|
|
Kendelse af 19-03-2025 - indlagt i TaxCons database den 18-04-2025
Journalnr. 23-0019478
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Indkomståret 2020 | |||
Ikke godkendt fradrag for tab på debitor | 25.000 kr. | 0 kr. | Nedsættes til 0 kr. |
Yderligere omsætning på baggrund af indsætning på bankkonto | 160.000 kr. | 0 kr. | Stadfæstelse |
Ikke godkendt fradrag for udgifter til fremmed arbejde | 56.285 kr. | 0 kr. | Nedsættes til 0 kr. |
Ikke godkendt fradrag for telefonudgifter | 33.603 kr. | Nedsættelse | Nedsættes til 19.654 kr. |
Ikke godkendt fradrag for kørselsudgifter | 3.245 kr. | 391 kr. | Nedsættes til 391 kr. |
Faktiske oplysninger
Det fremgår af Det Centrale Virksomhedsregister, CVR, at klageren i indkomståret 2020 var registreret som fuld ansvarlig deltager i enkeltmandsvirksomheden "[virksomhed1]" med CVR-nr. [...1]. Virksomheden har startdato den 25. september 2017. Virksomheden er registreret under branchekoden "692000 Bogføring og revision: skatterådgivning" og bibranchen "702100 Public relations og kommunikation".
Det fremgår af klagerens TastSelv oplysninger for indkomståret 2020, at klageren i perioden 1. april 2020 til 31. august 2020 har været ansat ved [virksomhed2] ApS. Klageren har i perioden fået A-indkomst på 94.684 kr.
Tab på debitorer
Det fremgår af virksomhedens kontokort, at der på konto 1910: Timer blandt andet er foretaget følgende posteringer:
Bilags/faktura nr. | Dato | Postering på konto | Moms |
[...]71 | 12. oktober 2020 | -25.000 kr. | -6.250 kr. |
[...]72 | 13. oktober 2020 | 25.000 kr. | 6.250 kr. |
[...]73 | 13. oktober 2020 | -25.000 kr. | -6.250 kr. |
[...]02 | 31. december 2020 | 25.000 kr. | 6.250 kr. |
Det fremgår endvidere af virksomhedens kontokort, at der på konto 5600: Debitorer er foretaget følgende posteringer:
Bilags/faktura nr. | Dato | Postering på konto |
[...]71 | 12. oktober 2020 | 31.250 kr. |
[...]72 | 13. oktober 2020 | -31.250 kr. |
[...]73 | 13. oktober 2020 | 31.250 kr. |
[...]02 | 31. december 2020 | -31.250 kr. |
Klagerens repræsentant har til Skattestyrelsen forklaret, at faktura [...]71 var lavet i forkert layout, hvorfor der blev lavet en kreditnota [...]72. Der blev herefter lavet en ny korrekt faktura med fakturanr. [...]34. Repræsentanten har forklaret, at kunden ikke ville betale, hvorfor der blev lavet en ny kreditnota med nummer [...]73.
Klagerens repræsentant har til Skatteankestyrelsen fremlagt følgende fakturaer og kreditnotaer fremsendt til [virksomhed3] ApS:
Fakturanummer | Dato | Tekst | Beløb ekskl. moms |
[...]71 | 12. oktober 2020 | Årsregnskab 2018/2019 | 25.000 kr. |
[...]73 | 13. oktober 2020 | Årsregnskab 2018/2019 | 25.000 kr. |
Kreditnotanummer | Vedr. fakturanummer | Dato | Tekst | Beløb ekskl. moms |
[...]72 | [...]71 | 13. oktober 2020 | Årsregnskab 2018/2019 | -25.000 kr. |
[...]02 | [...]73 | 31. december 2020 | Årsregnskab 2018/2019 | -25.000 kr. |
Klagerens repræsentant har den 19. april 2024 fremlagt mailkorrespondance mellem [person1] fra [virksomhed2] og klageren samt klagerens repræsentant. Mailen er dateret den 20. november 2020. Følgende fremgår af mailen vedrørende [virksomhed3]:
"(...)
[virksomhed3]:
Årsregnskab 5000,- kr.(engangsbetaling)
Afmelde A-indkomst. Dette gør [AI]
Faktura der er sendt krediteres og ny sendes med nyt beløb. Der skal modregnes for oprettelse af bankkonti og skattetillæg på [virksomhed4] og [virksomhed3]. Ny faktura skal være indbetalt inden d. 31.01.21
Vi giver besked når firma skal lukkes.
Kommer der bilag må [AI] give en pris for det.
(...)"
Indsætning på bankkonto
Klagerens repræsentant har til Skatteankestyrelsen fremlagt bankkontoudtog for konto med registreringsnummer [...] og kontonummer [...57] for perioden 1. juli 2020 til 31. december 2020.
Det fremgår heraf, at der den 1. december 2020 er modtaget en indsætning på 200.000 kr. med teksten "mellemregning fra [virksomhed2]" fra [virksomhed2] ApS.
Klagerens repræsentant har den 19. april 2024 fremlagt oversigt over bogføringskonto 5610 - [virksomhed2]. Det fremgår heraf, at virksomheden har bogført udgifter vedrørende [virksomhed2] i perioden 2. juli 2020 til 30. oktober 2020 for i alt 214.662,62 kr. med posteringstekster som blandt andet "[virksomhed5] - [virksomhed2]", "ORdrestyring", "Overført" og "Holland".
Det fremgår endvidere heraf, at der den 1. december 2020 er bogført en indbetaling på 200.000 kr. med posteringsteksten "Mellemregning fra [virksomhed2]".
Klagerens repræsentant har endvidere fremlagt mailkorrespondance mellem [person1] fra [virksomhed2] og klageren/klagerens repræsentant. Mailen er dateret den 20. november 2020, og der fremgår blandt andet følgende af mailen vedrørende [virksomhed2]:
"[virksomhed2]:
Overførsel af 200.000,- til jer.
Mine forældre ringer til banken på mandag og så vil der gå et par dage til de har pengene og vil overføre videre med det samme. Så snart de er på vores konto overføres de til jer.
100.000 laves som lån over de næste 12 måneder med en rente på 5 %, hvor minimumsafdrag er 5000,- pr. måned. I alt tilbagebetales 105.000,- kr. Første betaling d. 01.01.21.
(...)"
Udgifter til fremmed arbejde
Det fremgår af virksomhedens kontokort for konto 2830; fremmed arbejd, at der er bogført følgende posteringer i indkomståret 2020:
Dato | Bilagsnummer | Tekst | Udgift størrelse |
7. februar 2020 | 20200030 | Opgave | 4.116 kr. |
30. december 2020 | 202050197 | [virksomhed2] | 56.285 kr. |
I alt | 60.401 kr. |
Der er fremlagt fakturanr. 1184 udstedt af [virksomhed2] ([virksomhed2] ApS) til [virksomhed1] den 30. december 2020. Det fremgår, at der er tale om konsulentydelser for 56.285 kr. ekskl. moms for arbejde udført på adressen [adresse1], [by1].
Det fremgår af opslag på CVR, at virksomhedens adresse i perioden fra den 25. september 2017 til den 23. januar 2021 var på [adresse1], [by1].
Klagerens repræsentant har til Skatteankestyrelsen forklaret, at virksomheden fik hjælp til bl.a. indscanning af fysiske bilag, som skulle overføres til e-conomic. Repræsentanten har forklaret, at virksomheden i perioden havde mange små kunder og derfor havde brug for hjælp til administrativt arbejde.
Telefonudgifter
Det fremgår virksomhedens bogføring på konto 3620; telefon, at der er taget fradrag for udgifter til telefon med 35.533,30 kr.
Klageren har fremsendt følgende bilag:
Bilagsnummer | Tekst | Beløb inkl. moms |
202050227 | Regning fra [virksomhed5], udstedt til [virksomhed2] att: [AI] | 6.837,59 kr. |
366871 | Faktura fra [virksomhed5] på abonnementer til klageren, [AI], [EI], [AM] og [AMI] | 1.464,48 kr. |
399335 | Faktura fra [virksomhed5] på abonnementer til klageren, [AI], [EI], [AM], [AMI] og "optage samtale" til virksomheden for 1,5 måned. | 3.374,59 kr. |
202050136 | Faktura fra [virksomhed6]. Udstedt til klageren. Der er fremsendt side 1-2 af 7. | 992,43 kr. |
202050131 | Faktura fra [virksomhed6]. Udstedt til klageren. Der er fremsendt side 1-2 af 3. | 249,00 kr. |
Klagerens repræsentant har fremlagt opgørelse over modtagne fakturaer vedrørende telefonudgifter, det fremgår heraf:
Private udgifter | Inkl. moms | Moms | Netto |
[EI] | 3.119,15 kr. | 623,82 kr. | 2.495,32 kr. |
[AM] | 2.510,46 kr. | 502,09 kr. | 2.008,37 kr. |
[AMI] | 2.755,72 kr. | 551,14 kr. | 2.204,57 kr. |
Velgørenhed | 183,00 kr. | 36,60 kr. | 146,40 kr. |
Total - private | 8.568,33 kr. | 1.713,67 kr. | 6.854,66 kr. |
Erhvervsmæssige udgifter | |||
Internet | 2.947,84 kr. | 589,57 kr. | 2.358,27 kr. |
Spotify | 158,00 kr. | 31,60 kr. | 126,40 kr. |
[AI] | 2.874,58 kr. | 574,92 kr. | 2.299,67 kr. |
[person2] | 2.669,29 kr. | 533,86 kr. | 2.135,43 kr. |
Administration | 545,75 kr. | 109,15 kr. | 436,60 kr. |
Omstilling/optag | 13.243,15 kr. | 2.648,63 kr. | 10.594,52 kr. |
Total - [virksomhed1] | 22.438,61 kr. | 4.487,72 kr. | 17.950,89 kr. |
[virksomhed2] | 11.009,47 kr. | -0,04 kr. | 11.009,51 kr. |
Periodiseringer 2019 | 1.901,26 kr. | 380,25 kr. | 1.521,01 kr. |
Total | 43.917,67 kr. | 8.783,53 kr. | 35.134,13 kr. |
Klagerens repræsentant har den 19. april 2024 fremlagt 26 fakturaer fra [virksomhed5] og [virksomhed6]. Der er blandt andet fremlagt fakturanr. 372261 dateret den 31. juli 2020. Det fremgår heraf, at der er betalt henholdsvis 231,47 kr. ekskl. moms for mobilnummer tilhørende [EI], 246,48 kr. for mobilnummer tilhørende [AI], 227,50 kr. ekskl. moms for mobilnummer tilhørende klageren, 224,74 kr. ekskl. moms for mobilnummer tilhørende [AM], 225,93 kr. ekskl. moms for mobilnummer tilhørende [AMI] og 49,00 kr. ekskl. moms i fakturagebyr. Samlet 1.205,12 kr. ekskl. moms (1.506,40 kr. inkl. moms).
Følgende 10 posteringer er der ikke fremlagt underliggende bilag for:
Dato | Bilag | Tekst | Inkl. moms | Moms | Netto |
4. april 2020 | 202050133 | [virksomhed6] | -907 kr. | -181,40 kr. | -725,60 kr. |
4. april 2020 | 202050133 | [virksomhed6] | 907 kr. | 181,40 kr. | 725,60 kr. |
31. juli 2020 | 2 | Periodiser, 202050181, [virksomhed5] A/S, 01/07-20 - 30/09-20 | 619,98 kr. | 124 kr. | 495,98 kr. |
31. august 2020 | 202050073 | [virksomhed5], 01/08-20 - 31/08-20 | 1.565,51 kr. | 313,10 kr. | 1.252,41 kr. |
31. august 2020 | 2 | Periodiser, 202050181, [virksomhed5] A/S, 01/07-20 - 30/09-20 | 661,30 kr. | 132,26 kr. | 529,04 kr. |
13. september 2020 | 202050077 | [virksomhed5], 01/10-20 - 31/12-20 - aktivering | -1.962,50 kr. | -392,50 kr. | -1.570 kr. |
30. september 2020 | 2 | Periodiser, 202050181, [virksomhed5] A/S, 01/07-20 - 30/09-20 | 619,98 kr. | 124 kr. | 495,98 kr. |
31. oktober 2020 | 2 | Periodiser, 202050077, [virksomhed5], 01/10-20 - 31/12-20 | 654,16 kr. | 130,83 kr. | 523,33 kr. |
31. november 2020 | 2 | Periodiser, 202050077, [virksomhed5], 01/10-20 - 31/12-20 | 654,16 kr. | 130,83 kr. | 523,33 kr. |
31. december 2020 | 2 | Periodiser, 202050077, [virksomhed5], 01/10-20 - 31/12-20 | 654,18 kr. | 130,84 kr. | 523,34 kr. |
Klagerens repræsentant har fremlagt bilag for samlet 6.124,15 kr. ekskl. moms vedrørende private udgifter, herunder for samlet 2.227,72 kr. ekskl. moms vedrørende [EI], 1.802,06 kr. ekskl. moms vedrørende [AM], 1.947,97 kr. ekskl. moms vedrørende [AMI] og 146,40 kr. ekskl. moms vedrørende velgørenhed.
Repræsentanten har endvidere fremlagt bilag for samlet 17.428,99 kr. ekskl. moms vedrørende udgifter relateret til virksomheden, herunder for samlet 2.358,27 kr. ekskl. moms vedrørende internet, 126,40 kr. ekskl. moms vedrørende Spotify abonnement, 2.049,67 kr. ekskl. moms vedrørende [AI], 1.912,53 kr. ekskl. moms vedrørende klageren, 387,60 kr. ekskl. moms vedrørende administration samt 10.594,52 kr. ekskl. moms vedrørende omstilling og optage funktioner.
Repræsentanten har fremlagt tre fakturaer fra [virksomhed5] udstedt til [virksomhed2] med repræsentantens navn anført. Der er fremlagt fakturaer til [virksomhed2] for samlet 11.009,47 kr. ekskl. moms.
Fradrag for kørselsudgifter
Det fremgår af virksomhedens bogføring på konto 3040; KM-penge, at der er taget fradrag for udgifter til bil med i alt 63.125,46 kr., og der er bogført følgende posteringer:
Dato | Bilagsnummer | Tekst | Beløb |
31. januar 2020 | 202001 | Januar (No. 013) | 6.540,51 kr. |
29. februar 2020 | 202002 | Februar (No. 014) | 7.040,00 kr. |
31. december 2020 | 20200666 | [...] | 49.544,95 kr. |
I alt | 63.125,46 kr. |
Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at klagerens private adresse er [adresse1], [by1].
Klageren har fremlagt kørselsregnskab for indkomståret 2020. Det fremgår blandt andet, at der den 2. november 2020 er registreret kørsel på henholdsvis 3,4 km fra "Hjem, [adresse1], [by1]" til "[virksomhed1], [adresse2], [by1]" og 3,4 km retur til en sats på 3,52 kr. svarende til en godtgørelse på henholdsvis 12,09 kr. og 12,06 kr.
Det fremgår endvidere, at der den 8. oktober 2020 er registreret kørsel med henholdsvis 67,2 km fra "Hjem, [adresse1], [by1]" til "Hjem, [adresse1], [by1]" og 14,6 km fra "Hjem, [adresse1], [by1]" til "[virksomhed7], [adresse3], [by2]" til en sats på 3,52 kr. svarende til godtgørelse på henholdsvis 236,61 kr. og 51,41 kr.
Det fremgår, at der i alt er registreret kørsel med 920,30 km, svarende til en samlet godtgørelse på 3.245,58 kr.
Klagerens repræsentant har til Skatteankestyrelsen den 19. april 2024 fremlagt et nyt revideret kørselsregnskab. Det fremgår heraf, at der er fejlregistreret kørsel af privat karakter til samlet 391,40 kr. for perioden.
Repræsentanten har endvidere fremlagt underliggende bilag fra klagerens registreringssystem "Driversnote". Der er fremlagt skærmbilleder for kørsel henholdsvis den 24. juni 2020, 17. september 2020 og 8. oktober 2020. Det fremgår blandt andet af kørsel foretaget den 8. oktober 2020, at der er kørt fra klagerens private hjemmeadresse til klagerens private hjemmeadresse med start kl. 15:52 og slut kl. 17:08. Det fremgår endvidere, at der er kørt 67,22 km, svarende til en godtgørelse på 236,61 kr. ved sats 3,52 kr.
Repræsentanten har endvidere fremlagt reservation fra [virksomhed8] med reservationsnummer 47242916. Det fremgår af reservationen, at der er udrejse fra [by3] den 25. oktober 2020 kl. 17 og hjemrejse fra [by4] den 26. oktober 2020 kl. 16. Det fremgår endvidere, at der er reserveret til en bil og en person til en samlet pris på 967,35 kr.
Der er endvidere fremlagt en mail fra klagerens repræsentant til [JA]. Det fremgår, at mailen er sendt den 26. oktober 2020 kl. 15:58. Følgende fremgår af mailen:
"Hej [JA]
Tak for sidst (...). Jeg har nu ryddet op i e-boks, og lavet mapper til alt. Håber du kan se strikturen, og at det gør overblikket bedre.
Mvh. [AI]"
Repræsentanten har fremlagt oversigt over posteringer på konto 3710 for perioden 1. januar 2020 til 31. december 2020. Det fremgår heraf, at der den 24. oktober 2020 er en postering med bilagsnummer 20200440 fra [virksomhed8] på 967,35 kr. Det fremgår, at denne postering ikke er bogført.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har forhøjet klagerens indkomst for indkomståret 2020 med henholdsvis 25.000 kr. vedrørende nægtelse af fradrag for tab på debitor, 160.000 kr. vedrørende yderligere omsætning på baggrund af indsætning på klagerens konto, 56.285 kr. vedrørende nægtelse af fradrag for fremmed arbejde, 33.603 kr. vedrørende nægtelse af fradrag for telefonudgifter og 3.245 kr. vedrørende nægtelse af fradrag for kørselsudgifter.
Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført:
"(...)
1. Tab på debitorer
(...)
1.4.Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Du har den 28. oktober 2022 indsendt bemærkninger til forslaget af den 4. oktober 2022. Du oplyser, at der ikke er tale om tab på debitorer, men derimod en fejlfaktura, der ikke skulle have været lavet. Du har vedlagt bilag [...]71, [...]72, [...]73 og [...]74.
I mail af den 13. december 2021 har du oplyst, at den sidste kreditnota er lavet, fordi kunden ikke ville betale regningen. Din bemærkning til forslaget er i modstrid med dette udsagn.
Du har ikke fremlagt nye oplysninger til punktet. De bilag, du har indsendt, er dem, som vi allerede har modtaget.
Vi fastholder ændringen, da vi ikke ser det for dokumenteret, at der ikke er tale om tab på debitorer, og du ikke har fremsendt dokumentation for, at beløbet er forsøgt inddrevet
Der er fradrag for udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse med afholdelse af udgiften og erhvervelse af indkomsten.
Fordringer erhvervet som vederlag i næring er fordringer erhvervet ved levering af varer eller tjenesteydelser. Disse fordringer beskattes ved erhvervelsen efter statsskattelovens § 4.
Af kursgevinstlovens § 17 fremgår det, at tabet for disse fordringer kan fradrages som en driftsomkostning efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, hvis køberen ikke betaler. Se den juridiske vejledning afsnit C.B.1.4.2.4.
Tab på forretningsdebitorer skal trækkes fra i det indkomstår, hvor tabet er realiseret, det vil sige at det er konstateret og kan gøres endeligt op. Se kursgevinstlovens § 25, stk. 1 og juridisk vejledning afsnit C.C.2.5.3.3.7.
Det er en betingelse for fradragsret efter kursgevinstloven, at der er iværksat effektive inddrivelsesskridt, herunder truffet foranstaltninger for at undgå forældelse. Der henvises til SKM2004.138.ØLR, hvor Landsretten ikke godkendte fradrag for tab på fordringer. Landsretten lagde bl.a. særligt vægt på, at skatteyderen ikke på noget tidspunkt havde udsendt skriftlige rykkere til de nævnte debitorer eller på anden måde havde iværksat tiltag i anledning af den manglende betaling.
Der kan i momsgrundlaget fradrages 80 pct. af konstaterede tab på uerholdelige fordringer, når tabet konstateres, svarende til fordringen ekskl. moms. Se momslovens § 27, stk. 6. Det er en betingelse for fradraget, at der er sket levering af momspligtige varer eller ydelser, og at momsen er korrekt angivet.
Tab på forretningsdebitorer skal trækkes fra i den afgiftsperiode, hvor tabet er konstateret og kan gøres endeligt op. Se den juridiske vejledning afsnit D.A.8.1.1.6.4.1.
Konstatering af tab forudsætter efter momsloven og dens tilhørende retspraksis som udgangspunkt, at du har foretaget indenretlige skridt for at konstatere tabet. Det er ikke tilstrækkeligt at vurdere, at det er usandsynligt, at kunden betaler kravet. Se SKM2010.62.BR, hvor Byretten fandt, at kravet ikke var effektivt søgt inddrevet. Retten fandt det irrelevant, at sagsøgerens advokat havde vurderet, at det var usandsynligt, at sagsøgeren ville få medhold i, at kunden skulle betale.
Kun under særlige omstændigheder kan det anses for sandsynliggjort, at en fordring eller en væsentlig del heraf er tabt uden udlægsforretning eller andre retsskridt. Særlige omstændigheder kan foreligge ved debitors indtrådte konkurs, betalingsstandsning, akkord, likvidation på grund af insolvens, debitors forsvinden eller lignende. Foreligger der særlige omstændigheder kan fradrag for tab foretages, såfremt fordringen efter en konkret vurdering må anses for ikke at være helt eller delvis til at inddrive. Således kan tabsfradrag foretages, selvom tabet ikke er konstateret ved forgæves udlæg eller andre retsskridt. Se den juridiske vejledning afsnit C.B.1.7.5 og D.A.8.1.1.6.4.
Der er, ud fra det foreliggende, ikke indtrådt særlige omstændigheder i nærværende sag.
Endvidere kan der i følgende tilfælde tages fradrag for tabet uden, der er foretaget udlægsforretning eller andre retsskridt, se den juridiske vejledning afsnit D.A.8.1.1.6.4.8:
| · | Fordringer under 3.000 kr.: |
- Det er en betingelse, at virksomheden eller inkassofirma forgæves har rykket debitor for betalingen.
| · | Fordringer over 3.000 kr.: |
-Det er en betingelse, at virksomheden eller inkassofirma forgæves har rykket debitor for betalingen.
-Det er endvidere en betingelse, at fordringen er uomtvistet og endelig samt at der er foretaget en konkret vurdering af den enkelte debitors betalingsevne, idet der skal være et rimeligt forhold mellem fordringens størrelse og de omkostninger, der er forbundet med inddrivelse af fordringen.
Ved tab over 10.000 kr. skal fordringen være taget til inkasso ved advokat eller inkassofirma og herefter være konstateret tabt. Det fremgår af SKM2012.120.SR.
Du har lavet kreditnota [...]02 til [virksomhed3]. Vi har bedt om en redegørelse for, hvorfor kreditnotaen er lavet og dokumentation for, at beløbet er tabt. Du har i mail den 13. december 2021 oplyst, at du først oprettede fakturaen med forkert layout og derfor lavede en kreditnota og en ny faktura, Herefter ville kunden ikke betale og du lavede den sidste kreditnota [...]02. Du har ikke fremlagt dokumentation for, at du har forsøgt at indkassere betalingen for de to udstedte fakturaer med nr. [...]71 og [...]73.
Vi finder ikke, at de fratrukne tab er tilstrækkelig dokumenteret eller sandsynliggjort. Ifølge de foreliggende oplysninger har du ikke forsøgt at inddrive fordringerne, og det er ikke dokumenteret på hvilket tidspunkt, det eventuelle tab er konstateret tabt.
Vi forhøjer resultat af virksomhed for 2020 med 25.000 kr. efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a og kursgevinstlovens § 17 og § 25, stk. 1.
(...)
2. Indsætninger på bankkonto
(...)
2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Du har i dine bemærkninger af den 28. oktober 2022 oplyst, at de 200.000 kr. som bliver betalt til dig den 1. december 2020, er vedrørende et lån mellem dig og [virksomhed2]. Du har ikke vedlagt dokumentation herfor.
Vi anser det ikke for dokumenteret, at der er tale om et lån. Du har dermed ikke løftet bevisbyrden for, at der er tale om allerede beskattede midler eller midler, der er udtaget fra beskatning.
Vi fastholder dermed, at der er tale om en erhvervsmæssig indtægt.
Du har indsendt dit kontokort over [virksomhed9]. Heraf fremgår det, at faktura [...]50 er betalt med 65.000 kr. den 10. august 2020. Det fremgår af det indsendte kontokort, at [virksomhed9] skyldte dig penge før indbetalingen på 65.000 kr. og at det tilgodehavende, som de får ved dig, bliver benyttet til at betale regninger i 2021. Vi anser det derfor for dokumenteret, at du har betalt moms af de 65.000 kr..
Vi nedsætter dermed forhøjelsen med 65.000 kr. i forhold til forslaget.
Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a. Hvis det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM2008.905 HR.
Der er moms på salg af varer og ydelser, der leveres mod vederlag. Se momslovens § 4, stk. 1. Momsgrundlaget er 80 % af det modtagne beløb for en vare eller ydelse, se momslovens § 27, stk. 1. Satsen for moms er 25 %, se momslovens § 33.
Du har den 1. december 2020 modtaget 200.000 kr. på din bankkonto med teksten "[virksomhed2]" og har samme dato modregnet kontoen "[virksomhed2]" med 200.000 kr. Vi har bedt om en redegørelse for denne indsætning i brev af den 19. januar 2022.
Du har ikke redegjort for indsætningen.
Vi vurderer, at beløbet vedrører din virksomhed, som betaling for leverede ydelser. Det er dermed skattepligtige indtægter, efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a og momspligtige transaktioner efter momslovens § 4, stk. 1. Det medfører følgende ændringer:
Skat: 200.000 kr. x 80 % = 160.000 kr. (momsgrundlaget)
Salgsmoms: 160.000 kr. x 25 % = 40.000 kr.
Vi forhøjer resultat af virksomhed med 160.000 kr. for 2020, se statsskattelovens § 4, stk. 1.
(...)
4. Ikke godkendt fradrag for udgifter til fremmed arbejde
(...)
4.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Du har fremsendt bemærkninger til dette punkt. Du har ikke underbygget din påstand med ny dokumentation - det indsendte bilag er det som allerede er indsendt.
Ifølge vores oplysninger, så laver du regnskab for [virksomhed2].
Vi anser det for meget usandsynligt, at en virksomhed der beskæftiger sig med kloak service, som du laver regnskab for, skulle udføre fremmed arbejde i din virksomhed med bogføring. Det passer ikke med branchekoden for [virksomhed2], ej heller med at du laver regnskab for dem. Hvis de selv kan bogføre, så ville de næppe bruge ekstern regnskabsservice.
Vi fastholder vores vurdering fra forslaget og anser udgiften for privat.
Der er fradrag for erhvervsmæssige udgifter, der er med til at erhverve, sikre eller vedligeholde indtægten, se statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Modsætningsvis er der ikke fradrag for private udgifter, se statsskattelovens § 6, stk. 2.
Der er fradrag for købsmoms af erhvervsmæssige udgifter, se momslovens § 37, stk. 1. Der er ikke fradrag for moms af private udgifter, se momslovens § 37, stk. 1 modsætningsvis.
Vi har anmodet om bilag 202050197, som er en udgift til "[virksomhed2]". Det er en regning på 1 stk. konsulentydelse til 56.285 kr. og 14.071 kr. i moms. På regningen står der, at arbejdet er udført på [adresse1], [by1].
Dette er ifølge folkeregisteret din private adresse.
Vi har anmodet om en redegørelse for denne udgift og da der kun fremgår "konsulentydelse 1 stk." af fakturaen. Du har ikke indsendt yderligere til udgiften. Da arbejdet er udført på din private adresse, og arten af arbejdet er ukendt, anser vi det for en privat udgift. Der er derfor ikke fradrag for denne udgift.
Vi forhøjer dit resultat af virksomhed med 56.285 kr. for 2020, ifølge statsskattelovens § 6, stk. 2.
(...)
6. Ikke godkendt fradrag for telefonudgifter
(...)
6.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Du har sendt bemærkninger til dette punkt. Du oplyser, at der ved en fejl er taget fradrag for din mor og det ene barns telefonudgifter i virksomheden. Du er samtidig enig i opgørelsen af bilag 202050136 og 399335. Du har vedlagt følgende bilag: 202050131, 202050136 og 399335.
Fakturaerne fra [virksomhed6] er udstedt til dig som privatperson og ikke din virksomhed. Vi anser dem derfor for at være private udgifter.
Vedrørende telefonudgifter til [virksomhed5], så har vi fundet både private udgifter og udgifter der vedrører andre virksomheder end din, i det materiale vi har gennemgået.
Vi fastholder derfor dit fradrag for udgifter til telefon.
Der er fradrag for de udgifter, der er med til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Modsætningsvis kan man ikke få fradrag for private udgifter, se statsskattelovens § 6, stk. 2.
Det påhviler dig at dokumentere, at udgiften er afholdt og størrelsen, samt at du er rette omkostningsbærer. Se den juridiske vejledning afsnit C.C.2.2.1.1.
Det fremgår endvidere af bogføringslovens § 9, stk. 1, at bogføringen skal ske på baggrund af bilag.
Du kan få fradrag for købsmoms af udgifter, der vedrører virksomhedens momspligtige omsætning, se momslovens § 37, stk. 1. Modsætningsvis så kan du ikke tage fradrag for købsmoms af
private udgifter.
Det er et krav, at du skal dokumentere dine udgifter for at kunne få fradrag for købsmoms. Det står i momsbekendtgørelsens § 81.
Udgifter til [virksomhed6] og [virksomhed5]
Du har taget fradrag for udgifter til telefon i 2020 med i alt 35.533 kr. ekskl. moms.
Du har kun indsendt side 1 af regningerne til [virksomhed6], hvor det samlede fakturabeløb fremgår. Vi har bedt om at få fremsendt de resterende sider. Vi har ikke modtaget dem. Det er således ikke dokumenteret, at der er tale om erhvervsmæssige telefonudgifter. Du har dermed ikke levet op til din dokumentationspligt, som står beskrevet i bogføringsloven § 9 og momsbekendtgørelsens § 81, derfor godkender vi ikke fradrag for udgifter til [virksomhed6].
Bilag 202050227 er en regning fra [virksomhed5] udstedt til [virksomhed2] att. [AI]. Dette er ikke en udgift, der vedrører din erhvervsvirksomhed, og du anses ikke for at være rette omkostningsbærer. Vi godkender derfor ikke fradrag for denne udgift, se statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a og momslovens § 37, stk. 1.
Bilag 366871 og bilag 399335 er fakturaer fra [virksomhed5] på tlf. abonnementer til [person2], [AI], [EI], [AM] og [AMI] og "optag samtale" funktion på henholdsvis 1.464,48 kr. og 3.374,59 kr.
Af disse udgifter mener vi kun, at udgifterne til [person2], og optag samtale, kan defineres som erhvervsmæssige. Vi godkender derfor fradrag for udgift til dette abonnement Det drejer sig om 211,87 kr. på faktura 366871, og 1.718,91 kr. på faktura 399335.
Faktura | Beløb ekskl. Moms | Købsmoms |
366871 | 211 kr. | 53 kr. |
399335 | 1.719 kr. | 430 kr. |
I alt | 1.930 kr. | 483 kr. |
Resterende telefonudgifter
Vi har bedt om dokumentation for de resterende udgifter. Du har ikke indsendt bilagene. Du har dermed ikke levet op til din dokumentationspligt, som står beskrevet i bogføringslovens § 9 og momsbekendtgørelsens § 81. Vi kan derfor ikke godkende fradrag for disse udgifter.
Dette fører til følgende differencer:
Skattemæssigt fradrag | Købsmoms fradrag | |
Ifølge regnskab | 35.533 kr. | 7.723 kr. |
Godkendt | 1.930 kr. | 483 kr. |
Difference | 33.603 kr. | 7.240 kr. |
Vi forhøjer dit resultat af virksomhed med 33.603 kr. for 2020, se statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a og bogføringslovens § 9.
(...)
7. Ikke godkendt fradrag for kørselsudgifter
(...)
7.4.1 Private udgifter
For at der kan være tale om en erhvervsmæssig udgift, skal udgiften leve op til beskrivelsen i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, dvs. udgiften skal være med til at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten.
En række af dine noterede kørte kilometer i kørebogen, er efter vores vurdering ikke erhvervsmæssig kørte kilometer. Det drejer sig om kørsel til "mor", "[virksomhed10]", "[virksomhed7]" og "[virksomhed11]". Der er også posteringer i kørebogen, hvor formålet med udgiften ikke fremgår. Det er f.eks. hvor der alene er anført "[virksomhed11]". Den fulde liste fremgår af bilag 1.
Samlet godkender vi ikke fradrag for 729,82 km.
Vi godkender ikke fradrag for disse udgifter, som samlet udgør 2.568,96 kr. (729,82 x 3,52 kr.).
7.4.2 Befordring til og fra arbejdsplads:
Ifølge erhvervsregistreringen har virksomheden været registreret på [adresse1], [by1], indtil 23.01.2021, som også er din private adresse. Herefter er virksomhedens adresse oplyst til [adresse2], [by1].
En gennemgang af kørebogen viser, at der tages fradrag for 53 ture fra [adresse1] til [adresse2] efter 7. oktober 2020. Det formodes derfor, at virksomheden allerede har skiftet adresse i oktober 2020.
Fradrag for kørsel mellem privat bolig og virksomhedens adresse kan ikke foretages efter reglerne i ligningslovens § 9 B, da denne kørsel anses for privat. Se juridisk vejledning afsnit C.C.2.2.2.6. Denne kørsel er dog fradragsberettiget efter reglerne i ligningslovens § 9 C. Da der er mindre end 24 km mellem din bopæl og virksomhedens adresse, kan du ikke få fradrag efter reglerne i ligningslovens § 9 C, da der ikke er fradrag for de første 24 km mellem bopæl og arbejdsplads, se ligningslovens § 9 C, stk. 2.
I din kørebog er der en lang række ture hvor du kører fra din privatadresse til din virksomhedsadresse. I kørebogen fremgår disse ture som "[virksomhed1] - Hjem" eller "Hjem - [virksomhed1]". Vi kan ikke godkende fradrag via statens takster for disse udgifter, da det er reglen i ligningslovens § 9C, der er gældende for denne transport. Du kan se de specifikke posteringer i bilag 1.
Samlet godkender vi ikke fradrag for 192,2 km.
Vi godkender ikke fradrag for disse udgifter, som samlet udgør 676,62 kr. (192,2 x 3,56 kr.).
Samlet forhøjer vi dit resultat af virksomhed med 3.245 kr. (676,62 kr. + 2.568,96 kr.) for 2020, se statsskattelovens § 6, stk. 2 og ligningslovens § 9 B.
(...)"
Udtalelse fra Skattestyrelsen
I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 15. marts 2023 udtalt følgende:
"(...)
Punkt 4) Fremmed arbejde
Der oplyses at [virksomhed2] i perioden har leveret bogføring til [virksomhed1]. Dette er nye oplysninger for Skattestyrelsen.
Vi har bedt om de underliggende arbejdsbilag. Disse er ikke modtaget.
Vi mener ikke, at det er dokumenteret eller sandsynliggjort, at [virksomhed1] har modtaget en reel ydelse fra [virksomhed2].
Det skal yderligere oplyses at klager var lønansat i [virksomhed2] i starten af 2020.
Punkt 6) Telefonudgifter
Det oplyses, at [AI] er beskattet af fri telefon i 2020. Det er nye oplysninger for Skattestyrelsen.
Ifølge indberettede lønoplysninger fra [virksomhed1] til E-indkomst, er han ikke blevet beskattet af fri telefon. Se vedhæftet udskrift fra Detail Cor. Vi har bedt om samtlige bilag vedrørende fratrukne telefonudgifter og har kun modtaget 5 bilag.
Vi har derfor ikke godkendt fradrag for de udgifter, hvor vi ikke har modtaget bilag. Såfremt der indsendes dokumentation for virksomhedens erhvervmæssige telefonudgifter, indstiller vi at der kan gives et fradrag for den erhvervsmæssige andel af de udgifter, som vedrører [AI]s telefon.
Vedrørende de resterende punkter i afgørelsen, så har vi følgende bemærkninger:
Punkt 1) Tab på Debitorer
Det er de samme fakturaer/kreditnotaer, som klager indsendte under gennemførelse af kontrollen.
Forløbet som vi forstår det: Klager har sendt en faktura til en kunde på 25.000 kr. som kunden derefter ikke vil betale.
Hvis man ser på datoerne på fakturaerne og kreditnotaerne, så er der efter vores vurdering ikke tale om en fejlfaktura. Fakturaen fra 13/10 2020, får først en kreditnota den 30/12 2020, hvilket tyder på at der har været en åben faktura, som man derefter har valgt at lukke ved at lave en kreditnota.
Der er ikke andre fakturaer til [virksomhed3] ifølge kontospecifikationen.
Klager skriver selv, at de ikke tager indenretlige skridt, da det vil blive dyrt.
Punkt 2) Indsætninger på bankkonto
Der er ikke nye oplysninger.
Klager har modtager 200.000 kr. fra [virksomhed2] den 1. december 2020 som fremgår af konto 5610: [virksomhed2] i bogføringen. Klager har oplyst at det er et lån. Vi har bedt om en låneaftale, hvilket vi ikke har modtaget. Derefter har vi behandlet indsætningen, som en erhvervsmæssig indtægt.
(...)"
Skattestyrelsen har den 30. april 2024 fremsendt følgende bemærkninger til klagesagen:
"(...)
Ikke godkendt fradrag for tab på debitorer, Punkt 1.4
Klager har vedlagt kopi af en mail af 20. november 2020 fra [person1], [virksomhed2], til [AI], [virksomhed1], og henviser til følgende i mailen med overskriften "[virksomhed3]": Faktura der er sendt krediteres og ny sendes med nyt beløb".
Det er nye oplysninger for Skattestyrelsen.
Det fremgår af mailen, at faktura, der er sendt krediteres og ny sendes med nyt beløb på 5.000 kr., som skal være indbetalt senest 31.01.2021.
Der ses ikke at være bogført 5.000 kr. som omsætning i 2020 i stedet for fakturaen/kreditnotaen på 25.000 kr.
Indsætninger på bankkonto anset for yderligere omsætning, Punkt 2.4
Klager anfører, at [virksomhed1] overvejede at gå ind i [virksomhed2] og derfor hjalp de med at betale nogle udgifter som lån.
Det er nye oplysninger for Skattestyrelsen.
Der er vedhæftet et regneark, hvor udlæggene er opgjort til 214.662,62 kr.
Regnearket er identisk med konto 5610 ([virksomhed2]) i bogføringen, med undtagelse af at posteringen den 9. april 2020 på 36.104,81 kr. (bilag 20200088) ikke er medtaget i bogføringen.
Der gøres desuden opmærksom på, at posteringen den 8. oktober 2020 (bilag 20200261) har teksten "overført" i bogføringen og regnearket. På bankkontoudskriften er posteringsteksten "overført Konsulent [EI], [adresse4], [by5]".
Klager har vedlagt kopi af en mail af 20. november 2020 fra [person1], [virksomhed2], til [AI], [virksomhed1], og oplyser samtidig at heraf er beskrevet tilbagebetalingen af kr. 200.000.
Det er også nye oplysninger for Skattestyrelsen.
Skattestyrelsen kan ikke tage stilling til om der er sammenhæng mellem oplysningerne i mailen samt indsætningen på 200.000 kr. fra [virksomhed2].
Ifølge mailen fremgår det at [virksomhed2] vil overføre 200.000 kr. til [virksomhed1], og at 100.000 kr. laves som et lån over de næste 12 måneder med en rente på 5 %, hvor minimumsafdrag er 5.000 kr. pr. måned. I alt tilbagebetales 105.000 kr. - første betaling er 1. januar 2021.
Ifølge mailen er det [virksomhed1], som låner penge af [virksomhed2]. Der fremgår desuden ikke noget om, at beløbet dækker tilbagebetaling af udgifter, som [virksomhed1] har afholdt for [virksomhed2]. Endvidere fremgår det, at der - ud over tilbagebetaling af 100.000 kr. jf. ovenfor - også skal leveres ydelser fra [virksomhed1] til [virksomhed2] - f.eks. bogføring til 1.500 kr. pr. måned, udarbejdelse af årsregnskab til 7.000 kr. m.v. - antageligt til yderligere nedbringelse af lånet.
(...)
Ikke godkendt fradrag for udgifter til fremmed arbejde, Punkt 4.4:
Klager oplyser blandt andet, at der ikke er udført noget arbejde på privat boligen, da der er tale om et mindre rækkehus.
Der er tale om konsulentydelse i form af administrativt tungt arbejde.
Skattestyrelsen mener fortsat ikke at det er tilstrækkeligt dokumenteret, at [virksomhed2] har leveret en ydelse til [virksomhed1].
Det fremgår ikke af fakturaen, hvad der er udført, hvornår ydelsen er udført og hvem der har udført ydelsen.
Ikke godkendt fradrag for telefonudgifter, Punkt 6.4:
Klager har indsendt de manglende bilag vedrørende de fratrukne telefonudgifter.
Der er desuden indsendt en oversigt, hvor udgifterne er fordelt på private udgifter, udgifter vedrørende [virksomhed1] og udgifter, som vedrører [virksomhed2].
Vi er enige i klagers fordeling for så vidt angår private udgifter (8.568,33 kr.) og udgifter vedrørende [virksomhed1] (22.438,61 kr.).
Klager oplyser, at regningerne, som er udstedt til [virksomhed2] (11.009,47), er kørt i [virksomhed1] og betalt af [virksomhed1]. Klager oplyser desuden, at [virksomhed2] ikke har regningen i deres regnskab.
Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke kan godkendes fradrag for de udgifter, hvor regningerne er udstedt til [virksomhed2], da udgifterne ikke anses at vedrøre [virksomhed1].
Desuden er det ikke dokumenteret, at udgifterne ikke er fratrukket i [virksomhed2] og at de ikke indgår i mellemværende med [virksomhed2].
Vi indstiller at der gives fradrag for den del af udgifterne, som klager har anset at vedrøre [virksomhed1]. Det er dog vores opfattelse, at der skal opgøres en privat andel.
Ikke godkendt fradrag for kørselsudgifter, Punkt 7.4:
Klager har indsendt bemærkninger til Skattestyrelsens opgørelsen.
Privat kørsel er opgjort til 391,40 kr.
Vi indstiller, at Skattestyrelsens forhøjelse vedrørende kørselsudgifter nedsættes fra 3.245 kr. til 391 kr.
(...)"
Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at Skattestyrelsens forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst vedrørende punkterne tab på debitor, indsætninger på bankkonto og ikke godkendt fradrag for fremmed arbejde skal nedsættes til 0 kr., samt at ikke godkendt fradrag for kørselsudgifter skal nedsættes til 391 kr.
Der er endvidere nedlagt påstand om, at Skattestyrelsens forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst vedrørende punktet ikke godkendt fradrag for telefonudgifter skal nedsættes.
Til støtte for påstanden er bl.a. anført:
"(...)
Ikke godkendt fradrag for tab på debitorer. Se punkt 1.4 25.000 kr.
Dette er ikke et tab på debitorer, og har intet at gøre med om vi har forsøgt inddrive beløbet via retten eller andet. Det er en fejlfaktura. Det er noget vi har faktureret som kunden ikke var enige i vi havde lavet. Vi valgte derfor at kreditere beløbet, da det ellers ville løbe op i mange penge at køre en retsag. Det er helt normal praksis, at man har kunder man ikke kan blive enige med om faktura og derfor sender man en kreditnota på hele eller noget af beløbet.
Indsætninger på bankkonto anset for yderligere omsætning. Se punkt 2.4 160.000 kr.
Vi har vedlagt posteringer til skat der viser udbetalingerne, men vedlægger her kontoudtog fra bank der også viser dem.
(...)
Ikke godkendt fradrag for udgifter til fremmed arbejde. Se punkt 4.4
Vi har modtaget noget arbejde, i forbindelse med assistance til bogføring. Det er lavet online, og har intet med vores adresse at gøre. Det var blot derfra vi drev firmaet på et tidspunkt.
Det beløb på de 4116 kan vi desværre ikke finde bilag på
Ikke godkendt fradrag for udgifter til parkeringsbøder. Se punkt 5.4 1.405 kr.
Fair nok. Vi har lavet en fejl
Ikke godkendt fradrag for telefonudgifter. Se punkt 6.4
Vi er ikke enige. [AI], beskattes af fri telefon og arbejder i firmaet. [person3], [person4] og [person5] er korrekte. Det er vores fejl, og vi har rettet op på det.
Ikke godkendt fradrag for kørselsudgifter. Se punkt 7.4 3.245 kr
Ikke enig, men svært at bevise noget.
(...)"
Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse
Klagerens repræsentant har fremsat følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse:
"Punkt 4) Fremmed arbejde
De har bogført for os, pga. tidspres. Man skulle nærmest tro at skat mistænker os for at have en "fakturafabrik", hvilket bestemt ikke er tilfældet. Det er ikke normalt der ligger yderligere arbejdspapirer på denne type af opgaver.
Punkt 6) Telefonudgifter
Her har vi fejlet. Vi har rettet og der er sket beskatning siden, og samtidig har vi "kun" løftet 50 % moms, da man også anvender telefonen privat.
Punkt 1) Tab på Debitorer
Jeg kan ikke helt forstå dette. Vi har haft travlt og derfor ført ryddet op i nogle af vore kunders konti på et senere tidspunkt, og derfor er krediteringen sket senere. Det er vel ikke skat der skal bestemmer hvornår vi krediterer, så længe man har styr på tingene. Og det mener vi har
Punkt 2) Indsætninger på bankkonto
Vi kan forstå hvis det kun var den ene vej, men vi har vedlagt dokumentationpå at vi har udbetalt dem og at de er indbetalt igen. Vi har haft et låne dokument, men da det var tilbagebetalt tror jeg det blev slettet. V vil gerne forstå at finde det, men det bliver svært. Det er urimeligt at når pengene både er gået ind og ud, og at pengesporet klart kan følges at man så bliver sat i indtægt for det.
(...)"
Klagerens yderligere bemærkninger til sagen
Klageren og klagerens repræsentant har den 5. april 2024 deltaget i et møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler.
Repræsentanten forklarede vedrørende punktet om tab på debitor, at der var lavet en faktura på arbejde udført for [virksomhed3], som [virksomhed3] ikke mente var korrekt. Repræsentanten ønskede ikke en langtrukken sag for at få inddrevet pengene, hvorfor der blev udstedt en kreditnota.
Adspurgt, om der havde været forsøg på at inddrive pengene, forklarede repræsentanten, at der havde været en mundtlig dialog med [virksomhed3], men at der ikke var fremsendt rykkerskrivelser eller andet tilsvarende på skrift.
Vedrørende punktet om indsætningen på bankkonto på 200.000 kr. inkl. moms forklarede repræsentanten, at [virksomhed1] havde tænkt på at gå ind i virksomheden [virksomhed2], hvorfor der var skudt nogle penge ind. Repræsentanten forklarede, at det viste sig senere ikke at være en god ide, hvorfor klageren og klagerens repræsentant gerne ville trække sig ud igen. Klageren og klagerens repræsentant fik herefter pengene tilbage fra [virksomhed2].
Adspurgt, om der forelå noget dokumentation på dette enten i form af et gældsbrev eller et lånedokument, forklarede repræsentanten, at der havde været noget korrespondance om, at klageren og klagerens repræsentant gerne måtte indskyde nogle penge, men at der ikke var oprettet nogle lånedokumenter eller andet.
Vedrørende punktet om fremmed arbejde forklarede repræsentanten, at der i perioden havde været en masse mindre kunder, og at der var et stort arbejde i at indscanne dokumenter. Repræsentanten forklarede, at en medarbejder hos [virksomhed2] havde tilbudt at hjælpe med indscanningen hvorefter hun kunne fakturere [virksomhed1] for arbejdet. Repræsentanten forklarede, at klagerens privatadresse var påført fakturaen, da de arbejdede ud fra hjemmeadressen på dette tidspunkt, hvilket også ville fremgå af opslag på CVR.
Vedrørende punktet om telefonudgifter forklarede repræsentanten, at der var lavet en fejl ved at inddrage fakturaer for udgifter til repræsentantens mor og klagerens og repræsentantens børn. Repræsentanten forklarede endvidere, at der var påført [virksomhed2] på mange af regningerne fra [virksomhed5], men at det reelt var [virksomhed1], som havde betalt regningerne.
Repræsentanten forklarede, at formålet med rejsen var i forbindelse med at indgå og investere i [virksomhed2]. Repræsentanten og en anden skulle til [Holland] for at kigge på en slamsuger til [virksomhed2].
Adspurgt om dokumentation for rejsens formål forklarede repræsentanten, at han på daværende tidspunkt havde en mailadresse tilknyttet virksomheden [virksomhed2], som ikke længere var aktiv, men at han ville forsøge at fremskaffe noget dokumentation.
Repræsentanten forklarede endvidere, at der ønskes en sagsbehandling af punktet vedrørende kørselsudgifter. Repræsentanten forklarede, at de havde registreret korrekt, selv hvis de på en tur med erhvervsmæssigt formål havde lavet et afstik af privat karakter.
Repræsentanten blev adspurgt om dokumentation og redegørelse for det erhvervsmæssige formål med mange af de registrerede kørsler.
Klagerens repræsentant har den 19. april 2024 fremsendt følgende bemærkninger til klagesagen:
"Ikke godkendt fradrag på tab på debitorer, Punk 1.4:
I vedhæftede bilag 1.4.1. kan I se, hvad vi aftalte vedr. kreditering med kreditnota [...]02 ([virksomhed3]) - Se nederst i mailen med overskriften "[virksomhed3]". Her står der: "Faktura der er sendt krediteres og ny sendes med nyt beløb."
Dette blev aftalt, da vi ikke leverede regnskabet til tiden, så der er derfor ikke tale om Tab på debitorer med om fejlfakturering.
Indsætninger på bankkonto anset for yderligere omsætning, Punkt 2.4.:
[virksomhed1] overvejede at gå ind i [virksomhed2] og derfor hjalp vi med at betale nogle udgifter som et lån. I vedhæftede regneark 2.4.1 kan I se, hvilke udlæg vi har haft for [virksomhed2], som beløber sig til i alt kr. 214.662,62. Herudover har vi vedhæftet mail se bilag 2.4.2, hvor aftalen om tilbagebetaling af kr. 200.000 er beskrevet: "Overførsel af 200.000,- kr.til jer. Mine forældre ringer til banken på mandag også vil er gå et par dage til de har pengene og vil overføre videre med det samme. Så snart de er på vores konto overføres de til jer"
Der er tale om et lån, ikke en yderligere omsætning.
(...)
Ikke godkendt fradrag for udgifter til fremmed arbejde, Punkt 4.4:
I 2020 arbejdede vi selv primært fra vores egen adresse, og vores firma [virksomhed1] var også på tidspunktet for fakturaens fakturadato (d. 30/12-20) registreret med firmaadresse på vores egen adresse, [adresse1] i [by1]. Virksomheden [virksomhed2] er et kloak/slamsuger firma og vi bor i et mindre rækkehus, så vi har intet fået lavet privat på vores adresse af [virksomhed2]. Det er derfor ikke plausibelt, at der skulle være tale om fremmed arbejde privat i vores hus.
Der var tale om en konsulentydelse, hvor vi fik hjælp til bl.a. indscanning af fysiske bilag, leveret i mapper, som skulle overføres til e-conomic. Det er korrekt, at vi har lavet regnskab for [virksomhed2], men vi havde på daværende tidspunkt mange små kunder, og derfor havde vi brug for hjælp til administrativt tungt arbejde.
(...)
Ikke godkendt fradrag for telefonudgifter, Punkt 6.4:
Det er selvfølgelig en fejl at der er private telefoner indblandet, og dette har vi hele tiden vedkendt os og kan bekræfte ikke vil ske igen. Vi mener dog, vi er berettiget til fradrag for de øvrige telefonudgifter.
Vi har vedhæftet en oversigt se bilag 6.4.27, og herudover har vi vedhæftet samtlige fakturaer se bilag 6.4.1. til 6.4.26. Nederst på oversigten (bilag 6.4.27) ses det, at kr. 8.568,33 vedrører privat, kr. 22.438,61 vedrører [virksomhed1] i 2020, kr. 11.009,47 vedrører [virksomhed2] (vi har kørt regning i [virksomhed1] og har også betalt regningen i [virksomhed1]. [virksomhed2] har ikke regningen i deres regnskab) samt kr. 1.901,26 som er en faktura til [virksomhed1], som er modtaget i 2019.
Det private på kr. 8.568,33 er derfor en fejl. Det øvrige, mener vi, er berettiget.
Ikke godkendt fradrag for kørselsudgifter, Punkt 7.4:
Se det vedhæftede regneark, bilag 7.4.1.
Kørsler markeret med gul er fejlagtige. De skulle være markeret som privatkørsel i alt kr. 391,40. Alle andre kørsler, mener vi, er fuldt berettiget.
Vi har en chip i vores bil, der registrerer alle kørsler. Derfor registreres også, hvis vi gør holdt på vej ud eller hjem fra en kunde. Men hvis vi gør holdt på vejen, således det ikke er en omvej, skal vi jo have fradrag for rejseudgifter for hele turen. Alle ture markeret med * er hvor [person2] kører fra hjem til [virksomhed12] eller omvendt og sætter [person6] af/samler [person6] op ved [virksomhed1], som ligger på vejen. Så når der f.eks. køres Hjem-[virksomhed1], [virksomhed1]-[virksomhed12] er det samme rute, som når der køres Hjem-[virksomhed12]. Derfor har vi medtaget turene mellem hjem og [virksomhed1] i de tilfælde, hvor der køres videre til/fra kunde og som er markeret med *.
Nogle gange har chippen ikke registreret stop. Det gælder d. 24. juni, 17. september og 8. oktober. Her er der kørt til [virksomhed12] og retur igen. Se vedhæftede bilag 7.4.2 "Vedlæg til kørsel - kort", hvor I kan se, hvor vi har kørt.
Yderligere har vi vedhæftet billet fra [virksomhed8] (se bilag 7.4.3) på turen til [by4] vedr. d. 25/10 - 26/10 samt mail til kunden (se bilag 7.4.4), som på det tidspunkt ejede [virksomhed13], hvor [person6] skriver "tak for sidst" efter deres møde. Sidst vedlægges kontoen for rejseudgifter (bilag 7.4.5), hvor billetten fra [virksomhed8] er bogført og formodes godkendt af Skat, da hele regnskabet har været gennemgået.
På ovenstående kørsler samt alle øvrige kørsler kan I se formål/kunde i noten ud for hver kørsel i oversigten (bilag 7.4.1)."
Retsmøde
Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling
Skattestyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling:
"Skattestyrelsen har gennemgået sagens oplysninger, herunder klagerens bemærkninger, og kan tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling, dog med en mindre ændring i punktet, der vedrører fradrag for telefonudgifter.
(...)
Telefonudgifter
Klageren har i indkomståret 2020 fratrukket telefonudgifter for i alt 35.533,30 kr. I virksomhedens telefonudgifter indgår udgifter afholdt for telefoni af for klager og klagers ægtefælles familiemedlemmer. Virksomheden havde i hele indkomståret 2020 registreret adresse på klagers bopæl. På baggrund heraf finder Skattestyrelsen, at der er grundlag for at tilsidesætte klagers regnskab vedrørende de bogførte telefonudgifter.
Klagers repræsentant har fremlagt tre fakturaer fra [virksomhed5], udstedt til [virksomhed2] med klagers ægtefælles navn anført, på i alt 11.009,47 kr. ekskl. moms. Skattestyrelsen fastholder, at klager ikke anses for at være rette omkostningsbærer idet udgiften ikke vedrører klagers erhvervsvirksomhed. Der kan således ikke indrømmes fradrag for denne udgift, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Klagers repræsentant har i forbindelse med klagesagen, den 19. april 2024, fremlagt bilag for i alt 17.428,99 kr. vedrørende telefonudgifter, som klager mener at er relateret til virksomheden. Beløbet består af udgifter til internet, Spotify abonnement, klagers telefon, klagers ægtefælles telefon, administration og omstilling- og optagningsfunktioner.
Udgifter til dækning af privatforbrug eller opfyldelse af private formål kan ikke fratrækkes, idet private udgifter ikke har indkomstvirkningen. Der skal være den fornødne årsagssammenhæng mellem udgiften og indkomsterhvervelsen for at en udgift er fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6, stk. 1. Efter en konkret vurdering anser Skattestyrelsen udgiften til Spotify abonnement ikke for at være afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde virksomhedens indkomst. Udgiften anses for at være afholdt med begrundelse i et personligt behov, og der skal således ikke indrømmes fradrag for udgiften til Spotify abonnement.
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der for øvrige udgifter til telefoni for klager og klagers familie, internet og administration skal opgøres en privatandel og en erhvervsmæssig andel. Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling om, at den private andel skønnes at være 50 % af de afholdte udgifter, hvilket udgør 3.354,40 kr. ekskl. moms.
Udgifterne til omstilling- og optagningsfunktioner anses for alene at være anvendt erhvervsmæssig, og der indrømmes således fradrag for hele udgiften på 10.595 kr. ekskl. moms.
På baggrund heraf kan Skattestyrelsen tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling om, at der godkendes fradrag for udgifter til internet og telefoni for 13.948,56 kr. ekskl. moms.
(...)"
Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse hertil
Klagerens repræsentant har fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse hertil:
"Vi er stadig uenige i dette. Det kan ikke passe man låne nogle penge til nogen, og så får dem retur. Da de blev lånt blev de konteret på mellemregningen og når de kom retur blev de igen konteret på mellemregningen. Der er intet ulovligt i dette, og derfor kan det ikke passer at de skal optages som indtægt. Som tidligere informeret om på møde kan vi fremskaffe et dokument fra Låntager om at forløbet er korrekt, og ikke har nogen med en indtægt eller andet at gøre. Vi mener at denne sag er helt hen i vejret, og følger os behandlet som kriminelle, hvilket vi ikke er. Vi kører tingene efter bogen."
Indlæg under retsmødet
Klagerens repræsentant fastholdt påstanden om, at hverken [virksomhed1] eller klageren skal beskattes af tabet på debitor, indsætningen på 200.000 kr. på klagerens konto eller af det udførte fremmed arbejde, at beskatningen af telefonen nedsættes, og at de ikke godkendte kørselsfradrag for indehaveren nedsættes til 391 kr. Repræsentanten gennemgik og uddybede sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og det materiale, der blev udleveret på retsmødet. Repræsentanten frafaldt påstanden om fradrag for udgifter til Spotify. Det blev yderligere anført, at [virksomhed1] overvejede at investere i [virksomhed2] ApS i 2020, hvorfor selskaberne i perioden assisterede hinanden. [virksomhed1] betalte regninger for [virksomhed2] ApS, og [virksomhed2] ApS stillede en administrativ medarbejdet til rådighed for [virksomhed1]. Da [virksomhed1] traf beslutning om ikke at ville investere i [virksomhed2] ApS, blev de økonomiske mellemværender gjort op, hvilket betød, at [virksomhed2] ApS tilbageførte 200.000 kr. og samtidig fakturerede [virksomhed1] for det udførte administrative arbejde. I perioden var der adressesammenfald mellem klagerens private adresse og [virksomhed1]' adresse.
I forhold til tabet på debitor anførte repræsentanten, at [virksomhed1] ikke har taget fradrag for tabet på de 25.000 kr. Ifølge repræsentanten blev parterne enige om, at arbejdet ikke var udført tilfredsstillende, hvorfor de 25.000 kr. blev krediteret. [virksomhed1] har derfor ikke taget fradrag for tab på debitor på 25.000 kr.
Adspurgt om dokumentation for lånet vedrørende indsætningen på 200.000 kr. svarede repræsentanten, at lånet ikke er skriftligt dokumenteret, fordi parterne var usikre på, hvor meget [virksomhed2] ApS havde behov for at låne. Der eksisterer hverken lånedokument eller en mailkorrespondance, hvor [virksomhed2] ApS accepterede lånet. Der foreligger alene den fremlagte ensidige mail fra [virksomhed1]. Repræsentanten forklarede, at [virksomhed2] ApS gerne ville vidne og dermed tilkendegive, at der forelå en mundtlig låneaftale mellem parterne, men at Landsskatteretten ikke havde givet mulighed herfor.
Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at sagerne afgøres i overensstemmelse med Skatteankestyrelsens indstilling.
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten skal tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for ikke at godkende fradrag for tab på debitor på 25.000 kr. grundet manglende dokumentation for forsøg på inddrivelse af penge, hvorvidt der er grundlag for at anse indsætning på bankkonto på 160.000 kr. ekskl. moms for yderligere omsætning, hvorvidt der er grundlag for ikke at godkende fradrag for en udgift til fremmed arbejde på 56.285 kr. ekskl. moms grundet manglende realitet, hvorvidt der er grundlag for ikke at godkende fradrag for telefonudgifter på 33.603 kr. ekskl. moms grundet manglende dokumentation, samt hvorvidt der er grundlag for ikke at godkende fradrag for kørselsudgifter på 3.245 kr. grundet kørsel af privat karakter.
Retsgrundlaget
Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.
Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det efter omstændighederne skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning.
Der kan henvises til Højesterets dom af 10. oktober 2008, der er offentliggjort i SKM2008.905.H, hvor Højesteret fandt, at der i et tilfælde, hvor der løbende over en længere periode blev indsat beløb i den omhandlede størrelsesorden på sagsøgernes bankkonti, sammenholdt med de foreliggende oplysninger om sagsøgernes indtægtsforhold i de pågældende indkomstår, påhvilede sagsøgerne at godtgøre, at de indsatte beløb stammede fra beskattede midler.
Der lægges i denne forbindelse vægt på, om skatteyderens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger. Det fremgår af Højesterets dom af 7. marts 2011, offentliggjort som SKM2011.208.HR.
Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.
Bevisbyrden for skattemæssige fradrag påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.
Enhver registrering skal dokumenteres ved bilag. Er der udstedt eksternt bilag, skal dette så vidt muligt benyttes. Bilag skal oplyse, hvad der er nødvendigt for at identificere kontrolsporet, herunder tydeligt angive transaktionsdato og beløb. Dette fremgår af dagældende bogføringslovs § 9, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006).
Tab på debitor
Det fremgår af kursgevinstlovens § 17, at for tab på fordringer, der er erhvervet som vederlag i næring, og for tab på fordringer, der i øvrigt er erhvervet i tilknytning til den erhvervsmæssige drift af virksomheden, finder reglerne i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, anvendelse.
Gevinst og tab på fordringer og gæld, der skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medregnes i det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres (realisationsprincippet). Dette fremgår af kursgevinstlovens § 25, stk. 1.
Kørselsudgifter
Det er en betingelse for fradrag, at der er afholdt udgifter, og at befordringen er erhvervsmæssig efter ligningslovens § 9 B. Fradraget foretages i den personlige indkomst.
Efter ligningslovens § 9 B, stk. 1, anses følgende befordring for erhvervsmæssig:
a) Befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder,
b) befordring mellem arbejdspladser og
c) befordring inden for samme arbejdsplads.
Det fremgår af ligningslovens § 9 C, stk. 1, at ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages befordring frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads, med et beløb som beregnes på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet.
Det fremgår endvidere af ligningslovens § 9 C, stk. 2, at fradraget kun kan foretages for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 kilometer.
Landsskatterettens begrundelse og resultat
Landsskatteretten finder, at der er grundlag for at tilsidesætte klagerens regnskab. Retten har lagt vægt på, at der ikke er fremlagt et fyldestgørende regnskab. Retten har herunder lagt vægt på, at der fremgår udgifter, som ikke ses dokumenteret, og at der fremgår indsætninger på klagerens bankkonto, som ikke ses medregnet i virksomhedens opgørelse af indtægter.
Tab på debitor
Klageren har i klagen oplyst, at der ikke er tale om tab på debitor, men blot en fejlfakturering med hensyn til først et forkert layout og senere, at klageren valgte at kreditere beløbet grundet uenighed om det udførte arbejde.
Klagerens repræsentant oplyste endvidere på retsmødet, at virksomheden og [virksomhed3] blev enige om, at arbejdet ikke var udført tilfredsstillende, hvorfor de 25.000 kr. blev krediteret.
Henset til ovenstående forklaring finder Landsskatteretten, at der ikke er grundlag for anse krediteringen som værende et fradrag for tab på debitor, men som en almindelig kreditering af faktura som følge af uenighed om det fakturerede arbejde.
Landsskatteretten finder, at der ikke er grundlag for at nægte fradrag for tab på debitor på 25.000 kr. vedrørende henholdsvis kreditnota [...]72 og senere kreditnota [...]02 i indkomståret 2020.
Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt og nedsætter til 0 kr.
Indsætning på bankkonto
Klagerens repræsentant har forklaret, at der er tale om tilbagebetaling af et lån ydet til [virksomhed2] ApS.
Tre retsmedlemmer, herunder retsformanden, udtaler:
Retsmedlemmerne finder, at klageren ikke har løftet bevisbyrden for, at der er tale om et lån.
Retsmedlemmerne har lagt vægt på, at låneforholdet ikke er dokumenteret ved et underskrevet og dateret lånedokument, hvoraf der fremgår oplysninger om tilbagebetalingsvilkår, afdrag- og rentebetaling.
Retsmedlemmerne finder, at repræsentantens bemærkninger af 5. og 19. april 2024 samt fremlagte mail af 20. november 2020 ikke kan føre til et andet resultat. Retsmedlemmerne har lagt vægt på, at det af mailen fremstår som om, at [virksomhed2] ApS yder lån til klageren på 100.000 kr., hvoraf der skal tilbagebetales 105.000 kr.
Retsmedlemmerne anser på baggrund af ovenstående ikke indsætningen på 200.000 kr. som værende dokumenteret som et lån.
Et retsmedlem udtaler:
Retsmedlemmet finder, at indsætningen på klagerens konto skal anses som værende indfrielse af lån. Retsmedlemmet har lagt vægt på, at rettens manglende mulighed for at lade klageren føre vidner ikke skal komme klageren til skade.
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, således at Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt.
Fremmed arbejde
Landsskatteretten finder, at der ikke er grundlag for at nægte fradrag på 56.285 kr. for fremmed arbejde i indkomståret 2020.
Klageren har for indkomståret 2020 fratrukket udgifter til fremmed arbejde udført af [virksomhed2] ApS på i alt 56.285 kr. Som dokumentation herfor har klagerens repræsentant fremlagt én faktura fra [virksomhed2] ApS.
Landsskatteretten finder efter en konkret vurdering, at den fremlagte faktura kan tjene som dokumentation for en fradragsberettiget udgift efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Retten har lagt vægt på, at det af fakturaen fremgår, at der er udført konsulentarbejde, og at fakturaen er udstedt til [virksomhed1].
Retten har endvidere lagt vægt på klagerens repræsentants oplysninger på retsmødet om det udførte arbejde og relationen mellem virksomheden og [virksomhed2] ApS.
Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt og nedsætter til 0 kr.
Telefonudgifter
Landsskatteretten finder, at der er grundlag for at tilsidesætte klagerens regnskab vedrørende de bogførte telefonudgifter. Retten har herunder lagt vægt på, at der af de fremlagte fakturaer vedrørende telefonudgifter ses at være afholdt udgifter for telefoni for klageren og klagerens ægtefælles familiemedlemmer i virksomheden samt udgifter til Spotify.
Retten finder, at der skal opgøres en privat andel af udgifterne. Retten har lagt vægt på, at klageren og klagerens husstand har kunnet gøre brug af henholdsvis abonnement og internet. Retten finder, at der er grundlag for at opgøre den private andel til 50 % af de afholdte udgifter for udgifterne vedrørende internet, [person6], [person2] og administration.
Retten har lagt vægt på, at virksomheden i hele indkomståret 2020 har været registreret med adresse på [adresse1], [by1]. Retten bemærker, at dette er klagerens og klagerens ægtefælles bopælsadresse.
Retten finder, at der ikke er grundlag for at opgøre en privat andel af udgifterne til omstilling og optage funktionen. Retten har lagt vægt på, at det typisk kan anses som værende opkaldsfunktioner, der anvendes erhvervsmæssigt.
Landsskatteretten finder på baggrund af ovenstående, at der er grundlag for at godkende fradrag for udgifter til internet og telefoni for 13.948,55 kr. ekskl. moms.
Retten finder endvidere, at der ikke er grundlag for at godkende fradrag for udgifter udstedt til [virksomhed2] på 11.009,47 kr. ekskl. moms samt udgifter anført som periodiseret i det forkerte indkomstår. Retten har lagt vægt på, at udgifterne ikke anses for at vedrøre klagerens virksomhed, samt at der ikke er fremlagt underliggende bilag til udgifterne vedrørende periodisering.
Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt og nedsætter det ikke godkendte fradrag for telefonudgifter i indkomståret 2020 til 19.654 kr.
Kørselsudgifter
Landsskatteretten finder, at der er grundlag for at nægte fradrag for kørsel i indkomståret 2020. Retten har lagt vægt på, at der er registreret kørsel af privat karakter.
Det fremgår af den fremlagte dokumentation, at klageren i indkomståret 2020 har haft udgifter til bil med i alt 63.125,46 kr.
Skattestyrelsen har på baggrund af klagerens kørebog konstateret kørsel mellem klagerens arbejdsplads og klagerens privatadresse for samlet 676,62 kr. svarende til 53 ture på samlet 190,7 km, som Skattestyrelsen har nægtet at godkende fradrag for.
Skattestyrelsen har endvidere konstateret 27 kørsler noteret i kørebogen, som har karakter af private kørsler svarende til samlet 2.568,96 kr. for 729,82 km.
Landsskatteretten finder, at klagerens repræsentant har godtgjort, at der i perioden fra 22. januar 2020 til den 11. december 2020 alene har været kørsler af privat karakter for samlet 391,40 kr.
Retten har lagt vægt på repræsentantens udførlige kørselsbog samt klagerens og repræsentantens forklaringer. Retten har endvidere lagt vægt på, at repræsentanten har fremlagt dokumentation i form af skærmbilleder fra klagerens registreringssystem "Driversnote".
Retten finder, at der ikke er grundlag for at godkende befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C. Retten har lagt vægt på, at der ikke er mere end 24 km mellem klagerens bopæl og klagerens arbejdsstedsadresse, hvorfor kørsel mellem disse adresser ikke opfylder kravet efter ligningslovens § 9 C, stk. 2.
Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt og nedsætter det ikke godkendte fradrag for kørselsudgifter i indkomståret 2020 til 391 kr. Landsskatteretten giver hermed klageren medhold i den reviderede påstand.