Kendelse af 18-03-2025 - indlagt i TaxCons database den 16-04-2025

Journalnr. 23-0027107

Klagen vedrører Skattestyrelsens afvisning af anmodning om bindende svar på følgende spørgsmål:

  1. Kan Skattestyrelsen bekræfte, at andelsboligforeningen skal anses for at udgøre selvstændigt skattesubjekt efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, således andelshaverne ikke skal betale indkomstbeskatning af provenuet vedrørende afsætningen af el?
  2. Kan Skattestyrelsen bekræfte, at ejerforeningen skal anses for at udgøre selvstændigt skattesubjekt efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, således at ejerne ikke skal betale indkomstbeskatning af provenuet vedrørende afsætningen af el?
  3. For det tilfælde, at Skattestyrelsen måtte vurdere, at den omhandlede ejerforening må anses for at være skattemæssig transparent, kan Skattestyrelsen da bekræfte, at ejerlejlighedsejerne kan opgøre den skattepligtige indkomst efter reglerne for erhvervsdrivende i ligningslovens § 8 P?
  4. Kan Skattestyrelsen bekræfte, at boligforeningens påtænkte solcelleanlæg kan anses for selvstændig økonomisk virksomhed i henhold til momsloven?
  5. Kan Skattestyrelsen bekræfte, at boligforeningen, der har fuldt fradrag for moms i forbindelse med dens aktiviteter, vil kunne fradrage købsmomsen på udgiften til anlægget alt efter størrelsen af fradragsprocenten svarende til anvendelsen af den producerede elektricitet til momspligtige aktiviteter?
  6. Kan Skattestyrelsen bekræfte, at boligforeningen, der har delvist fradrag for moms i forbindelse med dens aktiviteter, vil kunne fradrage købsmomsen på udgiften til anlægget alt efter størrelsen af fradragsprocenten svarende til anvendelsen af den producerede elektricitet til momspligtige aktiviteter?
  7. Kan Skattestyrelsen bekræfte, at boligforeningen kan fradrage de beløb, som betales til dækning af solcelleanlæggets finansieringsomkostninger som driftsomkostninger eller som renter i medfør af statsskattelovens § 6, litra a, eller § 6, litra e?
  8. For det tilfælde, at spørgsmål 7 besvares benægtende, kan Skattestyrelsen bekræfte, at boligforeningens medlemmer vil have rentefradrag vedrørende finansieringsomkostninger til anlægslånet?
  9. Kan Skattestyrelsen bekræfte, at boligforeningen kan afskrive på solcelleanlægget, nagelfast monteret på som ejendommens tag eller facader, skattemæssigt afskrives som et driftsmiddel?
  10. For det tilfælde, at spørgsmål 9 besvares benægtende, kan Skattestyrelsen bekræfte, at boligforeningens solcelleanlæg kan anses som installation i afskrivningslovens forstand og afskrives efter i afskrivningslovens § 15 med den sats, der er nævnt i § 17?
  11. Kan Skattestyrelsen bekræfte, at en boligforening ikke er momspligtig af egenproduceret el, der aftages hos afdelingens beboere eller leveres til boligforeningens fællesarealer?

Skattestyrelsen har afvist anmodningen om bindende svar.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Af punktet "Faktiske forhold" i det bindende svar fremgår følgende:

"...

Følgende er oplyst i forbindelse med anmodning om bindende svar:

"Baggrund og formål

Spørger er en dansk virksomhed, som har udviklet et koncept, hvorefter boligejere såvel som andelsboligejere, alle eller sammen, køber et solcelleanlæg til ejendommen og sælger overskudstrømmen til elnettet mhp. på, at ejeren(e) vil kunne levere billig strøm til sig selv og finansiere solcelleanlægget over en 30-årig periode. Konceptet skal anses som et selvfinansieret tiltag i den grønne omstilling.

På nuværende tidspunkt udbydes solcelleanlæggene til ejendomme beliggende i Danmark, men vil forventeligt udbydes globalt. Ejerforeninger såvel som andelsboligforeninger (herefter "Boligforening(er)") vil kunne benytte sig af konceptet, men vil skulle forholde sig til, om de anses som transparente i skattemæssig henseende, og om salg af el til det offentlige elnet vil ligestilles med momspligtig virksomhed.

Spørger ønsker på den baggrund at reducere den administrative byrde i forbindelse med skatte- og momsretlige overvejelser, som en ejer af solcelleanlægget vil have i forbindelse med etablering af konceptet.

Fremover påtænker Spørger således at udbyde solcelleanlægget med anvisning om at afsøge muligheden for det selvfinansierende energikoncept.

Baggrunden for nærværende anmodning er således nærmere, at Spørger ønsker at få afklaret, hvordan eventuelle fremtidige betalinger fra eludbydere til traditionelle boligforeninger ville skulle kvalificeres, herunder hvorledes det momsretligt skal kvalificeres.

Den tiltænkte disposition

Spørger har udviklet tag- og vægintegrerede solcelleplader som producerer 60 kWp og opefter pr. time. Et solcelletag vil ud fra meteorologernes beregninger, kunne dække det meste af en boligforenings el-forbrug. I perioder hvor solcellerne producerer mere el, end der forbruges, kan overproduktion i peak-perioder sælges til det offentlige elnet. Kombineret med et batteri kan denne løsning optimeres yderligere.

Solcelletaget betyder, at beboerne får strømmen billigere, men det leverer også en mulighed for boligforeningen til at finansiere solcelleanlægget over en årrække og i forlængelse heraf opnå en økonomisk gevinst. Endelig yder det en mærkbar co2-besparelse i strømproduktion.

Spørger har udviklet et koncept, hvorefter boligforeninger beliggende i Danmark investerer i tilstrækkeligt med solceller til boligforeningens klimaskjold, således at der i peak-perioder vil være overskudsstrøm, som kan sælges til det offentlige elnet med fortjeneste. Solcelleanlægget ejes således af boligforeningen.

På nuværende tidspunkt er der tale om et boligforeningskoncept som henvender sig til traditionelle boligforeninger, der omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Det fremgår af Den Juridiske Vejledning 2022-2, C.D.1.1.12, at bestemmelsen i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, er en opsamlingsbestemmelse, der omfatter sammenslutninger, der på den ene side er selvstændige skattesubjekter, men på den anden side hverken omfattes af fondsbeskatningsloven, se afsnit C.D.9.1.3.3, bestemmelserne i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-5c, eller fritaget fra skattepligt i henhold til selskabsskattelovens § 3, stk. 1.

Hertil specificerer Den Juridiske Vejledning, at afgrænsningen af disse selvstændige skattesubjekter over for sammenslutninger uden selvstændig skattesubjektivitet (interessentskaber, kommanditselskaber, partrederier m.v.), hvor skattepligten i stedet påhviler den enkelte deltager, kan være vanskelig at foretage, da interessentskaber kan fremtræde med en organisation, der på et eller flere punkter ligner foreningers organisation. Det fremgår i tillæg hertil, at det er af væsentlig betydning for den skatteretlige kvalifikation, at sammenslutningens vedtægter og hensigten med dens virksomhed under hensyn til dens selvstændighed i forhold til de enkelte deltagere.

Skattedepartementets udtalelse i TfS 1984, 434 DEP, der opregner de for foreninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, kendetegnende karakteristika har udover de ovenfor nævnte kriterier, vurderet at nedenstående kriterier, jf. Den Juridiske Vejledning afsnit C.D.1.1.12, vil være af betydning for kvalifikationen:

Kriterier der indikerer, at der er tale om en forening:

· Den enkelte deltager hæfter kun med sit indskud (kontingent),
· Mange deltagere,
· Deltagerkredsen skifter, således at nogle deltagere afløser andre,
· Sammenslutningen styres af foreningsorganer, dvs. generalforsamling/repræsentantskab og en valgt bestyrelse,
· Optagelse af nye deltagere (medlemmer) sker efter objektive kriterier, eventuelt er medlemsadgangen helt fri,
· En deltagers udtræden er uden retslig betydning for sammenslutningens beståen og giver ikke den udtrædende krav på nogen del af dennes formue og
· Sammenslutningens overordnede formål er af ideel karakter. En eventuel erhvervsmæssig virksomhed drives til fremme af det ideelle formål.

Kriterier der indikerer, at der er tale om et interessentskab (dvs. ikke et selvstændigt skattesubjekt):

· Den enkelte deltager hæfter personligt (og solidarisk) for sammenslutningens forpligtelser,
· Få deltagere,
· Deltagerne er de samme under hele interessentskabets levetid,
· Der kræves énstemmighed blandt deltagerne til alle væsentlige beslutninger,
· Optagelse af en ny deltager betragtes som stiftelse af nyt interessentskab,
· En deltagers udtræden betragtes som opløsning af det bestående og stiftelse af nyt interessentskab. Den udtrædende har krav på en ideel anpart af interessentskabets aktiver, således at opløsningen medfører skifte (formuerealisation) og
· Sammenslutningen har et rent erhvervsmæssigt formål.

Det originale koncept er sammensat således, at boligforeningen efterlever ovennævnte kriterier som traditionel boligforening og derved skatteretligt skal betragtes som skattesubjekt. Skattestyrelsen kan på den baggrund lægge til grund, at boligforeningen i konceptet er en traditionel boligforening.

Solcelleanlægget ejes og drives af boligforeningen. Finansiering af solcelleanlægget ordnes med en huslejestigning for alle beboere ved ekstraordinære indskud fra beboerne og/eller ved at fundraise. Omkostningen af solcelleanlægget afholdes således formelt af boligforeningen, men via midler som beboerne har tilvejebragt. Derudover forventes midler fra flere offentlige eller kommunale puljer. Solcelleanlægget vil desuagtet forventeligt koste et millionbeløb, men tilbagebetalingstiden for hele solcelleanlægget kan være helt ned til 7 år. Solcelleanlægget tilbagebetaler derved sig selv. Den mængde strøm, som solcelleanlægget producerer, sælges til beboerne til en pris, der forventeligt er lavere end markedsprisen, og strømmen der sælges til det offentlige elnet til de fastsatte regler herom, vil skabe et overskud som foreningen kan bruge til f.eks. energirenovering. Desuden forventes det, at de enkelte lejligheder stiger i værdi på grund af ejendommen netto-energioptimering.

Strømmen som sælges til beboerne i boligforeningen sælges til omkostningspris + 5 procent. Strømmen sælges til det offentlige elnet sælges efter reglerne herom. Solcelleanlægget vil være helt/delvis finansieret ved boligforeningslån fra dets etablering. Derudover forventes finansieringen at gennemføres ved bidrag fra boligforeningens formue, ekstraordinære indbetalinger fra beboerne og/eller forhøjede bidrag til boligforeningen fra beboerne.

I leveringen af strøm til beboerne skal den merpris som beboerne betaler, udover driftsomkostningerne, gå boligforeningen. Overskuddet, som boligforeningen sælger til det offentlige elnet, vil de første år tilbagebetale en evt. gæld, som boligforeningen har oppebåret til tilegnelsen af solcelleanlægget. Derudover vil overskuddet indgå i boligforeningens formue, så det kan bruges andre sædvanlig boligforeningsformål som f.eks. udskiftning af vinduer, tag og anden energirenovering. Overskuddet fra solcelleanlægget vil ikke kunne udbetales til beboerne som udbytte.

Boligforeningen vil lade sig momsregistrere ud fra den opfattelse, at navnlig levering til det offentlige elnet vil være en momsmæssig og erhvervsmæssig aktivitet. Boligforeningen vil forventeligt fradrage moms i relation til omkostninger, som relaterer sig til den erhvervsmæssige aktivitet. For den skattepligtige del vil boligforeningen etablere en opdelt bogføring i samråd med boligforeningen administrator og skattemæssigt afskrive på solcelleanlægget, såfremt det vurderes, at der er adgang hertil.

Vores vurdering - Juridiske bemærkninger

De skattemæssige konsekvenser, som konstruktionen medfører, er af betydning for Spørger, idet de står som udbyder/sælger af konceptet, og i forbindelse med markedsføring og salg af konceptet, er nødt til at oplyse potentielle investorer omkring blandt andet de skattemæssige og administrative forhold, da dette er af betydning for prissætning af produktet/konceptet, som Spørger sælger.

De skattemæssige konsekvenser er således en integreret del af det produkt, som Spørger sælger. Spørger må således være berettiget til, på vegne af sine kommende potentielle kunder, at anmode om et bindende svar vedrørende de skattemæssige konsekvenser, idet forholdet kan sidestilles med et tilfælde, hvor en virksomhed anmoder om bindende svar omkring de indkomstskattemæssige virkninger for kunder af et produkt, som virksomheden påtænker at markedsføre, jf. skatteforvaltningslovens § 21, stk. 2.

I anerkendelse af at det skattemæssige udgangspunkt er forskelligt for boligforeninger, konkretiseres nogle af spørgsmålene til at omhandle enten en ejerforening eller en andelsboligforening.

Spørgsmål 1: Kan Skattestyrelsen bekræfte, at andelsboligforeningen skal anses for at udgøre selvstændigt skattesubjekt efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, således andelshaverne ikke skal betale indkomstbeskatning af provenuet vedrørende afsætningen af el?:

Det er vores opfattelse, at spørgsmålet skal besvares med "Ja."

En traditionel andelsboligforening betragtes ud fra retspraksis i udgangspunktet som et selvstændigt skattesubjekt, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Det kan lægges til grund, at andelsboligforeningen er en helt normal andelsboligforening med adskillige lejligheder og således et selvstændigt skattesubjekt.

Lovbekendtgørelse om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber regulerer forholdene omkring andelsboliger, herunder i forbindelse med salg, overdragelsespris m.v. Andelsboligforeningen vil være omfattet af denne lovs kapitel 2, hvilket også vil fremgå af foreningens vedtægter.

Det er Spørgers opfattelse, at anskaffelsen af et solcelleanlæg ikke har nogen skattemæssig betydning for andelshaverne, uagtet at andelshaverne måtte hæfte solidarisk for et banklån til finansiering af solcelleanlægget, derved at det kan lægges til grund, at der er tale om en almindelig andelsboligforening, der er et selvstændigt skattesubjekt.

En andelsboligforening adskiller sig fra en ejerforening, derved at andelsboligforeningen ejer og drifter den ejendom, som beboerne via deres brugsret bebor. Andelsboligforeningen ejer og driver ejendommen på andelsbasis, og foreningens medlemmer har en andel af formuen og en brugsret til en af foreningens andelsboliger. En ejerforening faciliterer alene administrationen af ejendom, som beboerne ejer. Dette reflekteres tilsvarende i ejendomsværdiskatteloven, hvorefter der ikke betales ejendomsværdiskat af en andelsbolig. Ejendomsværdiskat skal betales for så vidt angår ejendomme, der er omfattet af lovens § 4, og § 4 a er ikke omfattet af denne bestemmelse.

Det er Spørger opfattelse, at selvom den gæld, som andelsboligforeningen har optaget - eventuelt mod pant i ejendommen eller ved solidarisk hæftelse for andelsbeboerne, så ændrer det ikke på det faktum, at andelsboligforening er en selvstændig juridisk person. En eventuel hæftelse ikke overfor prioritetshaveren, er sammenlagt med den personlige hæftelse for en reel ejer af et anpartsselskab. Det er på den baggrund Spørger opfattelse, at der fortsat vil være tale om en traditionel andelsboligforening, som vil være et selvstændigt skatteretssubjekt omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Se f.eks. SKM2011.647.SR, SKM2010.37.SR og SKM2013.650.SR.

Spørger indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2: Kan Skattestyrelsen bekræfte, at ejerforeningen skal anses for at udgøre selvstændigt skattesubjekt efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, således at ejerne ikke skal betale indkomstbeskatning af provenuet vedrørende afsætningen af el?:

Det relevante lovgrundlag til kvalifikationen af en ejerforening, findes i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6:

Skattepligt i henhold til denne lov påhviler andre foreninger, korporationer, stiftelser, legater og selvejende institutioner, der er hjemmehørende her i landet, jf. dog § 3, for så vidt foreningen m.v. ikke er omfattet af fondsbeskatningsloven. Skattepligten omfatter alene indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed samt fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed.

Som indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed for de i stk. 1, nr. 6, omhandlede foreninger m.v. betragtes indtægt ved næringsvirksomhed eller anden forretningsvirksomhed, herunder indtægt ved drift, udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom. I tilfælde, hvor der er tillagt en forening m.v. en ret til andel i overskuddet af en erhvervsvirksomhed, som ikke drives af den pågældende forening selv, betragtes den heraf flydende indtægt ligeledes som erhvervsmæssig indtægt for foreningen m.v.; dette gælder dog ikke for hjælpe- og understøttelses-funds for de i en virksomhed ansatte eller tidligere ansatte funktionærer og arbejdere eller deres pårørende.

Som anført i Den Juridiske Vejledning afsnit C.D.8.9.4, så er etableringen, ud fra den civilretlige kvalifikation af ejerlejlighedsforeninger, forudsat i lov om ejerlejligheder. Det følger desuden heraf, at det skattemæssige udgangspunkt for ejerlejlighedsforeninger er, at de ikke er selvstændige skattesubjekter, men kun et administrationsfællesskab, jf. den civilretlige kvalifikation ovenfor. Skattemæssigt vil ejerlejlighedsforeninger derfor som udgangspunkt skulle betragtes som skattemæssigt transparente enheder og dermed ikke som selvstændige skattesubjekter. Den Juridiske Vejledning præciserer desuden, at ejerlejlighedsforeninger, som kun varetager opgaver inden for ejerlejligheders normalområde, anses ikke som et selvstændigt skattesubjekt f.eks. i forbindelse med optagelse af fælleslån. Derimod gælder det, at når en ejerforing handler uden for normalområdet for ejerlejlighedsforeninger, f.eks. hvis foreningen erhverver fast ejendom, så vil ejerlejlighedsforeningen efter omstændighederne kunne anses som et selvstændigt skattesubjekt. Om ejerlejlighedsforeningen i relation til sådanne særlige aktiviteter skal betragtes som et selvstændigt skattesubjekt skal dog altid afgøres efter de sædvanlige kriterier for, om der i skatteretlig forstand foreligger en selvstændig forening.

"Normalområdet" for en ejerforening er ikke endegyldigt opregnet, men vil sædvanligvis dreje sig om administration af ejendommen og i nogle tilfælde frasalg af foreningens fællesområder (SKM2003.357.LR). Modsætningsvist er Ligningsrådet kommet frem til, at fast ejendom, som er tinglyst og udlejet i ejerforeningens navn, kan medvirke til at kvalificere ejerforeningen som selvstændigt skattesubjekt, jf. SKM2003.240.LR. Ligningskommissionen er kommet frem til et lignende resultat i TfS 1986, 570 LR, som angik en ejerlejlighedsforening, som erhvervede en funktionærlejlighed i ejendommen. Ligningskommissionen udtalte til brug for Ligningsrådet, at det var Ligningskommissionens opfattelse, at en ejerlejlighedsforening i relation til sådanne anskaffelser bliver et selvstændigt skattesubjekt, som er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Ligningsrådet udtalte, at de enkelte medlemmer af ejerforeningen ikke var berettiget til at fradrage deres andel af renteudgifterne vedrørende prioritetsgælden i funktionærlejligheden, idet der ikke påhvilede de enkelte medlemmer en aktuel gældsforpligtigelse, hverken over for panthaverne eller overfor ejerforeningen. Det afgørende for, at ejerlejlighedsforeningen ansås for at være et selvstændigt skattesubjekt, var at foreningen, som sådan kunne og rent faktisk havde erhvervet fast ejendom. Ejerlejlighedsforeningens aktivitet var således udenfor normalområdet for ejerlejlighedsforeningers ageren.

Ejerlejlighedsforeningen som sådan har hverken ejendomsretten til bygningen eller de enkelte lejligheder, som ejes af de enkelte lejlighedsejere. Også grunden og de øvrige fælles bestanddele ejes af lejlighedsejerne i fællesskab. Foreningen har derfor i udgangspunktet karakter af et administrativt fællesskab, idet foreningen som fuldmægtig for lejlighedsejerne administrerer fælles anliggender, hvilket også fremgår af betænkningen til lov om ejerlejlighedsforeninger.

Når der anskaffes et solcelleanlæg, som ejes af ejerforeningen og anlægget alene leverer strøm til ejerne mod erlæggelse af en elbetaling fra ejerne, så vil ejerforeningen fortsat bevæge sig inden for normalområdet. Leveringen af strøm til det offentlige elnet mod den højest mulige betaling, må derimod anses som værende en aktivitet, som har profit for øje.

Strukturen omkring solcelleanlægget vil være følgende:

? Ejerforeningen køber, implementerer og driver solcelleanlægget.
? Ejendommen indeholder mere en 3 beboelseslejligheder samt fællesarealer. Alle lejligheder ejes af fysiske personer.
? Ejerforeningen driver ikke en erhvervsmæssig aktivitet udover salget af el til det offentlige elnet.
? Ejerlejlighedsejere er obligatoriske medlemmer af ejerforeningen, der varetager driften af fællesarealer, vedligeholdelse, levering af el, varme og vand til hele ejendommen.
? Ejerforeningens formålsbestemmelser i vedtægterne opdateres således, at ejerforeningen skal drifte et solcelleanlæg mhp. på at genere et overskud til det offentlige elnet, herudover, administrere fællesanliggender for ejerlejlighederne i ejendommen, herunder at administrere - eventuelt gennem udlejning til ejere eller ikke ejere - ejendommens fællesarealer, herunder parkeringspladser.
? Det entrerende elselskab har én elindgang til ejendommen med én måler tilsluttet. Ejerforeningen afregner ejendommens samlede årlige elforbrug med elselskabet.
? I relation til ejerne vil der i hver ejerlejlighed være installeret en elmåler. Forbruget i hver ejerlejlighed opgøres for et kalenderår. Den samlede leverance fra elselskabet minus summen af forbruget i lejlighederne udgør elforbruget i fællesarealer.
? Hver ejerlejlighed afregner eget elforbrug til Ejerforeningen for kalenderåret, således at der betales for ejerforeningens driftsomkostninger for at drive solcelleanlægget + 5 %. Ejerlejlighedsejerne betaler ved siden af et årligt bidrag til ejerforeningen til dækning af ejerforeningens udgifter til el i fællesarealer.

I vurderingen af ejerforeningens skattesubjektivitet er det Spørgers opfattelse, at det er af væsentlig betydning, at ejerforeningen ifølge vedtægterne, udover at administrere fællesanliggende for ejendommen, skal drifte et solcelleanlæg mhp. på at skabe en samlet profit.

Derudover bør det have betydning, at ejendommen har en elindgang med én måler, og det er derfor ejerforeningen, der afregner ejendommens elforbrug over for leverandøren og dermed administrerer dette.

Solcelleanlægget vil forventeligt levere en elproduktion svarende til ca. 10 - 20 % mere end den samlede ejendoms elforbrug, afhængig af anlæggets størrelse. Derudover vil anlægget producere el til salg til det offentlige elnet i peak-perioder for elpriser. Dette skal generere en profit for ejerforeningen. Solcelleanlægget forventes således ikke alene at producere el til ejendommens eget forbrug, men er sat op således, at ejerforeningen over en årrække kan tjene pengene ind til etableringsomkostninger for solcelleanlægget og med tiden skabe en nettoprofit.

Aktiviteterne vedrørende driften af solcelleanlægget vurderer Spørger falder udenfor normalområdet for ejerforeningers sædvanlige administrationsområde. Salget af el til det offentlige elnet vil derfor skulle beskattes hos ejerforeningen for så vidt angår salget af el til det offentlige elnet, da ejerforeningen i denne henseende er at betragte som en selvstændig enhed, der driver erhvervsmæssig virksomhed.

Spørger indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Spørgsmål 3: For det tilfælde, at Skattestyrelsen måtte vurdere, at den omhandlede ejerforening må anses for at være skattemæssig transparent, kan Skattestyrelsen da bekræfte, at ejerlejlighedsejerne kan opgøre den skattepligtige indkomst efter reglerne for erhvervsdrivende i ligningslovens § 8 P?

Såfremt Skattestyrelsen ikke måtte være enige i, at ejerforeningen, jf. ovenfor, udgør et selvstændigt skattesubjekt, må det forventes at Skattestyrelsen holdning er, at der er tale en transparent forening. Derved må det forventes, at den omtalte indkomst for elsalg til det offentlige elnet indgår i ejerlejlighedsejernes formuesfære. På den baggrund er det Spørgers opfattelse, at indkomsten i et sådan tilfælde, måtte være omfattet af Ligningsloven § 8P.

Af Den Juridiske Vejledning afsnit C.C.4.5 fremgår:

Alle producenter, der investerer i VE-anlæg eller i andele i VE-anlæg, skal som udgangspunkt medregne indkomsten ved salget af energi efter de almindelige skatteregler. Dette gælder også fysiske personer. Se SKM2010.692.SR.

Fysiske personer kan dog vælge at bruge den særlige opgørelsesmetode i LL § 8 P, stk. 2 og 3, jf. stk. 1.

...

Hvis den fysiske person vælger at anvende reglerne i LL § 8 P, stk. 2 og 3, anses det vedvarende energianlæg eller andelen i det vedvarende energianlæg for at være udelukkende benyttet til private formål. Se LL § 8 P, stk. 4.

...

Hvis den fysiske person vælger disse regler, kan han eller hun derfor ikke ved siden af fratrække udgifter til driften af det vedvarende energianlæg, herunder afskrivninger. Se LL § 8 P, stk. 3.

...

Bestemmelsen omfatter anlæg, der er tilsluttet el- eller varmenettet.

Skatterådet har i et svar til SKM2014.33.SR i en sammenlignelig sag udtalt:

"Personer, der ejer vedvarende energianlæg eller andele i disse, kan vælge beskatning efter den skematiske ordning i ligningsloven § 8 P. Det er besvarelsen forudsat, at det er ejeren af den enkelte ejerlejlighed, der bebor lejligheden, da det er en forudsætning for anvendelse af ligningsloven § 8 P, at anlægget er knyttet til en husstand, der ikke har et erhvervsmæssigt formål, jf. bestemmelsens stk. 5.

Det er herefter SKATs opfattelse, at de enkelte ejerlejlighedsejere kan vælge beskatning ske efter den skematiske metode i ligningsloven § 8 P."

Spørger indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Ja".

Spørgsmål 4: Kan Skattestyrelsen bekræfte, at boligforeningens påtænkte solcelleanlæg kan anses for selvstændig økonomisk virksomhed i henhold til momsloven?

Det fremgår af § 3, stk. 1, i momsloven, "lovbek. nr. 1021 af 26. maj 2019 senest ændret ved lov nr. 1240 af 11. juni 2021"

"Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed".

Begrebet "afgiftspligtig person" er defineret i momssystemdirektiv 2006/112, artikel 9, stk. 1, 1. led som"

"Ved "afgiftspligtig person" forstås enhver, der selvstændigt og uanset stedet udøver økonomisk virksomhed uanset formålet med eller resultatet af den pågældende virksomhed."

Begrebet "økonomisk virksomhed" er defineret i momssystemdirektivets artikel 9, stk. 1, 2. led som:

"Ved "økonomisk virksomhed" forstås alle former for virksomhed, som producent, handlende eller tjenesteyder, herunder minedrift og landbrug, samt virksomhed inden for liberale og dermed sidestillede erhverv. Ved økonomisk virksomhed forstås navnlig udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter".

Valgfri momsregistrering er reguleret af momslovens §§ 48 og 49:

§ 48. Afgiftspligtige personer etableret her i landet skal uanset § 47, stk. 1, ikke registreres og betale afgift, når de samlede afgiftspligtige leverancer ikke overstiger 50.000 kr. årligt.

§ 49. Den, der erhvervsmæssigt leverer varer og ydelser, og som efter § 48 er undtaget fra registreringspligten, kan vælge at lade sig registrere.

Stk. 2. Registrering efter stk. 1 skal omfatte en periode på mindst 2 kalenderår."

Det skal indledningsvis bemærkes, at anmeldelse om registrering i henhold til momslovens § 49 skal ske til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 223 af 3. marts 2012 om virksomhedsregistrering i en række skatte- og afgiftslove. I henhold til § 60 i Anmeldelsesbekendtgørelsen træffer Erhvervs- og Selskabsstyrelsen eller SKAT afgørelse om registrering på baggrund af anmeldelsen.

Da der i henhold til skatteforvaltningslovens § 21, stk. 3, ikke kan gives bindende svar på spørgsmål om bevillinger (her ansøgning om momsregistrering), der vedrører påtænkte dispositioner, kan Skattestyrelsen lægge til grund, at boligforeningen ejer et vedvarende energianlæg i form af et solcelleanlæg, der delvis skal forsyne ejendommen med vedvarende energi og hvor solcelleanlægget skal sælge el med profit for øje i peak-perioder, kan anses for at være en afgiftspligtig person i henhold til momsloven.

Skatterådet har taget stilling til et lignende spørgsmål i SKM2011.686.SR Af denne afgørelse fremgår:

"...

Momspligtige personer, der efter 50.000 kr. grænsen ikke behøver at lade sig registrere, kan vælge at lade sig frivilligt registrere og betale moms. Det fremgår at momslovens § 49, stk. 1.

Spørgsmålet er herefter, om spørger i momslovens forstand er en momspligtig person.

...

Afgørelsen af, om der på det momsretlige område er tale om økonomisk virksomhed træffes på grundlag af en samlet, konkret vurdering af virksomheden, hvor alle relevante forhold må inddrages.

Der lægges i praksis blandt andet vægt på virksomhedens intensitet, driftsform og gældende erhvervsmæssige standarder.

Det er Skatteministeriets opfattelse, at spørger må anses for at drive selvstændig økonomisk virksomhed med salg af strøm.

Når spørgers omsætning med salg af strøm ikke overstiger 50.000 kr. pr. år, er han ikke registreringspligtig og skal ikke betale moms af salget. Spørger kan imidlertid vælge at lade sig momsregistrere og afregne moms af salget."

Spørger driver på samme måde som i SKM2012.686.SR økonomisk virksomhed med salg af strøm, da elproduktionen er struktureret, således at der ville kunne lagres og sælges en overproduktion. Det taler for, at boligforeningen kan lade sig frivillig momsregistrere.

Med henblik på at afgøre om boligforeningen er en afgiftspligtig person i henhold til momsloven, skal det undersøges, om boligforeningen driver selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momsloven § 3, stk. 1.

Det kan lægges til grund at solcelleanlægget vil dække boligforeningens eget forbrug med 110 - 120 % over et år, og at det derfor er muligt, at sælge el det offentlige elnet i peak-perioder.

Den overskydende elproduktion lagres på store batterier og sælger når det er opportunt for boligforeningen.

Skattestyrelsen kan på den baggrund lægge til grund, at boligforeningen ved lagring af den overskydende elproduktion til elnettet har til hensigt at nettoafregne en profit.

Opbevaring på batterier muliggør, at boligforeningen ikke skal benytte det kollektive elforsyningsnet til opbevaring af elektricitet. Det kan således lægges til grund, at der i den foreliggende sag vil være en positiv nettolevering fra det kollektive elnet til spørger.

Det er Spørgers opfattelse, at energiproduktion må betragtes som en økonomisk aktivitet og i særdeleshed, når strukturen gør det muligt at lave en mærkbar profit.

Af præmis 26 i C-230/94 Renate Enkler, er det fastslået, der ved vurderingen af om godet er erhvervet til brug for økonomisk virksomhed, er det pågældende godes art.

Boligforeningen forventer, at solcelleanlægget gennemsnitlig kan producere 10 - 20 % mere el, end ejendommen forbruger på årsbasis.

På den baggrund kan det lægges til grund, at solcelleanlægget er egnet til en udelukkende økonomisk udnyttelse. Solcelleanlægget er dimensioneret til, at ejendommens beboere kan opnå den private økonomiske fordel som ligger i, at ejendommen ikke skal købe el til almindelige elpriser samtidig med, at de kan sælge den overskydende elproduktion.

Det er på den baggrund Spørgers opfattelse, at solcelleanlægget anskaffes af boligforeningen med henblik på udøvelse af økonomisk virksomhed eller i det mindste, med henblik på tilvejebringelse af indtægter af en vis varig karakter. Solcelleanlægget anskaffes derfor, i overvejende grad, med henblik på økonomisk anvendelse. Det er derfor Spørgers opfattelse, at boligforeningen driver selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momsloven § 3, stk. 1.

På den baggrund er det spørger opfattelse, at når boligforeningen er at betragte som en afgiftspligtig person, så kan den i alle tilfælde ikke lade sig frivilligt momsregistrere i henhold til momslovens § 49.

Spørger indstiller, at spørgsmål 4 besvares med et "ja".

Spørgsmål 5: Kan Skattestyrelsen bekræfte, at boligforeninger, der har fuldt fradrag for moms i forbindelse med dens aktiviteter, vil kunne fradrage købsmomsen på udgiften til anlægget alt efter størrelsen af fradragsprocenten, svarende til anvendelsen af den producerede elektricitet til momspligtige aktiviteter?

Det ønskes bekræftet, at boligforeningen kan tage momsfradrag ved køb af et solcelleanlæg, der leverer el til det offentlige elnet og til boligforeningens fællesarealer.

Det er Spørger opfattelse, at solcelleanlægget vil være erhvervsmæssig drevet i skattemæssig henseende, da solcelleanlægget driftsøkonomisk er tilbagebetalt i løbet af 7 år, og da der ved hjælp af batterierne vil være en vis garanti afsætning af overskydende el. Driftsøkonomisk vil der forventeligt være et ganske betydeligt afkast. De første 3 år (evt. 4 år) vil der kunne beregnes et skattemæssigt underskud ifølge budgettet, men herefter vil der være et skattemæssigt overskud i boligforeningen.

Levering af el til elnettet er en momspligtig leverance af varer, jf. momslovens § 4, stk. 1-2.

Boligforeningen anvender el til fællesarealer, salg til beboerne og dels til brug for momspligtige leverancer. Når solcelleanlægget tilvejebringer el til forbrug i fællesarealer og til salg til elnettet, er der derfor fradragsret for moms af anskaffelsen af solcelleanlægget efter reglerne om delvis fradragsret i momslovens § 38, stk. 2, da solcelleanlægget således også anvendes til private formål. Spørger forstår det derfor, således boligforeningen har fradragsret for den del af momsen ved købet af solcelleanlægget, der skønsmæssigt svarer til solcelleanlæggets fradragsberettigede brug i den registreringspligtige virksomhed.

Ud fra den formodning, at boligforeningen vælger at lade solcelleanlægget indgå fuldt ud i virksomheden og tage fuldt momsfradrag for anskaffelsen af solcelleanlægget, jf. momslovens § 37, stk. 1.

I det tilfælde skal der betales udtagningsmoms af den private anvendelse af solcelleanlægget, jf. momslovens § 5, stk. 1.

I SKM2015.501.SR henviste Skattestyrelsen til Skatterådets bindende svar i SKM2014.782.SR og SKM2013.654.SR:

[...] Skatterådet bekræftede, at en husstandsvindmølle i henhold til momsloven kan anses som økonomisk virksomhed, og at der var fradragsret for moms af anskaffelse af vindmøllen. Når vindmøllen også forsynede privatboligen med el, var der valgfrihed mellem brug af reglerne om fuld fradragsret i momslovens § 37, stk. 1, og reglerne om delvis fradragsret i momslovens § 38, stk. 2. Bruges reglerne om fuld fradragsret, skulle der betales udtagningsmoms af den el, der blev forbrugt i privatboligen efter momslovens § 5, stk. 1.

Skattestyrelsen bemærkede i SKM2015.501.SR desuden følgende:

At spørger efter det oplyste ikke benytter vindmøllen til at levere strøm til en egentlig privatbolig, men derimod alene til ridehallen, der foruden de momspligtige aktiviteter også anvendes privat, ændrer ikke på, at virksomheden har valgfrihed mellem brug af reglerne om fuld fradragsret i momslovens § 37, stk. 1 og delvis fradragsret i momslovens § 38, stk. 2. Når reglerne om fuld fradragsret bruges, skal der ligeledes betales udtagningsmoms af den el, der bliver forbrugt til private formål i ridehallen, jf. § 5, stk. 1.

Det er spørgers opfattelse, at det er af afgørende betydning, om energianlægget har kapacitet til at fungere fuldt erhvervsmæssigt. Dette udgangspunkt, vil også være gældende for boligforeningen, der producerer mere el end der kan bruge på fællesarealerne eller af de betalende beboere.

Spørger indstiller, at spørgsmål 5 besvares med et "ja".

Spørgsmål 6: Kan Skattestyrelsen bekræfte, at boligforeninger der har delvist fradrag for moms i forbindelse med dens aktiviteter, vil kunne fradrage købsmomsen på udgiften til anlægget alt efter størrelsen af fradragsprocenten, svarende til anvendelsen af den producerede elektricitet til momspligtige aktiviteter?

I det omfang Skattestyrelsen vurderer, at boligforeningen anvender solcelleanlægget til såvel momspligtige formål som til private formål (blandet brug), skal der ved vurdering af, om den skønsmæssige fordeling af afgiften efter lovens § 38, stk. 2, på virksomheden og på indehaverens private forbrug m.v. er foretaget på rimelig måde, normalt blive lagt til grund, at det er den godkendte fordeling, som anvendes ved skatteansættelsen. Hvis der ikke ved skatteansættelsen er foretaget særskilt fordeling af udgifter til de omhandlede varer og ydelser, kan en af Told- og Skatteforvaltningen opgørelse normalt anvendt fordeling lægges til grund, jf. momsbekendtgørelsen § 17.

Skattestyrelsen har i SKM2011.806.SKAT taget stilling til opgørelsen af fordelingen og bekræftede tilsvarende i SKM2012.125.SR, at der var delvis momsfradrag på et solcelleanlæg på et solcelleanlæg med blandet anvendelse.

Spørger indstiller, at spørgsmål 6 besvares med et "ja".

Spørgsmål 7: Kan Skattestyrelsen bekræfte, at boligforeningen kan fradrage de beløb, som betales til dækning af solcelleanlæggets finansieringsomkostninger, som driftsomkostninger eller som renter i medfør af statsskattelovens § 6, litra a eller § 6, litra e?

Det forventes, at boligforeningen vil optage anlægslån til finansiering af solcelleanlægget evt. med tilkøb af batteri. Boligforeningen vil således skulle dække finansieringsomkostninger vedrørende dette lån. Det kan ikke udelukkes, at boligforeningens medlemmer ville skulle indestå personligt over for banken for at kunne hjemtage et lån til boligforeningen. Gældforpligtelsen vedrørende sådanne anlægslån vil dog ligge hos boligforeningen igennem hele lånets løbetid og vil skulle betales af boligforeningen.

Udgangspunktet vedrørende rentefradrag er, at det kun er den juridiske person, som er juridisk debitor i skyldforholdet, som kan foretage fradrag for renteudgifter.

Da Boligforeningen står på som debitor og vil udbetale lånet over tid, er det Spørgers opfattelse, at renterne på anlægslånet, skal anses som anses som renter i skattemæssig forstand.

Efter Spørgers opfattelse er sådanne betalinger således fradragsberettigede omkostninger, omfattet af statsskattelovens § 6, litra e.

Spørger indstiller, at spørgsmål 7 besvares med et "ja".

Spørgsmål 8: For det tilfælde, at spørgsmål 7 besvares benægtende, kan Skattestyrelsen således bekræfte, at boligforeningens medlemmer vil have rentefradrag vedrørende finansieringsomkostninger til anlægslånet efter statsskattelovens § 6, litra e?

I overensstemmelse med den civilretlige kvalifikation er det skattemæssige udgangspunkt i relation til ejerlejlighedsforeninger, at disse ikke er selvstændige skattesubjekter, men alene et administrationsfællesskab. Skattemæssigt vil ejerlejlighedsforeninger derfor som udgangspunkt skulle betragtes som transparente enheder, medmindre særlige forhold taler for det.

Ud fra en gennemgang af praksis er det fastslået, at det er en betingelse i situationer, som den beskrevne, at der er tale et reelt låneforhold, herunder at det er debitor, som værende den pligtige betaler, som kan opnå rentefradrag.

Skulle Skattestyrelsen være af den opfattelse, at anlægslånet til boligforeningen, ikke medfører en rentefradragsret, er det Spørgers opfattelse, at den i så tilfælde, må ligge hos medlemmerne. Det bemærkes, at det i SKM2003.241.LR blev fastslået, at ejerforeningen blev anset for et selvstændigt skattesubjekt omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Uagtet dette vurderede Ligningsrådet, at lånet udelukkende blev optaget af hensyn til medlemmerne, fordi lånoptagelsen var en alternativ finansieringskilde til opkrævning af ekstraordinære fællesbidrag. Renteudgifter, der var forbundet med fælleslånet, skulle således i konsekvens heraf henføres til de enkelte medlemmer af ejerforeningen som rette omkostningsbærere. De enkelte medlemmer - og ikke ejerforeningen - kunne dermed fradrage deres andel efter fordelingstal af den samlede renteudgift på fælleslånet, jf. SL (statsskatteloven) § 6, stk. 1, litra e.

Det er således Spørger opfattelse, at i det omfang boligforeningen ikke har fradragsret for renterne, så vil medlemmerne have fradrag for de pågældende renteudgifter.

Spørger indstiller, at spørgsmål 8 besvares med et "ja".

Spørgsmål 9: Kan Skattestyrelsen bekræfte at boligforeningen kan afskrive på solcelleanlægget, nagelfast monteret på som ejendommens tag eller facader, skattemæssigt afskrives som et driftsmiddel?

Solcelleanlægget vil udgøres solpaneler, som nagelfast vil være monteret som ejendommens tag eller vil beklæde ejendommens facader. Et solcelleanlæg er i overvejende grad karakteriseret ved, at et antal solcellemoduler kobles sammen for at give anlægget den ønskede strømstyrke og spænding. Solcellemodulerne består af en række solceller, der er halvledere, som omsætter lys direkte til elektricitet ved hjælp af den såkaldte fotoelektriske effekt. Solcelleanlægget monteres som en del af ejendommens tag eller beklæder facaderne, for at spare plads på ejendommens matrikel. Derudover har integreringen i ejendommens bestanddele gjort det muligt at installere solcelleanlægget, uden at skæmme ejendommens æstetiske ydre. Energiproduktionen vil i sagens natur være påvirket af, hvor mange solceller der vender stik mod syd, og afhængig af, hvilken hældning de vil have, når de er monteret på ejendommen. Når et solcelleanlæg er monteret på ejendommen, kan den producerede elektricitet ledes udenom ejendommens installationer eller lagres på et batteri, hvilket muliggør levering direkte til det offentlige elnet på de tidspunkter hvor elpriserne er højest. Det er Spørgers vurdering, at solcelleanlægget, uagtet at det integreres i bygningen, i overvejende grad vil være i stand til at afsætte elproduktion til elnettet med indtjening for øje, samtidig med, at det kan tjene ejendommen. Efter Spørgers opfattelse er der tale om et driftsmiddel i afskrivningslovens forstand og vil kunne afskrives som sådan, forudsat at de almindelige betingelser for at afskrive er opfyldt.

Spørger indstiller, at spørgsmål 9 besvares med et "ja".

Spørgsmål 10: For det tilfælde, at spørgsmål 9 besvares benægtende, kan Skattestyrelsen således bekræfte, at boligforeningens solcelleanlæg kan anses som installation i afskrivningslovens forstand og afskrives efter i afskrivningslovens § 15 med den sats, der er nævnt i § 17?

Hvis Skattestyrelsen vurderer, at solcelleanlægget, grundet integreringen i ejendommens bestanddele, at den producerede elektricitet anvendes som strømforsyning for ejendommen, er det Spørgers opfattelse, at solcelleanlægget må anses for en installation i afskrivningslovens forstand. Installationer afskrives efter reglerne i afskrivningslovens § 15 med den sats, der er nævnt i § 17. Det forudsættes, at de almindelige betingelser for at afskrive er opfyldt.

Spørger indstiller, at spørgsmål 10 besvares med et "ja".

Spørgsmål 11: Kan Skattestyrelsen bekræfte, at en boligforening ikke er afgiftspligtig af egenproduceret el, der aftages hos afdelingens beboere eller leveres til boligforeningens fællesarealer?

Boligforeningen vil forsyne ejendommen beboere med elektricitet fra solcelleanlægget. Udgiften afregnes og opkræves via boligafgiften.

Det er Spørger opfattelse, at egenproduktion af elektricitet produceret via solcelleanlægget er afgiftsfritaget.

Spørger indstiller, at spørgsmål 11 besvares med et "ja"."

..."

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har afvist repræsentantens anmodning om bindende svar på de stillede 11 spørgsmål.

Som begrundelse herfor er anført følgende:

"Enhver kan hos told- og skatteforvaltningen få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition, som spørgeren enten har foretaget eller påtænker at foretage. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1.

Det er et krav, at anmodningen om bindende svar angår en skattemæssig virkning af en disposition for spørgeren. Det vil sige handlinger, der har en skattemæssig konsekvens, hvad enten handlingen fører til skattebetaling eller skattefritagelse for spørgeren. Der kan således ikke gives bindende svar på en generel forespørgsel.

De stillede spørgsmål vedrører ikke den skattemæssige virkning for [virksomhed1] ApS af en disposition, [virksomhed1] ApS foretager. [virksomhed1] ApS er ikke part i det bindende svar, uagtet at [virksomhed1] ApS sælger de pågældende solcelleanlæg.

Der kan også gives bindende svar om den skattemæssige virkning for andre end spørgeren af en disposition, som spørgeren påtænker at foretage. Dette fremgår af skatteforvaltningslovens § 21, stk. 2. Det er en forudsætning, når man anmoder om bindende svar for andre, at dispositionen, som ønskes vurderet, påtænkes foretaget af spørgeren selv, jf. forarbejderne til skatteforvaltningslovens § 21 (lovforslag 110, 2004-2005, 2. samling).

Det er en forudsætning for en besvarelse efter skatteforvaltningslovens § 21, stk. 2, at de skattemæssige virkninger for andre end spørgeren kan beskrives udelukkende på grundlag af spørgerens egen disposition.

I ønsker bindende svar på, den skattemæssige klassificering af andelsboligforeninger, ejerforeninger, bofællesskaber, herunder om der er skattemæssigt fradrag for de førnævnte foreningers udgifter til opsætning af solcelleanlæggene i form af renter og afskrivninger på solcelleanlæggene. Derudover ønskes bindende svar på de førnævnte foreningers momsforhold ved investeringen i solcelleanlægget.

Spørgsmålene vedrører et koncept, i forbindelse med, at [virksomhed1] ApS ønsker at rådgive/oplyse kommende købere af solcelleanlæggene omkring de skattemæssige og momsmæssige forhold ved investeringen i solcelleanlæggene. Der spørges ikke om en konkret disposition, som påtænkes foretaget af [virksomhed1] ApS. Skattestyrelsen kan dermed ikke identificere, hvilken konkret spørger, Skattestyrelsen forpligter sig i forhold til og hvilken konkret skatteyder, der kan påberåbe sig det bindende svar.

Anmodningen om bindende svar vil i denne situation være at betragte som en generel forespørgsel, eftersom det ikke umiddelbart er muligt at identificere de reelle spørgere, idet der spørges på vegne af en ukendt kreds af fremtidige kunder og dermed vil det ikke være muligt at konstatere den skattemæssige virkning.

Spørgsmålene i [virksomhed1] ApS' anmodning om bindende svar er således ikke omfattet af de situationer, hvor der efter skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1 kan opnås bindende svar om den skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition, som spørgeren har foretaget eller påtænker at foretage.

Spørgsmålet er heller ikke omfattet af de situationer, hvor der kan opnås et bindende svar på andres vegne jf. samme lovs § 21, stk. 2, idet der ikke kan udarbejdes et bindende svar udelukkende på grundlag af [virksomhed1] ApS' dispositioner.

Skattestyrelsen afviser derfor jeres anmodning om bindende svar med henvisning til de anførte bestemmelser."

Udtalelse fra Skattestyrelsen

I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 30. marts 2023 udtalt følgende:

" Skattepligt efter selskabsskatteloven påhviler bl.a. andre foreninger, korporationer, stiftelser m.v. for så vidt foreningen m.v. ikke er omfattet af fondsbeskatningsloven. Se selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.

Bestemmelsen i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, er en opsamlingsbestemmelse, der omfatter sammenslutninger, der på den ene side er selvstændige skattesubjekter, men på den anden side hverken omfattes af fondsbeskatningsloven, de øvrige bestemmelser om skattepligt i selskabsskattelovens § 1 eller er fritaget fra skattepligt i henhold til selskabsskattelovens § 3, stk. 1.

Det fremgår af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, at skattepligten for en sådan forening m.v. omfatter indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed samt fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed.

I selskabsskattelovens § 1, stk. 4 er det defineret, hvad der forstås med erhvervsmæssig virksomhed. Som indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed forstås indtægter fra nærings- eller anden forretningsvirksomhed, herunder indtægter ved drift, udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom.

Af selskabsskattelovens § 1, stk. 5 fremgår det, at overskud som sådanne foreninger m.v. indvinder ved leverancer til medlemmer, ikke betragtes som indvundet ved erhvervsmæssig virksomhed.

For at kunne besvare spørgsmålene om andelsboligforeninger eller ejerforeninger er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6 skal der ske en individuel skattepligtsvurdering af hver enkelt andelsboligforening og ejerforening ud fra andelsboligforeningens og ejerforeningens vedtægter og forhold.

Andelsboligforeningerne og ejerforeningerne er kun skattepligtige, hvis overskuddet er indvundet fra ikke-medlemmer, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 5.

Det fremgår videre af Den Juridiske vejledning 2023-1, afsnit A.A.3.4:

"Anmodninger hvor "de andres" dispositioner har betydning

Der tænkes her på tilfælde, hvor anmodningen er indgivet af spørgeren, og det vil have betydning for svaret, om og i hvilket omfang "de andre" måtte foretage dispositioner, der ikke blot er direkte afledt af spørgerens disposition, men har et selvstændigt indhold i forhold til spørgerens egen disposition. Under sådanne omstændigheder er der reelt tale om flere sideordnede anmodninger i stedet for kun én anmodning fra spørgeren, ligesom anmodningerne ikke vedrører den samme identiske situation. Dette er ensbetydende med, at en behandling af anmodningen er betinget af, at alle parters identitet skal oplyses, at "de andres" individuelle forhold er tilstrækkeligt oplyst, at spørgeren skal opfylde betingelserne i A.A.7.4.2.2 for at kunne repræsentere "de andre" og at hver af parterne skal betale et gebyr på 400 kr., fordi der er tale om flere anmodninger.

Eksempel

For eksempel hvis et lokalt museum stifter en erhvervsklub og spørger, om de skattepligtige erhvervsvirksomheder, der betaler et årligt kontingent til erhvervsklubben på 1.000 kr., kan opnå fradrag for betalingen efter ligningslovens § 8 S. Det kan oplyses, at betingelserne for fradrag efter nævnte ligningslovens § 8 S beror på den enkelte virksomheds individuelle forhold. Der vil være tale om flere anmodninger og altså ikke én anmodning fra spørgeren."

Konklusion:

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at det ikke er muligt at identificere, hvilken konkret spørger, Skattestyrelsen forpligter sig i forhold til og hvilken konkret spørger, der kan påberåbe sig det bindende svar og derfor mener Skattestyrelsen, at anmodningen om bindende svar i denne situation er at betragte som en generel forespørgsel.

Skattestyrelsen anser ikke anmodningen om bindende svar, som værende omfattet af de situationer, hvor der efter skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1 og stk. 2 kan opnås bindende svar.

Skattestyrelsen mener endvidere ikke, at der ved klagen fra [virksomhed1] ApS' repræsentant er fremkommet nye oplysninger der ændrer på Skattestyrelsens stillingtagen til, at anmodningen om bindende svar skal afvises.

Skattestyrelsen fastholder, at anmodningen om bindende svar afvises, jf. bindende svar af den 14. februar 2023."

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at der ikke er grundlag for afvisning, og at klageren er berettiget til at modtage et bindende svar på de stillede spørgsmål.

Til støtte for påstanden er bl.a. anført:

"...

Spørger skal indledningsvist bemærke, at en virksomhed ifølge forarbejderne til skatteforvaltningslovens § 21 (lovforslag 110, 2004-2005, 2. samling) har mulighed for at få et bindende svar om den indkomstskattemæssige virkninger for kunder af et produkt, som virksomheden påtænker at markedsføre.

Spørger ønsker en klar afklaring på det bindende svar, da dette vil have indflydelse på markedsføringen og salget af solcelleanlæggene. Spørger er forpligtet til at informere potentielle investorer om skattemæssige og administrative forhold i forbindelse med markedsføringen og salget af konceptet, da dette har en betydelig indvirkning på prissætningen af produktet og på investorernes skatteforhold.

De skattemæssige aspekter er dermed en integreret del af produktet, som Spørger sælger. Derfor har Spørger en legitim ret til at anmode om et bindende svar vedrørende de skattemæssige konsekvenser på vegne af sine potentielle kunder. Dette kan sammenlignes med en virksomhed, der anmoder om et bindende svar om de indkomstskattemæssige virkninger for kunder af et produkt, som virksomheden overvejer at markedsføre, jf. skatteforvaltningslovens § 21, stk. 2.

Det følger da også klart af Skatterådets bindende svar af 04. april 2019 i sag 18- 1547787, at en virksomhed netop i denne situation af mulighed for at få et bindende svar, jf. skatteforvaltningslovens § 21, stk. 2.

Jeg vil gerne henvise til Spørgers henvisning til Ligningsrådets bindende svar i SKM2001.254.LR, Ligningsrådets bindende svar i SKM2001.252.LR og Skatterådets bindende svar i SKM2008.309.SR, hvor det kan konstateres, at Ligningsrådet og Skatterådet har besvaret forespørgsler, der formelt set er identiske med de spørgsmål, der er rejst i nærværende sag.

I henhold til SKM2001.454.LR stillede et selskab spørgsmål om de skattemæssige konsekvenser for medarbejdere på ikke-navngivne virksomheder, der måske senere ville indgå aftaler med selskabet om et sundheds- og velværekoncept, som inkluderede en læge- og helsetjeneste. Det fremgik også, at selskabet kun havde til hensigt at tilbyde en sådan sundheds- og velværeordning til danske virksomheder, der endnu ikke var nærmere identificeret. Ligningsrådet besvarede dette spørgsmål, der formelt set er identisk med de spørgsmål, der er rejst i den aktuelle sag.

I SKM2001.252.LR var der tilsyneladende også tale om en række spørgsmål, der ligeledes formelt set minder om spørgsmålene i den aktuelle sag.

Det var således Ligningsrådet og Skatterådets opfattelse, at det var muligt at besvare sådanne spørgsmål inden for den gældende lovgivning. Det er uklart for Spørger, hvilke ændringer i lovgivningen om afgivelse af bindende svar, der er foretaget fra tidspunktet for afgivelsen af de nævnte afgørelser og til i dag.

..."

Landsskatterettens afgørelse

Sagen angår, om det er med rette, at Skattestyrelsen har afvist at give et bindende svar på de stillede spørgsmål under henvisning til skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1 eller 2.

Retsgrundlaget

Af skatteforvaltningslovens § 21 fremgår bl.a. (uddrag):

"§ 21. Enhver kan hos told- og skatteforvaltningen få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition, når told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet, jf. dog stk. 3. Det kan være en disposition, som spørgeren har foretaget eller påtænker at foretage.

Stk. 2. Enhver kan hos told- og skatteforvaltningen få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for andre end spørgeren af en disposition, som spørgeren påtænker at foretage, når told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet, jf. dog stk. 3.

... "

Af forarbejderne til skatteforvaltningslovens § 21, jf. forslag nr. 110 til skatteforvaltningsloven, fremsat den 24. februar 2005, fremgår bl.a. følgende af bemærkninger til de enkelte bestemmelser vedrørende lovens § 21:

"...

Der gives bindende svar for andre end spørgeren af en påtænkt disposition, men kun hvis spørgsmålet er om virkningen af indkomstskat ...

Eksempelvis kan en virksomhed få et bindende svar om de indkomstskattemæssige virkninger for kunder af et produkt, som virksomheden påtænker at markedsføre.

...

Bindende svar gives kun om de skattemæssige virkninger af en disposition. Det vil sige handlinger, der har en skattemæssig konsekvens, hvad enten den fører til skattepligt eller skattefritagelse.

..."

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Det fremgår, at Skattestyrelsen har afvist at besvare de stillede spørgsmål under henvisning til skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1 og 2.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1, at enhver som udgangspunkt kan få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition hos skatteforvaltningen. Af stk. 2 fremgår, at enhver som udgangspunkt kan få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for andre end spørgeren af en disposition, som spørgeren påtænker at foretage.

De stillede spørgsmål vedrører ikke den skattemæssige virkning for selskabet af en disposition, som selskabet påtænker at foretage, og spørgsmålene er derfor ikke omfattet af skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1.

Det er en forudsætning efter skatteforvaltningslovens § 21, stk. 2, at der spørges til den skattemæssige virkning af en disposition, som selskabet, der er spørger, påtænker at foretage.

De enkelte spørgsmål vedrører ikke konkrete dispositioner. Det fremgår af de faktiske oplysninger bl.a.: "Ejerforeninger såvel som andelsboligforeninger ... vil kunne benytte sig af konceptet, men vil skulle forholde sig til, om de anses som transparente i skattemæssig henseende, og om salg af el til det offentlige elnet vil ligestilles med momspligtig virksomhed."

Besvarelsen af de stillede spørgsmål beror desuden ikke udelukkende på en vurdering af spørgers disposition eller en disposition direkte afledt af spørgers disposition, idet andre forhold og dispositioner har betydning for besvarelsen af spørgsmålene. Det drejer sig bl.a. om dispositioner, som køberne af et solcelleanlæg påtænker at foretage, bl.a. i form af afsætning af elektricitet og optagelse af lån, jf. f.eks. de stillede spørgsmål nr. 1, 2, 3, 4, 7, 8 og 11. Ligeledes beror spørgsmålet om en given købers fradragsret for moms og afskrivningsret på vurderinger, hvori andre momenter og dispositioner m.v. indgår, jf. de stillede spørgsmål nr. 5,6, 9 og 10.

Hvad angår SKM2001.252.LR, SKM2001.254.LR, SKM2008.309.SR og SKM2019.198.SR, som repræsentanten har henvist til, bemærker retten, at Landsskatteretten som klageinstans ikke er bundet af praksis fra Ligningsrådet eller Skatterådet. Hertil kommer, at omstændighederne i denne sag er forskellige fra omstændighederne i de nævnte afgørelser. Allerede derfor kan dette ikke føre til et andet resultat.

De af selskabet stillede spørgsmål ligger således uden for rammerne af skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1 og 2, hvorfor det allerede derfor er med rette, at Skattestyrelsen har afvist at give et bindende svar på spørgsmålene under henvisning til skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1 og 2.

Derfor stadfæstes den påklagede afgørelse.