Kendelse af 28-04-2023 - indlagt i TaxCons database den 16-05-2023
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Indkomståret 2020 | |||
Fradrag for varekøb (bilag 750 og 753) | 0 kr. | 49.242 kr. | 0 kr. |
Selskabet [virksomhed1] ApS med cvr-nr. [...1], blev stiftet den 9. januar 1981 og beskæftiger sig med at drive handel og industri inden for medicinalindustrien. Selskabets regnskabsår løber fra den 1. oktober til den 30. september.
Det fremgår af de to kassekvitteringer fra [virksomhed2] den 2. november 2019, at der er købt for henholdsvis 18.270 kr. og 43.282,50 kr. På kassekvitteringerne fremgår det, at der er udbetalt byttepenge på henholdsvis 30 kr. og 17,50 kr.
Bilag 750 er bogført på følgende måde:
Konto | bogføringsdato | Bogførings bilagsnr. | posteringstekst | beløb |
Konto 5120 ”køb i øvrigt kina” | 2. november 2019 | 750 | Køb Makeup | 14.616,00 kr. |
Konto 8120 ”købsmoms” | 2. november 2019 | 750 | Køb Makeup | 3.654,00 kr. |
Konto 8375 ”Mellemregning [virksomhed1] II” | 2. november 2019 | 750 | Kontant køb makeup | 18.270,00 kr. |
Bilag 753 er bogført på følgende måde:
Konto | bogføringsdato | Bogførings bilagsnr. | posteringstekst | beløb |
Konto 5120 ”køb i øvrigt kina” | 2. november 2019 | 753 | Køb makeup | 34.626,00 kr. |
Konto 8120 ”købsmoms” | 2. november 2019 | 753 | Køb makeup | 8.656,50 kr. |
Konto 8375 ”Mellemregning [virksomhed1] II” | 2. november 2019 | 753 | Kontant køb makeup | 43.000,00 kr. |
Konto 8375 ”Mellemregning [virksomhed1] II” | 2. november 2019 | 753 | Kontant køb makeup | 282,50 kr. |
De kontante køb af varer er ikke indberettet på Skattestyrelsens hjemmeside.
Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for udgifter til varekøb på 49.242 kr. i indkomståret 2020.
Skattestyrelsen har som begrundelse herfor anført følgende:
”1. Kontant betaling af varer
[...]
Den fratrukne udgift på 49.242 er betalt med kontanter, og da der ikke er sket indberetning via skatteforvaltningens hjemmeside som anført i ligningslovens § 8 Y, stk. 3, kan beløbet ikke fratrækkes ved indkomstopgørelsen i henhold til ligningslovens § 8 Y, stk. 1, da beløbet overstiger beløbsgrænsen på 8.000 kr.
Selskabets indkomstansættelse forhøjes derfor med det fratrukne beløb på 49.242 kr.
[...]
Uanset den fremsendte indsigelse må det konstateres, at bestemmelserne i ligningslovens § 8 Y var gældende for det omhandlede indkomstår, hvorfor den foreslåede indkomstændring fastholdes med den anførte begrundelse.”
Klageren har fremsat påstand om, at der godkendes fradrag for udgifter til varekøb på 49.242 kr. i indkomståret 2020.
Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:
”[virksomhed1] ApS (CVR: [...1]), herefter betegnet som ”selskabet”, ønsker hermed at påklage først Forslag til Afgørelse af 19. oktober 2022 og herefter modtaget Afgørelse af 29. november 2022.
Selskabet efterspørger desuden tydeliggørelse af, om det er praksis for Skattestyrelsen at fremlægge Forslag og Afgørelser hvori der er beskrevet muligheden for at sagen genoptages, eller det fremsatte kan ændres efterfølgende, selvom selskabet har oplyst, at stillede yderligere spørgsmål til afklaring, vil blive besvaret snarest muligt?
Den her omstridte formulering er:
”Forslaget vedrører kun de punkter, der er afklaret på nuværende tidspunkt. Vi har haft nogle spørgsmål til afklaring, hvor I har oplyst, at I på grund af medarbejders bortrejse først kan besvare disse i starten af december 2022. Måtte disse punkter give anledning til korrektion af indkomstopgørelse og momstilsvar, vil dette således sket på et senere tidspunkt.”
Her påklager selskabet, at Skattestyrelsen fremstiller Forslag uden at have indhentet tilstrækkelige oplysninger, som selv erkendt og beskrevet. I senere modtaget Afgørelse, er eneste forskel i ordlyden, at det første ord ”Forslaget” nu er blevet til ”Ændringen”.
Behandlingen af sagen hos Skattestyrelsens medarbejdere for de tre regnskabsår 2017/2018, 2018/2019, og 2019/2020 (fra 1/10 til 30/9) er nu gået ind i sit tredje kalenderår.
For de gennemgåede regnskabsår foreligger i alt køb hos den pågældende leverandør, hos hvilken selskabet har foretaget betaling, for kr. 6.405.780,55 fordelt på 520 køb i disse 3 regnskabsår:
Regnskabsår | Antal | beløb |
Samlet køb for 2017/2018 | 24 | 23.484,60 |
Samlet køb for 2018/2019 | 315 | 4.986.574,12 |
Samlet køb for 2019/2020 | 181 | 1.395.721,83 |
I alt | 520 | 6.405.780,55 |
Ud af disse er der fra Skattestyrelsens side fremfundet 2 køb, for hvilke der er foretaget kontant betaling med beløb overstigende kr. 8.000,- da disse begge er foretaget 2. november 2019.
På baggrund af disse to køb på i alt kr. 49.242,- eksklusiv moms, er det foreslået fra Skattestyrelsens side i Forslaget af 19. oktober 2022, at forhøje selskabets indkomstansættelse med beløbet i henhold til manglende indberetning af kontantkøbet med reference til Ligningslovens § 8 Y, stk. 1 og stk. 3 – Selskabet har hertil efterfølgende foretaget en uvidenskabelig undersøgende forespørgsel på kendskabet til denne paragraf i Ligningsloven, dels på universitetsgangene ved [by1] Universitet dels hos revisorer med ansættelse i private virksomheder, og sågar en tidligere ansat i det lokale Skattevæsens afdeling i [by1]. Selskabet må her notere sig, at alle adspurgte ikke er bekendte med denne lovtekst, hvor de sidstnævnte dog udviste villighed til at undersøge denne og vende tilbage med svar herpå.
Det er derfor tydeligt for selskabet, at Skattestyrelsens mest fremtrædende mål med gennemgang af materialet over nu i alt 3 kalenderår har været at finde en eller anden paragraf at kunne henvise til, hvorved selskabet kan påvises at have begået en fejl; her ved den manglende indberetning af de to køb.
Når kontante køb foretages skyldes dette alene, at selskabet har været ramt, som alle andre, af bankernes negative renter på indeståender samt høje gebyrsatser på kontante indbetalinger, hvorfor dette har fremstået som en naturlig måde at omkostningsoptimere på og dermed ”få mest muligt for pengene” i en given situation med anvendelse af kontante penge.
I henhold til dansk lovgivning, er/skal forretningsdrivende modtage kontantbetaling fra kl. 6 morgen til kl. 22 aften.
Det tilkommer således ikke medarbejdere i Skattestyrelsen at kriminalisere betalinger foretaget med kontanter, som er, og fortsat skal være, en del af det danske samfund. Indføres der en lov, med begrænsning i brugen af kontante betalinger, må minimumskravet være, at der tilgår virksomhederne meddelelse herom, således disse kan handle på et oplyst grundlag.
Således vil en stikprøvegennemgang af selskabets bilagsmateriale give anledning til meddelelse om, at der er fundet 2 bilag ud af 3.200 stk., hvortil ny og ukendt lovgivning fortæller, at der bør være en påtale.
Ved eventuel senere gennemgang fra Skattestyrelsens side, kan sanktioner nu pålægges selskabet, hvis denne på ny forgriber sig mod nævnte lovtekst, idet dette så sker på oplyst grundlag.
I dette tilfælde har selskabet, efterfølgende modtagelse af Forslaget af den 19. oktober 2022, selv fremfundet en paragraf, hvorved der påvises fradragsret for driftsudgifter og varekøb i Statsskattelovens § 6, stk. a, med flere, men denne afvises blankt og uden påtanke herfor i modtaget Afgørelse af 29. november 2022 med teksten:
”Uanset den fremsendte indsigelse må det konstateres, at bestemmelserne i ligningsloven § 8 Y var gældende for det omhandlende indkomstår, hvorfor den foreslåede indkomstændring fastholdes med den anførte begrundelse.”
Dermed gives ingen begrundelse hvorfor den af Skattestyrelsen anvendte paragraf tager foretræde for den selskabet selv har afdækket, og dette er, beklageligvis, blot med til at bekræfte den opfattelse selskabet gennem hele forløbet har haft af sagsbehandlingen og, ikke mindst, Skattestyrelsens medarbejderes håndtering heraf.
Dette er også i direkte modstrid med anden konklusionen i Afgørelsen, hvori selskabet har fået medhold for, at en afholdte udgift er fradragsberettiget, med begrundelse i ”Retsregler og praksis”:
”Udgifter til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten kan fratrækkes ved indkomstopgørelsen i henhold til statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a”
Denne begrundelse kan dog, af ubegrundede årsager, ikke anvendes som argument for selskabet her, og der henvises i Afgørelsen til, at dette skulle være indberettet på ”skatteforvaltningens hjemmeside”.
Hertil bemærker selskabet, at en sådan oplysning ikke står mål med den kompleksitet af opgaven, der skal udføres, og at der, principielt ikke er tale om en egentlig indberetning, men blot en besked indsendt til Skattestyrelsen om købet foretaget, hvor, med den efterhånden forventelige sagsbehandlingstid, vil skulle indberettes inden købet foretages, for at kunne overholde stillede frister.
En indberetning ville være at opstille et system eller en blanket lig det, der forefindes til indberetning af moms og andre afgifter eller en selvangivelse, hvortil der forefindes hjælpetekster, og med udregningsfunktioner indarbejdet. I dette tilfælde, er der dog blot tale om, at der tilsendes Skattestyrelsen et brev eller en mail, hvori det er selskabets eget ansvar, at få inkluderet alle påkrævede oplysninger til indberetningen om kontante køb foretaget.
Der er således ikke tale om, at der forefindes en anmeldesesformular eller anden relevant information omkring en sådan indberetning af køb med kontante midler.
Her skulle en reel og brugbar vejledning have inkluderet alle de nødvendige trin, for at finde dette særdeles godt gemte punkt:
1. Log på skat.dk som erhverv
2. Kontakt
3. Skriv til os (åbner i nyt vindue hvor der skal logges ind igen)
4. Selskaber, fonde og foreninger (ikke ”Indsend/indberet til os”)
5. Indberet kontanthandel
6. Manuel indtastning af, som minimum:
a.Det betalte beløb
b.Betalingsdatoen
c.Virksomhedens CVR-nummer (menes her indberetter eller sælger?)
d.Virksomhedens navn (menes her indberetter eller sælger?)
e.Fakturanummer
f.Faktureringsdato
7. Afvent i de angivne 5 hverdage på besvarelse
*** Denne vejledning er ikke at forefinde hos Skattestyrelsen selv, men er fremsøgt hos diverse revisorers vejledninger hertil. ***
Ingen systemer må være indrettet på en sådan måde, at de indeholder misledende indstillinger, der narrer brugerne til utilsigtede fejl eller manglende indberetninger. Det vil i givet fald være ansvarspådragende for udgiveren af dette system efter gældende ret.
I dette tilfælde er det eksemplificeret ved, at der henvises til ”indberetning”, men idet dette punkt fremgår af menuen, skal der anvende et andet for at komme til det korrekte punkt og dermed påpeges en urimeligt stor fejlmargin med hvilken erhvervsdrivende risikerer at havne i en af Skattestyrelsen opsat unødig forhindring.
Selskabet har, ved flere lejligheder adspurgt vejledning fra Skattestyrelsens medarbejdere, også i indsendte bemærkninger til Forslaget af 10. oktober 2022, under henvisning til, at såfremt der laves en fejl, skal denne, naturligvis rettes op, men dette kræver, at selskabet er bekendtgjort med denne fejl, samt hvordan denne udbedres. Her mener selskabet, at et tilskrevet gebyr for denne vejledning på kr. 65,- der lader til at være standardtaksten for forseelser, ville være passende, såfremt denne blev fulgt op med fyldestgørende vejledning fra Skattestyrelsens side, for at undgå en gentagelse. På denne måde kan det sikres, at erhvervsdrivende ser Skattestyrelsen som en rådgivende samarbejdspartner, fremfor det, der nu er blevet vores opfattelse af Skattestyrelsen gennem dette fler-årige forløb, hvor hverken ordende ”rådgivende” eller ”samarbejdspartner” er i den tidlige del af tankerækken.
Selskabet er ikke her præsenteret for en mulighed for at rette op på den manglende indberetning, men må blot nøjes med beskrivelsen:
”Den fratrukne udgift på 49.242 er betalt med kontanter, og da der ikke er sket indberetning via skatteforvaltningens hjemmeside som anført i ligningslovens § 8 Y, stk. 3, kan beløbet ikke fratrækkes ved indkomstopgørelsen i henhold til ligningslovens § 8 Y, stk. 1, da beløbet overstiger beløbsgrænsen på 8.000 kr.
Selskabets indkomstansættelse forhøjes derfor med med det fratrukne beløb på 49.242 kr.”
At Skattestyrelsens medarbejdere, upåagtet hvor mange mandetimer, der er tilgået denne sag, for 3 regnskabsår, nu strækkende sig over 3 kalenderår, finder 2 bilag, ud af mere end 3.200 af selskabet udleverede, er en særdeles uhensigtsmæssig brug af samfundets fælles midler; særligt når der toner flere overskrifter frem om virkelige stor-snydere, der har intention om at snyde systemet, og at disse frit kan gøre deres lyssky forretninger i en stribe af konkurser, der overlades til samfundet, at rydde op efter.
Selskabet må her erkende, at Skattestyrelsens medarbejdere har haft sat sig for at finde noget, der har kunnet berettige dette længevarende og for selskabet udmattende og forstyrrende forløb, der nu også begynder at have andre konsekvenser idet flere af de planlagte aktiviteter er blevet sat på hold idet der skal pågå tid med besvarelser til en tilsyneladende uudtømmelig spørgelyst fra Skattestyrelsens side, der ofte er adfulgt af en kort svarfrist.
Med de mange henvisninger til obskure lovtekster, selskabet forventes kendskab af, er de fremsatte korte svarfrister altid søgt overholdt, men samtidigt har selskabet afkrævet Skattestyrelsens medarbejde samme svarfrister, hvortil der blot oplyses, at dette forventes besvaret med måneders selv-tildelt frist upåagtet selskabets fremstillede. Senest i beskyttet besked af 25. oktober 2022, hvori der oplyses en forventet besvarelse til januar 2023 – altså muligvis tre måneder!
Sammenfatningen af al ovenstående er, at selskabet gennem hele forløbet har stillet sig undrende over for Skattestyrelsens medarbejderes fremturen og bølle-agtige metoder, for blot at kunne fremvise 2 bilag for hvilke, der er ikke er foretaget indberetning af kontantkøb over kr. 8.000,- og til dette pålægges selskabet nu omfattende ændringer i indkomstansættelsen, der vil medføre uoverensstemmelser med allerede indberettede Årsregnskaber og selvangivelser fremadrettet.
Selskabet anmoder om, at Landsskatteretten betragter hele sagsforløbet i den fulde løbetid, hvori selskabet har efterlevet krav om udlevering af oplysninger fra Skattestyrelsens medarbejdere, men stillet spørgsmål til og kommenteret på dette undervejs, samt efterspurgt forklaring og vejledning, hvilket blot må konstateres, ikke er forekommet.”
Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.
Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.
Statsskatteloven anvendes i samspil med de ændringer og tilføjelser, der fremgår af ligningsloven jf. ligningsloven § 1.
Af ligningslovens § 8 Y, stk. 1 fremgår det, at ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst er fradrag for udgifter vedrørende køb af varer og ydelser betinget af, at betaling sker via et pengeinstitut eller betalingsinstitut, som sikrer identifikation af betalingsmodtager og betaler.
Reglen gælder dog ikke, hvis betalingen samlet udgør højst 8.000 kr. inkl. moms. Beløbsgrænsen blev pr. 1. januar 2019 nedsat fra 10.000 kr. til 8.000 kr.
Hvis der ikke er mulighed for at betale via et pengeinstitut, kan virksomheden beholde sin fradragsret ved at indberette oplysninger om købet på skatteforvaltningens hjemmeside, hvilket fremgår af ligningslovens § 8 Y, stk. 3
Fristen for at indberette køb med kontanter over 8.000 kr. for selskaber er seks måneder efter indkomståret udløb for det indkomstår, hvori købet er foretaget, jf. ligningsloven § 8 Y, stk. 3, jf. skattekontrolloven § 12, stk. 1.
Selskabet har den 2. november 2019 købt varer kontant for samlet 49.242 kr. ekskl. moms. Der er foretaget to kontante varekøb samme dag på henholdsvis 18.270,00 kr. og 43.282,50 kr. inkl. moms.
Selskabets regnskabsår løber fra den 1. oktober til den 30. september.
Selskabet har ikke inden den 30. marts 2021 indberettet de kontante køb af varer for over 8.000 kr. hos Skatteforvaltningen.
Der kan på den baggrund ikke godkendes fradrag for køb af varer for 49.242 kr. ekskl. moms i indkomståret 2020.
Den påklagede afgørelse stadfæstes vedrørende det påklagede punkt.