, stk. 1 nr. 6. Der henvises i den forbindelse til den juridiske vejledning afsnit C.4.3.4.3.

Der henvises til vedhæftede bilag 1 for yderligere specifikation af de enkelte indbetalinger. I tabellerne nedenfor ses hvad det har af betydning for dine skattepligtige resultat af virksomheden og i nedenstående afsnit 2, kan du se hvad det har af betydning for din virksomheds momstilsvar i perioden.

Udgifter

Udgifter, der i året er medgået til at erhverve, sikre og vedligeholde den skattepligtige indkomst, kan fratrækkes ved opgørelse af virksomhedens overskud jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a og juridisk vejledning afsnit C.C.2.2.1.3.

Udgifter i [virksomhed1]

Da du ifølge vores opfattelse, i [virksomhed1] primært sælger serviceydelser inden for databehandling og webhosting, vurderer vi at der er tale om en branche, hvor indtægterne kan opnås primært ud fra dit tidsforbrug, og dermed uden nævneværdige omkostninger til f.eks. vareforbrug og andre omkostninger.

Skattestyrelsen finder det dermed heller ikke usandsynligt, du har kunnet opnå indtægter i din virksomhed, uden udgifter. Ved gennemgang af dine kontoudtog er vi ikke stødt på udgifter, der åbenlyst vedrører indkomsterhvervelsen i [virksomhed1], og da du heller ikke selv har oplyst os om, eller har dokumenteret udgifter, der vedrører din virksomhed, fastsættes disse til nul for både 2020 og 2021.

Udgifter i forbindelse med udlejning af [adresse1]

Vi kan via CPR-registeret se, I har beboet både stueetagen og førstesalen i perioden. Herudover kan vi se at [person2] har boet i stueetagen fra den 1. marts 2020 og er fraflyttet den 23. marts 2021. Vi kan også se, [person1] har boet på adressen fra 2010 til 2020. Herudover kan vi se, at der via din ægtefælles TastSelv, d. 7. juli 2022 er oplyst, at [adresse1], 1. har været udlejet hele året 2021 og d. 23.08.2021 er oplyst, at [adresse1], 1. har været udlejet hele året 2020.

Da der ifølge ovenstående er tale om langtidsudlejning af et tofamilieshus, hvor udlejning af den ene af lejlighederne strækker sig ud over 12 måneder, skal udlejningsresultatet af den udlejede del opgøres efter de særlige regler for udlejning af tofamilieshuse. Det fremgår af den juriske vejledning afsnit C.H.3.4.3. Reglerne i ligningslovens §§ 15 Q eller 15 P, som giver mulighed for anvendelse af bundfradrag, kan derfor ikke anvendes. Beskatning af lejeindtægterne skal i stedet ske efter statsskattelovens § 4, litra b.

Denne type udlejning til beboelse, anses som udgangspunkt ikke som erhvervsmæssig udlejning, og udgifter til drift og vedligeholdelse kan derfor heller ikke fratrækkes efter statsskattelovens regler. Af ligningslovens § 15 J, og 15 K stk. 6 fremgår en afgræsning af de udgifter, der kan fradrages vedr. udlejning af en ejendom, der også tjener til bolig for ejeren. Der er således kun fradrag for udgifter, der er direkte forbundet med udlejningen, såsom udgifter til fremskaffelse af lejere, og udgifter til inventar og lign. Der er heller ikke fradrag for udgifter til f.eks. vedligeholdelse, eller øvrige løbende driftsudgifter, såsom ejendomsforsikringen.

Den del af ejendomsskatterne, der vedrører den erhvervsmæssige benyttelse, kan dog fratrækkes efter ligningslovens § 14, stk. 3, forudsat at ejendommen benyttes erhvervsmæssigt, i et ikke uvæsentligt omfang. Ifølge retspraksis er uvæsentlig erhvervsmæssig benyttelse defineret ved en erhvervsmæssig benyttelse på 10 % eller mindre. Se SKM2022.146.LSR, som også behandler forholdsmæssigt fradrag for ejendomsskatter i forbindelse med udlejning af en ikke uvæsentlig del af egen bolig.

Da vi er af den opfattelse, at det enten er hele stueetagen, eller hele førstesal, der lejes ud, er det vores opfattelse at det igennem hele perioden er halvdelen af ejendommen der udlejes. På den baggrund skønnes halvdelen af udgifterne til ejendomsskatter, at være fradragsberettigede jf. ovennævnte bestemmelse.

Vi kan se at de samlede ejendomsskatter for [adresse1], [by1] pr. år, udgjorde 76.600 kr. i 2020 og 81.502 kr. i 2021. Da indtægterne fra udlejning fordeles med 50 % til jer hver, er fradraget for udgifterne også opdelt efter denne fordeling.

Skønsmæssig opgørelse resultat af virksomhed 2020

I nedenstående skema, kan du se det resultat af virksomheden, som Skattestyrelsen ud fra ovennævnte opgørelser og skøn, kommer frem til for 2020. Som grundlag for opgørelsen, er der taget udgangspunkt i kontoudtogene, vi modtog fra jeres pengeinstitutter.

Resultatet af din virksomhed er udelukkende skønnet ud fra de faktiske bevægelser, vi har kunnet se på jeres bankkonti, da vi ikke har fået andre oplysninger stillet til rådighed. Der henvises til ovenstående afsnit vedr. regnskabspligt og regnskabskrav.

Som nævnt ovenfor, har vi skønnet omsætningen ud fra de bevægelser, vi vurderer at kunne vedrøre omsætningen i din virksomhed.

Da du ikke selv har fremlagt en opgørelse over din virksomheds udgifter, og da vi i vores gennemgang af kontoudtogene, ikke er stødt på bevægelser, der indikerer udgifter, henledt til din virksomheds indkomsterhvervelse, fastsættes disse til nul.

Der henvises til ovenstående afsnit vedr. hhv. virksomhedens indtægter og udgifter, samt til vedhæftede bilag 1, for yderligere specifikation heraf.

Skønsmæssig opgørelse - resultat af virksomhed 2020
Skattestyrelsens opgørelse af omsætningen:
Samlet omsætning ud fra indbetalinger, jf. bilag 1	4.320 kr.
Skønnet omsætning 2020	4.320 kr.

Skattestyrelsens opgørelse af fradragsberettigede udgifter:
	0 kr.
Godkendte fradragsberettigede udgifter 2020	0 kr.

Resultat af virksomhed, af Skattestyrelsen opgjort til	4.320 kr.
Nuværende resultat, af dig oplyst med	-37.214 kr.
Heraf ændring	41.534 kr.

Med henvisning til skattekontrollovens § 53, stk. 3, forhøjer vi hermed virksomhedens skattepligtige indkomst for indkomståret 2020 med 41.534 kr. efter skattekontrollovens § 74, stk. 2 og 3.

Skønsmæssig opgørelse af nettolejeindtægt 2020

I nedenstående skema, kan du se de nettolejeindtægter, som Skattestyrelsen ud fra ovennævnte opgørelser og skøn, kommer frem til for 2020. Som grundlag for opgørelsen, er der taget udgangspunkt i kontoudtogene, vi modtog fra jeres pengeinstitutter.

Resultatet af jeres udlejning af boligen er udelukkende skønnet ud fra de faktiske bevægelser, vi har kunnet se på jeres bankkonti, da vi ikke har fået andre oplysninger stillet til rådighed. Der henvises til ovenstående afsnit vedr. regnskabspligt og regnskabskrav.

Som nævnt ovenfor, har vi skønnet lejeindtægterne ud fra de bevægelser, vi vurderer at kunne vedrøre lejeindtægter og indtægterne er fordelt med 50 % til jer hver.

Der henvises til ovenstående afsnit vedr. lejeindtægter og udgifter i forbindelse med udlejning, samt til vedhæftede bilag 1, for yderligere specifikation heraf.

Skønsmæssig opgørelse - nettolejeindtægt 2020
Skattestyrelsens opgørelse af lejeindtægter:
Skønnet lejeindtægt 2020 Samlet andel af lejeindtægter ud fra indbetalinger, jf. bilag 1	120.000 kr.
Skønnet lejeindtægt 2020	120.000 kr.

Skattestyrelsens opgørelse af fradragsberettigede udgifter:
Andel af ejendomsskatter henført til erhvervsmæssig udlejning (50 % af 38.300 kr.)	-19.150 kr.
Godkendte fradrag i forbindelse med udlejning 2020	-19.150 kr.

Nettolejeindtægt, af Skattestyrelsen opgjort til	100.850 kr.
Nuværende resultat, af dig oplyst med	80.563 kr.
Heraf ændring	20.287 kr.

Med henvisning til skattekontrollovens § 53, stk. 3, forhøjer vi hermed din nettolejeindtægt for indkomståret 2020 med 20.287 kr. efter skattekontrollovens § 74, stk. 2 og 3.

Skønsmæssig opgørelse resultat af virksomhed 2021

I nedenstående skema, kan du se det resultat af virksomheden, som Skattestyrelsen ud fra ovennævnte opgørelser og skøn, kommer frem til for 2021. Som grundlag for opgørelsen, er der taget udgangspunkt i kontoudtogene, vi modtog fra jeres pengeinstitutter.

Som nævnt ovenfor, har vi skønnet omsætningen ud fra de bevægelser, vi vurderer at kunne vedrøre omsætningen i din virksomhed.

Der henvises til ovenstående afsnit vedr. hhv. virksomhedens indtægter og udgifter, samt til vedhæftede bilag 1, for yderligere specifikation heraf.

Skønsmæssig opgørelse - resultat af virksomhed 2021
Skattestyrelsens opgørelse af omsætningen:
Samlet omsætning ud fra indbetalinger, jf. bilag 1	25.760 kr.
Skønnet omsætning 2021	25.760 kr.

Skattestyrelsens opgørelse af fradragsberettigede udgifter:
	0 kr.
Godkendte fradragsberettigede udgifter 2021	0 kr.

Resultat af virksomhed, af Skattestyrelsen opgjort til	25.760 kr.
Nuværende resultat, af dig oplyst med	0 kr.
Heraf ændring	25.760 kr.

Med henvisning til skattekontrollovens § 53, stk. 3, forhøjer vi hermed virksomhedens skattepligtige indkomst for indkomståret 2021 med 25.760 kr. efter skattekontrollovens § 74, stk. 2 og 3.

Skønsmæssig opgørelse af nettolejeindtægt 2021

I nedenstående skema, kan du se de nettolejeindtægter, som Skattestyrelsen ud fra ovennævnte opgørelser og skøn, kommer frem til for 2021. Som grundlag for opgørelsen, er der taget udgangspunkt i kontoudtogene, vi modtog fra jeres pengeinstitutter.

Som nævnt ovenfor, har vi skønnet lejeindtægterne ud fra de bevægelser, vi vurderer at kunne vedrøre lejeindtægter og indtægterne er fordelt med 50 % til jer hver.

Der henvises til ovenstående afsnit vedr. lejeindtægter og udgifter i forbindelse med udlejning, samt til vedhæftede bilag 1, for yderligere specifikation heraf.

Skønsmæssig opgørelse - nettolejeindtægt 2021
Skattestyrelsens opgørelse af lejeindtægter:
Samlet andel af lejeindtægter ud fra indbetalinger, jf. bilag 1	254.582 kr.
Skønnet lejeindtægt 2021	254.582 kr.

Skattestyrelsens opgørelse af fradragsberettigede udgifter:
Andel af ejendomsskatter henført til erhvervsmæssig udlejning (50 % af 40.751 kr.)	-20.376 kr.
Godkendte fradrag i forbindelse med udlejning 2021	-20.376 kr.

Nettolejeindtægt, af Skattestyrelsen opgjort til	234.207 kr.
Nuværende resultat, af dig oplyst med	0 kr.
Heraf ændring	234.207 kr.

Med henvisning til skattekontrollovens § 53, stk. 3, forhøjer vi hermed din nettolejeindtægt for indkomståret 2021 med 234.207 kr. efter skattekontrollovens § 74, stk. 2 og 3."

Udtalelse fra Skattestyrelsen

I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 31. maj 2024 udtalt:

"Regneark modtaget vedr. opgørelse af nettolejeindtægter i 2020"

...

Udgifter til forbrug

De oplyste udgifter til lejers andele af forbrug antages enten at være indeholdt i de månedlige indsætninger på 20.000 kr., som acontobeløb, alternativt kan lejen være inkl. forbrug. Vi har ikke modtaget lejekontrakter eller set forbrugsopgørelser, som man typisk ville udarbejde enten årligt, eller i takt med at forbruget gøres op fra forsyningsselskaberne. At skatteyder oplyser revisor, at der er indeholdt acontobeløb til forbrug, er i sig selv ingen dokumentation for afholdelse af udgifterne. Lejen kunne ligeså vel være aftalt at være inkl. forbrug, og fordelingen af forbruget til hhv. lejer og skatteyder selv ses ikke opgjort.

Udgifter til ejendomsskatter

Ejendomsskatter opgjort forholdsmæssigt efter den udlejede del af arealet, op imod det samlede boligareal, vurderes som udgangspunkt at være en mere detaljeret opgørelse, end det skøn Skattestyrelsen har foretaget, som blot er en ligelig fordeling af ejendomsskatterne, svarende til at halvdelen af ejendommen har været lejet ud i hele perioden. Revisor oplyser i den forbindelse i regnearket, at førstesalen er lejet ud hele året 2020.

Oplysningerne om at førstesalen har været lejet ud hele året stemmer dog ikke overens med adresseoplysningerne i CPR-registret, som viser at [person6] og [person7] har beboet stueetagen i perioden 01.05.1989 - 01.03.2020, førstesalen i perioden 01.03.2020 - 10.10.2021 og stueetagen igen fra den 10.10.2021 og frem til dags dato.

Skattestyrelsen har i forbindelse med opgørelse af ejendomsværdiskatterne, reduceret disse ud fra adresseoplysningerne i CPR-registret. For ejendomsskatterne, har vi valgt at anslå den fradragsberettigede del, til at udgøre halvdelen af de betalte ejendomsskatter, ud fra et forsigtighedsprincip, der i øvrigt tilgodeser skatteyder i forhold til det i klagen fremsendte. Den forholdsmæssige fordeling, som klager har fremsendt, ses ikke opgjort korrekt, ud fra hvilke dele af ejendommen, der har været lejet ud i hvilke perioder.

De fremsendte oplysninger vedr. fradrag for ejendomsskatter giver dermed ikke anledning til ændringer vedr. vores skønsmæssige opgørelse af fradrag for ejendomsskatter.

Udgifter til gebyrer

Bankgebyrer ville kun blive anset som en fradragsberettiget udgift i de tilfælde, hvor der er dokumenteret en klar adskillelse af den private og virksomhedens økonomi. Dette er ikke tilfældet her.

Opsummering vedr. nettolejeindtægter for 2020

Havde vi haft de fremlagte oplysninger om nettolejeindtægter for 2020 til rådighed forud for afgørelsen, er det dermed vores vurdering, at vi ikke ville have ændret vores skøn. De fremsendte oplysninger vedr. opgørelse af udgifter til fradrag i lejeindtægterne ses for fejlbehæftede og udokumenterede. Det vurderes at der ville være for stor usikkerhed forbundet med vores opgørelse af udgifternes størrelse på baggrund af det fremsendte alene. Vores skøn fastholdes.

Regneark modtaget vedr. opgørelse af nettolejeindtægter i 2021

...

Vi har sammenholdt de indsætninger, som vi i afgørelsen af den 9. februar 2023 har anset, som værende skattepligtige indbetalinger i forbindelse med udlejning af ejendommen, med de af revisor opgjorte indbetalinger, for samme periode. Sammenligningen kan ses herunder:

Lejeindtægter ifølge afgørelse		Lejeindtægter ifølge revisor
Dato	Beløb	Dato	Beløb	Konto
14-01-2021	5.458,12			[...62]
14-01-2021	6.425,30			[...62]
14-01-2021	2.384,12			[...62]
14-01-2021	7.288,00			[...62]
18-01-2021	8.268,46			[...62]
20-01-2021	10.455,89			[...62]
01-02-2021	20.000,00	01-02-2021	20.000,00	[...]-[...70]
01-03-2021	20.000,00	01-03-2021	20.000,00	[...]-[...70]
19-04-2021	267.600,00	19-04-2021	267.600,00	[...]-[...70]
		19-04-2021	-58.800,00	[...]-[...70]
		22-09-2021	-83.000,00	[...]-[...70]
11-11-2021	67.300,00	11-11-2021	67.300,00	[...]-[...70]
30-11-2021	29.300,00	30-11-2021	29.300,00	[...]-[...70]
30-12-2021	29.300,00	30-11-2021	29.300,00	[...]-[...70]
04-03-2021	-1.300,00			[...63]
13-10-2021	4.215,75			[...63]
18-10-2021	6.477,60			[...63]
27-10-2021	5.991,52			[...63]
04-01-2021	20.000,00			[...]-[...39]
	509.164,76		291.700,00

Som det ses af ovenstående, er der enighed om flere af indsætningerne, der vurderes at vedrøre lejeindtægter. Det relevante anses dermed at være de bevægelser, hvor der er afvigelse. Bemærk venligst at ovenstående er sorteret efter bankkonti, dernæst efter dato. Der henvises i øvrigt til afgørelsens bilag 1, der er opstillet på samme måde.

Afvigelserne kan grundlæggende inddeles i følgende kategorier:

·	Indsætning på 20.000 kr. på konto [...]-[...39] d. 4. januar 2021
·	Indsætninger på flere "skæve beløb" på konto [...62], hhv. d. 14., 18., og 20. januar 2021.
·	Indsætninger på flere "skæve beløb" på konto [...63], hhv. d. 13., 18., og 21. oktober 2021.
·	Udbetaling på 1.300 kr. på konto [...63] d. 4. marts 2021
·	Udbetalinger på hhv. 58.800 kr. og 83.000 kr. på konto [...]-[...70], hhv. d. 19. april og 22. september 2021.

Vi bemærker i den forbindelse, at revisor i sin opgørelse slet ikke har bevægelser med fra andre konti, end ægtefællernes fælles bankkonto i [finans2], reg.nr. [...], konto [...70]. Af Skattestyrelsens afgørelse bilag 1, ses også specifikation af bevægelser, på deres fælles konto i [finans2], reg.nr. [...], konto [...62], deres fælles konto i [finans1], reg.nr. [...]-[...39] og Skatteyders egen konto i [finans2], reg.nr. [...], konto [...63].

I den fremsendte opgørelse over lejeindtægterne for 2021 fremgår af fanen "Udlejning [adresse1]" oplysninger om, at 1. salen er udlejet i hele 2021 af tre forskellige lejere. Revisor forholder sig dog ikke til, hvorfor der i så fald, i deres opgørelse kun ses indbetalinger fra de to lejere [person4] og [person3], og hvorfor der f.eks. ikke ses en lejeindtægt for januar måned.

20.000 kr. indsat d. 4. januar 2021

Indsætningen på 20.000 kr. på parrets fælles konto i [finans1] d. 4. januar 2021 er direkte posteret med teksten " Husleje -Se medd." og af meddelelsesteksten fremgår følgende: "[person2] [adresse1] [by1]". Skattestyrelsen er derfor meget overbevist om, der er tale om en huslejeindbetaling.

Indsætninger på skæve beløb i januar og oktober måned 2021

For posteringerne hhv. d. 13., 18., og 27. oktober 2021 på skatteyders bankkonto i [finans2], ses indbetalinger med tekstangivelse af, at pengene stammer fra [virksomhed18], hvorfor vi også har indregnet disse som indtægter i forbindelse med udlejning af ejendommen. Det samme gælder for indsætningerne på parrets fælles konto i [finans2] hhv. den 14., 18. og 20. januar 2021, da vi ikke kan se hvorfra indsætningerne ellers skulle stamme, og da de i øvrigt ud fra overførselsteksterne ligner indsætningerne fra [virksomhed18]. Alle disse indsætninger var anført i bilag 1 til og forklaret medregnet i ændringsforslaget af 20. januar 2023. Skatteyder har hverken før eller efter afgørelsen forklaret hvorfra indsætningerne ellers stammer, hvorfor vi fortsat går ud fra, der er tale om lejeindtægter.

Udbetalinger til modregning i lejeindtægter

Skattestyrelsen har for så vidt angår udbetalingen på 1.300 kr. den 4. marts modregnet denne i opgørelsen af lejeindtægterne, da vi direkte af overførselsteksten kunne se, at pengene var sendt via MobilePay til [person1], som vi havde konstateret som værende fraflyttet lejer. Vi gik dermed ud fra, der var tale om opgørelse af indskud, for så vidt angår [person1]. Af forsigtighedshensyn fratrak vi beløbet til skatteyders fordel, uden at have dokumentation for indtægtsføring af indskuddet, i forbindelse med skatteyders formodede modtagelse heraf tilbage i tid.

Skattestyrelsen havde forud for afgørelsen ikke modtaget oplysninger om hvem de øvrige lejere var, eller hvor længe de hver især har lejet sig ind. De 58.800 kr. der ses trukket på parrets fælles konto [...]-[...70] d. 19. april er samme dag indsat på Skatteyders egen konto [...]-[...36]. Af den årsag har Skattestyrelsen klassificeret overførslen som en intern overførsel imellem skatteyders egne konti. Vi kan dog se, at tilsvarende beløb er trukket få dage før, d. 16. april 2021 på skatteyders anden konto [...]-[...36], med henvisning til at der er tale om indskud vedr. [person2].

På samme vis gør sig gældende, at overførslen på 83.000 kr. d. 22. september 2021 ses både at gå ind og ud af parrets fælles konto [...]-[...70], men også ud af skatteyders konto [...]-[...23] samme dag.

Grundlæggende anser vi det ikke som tilstrækkeligt bevis for at pengene er sendt retur til lejere, at der i overførselsteksten er skrevet "indskud retur". Midlerne kan i princippet være sendt til hvem som helst. Samtidigt har vi ikke modtaget opgørelser, lejekontrakter eller andet, der kan bruges til at underbygge, hvad der måtte være tale om af indskud ind og ud i perioden, hvad der blot er almindelige lejeindtægter og hvad der måtte være forudbetalt husleje eller andet. Med ovennævnte overførsler frem og tilbage imellem konti, samt meget varierende indbetalingsmønstre hvad angår husleje i 2021, har Skattestyrelsen ikke haft mulighed for at opgøre dette, eller adskille dette fra lejeindtægter eller andet.

Indskud/depositum i forbindelse med udlejning af bolig bør efter vores opfattelse samtidigt håndteres som en balancepost, indtil den dag det afregnes - hvorefter resten af beløbet bør resultatføres, i forbindelse med at lejemålet fraflyttes, og der afholdes et flyttesyn, hvormed det endelige depositum/indskud til afregning kan gøres op. For at tilbageførsel af indskud skal kunne modregnes i resultat af udlejning, er det dermed samtidigt en forudsætning at indbetalte indskud også medregnes.

For så vidt angår [person2]s indskud, som givetvis betales retur med 58.800 kr. den 16. april 2021, gælder således også, at dette skal ses som modregnet i indbetalt indskud, der ses indsat på ægtefællernes fælles konto i [finans1], reg.nr. [...], konto [...39] den 14. februar 2020. Skattestyrelsen medgiver således at de 58.800 kr. der udbetales fra kontoen bør medregnes i resultatet af 2021, men samtidigt skal de 60.000 kr. der er indbetalt i indskud, i så fald også medregnes. Regnestykket ser dermed ud som følger:

Indskud modtaget [person2] d. 14. februar 2020		60.000,00
Rest indskud retur til [person2] d. 16. april 2021		-58.800,00
Heraf yderligere skattepligtig indkomst		1.200,00

Da de 60.000 kr. ikke er indtægtsført i 2020, medregnes resultatet på de 1.200 kr. fra indskuddet i 2021, hvor der erhverves endelig ret over beløbet. Skønnet lejeindtægt for 2021 forhøjes dermed med 600 kr. (den anden halvdel vedrører skatteyders ægtefælle) som følge af opgjort depositum vedr. lejeren [person2].

Ud fra de i regnearket nu fremsendte oplysninger, oplyses at beløbet på 267.600 kr. indsat den 19. april 2021 stammer fra lejeren [person3]. Skattestyrelsen har ikke haft mulighed for at se hvorfra beløbet kom, om beløbet vedrørte ren husleje og forudbetaling heraf, eller om dele heraf også vedrørte deposita eller andet. Efter klager har fremsendt oplysninger om, at indbetalingen stammer fra lejeren [person3], og at der fra november måned 2021 indtræder en lejer ved navn [person4], vurderer Skattestyrelsen, at udbetalingen på 83.000 kr. d. 22. september 2021 med høj sandsynlighed vedrører tilbagebetaling af depositum, som må være indeholdt i indsætningen på de 267.600 kr. d. 19. april 2021. Da hele indtægten på de 267.600 kr. allerede er indregnet i 2021, medgiver Skattestyrelsen dermed at de 83.000 kr. som trækkes på kontoen den 22. september 2021 bør modregnes i opgørelsen af lejeindtægterne for 2021, såfremt der er tale om returnering af depositum.

Skønnet lejeindtægt for 2021 reduceres dermed med 41.500 kr. (den anden halvdel vedrører skatteyders ægtefælle), som følge af opgjort depositum vedr. lejeren [person3].

For så vidt angår indbetalingen på 67.300 kr. d. 11. november 2021 skønnes denne fortsat fuldt ud som lejeindtægt, da der ikke er fremlagt nogen form for opgørelse over, hvor store andele af dette, der måtte vedrøre deposita eller andet. Selvom vi via den fremsendte opgørelse kan se der er tale om en ny lejer, og beløbet er højere end de kommende huslejebetalinger, hvilket kunne indikere at beløbet også indeholder deposita, er det ikke givet at noget af indbetalingen vedrører depositum eller andet, der ville skulle føres som en balancepost. Der er i den forbindelse lagt vægt på, at beløbet ikke udgør 3 måneders husleje, eller på anden måde anses som et åbenbart depositum. Samtidigt kan lejeren have købt møbler eller andet inventar af skatteyder, i forbindelse med indflytning, der kan forklare at indsætningen er højere end de efterfølgende huslejeindbetalinger. Herudover er beløbet også indregnet som lejeindtægt, i klagers egen opgørelse.

Udgifter i forbindelse med udlejning af [adresse1] i 2021

Skattestyrelsen har i afgørelsen ikke skønnet udgifter i forbindelse med udlejning af ejendommen, foruden ejendomsskatterne, som er skønnet med en ligelig fordeling imellem stueetagen og førstesalen. Vi vil herunder belyse hvordan vi vurderer, de nye oplysninger om udgifter tilknyttet lejemålet, ikke har betydning for vores skøn i afgørelsen af den 9. februar 2023.

Udgifter til nøgler og vedligeholdelse

Posteringerne ser ud til at være vurderet som værende godkendelsesberettigede eller ej af revisor, og for 7 ud af 12 poster ser det ud til, at skatteyder har bilagene til rådighed. Ingen af dem er dog dokumenteret over for Skattestyrelsen. At bedømme ud fra de i regnearket forklarende noter, er der tale om renovering af husets gulve, opgang m.v., samt maling.

Det er i den forbindelse vores vurdering, at udgifterne i langt overvejende grad vedrører udgifter, der ligeså vel kunne vedrøre den del af ejendommen, som skatteyder og hendes ægtefælle har beboet, såvel som den udlejede del. Beløbene ses fratrukket med 100 % af de afholdte udgifter, uden nogen form for adskillelse, af hvilke andele af udgifterne, der måtte vedrøre den private del af boligen. Samtidigt er vi vidende om at skatteyder flytter imellem etagerne i perioden og at store dele af indskuddene betales retur til lejerne. Dette kunne indikere at det er den del af ejendommen som skatteyder og ægtefælle selv har beboet, der istandsættes.

Så selvom det ser ud til, revisor har lavet en grovsortering af de godkendelsesegnede udgifter fra de åbenbart private udgifter, kan Skattestyrelsen ikke godkende udgifterne som værende skattemæssigt fradragsberettiget, da de hverken ses opdelt eller dokumenteret. Der er i den forbindelse blandt andet også lagt vægt på, at man netop på dette tidspunkt stod overfor en refinansiering af huset, hvorfor det må formodes at være særligt belejligt for skatteyder og ægtefælle i rent privat henseende, at få huset istandsat. Udgifterne anses dermed som private forbedringsudgifter af ejendommen. Der henvises til statsskattelovens § 6 og den juridiske vejledning afsnit C.C.2.2.1.3 vedr. afgrænsning over for private udgifter. For så vidt angår forbedring af ejendom og egen formueforøgelse, så er begge dele positivt nævnt som værende ikke fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6.

De nye oplysninger på området ændrer dermed ikke ved det i afgørelsen tidligere opgjorte skøn.

Udgifter til ejendomsskatter

Oplysningerne om at førstesalen har været lejet ud hele året stemmer dog ikke overens med adresseoplysningerne i CPR-registret, som viser at [person6] og [person7] har beboet førstesalen i perioden 01.03.2020 - 10.10.2021 og stueetagen igen fra den 10.10.2021 og frem til dags dato.

Revisor opgør de fulde ejendomsskatter for ejendommen i 2021 til 68.351 kr. og henviser til R75/skatteoplysningerne, men ifølge disse oplysninger, udgjorde ejendomsskatterne for året 81.502 kr.

Skattestyrelsen har i forbindelse med opgørelse af ejendomsværdiskatterne, reduceret disse ud fra adresseoplysningerne i CPR-registret. For ejendomsskatterne, har vi valgt at anslå den fradragsberettigede del, til at udgøre halvdelen af de betalte ejendomsskatter, ud fra et forsigtighedsprincip, der i øvrigt tilgodeser skatteyder i forhold til det i klagen fremsendte. Foruden forkert beregningsgrundlag, er den forholdsmæssige fordeling, som klager har fremsendt, ikke opgjort korrekt, ud fra hvilke dele af ejendommen, der har været lejet ud i hvilke perioder.

De fremsendte oplysninger vedr. fradrag for ejendomsskatter giver dermed ikke anledning til ændringer vedr. vores skønsmæssige opgørelse af fradrag for ejendomsskatter.

Udgifter til forsikring

For så vidt angår forsikringer, så har revisor i sin opgørelse over udgifter til fradrag i opgørelsen over lejeindtægter fratrukket udgifter til forsikring med i alt 22.030,94 kr. fordelt på 6 posteringer, varierende fra 57,01 kr. til 10.866 kr. Skattestyrelsen kan ikke se hvordan alle 6 posteringer skulle kunne vedrøre husforsikringer, eller anden forsikring i forbindelse med driften af udlejningsejendommen. Samtidigt ses beløbene fratrukket med de fulde udgifter, svarende til hvad der er trukket på bankkontoen, og altså uden nogen form for fordeling af udgifterne i hhv. private og erhvervsmæssige andele. Herudover ses ingen bilagsdokumentation fremlagt.

Skattestyrelsen medgiver at en husforsikring ville være fradragsberettiget med de andele der enten forholdsmæssigt, eller på anden vis ville kunne henledes til at vedrøre den udlejede del af boligen.

Da vi ingen bilagsdokumentation har modtaget og da det indsendte indeholder hele 6 udgiftsposter til forsikringer, som ikke engang ses forsøgt fordelt privat/erhvervsmæssigt, kender vi ikke udgiftens størrelse. Det er samtidig vores vurdering, at udgiften til husforsikring ville være afholdt, uanset om parret boede i huset alene, eller om de lejede dele af det ud. Der er ikke fremlagt bilagsdokumentation eller opgørelse over hvilke andele, der i givet fald ville kunne henføres til den udlejede del. Fradrag efter statsskattelovens § 6 kan ikke godkendes.

Der er i den forbindelse lagt vægt på at parrets økonomi for så vidt angår privat/erhverv tidligere har vist sig overhovedet ikke at være adskilt. At forsikringsudgifterne er trukket på samme konto som nogle af lejeindbetalingerne er dermed ingen sikkerhed for at de vedrører boligen.

Udgifter til varme, vand og el

Af fremsendte opgørelse ses udgifter til vand, varme og el fradraget med 40 % af de betale udgifter.

De oplyste udgifter til lejers andele af forbrug antages enten at være indeholdt i lejeindbetalingerne som acontobeløb, alternativt kan lejen være inkl. forbrug. Vi har ikke modtaget lejekontrakter eller set forbrugsopgørelser, som man typisk ville udarbejde enten årligt, eller i takt med at forbruget gøres op fra forsyningsselskaberne. I 2021 hvor det ses, at flere forskellige lejere har boet på adressen igennem året, er det vores vurdering man typisk ville foretage forbrugsopgørelser i forbindelse med skifte af lejer, og sørge for afregning af en slutopgørelse i forbindelse med fraflytning. At skatteyder oplyser revisor, at lejerne betaler 40 % af forbruget, er i sig selv ingen dokumentation for afholdelse af udgifterne. Lejen kunne ligeså vel være aftalt at være inkl. forbrug, og fordelingen af forbruget til hhv. lejer og skatteyder selv ses ikke opgjort. Der kan ikke godkende udgifter hertil, uden dokumentation for opgørelserne.

Udgifter til revisor

Opgørelsen indeholder en hensat udgift til revisor på 7.500 kr. Som udgangspunkt ville Skattestyrelsen anse en udgift til revisor i forbindelse med opgørelse af udlejningsregnskabet, som en fuld ud fradragsberettiget udgift. I dette tilfælde ville vi dog fortsat nægte fradrag for udgiften. Udgiften ses ikke dokumenteret og alle posteringer, vi ved gennemgang af skatteyders konti har vurderet at vedrøre betalinger til revisor, er allerede fratrukket som skønnede udgifter til revisor, i opgørelsen af virksomheden resultat. Se afgørelsen side 14.

Vedrører noget af denne udgift revisionsopgaver i forbindelse med opgørelse af udlejningsresultaterne, bør den tilsvarende udgift fragå, som skønnet fradrag ved opgørelsen af det øvrige overskud af virksomhed.

Udgifter til gebyrer

Bankgebyrer ville kun blive anset som en fradragsberettiget udgift i de tilfælde, hvor der er dokumenteret en klar adskillelse af den private og virksomhedens økonomi. Dette er ikke tilfældet her.

Opsummering vedr. nettolejeindtægter for 2021

De fremlagte oplysninger om nettolejeindtægter for 2021 giver anledning til, at vi nedsætter vores skønnede opgørelse af resultatet for 2021 med 40.900 kr. (+600 kr. - 41.500 kr.) som følge af hævet skattepligtig indkomst vedr. opgørelse af [person2]s indskud og nedsat skattepligtig indkomst vedr. opgørelse af [person3]' indskud.

De fremsendte oplysninger vedr. opgørelse af udgifter til fradrag i lejeindtægterne ses for fejlbehæftede og udokumenterede, til vi vurderer at vores skøn skal justeres på den baggrund. Det vurderes at der er for stor usikkerhed forbundet med vores opgørelse af udgifternes størrelse på baggrund af det fremsendte alene, og yderligere fradrag kan dermed ikke godkendes."

Udtalelse fra Skattestyrelsen

I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 25. oktober 2024 udtalt følgende vedrørende resultat af virksomhed:

"...

Kommentarer til filen "Oplysninger til sagen.DOCX"

Worddokument med skatteyders redegørelse for virksomheden [virksomhed1]' aktiviteter i 2020 og 2021. Herudover klagers opgørelse af hvad man anser for fradragsberettigede resultater og opgjort moms i 2020 og 2021, samt en henvisning til at en liste over bilagene og kopi af de nummererede bilag er fremsendt separat.

Man gør i redegørelsen opmærksom på at [virksomhed1] er en webbaseret app, som udfører analyseservices. I 2020 og 2021 har man ifølge klager ikke haft provenu fra driften, men forventer at dette vil ske i takt med udbredelsen af AI. Klager oplyser at man i medio 2024 har ca. 400 brugere, der ikke betaler for servicen. Der nævnes eksempler på betalende kunder før 2020 og eksempler på kunder der forventes at blive betalende storkunder.

De oplistede udgifter er således ifølge klager Hosting og sikkerheds- og mailservices, afholdt for at holde drift af appen.

Skattestyrelsen bemærker i den forbindelse at skatteyder pr. dags dato heller ikke har indberettet salgsmoms for hverken 1. eller 2. halvår af 2022 eller 2023. Der er til gengæld indberettet købsmoms i både 1. og 2. halvår af 2022 samt 1. halvår 2023, imens der er nulindberettet moms for 2. halvår 2023. Intet tyder dermed på, at der efter skatteyders egen opfattelse er genereret momspligtig omsætning i årene efter og det ligner derfor også, at udgifterne har karakter af ikke fradragsberettigede udgifter til etablering af et nyt indkomstgrundlag og/eller udvidelse af et eksisterende indkomstgrundlag.

Skattestyrelsen bemærker også at det indkopierede skema med klagers opgørelser over fradragsberettigede udgifter og købsmoms ikke stemmer overens med de ellers lignende opgørelser i fremsendte regneark, hvilket må betyde at regnearket er redigeret videre i efterfølgende.

Da der ifølge klagers opgørelser og redegørelse ingen indtægter fremgår af driften i hverken 2020 eller 2021, sammenholdes denne oplysning med Skattestyrelsens afgørelse af den 9. februar 2023. Vi har i afgørelsen indregnet i alt 9 indbetalinger som omsætning i skatteyders virksomhed, heraf én større indbetaling på 25.000 kr. d. 14. januar 2021, se i den forbindelse afgørelsens bilag 1. De resterende 8 poster er MobilePayindbetalinger i intervallet fra 1.200 kr. til 3.800 kr.

[virksomhed3] nævnes af klager positivt som en af de tidligere kunder, i klagers egen redegørelse - og på kontoudskriftet fra [finans3] står tydeligt angivet meddelelsen "Faktura..." fra afsender. Skattestyrelsen er således ikke i tvivl om, at der er tale om indbetaling af omsætning. Hvorvidt denne og de øvrige indregnede indbetalinger måtte vedrøre tidligere perioder, evt. grundet sen fakturering eller andet er uvist, men da der heller ikke aktivt klages over opgørelsen af omsætningen, fastholder vi vores skøn heraf, til trods for at klager i sin redegørelse modsiger at der har været aktiv provenugivende drift i perioden. Vi skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at indsætninger på skatteyders konto som hovedregel vil blive betragtet som skattepligtige indtægter, så længe skatteyder ikke fremlægger dokumentation for at indsætningerne er skattefrie eller stammer fra allerede beskattede midler.

K ommentarer til filen "Oplysninger til sagen.XLSX"

Regneark med posteringsliste over transaktioner man ønsker fradrag for. Listen ses at være inddelt i kvartaler og oplysninger om hhv. Dato, Valør/konto, Tekst, Eget b-nummer, beløb, saldo, Egen bilagsreference, Udgiftsbeløb og Moms.

Nederst i arket er opsummeringer af udgiftsbeløb og moms, for kvartaler og år.

Vi bemærker at man ved udgifter med dansk købsmoms konsekvent ønsker skattemæssigt fradrag for hele udgiften inkl. moms, selvom man for samme udgift opgør fradrag for købsmoms. Dette ville fejlagtigt i praksis betyde at fradraget for momsen blev ført dobbelt, både skattemæssigt og som købsmoms.

Det bemærkes også, at der for ingen af udgifterne er opgjort EU-moms, f.eks. ved indkøb af IT-ydelser i Bulgarien.

Over halvdelen af udgifterne er ikke dokumenteret - og flere af de i filen "Fra rep - Supplerende materiale til sagen" viste billeder af bilagene, dokumenterer bare at udgifterne er virksomheden helt uvedkommende.

Blandt de oplistede udgifter ses også posteringer til fagforening/a-kasse, som skatteyder allerede har fået ligningsmæssigt fradrag for, og en lang række udgifter som vi jævnfør vores skøn i ægtefællens skattesag allerede har godkendt skattemæssigt fradrag for i ægtefællens personlige indkomst. Netop udgifter til [virksomhed7], [virksomhed8], [...com], [virksomhed5] er blandt de udgifter der er godkendt skønsmæssigt fradrag for i ægtefællens afgørelse af d. 9. februar 2023. Se [person6]s afgørelse bilag 2.

Kommentarer til filen "Fra rep - Supplerende materiale til sagen"

43 siders worddokument med billeder af bilag i meget dårlig kvalitet. Flere af billederne er skåret så påførte bilagsnumre er udenfor billedet - og størstedelen af billederne er af en så ringe kvalitet, at det er svært at tyde de oplysninger der måtte fremgå deraf.

Vi bemærker at der er indsendt en række bilag fra hhv. [virksomhed5], [virksomhed8], [virksomhed10], [virksomhed15] m.fl. - og at bilagene er udstedt til både hhv. [virksomhed1] og [virksomhed2] I/S. Bilagene er for utydelige til det kan lade sig gøre at lave nogen for sortering heraf, og Skattestyrelsen kan i øvrigt heller ikke foretage en sådan sortering for skatteyder.

Af bilagene fra [virksomhed8] kan skimtes nogle af de domæner, man har betalt for Hosting af. Udgifterne ser ud til primært at være udstedt til [virksomhed2] I/S og blandt de domæner vi kan se der betales for, er blandt andet "[virksomhed2].dk" og "[x1].dk", som vi vurderer intet har med driften af [virksomhed1] at gøre. Se side 17.

Side 23 og 24 ser ud til at være bilag vedr. IT-services. Fakturaerne er udstedt i Bulgarien og er på hhv. 15.000 kr., med fakturadato d. 2. juni 2020 og 10.000 kr. med fakturadato d. 31. januar 2020. Skattestyrelsen bemærker i den forbindelse at der er i ægtefællens klagesag også er fremlagt udgifter udstedt fra samme leverandør i hhv. 2018 og 2019. Disse bilag er også udstedt til [virksomhed1] - nærmere bestemt til [person7] - og forsøgt fratrukket i ægtefællens virksomhed via aktiverede EDB-udgifter, der ønskes afskrevet på i 2020 og 2021. Her var forklaringen, at udgifterne vedrørte udvikling af en webshop. Vi kan dermed konstatere at udgifterne bogføres i både den ene og anden virksomhed, uanset hvem bilaget er udstedt til.

Af fremlagte kontokort for konto [...32] - Edb-anlæg, årets tilgang i ægtefællens regnskabsmateriale for 2020 fremgår en udgift på 25.000 kr. inkl. moms aktiveret den 1. juni 2020 med bogføringsteksten "webshop 2020 tilgang". Da bilaget ikke umiddelbart fremgår af det indsendte materiale i ægtefællens sag, vurderer vi det overvejende sandsynligt, der er tale om kontering af selvsamme udgifter på hhv. 15.000 kr. og 10.000 kr., som man nu også ønsker fradrag for i [virksomhed1]. Vores sandsynliggørelse heraf beror på sammenfaldet med datoer og beløb - samt at vi tidligere har konstateret sammenblanding af både driftsøkonomi, privatøkonomi og bilag ægtefællerne imellem.

Side 27 viser et bilag fra [virksomhed10] vedr. indkøb af computerudstyr. Vi bemærker i den forbindelse at både tilkøbte musemåtte, mus og antivirusprogram ses at være beskrevet som egnet gamingudstyr, hvilket kunne indikere at computeren er købt til andet end erhvervsmæssig brug. Samtidigt ønskes et skattemæssigt fradrag for den fulde udgift inkl. moms + fradrag for købsmomsen.

Vi kan dermed konstatere at der blandt de fremsendte bilag er overvægt af bilag, der enten er i så ringe kvalitet eller beskåret, så man ikke kan se oplysningerne på bilagene. Herudover er der vedlagt bilag der er udstedt til andre virksomheder end [virksomhed1] - eller på anden måde er virksomheden uvedkommende - og bilag der formodes at være bogført i ægtefællens virksomhed også, samt bilag vi vurderer at være af ren privat karakter.

Samtidigt skal vi bemærke at der er fremlagt i alt 43 sider med maksimalt 1 bilag pr. side - imens man ifølge opgørelsen i Excel oplister i alt 82 poster man ønsker fradrag for. Rundt regnet halvdelen heraf er dermed forsøgt dokumenteret med dårlige billeder af bilag.

Konklusion

Det fremsendte materiale giver ikke anledning til ændring af vores skøn, hverken i denne sag - eller i ægtefællens skattesag.

Klager har ved sin fremsendelse af to ikke identiske opgørelser og næsten halvdelen af bilagene i meget varierende kvalitet, kun bekræftet at vores skøn er mere retvisende, end hvad klager selv kan komme frem til.

Selv hvis man tog udgangspunkt i opgørelserne der er udfærdiget direkte i Excel, som må være de nyeste, ville de skattemæssige beregninger være fejlagtige, da de indeholder udgifter inkl. moms. Momsopgørelserne ville ligeså også være fejlagtige, da de ikke overhovedet tager højde for andet end dansk købsmoms.

Flere af de konterede udgifter er konstateret at være virksomheden uvedkommende, eller allerede anvendt til opnåelse af fradrag andre steder. For udgifter der vedrører virksomheden, er det usikkert om udgiften relaterer sig til indkomsterhvervelsen - eller indkomstgrundlaget. Udgifter relateret til indkomstgrundlaget er ikke fradragsberettiget, da der i så fald er tale etableringsomkostninger eller udvidelse af indkomstgrundlaget i stedet. I den forbindelse skal det bemærkes, at skatteyder heller ikke har oplyst resultat af sin virksomhed for hverken 2022 eller 2023 - eller på anden måde fremlagt kontrakter eller lign., der kunne sandsynliggøre fremtidige indtægter der kan knyttes til udgifterne.

Da vi ikke kan sortere bilagene for skatteyder og dennes ægtefælle, har vi ikke mulighed for at sondre hvilke af de allerede skønnede udgifter til software samt hosting- og serverløsninger i ægtefællens skattesag, der måtte være denne uvedkommende. Vi henviser derfor til, at de allerede skønnede udgifter hertil, til indregning som fradrag i [person6]s indkomst fastholdes, til trods for at vi via de her fremlagte bilag, kan se at flere af dem med overvejende sandsynlighed vedrører [virksomhed1], [virksomhed2] I/S eller noget helt tredje.

Det fremsendte materiale og de fremsendte oplysninger ville efter vores overbevisning, ikke have givet anledning til yderligere ændringer, hvis vi havde haft materialet til rådighed forud for afgørelsen eller vores seneste udtalelse til sagen."

Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling

Skattestyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling:

" Forhøjelse for resultat af virksomhed

Skattestyrelsen indstiller til stadfæstelse af Skattestyrelsens afgørelse af 9. februar 2023.

...

Der er ikke under klagesagen fremkommet oplysninger eller materiale som giver anledning til at ændre resultatet af overskud af virksomhed.

Lejeindtægt

Efter fornyet gennemgang, er Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling til forslag til afgørelse. Skattestyrelsen tiltræder i overensstemmelse hermed, på baggrund af det i sagen fremlagte materiale, at nettolejeindtægterne nedsættes med 12.000 kr. til 88.850 kr. for indkomståret 2020 og med 92.675 kr. til 141.532 kr. for indkomståret 2021."

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har i klagen anført:

"Der klages over den skønsmæssige ansættelse, der er forkert. I stedet bør de faktiske forhold lægges til grund. De faktiske omstændigheder viser en langt lavere indkomst. En mere detaljeret opgørelse understøttet af de relevante bilag er under udarbejdelse, og eftersendes snarest. Under alle omstændigheder hviler skønnet på et forkert grundlag, og der er medtaget for mange poster som grundlag for indtægten, og alt for få betalinger på udgiftssiden.

Dernæst skal lejeindtægterne afklares og fordeles mellem ægtefællerne, idet det udlejede er ejet i lige sameje."

Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse

Klagerens repræsentant har ikke haft bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelser.

Klagerens yderligere bemærkninger til sagen

Klageren har i forbindelse med mødet med Skatteankestyrelsen oplyst, at han havde nogle udgifter til host-udbydere på 4.000 kr., som han ville indsende.

Landsskatterettens afgørelse

Sagen angår, om Skattestyrelsen har været berettiget til at fastsætte resultat af virksomhed skønsmæssig, og hvis dette er tilfældet, om klageren har løftet bevisbyrden for, at skønnet er urimeligt eller foretaget på et forkert grundlag, idet der er medtaget for mange poster som grundlag for indtægten og for få betalinger på udgiftssiden.

Sagen angår desuden, om klageren ved opgørelsen af nettolejeindtægterne ved udleje af ejendommen [adresse1], [by1], for indkomstårene 2020 og 2021 kan fratrække bl.a. udgifter til vand, varme og el. For indkomståret 2021 angår sagen desuden, hvilke indbetalinger der skal medregnes som lejeindtægter, samt om to udbetalinger på henholdsvis 58.800 kr. og 83.000 kr. skal fragå i opgørelsen af lejeindtægter som tilbagebetaling af depositum.

Retsgrundlaget

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Udgifter afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde den skattepligtige indkomst kan fradrages i den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer. Private udgifter kan ikke fradrages. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 2.

Enhver skatteyder skal oplyse sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Det følger af skattekontrollovens § 2, stk. 1 (lov nr. 1535 af 19. december 2017).

Erhvervsdrivende skal ifølge skattekontrollovens § 6, stk. 2, nr. 1, indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat. Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr.1296 af 14. november 2018) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 395 af 25. maj 2009 med efterfølgende ændringer).

Enhver erhvervsdrivende, der fører regnskab, har, hvad enten den pågældende ifølge lovgivningen er regnskabspligtig eller ej, pligt til på begæring af told- og skatteforvaltningen til denne at indsende sit regnskabsmateriale med bilag for såvel tidligere som for det løbende regnskabsår og andre dokumenter, der kan have betydning for skatteligningen, herunder for afgørelsen af skattepligt her til landet. Det fremgår af skattekontrollovens § 53, stk. 1. Regnskabet skal bl.a. være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.

Efterkommes anmodningen om regnskabsmateriale ikke, eller hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens 6, stk. 3, (lov nr. 1535 af 19. december 2017) og § 74.

Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 1296 af 14. november 2018) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 395 af 25. maj 2009 med efterfølgende ændringer).

Kravene til den løbende bogføring og registrering fremgår af dagældende bogføringslov (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006).

Af dagældende bogføringslovs §§ 7, stk. 1-3, 8 og 9, stk. 1, fremgår:

"Alle transaktioner skal registreres nøjagtigt under hensyn til virksomhedens art og omfang. Herudover skal transaktioner registreres snarest muligt efter, at de forhold foreligger, der er grund til registreringerne. En virksomhed, der på grund af art og omfang ikke er i stand til at registreres køb og salg, kan i stedet registrere på grund af daglige kasseopgørelser.

Stk. 2 Registreringer skal så vidt muligt foretages i den rækkefølge, som transaktionerne er foretaget i. Registreringerne skal henvise til de tilhørende bilag og indeholde oplysninger, der gør det muligt at bestemme den enkelte registrerings tidsmæssige placering i bogføringen.

Stk. 3 Registreringerne skal, i det omfang det er nødvendigt efter virksomhedens art og omfang, afstemmes med beholdningerne, herunder kasse- og likvidbeholdninger.

(...)

§ 8

Alle registreringer skal kunne følges til det i § 4, stk. 1 omhandlende regnskab, opgørelse eller opstilling. Tallene heri skal kunne opløses i de registreringer, hvoraf de er sammensat.

§ 9

Enhver registrering skal dokumenteres ved bilag. Er der udstedt eksternt bilag, skal dette så vidt muligt benyttes. Bilag skal oplyse, hvad der er nødvendigt for at identificere kontrolsporet, herunder tydeligt angive transaktionsdato og beløb."

Indtægter ved udleje af fast ejendom er skattepligtige i medfør af statsskattelovens § 4, litra b, 1. pkt.

Af ligningslovens § 15 J, stk. 1, fremgår:

"Ved opgørelse af den skattepligtige indkomst kan ejere af ejendomme som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-5 og 9-11, der tjener til bolig for ejeren, alene foretage fradrag for renter af indestående prioriteter samt reservefonds- og administrationsbidrag til realkreditinstitutter. Øvrige udgifter vedrørende ejendommen kan ikke fradrages, jf. dog § 15 K"

Det følger af ligningslovens § 14, stk. 1 og 3, at beløb anvendt til skatter og afgifter, bortset fra ejendomsværdiskatter, på fast ejendom, kan fradrages i den skattepligtige indkomst, når ejendommen er benyttet erhvervsmæssigt i ikke uvæsentligt omfang i indkomståret. Ved uvæsentlig erhvervsmæssig benyttelse forstås i praksis normalt en udnyttelse, der svarer til mindre end 10 pct. af ejendommen. Erhvervsmæssig anvendelse omfatter i denne relation også udlejning til beboelse, jf. Landsskatterettens kendelse af 27. maj 1991, offentliggjort i TfS 1991, 403.

Det følger af Landsskatterettens kendelse af 3. december 2007, offentliggjort som SKM2007.898.LSR, at der ved udleje af en del af en ejendom omfattet af ligningslovens § 15 J, stk. 1, foruden renter af indestående prioriteter, samt reservefonds- og administrationsbidrag til realkreditinstitutter, jf. ligningslovens § 15 J, stk. 1, alene er fradrag for udgifter, der har direkte tilknytning til udlejningen af ejendommen.

Lejeindtægter skal periodiseres til den periode, som lejen vedrører, jf. f.eks. byrettens dom af 21. december 2010, offentliggjort i SKM2011.38.BR.

Det følger af momslovens § 13, stk. 1, nr. 8, at udlejning af fast ejendom, herunder levering af gas, vand, varme og el, som led i udlejningen er fritaget for afgift.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Resultat af virksomhed

Klageren har ikke indsendt regnskabsmateriale trods opfordring hertil. Skattestyrelsen var derfor været berettiget til at ansatte resultat af virksomhed skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 74, jf. § 6, stk. 3.

Det påhviler klageren at godtgøre, at skønnet er urimeligt eller er foretaget på et forkert grundlag.

Skattestyrelsen har skønnet resultat af virksomhed på baggrund af en gennemgang af klagerens bankkonti, samt under hensyn til virksomhedsbranche.

I skønnet indgår indbetalinger på klagerens erhvervs konto i [finans3] og 6 mobilepay indbetalinger på klagerens private bankkonto i [finans2]. Klageren har i forbindelse med klagebehandlingen oplyst, at der ikke har været nogen omsætning, men har ikke forholdt sig til de konkrete indbetalinger på i alt 4.320 kr. i indkomståret 2020 og 25.760 kr. i indkomståret 2021. Der er samtidig angivet salgsmoms i begge år svarende til en omsætning på 25.000 kr. Klageren næver i sin redegørelse selv [virksomhed3] som betalende kunde "præ 2020". Landsskatteretten lægger under disse omstændigheder til grund, at indbetalingerne udgør skattepligtig omsætning.

I forbindelse med klagesagsbehandlingen har klageren oplyst at have haft udgifter på 4.000 kr. til udbyder af hjemmesider. Klageren har efterfølgende indsendt en opgørelse over udgifter for indkomstårene 2020 og 2021 på henholdsvis 78.985 kr. og 70.388 kr.

Klagerens virksomhed er net-baseret og sælger adgang til software til dataanalyse og drives fra den private bopæl. Som det fremgår af sagens oplysninger, er udgifter til [virksomhed5], [...com], [virksomhed7] og [virksomhed8], som fremgår af klagerens konti, godkendt fradraget i ægtefællens virksomhed, [virksomhed16], som udgifter til hosting- og serverløsninger.

Under henvisning hertil og det oplyste om beskaffenheden af de fremlagte bilag, samt det i øvrigt anførte af Skattestyrelsen i udtalelsen til materialet fremlagt under klagesagsbehandlingen, herunder særligt de fremlagte bilag vedrørende IT-services fra Bulgarien og køb af udstyr hos [virksomhed10], finder Landsskatteretten ikke grundlag for at ændre Skattestyrelsens skøn over fradragsberettigede udgifter.

Klageren har således ikke godtgjort, at det af Skattestyrelsen foretagne skøn er urimeligt eller foretaget på et forkert grundlag.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt.

Nettolejeindtægter

Indkomståret 2020

Indtægter ved udleje af fast ejendom er skattepligtige i medfør af statsskattelovens § 4, litra b, 1. pkt.

Klagerens revisor har opgjort lejeindtægterne for indkomståret 2020 til 240.000 kr. Skattestyrelsen er enig heri.

Da klageren bebor ejendommen [adresse1], [by1], er ejendommen omfattet af ligningslovens § 15 J, stk. 1, jf. ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 2, idet ejendommen er vurderet som en ejendom med 2 selvstændige lejligheder.

Klageren kan derfor ikke få fradrag for de faktiske udgifter, der vedrører ejendommen, bortset fra renter af indestående prioriteter samt reservefonds- og administrationsbidrag til realkreditinstitutter, jf. ligningslovens § 15 J, stk. 1. Alene udgifter, der har direkte tilknytning til udlejningen af ejendommen, er herefter fradragsberettigede.

Det følger af lejekontrakten med [person2], at vand og varme har været indeholdt i huslejen.

Der er i opgørelsen af nettolejeindtægterne fratrukket 42.000 kr., svarende til 3.500 kr. pr. måned. Der er ikke fremlagt dokumentation for de faktiske udgifter til vand og varme for indkomstårene 2020.

Udgifter til fælles el har ikke direkte tilknytning til lejemålet og er derfor ikke fradragsberettigede. Udgifter til huslejekonto i [finans1] er ikke dokumenteret.

Skattestyrelsen har opgjort fradrag for ejendomsskatter til 50 % af udgiften på 76.600 kr., svarende til 38.300 kr., på baggrund af folkeregisteroplysningerne, hvilket Landsskatteretten kan tiltræde.

Nettolejeindtægten for indkomståret 2020 udgør herefter 177.700 kr. (240.000 kr. - 24.000 kr. - 38.300 kr.)

Nettolejeindtægten fordeles med halvdelen til hver ægtefælle.

Landsskatteretten ændrer herefter Skattestyrelsens afgørelse og nedsætter klagerens andel af nettolejeindtægten med 12.000 kr. fra 100.850 kr. til 88.850 kr.

Overskuddet beskattes som kapitalindkomst i medfør af personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6.

Indkomståret 2021

Klagerens revisor har opgjort lejeindtægterne for indkomståret 2021 til 291.700 kr. Skattestyrelsen har opgjort lejeindtægterne til 509.165 kr.

Det følger af indbetalingen den 4. januar 2021, at der er tale om leje. Dette understøttes af lejekontrakten med [person2], samt oplysningerne i Folkeregisteret.

Det følger af indbetalingerne den 13. oktober 2021, 18. oktober 2021 og 27. oktober 2021, at der er tale om indtægter fra udlejning via [virksomhed18].

Indbetalingerne i perioden den 14. januar 2021 - 18. januar 2021 er af tilsvarende størrelse og falder inden for en kort periode, hvor klageren og klagerens ægtefælle kan være bortrejst og dermed haft mulighed for udleje deres bolig. Da der ikke er fremlagt anden dokumentation for indbetalingerne, lægger Landsskatteretten til grund, at der er tale om lejeindtægter.

Det følger af lejekontrakten med [person2], at lejer har indbetalt 60.000 kr. i depositum ved lejemålets begyndelse i marts 2020. Da [person2] er fraflyttet den 23. marts 2021, og beløbet på 58.800 kr. er hævet den 19. april 2021 med angivelse af, at der er tale om indskud retur til [person2], finder Landsskatteretten det godtgjort, at der er tale om tilbagebetaling af depositum. Landsskatteretten tiltræder Skattestyrelsens opgørelse af yderligere skattepligtig indkomst på 1.200 kr. vedrørende udbetalingen af 58.800 kr. den 19. april 2021, da depositum på 60.000 kr. ikke er medregnet i lejeindtægten for 2020.

Det følger af lejekontrakten med [person3] og mailen af 5. september 2021, at indbetalingen den 19. april 2021 på 267.600 kr. er betaling af leje for perioden april til og med 15. september på 176.000 kr. plus forbrug på 11.000 kr. og depositum på 96.000 kr. svarende til 3 måneders leje eksklusive forbrug fratrukket et boligformidlingsgebyr på 15.400 kr., som er betalt af lejer. Der er således ikke som anført i mailen af 5. september 2021 betalt et depositum på 102.000 kr. Landsskatteretten finder herefter, at 80.600 kr. (96.000 kr. - 15.400 kr.) af udbetalingen på 83.000 kr. udgør tilbagebetaling af depositum. Da hele beløbet på 267.6000 kr. er medregnet som lejeindtægt skal lejeindtægterne reduceres med 80.600 kr.

Det følger af lejekontrakten med [person4] og [person5], at forudbetalt leje for november måned er på 14.650 kr. og depositum på 81.000 kr., i alt 95.650 kr. Indbetalingen den 22. september 2021 på 67.300 kr. svarer til 95.650 kr. fratrukket boligformidlingsgebyr på 28.350 kr. Alene 14.650 kr. af 67.300 kr. udgør lejeindtægt. Landsskatteretten finder herefter, at lejeindtægterne skal reduceres med 52.650 kr. (67.300 kr. - 14.650 kr.). Indbetaling den 30. november 2021 på 29.300 kr. er leje med forbrug for december måned, mens indbetalingen den 30. december 2021 på 29.300 kr. er betaling for januar måned 2022, hvorfor lejen ikke skal medregnes i indkomståret 2021.

Landsskatteretten nedsætter herefter lejeindtægterne med samlet 161.350 kr. (-1.200 kr.+ 80.600 kr. + 52.650 kr. +29.300 kr.). Lejeindtægterne for 2021 kan herefter opgøres til 347.815 kr.

Det følger af lejekontrakten med [person2], at vand og varme har været indeholdt i huslejen, mens det af lejekontrakterne med dels [person3] dels [person4] og [person5] er betalt henholdsvis et a conto-bidrag til vand og varme på i alt 2.000 kr. og et fast bidrag på 2.300 kr. pr. måned.

Der er i opgørelsen oplyst, at der er fratrukket 40 % af udgifterne til vand, varme og el. Der er ikke fremlagt dokumentation for de faktiske udgifter til vand, varme og el.

Da det er godtgjort, at ejendommens samlede udgifter til vand og varme har påhvilet klageren som udlejer, og da en del af udgifterne hertil har direkte tilknytning til udlejning af ejendommen, godkender Landsskatteretten skønsmæssigt et fradrag for udgifter til vand og varme på 2.000 kr. pr. måned, svarende til 24.000 kr. Der er ved skønnet lagt vægt på størrelsen af det udlejede boligareal, som udgør mellem 153 m² og 188 m². Det følger af lejekontrakterne, at udlejer ikke leverer el til lejemålet. Landsskatteretten lægger derfor til grund, at lejere har afregnet direkte til el-selskabet, hvorfor der ikke er fradrag for el.

Der er fratrukket udgifter til forsikringer. Det er ikke oplyst, hvad forsikringerne dækker, og dermed heller ikke godtgjort, at der er tale om fradragsberettigede forsikringer, som har direkte tilknytning til udlejningen.

Der er ikke fremlagt dokumentation for udgifterne til vedligeholdelsesarbejde fratrukket i 2021. Da ægtefællerne i 2020 flyttede fra stueetagen til 1. salen og tilbage til stueetagen i 2021, findes udgifterne heller ikke udelukkende at kunne henføres til udlejningen.

Skattestyrelsen har opgjort fradrag for ejendomsskatter til 50 % af udgiften på 81.502 kr., svarende til 40.751 kr. henset til folkeregisteroplysningerne, hvilket Landsskatteretten kan tiltræde.

Nettolejeindtægten for indkomståret 2021 udgør herefter 283.064 kr. (347.815 kr. - 24.000 kr. - 40.751 kr.).

Nettolejeindtægten fordeles med halvdelen til hver ægtefælle.

Landsskatteretten ændrer herefter Skattestyrelsens afgørelse og nedsætter nettolejeindtægten med 92.675 kr. fra 234.207 kr. til 141.532 kr. for indkomståret 2021.

Overskuddet beskattes som kapitalindkomst i medfør af personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6.