|
|
Kendelse af 27-01-2025 - indlagt i TaxCons database den 22-02-2025
Journalnr. 23-0017403
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Virksomhedens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Indkomståret 2020 | |||
Efterbetaling af indeholdelsespligtig AM-bidrag | 34.601 kr. | 0 kr. | Stadfæstelse |
Efterbetaling af indeholdelsespligtig A-skat | 218.849 kr. | 0 kr. | Stadfæstelse |
Indkomståret 2021 | |||
Efterbetaling af indeholdelsespligtig AM-bidrag | 24.288 kr. | 0 kr. | Stadfæstelse |
Efterbetaling af indeholdelsespligtig A-skat | 153.620 kr. | 0 kr. | Stadfæstelse |
Faktiske oplysninger
[virksomhed1] v/ [person1], herefter virksomheden, blev startet den 2. juli 2020. Virksomheden var ejet og drevet af [person1]. Virksomheden var registreret under branchekoden 811000 "Kombinerede serviceydelser". Virksomheden er ophørt den 24. september 2023.
Virksomheden blev momsregistreret den 2. juli 2020 og afregningsperioden har været kvartalsvis. Virksomheden har i den påklagede periode ikke været registreret for indeholdelse af A-skat og AM-bidrag.
Virksomheden har angivet moms således:
Periode | Salgsmoms | Købsmoms | Momstilsvar |
01/07/20 - 30/09/20 | 0 | 0 | 0 |
01/10/20 - 31/12/20 | 30.624 | 21.030 | 9.594 |
I alt for 2. halvår 2020 | 30.624 | 21.030 | 9.594 |
01/01/21 - 31/03/21 | 51.534 | 50.668 | 866 |
01/04/21 - 30/06/21 | 43.701 | 42.313 | 1.388 |
I alt for 1. halvår 2021 | 95.235 | 92.981 | 2.254 |
Skattestyrelsen har i forbindelse med kontrol anmodet virksomheden om regnskabsmateriale. Skattestyrelsen har herefter modtaget regnskabsmateriale i form af saldobalance, resultatopgørelse med kontospecifikationer, bankkontoudskrifter, salgs- og købsfakturaer. Endvidere har virksomheden fremlagt én ansættelseskontrakt gældende fra den 1. august 2021 samt lønseddel for den pågældende medarbejder.
Virksomheden har ifølge den fremlagte saldobalance haft en omsætning på 257.594,40 kr. ekskl. moms i perioden 1. juli 2020 til 31. december 2020. For samme periode har virksomheden bogført udgifter til fremmed arbejde med 218.750 kr. ekskl. moms. For perioden 1. januar 2021 til 30. juni 2021 har virksomheden haft en omsætning på 380.940 kr. ekskl. moms. For samme periode har virksomheden bogført udgifter til fremmed arbejde med 369.900 kr. ekskl. moms. Virksomheden har i den påklagede periode ikke har udgifter til lønninger.
Skattestyrelsen har ansat virksomhedens A-skat og AM-bidrag til samlet 253.450 kr. for perioden 1. juli 2020 til 31. december 2020 og til samlet 177.908 kr. for perioden 1. januar 2021 til 30. juni 2021. Forhøjelsen fremkommer som konsekvens af, at Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for købsmoms af udgifter til seks underleverandører.
Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for købsmoms for følgende fakturaer:
Fakturadato | Faktura nr. | Underleverandør | Beskrivelse | Beløb kr. ekskl. moms | Moms kr. | Beløb kr. inkl. moms |
31.08.20 | 2449 | [virksomhed2] ApS | Udført arbejde 5 mandetimer | 135.100,00 | 33.775,00 | 168.875,00 |
30.09.20 | 10899 | [virksomhed3] ApS | Fra 1. august til 31. august, 3 mandskab | 60.900,00 | 15.225,00 | 76.125,00 |
21.01.21 | 50351 | [virksomhed4] ApS | Formidling af mandskab Periode November 2020 | 22.750,00 | 5.687,50 | 28.437,50 |
01.02.21 | 50362 | [virksomhed4] ApS | Formidling af mandskab Periode december 3 mand forbrugt timer Formidling af mandskab Periode december 21 mand forbrugt timer | 127.260,00 | 31.815,00 | 159.075,00 |
07.04.21 | 511 | [virksomhed5] ApS | Fra 1 til 28 februar 8 mandskab 445 timer X 170 | 75.650,00 | 18.912,50 | 94.562,50 |
30.04.21 | 10271 | [virksomhed6] ApS | 3 Mandskab 260 timer | 41.600,00 | 10.400,00 | 52.000,00 |
25.06.21 | 5589 | [virksomhed7] ApS | Fra 1 til 31 marts 10 mandskab 739 timer X 170 Exs | 125.630,00 | 31.407,50 | 157.037,50 |
I alt | 588.890,00 | 147.222,50 | 736.112,50 |
Fakturaernes pålydende er på nær fakturaen fra [virksomhed6] ApS betalt via bankoverførsel.
Virksomheden har haft et samarbejde med [virksomhed8] ApS (herefter [virksomhed8]), hvor virksomheden har fungeret som underleverandør. I relation til samarbejdet med [virksomhed8] har virksomheden fremlagt fire eksempler på, hvorledes korrespondancen mellem parterne foregik. Eksemplerne består af oplysninger om adresse for arbejdets udførelse, dato og mødetid samt antal mandskab.
Virksomheden har oplyst, at indehaveren alene har haft telefonisk kontakt med underleverandørerne.
Der er ikke fremlagt timesedler, kontrakter eller anden dokumentation til støtte for samhandlen med underleverandørerne.
Følgende gør sig gældende vedrørende underleverandørerne:
[virksomhed2] ApS , CVR-nr. [...1], herefter [virksomhed2], blev stiftet den 21. februar 2018 og er opløst efter konkurs den 21. november 2022.[virksomhed2] var registreret under branchekoden 433900 "Anden bygningsfærdiggørelse" og under bibranchekoderne 811000 "Kombinerede serviceydelser" samt 461900 "Agenturhandel med blandet sortiment". [virksomhed2]'s formål var at udøve virksomhed med anden bygningsfærdiggørelse samt aktiviteter knyttet dertil.
Det fremgår af CVR, at [virksomhed2] i fakturaperioden var registreret med en ansat svarende til 0,41 årsværk.
Fakturaen vedrører udført arbejde ifølge aftale for perioden 1. juli til den 31. juli 2020. Udover angivelsen af 5 mandetimer indeholder fakturaen ikke en nærmere beskrivelse af det udførte arbejde. Fakturaen indeholder heller ikke oplysninger om, hvor arbejdet er udført eller hvem der har udført arbejdet. Aftalen som fakturaen referer til er i øvrigt ikke fremlagt.
Af fakturaen fremgår, at beløbet skal overføres til en bankkonto i [finans1]. Skattestyrelsen har oplyst, at fakturabeløbet herfra videreføres til en bankkonto hos [virksomhed9] og derfra videre til andre bankkonti i Danmark og i udlandet. Ifølge Skattestyrelsen har [virksomhed2] ikke afholdt driftsomkostninger eller udgifter til underleverandører. Skattestyrelsen har forgæves forsøgt at komme i kontakt med [virksomhed2] i forbindelse med indhentning af regnskabsmateriale.
[virksomhed3] ApS , CVR-nr. [...2], herefter [virksomhed3], er stiftet den 19. marts 2020 og er taget under konkursbehandling ved dekret den 15. juli 2021.JD var på stiftelsestidspunktet registreret under branchekoden 702200 "Virksomhedsrådgivning og anden rådgivning om driftsledelse". [virksomhed3]'s formål var på stiftelsestidspunktet at drive virksomhed med handel og investering samt hermed efter ledelsens skøn beslægtet virksomhed. Den 5. april 2020 ændrede [virksomhed3] branchekode til 282200 "Fremstilling af løfte- og håndteringsudstyr" og bibranchekode til 494100 "Vejgodstransport". Samtidig ændrede [virksomhed3] formål til at drive virksomhed med formidling af salg af håndteringsudstyr til tunge løft i såvel indland som udland samt hermed efter ledelsens skøn beslægtet virksomhed.
Fakturaen vedrører mandskabsudleje for perioden 1. august til 31. august 2020. Udover antal mandskab, timer og pris indeholder fakturaen ikke en nærmere beskrivelse af det udførte arbejde. Fakturaen indeholder heller ikke oplysninger om, hvor arbejdet er udført eller hvem der har udført arbejdet.
Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed3] ikke angivet moms for 3. og 4. kvartal 2020 og ikke har været registreret som arbejdsgiver. Skattestyrelsen har endvidere oplyst, at ledelsen i [virksomhed3] er i en tilståelsessag ved Retten i [by1] er blevet dømt for hvidvask ved at lade [virksomhed3]'s bankkonto bruge til at videreføre betalinger af fiktive fakturaer til udenlandske bankkonti.
[virksomhed4] ApS , CVR-nr. [...3], herefter [virksomhed4], blev stiftet den 11. juli 2017 og er opløst efter konkurs den 27. juni 2023.[virksomhed4] var registreret under branchekoden 411000 "Gennemførelse af byggeprojekter" og under bibranchekoderne 782000 "Vikarbureauer" og 889990 "Andre sociale foranstaltninger uden institutionsophold i.a.n.". [virksomhed4]'s formål var at udøve bygge- og anlægsvirksomhed, handel og investering samt vikarvirksomhed.
Fakturaerne vedrører formidling af mandskab for november og december 2020. Udover antal mandskab, timer og pris indeholder fakturaerne ikke oplysninger om det udførte arbejde. Det fremgår heller ikke af fakturaerne, hvem der har udført arbejdet eller på hvilken adresse, arbejdet er udført.
Af fakturaerne fremgår, at beløbet skal overføres til henholdsvis en bankkonto i [finans2] og en bankkonto i [finans3]. Ved betaling af fakturaerne skal kontraktnummeret oplyses. Skattestyrelsen har oplyst, at bankkontoen i [finans2] tilhører selskabet [virksomhed10] ApS, og at bankkontoen i [finans3] tilhører selskabet [virksomhed11] ApS.
Skattestyrelsen har endvidere oplyst, at [virksomhed4] ikke har indberettet lønudgifter til eIndkomst i 2020 og 2021.
[virksomhed5] ApS, CVR-nr. [...4], herefter [virksomhed5], er stiftet den 16. august 2019 og er taget under konkursbehandling ved dekret den 29. juni 2021.BM er registreret under branchekoden 702200 "Virksomhedsrådgivning og anden rådgivning om driftsledelse" og under bibranchekoderne 782000 "Vikarbureauer" samt 494100 "Vejgodstransport". [virksomhed5]'s formål er at drive rådgivning indenfor byggeri samt anden økonomisk rådgivning indenfor bolig- og ejendomskøb.
Fakturaen vedrører mandskabsudleje for perioden 1. februar til 28. februar 2021. Udover antal mandskab, timer og pris indeholder fakturaen ikke en nærmere beskrivelse af det udførte arbejde. Fakturaen indeholder heller ikke oplysninger om, hvor arbejdet er udført eller hvem der har udført arbejdet. Der er angivet 1 stk. under antal.
Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed5] ikke har indberettet lønudgifter til eIndkomst i 2021, og at [virksomhed5] ikke har angivet moms for 2. kvartal 2021.
[virksomhed6] ApS , CVR-nr. [...5], herefter [virksomhed6], blev stiftet den 29. marts 2019 og er opløst efter konkurs den 28. marts 2023. [virksomhed6] var registreret under branchekoden 494100 "Vejgodstransport". [virksomhed6]'s formål var at drive virksomhed med transport og logistik samt enhver i forbindelse hermed stående virksomhed.
Fakturaen vedrører udført arbejde ifølge aftale. Udover angivelsen "3 mandskab" indeholder fakturaen ikke en nærmere beskrivelse af det udførte arbejde. Fakturaen indeholder heller ikke oplysninger om, hvor arbejdet er udført eller hvem der har udført arbejdet. Aftalen som fakturaen referer til, er ikke fremlagt. Fakturaen indeholder heller ikke kontaktoplysninger på [virksomhed4] i form af adresse, telefonnummer og e-mailadresse. Øverst på fakturaen er der angivet et belgisk IBAN-nummer, mens der nederst på fakturaen fremgår et dansk registrerings- og kontonummer.
Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed6] ikke har angivet moms for 2. kvartal 2021.
[virksomhed7] ApS , CVR-nr. [...6], herefter [virksomhed7], er stiftet den 27. november 2020. [virksomhed7] er registreret under branchekoden 432200 "VVS- og blikkenslagerforretninger". [virksomhed7]'s formål er at drive VVS-virksomhed samt enhver virksomhed i hermed stående forbindelse.
Fakturaen vedrører mandskabsudleje for 1. marts til 31. marts 2021. Udover antal mandskab, timer og pris indeholder fakturaen ikke en nærmere beskrivelse af det udførte arbejde. Fakturaen indeholder heller ikke oplysninger om, hvor arbejdet er udført eller hvem der har udført arbejdet. [virksomhed7] har adresse i Danmark, men betalingen skal ske til et litauisk IBAN-nummer.
Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed7] ikke har været registreret som arbejdsgiver i den påklagede periode, ligesom Skattestyrelsen i samme periode har nægtet [virksomhed7] momsregistrering.
Det er Skattestyrelsens vurdering, at de angivne underleverandører ikke har haft de tekniske, menneskelige eller økonomiske ressourcer til at kunne levere de ydelser, der fremgår af fakturaerne, og at fakturaerne er uden realitet.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har skønsmæssigt ansat virksomhedens manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag til 253.450 kr. for perioden 1. juli 2020 til 31. december 2020 og 177.908 kr. for perioden 1. januar 2021 til 30. juni 2021, i alt 431.358 kr.
Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført:
"...2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Det fremgår af din virksomhed [virksomhed1] har beskæftiget sig med byggeri og salg af mandskabstimer.
Ved gennemgangen af din virksomhed [virksomhed1]s underleverandører under punkt 2.1, er det Skattestyrelsen opfattelse at de ydelser, som fremgår af underleverandørernes fakturaer, angivet som mandskabsudlejning i forbindelse med byggearbejder, ikke har kunnet leveres af underleverandørerne.
Skattestyrelsen har lagt vægt på, at underleverandørerne ikke har angivet nogen lønninger i den periode fakturaerne vedrører. Der er tale om fakturaer fra følgende underleverandører:
Perioden 1. juli 2020 - 31. december 2020:
Navn Periode if. fakturatekster Beløb inkl. moms
[virksomhed2] ApS 1. juli-31. juli 2020 168.875,00
[virksomhed3] ApS 1. august til 31. august 2020 76.125,00
[virksomhed4] ApS Periode november 2020 28.437,50
[virksomhed4] ApS Periode december 2020 159.075,00
Samlet i 2020 432.512,50
Perioden 1. januar 2021 - 30. juni 2021:
Navn Periode if. fakturatekster Beløb inkl. moms
[virksomhed5] ApS 1. februar til 28. februar 2021 94.562,50
[virksomhed7] ApS 1. marts til 31. marts 157.037,50
[virksomhed6] ApS April måned 2021 52.000,00
Samlet i 2021 303.600,00
Det er skattestyrelsens opfattelse, at alle fakturaerne, som er udstedt af ovenstående virksomheder, er fiktive.
Der henvises til byretsdommene afsagt den 24. juni og 28. juni 2021 (bilag 5 til 11) hvor den reelle ejer og direktør i [virksomhed3] ApS "[person2]" samt medgerningsmænd er dømt for hvidvask jf. straffelovens § 290 a, stk. 2 ved at have modtaget betalingerne på selskabets bankkonti 8117 1091357 og 8117 1095026 tilhørende [virksomhed12] A/S for fiktive fakturaer udstedt af [virksomhed3] ApS til personer og videreoverført disse til udenlandske konti. Byretsdommene er vedlagt dette forslag.
Det er således Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke er leveret nogen momspligtige ydelser fra [virksomhed3] ApS` vedrørende mandskabsudlejning. Skattestyrelsens samlede vurdering er, at selskabet ikke har haft de tekniske, menneskelige eller økonomiske ressourcer til at levere de ydelser, der fremgår af fakturaerne. Selskabet har udelukkende været en fakturafabrik, der har udstedt fiktive fakturaer til brug for uberettiget momsfradrag og dække over sort løn hos modtagerne af fakturaerne.
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at de samme forhold gør sig gældende for de andre virksomheder.
Skattestyrelsen anser, at det er din virksomhed, [virksomhed1], som har leveret ydelserne, der fremgår af de fiktive fakturaer fra underleverandørerne. Da underleverandørerne ikke har kunnet levere ydelserne, må det være din virksomhed [virksomhed1], som selv har leveret ydelserne, der fremgår af fakturaerne fra underleverandørerne.
Ved gennemgang af din virksomhed, [virksomhed1] salgsfakturaer har Skattestyrelsen konstateret, at der er en omsætning på 314.295 kr. ekskl. moms kr. i perioden 1. juli 2020 - 31. december 2020. og 352.785 kr. ekskl. moms i perioden 1. januar 2021 - 30. juni 2021.
Din virksomhed, [virksomhed1] omsætning består udelukkende i mandskabsudlejning hovedsageligt med leverede byggeydelser, [virksomhed1] største omkostning formodes derfor at være lønninger.
Din virksomhed [virksomhed1] har ikke angivet lønninger i perioden 1. juli 2020 - 30. juni
2021. Skattestyrelsen anser derfor, at fakturaerne fra underleverandørerne er fiktive og dækker over "sort løn" til ansatte i virksomheden. Det bemærkes, at Skattestyrelsen ikke er vidende om, hvem de ansatte er, eller hvor mange der har udført arbejdet.
Din virksomhed [virksomhed1] anses derfor at have anvendt uregistreret arbejdskraft (lønansatte) i hvis løn, der skulle have været indeholdt am-bidrag og A-skat.
Det er derfor Skattestyrelsens vurdering, at du som arbejdsgiver for perioden 2. juli 2020 - 30. juni 2021 har udbetalt løn omfattet af kildeskattelovens § 43, stk. 1 uden indeholdelse af A-skat og am-bidrag efter reglerne i kildeskattelovens §§ 46, stk. 1 og 2. og arbejdsmarkedsbidragslovens § 1 og § 7.
Skattestyrelsen har ikke oplysninger om de ansatte og derfor heller ikke oplysninger om anvendelse af skattekort til skattetræk. Der skal derfor ud over arbejdsmarkedsbidraget på 8 %, indeholdes 55 % uden fradrag i A-skat, efter reglerne i kildeskattelovens § 48, stk. 7 og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.
Hvis en virksomheds regnskaber ikke er egnede som grundlag for en opgørelse af den afgift eller A-skat m.v., som virksomheden skal angive, kan Skattestyrelsen foretage en skønsmæssig ansættelse af tilsvaret det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2.
De manglende angivelser af A-skat og am-bidrag kan som følge af ovenstående skønsmæssigt opøres således:
Indkomståret 2020, perioden 1. juli - 31. december 2020:
Ikke angivet løn i henhold til arbejder der fremgår af fiktive fakturaer inkl. moms fra underleverandører i henhold til ovenstående = 432.512,50 kr.
Am-bidrag:
Juli måned 2020:
Opgjort ikke angivet am-bidrag heraf (168.875 kr. x 8 %) = 13.510 kr.
August måned 2020:
Opgjort ikke angivet am-bidrag heraf (76.125 kr. x 8 %) = 6.090 kr.
November måned 2020:
Opgjort ikke angivet am-bidrag heraf (28.437,50 kr. x 8 %) = 2.275 kr.
December måned 2020:
Opgjort ikke angivet am-bidrag heraf (159.075 kr. x 8 %) = 12.726 kr.
Am-bidrag i alt 2020 34.601 kr.
A-skat:
Juli måned 2020:
Opgjort ikke angivet A-skat heraf (168.875 kr. - 13.510 kr.) x 55 % = 85.450 kr.
Juli måned 2020:
Opgjort ikke angivet A-skat heraf (76.125 kr. - 6.090 kr.) x 55 % = 38.519 kr.
November måned 2020:
Opgjort ikke angivet A-skat heraf (28.437,50 kr. - 2.275 kr.) x 55 % = 14.389 kr.
December måned 2020:
Opgjort ikke angivet A-skat heraf (159.075 kr. - 12.726 kr.) x 55 % = 80.491 kr.
A-skat i alt 2020 218.849 kr.
Indkomståret 2021, perioden 1. januar - 30. juni 2021:
Ikke angivet løn i henhold til arbejder der fremgår af fiktive fakturaer inkl. moms fra underleverandører i henhold til ovenstående = 303.600 kr.
Am-bidrag:
Februar måned 2021
Opgjort ikke angivet am-bidrag heraf (94.562,50 kr. x 8 %) = 7.565 kr.
Marts måned 2021
Opgjort ikke angivet am-bidrag heraf (157.037,50 kr. x 8 %) = 12.563 kr.
April måned 2021
Opgjort ikke angivet am-bidrag heraf (52.000 kr. x 8 %) = 4.160 kr.
Am-bidrag i alt 2021 24.288 kr.
A-skat:
Februar måned 2021:
Opgjort ikke angivet A-skat heraf (94.562,50 - 7.565 kr.) x 55 % = 47.848 kr.
Marts måned 2021:
Opgjort ikke angivet A-skat heraf (157.037,50 - 12.563 kr.) x 55 % = 79.460 kr.
April måned 2021:
Opgjort ikke angivet A-skat heraf (52.000 - 4.160 kr.) x 55 % = 26.312 kr.
A-skat i alt 2021 153.620 kr.
Opkrævning af ovennævnte foretages i henhold til opkrævningslovens § 5 stk. 1.
Skattestyrelsen godkender således ikke skattemæssigt fradrag for ovenstående udgifter til underleverandører 432.512,50 kr. for indkomståret 2020 og 303.600 kr. for indkomståret 2021 i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a, idet fakturaerne fra ovennævnte underleverandører anses for værende fiktive. I stedet godkendes fradrag for lønudgifter i din virksomhed [virksomhed1] med 432.512,50 kr. for indkomståret 2020 og med 303.600 kr. for indkomståret 2021.
Du har fremsendt bemærkninger til vores forslag af 22. februar 2022.
I bemærkningerne skriver du bl.a.:
| · | At du er 100 % uenig i vores forslag i ændring af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag |
| · | At du flere gange har bedt dine underleverandører om lønsedler på deres medarbejdere, hvilket du ikke har fået, hvorfor du har valgt at skifte dem. |
| · | At du ikke kan huske hvilke virksomheder der har arbejdet de forskellige steder, da der har været mange adresser. |
| · | At du har smidt kontrakterne med underleverandørerne væk, da du ikke har haft behov for dem og ikke samarbejder med dem mere. |
Skattestyrelsen skal bemærke:
Når der er konkrete forhold, der rejser tvivl om fakturaernes realitet, fører det til en skærpet bevisbyrde for, at dine underleverandører har leveret de fakturerede ydelser.
Det er dig, som har bevisbyrden for, at der foreligger fradragsberettigede udgifter efter statsskattelovens § 6 stk. 1, litra a.
Du har dokumentation i form af fakturaer fra dine underleverandører, og at der rent faktisk er sket betaling af disse fakturaer.
Det er skattestyrelsens opfattelse, at du ikke løftet bevisbyrden for, at dine underleverandører faktisk har leveret de ydelser, der fremgår af fakturaerne.
Idet du ikke har hverken arbejdssedler/timesedler, kontrakter/samarbejdsaftaler, registreringer eller andre oplysninger om hvor og hvem der har udført arbejdet, som fremgår af fakturaerne. Kontrakter og arbejdssedler er en naturlig del af en virksomhedsregnskabsmateriale.
Vi finder derfor at din virksomhed [virksomhed1] må have afholdt udgifter til lønninger svarende til fakturaernes bruttobeløb fra dine underleverandører. Vi har lagt vægt på, at det anses for sandsynligt, at din virksomhed har haft arbejdskraften til at udføre arbejdet i virksomheden.
Vi fastholder derfor ændringerne som fremgår af vores forslag af 22. februar 2022.
Hæftelsesregler:
Du anses at hæfte for manglende indeholdelse af skatter og bidrag i henhold til kildeskattelovens § 69, stk. 1 og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7, da du anses at have udvist forsømmelse, ved at undlade at indeholde skat m.v. i udbetalinger der med rimelig tydelighed falder ind under bestemmelsen i kildeskattelovens § 43.
At du ikke har haft kendskab til reglerne, herunder Skattestyrelsens vejledninger medfører ikke, at du ikke har udvist forsømmelighed, da du i forbindelse med benyttelse af arbejdskraft skulle sætte dig ind i de gældende regler."
Udtalelse fra Skattestyrelsen
Skattestyrelsen har i udtalelse af 26. april 2023 fastholdt den påklagede afgørelse.
Virksomhedens opfattelse
Virksomheden har fremsat påstand om, at virksomhedens A-skat og AM-bidrag skal nedsættes med samlet 431.358 kr. for perioden 1. juli 2020 til 30. juni 2021.
Til støtte for påstanden har virksomhedens daværende repræsentant anført (uddrag):
"...6. Selskabets bemærkninger til Skattestyrelsens afgørelse
6.1. Bemærkninger til underleverandører
Selskabet er ikke enig i de betragtninger Skattestyrelsen har fremført og det er Selskabets opfattelse, at en lang række forhold, som Skattestyrelsen har lagt til grund, ikke kan komme Selskabet til last.
Skatteankestyrelsen anmodes derfor om at ændre Skattestyrelsens afgørelse, idet Selskabet ikke kan drages til ansvar for forhold som alene kan tilskrives andre selskaber. Det bemærkes allerede indledningsvist, at Skattestyrelsen anfører:
"Skattestyrelsen har konstateret, at de pågældende leverandører på nær [virksomhed2] ApS, ikke har foretaget aflønning af egne medarbejdere, og dermed har leverandørerne ikke rådet over mandskab, som de har kunnet leje ud til din virksomhed [virksomhed1].
Derudover har Skattestyrelsen blandt andet konstateret, at 3 ud af 6 leverandører, som din virksomhed har anvendt, ikke har angivet moms, samt at 5 ud af 6 leverandører ikke har angivet nogen lønninger herunder A-skat og am-bidrag i den periode, hvor de har udstedt fakturaer for arbejde udført for din virksomhed [virksomhed1].
(..)
Da du alene har fremlagt de mangelfulde leverandørfakturaer, har du efter vores opfattelse ikke løftet den skærpede bevisbyrde, og dermed kan vi ikke godkende dit momsfradrag i tilknytning til leverancerne fra de nævnte leverandører."
Skattestyrelsens opstilling af denne skærpede bevisbyrde ses hverken at have støtte i EU-praksis, lovbemærkninger eller dansk retspraksis. De indvendinger og betænkeligheder Skattestyrelsen har til underleverandørerne, herunder til det udførte arbejde er foretaget på et spinkelt grundlag og har resulteret i en meget skærpet afgørelse fra Skattestyrelsen. Skattestyrelsens afgørelse vidner derudover om, at Skattestyrelsen ikke har det fornødne kendskab til branchen, herunder de sædvaner der gælder indenfor transportbranchen.
Skattestyrelsen har intet fremlagt vedrørende sin kontrol af de anførte samarbejdspartnere. Det bemærkes i den forbindelse, at Skattestyrelsen har bevisbyrden for, at Klager har ageret på en ansvarspådragende måde jf. herved ovenfor under afsnittet om bevisbyrden. Denne bevisbyrde har Skattestyrelsen ikke løftet. Det er ligeledes vigtigt at fremhæve, at de oplysninger Skattestyrelsen har lagt vægt ikke er offentlig kendte og at Selskabet derfor ikke har været i besiddelse af disse oplysninger. Skattestyrelsen har herudover tillagt det betydning, at en række af underleverandørerne, siden samarbejdet ophørte, er taget under tvangsopløsning eller konkursbehandling. Det bestrides, at dette kan lægges Klager til last.
På baggrund af ovenstående samt de i sagen fremlagte bilag, gør Selskabet gældende, at Selskabet har godtgjort, at betingelserne for fradrag for moms er opfyldt, idet selskabet har dokumenteret, at fakturaerne dækker over reelle leverancer fra øvrige virksomheder. Dette er i sagen konkret dokumenteret, i form af såvel fakturaer som underliggende beskeder mellem Klager og sine underleverandører. Der henvises i den forbindelse til SKM2009.325ØLR, hvor Skatteministeriet udtalte, at fakturaer som regel vil udgøre et tilstrækkeligt grundlag, for at tjene som dokumentation for udført arbejde. Henset til at der i indeværende sag - udover fakturaer - er fremlagt beskeder der udspecificerer fakturaerne og viser samarbejdet med underleverandørerne, gør Selskabet gældende, at Selskabet har løftet sin bevisbyrde i henhold til retspraksis.
Dette gælder ligeledes såfremt det i sagen lægges til grund, at Selskabet har en skærpet bevisbyrde, hvilket i sagens natur bestrides, idet dette helt konkret kræver noget yderligere i form af eksempelvis modstridende oplysninger fra Selskabet. Selskabet har fremlagt oplysninger i form af en beskrivelse af det udførte arbejde, ydelsernes art, omfang, enhedspriser og takster. Der er ligeledes fremlagt beskeder mellem Selskabet og underleverandører.
Det bemærkes endvidere, at Skattestyrelsen har anlagt en skærpet tilgang til klager og Skattestyrelsens afgørelse bærer præg af, at være vilkårlig og uden hensyntagen til branchesædvane og kutymer. Dertil kommer at praksis fra EU-Domstolen tilsidesættes og Skatteankestyrelsens opmærksomhed henledes på, at Skattestyrelsen ikke har kritik af Selskabets egne skatteforhold og indberetninger, men alene af øvrige selskabers skatteforhold. Oplysninger af ikke-offentlig karakter, som ikke kan forventes kendt af Selskabet, kan ikke komme Selskabet til last. Der kan heller ikke stilles krav om, at Selskabet udfører kontrol som hører under Skatteforvaltningens opgaver, som Skattestyrelsen har stillet krav om i sagen. Der må stilles krav om klar lovhjemmel, såfremt en sådan tilstand skal gøres gældende.
Det bemærkes derudover at nogle af de underleverandører Skattestyrelsen har haft bemærkninger til, i henhold til Skattestyrelsens vurdering har drevet en reel erhvervsmæssig virksomhed og samtidig drevet en "fiktiv" virksomhed, som tilsyneladende har haft til formål at foretage hvidvask. Der er ikke oplysninger herom og det er heller ikke oplyst, hvorvidt Skattestyrelsen har politianmeldt selskaberne, om der verserer sager mod selskaberne eller andre forhold som har betydning for vurderingen af selskaberne samt indeværende sag.
Det gøres gældende, at det ikke kan forventes, at Selskabet har et større og bedre kontrolapparat end Skattestyrelsen og Klager gør ligeledes gældende, at Klager har foretaget behørig kontrol, har modtaget leverancer, hvilket i sagens natur er dokumenteret med de fremlagte bilag. Det er Skattestyrelsen der har bevisbyrden for at dette ikke er tilfældet og Skattestyrelsen ses ikke at have løftet denne bevisbyrde.
Til støtte for Selskabets betragtninger hvorefter fradrag i nærværende sag ikke kan nægtes, henvises til EU-domstolens afgørelse i sag C-438/09Boguslaw J. Dankoswki, hvoraf det fremgår, at såfremt en faktura overholder de formelle krav, er Selskabet fradragsberettiget, såfremt de underliggende varer og/eller ydelser er leveret. Der er således ingen tvivl om, at ydelsen i henhold til de udstedte fakturaer blev leveret og godtgjort, hvilket er dokumenteret i bilagene.
Der kan ligeledes henvises til EU-domstolens afgørelse i sag C-439/04Axel Kittel. Det fremgår af afgørelsen, at den nationale ret kun er berettiget til at afvise momsfradrag, såfremt den der ønsker fradraget, vidste eller burde vide, at fakturaudstederen deltog i en transaktion der var led i f.eks. momsvig. Der er således intet i nærværende sag der indikerer, at Selskabet, herunder Selskabets ledelse vidste eller burde vide, at mogle af underleverandørerne er mistænkte for kædesvig. Den blotte mistanke er endvidere heller ikke tilstrækkeligt til at nægte fradrag for moms. Det vides ikke, om der verserer sager mod disse underleverandører.
Selskabet har overholdt sin undersøgelsespligt, der går længere end hvad kan man forvente af en virksomhed i samme branche. Det bemærkes, at underleverandører ikke er forpligtet til at dokumentere forhold, der vedrører selskabets interne forhold og som alene kan kræves af offentlige myndigheder. Selskabet har derfor ikke haft mulighed for at agere på anden vis. Såfremt Selskabet havde været i besiddelse af samme oplysninger som Skattestyrelsen, havde Selskabet ageret anderledes og inddraget Skattestyrelsen. Men dette kan ikke komme selskabet til last, hvilket ligeledes støttes af praksis, hvor EU-domstolen i sag C-131/13Schoenimport behandler spørgsmålet om selskabers viden/burde viden. Dommen er afgørende for forståelsen af hvornår et selskab har viden eller burde viden og derfor også afgørende for, hvornår et selskab kan stilles til ansvar. EU-Domstolen udtaler i præmis 44 følgende:
Domstolen har for det første, inden for rammerne af fast retspraksis vedrørende retten til fradrag for moms i henhold til sjette direktiv, udledt heraf, at det tilkommer de nationale myndigheder og domstole at nægte at indrømme ret til fradrag, hvis det på grundlag af objektive forhold er godtgjort, at påberåbelsen af denne ret er udtryk for svig eller misbrug (jf. bl.a. domme Kittel og Recolta Recycling, EU:C:2006:446, præmis 55, Bonik, C-285/11, EU:C:2012:774, præmis 37, og Maks Pen, EU:C:2014:69, præmis 26).
Af præmis 46 fremgår:
Henset til ovenstående betragtninger påhviler det principielt de nationale myndigheder og domstole at nægte at indrømme de rettigheder, som er fastsat i sjette direktiv, når de påberåbes med henblik på at muliggøre svig eller misbrug, uanset om der er tale om ret til fradrag eller fritagelse for moms vedrørende en levering inden for Fællesskabet eller tilbagebetaling heraf som omhandlet i hovedsagen
Af præmis 50 fremgår:
Det bemærkes desuden, at dette ifølge fast retspraksis er tilfældet ikke blot, når momssvigen begås af den afgiftspligtige person selv, men også når en afgiftspligtig person vidste eller burde have vidst, at vedkommende ved den pågældende transaktion medvirkede til en transaktion, som var led i momssvig begået af leverandøren eller en anden erhvervsdrivende i et tidligere eller efterfølgende led i leveringskæden (jf. i denne retning bl.a. domme Kittel og Recolta Recycling, EU:C:2006:446, præmis 45, 46, 56 og 60, samt Bonik, EU:C:2012:774, præmis 38-40).
Det fremgår af ovennævnte dom, at en aftager der ved eller burde vide, at en gennemført transaktion medvirker til momssvig, kan nægtes momsfradrag. I den konkrete sag kan det ikke lægges til grund, at Selskabet vidste eller burde have vidst, at andre selskaber er mistænkt for momssvig. Der må således kræves tungtvejende bevis herfor, såfremt Skattestyrelsen fastholder dette synspunkt.
I den forbindelse bemærkes, at såvel oplysninger indhentet fra skat.dk og den omstændighed, at Selskabet fik de omtalte ydelser leveret, dokumenterer, at der var ikke tale om virksomheder der begik moms- og/eller skattesvig. I hvert fald ikke i udgangspunktet. Skattestyrelsen har ikke pr. dags dato fremlagt dokumentation for, at der var ydre omstændigheder vedrørende underleverandørerne der på aftaletidspunktet var offentligt tilgængelig for Selskabet, herunder Selskabets ledelse og som gav anledning til, at Selskabet herunder Selskabets ledelse vidste eller burde have vidst, at underleverandørerne begik moms- og skattesvig.
Af Østre Landsrets dom af 28. april 2009 (SKM 2009.325) fremgår, at der gælder en skærpet bevisbyrde for at ydelser er købt og betalt som anført i fakturaerne, såfremt der kan rejses væsentlig tvivl om fakturaernes realitet. Retten tillægger det stort vægt, at der er tale om væsentlig tvivl om fakturaernes realitet. I nærværende sag er det ikke tilfældet, idet Selskabet har modtaget fakturaer på tilfredsstillende arbejde, udført som aftalt.
Selskabet kunne ikke på baggrund af oplysninger indhentet fra offentlige tilgængelige oplysninger konstatere, at underleverandørerne på tidspunkt hvor bestillingen og/eller indgåelse af samarbejdsaftalerne at Skattestyrelsen mistænkte selskaberne for kædesvig. Oplysninger om kædesvig er ikke offentligt tilgængelige og det er alene skattemyndighederne og evt. politiet som har adgang til disse oplysninger.
Skattestyrelsen anfører også at underleverandørerne ikke har overholdt deres forpligtelser over Skattestyrelsen. At underleverandørerne ikke har angivet moms og/eller andre forpligtelser er heller ikke en oplysning som underleverandører deler med Selskabet. Dette kan således ikke komme Selskabet til last, særligt når Selskabet har indhentet de relevante oplysninger, som er tilgængelige for Selskabet. Selskabet og underleverandørerne har blot haft et forretningsforhold, vedrørende levering af ydelser og har eller ikke andet foretagende eller samarbejde i øvrigt. Det er derfor Selskabet uvedkommende, hvorvidt underleverandørerne overholder deres skattemæssige forpligtelser i den forstand, at dette ikke kan komme Selskabet til last. Selskabet er dog enig i, at dette udgør et dybt kritisabelt forhold, men at kritikken skal rettes mod de underleverandører, som ikke opfylder deres skattemæssige forpligtelser. Det bemærkes endnu en gang, at Skattestyrelsen ikke har bemærkninger til Selskabets egne skattemæssige forhold. Ved Skattestyrelsens afgørelse drages Selskabet til ansvar for tredjemands eventuelle gerninger. Et sådant ansvar ses der ikke at være lovhjemmel til og er derudover urimeligt og Selskabet kan hverken selskabsretligt eller skatteretligt tillægges en så vidtgående forpligtelse
På baggrund af ovenstående anmoder Selskabet om, at Skatteankestyrelsen ikke ændrer i Selskabets moms med en opkrævning til følge. Skattestyrelsen anmodes om at godkende fradrag for moms angående anvendt fremmedarbejde, idet forretningsforholdet er dokumenteret, arbejdet er udført og fakturaerne er betalt. Selskabet, herunder Selskabets ledelse har været i god tro ved bestilling af arbejdet og etablering af forretningsforbindelse med underleverandørerne, hvilket bekræftes af de i sagen fremlagte bilag."
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten skal tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen skønsmæssigt har ansat virksomhedens manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag til samlet 431.358 kr. for perioden 1. juli 2020 til 30. juni 2021. Forhøjelsen er sket på baggrund af virksomhedens brug af underleverandører.
Retsgrundlaget
Til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser. Dette følger af kildeskattelovens § 43, stk. 1, 1. pkt.
I forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. Indeholdelsen foretages ved, at den indeholdelsespligtige beregner det beløb, der skal indeholdes, og tilbageholder dette beløb i A-indkomsten. Det fremgår af kildeskattelovens § 46, stk. 1.
Har den indeholdelsespligtige hverken modtaget skattekort, bikort eller frikort, skal der indeholdes A-skat med 55 % af den udbetalte eller godskrevne A-indkomst. Dette følger af dagældende kildeskattelovs § 48, stk. 7, i lovbekendtgørelse nr. 117 af 29. januar 2016 og dagældende kildeskattelovs § 48, stk. 8, i lovbekendtgørelse nr. 824 af 28. april 2021.
Endvidere følger det af arbejdsmarkedsbidragslovens § 1, at personer, der er skattepligtige her til landet, har pligt til at svare skat i form af arbejdsmarkedsbidrag til staten, samt at bidraget udgør 8 % af grundlaget.
Grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag for lønmodtagere m.v. er ethvert vederlag i penge eller naturalier, der kan henføres til personligt arbejde i ansættelsesforhold, herunder løn i opsigelsesperiode, løn under sygdom og barsel m.v., efterbetalinger, fratrædelsesgodtgørelser, efterløns- og pensionslignende ydelser m.v., når sådanne ydelser har sammenhæng med et tidligere ansættelsesforhold eller hverv. Det fremgår af arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 1.
Den, som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, er umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb over for det offentlige, medmindre virksomheden godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra virksomhedens side. Det fremgår af kildeskattelovens § 69, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.
Kan størrelsen af det tilsvar, som påhviler virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen ansætte virksomhedens tilsvar skønsmæssigt. Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2.
Landsskatterettens begrundelse og resultat
Landsskatteretten har i klagesagen med sagsnummer [sag1] vedrørende virksomhedens momstilsvar for perioden 1. juli 2020 til 30. juni 2021 stadfæstet Skattestyrelsens afgørelse, for så vidt angår fradrag for købsmoms for udgifter afholdt til de i klagesagen angivne underleverandører. Retten har anset virksomhedens fakturaer fra disse underleverandører for at være fiktive og har som følge heraf ikke godkendt fradrag for købsmoms af virksomhedens udgifter hertil.
Henset til, at fakturaerne lider af indholdsmæssige mangler, og at virksomheden ikke har fremlagt dokumentation i form af samarbejdsaftaler, timesedler eller lignende, og dermed ikke har kunne redegøre for det udførte arbejde, finder retten, at virksomhedens udgifter til de angivne underleverandører ikke dækker over reelle leverancer. Retten har tillige lagt vægt på, at størstedelen af underleverandørerne i den påklagede ikke har været registreret med ansatte og ikke har afregnet moms. Flere af underleverandørerne har desuden været registreret med branchekoder og formål, der ikke stemmer overens med de til virksomheden fakturerede ydelser i henhold til de fremlagte fakturaer, og størstedelen er tilmed gået konkurs.
Virksomheden har leveret ydelser til virksomhedens kunde og har ifølge virksomhedens resultatopgørelser haft en omsætning på i alt 638.534 kr. i den påklagede periode. Virksomheden har ikke haft egne ansatte og har ikke været i stand til at genere denne omsætning, hvorfor virksomhedens udgifter til de seks underleverandører dækker over udbetaling af løn til uregistrerede ansatte. Retten finder derfor, at det er med rette, at Skattestyrelsen har pålagt virksomheden efterbetaling af indeholdelsespligtig A-skat og AM-bidrag, jf. Østre Landsrets dom af 13. februar 2023, offentliggjort som SKM2023.213.ØLR.
Ud fra sagens oplysninger har der ikke foreligget en sådan uklarhed om virksomhedens indeholdelsespligt, at virksomheden kan fritages for hæftelsesansvar for den manglende indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag og A-skat, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 7. Virksomheden hæfter derfor for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i henhold til fakturaerne fra de angivne underleverandører i den påklagede periode.
Da der ikke er oplysninger om, at virksomheden har modtaget skattekort, bikort eller frikort, skulle der være indeholdt 55 % af den udbetalte A-indkomst og 8 % i arbejdsmarkedsbidrag.
Landsskatteretten tiltræder Skattestyrelsens metode for opgørelse af virksomhedens lønudgifter, hvor Skattestyrelsen har lagt fakturaernes bruttobeløb, dvs. inkl. moms til grund for beregningsgrundlaget.
Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse.