Kendelse af 08-04-2025 - indlagt i TaxCons database den 10-05-2025

Journalnr. 23-0022966

Skattestyrelsen har givet afslag på anmodning om beskatning efter forskerskatteordningen, jf. kildeskattelovens §§ 48 E-F.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren er dansk statsborger og meldte ifølge CPR-registret udrejse fra Danmark til Schweiz pr. 1. juli 2012. Klageren flyttede tilbage til Danmark igen pr. 1. januar 2023.

Det fremgår af klagerens årsopgørelser for 2013-2021, at [by1] Kommune er registreret som skattekommune, at klagerens skattepligtige indkomst er opgjort til 0 kr., og at klageren har fået udbetalt kompensation for forhøjede afgifter (grøn check).

Klageren fik pr. den 1. januar 2023 ansættelse ved [virksomhed1] A/S.

[virksomhed1] A/S' rådgiver søgte den 21. november 2022 på klagerens vegne om, at han registreres på forskerskatteordningen i henhold til reglerne i kildeskattelovens §§ 48 E-F.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har givet afslag på beskatning efter reglerne i kildeskattelovens §§ 48 E-F.

Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført:

"(...)
1.1. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Indledningsvist skal det nævnes, at nedenstående bemærkninger og begrundelse fokuserer sig på din rådgivers anbringender vedrørende bestemmelserne i kildeskattelovens §§ 48 E-F. Det vil sige at der ikke vil taget stilling til de beskrevne faktiske omstændigheder vedrørende din gøren og laden i de pågældende år, da Skattestyrelsen mener, i overensstemmelse med omfattende praksis, at dette bør behandles efter reglerne om genoptagelse jf. skatteforvaltningsloven.

Det er korrekt at begrundelsen for forslaget om at afvise anmodningen om forskerskatteordningen beror sig på de gældende skatteansættelser i indkomstårene 2013-2021. Hvorledes disse skatteansættelser er fejlagtige eller ej, kan og må ikke realitetsbehandles i behandlingen af anmodningen om forskerskatteordningen - se Landsskatteretten i udtalelse i SKM 2020.407.LSR, hvoraf det fremgår at:

"Der kan kun foretages en realitetsbehandling af klagerens skatteansættelser for 2008-2010 i tilfælde af, at anmodningen om ekstraordinær genoptagelse imødekommes. Skattestyrelsen har givet afslag på anmodningen om genoptagelse. Landsskatteretten har samtidig med denne afgørelse stadfæstet Skattestyrelsens afslag på ekstraordinær genoptagelse, hvorfor de foreliggende skatteansættelser/årsopgørelser lægges til grund ved afgørelsen"

Skattestyrelsen anerkender at ovenstående afgørelse er påklaget til videre behandling.

Dette bakkes ligeledes op at Østre landsret, som i SKM2022.528.ØLR udtaler følgende:

"Skatteforvaltningslovens udførlige fristregler og vide muligheder for ekstraordinær genoptagelse findes at indebære, at foretagne skatteansættelser, der ikke er ændret inden for de angivne frister, skal lægges til grund ved vurderingen af den skattepligtiges skattemæssige forhold, medmindre der som i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 3, og 4, er udtrykkelig hjemmel til at se bort herfra.

Kildeskattelovens § 48 E, stk. 1, nr. 3, findes efter sin ordlyd og forarbejder ikke at indeholde hjemmel til at se bort fra tidligere skatteansættelser, der ikke er ændret efter skatteforvaltningslovens regler om ordinær og ekstraordinær genoptagelse."

Din rådgiver beder, jf. ovenstående, Skattestyrelsen fravige de præceptive bestemmelser i skatteforvaltningsloven og foretage en vurdering af dine individuelle forhold, i vurderingen af om du opfylder betingelsen i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1. Disse forhold kan og må ikke tillægges vægt, da det objektive regelsæt, beskrevet i kildeskattelovens §§ 48 E-F, ikke hjemler Skattestyrelsen at realitetsbehandle et indkomstår i den ekstraordinære ansættelsesperiode.

Efter søgning i vores systemer, kan det konstateres at der ikke foreligger en anmodning om genoptagelse af de pågældende indkomstår.

Din rådgiver gør videre gældende at en meddelelse om fraflytning til en bopælskommune i sig selv bør være tilstrækkeligt til at ophøre dansk skattepligt, således at skattemyndighederne ikke særskilt skal orienteres.

Skattestyrelsen mener ikke ovenstående er i overensstemmelse med praksis på området. Bevisbyrden for ophør af dansk skattepligt påhviler den som vil ud af dansk skattepligt. Udklip af Landsskatterettens udtalelser offentliggjort i LSR af 15.10.2020 Journalnr. 18-0008835 (udklip heraf)

"Der er herved henset til, at klageren til trods for de modtagne årsopgørelser ikke har anmodet skattemyndigheden om, at skattepligten skulle ophøre eller i øvrigt informeret om fraflytningen eller fremsendt dokumentation herfor"

Selvom klageren er fraflyttet Danmark, skal han dog fortsat sikre, at de registrerede oplysninger er korrekte. Han har haft adgang til sin skattemappe, hvorfor han burde have reageret, da han modtog grøn check i marts 2011.

Ud fra en konkret vurdering anses klageren senest at have fået kundskab til registreringen af fuld skattepligt til Danmark i forbindelse med udsendelse af årsopgørelse for indkomståret 2010, da han modtog grøn check på 1.300 kr."

Du har på dine årsopgørelser i 2013-2021 modtaget kompensation for forhøjede afgifter (grøn check) i overensstemmelse med dagældende LBKG 2013-05-23 nr. 538 og nugældende LBKG 2022-09-22 nr. 1306 (§ 1 sidste pkt.)

§ 1

Der ydes en skattefri kompensation på 1.300 kr. årligt til personer,

1) der ved indkomstårets udløb er fyldt 18 år, og

2) som er skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller omfattet af kildeskattelovens afsnit I A den første dag i indkomståret

Slutteligt mener din rådgiver ikke at dine skatteansættelser i perioden fra 2013-2021 diskvalificerer dig fra at anvende forskerskatteordningen per 1. januar 2023, da disse beror sig på fejlagtige registreringer.

Dette er Skattestyrelsen ikke enig i. Det følger af lovgivers hensigt med forskerskatteordningen, som beskrevet i LFF 2008-03-28 nr. 162:

"Den særlige skatteordning kan anvendes af enhver, der opfylder en række objektivt fastsatte betingelser. Der er ingen branchemæssige begrænsninger og ingen krav om statsborgerskabsforhold. Der er ingen dispensationsmuligheder i ordningen og intet skønselement. Enten opfylder man betingelserne, eller også gør man det ikke"

Skattestyrelsen bedes vurdere anmodninger om forskerbeskatning på et objektivt grundlag, ud fra de gældende skatteansættelser og ikke på grundlag af dispensationer eller øvrige skøn af faktiske omstændigheder.

Idet du i indkomstårene 2013-2021, er registreret med fuld skattepligtig til Danmark, opfylder du således ikke betingelsen i kildeskattelovens § 48 E stk. 3 nr. 1 og du kan ikke per 1. januar 2023 anvende forskerskatteordningen.

Du vil derfor ikke kunne beskattes efter forskerskatteordningen for forskere og højtlønnede medarbejdere, da du ikke opfylder betingelserne herfor.

(...)"

Udtalelse fra Skattestyrelsen

Skattestyrelsen har den 28. marts 2023 i forbindelse med klagebehandlingen meddelt, at de fastholder afgørelsen og har bl.a. udtalt følgende:

"(...)

Skattestyrelsen har behandlet anmodningen om forskerskatteordningen på baggrund af borgers gældende skatteansættelser uden materielt at vurdere skatteansættelsernes indhold. Skattestyrelsen er bundet af det præceptive regelsæt beskrevet i skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27.

Det skal i den forbindelse pointeres, at årsopgørelser er afgørelser i forvaltningslovens forstand, med en tilhørende klagevejledning, hvori der både ligger en ret, men også en pligt til at sikre at indholdet stemmer overens med det faktuelle.

Borger har på de pågældende skatteansættelser modtaget kompensation for forhøjede

afgifter (grøn check) i overensstemmelse med dagældende LBKG 2013-05-23 nr. 538 og nugældende LBKG 2022-09-22 nr. 1306 (§ 1 sidste pkt.)

§ 1

Der ydes en skattefri kompensation på 1.300 kr. årligt til personer,

1) der ved indkomstårets udløb er fyldt 18 år, og

2) som er skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller omfattet af kildeskattelovens afsnit I A den første dag i indkomståret (Vores understregning)

Videre følger det af den udsendte årsopgørelse fra 2013 at:

"Der kan senere ske ændringer, og du vil så modtage en ny årsopgørelse. Efter skattekontrollovens § 16 har du pligt til inden 4 uger fra modtagelsen af denne årsopgørelse at underrette SKAT, hvis ansættelsen af din indkomst eller ejendomsværdiskat er for lav. Undladelse heraf kan medføre strafansvar, medmindre du er under den kriminelle lavalder. Fristen på 4 uger regnes dog tidligst fra udløbet af selvangivelsesfristen."

Borger har ikke rettet henvendelse til Skattestyrelsen (tidligere SKAT) for at gøre opmærksom på at den modtagne grønne check ikke var berettiget.

Landsskatterettens kommenterer på årsopgørelsens betydning i LSR af 15.10.2020 Journalnr.: 18-0008835 (udklip heraf):

"Af klagerens årsopgørelse for 2006 til 2009 fremgår det ikke tydeligt, at klageren fortsat er fuld skattepligtig til Danmark, og i årsopgørelsen for 2010 er det ikke tydeligt, hvorfor klageren er berettiget til at modtage grøn check.

Skattestyrelsen er således ikke enig i at opfyldelsen af KSL § 48 E, stk. 3, nr. 1 beror sig på en realitetsvurdering af, hvorvidt den anmodende, materielt, har været skattepligtig til Danmark i de seneste 10 år forud for ansættelsens påbegyndelse. Resultatet af en sådan realitetsvurdering, i forbindelse med behandlinger af anmodninger om forskerskatteordningen, vil blive at det præceptive regelsæt beskrevet i skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27, reelt sættes ud af kraft.

Årsopgørelser er afgørelser i forvaltningslovens forstand og skal påklages jf. den medfølgende klagevejledning inden for de gældende frister. Repræsentanten beder, jf. ovenstående, Skattestyrelsen fravige de præceptive bestemmelser i skatteforvaltningsloven og foretage en vurdering af borgers individuelle forhold, i vurderingen

af om borgeren opfylder betingelsen i KSL § 48 E, stk. 3, nr. 1. Disse forhold kan og må ikke tillægges vægt, da det objektive regelsæt, beskrevet i KSL §§ 48 E-F, ikke hjemler Skattestyrelsen at realitetsbehandle et indkomstår i den ekstraordinære ansættelsesperiode. Dette følger også af flere kendelser fra Landsskatteretten og er videre stadfæstet af Østre Landsret i 2022. Se videre nedenfor.

I SKM2020.407.LSR udtaler Landsskatteretten følgende om, hvornår Skattestyrelsen kan realitetsbehandle skatteansættelser og hvad der lægges til grund ved vurdering af om KSL § 48 E stk. 3, nr. 1 er opfyldt:

Byretten bekræfter Landsskatterettens antagelser således:

"Retten lægger efter det anførte til grund, at der forud for As ansættelse pr. 4. oktober 2017 foreligger årsopgørelser for 2007-2010, hvor A er ansat som fuldt skattepligtig til Danmark. Da A ved Landsskatterettens endelige afgørelse af 27. marts 2020 har fået afslag på ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for disse år, er A

derfor efter de gældende skatteansættelser skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 for indkomstårene 2007-2010"

Ovenstående byretsdom SKM2021.406.BR er stadfæstet af Østre Landsret i SKM2022.528.ØLR.

Om sammenhængen mellem KSL §§ 48 E-F og fristreglerne i skatteforvaltningsloven udtaler Østre landsret i SKM2022.528.ØLR:

Borger er, ifølge årsopgørelserne, ansat med fuld skattepligt i indkomstårene 2013-2021. Borger har anmodet Skattestyrelsen om at få indkomstårene 2013-2018 ekstraordinært genoptaget og 2019-2021 genoptaget ordinært. Skattestyrelsen har endnu ikke behandlet denne anmodning.

Skattestyrelsen har således lagt gældende skatteansættelser til grund i afgørelsen af den 14. december 2022, i overensstemmelse med lovgivers hensigt og Landsskatterettens praksis, som nu er stadfæstet af Østre Landsret.

Borger opfylder derved ikke det objektive kriterie beskrevet i KSL § 48 E, stk. 3, nr. 1 ved sin ansættelses påbegyndelse den 1. januar 2023.

Såfremt anmodningen vedrørende ordinær og ekstraordinær genoptagelse resulterer i at borger ej anses for at være skattepligtig i den diskvalificerende periode, vil grundlaget i Skattestyrelsens afgørelse af den 14. december 2022 have ændret sig og vil kunne genoptages.

Skattestyrelsen fastholder med baggrund i ovenstående sin afgørelse af den 14. december 2022. Skulle borger eller dennes repræsentant komme med yderligere anbringender, ønsker Skattestyrelsen muligheden for at kommentere på disse."

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren er berettiget til beskatning efter kildeskattelovens §§ 48 E-F.

Til støtte for påstanden er bl.a. anført:

"(...)

3. Anbringender

Det gøres gældende, at Klager opfylder betingelserne for anvendelse af forskerskatteordningen for forskere og højtlønnede medarbejdere efter reglerne i kildeskattelovens §§ 48 E-F.

Skattestyrelsen har udelukkende begrundet sin afgørelse om afvisning af registrering af Klager på forskerskatteordningen for forskere og højtlønnede medarbejdere med, at Klager har været registreret som fuldt skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2013-2021.

På baggrund af de faktiske oplysninger i sagen gøres det gældende, at der er tale om en fejlregistrering hos Skattestyrelsen, hvorfor Klager efter vores klare opfattelse opfylder betingelserne anvendelse af forskerskatteordningen for forskere og højtlønnede medarbejdere efter reglerne i kildeskattelovens §§ 48 E-F.

(...)"

Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse

Klagerens repræsentant har fremsat følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse:

"(...)

Materiel vurdering af skatteansættelserne

Skattestyrelsen anfører, at Skattestyrelsen ved behandling af ansøgning om at anvende forskerskatteordningen for forskere og højtlønnede medarbejdere ikke foretager en materiel vurdering af skatteansættelsernes indhold. Vi forstår, at Skattestyrelsen ikke har hjemmel til at foretage en sådan vurdering med henvisning til det præceptive regelsæt beskrevet i skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27 samt gældende praksis, herunder Østre landsret i SKM2022.528.ØLR.

Som Skattestyrelsen også rigtigt understreger, har Klager imidlertid indgivet en anmodning om ekstraordinær genoptagelse af borgers skatteansættelser for indkomstårene 2013-2018, jf. skatteforvaltningslovens § 27, samt ordinær genoptagelse af borgers skatteansættelser for indkomstårene 2019-2021, jf. skatteforvaltningslovens § 26, hvorefter der kan foretages en realitetsbehandling af Klagers skatteansættelser, såfremt anmodningen om genoptagelse imødekommes, jf. SKM2020.407.LSR.

Vi imødeser derfor gerne, at nærværende sag bliver sat i bero, indtil Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, hvorvidt anmodningen om genoptagelse kan imødekommes.

Klagers pligt til at sikre, at indholdet af skatteansættelserne stemmer overens med det faktuelle

Skattestyrelsen gør i sin udtalelse gældende, at Klager skulle have påklaget sine årsopgørelser i perioden efter fraflytningstidspunktet, idet det fremgår af disse, at Klager har modtaget kompensation for forhøjede afgifter (grøn check). I den forbindelse henviser Skattestyrelsen til Skattekontrollovens § 16 (dagældende), hvorefter Klager var indrømmet en frist på 4 uger fra modtagelsen af årsopgørelsen til at underrette SKAT, hvis ansættelsen af Klagers indkomst eller ejendomsværdiskat var for lav.

Dette var imidlertid ikke tilfældet. Klager har ikke indgivet faktuelt forkerte oplysninger eller undladt at afgive oplysninger, som resulterede i en for lav skatteansættelse. Det skal understreges, at Klager har registreret sig i CPR-registret som udrejst i overensstemmelse med, hvad han havde pligt til efter CPR-lovens § 24, stk. 1, som denne var gældende på daværende tidspunkt. Derudover skal det bemærkes, at der ikke blev stillet krav om en særskilt anmeldelse om flytning til Skattestyrelsen. Det er således Skattestyrelsen, der skal sørge for at indhente de korrekte oplysninger fra CPR-registret.

Det er korrekt, at skattepligtige efter Skattekontrolloven § 83, har pligt til at reagere, såfremt der er fejl i vedkommendes skatteansættelse - også selvom Skattestyrelsen er eller bør være i besiddelse af de relevante oplysninger. Denne reaktionspligt foreligger imidlertid udelukkende i tilfælde, hvor den skattepligtige har eller burde have indset, at skatteansættelsen var for lav.

Det gøres hertil gældende, at Klager ikke har eller burde have indset, at de modtagne grønne checks ikke var berettiget, særligt henset til 1) at det ikke klart og tydeligt fremgår i årsopgørelserne, at Klager var (fejl)registreret som fuldt skattepligtig til Danmark, og 2) at beløbet for disse var af beskeden størrelse.

Udbetalingen af disse grønne checks bliver imidlertid korrigeret, såfremt Skattestyrelsen imødekommer anmodningen om genoptagelse, jf. ovenfor.

Slutteligt skal det understreges, at Skattestyrelsen netop på baggrund af Klagers rettidige meddelelse om fraflytning, som nævnt ovenfor, sendte et forslag til afgørelse den 4. juli 2012. Skattestyrelsen foreslog i denne afgørelse, at Klagers fulde skattepligt til Danmark ophørte den 1. juli 2012. Derudover fremgik det af afgørelsen, at Klager ikke skulle foretage sig yderligere, såfremt Klager var enig. Da Klager var enig, foretog han sig således ikke yderligere. Jeg anbefaler, at Skatteankestyrelsen indhenter brevet af den 4. juli 2012 som bilag på sagen på Klagers sagsmappe med j.nr. [...] samt sagsid: [sag1] vedrørende indkomstår 2012.

Det er derfor utvivlsomt, at Klager har opfyldt sin forpligtelse om at meddele sin fraflytning rettidigt og korrekt. Samtidigt fremgår det klart, at Skattestyrelsen har været i besiddelse af og reageret på denne information. Således er det en fejl fra Skattestyrelsens side, at Klager har været registreret som fuldt skattepligtig til Danmark indkomstårene 2013-2021.

Samlede bemærkninger

På baggrund af ovenstående mener vi fortsat, at det ikke skal ligge Klager til last, at Skattestyrelsen har begået en fejl ved ikke at registrere de korrekte oplysninger, som fremgik af CPR-registret, idet Klager materielt opfylder betingelserne for anvendelse af forskerskatteordningen for forskere og højtlønnede medarbejdere.

(...)"

Retsmøde

Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling

Skattestyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling:

"Sagen drejer sig om, hvorvidt [person1] opfylder betingelsen i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1, om at have været ude af dansk skattepligt i mindst 10 år ved ansættelsen pr. 1. januar 2023 hos [virksomhed1] A/S.

Vi er enige med Skatteankestyrelsen i, at dette ikke er tilfældet, da det fremgår af [person1]s årsopgørelser for indkomstårene 2013 - 21, at han var registreret som fuldt skattepligtig til Danmark i disse år.

Vi er endvidere enige i, at der skal lægges vægt på, at det fremgår af Højesterets dom offentliggjort som SKM 2024.148.HR, at årsopgørelserne er gyldige forvaltningsakter, som kan lægges til grund, når det skal afgøres, om en skatteyder har været skattepligtig til Danmark.

Vi kan derfor tiltræde forslaget, idet der samtidig henvises til klagesagen med Skatteankestyrelsens sagsnummer 23-0089597 vedrørende genoptagelse af klagers skatteansættelse for de nævnte indkomstår."

Indlæg under retsmødet

Klagerens repræsentant fastholdt påstanden om, at klageren er berettiget til at blive beskattet efter forskerskatteordningen.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes.

Landsskatterettens afgørelse

Sagen angår om klageren opfylder betingelsen i kildeskattelovens §§ 48 E, stk. 3, nr. 1, om at have været ude af dansk skattepligt i mindst 10 år ved ansættelsen pr. 1. januar 2023 hos [virksomhed1] A/S.

Retsgrundlaget

Af § 1, stk. 1, nr. 1, i kildeskatteloven (lovbekendtgørelse nr. 1403 af 7. december 2010 med senere ændringer) fremgår:

"§ 1

Pligt til at svare indkomstskat til staten i overensstemmelse med reglerne i denne lov påhviler:

·	1. personer, der har bopæl her i landet,"

Af § 48 E i kildeskatteloven (lovbekendtgørelse nr. 824 af 28. april 2021 med senere ændringer) fremgår:

"§ 48 E

Personer, som bliver skattepligtige efter § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 1, af vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold hos en arbejdsgiver, som er omfattet af § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 4, selskabsskattelovens § 1, § 2, stk. 1, litra a, eller § 3, fondsbeskatningslovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, kan vælge at blive beskattet af vederlag i penge, jf. § 43, stk. 1, efter § 48 F.

Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse for personer, som er skattepligtige efter § 1, og som anses for hjemmehørende i Danmark efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, når der udføres arbejde uden for Danmark under sådanne omstændigheder, at beskatningsretten til indkomsten efter dobbeltbeskatningsoverenskomst overgår til udlandet, Færøerne eller Grønland, for mere end 30 arbejdsdage inden for samme kalenderår. 1. pkt. gælder ikke indkomst fra et europæisk forskningsinfrastrukturkonsortium (ERIC), som er oprettet i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 723/2009 af 25. juni 2009 om fællesskabsrammebestemmelser for et konsortium for en europæisk forskningsinfrastruktur (ERIC).

Stk. 3. Det er en betingelse for anvendelsen af stk. 1, at

·	1) den skattepligtige ikke inden for de seneste 10 år forud for ansættelsen har været skattepligtig efter § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 1-4, 7 eller 9-27, eller stk. 2, jf. dog stk. 5 og 6,

Af bemærkningerne til lovforslag nr. 162 2007/2 fremsat den 28. marts 2008 fremgår følgende af afsnittet "Gældende ret":

Det følger af Højesterets dom af 2. februar 2024, offentliggjort som SKM2024.148.HR., at årsopgørelserne var gyldige forvaltningsafgørelser, som måtte lægges til grund, når det skulle afgøres, om skatteyder har været skattepligtig til Danmark.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Klageren havde bopæl i Danmark og var fuldt skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. forud for sin flytning til Schweiz den 1. juli 2012.

Ifølge klagerens årsopgørelser for 2013-2021 var klageren registreret som fuldt skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2013-2021.

Retten henviser til Højesterets dom af 2. februar 2024, offentliggjort som SKM2024.148.HR., hvor Højesteret udtalte, at årsopgørelserne var gyldige forvaltningsafgørelser, som måtte lægges til grund, når det skulle afgøres, om skatteyder har været skattepligtig til Danmark.

Retten finder herefter, at klageren ved sin ansættelse hos [virksomhed1] A/S den 1. januar 2023 ikke opfyldte betingelsen i § 48 E, stk. 3, nr. 1, om ikke at have været skattepligtig indenfor de seneste 10 år forud for ansættelsen.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse.

Det bemærkes, at Landsskatteretten i afgørelsen af klagesagen med sagsnr. 23-0089597, har stadfæstet Skattestyrelsens afslag på at genoptage skatteansættelsen ekstraordinært for indkomstårene 2013-2018, samt har pålagt Skattestyrelsen at genoptage klagerens skatteansættelse for indkomståret 2019-2022.