Kendelse af 11-04-2025 - indlagt i TaxCons database den 15-05-2025

Journalnr. 23-0012363

Skattestyrelsen har fastslået, at [virksomhed1] ApS' pengeudlån til [person1] og [person2] på i alt 1.739.505 kr. i indkomståret 2019 ikke har været forretningsmæssigt begrundet og dermed reelle låneforhold. Pengeudlånene anses for maskeret udlodning til eneanpartshaveren [person3]. Skattestyrelsens afgørelse har ikke beløbsmæssige konsekvenser for selskabet.

Landsskatteretten finder, at [virksomhed1] ApS' udlån på 720.000 kr. til [person1] er forretningsmæssig begrundet, og at låneforholdet er reelt. Landsskatteretten finder, at [virksomhed1] ApS' udlån til [person2] på 1.019.505 kr. ikke er forretningsmæssig begrundet. Hævninger på selskabets konto anses for at have passeret eneanpartshaverens økonomi, uanset at beløbene ikke er tilgået ham. Landsskatterettens afgørelse har ikke beløbsmæssige konsekvenser for selskabet.

Faktiske oplysninger

Det fremgår af det Centrale Virksomhedsregister, CVR, at [virksomhed1] ApS (herefter benævnt selskabet), CVR-nr. [...1], blev stiftet af [virksomhed2] ApS den 5. november 2013. [virksomhed2] ApS har ejet 50 % af selskabet fra stiftelsen frem til 16. august 2015 og ejet 100 % af selskabskapitalen fra 17. august 2015. Eneanpartshaveren har været registreret som direktør i selskabet fra stiftelsen indtil den 27. august 2018, hvor anmodning om opløsning blev fremsendt til skifteretten. Den fremsendte anmodning til skifteretten om opløsning blev tilbagekaldt den 10. september 2018, og eneanpartshaveren tiltrådte som direktør den 10. september 2018.

Selskabet er registreret under branchekode "411000 Gennemførelse af byggeprojekter", og selskabets formål er "at drive investeringsvirksomhed og dermed beslægtet virksomhed." Selskabet har regnskabsperiode fra 1. januar til 31. december.

Skattestyrelsen har udtaget [person3] og dennes selskaber [virksomhed2] ApS og selskabet til kontrol. Skattestyrelsen har i forbindelse med kontrollen gennemgået selskabernes bankkonti og regnskaber samt modtagne bilag fra selskabet, og har på den baggrund bl.a. konstateret, at selskabet pengeudlån til [person1] og [person2] ikke har været forretningsmæssigt begrundede, og at de dermed ikke har været reelle låneforhold, hvorfor hævningerne er blevet anset som maskeret udlodning til eneanpartshaveren.

Tab på debitorer - [person2] og [person1]

Det fremgår af selskabets kontospecifikationer, at selskabet har en række udlån, som i indkomståret 2019 er bogført som tab på debitorer.

Selskabet har angivet tab på debitorer, som er specificeret således:

[person2] 1.019.505 kr.

[person1] 720.000 kr.

I alt 1.739.505 kr.

[person1]

Det fremgår af selskabets kontospecifikationer, at selskabet den 5. juli 2017 har udlånt 720.000 kr. til [person1].

Det fremgår af selskabets bogføring, at selskabet har bogført beløbene på selskabets konto 8010 "Mellemregning [person1]".

Som dokumentation for udlånet er der fremlagt et gældsbrev mellem [person1] og selskabet dateret den 1. maj 2017, hvor [person1] anerkender at skylde selskabet 794.468 kr.Det fremgår af gældsbrevet, at lånebeløbet er afdragsfrit i 10 år, og at beløbet henstår rentefrit. Gældsbrevet mellem [person1] og selskabet er ikke underskrevet.

Klagerens revisor har oplyst, at udlånet har været foretaget i forbindelse med selskabets sikring af en køberet til nominelt 111.282 aktier i [virksomhed3] Inc. af [person1]. Selskabets repræsentant har oplyst, at [person1] ikke havde likviditet til at udnytte hele sin køberet, hvorfor selskabet og [person1] indgik en aftale om, at selskabet lånte [person1] penge mod, at selskabet fik køberetten til de omtalte aktier.

Som dokumentation for køberetten til [virksomhed3] Inc.-aktierne er der fremlagt en transportaftale dateret den 10. maj 2017 mellem [virksomhed2] ApS og [person1] på en transport af en anfordring på nominelt 111.282 aktier i [virksomhed3] Inc. med en værdi på 750.000 kr.Transportaftalen er underskrevet af [virksomhed2] ApS ved direktør [person3] og [person1].

Der fremgår af et skærmbillede af en indgangsseddel fra [finans1], at der er indlagt [virksomhed3] Inc. aktier for 222.565 USD den 5. juni 2017. Desuden er der fremlagt et skærmbillede af en udgangsseddel fra [finans1], hvorefter der den 25. august 2017 er overført [virksomhed3] Inc. aktier for 111.283 USD til [virksomhed2] ApS' depot.

Det fremgår af selskabets kontospecifikationer for indkomståret 2019, at selskabet har afskrevet fordringen på 720.000 kr. på [person1] på konto "3360 Tab debitorer".Selskabets revisor har oplyst, at der ikke er foretaget retlige skridt til inddrivelse af beløbet hos [person1]. Det fremgår af Skattestyrelsens notat, at der krediteres 720.000 kr., som fratrækkes i den regnskabsmæssige resultatopgørelse. Beløbet er herefter tilbageført skattemæssigt.

[person2]

Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at selskabet den 31. december 2013 og den 6. februar 2014 har udlånt henholdsvis 600.000 kr. og 400.000 kr., i alt 1.000.000 kr. til [person2].

Det fremgår af selskabets kontospecifikationer, at saldoen pr. 31. december 2017 er 1.019.505 kr. Skattestyrelsen har anset 19.505 kr. som en rentetilskrivning fra før år 2015.

Det fremgår af kontospecifikationerne, at der ikke er tilskrevet renter i indkomstårene 2015-2019.

Som dokumentation for udlånet er der fremlagt et gældsbrev mellem [person2] og selskabet dateret den 31. december 2013, hvor [person2] anerkender at skylde selskabet 1.000.000 kr. Det fremgår af gældsbrevet, at lånebeløbet er afdragsfrit i 10 år, at lånet forrentes med 4 % p.a., og at lånet forfalder til indfrielse den 31. december 2016. Det fremgår ikke af gældsbrevet, hvilke investeringer lånet vedrører. Gældsbrevet mellem [person2] og selskabet er ikke underskrevet.

Selskabets repræsentant har oplyst, at [person2] gerne skriftligt vedkender sig gældsforpligtelsen.

Det fremgår af selskabets kontospecifikationer for indkomståret 2019, at selskabet har afskrevet fordringen på 1.019.505 kr. på [person2] på konto "3360 Tab debitorer". Det fremgår af Skattestyrelsens notat vedrørende fradrag, at der ikke er taget skattemæssigt fradrag for tabet.

Det fremgår af selskabet kontospecifikationer, at der ikke er foretaget afdrag på fordringen.

Det er ikke oplyst, om der er foretaget retlige skridt til inddrivelse af beløbet hos [person2].

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ikke anset selskabets låneforhold til [person2] og [person1] som forretningsmæssigt begrundede og dermed ikke reelle låneforhold og har derfor anset 1.739.505 kr. som maskeret udlodning til [person3]. Ændringen for selskabet er 0 kr.

Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført:

"...

1. Mellemværende med [person1] og [person2]

...

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Selskabet har angivet tab på debitorer med i alt 1.804.756 kr. Tab på debitorer er korrigeret i det skattemæssige regnskab, og der er dermed ikke taget skattemæssigt fradrag for tabet.

Den bogføring, som er sket i 2019, som tab på debitorer, medfører, at aktiver bliver trukket ud af selskabet, og efter vores opfattelse, uden at der er belæg for at tage de regnskabsmæssige tab. Selskabet har nu sendt yderligere forklaringer om Jeres bevæggrunde til at anse fordringerne for at være uerholdelige.

I har fremsendt bemærkninger til punkterne. Bemærkningerne er dels vedrørende fordringernes opstående og dels vedrørende fordringernes udskrivning af regnskaberne, men disse bemærkninger er ikke underbygget med dokumentation for de forhold, som I har anført.

[person1]:

I har forklaret, at udlånet sker som et led i en investering i [virksomhed3]-aktier. Investeringen i [virksomhed3] aktier (nu [virksomhed4]) er foretaget af [virksomhed2] ApS, og er medregnet i [virksomhed2] ApS aktiver.

Lånedokumentet mellem [virksomhed1] ApS og [person1] er dateret den 1. maj 2017. Heraf fremgår det, at lånebeløbet udgør 794.468 kr. Ifølge kontoudskrifter fra [finans2], konto [...65], er beløb 720.000 kr. overført til [person1] den 5. juli 2017.

Af kontospecifikationer, konto 8010, fremgår 720.000 kr. som bogført den 5. juli 2017.

Gældsbrevet svarer således ikke til bogføringen eller den faktiske hævning på kontoen.

[virksomhed5] har forklaret, at det var nødvendigt at udlåne penge til [person1], for at få adgang til at købe køberetten til [virksomhed3]-aktier af [person1]. [virksomhed2] ApS har indgået transportaftale med [person1] om køberet til 111.182 stk. [virksomhed3]-aktier (i 2017). På den baggrund er det jeres opfattelse, at der er tale om, at udlånet er forretningsmæssig begrundet og kan allerede af den grund ikke udgøre maskeret udlodning for [person3].

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at vi ikke kan lægge vægt på jeres forklaringer. Selskabet har ikke fremlagt det bagvedliggende aftalegrundlag. Vi har ingen dokumentation for, at selskabet eller [virksomhed2] ApS har indgået aftale med [person1] om, at lånet er en betingelse for, at selskabet får adgang til at købe køberetten.

I oplyser, at [virksomhed6] ApS har overført betaling for køberetten til sælger, [virksomhed7] ApS. Pengestrømmen fra [virksomhed6] ApS til sælger af køberetten ([virksomhed7] ApS) er ikke fremlagt. Vi kan derfor ikke se, hvorvidt [virksomhed2] ApS, via lån af [virksomhed6] ApS, har betalt for køberetten, eller det er det foreliggende lånedokument mellem [virksomhed2] ApS og [person1], som er betaling for køberetten.

Vi fastholder, uagtet jeres forklaring, at selskabet har et tilgodehavende, som er konteret ud af regnskabet. Det er fortsat vores opfattelse, at hævning på 720.000 kr. er sket på foranledning af [person3], i sin rolle som hovedanpartshaver.

Skattestyrelsen anser udlånet og nedskrivning til 0 kr. for at være foretaget på foranledning af [person3]s private relationer til [person1].

Vi har modtaget et gældsbrev, men dette er ikke underskrevet. Der foreligger således ikke en underskrift, som dokumentere, at [person1] vedkender, at selskabet har en fordring.

Der ses uoverensstemmelse mellem gældsbrevet og bogførte tal - gældsbrevet lyder på 794.648 kr. og den bogført fordring lyder på 720.000 kr.

Vi har ikke modtaget oplysninger om eller dokumentation for, at der er foretaget tiltag til at inddrive beløbet hos [person1]. Der foreligger ingen skrivelser, mails eller lignende, der antyder, at fordringen er forsøgt inddrevet.

Der foreligger ej heller tilsagn fra [person1] om, at han ønsker udsættelse med betalinger, og at han oplyser om hans eventuelle manglende betalingsevne

Vi finder det ikke som sædvanlige forretningsmæssige vilkår, at et selskab udlåner penge til en person, når det ikke er selskabets formål.

Selskabet har skrevet hele sit tilgodehavende ud af regnskabet, og på den måde er aktivet forsvundet.

Som følge heraf, anser vi beløbet 720.000 kr. for at være en hævning i selskabet, og [person3] er skattepligtig af beløbet som maskeret udlodning efter ligningslovens § 16 A.

Vi fastholder således vores forslag til ændring, da jeres bemærkninger ikke kan føre til andet resultat.

[person2]:

Som følge af jeres forklaringer samt foreliggende fakta, har vi vurderet, at der ikke er en forretningsmæssig begrundelse for de foretagne udlån.

Vi finder det ikke som sædvanlige forretningsmæssige vilkår, at et selskab udlåner penge til en person, når det ikke er selskabets formål.

Vi har ingen oplysninger om eller dokumentation for, hvilke investeringer, at lånet skulle vedrøre.

Vi har ikke dokumentation for pengestrømmen, og har ikke dokumentation for, at pengene er overført til [person2] fra selskabets konto pr. 31. december 2013. Ej heller har vi dokumentation for udlånets erhvervsmæssige formål. Vi har ikke oplysninger om selskabets interesse i at yde lånet.

Vi bemærker, at der tydeligvis også er en privat relation mellem [person3] og [person2].

Selskabet har ikke dokumenteret, at fordringen er forsøgt inddrevet.

Ifølge gældsbrevet af 31. december 2013 forrentes lånet med 2 %, første gang den 31. december 2014. Det ses ikke af kontospecifikationerne, at der er tilskrevet renter på fordringen i 2015, 2016, 2017 og 2018.

[person2] er desuden hovedanpartshaver i selskaber, som I har investeret i.

Skattestyrelsen anser udlånet for at være foretaget på foranledning af [person3]s private relationer til [person2].

Vi har ikke modtaget oplysninger om eller dokumentation for, at der er foretaget tiltag til at inddrive beløbet hos [person2], som det fremgår af gældsbrevet, altså ved forfald den 31. december 2016 eller ved udløb af forlængelse af lånet den 31. december 2018. Der foreligger ingen skrivelser, mails eller lignende der antyder, at fordringen er forsøgt inddrevet.

Der foreligger ingen dokumentation for, at der er sket fælles investering i samaftale med [person2] eller andre, og det fremstår uklart hvilken erhvervsmæssig interesse selskabet måtte have i at udlåne penge til [person2]. Der er ikke sendt dokumentation for forløbet af mellemværendet siden låneaftalen er indgået pr. 31. december 2013, såsom den løbende bogføring eller andet, der viser realiteterne i låneforholdet.

Vi finder det ikke som sædvanlige forretningsmæssige vilkår, at et selskab udlåner penge til en person, når det ikke er selskabets formål.

Selskabet har skrevet hele sit tilgodehavende ud af regnskabet, og på den måde er aktivet forsvundet.

Som følge heraf, anser vi beløbet 1.019.505 kr. for at være en hævning i selskabet, og [person3] er skattepligtig af beløbet som maskeret udlodning efter ligningslovens § 16 A.

Vi fastholder således vores forslag til ændring, da jeres bemærkninger ikke kan føre til andet resultat.

Fælles for begge låneforhold er det vores opfattelse, at de udbetalte lån til [person1] og [person2] ikke kan anses for dokumenteret eller sandsynliggjort at være ydet som led i den løbende indkomsterhvervelse i selskabets virksomhed.

Der er på ingen måde modtaget dokumentation for, at der er foretaget tiltag for inddrivelse af fordringerne. Der er ej heller forelagt dokumentation for værdiansættelse af fordringerne ultimo 2019.

Selskabet har, efter det oplyste, ikke taget skridt til at rykke skyldnere, eller taget andre skridt for at fordringen ikke forældes, efter de sædvanlige forældelsesregler. Der er alene foretaget rentetilskrivning på lånet til [person2] med 19.465 kr. forinden år 2016.

Der er ikke foretaget regnskabsmæssige værdiansættelser af fordringerne for de enkelte indkomstår, da begge lån fremgår til kurs 100 i omhandlende indkomstår.

I har fremført påstand om, at der alene er foretaget en hensættelse til tab på fordringerne. Dette er ikke korrekt. Fordringerne fremgår ikke af regnskabet, der er foretaget bogføring, således aktiverne ikke er eksisterende, og der er foretaget regnskabsmæssigt fradrag for tab. Dette til trods for, at I har oplyst i svarskrivelse modtaget den 26. oktober 2022, at [person2] har tilkendegivet, at han skylder pengene.

Vi finder det ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at gældsforholdene er udsprunget som et naturligt led i selskabets sædvanlige erhvervsvirksomhed, at låne penge ud. Selskabets formål er at eje og investere i aktier og anparter.

Det er vores opfattelse, at der ikke lægges vægt på jeres forklaringer. Jeres forklaringer fremstår upræcise og understøttes ikke af objektiv dokumentation. Der er ikke fremlagt fyldestgørende dokumentation for, at udlån er sket i selskabets interesse.

Skattestyrelsen fastholder at de bogholderimæssige posteringer medfører, at selskabet har nedskrevet sine aktiver, hvilket medfører, at selskabets egenkapital fremstår anderledes end faktiske forhold.

På den baggrund anser vi beløbet 1.019.505 kr. for at være en hævning i selskabet, og [person3] er skattepligtig af beløbet som maskeret udlodning efter ligningslovens § 16 A.

[person3] beskattes af 1.739.505 kr. som maskeret udlodning, efter ligningslovens § 16 A.

Vedrørende tab på [virksomhed8] ApS 65.250 kr. - se punkt 3.

...

Ligningsfrist

Hovedreglen er skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 som bestemmer, at der ikke kan afsendes varsel om ændring af skatteansættelsen senere end den 1. maj i det 4 år efter indkomstårets udløb.

Skatteansættelsen skal være foretaget senest 1. august i det 4. år efter indkomstårets udløb.

Vi skal, efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, sende afgørelse i sagen inden den 1. august 2022 for indkomstårene 2018 og 2019. Denne frist kan, efter anmodning, forlænges efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 2. pkt.

Din rådgiver, revisor [person4], har den 15. juni 2022, anmodet om forlængelse af fristen for afgørelse. Fristen for jeres indsigelser og indsendelse af manglende oplysninger til forslaget var herefter den 6. juli 2022, og vores sagsbehandlingsfrist var herefter udskudt til den 6. oktober 2022.

Vi har modtaget din rådgivers, revisor [person4], anmodning af den 18. august 2022, hvor I anmoder om yderligere forlængelse af frist for afgørelse. Fristen for dine indsigelser og indsendelse af manglende oplysninger til forslaget var herefter den 30. september 2022, og vores sagsbehandlingsfrist var herefter udskudt til den 1. december 2022.

Vi har afholdt møde den 18. august 2022. Vi har tidligere sendt notat fra mødet.

Vi har den 28. september 2022 modtaget anmodning fra din nye repræsentant, [virksomhed5] A/S, [person5], vedrørende yderligere fristudsættelse til den 21. oktober 2022. Mødenotat er sendt pr. mail til [virksomhed5] A/S.

Vi imødekom jeres anmodning om yderligere frist til at sende indsigelser og bemærkninger, herunder eventuel dokumentation. Fristen for jeres indsigelser var herefter den 21. oktober 2022. Vores sagsbehandlingsfrist er herefter udskudt til den 22. december 2022.

Vi har modtaget høringssvar og yderligere dokumentation den 26. oktober 2022.

Vores afgørelse er derfor sendt rettidigt.

..."

Udtalelse fra Skattestyrelsen

I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 23. februar 2023 udtalt:

"...

Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen.

Vi bemærker yderligere:

1. Manglende bogføring af lån, indkomstårene 2017-2019

Der kan efter vores opfattelse ikke foretages en efterfølgende ny bogføring.

Der er efter vores opfattelse ikke foretaget fyldestgørende bogføring, hvilket klager også er enig i.

Vi vil gerne fremhæve, at vores begrundelser for ændringer af [person3], og dennes selskaber ikke alene bygger på den manglende bogføring i selskabernes regnskaber.

Vi har bedt om underliggende dokumentation til hævninger/indsætninger på selskabernes konti, og vi har vurderet de enkelte posteringer og klagers bemærkninger og fremlagte dokumentationer.

Vi har ikke taget et nettoprincip i betragtning, hver enkelt postering er vurderet for sig.

Som konsekvens heraf, og hovedreglen om, at tilskud er skattepligtige og hævninger er maskeret udlodning, fastholder vi vores afgørelser i sin helhed.

2. Udlån fra selskaber

Skattestyrelsen har forhøjet [person3] med maskeret udlodning, som følge af, at selskabet har bogført tab på debitorer i 2019.

Der er tale regnskabsmæssige tab, som ifølge klager er regnskabsmæssige hensættelser, men hensættelserne fremgår ikke af regnskabet ultimo år 2019. Tilgodehavende er bortkontoret, så fordringen går i 0, og ikke figurerer af regnskabet. Vi er enige i, at hensættelserne er korrigeret i det skattemæssige regnskab.

Vi har vurderet låneforholdene i forbindelse med gennemgang af regnskabet for 2019, hvor posteringerne vedrørende tab foretages.

I regnskabet for 2019 har selskabet opgjort et driftsresultat, som indeholder tab på fordringer samt udgift til revisor.

På trods af, at tabet på fordringer (tilgodehavender) udgør over 60 % af egenkapitalen, har man ikke i ledelsens beretning anført omtale af tab på fordringer. Ligeledes revisor ikke i hans kommentar om ledelsens beretning anført bemærkninger hertil.

I regnskaberne for såvel 2020 som 2021, er fordringerne ikke eksisterende.

Vi har foretaget beskatningen for indkomståret, hvor tabet er bogført.

Vi finder det ikke dokumenteret, at de foretagne udlån har tilknytning til selskabets formål.

Vi har ikke modtaget dokumentation for, at selskabet har forsøgt at inddrive sine tilgodehavender.

Særligt vedrørende fordring på [person2]

Af klagen fremgår, at der er tale om udlån med forretningsmæssig begrundelse.

Der er ikke sendt dokumentation for de påstande, som rådgiver angiver.

Det anses ikke for dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at udlån er medgået til selskabets formål/investeringer, eller at overførslerne er tilbagebetaling af lån. Der er henset til, at det ikke ved tidligere års regnskabsmateriale lignende er dokumenteret, at der har været et låneforhold, og hvordan forløbet vedrørende lånet har været. Vi har alene modtaget et lånedokument fra 2013. Det er ikke muligt for os at konstatere præcist, hvornår fordringer på [person2] er opstået, som følge af manglende dokumentation.

Af regnskabsmaterialet fremgår det, at lånene har været uforandret, og der ikke er tilskrevet renter.

Vi har ikke modtaget dokumentation for eller tilstrækkelig sandsynliggørelse for, at pengeoverførslerne skete som udlån fra selskabet, og udlån er i selskabets interesse. Selskabet har, efter det oplyste, hverken modtaget afdrag, renter eller sikkerhedsstillelse.

Vi har ikke modtaget dokumentation for låneforholdet, som er oplyst, som opstået i 2013. Vi har ikke dokumentation for den forretningsmæssige begrundelse for udlånet, og ej heller dokumentation for, at lånet er uerholdeligt i 2019.

Revisor har tidligere oplyst, og nu også i klagen er det angivet, at [person2] gerne vil bekræfte forholdene omkring udlånet. Det ses ikke modtaget, ej heller anden dokumentation omkring selskabets forsøg på inddrivelse af tilgodehavendet.

Særligt vedrørende fordring på [person1]

Vi har fortsat ikke modtaget dokumentation for, at de aftaler, som fremgår af klagen, faktisk er indgået mellem selskabet og [person1]. Vi har ingen dokumentation for, at selskabet har indgået aftale med [person1] om, at lånet er en betingelse for, at selskabet får adgang til at købe køberetten af [person1].

Klager angiver, at [person1] ikke har midler til at betale. Der er ikke modtaget dokumentation for, at lånet har direkte tilknytning til handlen med køberetten til aktier. Ej heller anden dokumentation omkring selskabets forsøg på inddrivelse af tilgodehavendet.

Klagers bemærkninger har ikke ændret vores stillingtagen. Vi fastholder således, at de faktiske posteringer er skattepligtig tilskud for selskabet samt maskeret udlodning for [person3].

De øvrige bemærkninger kan ikke føre til andet resultat.

Til orientering er der sendt yderligere forslag til [person3], [virksomhed2] ApS og [virksomhed1] ApS for 2018 og 2019. Vi vedhæfter forslag. Vi sender kopi af vores afgørelse, i fald af, at der kommer indsigelser til forslagene. Der er frist på forslagene den 3. marts 2023.

..."

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at Skattestyrelsens afgørelse skal nedsættes.

Til støtte for påstanden er bl.a. anført:

"...

Begrundelse

Helt overordnet er sagens omdrejningspunkt, om Skattestyrelsen alene med henvisning til åbenbart mangelfuldt regnskabsmateriale kan træffe afgørelse i strid med det i sagen dokumenterede faktum, da vores klients anbringender "ikke indgår i bogføringen".

Ovenstående er netop tilfældet for de i sagen to overordnede problemstillinger, som vedrører den skattemæssige behandling af (1) en ikke-bogført mellemregning og (2) et selskabs regnskabsmæssige behandling af pengeudlån.

1. Manglende bogføring af lån, indkomstårene 2017-2019

I forbindelse med revisorens udarbejdelse af regnskaberne for perioden 2017-2019 er følgende af selskabets bankkonti ved en fejl ikke inddraget:

·	Konti tilhørende [virksomhed1] ApS

Konti i [finans2]

--Kontonr. [...65]

Konto i [finans1]

--Kontonr. [...83]

Konto i [finans3]

--Kontonr. [...40]

Vores klient (og revisor) bliver først bekendt med denne fejl i forbindelse med Skattestyrelsens sagsgennemgang.

At bogføringen ikke er en retvisende repræsentation af selskabets civilretlige dispositioner, synes der ifølge Skattestyrelsens afgørelse at være enighed om. Vi henviser i denne forbindelse til afgørelsens side 12, hvor Skattestyrelsen anfører følgende:

"Dog er det fortsat vores opfattelse, at konsekvensen af den mangelfulde og meget rodede bogføring, er, at de manglende posteringer anses for at være maskeret udlodning.

Ifølge foreliggende regnskabsmateriale og kontoudskrifter, fremgår det klart, at selskabernes bogføring er mangelfuld og bærer præg af, at være udarbejdet uden afstemning. I denne sag, er det vores opfattelse, at som følge af manglende bogføring og manglende omhu med afstemning og kontrol af regnskaberne, er der ikke grundlag for at afvige fra hovedreglen om, at tilskud er skattepligtige, og hævninger er maskeret udbytte."

Sagens omdrejningspunkt synes derfor at være, om Skattestyrelsen alene med henvisning til et utvivlsomt mangelfuldt regnskabsmateriale kan træffe en afgørelse i strid med de i sagen dokumenterede faktiske oplysninger.

For en god ordens skyld skal vi overfor Landsskatteretten gengive, at det af de overfor Skattestyrelsen fremlagte kontoudtog (bilag 1b) fra ovenstående konti fremgår, at de anførte hævninger ses at være benævnt "Lån [person3] privat/mail", LÅN [person3] PRIVAT" og "LÅN [person3]". Der er således en klar indikation på, at disse posteringer, såvel hævninger og indsætninger alle er udtryk for en løbende mellemregning mellem vores klient og dennes selskaber.

Ifølge Skattestyrelsen havde den samlede forhøjelse været undgået ved blot at bogføre transaktionerne på mellemregningen. Vores klient havde med andre ord intet at vinde, ved ikke at bogføre de omhandlede posteringer på mellemregningen.

Det er vores opfattelse, at de fremsendte kontoudtog, sammenholdt med de faktiske pengestrømme, understøtter vores anbringender om, at hele bankkonti ved en fejl ikke ses bogført. Regnskabsmaterialet bør således ikke have afgørende betydning for sagens udfald, når dette beviseligt er ufuldstændigt.

Uanset det mangelfulde regnskabsmateriale er der ifølge det oplyste tale om overførsler med en reel tilbagebetalingsforpligtelse (lån), som dermed rettelig skulle indgå i den samlede mellemregning. Vi skal derfor gøre gældende, at disse posteringer er selskabets og hovedanpartshaverens indkomstopgørelser uvedkommende, da hævningerne på intet tidspunkt overstiger hovedanpartshaverens tilgodehavender i selskaberne. Se hertil den af revisor udarbejdede (korrigerede) mellemregning, tidligere fremlagt for Skattestyrelsen som bilag 2b.

Af det for Skattestyrelsen fremlagte bilag 3 har vi med henvisning til den relevante dokumentation påvist, at de omhandlede hævninger/indsætninger er indkomstopgørelsen uvedkommende.

2. Udlån fra selskaber

Helt overordnet har Skattestyrelsen anset de af selskabet foretagne regnskabsmæssige hensættelser til tab for maskeret udbytte for vores klient med begrundelsen om, at udlånene "anses for foretaget som udslag af [person3]s bestemmende indflydelse" i selskabet. Alligevel finder Skattestyrelsen først anledning til at beskatte de foretagne udlån i forbindelse med de regnskabsmæssige hensættelser til tab.

At hensætte en fordring til tab (regnskabsmæssigt) har som altovervejende udgangspunkt ikke skattemæssig virkning. Dette synspunkt ses også gengivet i Den Juridiske Vejledning, afsnit C.C.2.5.3.3.10, hvor Skattestyrelsen anfører følgende (vores fremhævning):

"Driftsudgifter kan først trækkes fra, når der er opstået en endelig retlig forpligtelse til at betale, og udgiften kan gøres endeligt op. Tilsvarende skal et eventuelt tab være realiseret, før der kan blive tale om fradrag. Se om pligtpådragelsesprincippet og realisationsprincippet i afsnit C.C.2.5.3.1.2 og C.C.2.5.3.3.1.

SL § 6, stk. 1, litra a, indeholder ikke hjemmel til at foretage fradrag for hensættelser. Se SKM2011.669.HR."

En regnskabsmæssig hensættelse til tab af en fordring er alene udtryk for selskabets forventede tab og adskiller sig således fra en decideret tabsføring, som først foretages på tidspunktet, hvor tabet er endeligt konstaterbart. Ved at hensætte en fordring til tab opnår man derfor et mere retvisende billede af selskabets aktiver, hvilket også er i tråd med årsregnskabslovens helt grundlæggende principper.

Det bemærkes i denne forbindelse, at selskabet ikke har selvangivet tabsfradrag. Dette skyldes, at man ikke har anset tabet for endeligt, hvilket også harmonerer med ovenstående.

De regnskabsmæssige hensættelser bør derfor ikke have skattemæssige konsekvenser, som ellers anført af Skattestyrelsen.

2.1. Særligt vedrørende fordring på [person2] ([virksomhed1] ApS)

Det omhandlede lån er ydet tilbage i 2013 og androg samlet 1 mio. DKK. Årsagen til selskabets udlån var som led i selskabets forretningsforbindelse til [person2], der på tidspunktet begge indgik i ejerkredsen af bl.a. [virksomhed9].

Det er derfor vores opfattelse, at lånet er forretningsmæssigt begrundet og tilgodeser selskabets forretningsforbindelser, hvorfor der ikke er hjemmel til beskatning.

Vores klient oplyser at have været i dialog med [person2], som gerne og skriftligt vedkender sig gældsforpligtelsen. I det omfang Skatteankestyrelsen ønsker det, kan vi indhente en erklæring fra [person2], hvor han vedkender sig gældsforholdet.

2.2. Særligt vedrørende fordring på [person1] ([virksomhed1] ApS)

Vi har overfor Skattestyrelsen dokumenteret sammenhængen mellem lånet til [person1] og den dokumenterede transport i køberet til [virksomhed3]-anparter (senere [virksomhed4]). Der henvises til det for Skattestyrelsen fremlagte bilag 4.

Udlånet ses derfor at være forretningsmæssigt begrundet og kan allerede af denne årsag ikke udgøre maskeret udbytte for vores klient.

..."

Selskabets repræsentant har på mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler forklaret, at pengeudlånene fra selskabet regnskabsmæssigt udelukkende er hensat til tab, og således ikke har skattemæssig virkning, samt at pengeudlånene til [person1] og [person2] har været forretningsmæssigt begrundet, og at det har været reelle låneforhold med tilbagebetalingsforpligtelse.

Retsmøde

Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling

Skattestyrelsen har den 31. oktober 2024 udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling:

"I den ovenfor anførte klagesag har Skatteankestyrelsen i brev dateret den 15. oktober 2024 bedt Skattestyrelsen om en udtalelse i sagen, der skal afgøres af Landsskatteretten.

Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling i sagen. Skattestyrelsen tiltræder således Skatteankestyrelsens indstilling om at ændre Skattestyrelsens afgørelse for indkomståret 2019 således, at lånet til [person1] på 720.000 kr. anses for at være afholdt i selskabets interesse.

Det fremgår af Skatteankestyrelsens indstilling i sagen, at Landsskatteretten skal tage stilling, hvorvidt selskabets pengeudlån til [person2] og [person1] på i alt 1.739.505 kr. er forretningsmæssig begrundet, og dermed afholdt i selskabets interesse i indkomståret 2019.

Selskabet har foretaget to pengeudlån til [person1] og [person2] på henholdsvis 720.000 kr. og 1.019.505 kr.

Det fremgår af Skatteankestyrelsens indstilling i sagen, at den i sagen med Skatteankestyrelsens sagsnr. [sag1] har indstillet, at det skal anses for tilstrækkeligt sandsynliggjort, at pengeudlånet til [person1] har været forretningsmæssigt begrundet, og der eksisterer et reelt låneforhold mellem selskabet og [person1]. Skatteankestyrelsen har på den baggrund indstillet en nedsættelse af [person3]s aktieindkomst for indkomståret 2019 med 720.000 kr. Skattestyrelsen har i sin udtalelse i sagen med Skatteankestyrelsens sagsnr. [sag1] tiltrådt dette.

Desuden fremgår det af Skatteankestyrelsens indstilling i sagen, at den i sagen med Skatteankestyrelsens sagsnr. [sag1] har fundet, at det hverken er dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der har været et låneforhold mellem [virksomhed1] ApS og [person2], som har været forretningsmæssigt begrundet, hvorfor Skatteankestyrelsen på den baggrund har indstillet stadfæstelse af Skattestyrelsens afgørelse.

Skattestyrelsen har i sin udtalelse i sagen med Skatteankestyrelsens sagsnr. [sag1] erklæret sig enig i, at der skal ske stadfæstelse på dette punkt.

Som allerede anført ovenfor tiltræder Skattestyrelsen herefter Skatteankestyrelsen indstilling om at ændre Skattestyrelsens afgørelse for indkomståret 2019 således, at lånet til [person1] på 720.000 kr. anses for at være afholdt i selskabets interesse.

..."

Skattestyrelsen har den 6. december 2024 fremsendt følgende supplerende erklæringsskrivelse:

"...

I de ovenfor anførte klagesag har Skatteankestyrelsen i mail dateret den 31. oktober 2024 bedt Skattestyrelsen om en yderligere udtalelse i sagerne, der skal afgøres af Landsskatteretten.

Med mailen har Skatteankestyrelsen sendt klagerens repræsentants høringssvar med bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstillinger i sagerne.

Skattestyrelsen har tidligere, den 30. oktober 2024, sendt udtalelser i de to her omhandlede klagesager. Skattestyrelsen havde på udtalelsestidspunktet ikke modtaget klagerens repræsentants høringssvar.

Klagerens repræsentant har den 11. oktober 2024 indsendt høringssvar til Skatteankestyrelsen med bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse for klageren [virksomhed1] ApS. Helt overordnet bestrider klagerens repræsentant Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, idet opgørelsen over mellemregningen og dermed den af Skattestyrelsen fastsatte rentefiksering fortsat bestrides.

Klagerens repræsentants høringssvar af 11. oktober 2024 giver ikke Skattestyrelsen anledning til yderligere bemærkninger.

Skattestyrelsen henviser til sine tidligere fremsendte udtalelser, begge dateret den 30. oktober 2024, til Skatteankestyrelsen. I begge sager er Skattestyrelsen enig i Skatteankestyrelsens indstillinger i sagerne.

..."

Selskabets bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse

Selskabets repræsentant har den 11. oktober 2024 udtalt følgende til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse:

"...

Helt overordnet skal vi bestride Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, idet vi bestrider opgørelsen over mellemregningen og dermed den af Skattestyrelsen fastsatte rentefiksering.

Vedrørende opgørelsen af mellemregning og rentefiksering skal vi det hele henvise til vores høringssvar vedrørende [person3] i den sammenhængende sag.

1. Særligt vedrørende lån til [person2]

Med henvisning til vores høringssvar vedrørende [person3], skal vi fastholde lånets erhvervsmæssige begrundelse. Vi bemærker dog samtidig, spørgsmålet om lånets erhvervsmæssige karakter næppe har betydning for selskabets skatteansættelse vedrørende indkomståret 2019, idet vi selskabet alene regnskabsmæssigt har hensat lånet som tabt.

Med henvisning til ovenstående er det vores opfattelse, at Skattestyrelsens afgørelse skal nedsættes til det selvangivne.

..."

Indlæg under retsmødet

Repræsentanten fastholdt påstandene som fremført i klagen og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg. Repræsentanten anførte yderligere, at lånet ydet til [person2] på 1.000.000 kr. ikke var blevet eftergivet i 2019, men nedskrevet og ikke trukket fra skattemæssigt. Repræsentanten tilføjede, at lånet blev regnskabsmæssigt nedskrevet, da det ikke blev forventet tilbagebetalt. Repræsentanten fastholdt desuden, at lånet skulle beskattes i 2013 og ikke i 2019, såfremt det ikke fandtes forretningsmæssigt begrundet.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at Skatteankestyrelsens indstilling følges.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling, om selskabets pengeudlån til [person2] og [person1] på i alt 1.739.505 kr. er forretningsmæssig begrundet og dermed er sket i selskabets interesse i indkomståret 2019.

Retsgrundlaget

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Selskabet har foretaget pengeudlån til [person1] og [person2] på henholdsvis 720.000 kr. og 1.019.505 kr.

Landsskatteretten har i sagsnr. [sag1] fundet, at det er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at pengeudlånet til [person1] har været forretningsmæssigt begrundet, og at der eksisterer et reelt låneforhold mellem selskabet og [person1]. Landsskatteretten har på den baggrund nedsat [person3]s aktieindkomst for indkomståret 2019 med 720.000 kr.

Landsskatteretten har desuden i sagsnr. [sag1] fundet, at det ikke er dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der har været et låneforhold mellem selskabet og [person2], som har været forretningsmæssigt begrundet. Landsskatteretten har på den baggrund stadfæstet Skattestyrelsens afgørelse.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse, således at lånet til [person1] på 720.000 kr. anses for at være afholdt i selskabets interesse.