|
|
Kendelse af 11-03-2025 - indlagt i TaxCons database den 16-04-2025
Journalnr. 23-0032360
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Forhøjelse af salgsmoms | 49.759 kr. | 0 kr. | Stadfæstelse |
Fradrag for købsmoms til underleverandører | 0 kr. | 222.129 kr. | Stadfæstelse |
Øvrigt fradrag for købsmoms | 254.121 kr. | 1.659.633 kr. | Hjemvisning |
Faktiske oplysninger
[virksomhed1], herefter virksomheden, CVR-nr. [...1], var en enkeltmandsvirksomhed, hvori [person1] var direktør og ejer. Virksomheden blev startet den 29. september 2017 og ophørte den 31. marts 2022. Virksomheden var registreret under branchekoden 812290 "Anden rengøring af bygninger og rengøring af erhvervslokaler" og under bibrancherne 811000 "Kombinerede serviceydelser" og 494100 "Vejgodstransport".
Ifølge CVR har virksomheden i den påklagede periode været registreret med følgende antal ansatte:
Periode | Ansatte | Årsværk |
Oktober 2019 | 4 | 1,3 |
November 2019 | 5 | 1,83 |
December 2019 | 4 | 2 |
Januar 2020 | 4 | 2 |
Oktober 2020 | 1 | 0,06 |
November 2020 | 7 | 1,96 |
December 2020 | 10 | 4 |
Januar 2021 | 7 | 3 |
Februar 2021 | 7 | 3 |
Marts 2021 | 7 | 3 |
April 2021 | 4 | 1,41 |
Maj 2021 | 5 | 1,25 |
Juni 2021 | 6 | 1,07 |
Juli 2021 | 15 | 5 |
August 2021 | 17 | 6 |
September 2021 | 15 | 7 |
Oktober 2021 | 23 | 9 |
November 2021 | 21 | 3 |
December 2021 | 5 | 1,71 |
Virksomheden omsatte ifølge resultatopgørelsen for 2019 for 1.896.672 kr. ekskl. moms. Virksomheden har derudover bogført udgifter til transport og ekstern kørsel på henholdsvis 241.427 kr. og 393.097 kr. Der er samlet afholdt personaleudgifter på 278.212 kr.
Virksomheden omsatte ifølge resultatopgørelsen for 2020 for 4.363.734 kr. ekskl. moms. Virksomheden har derudover bogført administrationsudgifter på 3.600.852 kr. Der er samlet afholdt personaleudgifter på 146.515 kr.
Virksomheden omsatte ifølge resultatopgørelsen for 2021 for 5.008.218 kr. ekskl. moms. Virksomheden har derudover bogført administrationsudgifter på 3.308.673 kr. Der er samlet afholdt personaleudgifter på 1.230.819 kr.
Virksomheden blev registreret for moms fra den 29. september 2017 og har i perioden 1. januar 2019 - 30. september 2019 angivet moms månedsvis. Virksomheden har for perioden 1. januar 2020 - 30 juni 2020 angivet moms halvårligt. For perioden 1. juli 2020 - 31. januar 2021 har virksomheden angivet moms kvartalsvis.
Virksomheden har i den påklagede periode angivet følgende salgs- og købsmoms:
Periode | Salgsmoms | Købsmoms | Momstilsvar |
2019 | |||
4. kvartal | 148.469 kr. | 90.641 kr. | 57.828 kr. |
I alt | 148.469 kr. | 90.641 kr. | 57.828 kr. |
2020 | |||
| 487.180 kr. | 399.787 kr. | 87.393 kr. |
| 268.822 kr. | 273.137 kr. | -4.315 kr. |
| 334.931 kr. | 293.927 kr. | 41.004 kr. |
I alt | 1.090.933 kr. | 966.851 kr. | 124.082 kr. |
2021 | |||
| 300.522 kr. | 216.064 kr. | 84.458 kr. |
| 336.375 kr. | 305.212 kr. | 31.163 kr. |
| 379.706 kr. | 178.803 kr. | 200.903 kr. |
| 235.452 kr. | 124.191 kr. | 111.261 kr. |
I alt | 1.252.055 kr. | 824.270 kr. | 633.683 kr. |
Samlet | 2.491.457 kr. | 1.881.762 kr. | 609.695 kr. |
Skattestyrelsen udtog virksomheden til kontrol og anmodede virksomheden om at fremsende bogføringsmateriale for kontrolperioden 1. januar 2019 - 31. december 2021. Virksomheden reagerede ikke på henvendelsen, hvorfor Skattestyrelsen indhentede virksomhedens bankkontoudtog fra [finans1] med kontonummer [...22] og [finans2] med kontonummer [...96].
Skattestyrelsen er i forbindelse med kontrollen af andre selskaber og virksomheder kommet i besiddelse af fakturaer, der har været udstedt til virksomheden. Skattestyrelsen har været i besiddelse af én faktura fra [virksomhed2] ApS, én faktura fra [virksomhed3] ApS og fem fakturaer fra [virksomhed4] ApS.
På baggrund af en gennemgang af virksomhedens bankkonto og virksomhedens underleverandører har Skattestyrelsen forhøjet virksomhedens momstilsvar med 1.677.399 kr. for perioden 1. oktober 2019 - 31. december 2021. Forhøjelsen skyldes yderligere opgjort momspligtig omsætning og ikke godkendt fradrag for købsmoms af udgifter til underleverandører, der anses for fiktive.
Skattestyrelsen har derudover tilsidesat virksomhedens købsmoms og har i stedet godkendt et skønsmæssigt opgjort fradrag for købsmoms, svarende til 10 % af den tidligere opgjorte salgsmoms. Det skønnede fradrag dækker over virksomhedens almindelige driftsomkostninger til kørsel, kontor, materialer m.v.
Momsangivelserne for perioden 1. kvartal - 3. kvartal 2019 er forældede, hvorfor Skattestyrelsens afgørelse alene vedrører perioden 4. kvartal 2019 - 4. kvartal 2021.
Salgsmoms
Virksomheden har angivet 148.469 kr. i salgsmoms for 4. kvartal 2019, 1.090.933 kr. i salgsmoms for 2020 og 1.252.055 kr. i salgsmoms for 2021.
Der har været indsætninger på virksomhedens erhvervskonto i [finans1] med kontonummer [...63].
Skattestyrelsen har på baggrund af det fremlagte bankkontoudtog kontrolleret indsætningerne og har forhøjet virksomhedens omsætning til 742.345 kr. inkl. moms for 4. kvartal 2019, 5.488.314 kr. inkl. moms for 2020 og 6.475.418 kr. inkl. moms for 2021.
Ved ændringen har Skattestyrelsen opgjort yderligere salgsmoms for 49.758 kr. i den påklagede periode.
Skattestyrelsen har opgjort virksomhedens omsætning for følgende perioder:
Periode | Beløb ekskl. moms | Moms | Beløb inkl. moms |
4. Kvartal 2019 | 593.877 kr. | 148.469 kr. | 742.346 kr. |
I alt 2019 | 593.877 kr. | 148.469 kr. | 742.346 kr. |
1. Kvartal 2020 | 766.315 kr. | 191.579 kr. | 957.893 kr. |
2. Kvartal 2020 | 1.259.704 kr. | 314.926 kr. | 1.574.631 kr. |
3. Kvartal 2020 | 1.036.286 kr. | 259.071 kr. | 1.295.357 kr. |
4. Kvartal 2020 | 1.328.346 kr. | 332.087 kr. | 1.660.433 kr. |
I alt 2020 | 4.390.651 kr. | 1.097.663 kr. | 5.488.314 kr. |
1. Kvartal 2021 | 1.218.653 kr. | 304.663 kr. | 1.523.316 kr. |
2. Kvartal 2021 | 1.325.866 kr. | 331.467 kr. | 1.657.333 kr. |
3. kvartal 2021 | 1.602.009 kr. | 400.502 kr. | 2.002.511 kr. |
4. kvartal 2021 | 1.033.806 kr. | 258.452 kr. | 1.292.258 kr. |
I alt 2021 | 5.180.334 kr. | 1.295.084 kr. | 6.475.418 kr. |
Samlet | 10.164.862 kr. | 2.541.216 kr. | 12.706.078 kr. |
Indsætningerne som Skattestyrelsen har medregnet som afgiftspligtig omsætning er anført beskrivelser som "[virksomhed5]", "[virksomhed6]", "Faktura xxx-xxxx", "[virksomhed7] A/S", "Faktura nr. xx", "overførsel" m.fl.
Skattestyrelsen har konstateret en difference mellem den angivne og opgjorte salgsmoms og har forhøjet i overensstemmelse med virksomhedens bankkonto. Differencen er opgjort til følgende:
Angivet salgsmoms | 2.491.457 kr. |
Opgjort salgsmoms | 2.541.216 kr. |
Difference | 49.759 kr. |
Virksomheden har ikke fremlagt bilag eller redegjort for indsætningerne.
Købsmoms
Skattestyrelsen har ikke godkendt virksomhedens fradrag for købsmoms af udgifter til underleverandørerne [virksomhed2] ApS, [virksomhed4] ApS, [virksomhed3] ApS og [virksomhed8] ApS på i alt 222.129 kr.
Følgende forhold er gældende for underleverandørerne:
[virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...2], herefter [virksomhed2], er stiftet den 13. maj 2020 af [virksomhed9] ApS, CVR-nr. [...3] og er under konkursbehandling. Konkursdekretet blev afsagt den 12. januar 2022. [virksomhed2] er registreret under branchekoden 259900 "Fremstilling af andre færdige metalprodukter i.a.n.", og formålet er at drive virksomhed med udvikling og produktion af andre færdige metalprodukter.
[person2] var direktør fra stiftelsen til den 4. februar 2021.
[virksomhed2] har ifølge udskrift fra CVR ikke været registreret med ansatte.
Skattestyrelsen har ikke godkendt virksomhedens fradrag for købsmoms af følgende faktura:
Dato | Fakturanr. | Beløb ekskl. moms | Moms | Beløb inkl. moms |
09-10-2020 | 30179 | 196.000,00 kr. | 49.000,00 kr. | 245.000,00 kr. |
I alt | 196.000,00 kr. | 49.000,00 kr. | 245.000,00 kr. |
Fakturateksten er "Kørsel for September måned 2020". Der fremgår ikke yderligere oplysninger om den fakturerede ydelse.
Ifølge Skattestyrelsens oplysninger har [virksomhed2] ikke været registreret som arbejdsgiver. [virksomhed2] har derudover ikke foretaget overførsler til andre underleverandører.
Direktøren [person2] er ved Retten i [by1] den 24. juni 2021 blevet dømt for hvidvask. Han tilstod at have udstedt fiktive fakturaer gennem [virksomhed2].
[virksomhed4] ApS, CVR-nr. [...4], herefter [virksomhed4], blev stiftet den 10. december 2017 af [virksomhed10], CVR-nr. [...5], og blev den 28. august 2023 opløst efter konkurs. [virksomhed4] var registreret under branchekoden 494100 "Vejgodstransport" og bibranchen 782000 "Vikarbureauer".
[person3] tiltrådte direktionen den 1. oktober 2020.
[virksomhed4] har ifølge udskrift fra CVR ikke været registreret med ansatte.
Skattestyrelsen har ikke godkendt virksomhedens fradrag for købsmoms af følgende fakturaer:
Dato | Fakturanr. | Beløb ekskl. moms | Moms | Beløb inkl. moms |
07-12-2020 | 7303 | 120.250,00 kr. | 30.062,50 kr. | 150.312,50 kr. |
07-12-2020 | 7304 | 88.075,00 kr. | 22.018,75 kr. | 110.093,75 kr. |
31-12-2020 | 7315 | 122.000,00 kr. | 30.500,00 kr. | 152.500,00 kr. |
I alt 2020 | 330.325,00 kr. | 82.581,25 kr. | 412.906,25 kr. | |
08-04-2021 | 3131 | 131.600,00 kr. | 32.900,00 kr. | 164.500,00 kr. |
I alt 2021 | 131.600,00 kr. | 32.900,00 kr. | 164.500,00 kr. | |
Samlet | 461.925,00 kr. | 115.481,25 kr. | 577.406,25 kr. |
Fakturateksterne er "Kørselsassistance", "Kørsel med varebil", "Kørsel iht. Kontrakt". På sidstnævnte faktura er der henvist til "Kontrakt nr. 3131". Virksomheden har ikke fremlagt kontrakten. Det fremgår ikke af fakturaerne, hvilke ruter der er kørt, og hvad der transporteret.
Skattestyrelsen har foruden ovenstående fakturaer modtaget følgende faktura, der ikke ses at være betalt fra virksomhedens bankkonto.
Dato | Fakturanr. | Beløb ekskl. moms | Moms | Beløb inkl. moms |
05-05-2021 | 4014 | 95.680,00 kr. | 23.920,00 kr. | 119.600,00 kr. |
I alt | 95.680,00 kr. | 23.920,00 kr. | 119.600,00 kr. |
Ifølge Skattestyrelsens oplysninger tilhører betalingsreferencen, der fremgår af fakturaerne ikke [virksomhed4]. [virksomhed4] har ligeledes indsendt 0-angivelser for første halvår af 2020 og har været registreret som arbejdsgiver, men har ifølge Skattestyrelsen ikke angivet A-skat og AM-bidrag.
[virksomhed3] ApS, CVR-nr. [...6], herefter [virksomhed3], er stiftet den 16. august 2019 af [person4]. [virksomhed3] er under konkursbehandling. Konkursdekret blev afsagt den 29. juni 2021. [virksomhed3] er registreret under branchekoden 702202 "Virksomhedsrådgivning og anden rådgivning om driftsledelse", samt bibrancherne 782000 "Vikarbureauer" og 494100 "Vejgodstransport". [virksomhed3]'s formål er at drive rådgivning inden for byggeri samt anden økonomisk rådgivning inden for bolig- og ejendomskøb.
Direktøren i [virksomhed3] var i perioden 15. juli 2020 - 31. januar 2021 [person5]. I perioden 31. januar 2021 - 15. maj 2021 var [person6] direktør.
Der har ifølge udskrift fra CVR ikke været registreret ansatte i den påklagede periode.
Skattestyrelsen har ikke godkendt virksomhedens fradrag for købsmoms af følgende faktura:
Dato | Fakturanr. | Beløb ekskl. moms | Moms | Beløb inkl. moms |
08-03-2021 | 92 | 172.520,00 kr. | 43.130,00 kr. | 215.650,00 kr. |
I alt | 172.520,00 kr. | 43.130,00 kr. | 215.650,00 kr. |
Fakturaen indeholder ikke oplysninger om, hvad [virksomhed3] har leveret til virksomheden, idet der under beskrivelse i fakturaen alene fremgår "N/A". [virksomhed3]'s direktør fremgår som kontaktperson på fakturaen.
Ifølge Skattestyrelsens oplysninger har [virksomhed3] ikke angivet moms eller angivet 0 kr. [virksomhed3] har derudover ikke udbetalt løn til direktøren og har ifølge Skattestyrelsen anvendt 23 forskellige bankkonti som betalingsreference på de udstedte fakturaer til [virksomhed3]'s øvrige kunder. Skattestyrelsen har derudover oplyst, at bankkonto [...04] i [finans3], der fremgår af fakturaen til virksomheden, anvendes til indbetalinger fra [virksomhed11] ApS. Der har ifølge Skattestyrelsen ikke været afholdt driftsudgifter af betydning i [virksomhed3].
[virksomhed8] ApS, CVR-nr. [...7], herefter [virksomhed8], blev stiftet den 18. februar 2021 og blev opløst efter konkurs den 28. november 2022. [virksomhed8] blev stiftet af [person7], der var direktør i [virksomhed8] i den påklagede periode. [virksomhed8] var registreret under branchekoden 812100 "Almindelig rengøring i bygninger". Formålet var at drive rengøringsvirksomhed samt enhver i forbindelse hermed stående virksomhed.
Ifølge udskrift fra CVR har der i den påklagede periode været registreret 13 ansatte fordelt på 9 årsværk.
Skattestyrelsen har ikke godkendt virksomhedens fradrag for købsmoms af følgende overførsel:
Dato | Fakturanr. | Beløb ekskl. moms | Moms | Beløb inkl. moms |
29-04-2021 | 58.069,00 kr. | 14.517,25 kr. | 72.586,25 kr. | |
I alt | 58.069,00 kr. | 14.517,25 kr. | 72.586,25 kr. |
Virksomheden har ikke fremlagt en faktura for overførslen.
Ifølge Skattestyrelsens oplysninger har [virksomhed8] ikke angivet moms, der derfor er blevet foreløbigt fastsat for perioden 1. marts 2021 - 9. november 2021. [virksomhed8] har derudover ikke angivet A-skat eller AM-bidrag. Ifølge Skattestyrelsen blev [virksomhed8]' bankkonto systematisk tømt for midler, og samme fakturanumre fremgår gentagne gange. Der har derudover ikke været afholdt sædvanlige driftsudgifter i perioden.
Virksomhedens repræsentant har fremsendt en korrespondance mellem virksomheden og kunden [virksomhed6]. Korrespondancen er vedhæftet en oversigt over virksomhedens chauffører, der fremgår med for- og efternavn. På listen over chauffører er det anført, om personerne er ansatte i virksomheden, eller om personerne er chauffører for underleverandører. Der er ikke oplysninger om, hvilke underleverandører personerne har været tilknyttet.
Virksomheden har ikke fremlagt andre støttebilag i form af samarbejdskontrakter, timesedler eller korrespondancer med samtlige underleverandører.
Skattestyrelsen har på baggrund af den opgjorte omsætning og tilhørende salgsmoms godkendt et skønnet fradrag for udgifter til købsmoms svarende til 10 % af den opgjorte salgsmoms. Der er samlet godkendt fradrag for købsmoms for perioden 1. oktober 2019 - 31. december 2021 på 254.121 kr.
I forbindelse med klagesagsbehandlingen har virksomheden fremlagt en række bilag for afholdte udgifter. Bilagene dækker over udgifter til leasing af bil, forsikring af bil, brændstofudgifter, huslejeudgifter og eludgifter for årene 2019-2021 og har ikke tidligere været fremlagt.
Skattestyrelsens opgørelse over virksomhedens momstilsvar er fordelt på følgende perioder: 2019
4. kvartal | |
Angivet salgsmoms | 148.469 kr. |
Opgjort salgsmoms | 148.469 kr. |
Ændring | 0 kr. |
Angivet købsmoms | 90.641 kr. |
Opgjort købsmoms | 14.847 kr. |
Ændring | -75.794 kr. |
2020
1. kvartal | 2. kvartal | 3. kvartal | 4. kvartal | Samlet | |
Angivet salgsmoms | 0 kr. | 487.180 kr. | 268.822 kr. | 334.931 kr. | 1.090.933 kr. |
Opgjort salgsmoms | 191.579 kr. | 314.926 kr. | 259.071 kr. | 332.087 kr. | 1.097.663 kr. |
Ændring | 191.579 kr. | -172.254 kr. | -9.751 kr. | -2.844 kr. | 6.730 kr. |
Angivet købsmoms | 0 kr. | 399.787 kr. | 273.137 kr. | 293.927 kr. | 966.851 kr. |
Opgjort købsmoms | 19.158 kr. | 31.493 kr. | 25.907 kr. | 33.209 kr. | 109.767 kr. |
Ændring | 19.158 kr. | -368.294 kr. | -247.230 kr. | -260.718 kr. | -857.084 kr. |
2021
1. kvartal | 2. kvartal | 3. kvartal | 4. kvartal | Samlet | |
Angivet salgsmoms | 300.522 kr. | 336.375 kr. | 379.706 kr. | 235.452 kr. | 1.252.055 kr. |
Opgjort salgsmoms | 304.663 kr. | 331.467 kr. | 400.502 kr. | 258.452 kr. | 1.295.084 kr. |
Ændring | 4.141 kr. | -4.908 kr. | 20.796 kr. | 23.000 kr. | 43.029 kr. |
Angivet købsmoms | 216.064 kr. | 305.212 kr. | 178.803 kr. | 124.191 kr. | 824.270 kr. |
Opgjort købsmoms | 30.466 kr. | 33.147 kr. | 40.050 kr. | 25.845 kr. | 129.508 kr. |
Ændring | -185.598 kr. | -272.065 kr. | -138.753 kr. | -98.346 kr. | -694.762 kr. |
Samlet ændring:
Angivet momstilsvar | 609.695 kr. |
Opgjort momstilsvar | 2.287.094 kr. |
Ændring | 1.677.399 kr. |
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens momstilsvar for perioden 1. oktober 2019 til 31. december 2021 med 1.677.399 kr. Forhøjelsen skyldes, dels regulering af virksomhedens salgsmoms for udeholdt omsætning, dels ikke godkendt fradrag for købsmoms af udgifter til underleverandører, som Skattestyrelsen har anset for at være fiktive.
Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført:
"...
1.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelser:
Svar på advokatfirma [virksomhed12]'s klage den 9. marts 2023 ved advokat [person8]:
Momsfradrag:
Hele grundstenen i momslovens § 37, om fradrag for købsmoms, er om det kan dokumenteres, at
der dels er dokumentation for et givet fradrag (faktura eller bilag) samt at det kan dokumenteres at der er betalt for denne vare eller ydelse samt at der har fundet levering sted. Dette er ikke tilfældet for de i sagen omhandlende 4 underleverandører. Skattestyrelsen har gennemført kontrol hos alle 4 underleverandører og har kunnet konkludere, at disse er enten fiktive eller ikke økonomiske men fælles for dem alle er, at de ikke har leveret ydelser der berettiger til fradrag. Samhandlen har ikke kunne bekræftes af underleverandørerne da disse ikke svarer på vores henvendelser. At en faktura betales via bankoverførsel og der er udstedt en faktura dokumenterer ikke, at der har været fundet levering af momspligtige salg af varer eller ydelser sted der berettiger til fradrag, jf. momslovens § 37.
Skattestyrelsen konstaterer, at der er ingen bilag indsendt i sagen. Skattestyrelsen er kommet i besiddelse af enkelte fakturaer som nogle af virksomhedens underleverandører har udskrevet til virksomheden.
Selvom vi er i besiddelse af nogle af fakturaerne bag en del af de nævnte overførsler, godkendes der ikke fradrag for moms af disse, uden at der også fremlægges en underliggende dokumentation der lever op til momsbekendtgørelsens fakturaregler, jf. § 58.
Vi vurderer, at der ikke er sket levering af ydelser til brug for virksomhedens momspligtige leverancer, idet der henvises til praksis herom. Det forhold, at fakturaerne er betalt via bank udgør i sig selv ikke dokumentation for, at de af underleverandørerne angivne leverede ydelser har fundet sted.
Når der kan rejses tvivl om, hvorvidt der reelt er sket levering af de ydelser, der er faktureret for, påhviler der, ifølge domspraksis SKM2008.721.BR, modtager en skærpet bevisbyrde for, at leve- ringen faktisk er foretaget. Denne bevisbyrde kan løftes ved blandt andet at fremvise time/arbejds- sedler, hvoraf det fremgår hvem, der har udført arbejdet, hvor, hvornår og hvor mange timer samtidig med, at der udarbejdes fakturaer der opfylder kravene og anvendes underleverandører, der angiver og afregner som de skal. Da virksomheden ikke har indsendt time-/arbejdssedler eller lignende, som kan understøtte fakturaerne, anses denne skærpede bevisbyrde ikke for løftet. Når der ikke er indsendt nogen time-/arbejdssedler mangler et vigtig kontrolspor som er nødvendigt ved kontrollen. Time-/arbejdssedlerne er en del af regnskabsgrundlaget. Momsbekendtgørelsens daværende § 58 (nuværende § 57) er derfor ikke opfyldt som følge af manglede identifikation (fuldt navn, adresse, mobilnr. mailadresse mm.) af hvilke personer, der har udført den pågældende ydelse.
Vi har konstateret, at der også er foretaget betalinger fra virksomheden bankkonto. Visse af disse betalinger kan være betaling for momsbelagte udgifter, for hvilke momsen vil kunne fradrages som købsmoms ved opgørelsen af virksomhedens momstilsvar.
Det påhviler den virksomhed, der anmoder om momsfradrag, at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt. Se f.eks. EF-domstolens dom i sagen C-664/16, Vadan, præmis 43.
Det er en betingelse for, at Skattestyrelsen kan godkende momsfradrag, at der foreligger dokumentation for at indkøbene er momsbelagte og vedrører selskabets momspligtige aktivitet. Det fremgår således af momsbekendtgørelsens § 82, stk. 1, at registrerede virksomheder til dokumentation af den indgående afgift skal kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag.
Dokumentation skal gøre det muligt at fastslå om betingelserne for momsfradrag er opfyldt, her- under at der er sket en momspligtig leverance, at virksomheden er rette omkostningsbærer, at ind- købet vedrører den momspligtig virksomhed (arten og mængden af det indkøbte), at købet er korrekt belagt med dansk moms, og hvilken momsperiode købet vedrører. Videre skal dokumentationen også gøre det muligt at fastlægge leverandørens identitet, da det er en betingelse for fradrag, at leverandøren er en afgiftspligtig person, jf. momssystemdirektivets artikel 168, litra a og sag C- 664/16, Vadan, præmis 44.
Udgiftsposteringer på et bankkontoudtog er derfor ikke tilstrækkelig som dokumentation for, at der er momsfradrag for en udgift, heller ikke selv om leverandørens identitet kan fastlægges.
Det er en betingelse for, at Skattestyrelsen kan godkende momsfradrag, at der foreligger dokumentation for at indkøbene er momsbelagte og vedrører virksomhedens momspligtige aktivitet.
Da vi vurderer sagen på det foreliggende grundlag, hvor vi ikke har modtaget dokumentation for købsmomsen, kan vi derfor ikke på dette grundlag som udgangspunkt give momsfradrag, jf. SKM2020.484.BR.
Henvisning til EU-dommene kan ikke anvendes i denne sag, da virksomheden ikke kan have været i god tro, når man køber fakturaer fra selskaber der intet leverer. Skattestyrelsen vil endnu engang henvise til Højesterets dom af 26. marts 2019 - SKM 2019231HR - som fastslår, at det er en betingelse for fradrag at der rent faktisk er sket en leverance. Det er i den forbindelse uden betydning om den der ønsker fradrag var i god tro med hensyn til leverancens eksistens.
På baggrund heraf er [virksomhed1] som udgangspunkt ikke berettiget til fradrag for købsmoms på det foreliggende grundlag, da der ikke er fremsendt nogen bilag eller andet der dokumenterer ud- giften. For at opgøre momstilsvaret så realistisk som muligt godkender Skattestyrelsen dog alligevel et skønsmæssigt købsmomsfradrag på 10 % af den opgjorte omsætning uden dokumentationer. Dette skønsmæssige fradrag er foretaget dels ud fra den branche virksomheden er registreret under, dels at gennemgang af hævninger og overførsler fra virksomhedens bankkonti ikke berettiger til yderligere fradrag. Dette beløb skal dække almindelige løbende driftsudgifter til kørsel, kontor- hold, tlf. m.v.
Afslutning:
Hele sagen, og dette er ret omfattende beskrevet af Skattestyrelsen i både forslag og afgørelse, er en konsekvens af, at [virksomhed1] anvender dels fiktive dels ikke økonomiske underleverandører som Skattestyrelsens undersøgelser og konklusioner har vist, ikke har leveret ydelser der berettiger til fradrag.
Der gøres af skattestyrelsen særligt opmærksom på, at det ikke betvivles at der har fundet arbejde sted, dvs. i relationen mellem [virksomhed1] og dens kunder, det er bare ikke de underleverandører der er indsendt fakturaer fra/overført beløb til, der har udført arbejdet. Samhandlen af arbejdet har heller ikke kunnet bekræftes af underleverandørerne da de ikke svarer på vores henvendelser.
Dette er Skattestyrelsens konklusioner efter at have udført kontrol hos de omtalte underleverandører.
Der er ikke fremkommet nye oplysninger i sagen, eller forhold eller henvisning til domme mm. som bevirker, at Skattestyrelsen har ændret opfattelse af sagen. Der henvises til sagsfremstillingen med alle begrundelser og konklusioner, hvorfor det indstilles til Skatteankestyrelsen at fastholde afgørelsen.
Skattestyrelsens konklusioner:
Selskabet har i forbindelse med sagen haft hjælp af revisor [person9]. Denne har meddelt den 23. februar 2023 at denne udtræder af sagen. [virksomhed12] advokatfirma ved advokat [person8] er efterfølgende indtrådt i sagen.
Skattestyrelsen har indkaldt virksomhedens regnskabsmateriale, i form af bogføring, underleverandøroplysninger, bankkontoudtog mm. uden der er indsendt noget. Virksomheden har, jf. momsbekendtgørelsens §§ 72 og 73, pligt til at føre et regnskab der kan danne grundlag for Skattestyrelsens kontrol af selskabets indberettede moms.
Idet Skattestyrelsen ikke er i besiddelse af et regnskab eller bilag, der kan ligge til grund for kontrol af virksomhedens moms kan Skattestyrelsen, jf. opkrævningslovens § 5 stk. 2, opgøre selskabets moms skønsmæssigt.
Skattestyrelsen har ikke modtaget kontospecifikationer fra selskabet, hvorfor det ikke har været muligt at afstemme købsmoms, ligesom det ikke har været muligt at se, hvilke underleverandør- fakturer, der er bogført og på hvilket tidspunkt.
Skattestyrelsen har efterfølgende indkaldt virksomhedens bankkontoudtog hos [finans2] A/S og [finans1] A/S, der er modtaget henholdsvis den 29.6.2022 og den 22.6.2022.
Skattestyrelsen har som grundlag for sit skøn af virksomhedens momsbeløb anvendt posteringerne på de modtagne kontoudtog.
Skattestyrelsen bemærker, at kort tid efter der indsættes et beløb på kontoen, foretages en række overførsler samt hævninger af forskellig art. Det er ikke muligt for Skattestyrelsen at vurdere, om alle disse hævninger har relation til den erhvervsmæssige drift. Ikke alle overførsler har kunnet identificeres.
Af virksomhedens bankkontoudtog fremgår adskillige overførsler til andre selskaber Skattestyrelsen ved kontrol har konstateret enten indgår i moms- og afgiftssvig eller er kategoriseret som ikke økonomiske selskaber.
[virksomhed1] har ikke indsendt noget materiale i form af bilag eller fakturaer til Skattestyrelsen, men Skattestyrelsen er kommet i besiddelse af 5 fakturaer fra underleverandører [virksomhed4] ApS (se bilag 7). Af disse er alene 4 af fakturaerne betalt, jf. Skattestyrelsens undersøgelser.
På [virksomhed1] ApS's bankkontoudtog henvises der ved overførslerne til et faktura nr. Skattestyrelsen har derfor forudsat, at der er tale om betaling for fakturaer med moms.
Det er Skattestyrelsens vurdering, at de betalte beløb, som tilsyneladende er betaling for fakturaer fra underleverandører, er fra fiktive eller ikke økonomiske underleverandører, som ikke har leveret en momspligtig ydelse til fakturamodtager. Skattestyrelsen godkender derfor ikke fradrag for betalingerne til disse underleverandører, og henviser ligeledes til følgende dansk retspraksis, SKM2008.721.BR, SKM2009.325.ØLR, SKM2019.332.ØLR samt SKM2019.231.HR.
Skattestyrelsen bemærker i øvrigt, at de 5 fakturaer vi er kommer i besiddelse af fra underleverandør [virksomhed4] ApS (som er konstateret ikke har leveret momspligtige ydelser) ikke lever op momsbekendtgørelses fakturaregler, jf. § 58.
Vi vurderer, at der ikke er sket levering af de ydelser, der fremgår af de foreliggende købsfakturaer fra [virksomhed4] ApS, idet der henvises til praksis herom. Det forhold, at fakturaerne er betalt via bank udgør i sig selv ikke dokumentation for, at de af underleverandørerne angivne leverede ydelser har fundet sted.
Når der kan rejses tvivl om, hvorvidt der reelt er sket levering af de ydelser, der er faktureret for, påhviler der, ifølge domspraksis SKM2008.721.BR, modtager en skærpet bevisbyrde for, at leve- ringen faktisk er foretaget.
Skattestyrelsens konklusion på gennemgangen af ovennævnte underleverandører:
Skattestyrelsen kan ikke godkende fradrag for betalinger og fakturaer til ovennævnte underleverandører, jf. ovenfor nævnte begrundelser. Skattestyrelsen har forudsat der er tale om fakturaer med moms, jf. teksten på bankkontoen samt de enkelte fakturaer som Skattestyrelsen er kommet i besiddelse af.
Skattestyrelsens begrundelser herfor er, at fakturaerne er uden reelt indhold (fiktive), og der er derfor ikke fradrag efter momslovens § 37.
Selskabet har således ikke løftet den skærpede bevisbyrde der påkræves, når der kan sås tvivl om fakturaernes realitet, jf. betalinger og fakturaer, der berettiger til fradrag jf. momslovens § 37 samt SKM 2009.325 ØLR.
Skattestyrelsen har opgjort virksomhedens momstilsvar for perioden 1. oktober 2019 til 31. december 2021:
Periode | Salgsmoms | Købsmoms | Momstilsvar | |
Skattestyrelsens opgørelse | 1.10.2019-31.12.2021 | 2.541.215 | 254.121 | 2.287.094 |
Selskabet har angivet | 1.10.2021-21.12.2021 | 2.491.457 | 1.881.762 | 609.695 |
Skyldig moms | 49.758 | 1.627.641 | 1.677.399 |
Der henvises til bilag 2-4
Da Skattestyrelsen ikke har hele virksomhedens regnskabsmateriale i form af en behørig bogføring, bilag mm. kan der som udgangspunkt ikke gives fradrag for evt. afholdte udgifter, da disse ikke kan efterkontrolleres, jf. momslovens § 37 og momsbekendtgørelsens § 79 stk. 1 og § 82.
Skattestyrelsen har efter nærmere overvejelser vurderet, at der på det foreliggende grundlag og uden dokumentation kan godkendes skønsmæssigt 10 % af den opgjorte salgsmoms som købs- moms, da der efter Skattestyrelsens opfattelse har været afholdt udgifter af et vist omfang til opnåelse af omsætningen. Skønnet er foretaget dels ud fra den branche virksomheden er registreret un- der, dels at det af gennemgangen af bankkontoudtogene ikke ses, at der er fradragsberettigede udgifter, der kan give grundlag for et større fradrag. Virksomhedens brug af underleverandører er ikke dokumenteret ved fakturaer (bortset selskabet [virksomhed4] ApS, disse anses dog for at være fiktive), og for nogle andre underleverandører har det vist sig at disse enten er fiktive eller er ikke økonomiske, jf. Skattestyrelens undersøgelser af disse (se afsnit herom). Gennemgangen af de af virksomheden benyttede bankkonti viser, at der jævnligt overføres beløb til dels løn, navngivne virksomheder og selskaber samt øvrige uidentificerede overførsler. De skønnede udgiftsbeløb skal dække omkostninger til f.eks. materialer, brændstof, telefon, administration m.v. Skattestyrelsens gennemgang af kontiene berettiger ikke til et højere fradrag end de skønnede 10 %.
Under henvisning til gennemgangen af ovenfor nævnte fire underleverandører, som beskrevet i afsnit 1.1. bemærker Skattestyrelsen, at selvom der efterfølgende skulle blive indsendt bilag ved- rørende disse, vil udgifterne ikke blive godkendt, jf. konklusionerne på gennemgangen af disse. Der kan således ikke gives fradrag for udgifterne til de nævnte fire underleverandører. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der er tale om dels fiktive og dels ikke økonomiske underleverandører.
Skattestyrelsen henviser til følgende EU domme, Genius Holding BV, Stroy Trans, Terra Baubedarf-Handel GmbH og EN.SA Srl, Bonik samt Renate Enkler (se beskrivelserne af dommene)
Såfremt der efterfølgende fremlægges dokumentation for momsbelagte fradragsberettigede drifts- omkostninger ud over de allerede skønnede beløb på 10 %, som godkendes af Skattestyrelsen, vil Skattestyrelsens skøn blive ændret.
Skattestyrelsen har opgjort virksomhedens salgsmoms på baggrund af indsætninger på virksomhedens bankkonto. Det bemærkes at momsangivelserne for perioden 1. januar - 30. september 2019 er forældede.
I henhold til momslovens § 23, stk. 3, indtræder afgiftspligten på leveringstidspunktet. Fakturadatoen anses som udgangspunktet at være lig med leveringstidspunktet. Da Skattestyrelsen har benyttet indbetalingstidspunktet på bankkontoen for opgørelse af salgsmoms (bortset fra de 5 fakturaer fra [virksomhed4] ApS).
...
Skattestyrelsens ændrede momsangivelser for [virksomhed1]:
Udgående moms / salgsmoms
2019 | Opgjort | angivet | Difference |
4. kvartal | 148.469 | 148.469 | 0 |
Sum | 148.469 | 148.469 | 0 |
For 2019 mangler der ikke at blive angivet salgsmoms
Indgående moms / købsmoms:
2019 | Opgjort | Angivet | Difference |
4. kvartal | 14.847 | 90.641 | 75.794 |
Sum | 14.847 | 90.641 | 75.794 |
2019 er der angivet 75.794 kr. for meget i købsmoms.
Udgående moms /salgsmoms:
2020 | Opgjort | Angivet | Difference |
1. halvår | 506.505 | 487.180 | 19.325 |
3. kvartal | 259.071 | 268.822 | - 9.751 |
4. kvartal | 332.087 | 334.931 | - 2.844 |
Sum | 1.097.663 | 1.090.933 | 6.730 |
For 2020 mangler der at blive angivet 6.703 i salgsmoms
Indgående moms / købsmoms:
2020 | Opgjort | Angivet | Difference |
1. halvår | 50.651 | 399.787 | 349.136 |
3. kvartal | 25.907 | 273.137 | 247.230 |
4. kvartal | 33.209 | 293.927 | 260.718 |
Sum | 109.766 | 966.851 | 857.085 |
For 2020 er der angivet 857.085 kr. for meget i købsmoms
Udgående moms / salgsmoms
2021 | Opgjort | Angivet | Difference |
1. kvartal | 304.663 | 300.522 | 4.141 |
2. kvartal | 331.467 | 336.375 | -4.908 |
3. kvartal | 400.502 | 379.706 | 20.796 |
4. kvartal | 258.452 | 235.452 | 23.000 |
Sum | 1.295.084 | 1.252.055 | 43.029 |
For 2021 mangler der at blive angivet 43.029 kr. i salgsmoms
Indgående moms / købsmoms
2021 | Opgjort | Angivet | Difference |
1. kvartal | 30.466 | 216.084 | 185.598 |
2. kvartal | 33.147 | 305.212 | 272.065 |
3. kvartal | 40.050 | 178.803 | 138.753 |
4. kvartal | 25.845 | 124.191 | 98.346 |
Sum | 129.508 | 824.270 | 694.762 |
For 2021 er der angivet 649.762 kr. for meget i købsmoms
... "
Udtalelse fra Skattestyrelsen
I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 23. april 2023 udtalt:
"...
AD1) Moms
Skattestyrelsens kontrol af [virksomhed1] er foretaget, da Skattestyrelsen har modtaget kontroloplysninger om, at der har været gjort brug af fiktive underleverandører.
Skattestyrelsen konstaterer, at der ikke er indsendt nogen bilag eller materiale fra virksomheden til Skattestyrelsen, hvorfor sagen er lavet på det foreliggende grundlag.
Vedrørende købsmomsen er hele grundstenen i sagen momslovens § 37, om fradrag for købsmoms som går på om det kan dokumenteres, at der dels er dokumentation for et givet fradrag (faktura eller bilag) samt at det kan dokumenteres at der er betalt for denne vare eller ydelse samt at der har fundet levering sted af varer eller ydelser. Dette er ikke tilfælde for de 4 i sagen omhandlede underleverandører, som Skattestyrelsen tidligere har foretaget kontrol i og hvor der er konstateret, de ikke har leveret ydelser der berettiger til fradrag. Skattestyrelsen kan således konstatere, at selskabet gør brug af underleverandører der anses for fiktive eller ikke er reelle. Det drejer sig om [virksomhed2] ApS - CVR-nr. [...2], [virksomhed4] ApS - CVR-nr. [...4], [virksomhed3] ApS - CVR-nr. [...6] og [virksomhed8] ApS - CVR-nr. [...7]. Samhandlen har ikke kunne bekræftes af underleverandørerne da disse ikke svarer på vores henvendelser. At en faktura betales via bankoverførsel og der er udstedt en faktura dokumenterer ikke, at der har været fundet levering af momspligtige salg af varer eller ydelser sted der berettiger til fradrag, jf. momslovens § 37.
Vi vurderer, at der ikke er sket levering af ydelser til brug for selskabets momspligtige leverancer, jf. vores tidligere kontroller hos disse. Der henvises i øvrigt til praksis herom. Det forhold, at fakturaerne er betalt via bank udgør i sig selv ikke dokumentation for, at underleverandørerne har leveret ydelser der berettiger til fradrag.
Når der kan rejses tvivl om, hvorvidt der reelt er sket levering af de ydelser, der er faktureret for, påhviler der, ifølge domspraksis SKM2008.721.BR, modtager en skærpet bevisbyrde for, at lever leveringen faktisk er foretaget. Denne bevisbyrde kan løftes ved blandt andet at fremvise time-/arbejdssedler, hvoraf det fremgår, hvem der har udført arbejdet, hvor arbejdet har fundet sted, hvornår arbejdet er udført og hvor mange timer der er anvendt. Der skal udarbejdes fakturaer der opfylder kravene og anvendes af underleverandører, der angiver og afregner som de skal. Da selskabet ikke har indsendt time-/arbejdssedler eller lignende, anses denne skærpede bevisbyrde ikke for løftet. Når der ikke er indsendt nogen time-/arbejdssedler mangler et vigtig kontrolspor som er nødvendigt ved kontrollen. Time-/arbejdssedlerne er en del af regnskabsgrundlaget. Momsbekendtgørelsens daværende § 58 (nuværende § 57) er derfor ikke opfyldt som følge af manglede identifikation (fuldt navn, adresse, mobilnr. mailadresse mm.) af hvilke(n) person(er), der har udført den pågældende ydelse.
Det påhviler den virksomhed, der anmoder om momsfradrag, at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt. Se f.eks. EF-domstolens dom i sagen C-664/16, Vadan, præmis 43.
Det er en betingelse for, at Skattestyrelsen kan godkende momsfradrag, at der foreligger dokumentation for at indkøbene er momsbelagte og vedrører selskabets momspligtige aktivitet. Det fremgår således af momsbekendtgørelsens § 82, stk. 1, at registrerede virksomheder til dokumentation af den indgående afgift skal kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag.
Dokumentation skal gøre det muligt at fastslå om betingelserne for momsfradrag er opfyldt, herunder at der er sket en momspligtig leverance, at selskabet er rette omkostningsbærer, at indkøbet vedrører den momspligtig virksomhed (arten og mængden af det indkøbte), at købet er korrekt belagt med dansk moms, og hvilken momsperiode købet vedrører. Videre skal dokumentationen også gøre det muligt at fastlægge leverandørens identitet, da det er en betingelse for fradrag, at leverandøren er en afgiftspligtig person, jf. momssystemdirektivets artikel 168, litra a og sag C-664/16, Vadan, præmis 44.
Udgiftsposteringer på et bankkontoudtog er derfor ikke tilstrækkelig som dokumentation for, at der er momsfradrag for en udgift, heller ikke selv om leverandørens identitet kan fastlægges.
Det er en betingelse for, at Skattestyrelsen kan godkende momsfradrag, at der foreligger dokumentation for at indkøbene er momsbelagte og vedrører virksomhedens momspligtige aktivitet.
Det fremgår af momsbekendtgørelsens § 82, at registrerede virksomheder til dokumentation af den indgående afgift skal kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag.
Udgangspunktet er derfor, at virksomheden ikke er berettiget til momsfradrag, selvom der er formodning for, at der er afholdt momsbelagte udgifter. Skattestyrelsen har skønsmæssigt indrømmet virksomheden et momsfradrag, svarende til 10 % af den momspligtige omsætning.
Skattestyrelsens vurdering af de af advokatfirma [virksomhed12]'s EU domme er kun til belysning af, at de ikke kan anvendes til sammenligning i denne sag. Skattestyrelsen bemærkninger og konklusioner går på, om der er sket levering eller ej fra de i sagen omhandlede 4 underleverandører. Dette har Skattestyrelsens tidligere kontroller vist, ikke er tilfældet.
Skattestyrelsen vil endnu engang henvise til Højesterets dom af 26. marts 2019 - SKM 2019.231 HR - som fastslår, at det er en betingelse for fradrag, at der rent faktisk sker en leverance. Det er i denne forbindelse uden betydning, om den der ønsker fradrag var i god tro mht. leverancens eksistens.
Skattestyrelsen er ikke i tvivl om at arbejdet er udført for [virksomhed1]s kunder set i relation den angivne momspligtige omsætning, det er bare ikke de 4 underleverandører der er foretaget betaling til/modtaget fakturaer fra, der har udført arbejdet. Dette er baggrunden for Skattestyrelsens korrektioner.
Til understøtning af betaling/fakturaer er der heller ikke indsendt time/arbejdssedler der viser, hvornår arbejdet er udført, hvem der har udført arbejdet og på hvilke adresser. Der er heller ikke indsendt e-mail korrespondancer omkring arbejdets udførelse, mangels indsigelser mm. Der er ingen oplysninger om kontaktpersoner eller samarbejdskontrakter for de pågældende underleverandører.
...
Konklusion:
Det er skattestyrelsens opfattelse, at der ikke er kommet nyt materiale frem der giver anledning til en ændret opfattelse af sagen. Mange af de indsigelser der indsendt med klage den 13. april 2023, er de samme som der allerede er gjort indsigelse ved i mail den 9. marts 2023 (indsigelse på forslag).
Der er ikke fremkommet nye oplysninger i sagen, eller forhold eller henvisning til domme som gør, at Skattestyrelsen har ændret opfattelse af sagen. Der henvises til sagsfremstillingen med alle begrundelser og konklusioner, hvorfor det indstilles til Skatteankestyrelsen at fastholde afgørelsen den 22. marts 2023"
Klagerens opfattelse
Virksomhedens repræsentant har fremsat påstand om at virksomhedens momstilsvar nedsættes med 1.677.399 kr.
Til støtte for påstanden er bl.a. anført:
"...
1 Momsfradrag
Der foreligger i sagen fakturaer for det af underleverandørerne udførte arbejde, for hvilket der er sket betaling samt fradraget moms.
Det ses ikke muligt, hvordan [virksomhed1] skulle have genereret omsætningen i virksomheden, hvis ikke [virksomhed1] havde benyttet arbejdskraft fra underleverandører. Dette særligt når der henses til antallet af ansatte i [virksomhed1]. Det påhviler derfor Skattestyrelsen at løfte bevisbyrden for, at der ikke måtte foreligge den fornødne realitet bag fakturaerne.
I Skattestyrelsens vurdering af, at der ikke foreligger fornøden realitet bag de i sagen omhandlede fakturaer, lægger Skattestyrelsen i sit forslag til afgørelse af 9. januar 2023 bl.a. vægt på, at der er fakturanumre, der går igen på forskellige fakturaer. Dette skyldes angiveligt en systemfejl og er ikke et udtryk for manglende realitet bag fakturaerne.
Skattestyrelsen lægger også i sit forslag til afgørelse vægt på, at der henvises til andre bankkonti end selskabets egne i betalingsinstruktionerne på en række fakturaer. Dette skyldes den omstændighed, at selskabet har fået stillet andre konti til rådighed som driftskonti, hvorfor midlerne stadig er tilkommet [virksomhed1] som vederlag for de erlagte ydelser, der også er indtægtsført i virksomheden.
Der er til brug for nærværende sag indhentet fakturaer fra kontrolsager med andre selskaber. Det indgår her i Skattestyrelsens vurdering af realiteten i [virksomhed1]s
virksomhed, at nogle af underleverandørerne, som [virksomhed1] har indgået aftaler med, har handlet i strid med skattelovgivningen. Skattestyrelsen har imidlertid ikke løftet bevisbyrden for, at dette skulle være tilfældet for [virksomhed1], eller at [person1] som ejer og direktør vidste eller burde have vidst, at [virksomhed1]s underleverandører udviste adfærd, der var i strid med skattelovgivningen.
[person1] har som ejer og direktør udvist den nødvendige agtpågivenhed i aftaleforløbet med sine underleverandører. [person1] hverken vidste eller burde have vidst, at øvrige forhold hos de i sagen omhandlede underleverandører ikke foregik i fuld overensstemmelse med skattelovgivningen. [person1] har inden indgåelse af aftalerne indhentet oplysninger på sine underleverandører, som ikke har givet mistanke om manglende overholdelse af lovgivningen. Der er dermed ikke omstændigheder, der bevirker, at [person1] hverken havde viden om eller burde have haft viden om, at nogle af disse underleverandører handlede i strid med skattelovgivningen.
Det er desuden ikke alle underleverandører, som [virksomhed1] har indgået aftaler om ydelser med, der har handlet i strid med skattelovgivningen.
... ...
Det er af EU-Domstolen fastslået gentagne gange, at fradragsretten i 6. direktiv udgør en integrerende del af momsordningen, og denne ret kan som udgangs- punkt ikke begrænses, jf. præmis 53 i EU-Domstolens dom af 12. januar 2006 i de forenede sager C-354/03, C-355/03 og C-484/03 (Optigen m.fl.). Af præmis 53 fremgår følgende:
"Som Domstolen har fastslået gentagne gange, udgør fradragsretten i henhold til sjette direktivs artikel 17 ff. En integrerende del af momsordningen og kan som udgangspunkt ikke begrænses. Denne ret omfatter umiddelbart hele det afgiftsbeløb, der har påhvilet transaktioner i tidligere omsætningsled (jf. bl.a. dom af 6.7.1995, sag C-62/93, BP Soupergaz Sml. I, s. 1883, præmis 18 og Gabalfrisa-dommen, præmis 43)."
EU-Domstolen fastslog endvidere i præmis 55 i de forenede sager C-354/03, C- 355/03 og C-484/03 (Optigen m.fl.), at fradragsretten kun kan nægtes, såfremt den afgiftspligtige vidste eller burde have vidst, at transaktionen var led i moms- svig. Af præmis 55 fremgår følgende:
"Det første præjudicielle spørgsmål i hver af sagerne skal der- for besvares med, at transaktioner som de i hovedsagen om- handlede, med hensyn til hvilke der ikke i sig selv er begået momssvig, udgør leveringer af gode foretaget af en afgiftspligtig person, der optræder i denne egenskab, og er en økonomisk virksomhed i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i sjette direktivs artikel 2, nr. 1, artikel 4 og artikel 5, stk. 1, når de opfylder de objektive kriterier, som disse begreber er baseret på, uanset hensigten hos en anden erhvervsdrivende end den pågældende afgiftspligtige person, som har medvirket i samme leveringskæde, og/eller den eventuelle svigagtige karakter af en anden transaktion, og som denne ikke havde og ikke kunne have kendskab til. Retten for en afgiftspligtig per- son, som foretager sådan transaktioner, til at fradrage den betalte indgående moms, kan ikke berøres af, at der i den leveringskæde, som disse transaktioner indgår i, uden at den afgiftspligtige ved eller kan vide det , findes en anden transaktion, som ligger før eller efter den afgiftspligtiges egen transaktion, og som er behæftet med momssvig."
(egne fremhævninger)
Det kan af præmis 55 endvidere udledes, at det er skattemyndighederne, der skal godtgøre, at den afgiftspligtige person vidste eller burde have vidst, at transaktionen var led i momssvindel. Dette må antages tilsvarende at gøre sig gældende for andre former for lovovertrædelser hos den anden aftalepart.
Det kan af EU-Domstolens praksis, herunder C-18/13 Maks Pen, de forenede sager C-439/04 og C-440/04 Axel Kittel m.fl. samt de forenede sager C-354/03, C- 335/03 og C484/03 Optigen Ltd m.fl., udledes, at vurderingen af, hvorvidt [person1] vidste eller burde have vidst, at transaktionerne var et led i underleverandørernes manglende overholdelse af skattelovgivningen, skal foretages på baggrund af de objektive forhold og den dokumentation, som skattemyndighederne har fremlagt under sagen.
EU-Domstolen har i sine præmisser 28-32 i C-18/13 Maks Pen EOOD udtalt følgende:
"28 Indrømmelse af fradragsretten kan således kun nægtes en afgiftspligtig person på betingelse af, at der på grundlag af objektive forhold godtgøres, at denne afgiftspligtige person, hvor- til de varer eller ydelser, der tjener som grundlag for at støtte fradragsretten, er blevet leveret, vidste eller burde have vidst, at vedkommende ved erhvervelsen af disse varer eller ydelser medvirkede til en transaktion, som var led i momssvig begået af leverandøren eller en anden erhvervsdrivende i et tidligere eller efterfølgende led i leveringskæden (jf. Bonik-dommen, præmis 40 og den deri nævnte retspraksis).
29 Eftersom nægtelse af fradragsretten er en undtagelse til anvendelse af det grundlæggende princip, som nævnte ret udgør, påhviler det de kompetente skattemyndigheder i tilstrækkelig grad at godtgøre, at de objektive forhold, der henvises til i dennes doms foregående præmis, foreligger. Det tilkommer herefter den nationale ret at efterprøve, om de pågældende skattemyndigheder har godtgjort, at der foreligger sådanne objektive forhold (jf. i denne retning Bonik-dommen, præmis 43 og 44).
30 Det bemærkes, at Domstolen i sager, der er anlagt i hen- hold til artikel 267 TEUF, hverken har kompetence til at prøve eller bedømme de faktiske omstændigheder i hovedsagen. I hovedsagen tilkommer det derfor den forelæggende ret i hen- hold til de nationale bevisregler at foretage en samlet vurdering af alle forhold og faktiske i denne sag med henblik på, henset til de objektive forhold, som skattemyndighederne har fremlagt, at fastlægge, om Maks Pen vidste eller burde have vidst, at den transaktion, der er påberåbt som grundlag for fradragsret- ten, var led i svig begået af selskabets leverandører.
31 I denne forbindelse er den blotte omstændighed, at den ydelse, som i hovedsagen er blevet leveret til Maks Pen, ikke reelt er blevet leveret af den leverandør, som er anført på fakturaen, eller af leverandørens underleverandør, bl.a. eftersom disse ikke rådede over det nødvendige personale, det nødvendige materiale og de nødvendige aktiver, eftersom omkostningerne i forbindelse med ydelsen ikke er dokumenteret i deres regnskaber, eller identiteten på personer, der har underskrevet visse dokumenter som leverandører, har vist sig at være ukorrekt, ikke i sig selv er tilstrækkelig til at nægte den ret til fra- drag, som Maks Pen har påberåbt sig.
32 Under disse omstændigheder skal det første og det tredje spørgsmål besvares med, at direktiv 2006/112 skal fortolkes således, at det er til hinder for, at en afgiftspligtig person fore- tager fradrag af moms, der er anført på fakturaer, som er ud- stedt af en leverandør, såfremt det viser sig, at selv om tjenesteydelsen er blevet leveret, er den reelt ikke blevet leveret af denne leverandør eller af dennes underleverandør, bl.a. efter- som disse ikke rådede over det nødvendige personale, det nødvendige materiale og de nødvendige aktiver eftersom omkostningerne i forbindelse med ydelsen ikke er blevet dokumenteret i deres regnskaber, eller at identiteten på personer, der har underskrevet visse dokumenter som leverandør, har vist sig at være ukorrekt, såfremt to betingelser er opfyldt, nemlig at sådanne faktiske omstændigheder udgør svigagtig ad- færd, og at det, henset til de objektive forhold, som skattemyndighederne har fremlagt, er godtgjort, at den afgiftspligtige per- son vidste eller burde have vidst, at den transaktion, der er på- beråbt som grundlag for fradragsretten, var led i denne svig, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve."
Det kan på ingen måde udledes af EU-Domstolens bemærkninger i C-18/13 Maks Pen, at der skal foretages en uagtsomhedsvurdering af, om en afgiftspligtig person vidste eller burde have vidst, at transaktionen var et led i overtrædelse af skattelovgivningen.
Det kan af EU-Domstolens bemærkninger alene udledes, at vurderingen af, om den afgiftspligtige vidste eller burde have vidst, at transaktionen var et led i skattelovgivningen, skal foretages på baggrund af de objektive forhold og den dokumentation, som skattemyndighederne har fremlagt under sagen.
Det er således Skattestyrelsen, der, på baggrund af objektive forhold, skal godtgøre, at [virksomhed1] vidste eller burde have vidst, at transaktionerne foretaget med de i nærværende sag omhandlede selskaber var et led i overtrædelse af skattelovgivningen.
Det gøres gældende, at Skattestyrelsen på ingen måde har dokumenteret eller godtgjort, at [virksomhed1] vidste eller burde have vidst, at transaktionerne blev foretaget som led i overtrædelse af skattelovgivningen.
Videre er det vores vurdering, at der ikke er grundlag for at rejse tvivl om, hvorvidt der reelt er sket levering af de i sagen omhandlede ydelser, for hvilke der i god tro er sket betaling for.
På baggrund af ovenstående gøres det gældende, at Skattestyrelsen ikke har løftet bevisbyrden for, at [virksomhed1] har været i ond tro vedrørende sine samarbejdspartnere, og at deres skattemæssige forhold derfor ikke hverken kan eller skal influere på bedømmelsen af realiteten i [virksomhed1]s virksomhed.
Der er således ikke grundlag for at nægte momsfradrag, jf. momslovens § 37, idet der er sket betaling af underleverandører, der har leveret momspligtige ydelser.
... ...
Skattestyrelsen anerkender i sit forslag til afgørelse af den 9. januar 2023 et skønsmæssigt fradrag på 10 % af den opgjorte salgsmoms som købsmoms, idet det anerkendes, at der har været afholdt udgifter af et vist omfang til opnåelse af omsætningen i [virksomhed1].
Den skønsmæssige ansættelse efter opkrævningsloven er behandlet i Den juridiske vejledning 2023-1, A.B.5.2 Skønsmæssig ansættelse efter opkrævningsloven, hvoraf bl.a. følgende fremgår:
"Grundlaget for skønnet
Ved ansættelse efter skøn har Skatteforvaltningen som udgangspunkt ikke pligt til at indhente oplysninger fra andre end virksomheden selv. Der er som udgangspunkt heller ikke pligt til at indhente oplysninger fra tredjemand, hverken fra en an- den offentlig myndighed eller fra en privat virksomhed.
Grundlaget for skønnet er derfor typisk tidligere års indberettede oplysninger, angivelser, skatteansættelser, oplysninger fra tredjemand, m.v.
Der er en række domme og afgørelser på området, der danner praksis for skønsmæssige ansættelser. Se oversigt over domme m.v. nedenfor.
Skønsmæssig ansættelse af moms
Ved en skønsmæssig ansættelse af moms er det momstilsvaret, der skal ansættes, og der skal herved forstås både salgs- moms og købsmoms. Dette betyder, at der skal tages stilling til både salgsmoms og købsmoms, herunder om der skønnes at være afholdt momsbelagte indkøb af varer og ydelser til brug for virksomhedens momspligtige aktivitet, som kan fradrages ved opgørelse af momstilsvaret.
Det er en forudsætning for momsfradrag, at der foreligger til- strækkelig dokumentation i form af fakturaer eller tilsvarende dokumentation for, at betingelserne for momsfradrag er opfyldt. En skønsmæssig ansættelse af købsmoms skal dermed fore- tages med udgangspunkt i de materielle regler herom i moms- loven.
Hvis købsmomsen ikke kan understøttes af nogen som helst form for dokumentation, f.eks. hvis en virksomhed ikke efterkommer en anmodning om indsendelse af regnskabsmateriale og således ikke fremlægger dokumentation for, at betingelserne for momsfradrag er opfyldt, vil virksomheden ikke være berettiget til at udøve sin fradragsret for købsmoms. Det skal dog understreges, at det følger af EU-retten, at dokumentation for købsmoms godt kan anerkendes, selvom dokumentationen ikke lever op til alle formelle krav til indholdet af en faktura. Det er kun, hvis den samlede dokumentation ikke indeholder alle de oplysninger, som er nødvendige for at efterprøve, om de materielle betingelser for at udøve fradragsretten er opfyldt, at dokumentationen ikke kan aner- kendes ." (egen fremhævning)
Det står således klart, at der skal foretages en konkret vurdering af den dokumentation, der foreligger i en given sag. Det er således ikke tilstrækkeligt at henvise til, at fakturaer ikke lever op til momsbekendtgørelsens fakturaregler, jf. momslovens
§ 58.
Videre er rammerne for skønsmæssige ansættelser ("taksering") generelt beskrevet i Jan Pedersen, Skatteforvaltning - Skatteproces - Skattekontrol, Jurist- og Økonomforbundets forlag, 1. udgave, 2020, side 328:
"Ved takseringen skal Skattestyrelsen på grundlag af samtlige foreliggende oplysninger foretage en saglig og individuel fastlæggelse af den skattepligtige indkomst. Taksering må ikke indeholde en indirekte sanktion for den undladte afgivelse af oplysningsskema og må heller ikke anvendes som et tvangsmiddel. Derimod skal taksering foretages ud fra de foreliggende oplysninger og i mangel heraf på grundlag af en individuel skønsmæssig bedømmelse af den skattepligtiges indkomstforhold. "
Ovennævnte tager sigte på situationer, hvor der foretages skønsmæssige ansættelser af skattepligtig indkomst, men må antages tilsvarende at gøre sig gældende for så vidt angår øvrige skønsmæssige ansættelser efter opkrævningsloven.
Skønsmæssige ansættelser skal således være udtryk for et individuelt skøn, der er så virkelighedsnært og realistisk som muligt, og skønnet må ikke indeholde indirekte sanktioner eller anvendes som et tvangsmiddel over for skatteyderen.
Af [virksomhed1]s konto ses en række hævninger og overførsler, som udgør momsbelagte, fradragsberettigede driftsomkostninger relateret til virksomheds- udøvelsen. Det anførte skønsmæssige fradrag på 10 % tager ikke højde for disse driftsudgifter, hvorfor skønnet er udøvet på et forkert grundlag, hvilket medfører et åbenbart urimeligt resultat.
... ...
Samlet set gøres det gældende, at Skattestyrelsen ikke har løftet bevisbyrden for, at [virksomhed1] er afskåret fra at opnå momsfradrag for de afholdte udgifter, jf. momslovens § 37. Der er sket faktisk erlæggelse af momspligtige ydelser fra [virksomhed1]s underleverandører, ligesom [virksomhed1] i øvrigt har været i god tro for så vidt angår de forhold hos underleverandørerne, der har været i strid med skattelovgivningen. Videre er der afholdt driftsomkostninger i et omfang, der medfører, at Skattestyrelsens skønsmæssigt fastsatte fradrag medfører et åbenbart urimeligt resultat.
..."
Klagerens yderligere bemærkninger til sagen
Repræsentanten har fremsat følgende bemærkninger i forbindelse med mødet med Skatteankestyrelsen:
"Som anført i referatet omfattede [virksomhed1] ApS' kunder bl.a. [virksomhed5] og [virksomhed6]. I den forbindelse fremlægges som bilag 8 kopi af mailkorrespondance mellem [person1] og [person10] fra [virksomhed6], hvor [person1] bl.a. redegør nærmere for de anvendte chauffører, herunder hvorvidt de kører for underleverandører, eller kører for [virksomhed1]. I tilknytning hertil fremlægges videre som bilag 9 chaufføroversigt, der tillige er fremsendt til [virksomhed6], hvor den enkelte chauffør er specificeret med fornavn og efternavn.
Som forklaret af [person1] begyndte han i 2021 igen i højere grad at anvende egne ansatte, hvilket også afspejles i de afholdte personaleomkostninger, jf. bilag 3, 5 og 7. I oversigtsform kan udviklingen i personaleomkostninger m.v. anskueliggøres på følgende vis:
...
Som det fremgår, falder udgiften til personale i 2020, hvilket skyldes, at der i højere grad anvendes underleverandører. I 2021 stiger udgiften til personale, hvilket også gælder udgiften til driftsmidler, da der indkøbes biler m.v. Dette skyldes, at der anvendes egne ansatte til udførelse af kørselsopgaverne for f.eks. [virksomhed6].
[virksomhed1] brugte som tidligere anført bl.a. [virksomhed4] ApS, [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS som underleverandører til udførelse af transportopgaver. Kontaktpersonen var [person1], hvor korrespondancen foregik via WhatsApp. Som oplyst på kontormødet var [person1] af den opfattelse, at korrespondancen mellem ham og [person1] kunne genfindes, men det har imidlertid vist sig ikke at være tilfældet, idet WhatsApp ikke gemmer beskeder på dens servere."
Retsmøde
Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling
Skattestyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling:
"...
I den ovenfor anførte klagesag har Skatteankestyrelsen i brev dateret den 31. januar 2024 bedt Skattestyrelsen om en udtalelse i sagen, der skal afgøres af Landsskatteretten.
Skattestyrelsen er på alle punkter enig i Skatteankestyrelsens indstilling i sagen.
Skattestyrelsen tiltræder dermed også Skatteankestyrelsens indstilling om at forhøje virksomhedens momstilsvar for perioden 1. oktober 2019 - 31. december 2021 med 254.122 kr., hvilket indebærer en skærpelse i forhold til Skattestyrelsens afgørelse.
Det fremgår af Skatteankestyrelsens indstilling, at Landsskatteretten skal tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 1.677.399 kr. for perioden 1. oktober 2019 til 31. december 2021. Forhøjelsen skyldes dels regulering af virksomhedens salgsmoms for udeholdt omsætning, og dels nægtelse af fradrag for købsmoms vedrørende virksomhedens udgifter til underleverandører.
Det fremgår også af Skatteankestyrelsens indstilling, at Landsskatteretten derudover skal tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen har godkendt et skønnet fradrag for købsmoms på 254.122 kr.
Skattestyrelsen bemærker indledningsvist, at der er konstateret indsætninger på virksomhedens erhvervskonto med kontonummer [...63] og klagerens egne bankkonti henholdsvis med kontonummer [...96] og [...52] på i alt 12.706.080 kr. inkl. moms, heraf udgør moms 2.541.216 kr. for perioden 4. kvartal 2019 til 4. kvartal 2021 samt at der i teksten for indsætningerne blandt andet er henvist til virksomhedens kunder [virksomhed5], [virksomhed6], samt fakturanumre og andre virksomheder.
Salgsmoms
Skattestyrelsen har reguleret virksomhedens salgsmoms med i alt 49.759 kr. for perioden 1. oktober 2019 til 31. december 2021.
Skattestyrelsen har anmodet virksomheden om bogholderi mm. for kontrolperioden, men virksomheden har ikke fremsendt bogføring, der skal ligge til grund for Skatteforvaltningens kontrol med afgiftens rigtige beregning. jf. momsbekendtgørelsens §73.
Virksomheden har ikke indsendt dokumentation for, at indsætningerne på virksomhedens erhvervskonto ikke vedrører momspligtig omsætning.
Ved indsætningerne på bankkontiene er der anført tekst, der indikerer at beløbene har relation til virksomhedens drift, og at der er tale om en momspligtig virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1. Indbetalingerne anses derfor som momspligtig omsætning, hvoraf der skal afregnes salgsmoms, jf. momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt.
Skattestyrelsen fastholder, at virksomheden har angivet et forkert momstilsvar, hvorfor den skal betale den skyldige moms, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 1.
Skattestyrelsen fastholder derfor forhøjelsen af virksomhedens salgsmoms med 49.759 kr. for den pågældende periode.
Fradrag for købsmoms af udgifter til underleverandører
Virksomheden har for perioden 1. oktober 2019 - 31. december 2019 angivet 1.881.762 kr. i købsmoms.
I perioden har virksomheden blandt andet foretaget overførsler til underleverandørerne [virksomhed2], [virksomhed4], [virksomhed3] og [virksomhed8] for i alt 888.514 kr. ekskl. moms, hvor moms udgør 222.128,50 kr.
Skattestyrelsen har på baggrund af underleverandørernes forhold ikke indrømmet virksomheden fradrag for købsmoms af overførslerne. Virksomheden er dermed ikke indrømmet fradrag for købsmoms vedrørende virksomhedens udgifter til underleverandører på i alt 222.128,50 kr. for perioden 1. oktober 2019 til 31. december 2021.
Under henvisning til oplysningerne om underleverandørernes forhold fastholder Skattestyrelsen, at der ikke kan anses at været sket levering mod vederlag fra en afgiftspligtig person.
Dette blandt andet henset til at underleverandørerne enten er under konkursbehandling eller opløst efter konkurs, at underleverandørerne ikke har angivet eller kun angivet et mindre momsbeløb, samt at det ikke ud fra fakturabeskrivelserne i de indhentede fakturaer er muligt at identificere arten eller mængden af de fakturerede ydelser.
Skattestyrelsen henviser til den gennemgang af de enkelte underleverandørers forhold, der fremgår af afgørelsen samt til den til Skatteankestyrelsens tidligere fremsendte udtalelse dateret den 23. april 2023.
Det er en betingelse for fradrag efter momslovens § 37, at der foreligger objektive bilag som dokumentation for, at der er sket levering mod vederlag.
SKM2019.231.HR fastslår, at det er en betingelse for fradrag, at der rent faktisk er sket en leverance.
Skattestyrelsen skal her gentage, at den ikke er i tvivl om at arbejdet er udført for virksomheden [virksomhed1]s kunder set i relation til den angivne momspligtige omsætning. Arbejdet er bare ikke udført af de påståede fire underleverandører, der er foretaget betaling til og modtaget fakturaer fra, hvorfor Skattestyrelsen har foretaget de omhandlede korrektioner.
Overførslerne dækker over fiktive leverancer, hvorfor Skattestyrelsen fastholder, at virksomheden ikke kan indrømmes fradrag for købsmoms af udgifter til underleverandører for samlet 222.128,50 kr.
Øvrige udgifter, der er angivet købsmoms af
Virksomheden har heller ikke fremlagt dokumentation for virksomhedens øvrige udgifter, der er angivet købsmoms af.
Det er en betingelse for fradrag efter momslovens § 37, at der foreligger objektive bilag som dokumentation for, at der er sket levering mod vederlag.
Skattestyrelsen fastholder, at virksomheden ikke kan indrømmes fradrag for købsmoms for øvrige udgifter, idet virksomheden ikke har fremlagt dokumentation for udgifterne.
Skønsmæssigt fradrag for købsmoms
Skattestyrelsen har i sin afgørelse fastsat et skønsmæssigt fradrag for købsmoms på 254.122 kr., svarende til 10 % af virksomhedens salgsmoms med henvisning til opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt.
Virksomheden har ikke fremlagt dokumentation for, at der er afholdt udgifter, der berettiger til momsfradrag, og har således ikke fremlagt fakturaer eller lignende materiale for udgifterne, hvoraf momsbeløbene fremgår.
Skatteankestyrelsen anfører i sin indstilling, og med henvisning til Landsskatterettens begrundelse i SKM2021.456.LSR, at det også i nærværende sag ses, at der ikke er fremlagt objektive beviser for, at der er sket levering af varer eller ydelser til virksomheden, og at udgifterne, herunder momsbeløbet, er betalt af virksomheden.
Skattestyrelsen tiltræder derfor Skatteankestyrelsens indstilling om, at der ikke kan godkendes et skønsmæssigt momsfradrag alene ud fra en formodning om, at der er afholdt udgifter i virksomheden til generering af den angivne omsætning.
Det er nødvendigt for godkendelse af et skønsmæssigt momsfradrag, at der fremlægges dokumentation for levering og betaling. jf. momslovens § 37 og momssystemdirektivet.
Skattestyrelsen tiltræder således Skatteankestyrelsens indstilling om, at det i afgørelsen skønsmæssigt fastsatte momsfradrag på 254.122 kr., svarende til 10 % af virksomhedens salgsmoms for den relevante periode skal nedsættes til 0 kr. Virksomhedens momstilsvar for perioden 1. oktober 2019 - 31. december 2021 forhøjes derfor med 254.122 kr.
Den indstillede ændring på dette punkt indebærer en skærpelse i forhold til Skattestyrelsens afgørelse.
..."
Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse
Virksomhedens repræsentant har fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse:
"...
Skatteankestyrelsen har ved breve af den 6. februar 2024 fremsendt forslag til afgørelser og Skattestyrelsens udtalelser i ovennævnte sager. Forslagene og Skattestyrelsens udtalelser hertil giver anledning til følgende bemærkninger.
Det bemærkes indledningsvis, at det i klage af den 13. april 2023 anførte fastholdes.
Det følger af Skattestyrelsens afgørelse af den 22. marts 2023, at [person1] skal indrømmes et skønsmæssigt fradrag for købsmoms svarende til 10 % af den registrerede salgsmoms i hans enkeltmandsvirksomhed. Dette som en følge af, at [person1] ved sagens behandling ved Skattestyrelsen ikke havde fremlagt relevant dokumentation for de konkret afholdte driftsudgifter i virksomheden [virksomhed1].
Skatteankestyrelsen har i sit forslag til afgørelse fastslået, at der efter ankestyrelsens opfattelse ikke kan indrømmes [person1] et skønsmæssigt momsfradrag for driftsudgifter, idet der henvises til, at der ikke er fremlagt objektive beviser, som dokumenterer afholdte driftsudgifter i virksomheden i den omhandlede periode.
Det er imidlertid på nuværende tidspunkt lykkedes [person1] at fremskaffe relevant dokumentation for afholdte driftsudgifter i virksomheden, hvorfor der på baggrund heraf nødvendigvis må indrømmes [person1] et momsmæssigt fradrag. Den relevante dokumentation fremlægges i det følgende.
Enkeltmandsvirksomheden [virksomhed13] havde i år 2019 rådighed over køretøjer til brug for udøvelsen af virksomhedens aktiviteter. Virksomheden havde således udgifter til leasing af en bil, ligesom virksomheden tillige indkøbte et køretøj til eje i virksomheden. Som sagens bilag 10 fremlægges således dokumentation for leasing af køretøj samt erhvervelse af køretøj.
Der var i den omtalte periode betydelige udgifter forbundet med selskabets køretøjer, herunder udgifter til motorkøretøjsforsikringer, udførelse af service, brændstof etc. Dokumentation herfor fremlægges som sagens bilag11-13.
Udover afholdelsen af de allerede nævnte driftsudgifter, afholdt selskabet tillige udgifter til betaling af husleje og dertil knyttede elregninger. Dokumentation for disse driftsudgifter fremlægges som bilag 14-15.
[virksomhed1] har desuden afholdt yderligere driftsbetingede udgifter, som ikke er dokumenteret med konkret bilagsmateriale i det ovenstående. Der er derimod udarbejdet resultat for 2019 indeholdende virksomhedens samlede administrationsomkostninger ekskl. udgifter til underleverandører. Denne resultatoversigt fremlægges som bilag 16.
Idet virksomhedens lejemål for 2019 fortsatte ind i år 2020, blev der ligeledes afholdt udgifter hertil i 2020. I den forbindelse fremlægges som bilag 17-18 indbetalingskort og elregninger relaterende til leje af det omhandlede lejemål.
De driftsbetingede udgifter til køretøjer fortsatte ligeledes i år 2020, idet der navnlig blev afholdt udgifter til forsikring, udførelse af service, betaling af leasingafgift, brændstof etc. I denne henseende fremlægges som sagens bilag 19 dokumentation for udgifter til relevante motorkøretøjsforsikringer tegnet hos [virksomhed14] og [virksomhed15].
Desuden fremlægges som bilag 20-21 dokumentation for betaling af øvrige udgifter i relation til køretøjerne, herunder betaling af værkstedsregninger, leasingafgiftog brændstofudgifter.
Der er også udarbejdet resultatoversigt for 2020 indeholdende virksomhedens samlede administrationsomkostninger ekskl. udgifter til underleverandører. Oversigten fremlægges som bilag 22.
Virksomheden har på samme vis som i de foregående år afholdt udgifter til betaling af husleje og dertil knyttede elregninger i 2021. Dokumentation herfor fremlægges som sagens bilag 23-24.
Derudover er der i år 2021 blevet afholdt et ikke ubetydeligt pengebeløb til diverse udgifter vedrørende virksomhedens køretøjer. Blandt disse udgifter kan nævnes betaling af brændstof, motorkøretøjsforsikringer, leasingafgift, vejhjælpabonnement ved [virksomhed16] samt motorafgifter. Dokumentation for afholdelse af disse udgifter fremlægges som bilag 25-29.
Bortset fra de nævnte driftsudgifter, afholdt virksomheden tillige udgifter af forskelligartet karakter til blandt andet selskaberne [virksomhed17] I/S og [virksomhed18] ApS. Dokumentation for en række forskeligartede driftsudgifter fremlægges i form af diverse fakturaer som bilag 30.
Der er også blevet udarbejdet en samlet oversigt over virksomhedens driftsomkostninger for år 2021, jf. herved resultatopgørelse, der fremlægges som bilag 31.
Det ovenfor anførte, herunder det fremlagte bilagsmateriale, understøtter således Skattestyrelsens opfattelse af, at [person1] bør indrømmes et skønsmæssigt fradrag for købsmoms efter momslovens § 37 i anledning af afholdelsen af relevante driftsudgifter i enkeltmandsvirksomheden.
Skatteankestyrelsens forudsætning for nægtelsen af adgang til et momsmæssigt fradrag for købsmoms er da også, at der ikke er fremlagt relevant dokumentation, som kan dokumentere afholdelsen af driftsudgifter i enkeltmandsvirksomheden. Denne forudsætning er således ikke længere til stede, idet konkrete udgifter nu er dokumenteret ved fremlæggelsen af relevant bilagsmateriale.
... ...
Det fastholdes desuden i overensstemmelse med tidligere indlæg i sagen, at der ikke er grundlag for at nægte [person1] fradrag for købsmoms i forbindelse med betaling af fakturaer til de i sagen omhandlede underleverandører.
Det gøres i den forbindelse nærmere gældende, at det på ingen måde er dokumenteret eller godtgjort, at [person1] vidste eller burde have vidst, at de omhandlede transaktioner blev foretaget som led i skatte- eller afgiftssvig. Dette navnlig under henvisning til det forhold, at der udelukkende er foretaget en vurdering af de objektive forhold hos underleverandørerne. Der er herved ikke henvist til objektive forhold hos [person1], som indikerer, at han kendte eller burde have kendt til eventuelle svigagtige forhold hos underleverandørerne.
Der er ikke fra Skattestyrelsens side henvist til konkrete forhold hos [person1], som efter en samlet vurdering kan føre til, at skattemyndighederne i nærværende sag kan siges at have løftet sin bevisbyrde for, at skatteyderen, [person1], bør nægtes momsmæssigt fradrag i anledning af dennes indkøb af ydelser hos de omtalte underleverandører.
Spørgsmålet om, hvilke krav der kan stilles til et selskab, der ønsker fradrag for købsmoms i forbindelse med indkøb af momsbelagte varer og ydelser til brug for selskabets egne momsbelagte aktiviteter, har været til genstand for behandling i en nyligt afsagt dom fra EU-Domstolen af den 11. januar 2024 (sag C-537/22).
I sag C-537/22 Global Ink Trade Dom af 11. januar 2024 blev EU-Domstolen forelagt en anmodning om en præjudiciel afgørelse vedrørende fortolkningen af artikel 167, artikel 168, litra a) og artikel 178. litra a) i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem, det vil sige momsdirektivet. Artikel 168, litra a) er implementeret i dansk ret ved momslovens § 37, hvorved EU-Domstolen med nærværende dom har behandlet fortolkningen af momslovens § 37.
Den konkrete sag angik nærmere et ungarsk selskab ved navn Global Ink Trade, som drev virksomhed indenfor engroshandel. I perioden fra juli 2012 til juli 2013 indkøbte virksomheden diverse elektronisk udstyr af den ungarske virksomhed Office Builder Kft.
Det blev senere konstateret, at dette selskab, Office Builder Kft, ikke havde overholdt sine afgiftsmæssige forpligtelser, i hvilken forbindelse spørgsmålet blev, om Global Ink Trade var berettiget til at foretage fradrag for købsmoms på de af Office Builder Kft. solgte varer.
Den øverste afgiftsmyndighed i Ungarn fastslog, at der efter dennes opfattelse ikke var grundlag for at indrømme Global Ink. Trade det omtalte momsfradrag. Dette blev begrundet med, at Global Ink Trade ikke havde udvist den fornødne omhu i forbindelse med udøvelsen af sin virksomhed, herunder ved at undlade at
indhente tilstrækkelige oplysninger om leverandørens reelle identitet og om dennes overholdelse af sine afgiftsforpligtelser. Global Ink Trade havde således efter myndighedens opfattelse gjort sig skyldig i passiv svig.
EU-Domstolen fastslog i præmis 32, at fradragsretten for købsmoms udgør et grundlæggende princip i det fælles momssystem, ligesom det også blev fastslået, at adgangen til fradrag som udgangspunkt ikke kan begrænses.
Videre fastslog domstolen i præmis 35-36, at retten til fradrag kan nægtes, dersom det på baggrund af objektivt konstaterbare forhold er godtgjort, at den afgiftspligtige person vidste eller burde vide, at vedkommende ved sin erhvervelse af varer eller ydelser deltog i en transaktion, som var led i afgiftssvig.
I forlængelse heraf fremførtes det i præmis 37, at nægtelsen af fradrag er en undtagelse til anvendelse af det grundlæggende princip om fradrag for købsmoms, hvorfor det påhviler skatte- og afgiftsmyndigheder i tilstrækkelig grad at godtgøre, at den afgiftspligtige person vidste eller burde vide, at denne deltog i afgiftssvig.
EU-Domstolen understregede i præmis 39, at der ved vurderingen af, om den afgiftspligtige person har udvist den fornødne omhu, det vil sige om denne vidste eller burde vide, at denne deltog i afgiftssvig, ikke kan stilles krav om, at der foretages komplekse og vidtrækkende kontroller af den leverandør, som leverer varer eller ydelser.
På baggrund af EU-Domstolens ovennævnte dom gøres det gældende, at [person1] ikke burde have udvist en større omhu end sket. Der kan således ikke stilles krav om, at [person1] burde have foretaget mere dybdegående undersøgelser af underleverandørernes formelle registreringer.
Dette understøttes desuden af præmis 44 i den ovenfor omtalte EU-dom, hvor følgende fremgår:
"Når afgiftsmyndigheden således bl.a. støtter sig på uregel-
mæssigheder, der er begået i forhold til udstederen af en fak-
tura, kan bedømmelsen af beviserne derfor ikke føre til, at
nævnte afgiftspligtige person, som er modtager af denne fak-
tura, indirekte forpligtes til at foretage kontroller hos sin med-
kontrahent, som principielt ikke påhviler denne."
I forlængelse heraf fremgår videre følgende af dommens præmis 49:
"(...) påhviler det imidlertid den forelæggende ret at efterprøve,
at afgiftsmyndighedens krav ikke bevirker, at denne person på-
lægges at foretage komplekse og vidtrækkende kontroller ved-
rørende sin leverandør ved de facto at overføre udførelsen af
de kontrolforanstaltninger, som påhviler denne myndighed, til
nævnte afgiftspligtige person som omhandlet i den retspraksis,
der er nævnt i nærværende doms præmis 39 og 44."
EU-Domstolen understregede herved, at EU-landenes forvaltningsmyndigheder ved håndhævelsen af reglerne om fradrag for købsmoms ikke kan stille sådanne vidtgående krav til undersøgelsesforanstaltninger, at der reelt bliver tale om, at den afgiftspligtige person pålægges at foretage kontroller, som påhviler den offentlige forvaltning selv.
Efter en samlet vurdering må det - særligt med afsæt i den nyligt afsagte EU-dom - fastholdes, at der ikke er grundlag for at nægte momsmæssigt fradrag for købsmoms i forbindelse med indkøb af ydelser af de omhandlede underleverandører. Dette uafhængigt af, om disse underleverandører måtte have begået afgiftssvig.
Indlæg under retsmødet
Repræsentanten fastholdt påstanden om, at virksomhedens momstilsvar skal nedsættes med 1.677.399 kr. og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og det på retsmødet udleverede materiale.
Skattestyrelsen indstillede til at følge Skatteankestyrelsens indstilling med undtagelse af punktet vedrørende hjemvisning. Der er ikke grundlag for at hjemvise sagen til fornyet behandling til bedømmelse af, om de nye bilag, der er fremlagt under klagebehandlingen, giver anledning til yderligere momsfradrag.
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten skal tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 1.677.399 kr. for perioden 1. oktober 2019 til 31. december 2021. Forhøjelsen skyldes, dels regulering af virksomhedens salgsmoms for udeholdt omsætning, dels ikke godkendt fradrag for købsmoms vedrørende virksomhedens udgifter til underleverandører. Landsskatteretten skal derudover tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen har godkendt et skønnet fradrag for købsmoms på 254.122 kr.
Ad salgsmoms
Skattestyrelsen har reguleret virksomhedens salgsmoms med i alt 49.759 kr. for perioden 1. oktober 2019 til 31. december 2021.
Retsgrundlaget
Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1, og der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet, jf. momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt.
Momsregistrerede virksomheder skal ifølge momslovens § 55, stk. 1, føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af afgiftstilsvaret for hver afgiftsperiode og kontrollen af merværdiafgiftens berigtigelse.
Virksomheder etableret i Danmark med en momspligtig omsætning på over 50.000 kr. årligt skal momsregistres. Levering af ydelser er som udgangspunkt momspligtigt. Dette fremgår af momslovens § 48, stk. 1, og § 47, stk. 1.
Kan størrelsen af det tilsvar, som påhviler virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen ansætte virksomhedens tilsvar skønsmæssigt. Det følger af opkrævningslovens § 5, stk. 1.
Landsskatterettens begrundelse og resultat
Der er konstateret indsætninger på virksomhedens erhvervskonto med kontonummer [...63] og klagerens egne bankkonti henholdsvis med kontonummer [...96] og [...52] på i alt 12.706.080 kr. inkl. moms, heraf udgør moms 2.541.216 kr. for perioden 4. kvartal 2019 til 4. kvartal 2021. I teksten for indsætningerne er bl.a. henvist til virksomhedens kunder [virksomhed5], [virksomhed6], samt fakturanumre og andre virksomheder.
Skattestyrelsen har ikke ændret virksomhedens omsætning for 4. kvartal 2019.
Landsskatteretten finder, at det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens salgsmoms med 49.759 kr. for den pågældende periode.
Landsskatteretten har lagt vægt på, at indsætningerne, der er indgået på bankkontiene, er anført tekst, der indikerer, at beløbene har relation til virksomhedens drift, og at der er tale om en momspligtig virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1. Virksomheden har ikke dokumentation for, at indsætningerne på virksomhedens erhvervskonto ikke vedrører momspligtig omsætning.
På denne baggrund finder Landsskatteretten, at det er med rette, at Skattestyrelsen har anset indbetalingerne som momspligtig omsætning, hvoraf der skal afregnes salgsmoms, jf. momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt.
Idet virksomheden har angivet et forkert momstilsvar, skal virksomheden betale den skyldige moms, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 1.
Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.
Ad fradrag for købsmoms
Skattestyrelsen har ikke godkendt virksomhedens fradrag for købsmoms vedrørende virksomhedens udgifter til underleverandører på i alt 222.129 kr. for perioden 1. oktober 2019 til 31. december 2021.
Retsgrundlaget
Af momslovens § 37 fremgår:
"Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.
Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er
1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,
..."
Af § 82 i momsbekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015 fremgår:
"Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer. "
Samme momsbekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015 indeholder i kapitel 12 en række fakturakrav. Bekendtgørelsens § 58, stk. 1, fastsætter de nærmere krav til fakturaens indhold. Heraf fremgår:
"Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68 i denne bekendtgørelse, indeholde:
1) Udstedelsesdato (fakturadato).
2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.
3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.
4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.
5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.
6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.
7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.
8) Gældende afgiftssats.
9) Det afgiftsbeløb, der skal betales."
Bestemmelsen i momslovens § 37 implementerer 6. direktivs artikel 17, nu momssystemdirektivets artikel 167 til 168, hvoraf det bl.a. fremgår:
"Artikel 167
Fradragsretten indtræder samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder.
Artikel 168
I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:
1. a) den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person.
..."
Af momssystemdirektivets artikel 178 og 179 fremgår:
"Artikel 178
For at kunne udøve sin fradragsret skal den afgiftspligtige person opfylde følgende betingelser:
1. a) for det i artikel 168, litra a), omhandlede fradrag - for så vidt angår levering af varer og ydelser - være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med [artikel 220-236 samt artikel 238, 239 og 240] ...
Artikel 179
Fradraget foretages under ét af den afgiftspligtige person, ved at han i den moms, der skal betales for en afgiftsperiode, fradrager de momsbeløb, for hvilke fradragsretten i løbet af samme periode er opstået og udøves i henhold til artikel 178.
..."
Retspraksis
EF-domstolen har i sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH) udtalt, jf. præmis 34, at fradraget som omhandlet i 6. direktivs artikel 17, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 168), skal ske for den afgiftsperiode, hvori de to betingelser i 6. direktivs artikel 18, stk. 2, 1. afsnit (nu momssystemdirektivets artikel 179) begge er opfyldt. Det vil sige, at der skal være foretaget levering af goder eller tjenesteydelser, og at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura eller et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat kan anses for et tilsvarende dokument.
I SKM2019.332.ØLR og SKM2017.461.ØLR fandt Østre Landsret i begge domme, at sagsøgerne ikke havde løftet bevisbyrden for, at der havde fundet levering sted. Fakturaerne i de pågældende sager opfyldte ikke momsbekendtgørelsens fakturakrav, idet der i fakturaerne bl.a. ikke var foretaget en tilstrækkelig præcis angivelse af ydelsernes art og omfang samt tidspunkt og sted for levering, ligesom der ikke var fremlagt arbejdssedler, opgørelser eller andet bevis for, at de hævdede ydelser var leveret. Samme forhold forelå i byretsdommen SKM2021.395.BR, hvor de i sagen fremlagte samarbejdsaftaler blev fundet for upræcise til at løfte bevisbyrden. Byretten udtalte, at det forhold, at der var sket pengeoverførsler fra sagsøgerens konto, ikke i sig selv dokumenterede, at der var sket levering af momsbelagte ydelser fra de angivne underleverandører.
Bevisbyrden vil være skærpet i tilfælde, hvor der foreligger usædvanlige omstændigheder i relation til fakturering og samhandlen med underleverandørerne. Der henvises til Østre Landsrets dom af 28. april 2009, offentliggjort i SKM2009.325.ØLR, og Københavns Byrets dom af 10. oktober 2016, offentliggjort i SKM2017.40.BR.
Hvis størrelsen af det tilsvar, som påhviler virksomheden, ikke kan fastsættes på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen fastsætte tilsvaret skønsmæssigt, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2.
Landsskatterettens begrundelse og resultat
Fradrag for købsmoms af udgifter til underleverandører
Virksomheden har for perioden 1. oktober 2019 - 31. december 2019 angivet 1.881.762 kr. i købsmoms. I perioden har virksomheden blandt andet foretaget overførsler til underleverandørerne [virksomhed2], [virksomhed4], [virksomhed3] og [virksomhed8] for i alt 1.110.642,25 kr. inkl. moms, hvoraf moms udgør 222.128,50 kr. Skattestyrelsen har på baggrund af underleverandørernes forhold ikke godkendt virksomhedens fradrag for købsmoms af overførslerne.
Landsskatteretten finder på baggrund af underleverandørernes forhold, at der ikke kan anses at været sket levering mod vederlag fra en afgiftspligtig person.
Landsskatteretten har ved bedømmelsen lagt vægt på, at underleverandørerne enten er under konkursbehandling eller opløst efter konkurs, at underleverandørerne ikke har angivet eller kun angivet et mindre momsbeløb, og at direktøren i [virksomhed2] er dømt efter straffelovens § 290 a for at have anvendt selskabet til hvidvask. Der er herved tale om så usædvanlige omstændigheder, at virksomhedens bevisbyrde skærpes. Landsskatteretten har derudover lagt vægt på, at underleverandørerne videreoverfører indbetalinger umiddelbart efter modtagelsen. Underleverandørerne viser derudover ikke tegn på reel drift.
Skattestyrelsen har ved kontrol af underleverandørerne indhentet fakturaerne, der ligger til grund for overførslerne. Det er ikke ud fra fakturabeskrivelserne muligt at identificere arten eller mængden af de fakturerede ydelser. Under henvisning til de ovenfor nævnte forhold finder Landsskatteretten, at overførslerne dækker over fiktive leverancer, hvorfor det er med rette, at Skattestyrelsen har nægtet virksomheden fradrag for købsmoms af udgifter til underleverandører for samlet 222.128,50 kr. for perioden 1. oktober 2019 - 31. december 2021.
Virksomheden har derudover ikke fremlagt dokumentation for virksomhedens øvrige udgifter, der er angivet købsmoms af. Det er en betingelse for fradrag efter momslovens § 37, at der foreligger objektive bilag som dokumentation for, at der er sket levering mod vederlag.
Landsskatteretten finder derfor, at det er med rette, at Skattestyrelsen ikke har godkendt virksomhedens fradrag for købsmoms, idet virksomheden ikke har fremlagt dokumentation for udgifterne.
Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse for dette punkt.
Øvrigt fradrag for købsmoms
Der skal herefter tages stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen har fastsat et skønsmæssigt fradrag for købsmoms på 254.122 kr., svarende til 10 % af virksomhedens salgsmoms, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt.
Udgifterne, som det fastsatte momsfradrag beror på, vedrører ifølge Skattestyrelsen almindelige driftsudgifter som kontor, materialer m.v. Virksomheden har ikke under Skattestyrelsens kontrol af virksomheden fremlagt fakturaer eller lignende materiale for udgifterne, hvoraf momsbeløbet fremgår.
Landsskatteretten har den 26. august 2021 i en anden sag, offentliggjort som SKM2021.456.LSR, truffet afgørelse vedrørende fortolkning af opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt.
På baggrund af EU-Domstolens praksis i blandt andet C-516/14 (Barlis) og C-664/16 (Vadan) fandt Landsskatteretten, at SKAT (nu Skattestyrelsen) uretmæssigt havde fastsat et skønsmæssigt fradrag for købsmoms, da der ikke var objektive beviser, der understøttede dette skøn.
Landsskatteretten udtalte i den forbindelse:
"...
Det er nødvendigt for godkendelse af et skønsmæssigt momsfradrag, at der fremlægges dokumentation for levering og betaling. Dette er et krav i henhold til EU-retten, og opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt., anses ikke for et tilstrækkeligt hjemmelsgrundlag for et udokumenteret momsfradrag. Fradragsretten er betinget af fremlæggelse af dokumentation for levering og betalt moms, og dette ses ikke sket i denne sag. Betingelserne for momsfradrag i henhold til momslovens § 37 og momssystemdirektivet er således ikke opfyldt.
..."
Der kan derfor ikke godkendes et skønsmæssigt fradrag for købsmoms på 254.122 kr., svarende til 10 % af virksomhedens salgsmoms.
Virksomheden har under klagesagsbehandlingen fremlagt bilag, der dækker over virksomhedens udgifter til erhvervelse og drift af køretøjer, samt el- og huslejeudgifter. Bilagene er udstedt til virksomheden og indeholder momsbeløb. Landsskatteretten finder, at der er tale om nyt materiale, der ikke tidligere har været fremlagt under sagens behandling, og som kræver egentlig sagsbehandling, der bør indgå i en fornyet vurdering ved opgørelsen af virksomhedens momstilsvar.
Landsskatteretten hjemviser derfor punktet vedrørende skønsmæssigt opgjort fradrag for købsmoms til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.