|
|
Kendelse af 27-11-2024 - indlagt i TaxCons database den 14-01-2025
Journalnr. 23-0015081
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Afgiftsperioden 2018 Forhøjelse af lønsumsafgift | 20.275 kr. | Hjemvisning | Stadfæstelse |
Afgiftsperioden 2019 Forhøjelse af lønsumsafgift | 9.259 kr. | Hjemvisning | Nedsættes til 6.169 kr. |
Faktiske oplysninger
Det fremgår af Det Centrale Virksomhedsregister, CVR, at indehaveren i indkomstårene 2018 og 2019 var registreret som fuldt ansvarlig deltager i den personligt ejede virksomhed ”[virksomhed1] v/[person1]” med CVR-nr. [...1]. Virksomhedens startdato var den 20. september 2017, og virksomheden blev registreret ophørt den 22. januar 2019. Virksomheden var registreret under branchekode 869090 ”Sundhedsvæsen i øvrigt i.a.n.”.
Indehaveren har ikke været registreret for moms eller lønsumsafgift i perioden. Indehaveren har senere genstartet virksomheden og blev fra den 1. januar 2021 registreret for lønsumsafgift.
Skattestyrelsen har som led i en kontrol anmodet indehaveren om at indsende materiale, herunder bl.a. skatteregnskab for 2018 og 2019, kontoudskrifter, kassestrimler og kasseafstemninger og dokumentation for selvangivet befordringsfradrag for 2018.
Indehaveren har den 22. januar 2021 indsendt bemærkninger til Skattestyrelsen sammen med saldobalance for indkomståret 2018, resultatopgørelse, kassekladder fra januar 2018 til januar 2019 og kontoudskrifter vedrørende konto [...71] for årene 2018 og 2019.
Det fremgår af saldobalancen for indkomståret 2018, at overskud af virksomhed udgjorde 19.242 kr.
Skattestyrelsen har opgjort, at indehaveren har modtaget indsætninger på sin bankkonto på 350.641,51 kr. i indkomståret 2018 og 219.300 kr. i indkomståret 2019:
Dato | Tekst | Beløb |
02-01-2018 | Client card [...] | 15.000 kr. |
31-01-2018 | ATM payment [by1] Afdeling | 30.000 kr. |
27-02-2018 | ATM payment [by1] Afdeling | 15.000 kr. |
23-03-2018 | ATM payment [by1] Afdeling | 15.000 kr. |
27-03-2018 | ATM payment [by1] Afdeling | 15.000 kr. |
01-04-2018 | Overførsel | 1.467 kr. |
06-04-2018 | ATM payment [by1] Afdeling | 15.000 kr. |
04-05-2018 | ATM payment [by1] Afdeling | 30.000 kr. |
25-05-2018 | ATM payment [by1] Afdeling | 15.000 kr. |
01-06-2018 | ATM payment [by1] Afdeling | 15.000 kr. |
08-06-2018 | ATM payment [by1] Afdeling | 15.000 kr. |
30-06-2018 | ATM payment [by2] Afdeling | 30.000 kr. |
01-07-2018 | Overførsel | 1.467 kr. |
02-07-2018 | Overførsel | 538 kr. |
17-07-2018 | ATM payment [by2] Afdeling | 14.400 kr. |
19-07-2018 | ATM payment [by2] Afdeling | 10.500 kr. |
02-08-2018 | Transfer | 969,51 kr. |
03-08-2018 | ATM payment [by2] Afdeling | 15.000 kr. |
01-09-2018 | ATM payment [by2] Afdeling | 15.000 kr. |
06-09-2018 | MobilePay: [person2] | 800 kr. |
21-09-2018 | ATM payment [by1] Afdeling | 15.000 kr. |
30-09-2018 | ATM payment [by1] Afdeling | 15.000 kr. |
12-10-2018 | Overførsel | 4.000 kr. |
18-10-2018 | Client card [...] | 11.500 kr. |
02-11-2018 | ATM payment [by2] Afdeling | 15.000 kr. |
02-12-2018 | ATM payment [by2] Afdeling | 5.000 kr. |
11-12-2018 | ATM payment [by2] Afdeling | 12.000 kr. |
27-12-2018 | ATM payment [by2] Afdeling | 3.000 kr. |
I alt 2018 | 350.641,51 kr. | |
15-01-2019 | ATM payment [by1] Afdeling | 15.000 kr. |
28-01-2019 | Overførsel | 5.000 kr. |
30-01-2019 | ATM payment [by1] Afdeling | 5.000 kr. |
15-02-2019 | Overførsel | 20.000 kr. |
26-02-2019 | ATM payment [by2] Afdeling | 15.000 kr. |
08-03-2019 | MobilePay: [person3] | 500 kr. |
26-03-2019 | Overførsel | 20.000 kr. |
04-04-2019 | Overførsel | 5.000 kr. |
09-04-2019 | ATM payment [by1] Afdeling | 15.000 kr. |
28-05-2019 | ATM payment [by2] Afdeling | 7.500 kr. |
29-05-2019 | ATM payment [by2] Afdeling | 12.500 kr. |
20-06-2019 | MobilePay: [person4] | 1.600 kr. |
28-06-2019 | ATM payment [by2] Afdeling | 7.000 kr. |
29-06-2019 | MobilePay: [person5] | 500 kr. |
21-07-2019 | ATM payment [by1] Afdeling | 9.000 kr. |
01-08-2019 | ATM payment [by2] Afdeling | 11.000 kr. |
08-08-2019 | MobilePay: [person6] | 700 kr. |
29-08-2019 | ATM payment [by2] Afdeling | 9.000 kr. |
08-09-2019 | Overførsel | 20.000 kr. |
02-11-2019 | ATM payment [by1] Afdeling | 10.000 kr. |
28-11-2019 | ATM payment [by2] Afdeling | 10.000 kr. |
19-12-2019 | ATM payment [by2] Afdeling | 10.000 kr. |
30-12-2019 | Overførsel | 10.000 kr. |
I alt 2019 | 219.300 kr. |
I de påklagede indsætninger på 350.641,51 kr. og 219.300 kr. har Skattestyrelsen modregnet indehaverens kontante omsætning ifølge kassekladderne. I indkomståret 2018 havde virksomheden varesalg og gebyrer på i alt 8.102,84 kr. og varesalg på 299 kr. i indkomståret 2019. Virksomheden havde udgifter vedrørende den lønsumsafgiftspligtige del af virksomheden på henholdsvis 160.411 kr. og 10.298 kr. i indkomstårene 2018 og 2019.
Det fremgår af kontoudskrifterne, at indehaveren i indkomståret 2019 har modtaget 75.000 kr. i bankoverførsler fra sin mor. Indehaverens repræsentant har oplyst, at der ikke foreligger et skriftligt aftalegrundlag om låneforholdet. Herudover har indehaveren modtaget Mobilepay-overførsler fra moren i begge indkomstår.
Indehaveren har endvidere sendt 14 salgsaftaler på salg af privat indbo. Det fremgår heraf, at indehaveren har solgt ”Ægget” med skammel af Arne Jacobsen til 60.000 kr., otte Arne Jacobsen ”syver” stole til 15.000 kr., ”PH 80” bordlampe og standerlampe til 10.300 kr., Mulberry taske og pung til 7.300 kr., ”PH bombardementskronen” til 23.500 kr., et Rolex ur til 55.000 kr., Ole Lynggaard smykkesæt til 30.000 kr., 4 stk. 19 tommer aluminiumsfælge til 13.500 kr., ”Svanen” af Arne Jacobsen til 12.900 kr., Louis Vuitton taske til 10.000 kr., Mulberry taske, pung og kosmetik pung til 15.000 kr., Gucci ur til 6.000 kr. samt Margueritte ørestikker, armbånd, ring, broche og halskæde til 9.500 kr. Indehaveren har i alt solgt privat indbo for 268.000 kr. Samtlige købere har underskrevet salgsaftalerne, men aftalerne er ikke dateret.
Indehaveren blev den 22. september 2021 af Skattestyrelsen anmodet om at indsende virksomhedens skatteregnskab for 2018 og 2019 og kontospecifikationer til regnskabets underliggende konti. Indehaveren indsendte den 10. oktober 2021 bemærkninger til Skattestyrelsen vedrørende fristforlængelse, således hun kunne få udarbejdet nyt regnskab.
Herefter har indehaveren til Skattestyrelsen indsendt nye regnskaber for indkomstårene 2018 og 2019, hvoraf det fremgår, at årets resultat var 289.212 kr. i 2018 og 7.531 kr. i 2019.
Den 3. august 2022 har Skattestyrelsen anmodet indehaveren om at indsende oplysninger om og dokumentation for, hvad en række indsætninger vedrørte. Indehaveren har den 12. september 2022 sendt de samme bilag, som tidligere er sendt til Skattestyrelsen.
Skattestyrelsen har den 19. september 2022 med frist til den 7. oktober 2022 anmodet indehaveren om at indsende salgsannoncer fra DBA, Facebook m.v., kvitteringer/købsbevis for anskaffelse af de solgte ejendele, bankkontoudskrifter eller øvrig dokumentation. Indehaveren har ikke indsendt materiale i forbindelse hermed.
Skattestyrelsen har den 28. november 2022 sendt forslag til afgørelse.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har forhøjet indehaverens lønsumsafgiftsbetaling med henholdsvis 20.275 kr. og 9.259 kr. for indkomstårene 2018 og 2019.
Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:
”...
Vi har forhøjet din virksomheds lønsumsafgift med 20.275 kr. for 2018 og 9.259 kr. for 2019.
Det har vi, fordi din virksomhed ikke har været registreret for lønsumsafgift i 2018 og 2019, som den har haft pligt til i henhold til lønsumsafgiftslovens § 2, stk. 1, og således ikke har angivet lønsumsafgift.
Det er vores opfattelse, at de ydelser, du som fodterapeut har leveret i din virksomhed, udgør anden egentlig sundhedspleje, som er fritaget for moms efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 1, hvilket betyder, at din virksomhed i stedet skal betale lønsumsafgift i henhold til lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 1.
Vi har henset til, at du i 2018 og 2019 har drevet virksomhed som fodterapeut, at det fremgår af de indsendte oplysninger, at du i 2018 og 2019 har været medlem af [fagforening], som er en brancheorganisation for statsautoriserede fodterapeuter, og at du i forbindelse med, at din virksomhed er blevet registreret for lønsumsafgift fra den 1. januar 2021, har dokumenteret, at du opfylder de krav om uddannelse og behandling, der er nødvendige for at blive registreret for lønsumsafgift, hvilket vi således på baggrund af ovenstående formoder også har gjort sig gældende i 2018 og 2019.
Opgørelsesperioden er virksomhedens indkomstår, hvilket vil sige kalenderåret. Det fremgår af lønsumsafgiftslovens § 6 b, stk. 1, 2. pkt.
I henhold til lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 1 og 4, er afgiftsgrundlaget den del af virksomhedens overskud, som vedrører den lønsumsafgiftspligtige del af virksomheden. Det betyder, at virksomhedens varesalg, f.eks. salg af strømper, creme og massagebolde, og vareforbruget i forbindelse hermed ikke medregnes, da virksomhedens salg af varer ikke er fritaget i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 1, vedrørende anden egentlig sundhedspleje og derfor heller ikke er omfattet af lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 1.
Vi har i afsnit 1.4 opgjort virksomhedens omsætning til 660.521 kr. i 2018 og 235.336 kr. i 2019.
Herfra skal således fratrækkes virksomhedens varesalg og gebyrer på i alt 8.003 kr. i 2018 og 299 kr. i 2019, hvilket giver en lønsumsafgiftspligtig omsætning på henholdsvis 652.518 kr. i 2018 og 235.037 kr. i 2019. Se bilag 3.
Ifølge de indsendte udgiftsbilag har der alene været udgifter i virksomheden på 234 kr. i 2018, som ikke vedrører den lønsumsafgiftspligtige del af virksomheden. Se udgiftsbilag nr. 1 i bilag 3.
Det betyder, at de udgifter, der vedrører den lønsumsafgiftspligtige del af virksomheden, udgør 160.411 kr. (160.645 kr. – 234 kr.) i 2018 og 10.298 kr. i 2019. Se opgørelsen over driftsudgifter i afsnit 1.4.
Afgiftsgrundlaget og afgiften opgøres herefter således:
2018 2019
Omsætning 652.518 kr. 235.037 kr.
Driftsudgifter -160.411 kr. -10.298 kr.
Lønsumsafgiftspligtigt overskud 492.107 kr.224.739 kr.
Lønsumsafgift 4,12 procent, jf. § 5, stk. 1 20.275 kr.9.259 kr.
Genoptagelsesfrister
...
Lønsumsafgift
Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, at skatteforvaltningen ikke kan afsende varsel om ændring af afgiftstilsvar senere end tre år efter angivelsesfristens udløb.
Angivelsesfristen for lønsumsafgift er i henhold til lønsumsafgiftslovens § 6 b, stk. 2, den 15. august efter indkomstårets udløb. Det betyder, at vi som udgangspunkt senest kan sende et forslag til afgørelse vedrørende lønsumsafgift for indkomstårene 2018 og 2019 til dig henholdsvis den 15. august 2022 og den 15. august 2023.
Det betyder, at ændringen af lønsumsafgift for 2018 er varslet efter udløbet af den ordinære genoptagelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1. Det sker med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, da vi vurderer, at du har handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at lade din virksomhed registrere for lønsumsafgift og dermed ikke har angivet lønsumsafgift, som du har pligt til.
Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, at en ændring af afgiftstilsvaret kun kan foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af skatteforvaltningen senest seks måneder efter, at skatteforvaltningen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristen.
En ændring, der er varslet af skatteforvaltningen, skal foretages senest tre måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt.
Vi sendte en materialeindkaldelse til dig den 19. september 2022. Fristen for at indsende de udbedte oplysninger var den 7. oktober 2022. Da vi ikke modtog oplysninger fra dig, løber fristen på de seks måneder i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, fra denne dato, og fristen er således overholdt, da du har modtaget vores forslag til afgørelse den 28. november 2022.
Fristen for at foretage ændringen senest tre måneder efter varsling er ligeledes overholdt.
...”
Skattestyrelsen har den 6. marts 2024 indsendt en udtalelse på baggrund af repræsentantens indlæg af 23. februar 2024. Følgende fremgår heraf:
”...
[person1]s repræsentant nedlægger i det supplerende indlæg påstand om, at [person1]s skatteansættelse for 2018 og 2019 skal nedsættes med henholdsvis 343.653 kr. og 208.845 kr. Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at der ikke er grundlag for at anse [person1]s optagelse af lån og provenu ved salg af privat indbo for skattepligtig indkomst.
Vi har ved afgørelse af 19. december 2022 forhøjet [person1]s overskud af virksomhed for 2018 og 2019 med ovenstående beløb. Forhøjelserne skyldes dels, at det indsendte regnskabsmateriale udviser et større overskud af virksomhed end det oplyste, og dels at der er indsætninger på [person1]s konto, som ikke er medtaget i regnskabet, og som [person1] ikke har dokumenteret udgør allerede beskattede eller ikke skattepligtige midler, jf. SKM2008.905.HR og SKM2018.46.VLR. Sidstnævnte udgør 209.001 kr. i 2018 (se bilag 3: 350.642 kr. – 141.641 kr.) og 214.642 kr. i 2019 (se bilag 3: 219.300 kr. – 4.658 kr.)
På baggrund af de med det supplerende indlæg indsendte kontoudskrifter anser vi det for dokumenteret, at 75.000 kr. af indsætningerne i 2019 er fra [person1]s mor. Dette beløb skal derfor ikke medregnes som omsætning i virksomheden. Repræsentanten anfører, at der er tale om et lån, men har ikke dokumenteret, at der på overførselstidspunkterne bestod en reel tilbagebetalingsforpligtelse, jf. SKM2019.591.BR. Vi anser derfor ikke beløbet på 75.000 kr. for at udgøre et lån, men en gave omfattet af boafgiftslovens regler.
Ifølge repræsentanten udgør de resterende indsætninger på 209.001 kr. i 2018 og 139.642 kr. i 2019, i alt 348.643 kr., provenu ved salg af privat indbo, og repræsentanten har indsendt salgsaftaler, der viser salg på i alt 304.500 kr. Salgsaftalerne er imidlertid ikke daterede, og det fremgår således ikke, hvornår tingene er solgt, herunder hvilke år. Henset til dette samt det forhold, at salgsbeløbene ikke kan afstemmes til indsætningerne på kontoen – hverken de konkrete indsætninger eller det samlede beløb – anser vi det fortsat ikke for dokumenteret eller sandsynliggjort, at indsætningerne på kontoen udgør ikke skattepligtige beløb.
Repræsentanten gør ligeledes gældende, at betingelserne for at genoptage skatteansættelsen for 2018 ekstraordinært ikke er opfyldt, da [person1] ikke har handlet mindst groft uagtsomt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Repræsentanten bemærker i den forbindelse, at det under ingen omstændigheder kan anses for groft uagtsomt at undlade at selvangive skattefrie indtægter, samt at Skattestyrelsen ikke har foretaget en konkret bedømmelse af [person1]s subjektive forhold ved statueringen af grov uagtsomhed.
For så vidt angår første del bemærker vi, at [person1] ikke har dokumenteret, at indsætningerne på hendes konto i 2018 udgør skattefrie indtægter, jf. ovenstående.
For så vidt angår anden del bemærker vi, at det ved bedømmelsen af [person1]s subjektive forhold skal lægges til grund, at hun som erhvervsdrivende har et professionsansvar, hvilket betyder, at det forudsættes, at hun har sat sig ind i de regler, der er relevante for driften af hendes virksomhed, jf. Den juridiske vejledning afsnit A.C.3.2.4 under overskriften "Grov uagtsomhed", og at reglerne i statsskatteloven om beskatning af overskud af virksomhed ikke er komplicerede skatteregler. Det indsendte regnskabsmateriale udviser et overskud af virksomhed, der er mere end dobbelt så stort som det oplyste, og hertil kommer indsætninger på [person1]s konto. Vi er derfor af den opfattelse, at [person1] har handlet groft uagtsomt ved at oplyse et overskud af virksomhed, der er væsentligt lavere end det reelle overskud af virksomhed, hvorved hun har bevirket, at hendes skat er fastsat på et urigtigt grundlag. Betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er således opfyldt.
...”
Virksomhedens opfattelse
Virksomhedens repræsentant har nedlagt påstand om, at den af Skattestyrelsen beregnede lønsumsafgift for indkomstårene 2018 og 2019 bør hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.
Repræsentanten har til støtte herfor anført:
”...
Videre vedrører sagen spørgsmålet om, hvorvidt der er grundlag for at forhøje virksomhedens lønsumsafgift med 20.275 kr. for 2018 og 9.259 kr. for 2019.
I relation til indkomståret 2018 er der tillige spørgsmålet om, hvorvidt der er grundlag for at foretage ekstraordinær genoptagelse af [person1]s skatteansættelse henholdsvis afgiftstilsvar efter skatteforvaltningslovens ... § 32, stk. 1, nr. 3, under henvisning til, at [person1] har handlet mindst groft uagtsomt.
...
Videre er det Skattestyrelsens opfattelse, at de ydelser, som [person1] har leveret i sin virksomhed, udgør anden egentlig sundhedspleje, der er fritaget for moms, og at der i stedet skal betales lønsumsafgift efter lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 1.
...
Endelig er det vores opfattelse, at [person1] ikke har handlet groft uagtsomt, hvorfor der ikke er grundlag for at foretage ekstraordinær genoptagelse for år 2018 efter skatteforvaltningslovens ... § 32, stk. 1, nr. 3.
...
Videre nedlægges der påstand om, at den af Skattestyrelsen beregnede lønsumsafgift for 2018 og 2019 er opgjort på et forkert grundlag, hvorfor opgørelsen af lønsumsafgiften bør hjemvises til fornyet behandlingen hos Skattestyrelsen.
2 SAGSFREMSTILLING
[person1] drev i perioden fra den 20. september 2017 til den 22. januar 2019 selvstændig erhvervsvirksomhed. Virksomhedens navn var i den omtalte periode [virksomhed1] v/[person1], CVR-nr. [...1], men skiftede ved genoptagelsen af sine aktiviteter den 1. juni 2020 navn til [virksomhed2] v/[person1], jf. herved udskrift fra Det Centrale Virksomhedsregister, der fremlægges som bilag 2.
Den personligt ejede virksomhed blev i dele af perioden fra den 20. september 2017 til den 22. januar 2019 drevet i samarbejde med statsautoriseret fodterapeut og klinikejer, [person7].
Der var således mellem de to parter indgået en indlejekontrakt, som i al væsentlighed betød, at [person1] kunne gøre brug af [person7]s klinik, herunder inventar, materiale og apparater, i forbindelse med sin enkeltmandsvirksomhed. Indlejekontrakten fremlægges som bilag 3. Desuden blev der stillet et kundekartotek til rådighed for [person1]. Som betaling herfor skulle [person1] erlægge en bestemt fastsat andel af den genererede omsætning til [person7], jf. afsnittet ”Indlejers betaling” på side 4 i kontrakten, hvor der anføres følgende:
”Indlejer betaler 30 % af sin bruttoomsætning for den aftalte brug af klinikejers lokaler m.v. samt 25 % på udebehandlinger.
Indlejer får 20 % i avance for varesalg, der kan dog være enkelte varer med lavere avance.
Opgørelse og afregning af indlejers betaling sker månedsvis.
Indlejer er forpligtet til at afregne senest d. 5. i hver efterfølgende måned.”
[person1] drev sin virksomhed på egen hånd, og en behandling hos hende varede typisk 45 minutter og kostede typisk omkring 430-450 kr. afhængig af den konkret udførte behandling.
En del af den behandling, som blev ydet af [person1], blev ydet overfor tilskudspatienter, det vil sige patienter, som modtog et offentligt tilskud til behandlingen. Indlejekontrakten ophørte den 11. januar 2019, jf. bilag 4.
Beskæftigelsen med fodterapi blev muliggjort ved, at [person1] tilbage i 2017 afsluttede en uddannelse som fodterapeut. Desværre måtte [person1] i begyndelsen af 2019 ophøre med at drive enkeltmandsvirksomhed med fodterapi for en periode, idet [person1] blev sygemeldt med stresssymptomer. Som følge heraf dalede omsætningen i [person1]s enkeltmandsvirksomhed også betydeligt fra år 2018 til år 2019.
Sygemeldingen skete i kølvandet af en periode i år 2018, hvor [person1] havde arbejdet mange timer i sin virksomhed.
Som en følge af [person1]s sygemelding overgik hun pr. 19. juni 2019 til at modtage arbejdsløshedsdagpenge, indtil hun i september 2019 blev ansat som bandagist. [person1] arbejdede således som bandagist fra september 2019 til den 31. maj 2020, hvor hun genoptog aktiviteten i sin selvstændige erhvervsvirksomhed under navnet [virksomhed2] v/[person1].
...
3 ANBRINGENDER
Det gøres videre gældende, at der ikke er grundlag for den af Skattestyrelsen foretagne beregning af lønsumsafgift, idet den er baseret på den skønsmæssigt ansatte omsætning.
Til sidst gøres det yderligere gældende, at der for så vidt angår år 2018, ikke er grundlag for at foretage en ekstraordinær genoptagelse af hverken [person1]s ... afgiftstilsvar i medfør af skatteforvaltningsloven ... § 32, stk. 1, nr. 3, idet [person1] ikke har handlet minimum groft uagtsomt.
...
3.2 Skatteforvaltningsloven ... § 32, stk. 1, nr. 3
...
Det anførte om den subjektive bedømmelse i relation til uagtsomhedsvurderingen i skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5, gælder ligeledes for så vidt angår uagtsomhedsvurderingen efter skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 3, som angår ekstraordinær genoptagelse af afgiftstilsvar, herunder momstilsvar. Der henvises derfor for så vidt angår anvendelsen af skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 3, til det ovenfor anførte om skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5.
Den ordinære frist for Skattestyrelsens ændring af afgiftstilsvar, herunder momstilsvar, er ifølge skatteforvaltningsloven § 31, stk. 1, tre år regnet fra angivelsesfristens udløb. Denne ordinære frist er således en anden end den ordinære frist, der følger af skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1, jf. det ovenfor anførte.
...
For så vidt angår spørgsmålet om ekstraordinær genoptagelse af [person1]s lønsumsafgift for år 2018 i medfør af skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 3, anerkendes det, at der er grundlag for den foretagne genoptagelse, idet [person1] ved en fejl ikke har været registreret for lønsumsafgift.
Det fastholdes imidlertid under henvisning til afsnit 3.1, at opgørelsen af lønsumsafgiften skal hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.
...”
Retsmøde
Skattestyrelsen har den 10. juni 2024 indsendt udtalelse til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse:
”...
Skattestyrelsen er enige i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, som for 2018 stadfæster Skattestyrelsens afgørelse fra 19. december 2022, men ændrer afgiftstilsvaret for 2019 til 6.182 kr.
Skatteankestyrelsen indstiller at klager som lønsumsafgiftspligtig for perioden skulle havde afregnet lønsumsafgift af klagers overskud af virksomhed som opgjort af Skattestyrelsen, idet dog den fastsatte omsætning i 2019 skal nedsættes med en række overførsler fra indehaverens mor, i alt 75.000 kr.
Videre indstiller Skatteankestyrelsen at Skattestyrelsen har været berettiget til at fastsætte afgiftstilsvaret uden for fristen i Skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, da klager eller nogle på dennes vegne mindst groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret er fastsæt på et urigtigt grundlag, jf. § 32, stk. 1 nr. 3 og stk. 2.
Klageren var i indkomstårene 2018 og 2019 registreret som fuldt ansvarlig deltager i den personligt ejede mindre virksomhed ”[virksomhed1] v/[person1]” med CVR-nr. [...1].
Klageren har for indkomståret 2018 oplyst et overskud af virksomhed over 80.000 kr., dog uden at være registreret for lønsumsafgift. Skattestyrelsen foretog i den anledning en kontrol af klagers overskud af virksomhed og lønsumsafgiftsgrundlag.
Det er ubestridt at klager har drevet momsfri, men lønsumsafgiftspligtig virksomhed som fodterapeut, jf. momslovens 13, stk. 1, nr. 1, jf. lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, 1. pkt. i perioden uden at lade sig registrere for lønsumsafgiftspligt, jf. § 2. Det er ligeledes ubestridt, at klagers afgiftsgrundlag for 2018 overstiger registreringsgrænsen på 80.000 kr., jf. lønsumsafgiftslovens § 2, stk. 2, hvorfor klager skulle havde været registreret og afregnet et lønsumsafgiftstilsvar.
Klager afviser således ikke at være lønsumsafgiftspligtig i perioden, men alene at lønsumsafgiftsgrundlaget er opgjort på et forkert grundlag, hvorfor det skal hjemvises.
Klager synes alene i relation til forhøjelsen af omsætningen at finde, at visse indsætninger er private og bl.a. stammer fra kontant salg af private indbo, hvor kontanterne indsættes på klagers bankkonto efter behov. Efter Skattestyrelsens opfattelse påhviler det dog klager at godtgøre, at de indsatte beløb falder uden for lønsumsafgiftslovens anvendelsesområde. Denne bevisbyrde har klager ikke løftet. Denne bevisbyrde er efter Skattestyrelsens opfattelse skærpet henset oplysningerne i sagen.
Skattestyrelsen henviser til at klager har haft omsætning både i form af digitale betalinger og kontanter, hvorfor indsætningerne i form af automatindsætninger kan derfor stamme fra kontantomsætning.
Skattestyrelsen bemærker videre, at det ligeledes må anses for ubestridt at Skatte-styrelsen har været berettiget til at ændre og forhøje klagers overskud. Skattestyrelsen henviser til at klager selv under sagsbehandlingen oplyser, at regnskabet er fejlbehæftet, hvorfor klager udarbejder et nyt regnskab til brug for kontrollen. Allerede derfor er det selvangivne overskud ikke er korrekt, hvorfor der er grundlag for ændring.
Skattestyrelsen fastholder den i afgørelsen fastsatte overskud af virksomhed for 2018 og dermed afgiftsgrundlaget. For 2019 er Skattestyrelsen enige i at overskud af virksomhed kan fastsættes til 160.836 kr. og tilsvaret til 6.182 kr.
Ekstraordinær genoptagelse
Det er ubestridt at Skattestyrelsen har været berettiget til at ændre klagers lønsums-afgiftstilsvar for 2018 ud over fristen i Skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1.
Skattestyrelsen henviser til den supplerende klage fra 23. februar 2024. Her fremgår følgende:
For så vidt angår spørgsmålet om ekstraordinær genoptagelse af [person1]s lønsumsafgift for år 2018 i medfør af skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 3, anerkendes det, at der er grundlag for den foretagne genoptagelse, idet [person1] ved en fejl ikke har været registreret for lønsumsafgift.
Det bemærkes at fristerne i § 32, stk. 2 tillige ses overholdt. Skattestyrelsen skal i den forbindelse henvise bl.a. til SKM2024.69.HR og SKM2014.464.BR.
...”
Repræsentanten har den 20. juni 2024 indsendt følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse:
”...
Vi er enige i Skatteankestyrelsens vurdering af, at overførslerne fra [person1]s mor på samlet kr. 75.000 skal anses som en skattefri gave.
Derudover fastholder vi det i tidligere indlæg anførte vedrørende [person1]s salg af personlige ejendele, idet det fastholdes, at indsætningerne med relation til disse salg skal anses som skattefrie i medfør af statsskattelovens § 5 og ikke udeholdt omsætning i [person1]s enkeltmandsvirksomhed.
...”
Indlæg under retsmødet
Repræsentanten fastholdt påstanden om, at indsætningerne stammer fra salg af private ejendele, og uddybede sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og det materiale, der blev udleveret på retsmødet. Det blev yderligere anført, at sagen alene er opstået, fordi klageren har en enkeltmandsvirksomhed. Hvis klageren ikke havde en enkeltmandsvirksomhed, ville der ikke have været et spørgsmål, om der var salg af personlige ejendele eller ej. Endvidere blev der anført, at der ikke er grundlag for at ændre skatteansættelsen for indkomståret 2018, idet der skal ske en vurdering af klagerens subjektive forhold, herunder at det ikke har været hensigten ikke at selvangive korrekt.
Skattestyrelsen indstillede til at følge Skatteankestyrelsens seneste indstilling, således at et vist beløb skal anses som gave, og resten skal forhøjes efter boafgiftsloven. Skattestyrelsen anførte, at klageren skal løfte bevisbyrden for, at indsætningerne stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning, og videre underbygges af kendsgerninger der viser, at det var salg af personlige ejendele. Skattestyrelsen anførte, at de fremlagte bilag, herunder blandt andet billeder og erklæringer, ikke udgjorde tilstrækkelig dokumentation herfor. Herved henset til, at slutsedlerne ikke var daterede, og videre at de var underskrevet, men ikke oplyst hvem personerne var. Der var ikke en tidsmæssig sammenhæng på salgene og de indsætninger, der var på kontoen. Der blev yderligere lagt vægt på, at bilagene blev fremlagt i forbindelse med klagesagen. Til repræsentantens anbringender anførte Skattestyrelsen, at det ikke ville have været anderledes, hvis hun ikke havde enkeltmandsvirksomhed, idet loven gælder for både virksomheder og enkeltpersoner. For så vidt angår vurderingen af grov uagtsomhed, anførte Skattestyrelsen, at klageren groft uagtsomt havde undladt at angive den fulde omsætning. Herved henset til, at der i klagerens regnskab er selvangivet for lidt, faktisk det dobbelte, som klageren ikke har kunnet komme nærmere ind på.
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten skal tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen har ansat virksomhedens lønsumsafgiftstilsvar til i alt 29.534 kr. for det opgjorte overskud af virksomhed for regnskabsårene 2018 og 2019.
Dernæst skal Landsskatteretten tage stilling til, om Skattestyrelsen har været berettiget til at genoptage virksomhedens lønsumsafgiftstilsvar ekstraordinært for indkomståret 2018.
Retsgrundlaget
Det fremgår af momslovens § 13, stk. 1, nr. 1, at varer og ydelser omfattet af hospitalsbehandling og lægevirksomhed, herunder kiropraktik, fysioterapi og anden egentlig sundhedspleje samt tandlæge- og anden dentalvirksomhed er fritaget for afgift (moms).
Det følger af lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, 1. pkt., at virksomheder, der mod vederlag leverer varer og ydelser, der er fritaget for afgift efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 1, skal betale lønsumsafgift til statskassen.
Afgiftsgrundlaget er virksomhedens lønsum med tillæg af overskud eller med fradrag af underskud af selvstændig erhvervsvirksomhed i indkomståret, jf. lønsumsafgiftslovs § 4, stk. 1.
For virksomheder omfattet af lønsumsafgiftslovs § 4 stk. 1, er afgiften 4,12 pct. af afgiftsgrundlaget, jf. lønsumsafgiftslovs § 5.
Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, at told- og skatteforvaltningen ikke kan afsende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb. Fastsættelsen af afgiftstilsvaret skal foretages senest tre måneder efter udløbet af fristen efter 1. eller 2. pkt.
Uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 31 kan en fastsættelse af afgiftstilsvar fastsættes eller ændres i henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1.
Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, at et afgiftstilsvar kan fastsættes, hvis den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret eller godtgørelsen er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.
Derudover fremgår det af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, at en ansættelse kun kan foretages i henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, såfremt den varsles af told- og skatteforvaltningen eller anmodningen fra den afgiftspligtige fremsættes senest seks måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den afgiftspligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31. En ændring af afgiftstilsvar, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest tre måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt.
Kundskabstidspunktet må anses for at være det tidspunkt, hvor Skattestyrelsen er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 32, stk. 1, nr. 3, jf. Højesterets dom af 30. august 2018, offentliggjort i SKM2018.481.HR, der handler
om den tilsvarende bestemmelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.
Landsskatterettens begrundelse og resultat
Landsskatteretten har i afgørelsen af klagesagen med sagsnr. [sag1] vedrørende indehaverens overskud af virksomhed for indkomstårene 2018 og 2019 fundet, at indehaverens overskud af virksomhed skal forhøjes til henholdsvis 343.653 kr. og 133.845 kr.
Virksomhedens overskud stammer fra indehaverens aktivitet som fodterapeut, hvorfor aktiviteten er momsfri i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 1. Ifølge lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, skal virksomheden derfor betale lønsumsafgift. Virksomheden skal afregne lønsumsafgift i henhold til lønsumsafgiftslovs § 4, stk. 1.
Den beregnede lønsumsafgift for indkomståret 2018 stadfæstes, og den beregnede lønsumsafgift for indkomståret 2019 nedsættes.
Som konsekvens af, at Landsskatteretten i afgørelsen af klagesagen med sagsnr. [sag1] har fundet, at omsætningen i 2019 udgjorde 160.037 kr. (235.037 kr. – 75.000 kr.), kan det lønsumsafgiftspligtige overskud opgøres til 149.739 kr. (160.037 kr. – udgifter på 10.298 kr.)
Virksomhedens samlede lønsumsafgift i 2019 kan således beregnes til 6.169 kr. (149.739 kr.*4,12 %).
Det følger af almindelige forvaltningsretlige principper, at en rekursinstans kan hjemvise en klagesag, såfremt førsteinstansens afgørelse indeholder fejl i afgørelsens retlige grundlag, er behæftet med væsentlige formelle fejl, bygger på et forkert oplysningsgrundlag, eller oplysningsgrundlaget ved rekursinstansen er ændret i væsentlig grad.
Landsskatteretten finder, at der ikke er grundlag for at hjemvise sagen, eftersom den af Skattestyrelsen beregnede lønsumsafgift for 2018 og 2019 ikke er opgjort på et forkert grundlag. Repræsentantens påstand om hjemvisning kan således ikke tages til følge.
Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse, for så vidt angår indkomståret 2018, og nedsætter lønsumsafgiftstilsvaret til 6.169 kr., for så vidt angår indkomståret 2019.
Skattestyrelsen har den 28. november 2022 sendt forslag til afgørelse om ændring af indehaverens lønsumsafgift. Forslaget er dermed fremsendt efter udløbet af fristen for ordinær genoptagelse for indkomståret 2018 i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1.
Landsskatteretten finder, at indehaveren har handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at have ladet sin virksomhed registrere for lønsumsafgift og dermed ikke at have angivet lønsumsafgift.
Der kan på denne baggrund ske ekstraordinær genoptagelse af indehaverens lønsumsafgift for indkomståret 2018 i henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.
Indehaverens frist for at indsende de af Skattestyrelsen udbedte oplysninger var den 7. oktober 2022, og da indehaveren ikke indsendte materiale, finder Landsskatteretten, at Skattestyrelsen på denne dato tidligst er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 32, stk. 1, nr. 3. Skattestyrelsens varsling er således rettidig, idet forslag til afgørelse er sendt den 28. november 2022, og den påklagede afgørelse er truffet den 19. december 2022. Fristerne på henholdsvis seks måneder og tre måneder i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, er overholdt.
Da betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1 og 2, er opfyldt, er det med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet indehaverens lønsumsafgift for indkomståret 2018.
Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.