Kendelse af 11-04-2025 - indlagt i TaxCons database den 15-05-2025

Journalnr. 23-0012361

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2017
Indsætninger på selskabets bankkonti, anset for skattepligtige tilskud	271.694 kr.	0 kr.	Nedsættes til 31.694 kr.

Faktiske oplysninger

Det fremgår af det Centrale Virksomhedsregister, CVR, at [virksomhed1] ApS (herefter benævnt selskabet), CVR-nr. [...1], blev stiftet af [virksomhed2] ApS den 5. november 2013. [virksomhed2] ApS har ejet 50 % af selskabet fra stiftelsen frem til 16. august 2015 og ejet 100 % af selskabskapitalen fra 17. august 2015. Eneanpartshaveren har været registreret som direktør i selskabet fra stiftelsen indtil den 27. august 2018, hvor anmodning om opløsning blev fremsendt til skifteretten. Den fremsendte anmodning til skifteretten om opløsning blev tilbagekaldt den 10. september 2018, og eneanpartshaveren tiltrådte som direktør den 10. september 2018.

Selskabet er registreret under branchekode "411000 Gennemførelse af byggeprojekter", og selskabets formål er "at drive investeringsvirksomhed og dermed beslægtet virksomhed." Selskabet har regnskabsperiode fra 1. januar til 31. december.

Skattestyrelsen har for indkomståret 2017 foretaget kontrol af selskabet og har i den forbindelse forhøjet selskabets skattepligtige indkomst med 271.694 kr. kr. i indkomståret 2017vedrørende indsætninger på selskabets bankkonti. Skattestyrelsen har som led i kontrolsagen anmodet selskabet om at fremsende regnskabsmateriale og kontoudtog for indkomståret 2017.

Indsætninger anset for skattepligtigt tilskud

Det fremgår af kontoudtog fra selskabets bankkonti i indkomståret 2017, at der er foretaget følgende indsætninger, som Skattestyrelsen har anset som skattepligtige tilskud:

Dato	Posteringstekst	Beløb i DKK
16.08.2017	lån	15.000,00
27.09.2017	Fra [finans1]	16.694,00
06.11.2017	overførsel	240.000,00
	I alt	271.694,00

Det fremgår ikke af selskabets bankkonto, hvem der har indsat pengene.

Selskabets revisor har oplyst, at posteringen den 6. november 2017 vedrører selskabets salg af anparter i selskabet [virksomhed3] A/S (tidligere [virksomhed4] ApS), CVR-nr. [...2]. Det fremgår af CVR-registreret, at selskabet i perioden 12. marts 2014 - 3. juli 2017 har ejet 20 - 24,99 % af [virksomhed3] A/S. Selskabets revisor oplyser desuden, at der i forbindelse med salget blev udstedt et gældsbrev på 400.000 kr., som efterfølgende blev overdraget til [virksomhed5] ApS til kurs 60, svarende til 240.000 kr.

Som dokumentation er der fremlagt en overdragelsesaftale mellem selskabet og [virksomhed5] ApS. Overdragelsesaftalen er underskrevet af [person1] og [virksomhed5] ApS' direktør. Det fremgår af overdragelsesaftalen, at [virksomhed5] ApS køber en fordring på 400.000 kr., som selskabet har mod [virksomhed3] A/S til kurs 60, svarende til 240.000 kr., samt at overtagelsesdagen er 27. september.

Der er ikke fremlagt dokumentation for de to resterende posteringer.

Formalitet

Skattestyrelsen har oplyst, at styrelsen den 26. december 2021 har modtaget oplysninger fra selskabets revisor vedrørende kurstab ved salget af en fordring på nominelt 400.000 kr. til kurs 60, svarende til 240.000 kr. Der er ikke vedlagt dokumentation for handlen. Fordringen er solgt i indkomståret 2017, men bogført i regnskabet for indkomståret 2018.

Skattestyrelsen udsendte den 28. april 2022 forslag til afgørelse på det foreliggende grundlag.

Selskabet har den 25. maj 2022 givet indsigelse til forslaget til afgørelse vedrørende tabet på fordringen. Skattestyrelsen har den 13. juni 2022 fremsendt materieindkaldelse for yderligere dokumentation for tabet på fordringen. Selskabet har den 7. juli 2022 fremsendt yderligere dokumentation. Selskabets eneanpartshaver [person1] og selskabets revisor har den 18. august 2022 afholdt møde med Skattestyrelsen, hvor der blev aftalt en yderligere materialeindkaldelse.

Selskabets repræsentant har den 26. oktober 2022 ved et høringssvar fremsendt dokumentation vedrørende overdragelse af fordringen mellem selskabet og [virksomhed5] ApS, men ingen dokumentation for så vidt angår de øvrige forhold.

Skattestyrelsen har den 19. december 2022 truffet afgørelsen.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet selskabets skattepligtige indkomst med 271.694 kr. for indkomståret 2017.

Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført:

"...

1. Manglende bogføring, indkomstår 2017

...

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Skattestyrelsen har konstateret, at der ikke er foretaget fyldestgørende bogføring af en række posteringer på bankkonto [finans2][...83] for perioden 12. juni - 11. december 2017. Der er ingen posteringer på bankkonto i perioden 12. december til 31. december 2017.

Vedrørende følgende posteringer:

Den 7. november 2017 er der overført 410.434 kr. med teksten: "[finans2]".

Den 7. november 2017 er der overført 89.566 kr. med teksten: "vedr. Onboardinggroup"

I alt 500.000 kr.

Den 20. november 2017 er der overført 500.000 kr. med teksten: "køb af anparter"

Vi kan af kontospecifikationerne for 2018 konstatere, at salg af anparter i [virksomhed6] ApS er bogført, med i alt 500.000 kr. Desuden kan vi konstatere, at bogføringen for 2018, viser, at der er sket yderligere investering i [virksomhed7] ApS med 500.000 kr.

Dog skal det bemærkes, at bogføringen ikke er sket i det korrekte indkomstår.

Vi foretager derfor ikke yderligere vedrørende den manglende bogføring for 2017.

Ifølge kontoudskrifter fra [finans2], konto [...83], er der indsætninger:

Den 6. november 2017 er der modtaget 240.000 kr. med teksten "overførsel".

Den 27. september 2017 er der modtaget 16.694 kr. 6med teksten "fra [finans1]".

Ifølge kontoudskrifter fra [finans1], konto [...65], er der indsætning:

Den 16. august 2017 er der modtaget 15.000 kr. med teksten "lån".

I alt 271.694 kr.

Vi kan konstatere, at de nævnte 3 indsætninger ikke er bogført i 2017.

Revisor oplyser, at der vil ske korrektion for 2021.

Det er ikke muligt, at selskabet kan foretage efterfølgende korrektioner af regnskabet, i forbindelse med, at Skattestyrelsen gør opmærksom på, at der er mangler i bogføringen.

Som følge af jeres bemærkninger og dokumentation, fremgår det nu, at overførsel på 240.000 kr., den 6. november 2017, vedrører salg af fordring til [virksomhed5] ApS, se hertil punkt 3. Salget er dog ikke bogført som solgt til tredjepart, men som salg til [person1] via mellemregningen i indkomståret 2018. Indkomsten er ikke medregnet i selskabets resultat, og vi fastholder, at indsætning på 240.000 kr. er skattepligtig indkomst.

Se afgørelse for 2018 vedrørende ændring af saldo på mellemregning med [person1].

Vi anser derfor beløbene, i alt 271.694 kr., for at være skattepligtige tilskud i indkomståret 2017 efter statsskattelovens § 4.

...

3. Salg af anparter i [virksomhed4] ApS, indkomstår 2017

...

3.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Salg af på fordring mod selskabet [virksomhed8] IVS

I vores forslag af den 28. april 2022, har vi anset fordringen på nominelt 400.000 kr. for overdraget til [person1], som følge af, der er sket bogføring af 240.000 kr. (kursværdi) på mellemregningen med [person1], i indkomståret 2018.

Vi imødekommer jeres forklaringer og foreliggende dokumentation, og vi anser fordringen på nominelt 400.000 kr. overdraget til [virksomhed5] ApS i 2017, til kurs 60, eller 240.000 kr.

Som følge heraf har selskabet et tab på 160.000 kr. i indkomståret 2017.

Selskabet i har i sit regnskab for indkomståret 2018, fratrukket 160.000 kr. i resultat. Beløbet er i kontospecifikationen og i regnskabet oplyst som "renter gældsbrev" (konto 3470). Tabet skal rettelig periodiseres til indkomståret 2017, som følge af, at salget faktisk sker i 2017, og dermed er der ikke fradrag for tabet 160.000 kr. i indkomståret 2018. Vi sender forslag til ændring af indkomståret 2018, vedrørende bogført og fratrukket tab på 160.000 kr. ikke kan godkendes i 2018.

Vi bemærker, at selskabet anser kursværdien i maj måned 2017 til kurs 100, og ved salget af fordringen er kursværdien 60, i henhold til aftale indgået med selskabet og køber af fordringen, [virksomhed5] ApS i september 2017.

Vi har ikke grundlag for at opgøre eventuel anden kursværdi i forbindelse med selskabets salg af anparter i [virksomhed4] ApS i maj 2017.

Det er vores umiddelbare opfattelse, at en del af kurstabet skal henføres til tidspunktet, hvor selskabet modtager fordringen i forbindelse med handlen, henset til tidshorisonten mellem selskabets salg og modtagelse af fordring i maj måned, og til selskabet salg i september måned.

Vi har ikke fyldestgørende grundlag til at opgøre kursværdier, ej heller opgøre kurstab, og på hvilket tidspunkt i år 2017, at kurstabet er realiseret.

Vores endelige konklusion:

Ifølge foreliggende regnskabsmateriale og kontoudskrifter, fremgår det klart, at selskabernes bogføring er særdeles mangelfuld og bærer præg af, at være udarbejdet uden afstemning.

Det er vores opfattelse, at der som følge af vores kontrol, ikke kan udarbejdes en ny bogføring.

Helt konkret må vi lægge til grund, at tilskud som udgangspunkt er skattepligtige for modtageren, efter statsskattelovens § 4, med visse undtagelser i selskabsskattelovens § 31 D.

Efter vores opfattelse, og som følge af selskabets manglende bogføring og manglende omhu med afstemning og kontrol af regnskaberne, er der ikke grundlag for at afvige fra hovedreglen om, at tilskud er skattepligtige.

Vi fastholder derfor ændringer som følge af rentefikseringer, og beskatningen af de hævninger/indsætninger, som faktisk er sket.

Vi fastholder vores opgjorte beregning af renter på mellemregningen, herunder vores betragtninger om tilskud/hævninger.

Som følge af vores korrektion til mellemregningen for 2018, sker der ændringer i rentetilskrivningen 2019. Vi sender nyt forslag vedrørende rentefiksering for indkomståret 2019.

For indkomståret 2018, hvor bogføringen af salget er foretaget, herunder tab ved salg af fordring (160.000 kr.), foretager vi ændring af selskabets mellemregning med [person1]. Saldo ultimo 2018 ændres fra 0 kr. til 240.000 kr.

Som ovenfor oplyst, vil vi sende særskilt forslag til selskabet for indkomstår 2018, vedrørende tab på salg af fordring 160.000 kr.

..."

Udtalelse fra Skattestyrelsen

I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 23. februar 2023 udtalt:

"...

Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen.

Vi bemærker yderligere:

1. Manglende bogføring af lån, indkomstårene 2017-2019

Der kan efter vores opfattelse ikke foretages en efterfølgende ny bogføring.

Der er efter vores opfattelse ikke foretaget fyldestgørende bogføring, hvilket klager også er enig i.

Vi vil gerne fremhæve, at vores begrundelser for ændringer af [person1], og dennes selskaber ikke alene bygger på den manglende bogføring i selskabernes regnskaber. Vi har bedt om underliggende dokumentation til hævninger/indsætninger på selskabernes konti, og vi har vurderet de enkelte posteringer og klagers bemærkninger og fremlagte dokumentationer.

Vi har ikke taget et nettoprincip i betragtning, hver enkelt postering er vurderet for sig.

Som konsekvens heraf, og hovedreglen om, at tilskud er skattepligtige og hævninger er maskeret udlodning, fastholder vi vores afgørelser i sin helhed.

..."

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at Skattestyrelsens forhøjelse af selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2017 skal nedsættes til 0 kr.

Til støtte for påstanden er bl.a. anført:

"...

Baggrund

Skattestyrelsen har ved afgørelse af 19. december 2022 ændret vores klients skatteansættelser for perioden 2016-2019. Ændringerne er afledt af Skattestyrelsens samtidige ændringer vedrørende datterselskabet [virksomhed1] ApS samt hovedanpartshaveren [person1].

For en god ordens skyld bemærkes, at vi d.d. har indgivet klager i de ovenfor anførte sager vedrørende [person1], CPR-nr. [...], og [virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...1]. Vi anmoder om, at sagerne behandles sammen.

Helt overordnet har Skattestyrelsen med henvisning til selskabernes regnskabsmateriale anset hævninger og indsætninger på selskabets konti for henholdsvis maskeret udbytte (for [person1]) og skattepligtige tilskud (for selskabet) samt anset de af selskabet foretagne pengeudlån for maskeret udbytte for hovedanpartshaveren.

Det bemærkes, at Skattestyrelsen alene begrunder disse ændringer med henvisning til, at det fremlagte regnskabsmateriale er mangelfuldt, hvilket vi på ingen måde bestrider.

Vi har for Skattestyrelsen fremlagt omfattende dokumentation for netop at imødese regnskabsmaterialets åbenbare mangler med henblik på at påvise, at de omhandlede dispositioner reelt er udtryk for skattefrie dispositioner.

Påstand

Principalt er det vores påstand, at Skattestyrelsens afgørelse beror på et åbenbart forkert faktum og dermed skal nedsættes til følgende:

·	Indkomståret 2017

Indsætninger anset for tilskud 0 kr.

·	Indkomståret 2018

Indsætninger anset for tilskud 0 kr.

·	Indkomståret 2019

Tab anset for maskeret udbytte 0 kr.

Begrundelse

Helt overordnet er sagens omdrejningspunkt, om Skattestyrelsen alene med henvisning til åbenbart mangelfuldt regnskabsmateriale kan træffe afgørelse i strid med det i sagen dokumenterede faktum, da vores klients anbringender "ikke indgår i bogføringen".

Ovenstående er netop tilfældet for de i sagen to overordnede problemstillinger, som vedrører den skattemæssige behandling af (1) en ikke-bogført mellemregning og (2) et selskabs regnskabsmæssige behandling af pengeudlån.

1. Manglende bogføring af lån, indkomstårene 2017-2019

I forbindelse med revisorens udarbejdelse af regnskaberne for perioden 2017-2019 er følgende af selskabets bankkonti ved en fejl ikke inddraget:

·	Konti tilhørende [virksomhed1] ApS

Konti i [finans1]

--Kontonr. [...65]

Konto i [finans2]

--Kontonr. [...83]

Konto i [finans3]

--Kontonr. [...40]

Vores klient (og revisor) bliver først bekendt med denne fejl i forbindelse med Skattestyrelsens sagsgennemgang.

At bogføringen ikke er en retvisende repræsentation af selskabets civilretlige dispositioner, synes der ifølge Skattestyrelsens afgørelse at være enighed om. Vi henviser i denne forbindelse til afgørelsens side 12, hvor Skattestyrelsen anfører følgende:

"Dog er det fortsat vores opfattelse, at konsekvensen af den mangelfulde og meget rodede bogføring, er, at de manglende posteringer anses for at være maskeret udlodning.

Ifølge foreliggende regnskabsmateriale og kontoudskrifter, fremgår det klart, at selskabernes bogføring er mangelfuld og bærer præg af, at være udarbejdet uden afstemning. I denne sag, er det vores opfattelse, at som følge af manglende bogføring og manglende omhu med afstemning og kontrol af regnskaberne, er der ikke grundlag for at afvige fra hovedreglen om, at tilskud er skattepligtige, og hævninger er maskeret udbytte."

Sagens omdrejningspunkt synes derfor at være, om Skattestyrelsen alene med henvisning til et utvivlsomt mangelfuldt regnskabsmateriale kan træffe en afgørelse i strid med de i sagen dokumenterede faktiske oplysninger.

For en god ordens skyld skal vi overfor Landsskatteretten gengive, at det af de overfor Skattestyrelsen fremlagte kontoudtog (bilag 1b) fra ovenstående konti fremgår, at de anførte hævninger ses at være benævnt "Lån [person1] privat/mail", LÅN [person1] PRIVAT" og "LÅN [person1]". Der er således en klar indikation på, at disse posteringer, såvel hævninger og indsætninger alle er udtryk for en løbende mellemregning mellem vores klient og dennes selskaber.

Ifølge Skattestyrelsen havde den samlede forhøjelse været undgået ved blot at bogføre transaktionerne på mellemregningen. Vores klient havde med andre ord intet at vinde, ved ikke at bogføre de omhandlede posteringer på mellemregningen.

Det er vores opfattelse, at de fremsendte kontoudtog, sammenholdt med de faktiske pengestrømme, understøtter vores anbringender om, at hele bankkonti ved en fejl ikke ses bogført. Regnskabsmaterialet bør således ikke have afgørende betydning for sagens udfald, når dette beviseligt er ufuldstændigt.

Uanset det mangelfulde regnskabsmateriale er der ifølge det oplyste tale om overførsler med en reel tilbagebetalingsforpligtelse (lån), som dermed rettelig skulle indgå i den samlede mellemregning. Vi skal derfor gøre gældende, at disse posteringer er selskabets og hovedanpartshaverens indkomstopgørelser uvedkommende, da hævningerne på intet tidspunkt overstiger hovedanpartshaverens tilgodehavender i selskaberne. Se hertil den af revisor udarbejdede (korrigerede) mellemregning, tidligere fremlagt for Skattestyrelsen som bilag 2b.

Af det for Skattestyrelsen fremlagte bilag 3 har vi med henvisning til den relevante dokumentation påvist, at de omhandlede hævninger/indsætninger er indkomstopgørelsen uvedkommende.

2. Udlån fra selskaber

Helt overordnet har Skattestyrelsen anset de af selskabet foretagne regnskabsmæssige hensættelser til tab for maskeret udbytte for vores klient med begrundelsen om, at udlånene "anses for foretaget som udslag af [person1]s bestemmende indflydelse" i selskabet. Alligevel finder Skattestyrelsen først anledning til at beskatte de foretagne udlån i forbindelse med de regnskabsmæssige hensættelser til tab.

At hensætte en fordring til tab (regnskabsmæssigt) har som altovervejende udgangspunkt ikke skattemæssig virkning. Dette synspunkt ses også gengivet i Den Juridiske Vejledning, afsnit C.C.2.5.3.3.10, hvor Skattestyrelsen anfører følgende (vores fremhævning):

"Driftsudgifter kan først trækkes fra, når der er opstået en endelig retlig forpligtelse til at betale, og udgiften kan gøres endeligt op. Tilsvarende skal et eventuelt tab være realiseret, før der kan blive tale om fradrag. Se om pligtpådragelsesprincippet og realisationsprincippet i afsnit C.C.2.5.3.1.2 og C.C.2.5.3.3.1.

SL § 6, stk. 1, litra a, indeholder ikke hjemmel til at foretage fradrag for hensættelser. Se SKM2011.669.HR."

En regnskabsmæssig hensættelse til tab af en fordring er alene udtryk for selskabets forventede tab og adskiller sig således fra en decideret tabsføring, som først foretages på tidspunktet, hvor tabet er endeligt konstaterbart. Ved at hensætte en fordring til tab opnår man derfor et mere retvisende billede af selskabets aktiver, hvilket også er i tråd med årsregnskabslovens helt grundlæggende principper.

Det bemærkes i denne forbindelse, at selskabet ikke har selvangivet tabsfradrag. Dette skyldes, at man ikke har anset tabet for endeligt, hvilket også harmonerer med ovenstående.

De regnskabsmæssige hensættelser bør derfor ikke have skattemæssige konsekvenser, som ellers anført af Skattestyrelsen.

Udlånet ses derfor at være forretningsmæssigt begrundet og kan allerede af denne årsag ikke udgøre maskeret udbytte for vores klient.

..."

Selskabets repræsentant har på mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler forklaret, at klagerens revisor ved en fejl ikke har inddraget en række af selskabernes bankkonti i bogføringen, ligesom selskabets repræsentant har fastholdt sine påstande som anført i klagen.

Retsmøde

Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling

Skattestyrelsen har den 31. oktober 2024 udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling:

"I den ovenfor anførte klagesag har Skatteankestyrelsen i brev dateret den 15. oktober 2024 bedt Skattestyrelsen om en udtalelse i sagen, der skal afgøres af Landsskatteretten.

Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling i sagen. Skattestyrelsen tiltræder således Skatteankestyrelsens indstilling om at nedsætte selskabets skattepligtige indkomst til 31.694 kr. for indkomståret 2017.

Det fremgår af Skatteankestyrelsens indstilling at sagen angår. hvorvidt indsætninger på selskabets bankkonti på i alt 271.694 kr. i indkomståret 2017, skal anses som skattepligtige tilskud til selskabet.

Indsætninger anset for skattepligtigt tilskud

I indkomståret 2017 har der været indsat tre posteringer på henholdsvis 15.000 kr. den 16. august 2017, 16.694 kr. den 27. september 2017 og 240.000 kr. den 6. november 2017, eller i alt 271.694 kr. på selskabets bankkonti, som ikke har været bogført.

For så vidt angår indsætningen den 6. november 2017 på 240.000 kr. er Skattestyrelsen enig med Skatteankestyrelsen i, at selskabet nu anses at have dokumenteret at indsætningen vedrører overdragelse af [virksomhed1] ApS' fordring mod [virksomhed4] ApS. Dette blandt andet henset til, at der er fremlagt en overdragelsesaftale mellem [virksomhed1] ApS og [virksomhed5] ApS, som understøtter klagerens forklaring.

Dog bemærker Skattestyrelsen hertil, at det fremgår af Skatteankestyrelsens indstilling, at den fremlagte overdragelsesaftale mellem [virksomhed1] ApS og [virksomhed5] ApS er dateret den 21. oktober 2022.

Klagerens repræsentant har indsendt overdragelsesaftalen til Skattestyrelsen i en mail dateret den 26. oktober 2022 med overskriften "Mail med bilag (3/3)". Denne mail indeholder overdragelsesaftalen i form af et word-dokument navngivet "Bilag 9 - Overdragelse af fordring til [virksomhed5] ApS (underskrevet)".

Åbnes det i mailen medsendte word-dokument (overdragelsesaftalen) fremgår det umiddelbart, at overdragelsesaftalen er dateret den 26. september 2017. Hvis dokumentet aktiveres eller sættes til udskrivning, ændres datoen til den 21. oktober 2022. På det foreliggende grundlag er det Skattestyrelsens opfattelse, at det kan lægges til grund, at aftalen er dateret den 26. september 2017.

For så vidt angår de to indsætninger på henholdsvis 15.000 kr. den 16. august 2017 og 16.694 kr. den 27. september 2017 er det fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at det hverken er dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at de hidrører fra allerede beskattede midler, eller er midler fritaget for beskatning. Der er ikke fremlagt dokumentation for de to posteringer, som kan understøtte klagerens forklaringer.

Som allerede ovenfor anført tiltræder Skattestyrelsen herefter Skatteankestyrelsens indstilling om at nedsætte selskabets skattepligtige indkomst fra 271.694 kr. til 31.694 kr. for indkomståret 2017.

Formalitet

Skattestyrelsens varsling af selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2017 ligger uden for den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, da Skattestyrelsen den 28. april 2022 har sendt forslag til afgørelse

Skattestyrelsen er fortsat af den opfattelse, at selskabet må anses for at have handlet mindst groft uagtsomt ved for indkomståret 2017 ikke at have selvangivet posteringerne som skattepligtig indkomst, hvorved selskabet har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget ansættelsen på et urigtigt grundlag. Betingelsen for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 er derfor opfyldt.

Også fristerne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 anser Skattestyrelsen for overholdt.

For så vidt angår varslingsfristen på seks måneder efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., begynder den at løbe fra det tidspunkt, hvor skattemyndighederne er kommet til kundskab om, at en skatteansættelse er urigtig eller ufuldstændig.

Skattestyrelsen er kommet til kundskab om forholdet den 27. december 2021 ved modtagelsen af oplysningerne fra selskabets revisor. Den 27. december 2021 har Skattestyrelsen modtaget de sidste oplysninger fra selskabets revisor i form af forklaringer og dokumentationer, og herunder gældsbrev [person2], gældsbrev [person3], efterposteringer og kontoudskrift. Skattestyrelsen henviser til klagerens repræsentant mail til Skattestyrelsen dateret den 27. december 2021. Kundskabstidspunktet er således ikke den 26. december 2021 sådan som det fremgår af Skatteankestyrelsen indstilling.

For så vidt angår ansættelsesfristen på tre måneders efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt., anser Skattestyrelsen også denne for overholdt, idet Skattestyrelsen traf den påklagede afgørelse den 19. december 2022, efter at selskabet har fremsendt fyldestgørende oplysninger den 26. oktober 2022. Skattestyrelsen har således senest den 26. oktober 2022 modtaget høringssvar fra klagerens repræsentant indeholdende supplerende forklaringer og dokumentation.

Skattestyrelsen henviser her til det, der står i den påklagede afgørelse om de af klagerens repræsentant begærede fristforlængelser.

..."

Selskabets bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse

Selskabets repræsentant fastholdt påstandene som angivet i klagen.

Indlæg under retsmødet

Repræsentanten fastholdt påstandene som fremført i klagen og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at Skatteankestyrelsens indstilling følges.

Landsskatterettens afgørelse

Sagen angår, hvorvidt indsætninger på selskabets bankkonti på i alt 271.694 kr. i indkomståret 2017, skal anses som skattepligtige for selskabet.

Retsgrundlaget

Som skattepligtig indkomst betragtes med undtagelse af særligt fastsatte begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi. Det fremgår af statsskattelovens § 4, stk. 1.

Det fremgår af SKM2008.905.HR, at det efter omstændighederne påhviler den skattepligtige at godtgøre, at indsætninger på bankkonti ikke er skattepligtig indkomst.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 (Lovbekendtgørelse nr. 678 af 31. maj 2018), at skattemyndigheden ikke kan afsende varsel om ændring af en skattepligtiges skatteansættelse senere end den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det 4. år efter indkomstårets udløb.

Det fremgår af den dagældende skattekontrollovs § 3 B, stk. 2, at bestemmende indflydelse bl.a. er ejerskab på mere end 50 % af et selskab. En kontrolleret transaktion er i bestemmelsens stk. 1, nr. 1, defineret som transaktioner mellem en skattepligtig og en fysisk eller juridisk person, der udøver en bestemmende indflydelse over den skattepligtige.

Uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 26 kan en ansættelse foretages eller ændres, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag jf. skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5, jf. § 27, stk. 2

Det følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, at en ansættelse kan kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. En ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Indsætninger anset for skattepligtigt tilskud

I indkomståret 2017 har der været tre indsætninger på henholdsvis 15.000 kr. den 16. august 2017, 16.694 kr. den 27. september 2017 og 240.000 kr. den 6. november 2017, i alt 271.694 kr. på selskabets bankkonti, som ikke har været bogført.

Der er fremlagt en overdragelsesaftale mellem selskabet og [virksomhed5] ApS, dateret den 21. oktober 2022. Overdragelsesaftalen er underskrevet af eneanpartshaveren og [virksomhed5] ApS' direktør. Det fremgår af overdragelsesaftalen, at [virksomhed5] ApS køber en fordring på 400.000 kr., som selskabet har mod [virksomhed3] A/S til kurs 60, svarende til 240.000 kr., samt at overtagelsesdagen er 27. september.

Landsskatteretten finder, at selskabet har dokumenteret, at indsætningen den 6. november 2017 på 240.000 kr. vedrører overdragelse af selskabets fordring mod [virksomhed4] ApS. Retten har lagt vægt på, at der er fremlagt en overdragelsesaftale mellem selskabet og [virksomhed5] ApS, som understøtter klagerens forklaring. Landsskatteretten finder dog, at det ikke er dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at de to indsætninger på henholdsvis 15.000 kr. den 16. august 2017 og 16.694 kr. den 27. september 2017 hidrører fra allerede beskattede midler, eller er midler fritaget for beskatning. Retten har lagt vægt på, at der ikke er fremlagt dokumentation for de to posteringer, som understøtter klagerens forklaringer.

Formalitet

Skattemyndighederne skal varsle ændring af en skatteansættelse senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomståret
udløb. Ansættelsen skal senest foretages den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb, jf. skatteforvaltnings-
lovens § 26, stk. 1.

Fristen for varsling om ordinær ændring af selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2017 udløb den 1. maj 2021. Skattestyrelsen har den 28. april 2022 sendt forslag til afgørelse. Skattestyrelsens varsling af selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2017 ligger således uden for den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26.

Der fremgår ikke oplysninger om, hvem der har indsat beløbene på i alt 271.694 kr. på selskabets bankkonto.

Landsskatteretten finder, at selskabet må anses for at have handlet mindst groft uagtsomt ved for indkomståret 2017 ikke at have selvangivet indsætningerne på i alt 271.694 kr. som skattepligtig indkomst, hvorved selskabet har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget ansættelsen på et urigtigt grundlag jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., at varslingsfristen på 6 måneder begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor skattemyndighederne er kommet til kundskab om, at en skatteansættelse er urigtig eller ufuldstændig. Landsskatteretten finder på det foreliggende grundlag, at Skattestyrelsen er kommet til kundskab om forholdet den 26. december 2021 ved modtagelsen af oplysningerne fra selskabets revisor. 6-måneders fristen er dermed overholdt.

3-måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt., er også overholdt, idet Skattestyrelsen traf den påklagede afgørelse den 19. december 2022, efter at selskabet har fremsendt fyldestgørende oplysninger den 26. oktober 2022.

Landsskatteretten nedsætter herefter selskabets skattepligtige indkomst til 31.694 kr. for indkomståret 2017.