|
|
Kendelse af 11-04-2025 - indlagt i TaxCons database den 15-05-2025
Journalnr. 23-0012354
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Indkomståret 2017 | |||
Indsætninger på selskabets bankkonti, anset for skattepligtige tilskud | 145.000 kr. | 0 kr. | Stadfæstelse |
Forhøjelse af sambeskatningsindkomsten | 167.191 kr. | 22.191 kr. | Stadfæstelse |
Faktiske oplysninger
[virksomhed1] ApS (herefter benævnt selskabet), CVR-nr. [...1], blev den 27. juni 2002 stiftet af [person1] (herefter benævnt eneanpartshaveren). Selskabet har siden stiftelsen været ejet 100 % af eneanpartshaveren. Eneanpartshaveren har været registreret som direktør i selskabet fra stiftelsen indtil den 29. august 2018, hvor anmodning om opløsning blev fremsendt til Skifteretten. Den fremsendte anmodning til Skifteretten om opløsning blev tilbagekaldt den 28. september 2018, og eneanpartshaveren tiltrådte som direktør den 29. september 2018.
Selskabet er registreret under branchekode "642020 Ikke-finansielle holdingselskaber", og selskabets formål er "at investere i og eje aktier og anparter". Selskabet har regnskabsperiode 1. januar til 31 december.
Selskabet har været moder- og administrationsselskab for selskabet [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS i indkomståret 2017. Skattestyrelsen har for indkomståret 2017 truffet afgørelse for [virksomhed3] ApS og forhøjet selskabets skattepligtige indkomst med 22.191 kr.
Skattestyrelsen har for indkomståret 2017 foretaget kontrol af selskabet og har i den forbindelse forhøjet selskabets skattepligtige indkomst med 145.000 kr. i indkomståret 2017 vedrørende indsætninger på selskabets bankkonti samt et afdrag på en tidligere afskrevet fordring. Skattestyrelsen har som led i kontrolsagen anmodet [virksomhed1] ApS om at fremsende regnskabsmateriale og kontoudtog for indkomståret 2017.
Det fremgår af kontoudtogene fra [virksomhed1] ApS' bankkonti i indkomståret 2017, at der er foretaget følgende indsætninger, som Skattestyrelsen har anset for skattepligtige tilskud:
Dato | Posteringstekst | Beløb i DKK |
10.03.2017 | Lån [person1] privat | 5.000,00 |
11.04.2017 | Fra [person2](fordring) | 50.000,00 |
07.09.2017 | Privat lån [person2] | 25.000,00 |
07.10.2017 | Lån fra [person1] privat | 15.000,00 |
29.11.2017 | Tilbagebet lån [virksomhed1] | 50.000,00 |
I alt | 145.000,00 |
Selskabets revisor har oplyst, at posteringen vedrørende [person2] den 11. april 2017 på 50.000 kr. vedrører afdrag på et gældsbrev mellem [person2] og [virksomhed1] ApS.
Selskabets revisor har desuden oplyst, at de resterende posteringer vedrører en løbende mellemregning mellem eneanpartshaveren og [virksomhed1] ApS.
Det fremgår af [virksomhed1] ApS' regnskaber, at beløbene ikke er bogført på mellemregningen mellem selskabet og [person1].
Der er ikke fremlagt dokumentation for de konkrete posteringer.
Formalitet
Skattestyrelsen har oplyst, at styrelsen den 27. december 2021 har modtaget dokumentation vedrørende posteringerne på selskabets bankkonto.
Skattestyrelsen udsendte den 28. april 2022 forslag til afgørelse.
Selskabets revisor og repræsentant har den 15. juni 2022, 18. august 2022 og 28. september 2022 anmodet om fristforlængelse, som blev imødekommet.
Selskabets repræsentant har den 26. oktober 2022 fremsendt indsigelse til forslaget til afgørelse.
Skattestyrelsen har den 19. december 2022 truffet afgørelsen.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har forhøjet selskabets skattepligtige indkomst med 145.000 kr. for indkomståret 2017. Skattestyrelsen har desuden ændret selskabets sambeskatningsindkomst med 167.191 kr. for indkomståret 2017.
Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført:
"...
Da selskabet indgår i en sambeskatning, ændrer vi samtidig sambeskatningsindkomsten. Reglerne om opgørelse af sambeskatningsindkomsten og anvendelse af underskud i en sambeskatningskreds står i selskabsskattelovens § 31.
Vi har også ændret den skattepligtige indkomst for et eller flere af de selskaber, som indgår i den sambeskatning, som I er administrationsselskab for. Ændringerne i den skattepligtige indkomst før fremførsel af underskud fra tidligere år for disse selskaber er derfor overført til sambeskatnings- indkomsten. Reglerne om opgørelse af sambeskatningsindkomsten og anvendelse af underskud i en sambeskatningskreds står i selskabsskattelovens § 31.
...
2. Manglende bogføring af hævninger og indsætninger på bankkonti
...
2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Som følge af den manglende bogføring af en række posteringer på selskabets bankkonti, har vi anset posteringer, for at være maskeret udlodning i det omfang, at der er foretaget hævninger på bankens konti. Indsætninger i selskabet, som ikke ses bogført, anses for at være skattepligtige tilskud.
Udlån til [person2]
I forbindelse med gennemgang af jeres sendte oplysninger vedrørende udlån til [person2] fremgår det, at indsætning den 11. april 2017 på 50.000 kr. er afdrag på lån.
Vi imødekommer jeres bemærkninger og foreliggende dokumentation, og anser beløbet for at være afdrag på lånet.
Ud fra den betragtning, at selskabet i tidligere indkomstår har anset sit tilgodehavende i sin helhed som tabt, og har nedskrevet fordringen over driftskontoen samt en hensættelse på statuspost, lægger vi til grund, at selskabet såvel regnskabsmæssigt som skattemæssigt har fratrukket 400.000 kr. Det begrundes dels i, at selskabet i indkomståret 2018 har indtægtsført 250.000 kr. som henføres til afdrag foretaget af [person2]. Denne betaling indgår i selskabets resultat regnskabsmæssigt og tilbageføres ikke skattemæssigt.
Vi har ikke dokumentation for, at forholdene omkring fordringen er anderledes end det ovenfor beskrevet.
Set i lyset heraf, er det vores vurdering, at indsætning på 50.000 kr. udgør afdrag på tilgodehavende, som tidligere er fratrukket, og dermed er skattepligtig indkomst for selskabet i 2017.
Vi fastholder således, at beløbet er skattepligtig indkomst.
De manglende posteringer, som vi enten anser som hævninger i selskabet eller som skattepligtigt tilskud, er opgjort for hver konto, og fremgår af vedlagte bilag 2.
For så vidt angår indbetaling fra [person2] på 50.000 kr., anser vi fortsat beløbet for at være skattepligtig indkomst efter statsskattelovens § 4, da der er tale om en indbetaling på tidligere afskrevet fordring.
[virksomhed1] ApS anses for at have modtaget skattepligtige tilskud/betaling af tidligere afskrevet fordring:
Indkomståret 2017: 95.000 kr. + 50.000 kr. = 145.000 kr.
Indkomståret 2018: 161.807 kr.
Indkomståret 2019: 855.000 kr.
Beløbene anses som skattepligtig indkomst efter statsskattelovens § 4.
[person1] anses for at have foretaget hævninger i selskabet, og beskattes heraf som maskeret udlodning:
Indkomståret 2017: 137.766 kr.
Indkomståret 2018: 417.784 kr.
Indkomståret 2019: 1.796.155 kr.
Beløbene er ikke fradragsberettigede for selskabet, da beløbene ikke er bogført og dokumenteret som erhvervsmæssige driftsomkostninger efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Som følge af jeres bemærkninger, har vi ændret summen af hævninger/indsætninger for indkomståret 2018. Den 23. marts 2018 er der hævet på selskabets USD-konto med i alt USD 49.798,23 (omregnet til dagskurs til 300.413 kr.). Beløbet er indsat på selskabets konto i [finans1]. Der er tale om en intern overførsel, og vi frafalder således maskeret udlodning for [person1] med 300.413 kr. og skattepligtig tilskud for selskabet med 300.000 kr.
Udtalelse fra Skattestyrelsen
I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 23. februar 2023 udtalt:
"...
Indkomståret 2016 er ikke påklaget.
Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen.
Vi bemærker yderligere:
1. Manglende bogføring, maskeret udlodning og skattepligtigt tilskud.
Som følge af selskabets manglende bogføring, har vi anset hævninger i selskabet for at være maskeret udlodning for [person1]. Indsætninger på selskabets konti fra [person1] anses for at være skattepligtigt tilskud. Vi har gennemgået hver enkelt postering, og har ikke taget et nettoprincip i betragtning ved opgørelsen.
Selskabet har to konti i [finans1] som er oprettet henholdsvis den 25/5-2009 og 15/3-2010, og en konto i [finans2], som er oprettet den 22/3-2017. Alle konti står registreret i selskabets cvr nr., og fremgår ligeledes af selskabet skatteoplysninger.
Kontiene fremgår også af selskabets bogholderi. På følgende vis:
[finans1] konto [...39] - har konto nr. 5300 i bogholderiet
[finans1] konto [...68] - har konto nr. 5310 i bogholderiet
[finans2] konto [...76] - har konto nr. 5320 i bogholderiet
Der er foretaget posteringer på konto [...39] i [finans1] frem til udgangen af indkomståret 2016, hvor saldoen pr. 31/12-2016 kan afstemmes med den saldo der er indberettet til SKAT. Herefter er der, i bogholderiet, ikke foretaget bogføring på den konto frem til ultimo 2019, hvor saldoen på kontoen 0-stilles ved en efterpostering pr. 31/12-2019.
Der er ikke foretaget posteringer på konto [...68] i [finans1] i perioden primo 2016 til ultimo 2019. Pr. 31/12-2019 er kontoen 0-stillet ved en efterpostering.
De ikke afstemte saldi er pr. 31/12 - 2019 bogfør over på [finans2] konto [...76].
[finans2] konto [...76] er oprettet den 22/3-2017, men bliver først oprettet i bogholderiet primo 2018 med en saldo på 0 kr. (saldoen står registreret til 18 kr.).
Saldoen ultimo 2018 er afstemt til den indberettede saldo. Den eneste postering der foretages på kontoen i 2019, er den efterpostering, der foretages ved at saldiene fra de to [finans1] konti overføres til [finans2] kontoen. Saldoen i henhold til bogholderier er -2.179 kr., og saldoen i henhold til indberetning er 0 kr., da den er ophørt pr. 21/5-2019.
Det kan ikke være, selskabet/hovedanpartshaver/revisor ubekendt, at disse konti er eksisterende. De har hele perioden været en del af regnskabet samt har de fremgået af de tilgængelige skatteoplysninger.
Revisor har udarbejdet bilag 2b, som efter det oplyste, er udtryk for mellemregningen mellem [person1] og selskabet.
På bilaget har revisor anført en række indsætninger og hævninger. Af bilaget er der ikke foretaget afstemning eller opgørelse af saldi ved årets primo og ultimo. Der er i øvrigt ikke taget rentetilskrivning i betragtning.
Vi mener ikke, at bilag 2b kan lægges til grund for opgørelse af mellemregningen.
I gør navnligt gældende, at Skattestyrelsens begrundelse for beskatning af indsætninger som ikke er bogført, ikke kan stå alene som begrundelse for beskatning af beløbene.
Vi er ikke enige i den betragtning.
Hovedreglen er, hævninger på selskabets konto, er maskeret udlodning for hovedanpartshaver og indsætninger er skattepligtigt tilskud.
Klagers bemærkninger har ikke ændret vores stillingtagen. Vi fastholder således, at de faktiske posteringer er skattepligtig tilskud for selskabet samt maskeret udlodning for [person1].
De øvrige bemærkninger kan ikke føre til andet resultat.
I tilknytning til sagsbehandlingen har vi gjort opmærksom på reglerne omkring omgørelse.
2. Udlån fra selskabet
Særligt vedrørende fordring på [person2]
Af klagen fremgår, at Skattestyrelsen ikke anerkender, at der er foretaget afdrag på lånet.
Det er ikke korrekt.
Vi har imødegået revisors forklaringer, og sammenholdt med de faktiske foretagne posteringer på bankkonto og i regnskabet.
Heraf fremgår netop, at selskabet har indtægtsført 250.000 kr. i 2018, som følge af, at selskabet tidligere har fratrukket tab på debitorer, såvel regnskabsmæssigt som skattemæssigt.
Derfor er det vores vurdering at også betaling på 50.000 kr. i 2017, skal indgå i selskabets skattepligtige resultat.
Beløbet er ikke tidligere bogført. Vi vurderer, at indbetaling på 50.000 kr. udgør afdrag på tilgodehavende, som tidligere er fratrukket, og dermed skattepligtig indkomst for selskabet i 2017.
Særligt vedrørende gæld til [virksomhed4] ApS
Klager tilkendegiver, at selskabet har lånt 750.000 kr. af [virksomhed4] ApS, som led i en handel mellem selskabet og [person3], vedrørende køb af køberetter til [virksomhed5] ([virksomhed6]) aktier. Klager angiver, at [person3] ikke har midler til at betale for sin andel af køberetten, og derfor havde brug for at låne penge af [virksomhed1] ApS. Der er ikke modtaget dokumentation for, at gæld til [virksomhed4] ApS har direkte tilknytning til handlen med køberetten til aktier.
Vi har ikke modtaget dokumentation for, at de aftaler, som fremgår af klagen, faktisk er indgået mellem selskabet og [person3].
Det er ikke muligt at følge pengestrømmen fra [virksomhed4] ApS, som de oplyser, har betalt direkte til sælger af køberetten til aktierne.
Desuden fremgår udlån på 750.000 kr. ikke af regnskab for [virksomhed4] ApS.
Faktum er, at der er hævet 750.000 kr. på selskabets konto.
Af klagen fremgår, at der er tale om udlån med forretningsmæssig begrundelse.
Der er ikke sendt dokumentation for de påstande, som rådgiver angiver.
Det anses ikke for dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at overførslerne er medgået til selskabets formål/investeringer, eller at overførslerne er tilbagebetaling af lån.
Vi mener ikke, at selskabet har dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at pengeoverførslerne skete som udlån eller i selskabets interesse.
Klagers bemærkninger har ikke ændret vores stillingtagen. Vi fastholder således, at 750.000 kr. er maskeret udlodning for [person1].
Hvis der kommer yderligere oplysninger fra klager, ønsker Skattestyrelsen at blive hørt i sagen igen, inden der træffes afgørelse i sagen.
..."
Selskabets opfattelse
Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at Skattestyrelsens forhøjelse af selskabets skattepligtige indkomst skal nedsættes til 0 kr.
Til støtte for påstanden er bl.a. anført:
"...
Baggrund
Skattestyrelsen har ved afgørelse af 19. december 2022 ændret vores klients skatteansættelser for perioden 2016-2019. Ændringerne er afledt af Skattestyrelsens samtidige ændringer vedrørende datterselskabet [virksomhed2] ApS samt hovedanpartshaveren [person1].
For en god ordens skyld bemærkes, at vi d.d. har indgivet klager i de ovenfor anførte sager vedrørende [person1], CPR-nr. [...], og [virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...2]. Vi anmoder om, at sagerne behandles sammen.
Helt overordnet har Skattestyrelsen med henvisning til selskabernes regnskabsmateriale anset hævninger og indsætninger på selskabets konti for henholdsvis maskeret udbytte (for [person1]) og skattepligtige tilskud (for selskabet) samt anset de af selskabet foretagne pengeudlån for maskeret udbytte for hovedanpartshaveren.
Det bemærkes, at Skattestyrelsen alene begrunder disse ændringer med henvisning til, at det fremlagte regnskabsmateriale er mangelfuldt, hvilket vi på ingen måde bestrider.
Vi har for Skattestyrelsen fremlagt omfattende dokumentation for netop at imødese regnskabsmaterialets åbenbare mangler med henblik på at påvise, at de omhandlede dispositioner reelt er udtryk for skattefrie dispositioner.
Påstand
Principalt er det vores påstand, at Skattestyrelsens afgørelse beror på et åbenbart forkert faktum og dermed skal nedsættes til følgende:
| · | Indkomståret 2017 |
Indsætninger anset for tilskud 0 kr.
| · | Indkomståret 2018 |
Indsætninger anset for tilskud 0 kr.
| · | Indkomståret 2019 |
Indsætninger anset for tilskud 0 kr.
Nægtet fradrag for tab på fordring 0 kr.
Begrundelse
Helt overordnet er sagens omdrejningspunkt, om Skattestyrelsen alene med henvisning til åbenbart mangelfuldt regnskabsmateriale kan træffe afgørelse i strid med det i sagen dokumenterede faktum, da vores klients anbringender "ikke indgår i bogføringen".
Ovenstående er netop tilfældet for de i sagen to overordnede problemstillinger, som vedrører den skattemæssige behandling af (1) en ikke-bogført mellemregning og (2) et selskabs regnskabsmæssige behandling af pengeudlån.
1. Manglende bogføring af lån, indkomstårene 2017-2019
I forbindelse med revisorens udarbejdelse af regnskaberne for perioden 2017-2019 er følgende af selskabets bankkonti ved en fejl ikke inddraget:
| · | Konti tilhørende [virksomhed1] ApS |
Konti i [finans1]
--Kontonr. [...39]
--Kontonr. [...68]
Konto i [finans2]
--Kontonr. [...76]
Konto i [finans3]
--Kontonr. [...30]
--Kontonr. [...70]
Vores klient (og revisor) bliver først bekendt med denne fejl i forbindelse med Skattestyrelsens sagsgennemgang.
At bogføringen ikke er en retvisende repræsentation af selskabets civilretlige dispositioner, synes der ifølge Skattestyrelsens afgørelse at være enighed om. Vi henviser i denne forbindelse til afgørelsens side 12, hvor Skattestyrelsen anfører følgende:
"Dog er det fortsat vores opfattelse, at konsekvensen af den mangelfulde og meget rodede bogføring, er, at de manglende posteringer anses for at være maskeret udlodning.
Ifølge foreliggende regnskabsmateriale og kontoudskrifter, fremgår det klart, at selskabernes bogføring er mangelfuld og bærer præg af, at være udarbejdet uden afstemning. I denne sag, er det vores opfattelse, at som følge af manglende bogføring og manglende omhu med afstemning og kontrol af regnskaberne, er der ikke grundlag for at afvige fra hovedreglen om, at tilskud er skattepligtige, og hævninger er maskeret udbytte."
Sagens omdrejningspunkt synes derfor at være, om Skattestyrelsen alene med henvisning til et utvivlsomt mangelfuldt regnskabsmateriale kan træffe en afgørelse i strid med de i sagen dokumenterede faktiske oplysninger.
For en god ordens skyld skal vi overfor Landsskatteretten gengive, at det af de overfor Skattestyrelsen fremlagte kontoudtog (bilag 1a) fra ovenstående konti fremgår, at de anførte hævninger ses at være benævnt "LÅN fra [person1] privat", LÅN [person1] PRIVAT", "[person2] tilgodehaven" og "[virksomhed1] TILBAGEBETAL". Der er således en klar indikation på, at disse posteringer, såvel hævninger og indsætninger alle er udtryk for en løbende mellemregning mellem vores klient og dennes selskaber.
Ifølge Skattestyrelsen havde den samlede forhøjelse været undgået ved blot at bogføre transaktionerne på mellemregningen. Vores klient havde med andre ord intet at vinde ved ikke at bogføre de omhandlede posteringer.
Det er vores opfattelse, at de fremsendte kontoudtog, sammenholdt med de faktiske pengestrømme, understøtter vores anbringender om, at hele bankkonti ved en fejl ikke ses bogført. Regnskabsmaterialet bør således ikke have afgørende betydning for sagens udfald, når dette beviseligt er ufuldstændigt.
Uanset det mangelfulde regnskabsmateriale er der ifølge det oplyste tale om overførsler med en reel tilbagebetalingsforpligtelse (lån), som dermed rettelig skulle indgå i den samlede mellemregning. Vi skal derfor gøre gældende, at disse posteringer er selskabets og hovedanpartshaverens indkomstopgørelser uvedkommende, da hævningerne på intet tidspunkt overstiger hovedanpartshaverens tilgodehavender i selskaberne. Se hertil den af revisor udarbejdede (korrigerede) mellemregning, tidligere fremlagt for Skattestyrelsen som bilag 2a.
Af det for Skattestyrelsen fremlagte bilag 3 har vi med henvisning til den relevante dokumentation påvist, at de omhandlede hævninger/indsætninger er indkomstopgørelsen uvedkommende.
2. Udlån fra selskaber
Helt overordnet har Skattestyrelsen anset de af selskabet foretagne regnskabsmæssige hensættelser til tab for maskeret udbytte for vores klient med begrundelsen om, at udlånene "anses for foretaget som udslag af [person1]s bestemmende indflydelse" i selskabet. Alligevel finder Skattestyrelsen først anledning til at beskatte de foretagne udlån i forbindelse med de regnskabsmæssige hensættelser til tab.
At hensætte en fordring til tab (regnskabsmæssigt) har som altovervejende udgangspunkt ikke skattemæssig virkning. Dette synspunkt ses også gengivet i Den Juridiske Vejledning, afsnit C.C.2.5.3.3.10, hvor Skattestyrelsen anfører følgende (vores fremhævning):
"Driftsudgifter kan først trækkes fra, når der er opstået en endelig retlig forpligtelse til at betale, og udgiften kan gøres endeligt op. Tilsvarende skal et eventuelt tab være realiseret, før der kan blive tale om fradrag. Se om pligtpådragelsesprincippet og realisationsprincippet i afsnit C.C.2.5.3.1.2 og C.C.2.5.3.3.1.
SL § 6, stk. 1, litra a, indeholder ikke hjemmel til at foretage fradrag for hensættelser. Se SKM2011.669.HR."
En regnskabsmæssig hensættelse til tab af en fordring er alene udtryk for selskabets forventede tab og adskiller sig således fra en decideret tabsføring, som først foretages på tidspunktet, hvor tabet er endeligt konstaterbart. Ved at hensætte en fordring til tab opnår man derfor et mere retvisende billede af selskabets aktiver, hvilket også er i tråd med årsregnskabslovens helt grundlæggende principper.
Det bemærkes i denne forbindelse, at selskabet ikke har selvangivet tabsfradrag. Dette skyldes, at man ikke har anset tabet for endeligt, hvilket også harmonerer med ovenstående.
De regnskabsmæssige hensættelser bør derfor ikke have skattemæssige konsekvenser, som ellers anført af Skattestyrelsen.
2.1. Særligt vedrørende fordring på [person2] ([virksomhed1] ApS)
[virksomhed1] ApS erhvervede i januar 2011 den omhandlede fordring på [person2], nom. 400.000 kr. Der henvises til det tidligere fremsendte bilag 6, der indeholder en beskrivelse og dokumentation for faktum vedrørende forholdet.
Som det fremgår af bilag 6, har [virksomhed1] ApS på [finans1] konto [...39] i alt 200.000 kr. fra [person2] fordelt på følgende indsætninger:
100.000 kr. den 18/8-2016,
50.000 kr. den 22/11-2016, og
50.000 kr. den 11/4-2017
Efterfølgende modtog [virksomhed1] ApS i 2018 yderligere 200.000 kr. på bankkonto [...76] i [finans2] fordelt på følgende indsætninger:
100.000 kr. den 20/2-2018
100.000 kr. den 2/3-2018
Der ses således i alt at være overført 400.000 kr. svarende til den samlede fordring opstået tilbage i 2011. Fælles for alle ovenstående indsætninger er, at alle i kontoteksten er benævnt "fra [person2]".
Skattestyrelsen har alene anset indsætningen af 11. april 2017 som afdrag på det omhandlede gældsforhold. Skattestyrelsen godkender således ikke, at der reelt er sket tilbagebetaling af de resterende 350.000 kr., da Skattestyrelsen "lægger foreliggende bogføring til grund for vores vurdering". Henset til ovenstående fastholder vi således, at forhøjelsen nedsættes til 0 kr., da selskabets hensættelse til tab utvivlsomt skyldes en misforståelse, som i øvrigt understøttes af objektivt konstaterbare pengestrømme.
3. Særligt vedrørende gæld til [virksomhed4] ([virksomhed1] ApS)
Vi har i forbindelse med Skattestyrelsens sagsbehandling redegjort for og dokumenteret forholdet vedrørende [virksomhed1] ApS' køb af anparter i [virksomhed5] (efterfølgende [virksomhed6]). Dette forhold imødekom Skattestyrelsen i sin helhed, hvorfor Skattestyrelsens forslag om tilskudsbeskatning af de erhvervede anparter frafaldt i den endelige afgørelse. Skattestyrelsen har dog fortsat anset selskabets afdrag på gældsforholdet til [virksomhed4] for maskeret udbytte. Dette bestrides med nedenstående begrundelse.
Selskabets køb af ovenstående anparter blev foranlediget af en forudgående transport i køberet til nom. 111.282 anparter fra [person3]s samlede køberet på nom. 445.130. Vi henviser i denne forbindelse til den i bilag 4 anførte kronologi.
Da [person3] ikke havde den fornødne likviditet til at udnytte sin køberet, indgik parterne en aftale om, at [virksomhed1] ApS fik transport i nom. 111.282 af den samlede køberet, mod at selskabet tilsvarende forpligtede sig til at låne [person3] penge.
Da [virksomhed1] ApS ikke selv havde likviditeten til både at udnytte transporten og samtidig finansiere [person3]s lån, finansierede selskabet dette ved optagelse af lån på 750.000 kr. hos [virksomhed4]. Det er selskabets afdrag (samlet 750.000 kr.) som Skattestyrelsen fortsat anset for maskeret udbytte. Vi bestrider dette og henviser til det for Skattestyrelsen fremlagte bilag 3.
..."
Klagerens repræsentant har fremsat følgende bemærkninger i forbindelse med mødet med Skatteankestyrelsen:
Selskabets repræsentant har på mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler forklaret, at selskabets revisor ved en fejl ikke har inddraget en række af selskabernes bankkonti i bogføringen. Desuden fastholdt repræsentanten sine påstande som fremført i klagen.
Retsmøde
Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling
Skattestyrelsen har den 31. oktober 2024 udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling:
"...
I den ovenfor anførte klagesag har Skatteankestyrelsen i brev dateret den 15. oktober 2024 bedt Skattestyrelsen om en udtalelse i sagen for indkomståret 2017, der skal afgøres af Landsskatteretten.
Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling i sagen. Skatteankestyrelsen indstiller stadfæstelse af Skattestyrelsens afgørelse.
Det fremgår af Skatteankestyrelsens indstilling i sagen, at sagen angår hvorvidt indsætninger på [virksomhed1] ApS bankkonti på 145.000 kr. i indkomståret 2017 skal anses som skattepligtige tilskud til selskabet. Desuden vedrører sagen, hvorvidt Skattestyrelsen med rette har forhøjet selskabets sambeskatningsindkomst med 167.171 kr.
Indsætninger på bankkonti på 145.000 kr. i indkomståret 2017
I indkomståret 2017 har der i alt været indsat 145.000 kr. på [virksomhed1] ApS bankkonti, hvoraf de 50.000 kr. stammer fra [person2], og de resterende 95.000 kr. er indsætninger fra eneanpartshaveren.
Der er ikke fremlagt dokumentation for de konkrete posteringer.
Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens bemærkning i indstillingen om, at [virksomhed1] ApS hverken har dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at indsætningerne på i alt 145.000 kr. på dets bankkonti hidrører fra allerede beskattede midler, eller er midler fritaget for beskatning.
Dette henset til, at posteringerne ikke er bogført på mellemregningskontoen mellem eneanpartshaveren og [virksomhed1] ApS, og der i øvrigt ikke er fremlagt dokumentation der kan understøtte klagerens forklaringer.
I forhold til indsætningen fra [person2] på 50.000 kr. er der ikke fremlagt dokumentation for, at posteringen vedrører låneforholdet mellem [virksomhed1] ApS og [person2].
Skattestyrelsen fastholder derfor sin afgørelse på dette punkt om, at der skal ske en forhøjelse af [virksomhed1] ApS skattepligtige indkomst med 145.000 kr. for indkomståret 2017 vedrørende skattepligtige tilskud.
Sambeskatningsindkomst for 2017
[virksomhed1] ApS er administrationsselskabet i sambeskatningskredsen med [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS.
Skattestyrelsen har opgjort den samlede forhøjelse af selskabernes skattepligtige indkomst i indkomståret 2017 til 167.191 kr.
Forhøjelsen består dels i ændringer til [virksomhed1] ApS på 145.000 kr. og dels i ændringer til [virksomhed3] ApS på 22.191 kr.
Beskatningen foretages i nærværende sag i [virksomhed1] ApS egenskab af administrationsselskab.
Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen i, at der ikke er grundlag for at ændre Skattestyrelsens ansættelse af koncernens sambeskatningsindkomst.
Formalitet
Skattestyrelsen har den 28. april 2022 sendt forslag til afgørelse. Skattestyrelsens varsling af [virksomhed1] ApS skattepligtige indkomst for indkomståret 2017 ligger således uden for den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26.
Skattestyrelsen fastholder sin afgørelse om, at betingelserne for ekstraordinær ansættelse af indkomståret 2017 efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er opfyldte, fordi [virksomhed1] ApS som minimum må anses for at have handlet groft uagtsomt.
Dette blandt andet henset til, at en række posteringer ikke bogført, og der ikke er sendt dokumentation og forklaringer til de bogførte posteringer, hvorved [virksomhed1] ApS har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget ansættelsen på et urigtigt grundlag.
Skattestyrelsen henviser i øvrigt til den begrundelse, der står i afgørelsen herom.
Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., at varslingsfristen på seks måneder begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor skattemyndighederne er kommet til kundskab om, at en skatteansættelse er urigtig eller ufuldstændig.
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at den tidligst er kommet til kundskab om forholdet den 27. december 2021, hvor Skattestyrelsen modtog høringssvar fra klagerens repræsentant.
Skattestyrelsen har den 28. april 2022 sendt forslag til afgørelse, hvilket er inden udløbet af varslingsfristen på seks måneder efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt.
Ansættelsesfristen på tre måneder efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt., er også overholdt, idet Skattestyrelsen traf den påklagede afgørelse den 19. december 2022, efter at selskabet har fremsendt fyldestgørende oplysninger den 26. oktober 2022. Skattestyrelsen henviser her til det, der står i afgørelsen om imødekommet fristforlængelse efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 2. pkt. og § 27, stk. 2, 4. pkt.
Skattestyrelsen er herefter enig i Skatteankestyrelsen indstilling om, at der skal ske stadfæstelse af Skattestyrelsens afgørelse.
..."
Skattestyrelsen har den 6. december 2024 fremsendt følgende supplerende erklæringsskrivelse:
"...
I de ovenfor anførte klagesag har Skatteankestyrelsen i mail dateret den 31. oktober 2024 bedt Skattestyrelsen om en yderligere udtalelse i sagerne, der skal afgøres af Landsskatteretten.
Med mailen har Skatteankestyrelsen sendt klagerens repræsentants høringssvar med bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstillinger i sagerne.
Skattestyrelsen har tidligere, den 30. oktober 2024, sendt udtalelser i de her omhandlede klagesager. Skattestyrelsen havde på udtalelsestidspunktet ikke modtaget klagerens repræsentants høringssvar.
Klagerens repræsentant har den 11. oktober 2024 indsendt høringssvar til Skatteankestyrelsen med bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse for klageren.
Skattestyrelsen har i sine tidligere fremsendte udtalelser i sagerne, alle dateret den 30. oktober 2024, tiltrådt Skatteankestyrelsens indstillinger.
Skattestyrelsen henviser til sine tidligere fremsendte udtalelser herom, og har ikke yderligere bemærkninger hertil.
..."
Selskabets bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse
Selskabets repræsentant har den 11. oktober 2024 fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse:
"...
Helt overordnet foreslår Skatteankestyrelsens en stadfæstelse af Skattestyrelsens afgørelse vedrørende statuering af tilskud i selskabet, for de indsætninger der er sket på selskabets bankkonti, der ved en fejl ikke er inddraget i bogføringen.
1. Lån vedrørende [person2] (2017)
Af Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, vedrørende [person1], fremgår følgende (vores fremhævning):
"Landsskatteretten finder, at det er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at pengeudlånet til [person2] har været forretningsmæssigt begrundet og der er et reelt låneforhold mellem [virksomhed1] ApS og [person2]. Landsskatteretten har lagt vægt på, at der er fremlagt et gældsbrev mellem [person2] og [virksomhed2] ApS på 400.000 kr. med en forrentning på 4 %, hvor der ses at være sammenhæng mellem hovedstolen og de foretagne afdrag fra [person2], og at selskabet ikke udelukkende har ydet lån til [person2]."
Med henvisning til ovenstående mener Skatteankestyrelsen således i den sammenhængende sag overfor [person1], at [person2]s indbetalinger til selskabet svarer den i gældsbrevet aftalte hovedstol. Vigtigere er dog, at Skatteankestyrelsen selv omtaler disse indbetalinger som "afdrag".
Vi er derfor uforstående overfor, hvorfor Skatteankestyrelsen i selskabssagen nu mener, at de omhandlede indbetalinger ikke er udtryk for afdrag, idet de ikke ses bogført på mellemregningen.
Det er i denne forbindelse værd at fremhæve Skatteankestyrelsens egen betragtning om, at hovedstolen og indbetalingerne går lige op.
Henset til ovenstående er det svært at følge argumentet om, at den manglende bogføring i sig selv berettiget til den af Skattestyrelsen foretagne tilskudsbetragtning, som vi må forstå Skatteankestyrelsen tilslutter sig.
2. Tilskud fra hovedaktionæren (2017-2019)
For så vidt angår de øvrige "tilskud", skal vi i det hele henvise til vores bemærkninger vedrørende [person1] og opgørelsen af de i sagen omhandlede mellemregningskonti, idet vi bestrider Skattestyrelsens opgørelse af mellemregningerne.
..."
Indlæg under retsmødet
Repræsentanten fastholdt påstandene som fremført i klagen og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg. Repræsentanten anførte yderligere, at der burde være fradrag for indsætningen på 50.000 kr. fra [person2], da Skatteankestyrelsen i personsagen har indstillet, at lånet blev anset som forretningsmæssigt begrundet.
Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at Skatteankestyrelsens indstilling følges.
Landsskatterettens afgørelse
Sagen angår, om indsætninger på [virksomhed1] ApS' bankkonti på 145.000 kr. i indkomståret 2017 skal anses som skattepligtige for selskabet. Desuden vedrører sagen, om Skattestyrelsen med rette har forhøjet selskabets sambeskatningsindkomst med 167.171 kr.
Retsgrundlaget
Som skattepligtig indkomst betragtes med undtagelse af særligt fastsatte begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi. Det fremgår af statsskattelovens § 4, stk. 1.
Det fremgår af den dagældende selskabsskattelovs § 31, stk. 2, at et administrationsselskabs sambeskatningsindkomst består af de skattepligtige indkomster for de selskaber, som indgår i sambeskatningen.
Det fremgår af SKM2008.905.HR, at det efter omstændighederne påhviler den skattepligtige at godtgøre, at indsætninger på bankkonti ikke er skattepligtig indkomst.
Det følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 (Lovbekendtgørelse nr. 678 af 31. maj 2018), at skattemyndigheden ikke kan afsende varsel om ændring af en skattepligtiges skatteansættelse senere end den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det 4. år efter indkomstårets udløb.
Uanset fristen i § 26, stk. 1, kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, foretages eller ændres af skattemyndigheden i det 6. år efter indkomstårets udløb, hvis skatteansættelsen vedrører skattepligtige omfattet af skattekontrollovens kapitel 4, og der er foreligger en kontrolleret transaktionen.
Det fremgår af den dagældende skattekontrollovs § 3 B, stk. 2, at bestemmende indflydelse bl.a. er ejerskab på mere end 50 % af et selskab. En kontrolleret transaktion er i bestemmelsens stk. 1, nr. 1, defineret som transaktioner mellem en skattepligtig og en fysisk eller juridisk person, der udøver en bestemmende indflydelse over den skattepligtige.
Uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 26 kan en ansættelse foretages eller ændres, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag jf. skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5, jf. § 27, stk. 2
Det følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, at en ansættelse kun kan foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. En ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt.
Landsskatterettens begrundelse og resultat
I indkomståret 2017 er der i alt indsat 145.000 kr. på selskabets bankkonti, hvoraf de 50.000 kr. stammer fra [person2], og de resterende 95.000 kr. er indsætninger fra eneanpartshaveren.
Der er ikke fremlagt dokumentation for indsætningerne.
Landsskatteretten finder, at selskabet ikke har dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at indsætningerne på i alt 145.000 kr. på [virksomhed1] ApS' bankkonti hidrører fra allerede beskattede midler, eller er midler fritaget for beskatning. Retten har lagt vægt på, at posteringerne ikke er bogført på mellemregningskontoen mellem eneanpartshaveren og selskabet, og at der i øvrigt ikke er fremlagt dokumentation der understøtter klagerens forklaringer. Landsskatteretten bemærker i forhold til indsætningen fra [person2] på 50.000 kr., at der ikke er fremlagt dokumentation for, at posteringen vedrører låneforholdet mellem [virksomhed1] ApS og [person2].
Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse vedrørende skattepligtige tilskud.
Selskabet er administrationsselskabet i sambeskatningskredsen med [virksomhed2] ApS og [virksomhed3], hvor den samlede forhøjelse af selskabernes skattepligtige indkomst i indkomståret 2017 kan opgøres til 167.191 kr. Beskatningen foretages i nærværende sag i selskabets egenskab af administrationsselskab.
Med disse bemærkninger finder Landsskatteretten, at der ikke er grundlag for at ændre Skattestyrelsens ansættelse af sambeskatningsindkomsten.
Formalitet
Skattemyndighederne skal varsle ændring af en skatteansættelse senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomståret udløb. Ansættelsen skal senest foretages den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.
Fristen for varsling om ordinær ændring af selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2017 udløb den 1. maj 2021. Skattestyrelsen har den 28. april 2022 sendt forslag til afgørelse. Skattestyrelsens varsling af selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2017 ligger således uden for den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26.
Landsskatteretten finder, at der er tale om kontrollerede transaktioner i forhold til overførslerne fra eneanpartshaveren til selskabet, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5. Retten har lagt vægt på, at klageren ejer 100 pct. af selskabet i det pågældende indkomstår, hvorfor klageren har haft bestemmende indflydelse i selskabet, jf. skattekontrollovens § 3B, stk. 2, og at Skattestyrelsens ansættelsesændringer vedrører økonomiske transaktioner mellem eneanpartshaveren og selskabet.
Da indsætningerne fra eneanpartshaveren til selskabet udgør kontrollerende transaktioner, udløber fristen for at udsende varsel først den 1. maj i det sjette år efter indkomstårets udløb, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, dvs. den 1. maj 2023. Skattestyrelsens ændring af selskabets skatteansættelse for indkomståret 2017 og som vedrører indsætninger fra eneanpartshaveren til selskabet ligger således indenfor ansættelsesfristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, idet Skattestyrelsen den 28. april 2022 har sendt forslag til afgørelse, og i forlængelse heraf har truffet den påklagede afgørelse den 19. december 2022.
Indsætningen fra [person2] den 11. april 2017 på 50.000 kr. er ikke omfattet af den forlængede ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5.
Landsskatteretten finder, at selskabet må anses for at have handlet mindst groft uagtsomt ved for indkomståret 2017 ikke at have selvangivet indsætningen fra [person2] som skattepligtig indkomst, hvorved selskabet har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget ansættelsen på et urigtigt grundlag jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.
Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., at varslingsfristen på 6 måneder begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor skattemyndighederne er kommet til kundskab om, at en skatteansættelse er urigtig eller ufuldstændig. Landsskatteretten finder på det foreliggende grundlag, at Skattestyrelsen er kommet til kundskab om forholdet den 27. december 2021 ved modtagelsen af oplysningerne fra selskabets revisor. 6-måneders fristen er dermed overholdt.
3-måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt., er også overholdt, idet Skattestyrelsen traf den påklagede afgørelse den 19. december 2022, efter at selskabet har fremsendt fyldestgørende oplysninger den 26. oktober 2022.
Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse.