|
|
Kendelse af 11-04-2025 - indlagt i TaxCons database den 15-05-2025
Journalnr. 23-0012360
Skattestyrelsen har fastslået, at [virksomhed1] ApS i indkomståret 2018 har haft en mellemregning med eneanpartshaver [person1], hvor der ikke er beregnet renter på mellemværendet. Skattestyrelsen har rentefikseret mellemregningen mellem eneanpartshaveren og [virksomhed1] ApS med 4 % og opgjort renterne til 13.109 kr. Da renterne ikke er betalt, anses renterne for at være et skattepligtig tilskud for selskabet, som selskabet modsat har skattemæssigt fradrag for. Skattestyrelsens afgørelse har således ikke beløbsmæssige konsekvenser for selskabet.
Landsskatteretten finder, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Skattestyrelsens opgørelse af mellemregningen, og at der desuden ikke er grundlag for at ændre rentefikseringen på 4 %. Landsskatterettens afgørelse har ikke beløbsmæssige konsekvenser for selskabet.
Faktiske oplysninger
Det fremgår af det Centrale Virksomhedsregister, CVR, at [virksomhed1] ApS (herefter benævnt selskabet), CVR-nr. [...1], er stiftet af [virksomhed2] ApS den 5. november 2013. [virksomhed2] ApS har ejet 50 % af [virksomhed1] ApS fra stiftelsen frem til 16. august 2015 og ejet 100 % af selskabskapitalen fra 17. august 2015. Eneanpartshaveren har været registreret som direktør i selskabet fra stiftelsen indtil den 27. august 2018, hvor anmodning om opløsning blev fremsendt til skifteretten. Den fremsendte anmodning til skifteretten om opløsning blev tilbagekaldt den 10. september 2018, og eneanpartshaveren tiltrådte som direktør den 10. september 2018.
Selskabet er registreret under branchekode "411000 Gennemførelse af byggeprojekter", og selskabets formål er "at drive investeringsvirksomhed og dermed beslægtet virksomhed." Selskabet har regnskabsperiode fra 1. januar til 31. december.
Skattestyrelsen har udtaget [person1] og dennes selskaber [virksomhed2] ApS og selskabet til kontrol. Skattestyrelsen har i forbindelse med kontrollen gennemgået selskabernes bankkonti og regnskaber samt modtagne bilag fra selskabet og har på den baggrund bl.a. konstateret, at mellemregningen mellem [person1] og selskabet ikke har været forrentet.
Skattestyrelsen har på baggrund af regnskabsmaterialet opgjort mellemregningen mellem eneanpartshaveren og selskabet for indkomståret 2018 og rentefikseret med 4 %.
Dato | Tekst | Beløb | Saldo | Rente | Fra | Til |
31.12.2017 | Beregnet renter for 2017 | 11.540,41 | 274.160,36 | 4 % | 27.11.2017 | 31.12.2017 |
02.01.2018 | Indsat | 48.778,48 | 322.938,84 | 4 % | 31.12.2017 | 02.01.2018 |
13.04.2018 | Hævet | -60.613,50 | 262.325,34 | 4 % | 02.01.2018 | 13.04.2018 |
26.04.2018 | Indsat | 60.361,95 | 322.687,29 | 4 % | 13.04.2018 | 26.04.2018 |
08.05.2018 | Indsat | 1.980,00 | 324.667,29 | 4 % | 26.04.2018 | 08.05.2018 |
08.05.2018 | Indsat | 250,00 | 324.917,29 | 4 % | 08.05.2018 | 08.05.2018 |
13.08.2018 | Indsat | 15.500,00 | 340.417,29 | 4 % | 08.05.2018 | 13.08.2018 |
31.12.2018 | Beregnet renter for 2018 | 13.109,37 | 353.526,66 | 4 % | 13.08.2018 | 31.12.2018 |
Selskabets repræsentant har oplyst at mellemregningen beror på et forkert faktum.
Som dokumentation har selskabets repræsentant fremlagt en korrigeret mellemregning mellem eneanpartshaveren og selskabet for indkomståret 2018. Det fremgår af den korrigerede mellemregning mellem selskabet og eneanpartshaveren, at saldoen primo 2018 er 257.500 kr. i eneanpartshaverens favør, mens saldoen ultimo 2018 er 83.756,93 kr. i eneanpartshaverens favør. Det fremgår desuden af den korrigerede mellemregning, at der ikke er beregnet renter.
Der er ikke fremlagt yderligere dokumentation.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har anset 13.109 kr. som skattepligtigt tilskud i selskabet, da selskabet ikke har beregnet og betalt renter af mellemregningen mellem [person1] og selskabet. Selskabet har modsat skattemæssigt fradrag for renteudgifterne. Ændringen er derfor 0 kr.
Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført:
"...
1. Melleregning med [person1], rentefiksering
...
1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Som følge af, at [person1] har et tilgodehavende ved selskabet, skal der beregnes rente af den til enhver tid gældende mellemværende på mellemregningen.
Låneforholdet har ikke været forrentet. Låneforholdet skal være forrentet på markedsvilkår i henhold til armslængdeprincippet efter ligningslovens § 2, stk. 1, hvorfor Skattestyrelsen gennemfører en rentefiksering.
Som udgangspunkt skal det konkrete låneforhold vurderes på baggrund af aftalens indhold, herunder eventuel sikkerhedsstillelse, valuta, tilbagebetalingsprofil, konsekvenser ved misligholdelse og kreditvurdering af selskabet mm. Der kan desuden også ske en sammenligning af lånet med tilsvarende lån mellem uafhængige parter.
Lånet til selskabet skal forrentes på markedsvilkår, og Skattestyrelsen gennemfører derfor en rentefiksering, da lånet ikke tidligere har været forrentet. Et rentefrit lån anses ikke for at være forretningsmæssigt begrundet, men i stedet hviler lånet på aftale mellem interesseforbundne parter, der ikke er indgået på armslængdevilkår og sædvanlige markedsvilkår.
Det er vores opfattelse, at renten på mellemværendet med [person1], skal beregnes skønsmæssigt med 4 %. Denne rente svarer til rentesatsen, som [virksomhed2] ApS har bogført og beregnet for mellemregningen med [person1] for indkomståret 2017. Vi lægger til grund at en rente på 4 % er udtryk for markedsrenten, også for mellemværendet mellem [virksomhed1] ApS og [person1].
Skattestyrelsen laver rentefiksering af mellemregning med hovedanpartshaver [person1].
Selskabet har herefter fradrag for beregnede renteudgifter. Da selskabet ikke har betalte renterne til [person1], anses samme beløb som skattepligtigt tilskud.
Indkomstår | Beregnet rente | Skattepligtigt tilskud |
2016 | 5.119 | 5.119 |
2017 | 11.540 | 11.540 |
2018 | 13.109 | 13.109 |
2019 | 14.141 | 14.141 |
Vores endelige konklusion:
Ifølge foreliggende regnskabsmateriale og kontoudskrifter, fremgår det klart, at selskabernes bogføring er særdeles mangelfuld og bærer præg af, at være udarbejdet uden afstemning.
Det er vores opfattelse, at der som følge af vores kontrol, ikke kan udarbejdes en ny bogføring.
Helt konkret må vi lægge til grund, at tilskud som udgangspunkt er skattepligtige for modtageren, efter statsskattelovens § 4, med visse undtagelser i selskabsskattelovens § 31 D.
Efter vores opfattelse, og som følge af selskabets manglende bogføring og manglende omhu med afstemning og kontrol af regnskaberne, er der ikke grundlag for at afvige fra hovedreglen om, at tilskud er skattepligtige.
Vi fastholder derfor ændringer som følge af rentefikseringer, og beskatningen af de hævninger/indsætninger, som faktisk er sket.
Mellemregning med [person1], konto 8030:
Vi imødekommer jeres forklaringer og foreliggende dokumentation, og vi anser fordringen mod selskabet [virksomhed3] IVS på nominelt 400.000 kr. overdraget til [virksomhed4] ApS i 2017, til kurs 60, eller 240.000 kr. Som følge heraf har selskabet realiseret et tab på 160.000 kr. i indkomståret 2017. Se vores afgørelse for indkomståret 2017.
På mellemregningen med [person1] er der sket bogføring af salgssummen på 240.000 kr. i indkomståret 2018.
Selskabet i har i sit regnskab for indkomståret 2018, fratrukket 160.000 kr. i resultat. Beløbet er i kontospecifikation og i regnskabet oplyst som "renter gældsbrev" (konto 3470). Tabet skal rettelig periodiseres til indkomståret 2017., som følge af, at salget faktisk sker i 2017, og dermed er der ikke fradrag for tabet 160.000 kr. i indkomståret 2018. Vi sender derfor forslag til ændring af indkomståret 2018, vedrørende fradrag på 160.000 kr. ikke kan godkendes i 2018.
Som følge af vores ændringer vedrørende salg af fordring mod selskabet [virksomhed3] IVS i indkomståret 2017, er ultimo saldo for indkomståret 2018 korrigeret, således hævning på 240.000 kr. korrigeres og fremgår af saldo.
Konto 8030:
2017 | Debet | Kredit |
Primo | 187.619,95 | |
Lån [person1] | 300.000,00 | |
Lån [person1] | 25.000,00 | |
[person1] | 250.000,00 | |
Ultimo 2017 | 262.619,95 |
2018 | Debet | Kredit |
Primo | 262.619,95 | |
Mell. [person1] | 48.778,48 | |
Lån [virksomhed5] | 60.613,50 | |
Ovf. | 60.361,95 | |
Ovf. | 1.980,00 | |
Gebyr | 250,00 | |
Lån [virksomhed2] | 15.500,00 | |
Ultimo 2018 | 328.876,88 |
2019 | Debet | Kredit |
Primo | 328.876,88 | |
Mell. [person1] | 374,50 | |
Mell. [person1] | 11.273,96 | |
Mell. [person1] | 72.857,47 | |
Ultimo 2019 | 245.119,95 |
Som følge af vores korrektion til mellemregningen for 2018, sker der ændringer i rentetilskrivningen 2019. Vi sender nyt forslag vedrørende rentefiksering for indkomståret 2019.
...
Ligningsfrist
Hovedreglen er skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 som bestemmer, at der ikke kan afsendes varsel om ændring af skatteansættelsen senere end den 1. maj i det 4 år efter indkomstårets udløb. Skatteansættelsen skal være foretaget senest 1. august i det 4. år efter indkomstårets udløb.
Fristforlængelse
Vi skal, efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, sende afgørelse i sagen inden den 1. august 2022 for indkomstårene 2018 og 2019. Forslaget er sendt den 28. april 2022. Denne frist kan, efter anmodning, forlænges efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 2. pkt., og § 27, stk. 2, 4. pkt.
Jeres rådgiver, revisor [person2], har den 15. juni 2022, anmodet om forlængelse af fristen for afgørelse. Fristen for jeres indsigelser og indsendelse af manglende oplysninger til forslaget var herefter den 6. juli 2022, og vores sagsbehandlingsfrist var herefter udskudt til den 6. oktober 2022.
Vi har modtaget din rådgivers, revisor [person2], anmodning af den 18. august 2022, hvor I anmoder om yderligere forlængelse af frist for afgørelse. Fristen for jeres indsigelser og indsendelse af manglende oplysninger til forslaget var herefter den 30. september 2022, og vores sagsbehandlingsfrist var herefter udskudt til den 1. december 2022.
Vi har afholdt møde den 18. august 2022. Vi har tidligere sendt notat fra mødet.
Vi har den 28. september 2022 modtaget anmodning fra din nye repræsentant, [virksomhed6] A/S, [person3], vedrørende yderligere fristudsættelse til den 21. oktober 2022. Mødenotat er sendt pr. mail til [virksomhed6] A/S.
Vi imødekom jeres anmodning om yderligere frist til at sende indsigelser og bemærkninger, herunder eventuel dokumentation. Fristen for jeres indsigelser var herefter den 21. oktober 2022. Vores sagsbehandlingsfrist er herefter udskudt til den 22. december 2022.
Vi har modtaget høringssvar og yderligere dokumentation den 26. oktober 2022.
Vores afgørelse er derfor sendt rettidigt.
..."
Udtalelse fra Skattestyrelsen
I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 23. februar 2023 udtalt:
"...
Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen.
Vi bemærker yderligere:
1. Manglende bogføring af lån, indkomstårene 2017-2019
Der kan efter vores opfattelse ikke foretages en efterfølgende ny bogføring.
Der er efter vores opfattelse ikke foretaget fyldestgørende bogføring, hvilket klager også er enig i.
Vi vil gerne fremhæve, at vores begrundelser for ændringer af [person1], og dennes selskaber ikke alene bygger på den manglende bogføring i selskabernes regnskaber.
Vi har bedt om underliggende dokumentation til hævninger/indsætninger på selskabernes konti, og vi har vurderet de enkelte posteringer og klagers bemærkninger og fremlagte dokumentationer.
Vi har ikke taget et nettoprincip i betragtning, hver enkelt postering er vurderet for sig.
Som konsekvens heraf, og hovedreglen om, at tilskud er skattepligtige og hævninger er maskeret udlodning, fastholder vi vores afgørelser i sin helhed.
Til orientering er der sendt yderligere forslag til [person1], [virksomhed2] ApS og [virksomhed1] ApS for 2018 og 2019. Vi vedhæfter forslag. Vi sender kopi af vores afgørelse, i fald af, at der kommer indsigelser til forslagene. Der er frist på forslagene den 3. marts 2023.
..."
Selskabets opfattelse
Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at Skattestyrelsens afgørelse skal nedsættes.
Til støtte for påstanden er bl.a. anført:
"...
Begrundelse
Helt overordnet er sagens omdrejningspunkt, om Skattestyrelsen alene med henvisning til åbenbart mangelfuldt regnskabsmateriale kan træffe afgørelse i strid med det i sagen dokumenterede faktum, da vores klients anbringender "ikke indgår i bogføringen".
Ovenstående er netop tilfældet for de i sagen to overordnede problemstillinger, som vedrører den skattemæssige behandling af (1) en ikke-bogført mellemregning og (2) et selskabs regnskabsmæssige behandling af pengeudlån.
1. Manglende bogføring af lån, indkomstårene 2017-2019
I forbindelse med revisorens udarbejdelse af regnskaberne for perioden 2017-2019 er følgende af selskabets bankkonti ved en fejl ikke inddraget:
| · | Konti tilhørende [virksomhed1] ApS |
Konti i [finans1]
--Kontonr. [...65]
Konto i [finans2]
--Kontonr. [...83]
Konto i [finans3]
--Kontonr. [...40]
Vores klient (og revisor) bliver først bekendt med denne fejl i forbindelse med Skattestyrelsens sagsgennemgang.
At bogføringen ikke er en retvisende repræsentation af selskabets civilretlige dispositioner, synes der ifølge Skattestyrelsens afgørelse at være enighed om. Vi henviser i denne forbindelse til afgørelsens side 12, hvor Skattestyrelsen anfører følgende:
"Dog er det fortsat vores opfattelse, at konsekvensen af den mangelfulde og meget rodede bogføring, er, at de manglende posteringer anses for at være maskeret udlodning.
Ifølge foreliggende regnskabsmateriale og kontoudskrifter, fremgår det klart, at selskabernes bogføring er mangelfuld og bærer præg af, at være udarbejdet uden afstemning. I denne sag, er det vores opfattelse, at som følge af manglende bogføring og manglende omhu med afstemning og kontrol af regnskaberne, er der ikke grundlag for at afvige fra hovedreglen om, at tilskud er skattepligtige, og hævninger er maskeret udbytte."
Sagens omdrejningspunkt synes derfor at være, om Skattestyrelsen alene med henvisning til et utvivlsomt mangelfuldt regnskabsmateriale kan træffe en afgørelse i strid med de i sagen dokumenterede faktiske oplysninger.
For en god ordens skyld skal vi overfor Landsskatteretten gengive, at det af de overfor Skattestyrelsen fremlagte kontoudtog (bilag 1b) fra ovenstående konti fremgår, at de anførte hævninger ses at være benævnt "Lån [person1] privat/mail", LÅN [person1] PRIVAT" og "LÅN [person1]". Der er således en klar indikation på, at disse posteringer, såvel hævninger og indsætninger alle er udtryk for en løbende mellemregning mellem vores klient og dennes selskaber.
Ifølge Skattestyrelsen havde den samlede forhøjelse været undgået ved blot at bogføre transaktionerne på mellemregningen. Vores klient havde med andre ord intet at vinde, ved ikke at bogføre de omhandlede posteringer på mellemregningen.
Det er vores opfattelse, at de fremsendte kontoudtog, sammenholdt med de faktiske pengestrømme, understøtter vores anbringender om, at hele bankkonti ved en fejl ikke ses bogført. Regnskabsmaterialet bør således ikke have afgørende betydning for sagens udfald, når dette beviseligt er ufuldstændigt.
Uanset det mangelfulde regnskabsmateriale er der ifølge det oplyste tale om overførsler med en reel tilbagebetalingsforpligtelse (lån), som dermed rettelig skulle indgå i den samlede mellemregning. Vi skal derfor gøre gældende, at disse posteringer er selskabets og hovedanpartshaverens indkomstopgørelser uvedkommende, da hævningerne på intet tidspunkt overstiger hovedanpartshaverens tilgodehavender i selskaberne. Se hertil den af revisor udarbejdede (korrigerede) mellemregning, tidligere fremlagt for Skattestyrelsen som bilag 2b.
Af det for Skattestyrelsen fremlagte bilag 3 har vi med henvisning til den relevante dokumentation påvist, at de omhandlede hævninger/indsætninger er indkomstopgørelsen uvedkommende.
..."
Selskabets repræsentant har på mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler forklaret, at klagerens revisor ved en fejl ikke har inddraget en række af selskabernes bankkonti i bogføringen. Desuden har selskabets repræsentant fastholdt sine påstande som fremført i klagen.
Retsmøde
Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling
Skattestyrelsen har den 31. oktober 2024 udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling:
" I den ovenfor anførte klagesag har Skatteankestyrelsen i brev dateret den 15. oktober 2024 bedt Skattestyrelsen om en udtalelse i sagen, der skal afgøres af Landsskatteretten.
Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling i sagen.
Skattestyrelsen fastholder dermed sin afgørelse, hvorefter den samlede ændring af den skattepligtige indkomst for [virksomhed1] ApS er 0 kr. for indkomståret 2018.
Skattestyrelsen har i sin afgørelse opgjort fradrag for renteudgifter på mellemregning med hovedanpartshaveren [person1] til 13.109 kr. som er fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6, stk. 1 litra e. Beløbet anses for at være skattepligtigt tilskud, da [virksomhed1] ApS ikke har betalt renten. Ændringen af [virksomhed1] ApS skattepligtige indkomst er således 0 kr.
Det fremgår af Skatteankestyrelsens indstilling, at Landsskatteretten skal tage stilling til Skattestyrelsens afgørelse vedrørende [virksomhed1] ApS mellemregning med eneanpartshaveren for indkomståret 2018.
Låneforholdet har ikke været forrentet. Det fremgår således af mellemregningen mellem eneanpartshaveren og [virksomhed1] ApS, at den ikke har været forrentet i indkomståret 2018.
Der er fremlagt en korrigeret mellemregning mellem eneanpartshaveren og [virksomhed1] ApS for indkomståret 2018. Der er ikke fremlagt yderligere dokumentation.
Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens bemærkning i indstillingen om, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Skattestyrelsens opgørelse af mellemregningen, da den fremlagte korrigerede mellemregning ikke ses at svare til bogføringen, ligesom der heller ikke ses at være grundlag for at ændre Skattestyrelsens rentefiksering på 4 %.
Skattestyrelsen har efter en konkret vurdering beregnet renten på mellemværendet med eneanpartshaveren [person1] skønsmæssigt med 4 %. Denne rente svarer til rentesatsen, som [virksomhed2] ApS har bogført og beregnet for mellemregningen med eneanpartshaveren [person1] for indkomståret 2017. En rente på 4 % anses dermed for udtryk for markedsrenten også for mellemværendet mellem [virksomhed1] ApS og eneanpartshaveren [person1]. Skattestyrelsen henviser i øvrigt til den begrundelse, der fremgår af den påklagede afgørelse.
Renteudgifterne på 13.109 kr. er ikke blevet betalt til eneanpartshaveren, hvorfor beløbet anses som et skattepligtigt tilskud til [virksomhed1] ApS. [virksomhed1] ApS har skattemæssigt fradrag for renteudgifterne.
Herefter er ændringen af den skattepligtige indkomst for [virksomhed1] ApS 0 kr. for indkomståret 2018.
..."
Skattestyrelsen har den 6. december 2024 fremsendt følgende supplerende erklæringsskrivelse:
"...
I de ovenfor anførte klagesag har Skatteankestyrelsen i mail dateret den 31. oktober 2024 bedt Skattestyrelsen om en yderligere udtalelse i sagerne, der skal afgøres af Landsskatteretten.
Med mailen har Skatteankestyrelsen sendt klagerens repræsentants høringssvar med bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstillinger i sagerne.
Skattestyrelsen har tidligere, den 30. oktober 2024, sendt udtalelser i de to her omhandlede klagesager. Skattestyrelsen havde på udtalelsestidspunktet ikke modtaget klagerens repræsentants høringssvar.
Klagerens repræsentant har den 11. oktober 2024 indsendt høringssvar til Skatteankestyrelsen med bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse for klageren [virksomhed1] ApS. Helt overordnet bestrider klagerens repræsentant Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, idet opgørelsen over mellemregningen og dermed den af Skattestyrelsen fastsatte rentefiksering fortsat bestrides.
Klagerens repræsentants høringssvar af 11. oktober 2024 giver ikke Skattestyrelsen anledning til yderligere bemærkninger.
Skattestyrelsen henviser til sine tidligere fremsendte udtalelser, begge dateret den 30. oktober 2024, til Skatteankestyrelsen. I begge sager er Skattestyrelsen enig i Skatteankestyrelsens indstillinger i sagerne.
..."
Selskabets bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse
Selskabets repræsentant har den 11. oktober 2024 udtalt:
"...
Helt overordnet skal vi bestride Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, idet vi bestrider opgørelsen over mellemregningen og dermed den af Skattestyrelsen fastsatte rentefiksering.
Vedrørende opgørelsen af mellemregning og rentefiksering skal vi det hele henvise til vores høringssvar vedrørende [person1] i den sammenhængende sag.
1. Særligt vedrørende lån til [person4]
Med henvisning til vores høringssvar vedrørende [person1], skal vi fastholde lånets erhvervsmæssige begrundelse. Vi bemærker dog samtidig, spørgsmålet om lånets erhvervsmæssige karakter næppe har betydning for selskabets skatteansættelse vedrørende indkomståret 2019, idet vi selskabet alene regnskabsmæssigt har hensat lånet som tabt.
Med henvisning til ovenstående er det vores opfattelse, at Skattestyrelsens afgørelse skal nedsættes til det selvangivne.
..."
Indlæg under retsmødet
Repræsentanten fastholdt påstandene som fremført i klagen og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg.
Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at Skatteankestyrelsens indstilling følges.
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten skal tage stilling til Skattestyrelsens afgørelse vedrørende selskabets mellemregning med eneanpartshaveren for indkomståret 2018.
Retsgrundlaget
Som skattepligtig indkomst betragtes med undtagelse af særligt fastsatte begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi. Dette fremgår af statsskattelovens § 4, stk. 1.
Skattepligtige, der foretager handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med en nærmere angivet kreds af interesseforbundne parter (kontrollerede transaktioner), skal ved opgørelsen af den skatte- eller udlodningspligtige indkomst anvende priser og vilkår i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter (armslængdeprincippet). Dette fremgår af ligningslovens § 2, stk. 1.
Det fremgår af bl.a. SKM2010.607.ØLR og SKM2007.635.HR, at domstolene har anerkendt en fiksering af renten svarende til diskontoen + 4 %.
Renteudgifter fradrages som hovedregel ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori renten forfalder til betaling. Det fremgår af ligningslovens § 5, stk. 1, 1. pkt.
Landsskatterettens begrundelse og resultat
Det fremgår af mellemregningen mellem eneanpartshaveren og selskabet, at den ikke har været forrentet i indkomståret 2018.
Der er fremlagt en korrigeret mellemregning mellem eneanpartshaveren og selskabet for indkomståret 2018.
Der er ikke fremlagt yderligere dokumentation.
Landsskatteretten finder, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Skattestyrelsens opgørelse af mellemregningen. Landsskatteretten har lagt vægt på, at den fremlagte korrigerede mellemregning ikke ses at svare til bogføringen. Landsskatteretten finder desuden, at der ikke er grundlag for at ændre Skattestyrelsens rentefiksering på 4 %.
Renteudgifterne på 13.109 kr. er ikke blevet betalt til eneanpartshaveren, hvorfor beløbet anses som et skattepligtigt tilskud i selskabet. Selskabet har skattemæssigt fradrag for renteudgifterne.
Ændringen af den skattepligtige indkomst for [virksomhed1] ApS er 0 kr. for indkomståret 2018.