Kendelse af 21-01-2025 - indlagt i TaxCons database den 15-02-2025
Klagen vedrører Skattestyrelsens afgørelse om, at betingelsen for beregning af tinglysningsafgift efter tinglysningsafgiftslovens § 7, stk. 1, jf. § 10, stk. 1, nr. 2, ikke er opfyldt ved tinglysningen af skødet med dato/løbenummer [...86], hvorfor der skal betales yderligere 4.830 kr. i tinglysningsafgift.
Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.
Der er den 14. september 2022 blevet tinglyst et skøde med dato/løbenummer [...86] (herefter skødet) på ejendommen med matrikelnummer [...1], [by1] By, [by1].
Der blev anført i skødet, at sælger/overdrager var [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1], og at køber/erhverver var klageren.
Det fremgår af skødet, at ejendommen var en ubebygget grund, som blev overtaget af klageren pr. 31. marts 2022.
Ved anmeldelsen til tinglysning blev der betalt en grundafgift på 1.750 kr., og det afgiftspligtige beløb blev angivet til 0 kr. Der blev desuden afgivet følgende oplysninger og erklæringer:
”Beregningsgrundlaget er et andet: Fritidsgrunden er overtaget af efterlevende ægtefælle, jf. Tinglysningsafgiftslovens § 10. 2)
Erklæringer vedr. tinglysningsafgift: Oplysninger om handelen Ejerskiftet, der vedrører en anden ejendom end en ejerbolig, er ikke sket i almindelig fri handel.”
Det fremgår af det Centrale Virksomhedsregister, at [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1], er opløst ved erklæring efter selskabslovens § 216 pr. 1. april 2022.
Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at der ved tinglysningen af skødet skal betales yderligere 4.830 kr. i tinglysningsafgift, idet tinglysningsafgiftslovens § 10, stk. 1, nr. 2, ikke finder anvendelse.
Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført:
”...
Tinglysningsafgiftslovens § 10, stk. 1, nr. 2 kan ikke anvendes i denne sag, da der ikke sker adkomstændring mellem ægtefæller. Der er tale om adkomstændring fra et ApS til en enkeltperson, og der er således ikke tale om overdragelse mellem ægtefæller.
Afgiften skal i denne sag beregnes efter tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 4, da der foreligger en ikke almindelig fri handel. Afgiften skal således beregnes af købesummen, ad den er identisk med den skønnede kontantværdi
Afgiften beregnes herefter således: 0,6 % af 754.100 kr. = 4.600 kr. (forhøjet jf.§ 2)
+1.750 kr. i alt 6.350 kr. Ved tinglysningen blev betalt 1.750 kr. den skyldige ting lysningsafgift udgør således 4.600 kr.
Da der ikke blev betalt korrekt afgift ved tinglysningen, skal der ligeledes betales en forhøjet afgift på 5 % af det skyldige beløb, jf. § 20. Den forhøjede afgift udgør 230 kr.
Det samlede skyldige beløb udgør herefter 4.830 kr.
...”
Udtalelse fra Skattestyrelsen
I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 23. marts 2023 udtalt følgende:
”...
Vi har ikke yderligere bemærkninger til sagen og henholder os i det hele til vores afgørelse af 24. november 2022.
...”
Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at Skattestyrelsens opkrævning vedrørende tinglysningen af skødet skal nedsættes til 0 kr., idet tinglysningsafgiften skal beregnes efter tinglysningsafgiftslovens § 7, stk. 1, jf. § 10, stk. 1, nr. 2.
Til støtte for påstanden er bl.a. anført:
”...
Skattestyrelsen undsiger det faktum, at der er tale om arveudlæg.
Som anført i klagerens indlæg til Skattestyrelsen den 14/12 2022 arvede klageren sin mand som enearving - dvs. også anparterne i daværende selskab [virksomhed1] ApS.
Selskabet, der i mange år havde været uden aktivitet, blev af samme grund begæret opløst.
Ved det stedfundne arveudlæg overtog klageren det arveudlagte materielle aktiv, matr.nr. [...1][by1] By/[by1], hvorved, der ikke skal beregnes afgift efter Tinglysningsafgiftslovens § 7.
Skattestyrelsens argumentation hviler i sin helhed på en fiktiv konstruktion, der i Dansk Skatteret endeligt blev aflivet i slutningen af 1970'erne (Glistrup-sagerne).
...”
Klagerens yderligere bemærkninger til sagen
Klagerens repræsentant har den 4. december 2024 fremsat følgende bemærkninger til præcisering af klagen:
”...
Det retsfaktum Skatteankestyrelsen overser er, at der er tale om arveudlæg efter, at selskabet [virksomhed1] ApS blev opløst i forbindelse med boets behandling, hvor ejerforholdet eo ipso overgik til boet.
Efterlevende ægtefælle har ikke købt boets ejendom af et selskab.
Overdragelsen har fundet sted ved arveudlæg, dvs. hverken ved almindelig fri handel eller ikke almindelig fri handel, jf. Tinglysningsafgiftslovens § 4 stk. 4.
Afgiften skal beregnes efter § 7 stk. 1.
...”
Landsskatteretten skal tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen har fundet, at betingelsen for beregning af tinglysningsafgift efter tinglysningsafgiftslovens § 7, stk. 1, jf. § 10, stk. 1, nr. 2, ikke er opfyldt ved tinglysningen af skødet, hvorfor der skal betales yderligere 4.830 kr. i tinglysningsafgift.
Retsgrundlaget
Når der i det følgende henvises til tinglysningsafgiftsloven, er det en henvisning til lovbekendtgørelse nr. 1083 af 22. juni 2020 om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v. med senere lovændringer frem til den 14. september 2022, som er tinglysningstidspunktet for skødet.
Følgende fremgår af tinglysningsafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 1:
”Der betales en afgift til statskassen efter reglerne i denne lov for:
1) Tinglysning af betinget eller endeligt ejerskifte af fast ejendom, jf. §§ 4 og 10.”
Det fremgår af tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 1:
“For tinglysning af ejerskifte af fast ejendom eller andele heraf udgør afgiften 1.750 kr. og 0,6 pct. af ejerskifte-summen. Dette gælder også, hvis ejerskiftet er betinget.”
Af tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 4, fremgår:
“Er ejerskifte af anden ejendom end ejerboliger, jf. ejendomsvurderingslovens § 4, ikke sket i almindelig fri handel, skal der ved anmeldelse til tinglysning afgives en erklæring herom. I disse tilfælde skal anmelderen angive den forventelige kontantværdi efter bedste skøn svarende til det, som ville være opnået, hvis ejerskiftet var sket i almindelig fri handel. Afgiften skal da beregnes på grundlag af den højeste værdi efter stk. 1 eller den i stk. 4, 2. pkt., angivne værdi.”
Følgende fremgår af tinglysningsafgiftslovens § 7, stk. 1:
“For andre tinglysninger, der ikke er omfattet af §§ 4- 6 a, udgør afgiften 1.750 kr., jf. dog § 8.”
Følgende fremgår af tinglysningsafgiftslovens § 10, stk. 1, nr. 2:
“Selv om en tinglysning er omfattet af § 4 eller § 5, beregnes kun afgift efter § 7, og selv om en tinglysning er omfattet af § 5 a, beregnes alene en afgift på 1.730 kr., for tinglysning af:
...
2) Længstlevende ægtefælles indtræden i afdøde ægtefælles rettigheder og forpligtelser.”
Tinglysningsafgiftslovens § 20, stk. 1, har følgende ordlyd:
“Betales afgiften eller en del heraf ikke ved tinglysningen eller registreringen, jf. § 16, forhøjes det skyldige afgiftsbeløb med 5 pct., dog mindst 200 kr.”
Landsskatterettens begrundelse og resultat
Ifølge skødet er der sket et ejerskifte af ejendommen med matrikelnummer [...1], [by1] By, [by1]. Ved tinglysningen af skødet skal der derfor betales tinglysningsafgift, jf. tinglysningsafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 1.
For tinglysning af ejerskifte af fast ejendom skal der som hovedregel betales en fast og en variabel afgift efter tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 1, 1. pkt.
Tinglysningsafgiftslovens § 10, stk. 1, nr. 2, udgør en udtagelse hertil, idet det følger heraf, at der ved en tinglysning omfattet af tinglysningsafgiftslovens § 4, kun skal betales en fast afgift for tinglysning af længstlevende ægtefælles indtræden i en afdød ægtefælles ejerrettigheder.
I denne sag er der med tinglysningen af skødet tinglyst et ejerskifte fra [virksomhed1] ApS til klageren.
Eftersom anpartsselskabet [virksomhed1] ApS er en juridisk person, og dermed et selvstændigt retssubjekt, finder Landsskatteretten, at tinglysningen ikke er omfattet af tinglysningsafgiftslovens § 10, stk. 1, nr. 2. Det forhold, at klageren, efter det af repræsentanten oplyste, arvede sin afdøde ægtefælles anparter i [virksomhed1] ApS, kan ikke føre til et andet resultat.
Landsskatteretten kan tiltræde Skattestyrelsens opgørelse af den yderligere tinglysningsafgift på 4.830 kr., som klageren heller ikke har bestridt.
Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse.